Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2691 - 2700 af 3711

Statistikdokumentation: Offentlige finanser

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Martin Rune Rasmussen , 24 77 42 71 , mra@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Offentlige finanser 2025 , Tidligere versioner, Offentlige finanser 2024, Offentlige finanser 2023, Offentlige finanser 2022, Offentlige finanser 2020, Offentlige finanser 2019, Offentlige finanser 2018, Offentlige finanser 2017, Offentlige finanser 2015, Offentlige finanser 2014, Offentlige finanser 2013, Formålet med statistikken Offentlige finanser er at belyser udgifter og indtægter i sektoren offentlig forvaltning og service og anvendes til at analysere udviklingen i den offentlige økonomi. Statistikken udkom første gang som årlig opgørelse for statistikåret 1971 og fra 1. kvartal 1999 som kvartalsopgørelse og er sammenlignelig i hele perioden., Statistikken er ved offentliggørelsen i 2024 blevet revideret tilbage til 1971., Denne hovedrevisionen af de offentlige finanser har ikke haft nogen nævneværdig effekt på det offentlige forbrug, mens den offentlige saldo er påvirket i positiv retning. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af indtægter og udgifter i offentlig forvaltning og service, hvilket gør det muligt at beregne den offentlige saldo (fordringserhvervelsen, netto). Statistikken opdeles på delsektorer., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles løbende op til offentliggørelse fra de offentlige regnskabssystemer og fra andre supplerende kilder. Herefter bearbejdes data i forhold til nationalregnskabsprincipper. Det kan være nødvendigt at beregne estimater for de data, som ikke er tilgængelige ved det pågældende udgivelsestidspunkt eller ikke er periodiseret hensigtsmæssigt. Når der er beregnet et datamateriale for alle delsektorer i offentlig forvaltning og service foretages der en række afstemninger for at sikre den interne konsistens., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for regnskaber for offentlig forvaltning og service blandt brugere, som følger udviklingen i det offentliges økonomi. Statistikken efterspørges bredt af ministerier, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder og pressen. Statistikken anvendes til udarbejdelse af nationalregnskabsstatistik og af Eurostat til at lave fælleseuropæisk statistik. Statistikken har stor bevågenhed i pressen og blandt andre professionelle brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Fejlregistreringer er langt hyppigere forekommende i de kvartalsvise indberetninger end i de årlige indberetninger. De kvartalsvise regnskabsindberetninger for staten, kommuner og regioner er ikke udtryk for et egentligt afsluttet regnskab for kvartalet. De repræsenterer snarere et øjebliksbillede af, hvor mange udgifter og indtægter, der ved udgangen af kvartalet er registreret i regnskabssystemerne. Det betyder at præcision og pålidelighed er størst for de årlige statistikker og lidt mindre for de kvartalsvise opgørelser., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Kvartalsstatistikken udgives senest tre måneder efter kvartalets afslutning. Årsstatistikken udgives i marts, juni og september. Marts-versionen offentliggøres ca. en uge efter offentliggørelsen af Statsregnskabet. Juni-versionen offentliggøres ca. tre måneder efter offentliggørelsen af Statsregnskabet. September-versionen opdateres primært med indkomstbeskatningen. Den endelige statistik udgives tre år efter det givne år. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er fuld sammenlignelighed med offentlige finanser i andre lande, som følger de internationale standarder på området, dvs. ESA2010 og SNA2008. I forhold til sammenlignelighed over tid skal man være opmærksom på, at tallene er opgjort i løbende priser., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives kvartalsvist og årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Offentlig sektors økonomi, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/offentlige-finanser

Statistikdokumentation

Efterlønsreformen har øget beskæftigelsen blandt 60-årige

Forhøjelsen af efterlønsalderen har øget beskæftigelsen blandt 60-årige, uden at det har resulteret i flere på offentlig forsørgelse. Efterlønsreformen har altså indtil videre haft den ønskede effekt., 12. maj 2016 kl. 9:00 , Af , Jørgen Elmeskov, I 2011 indgik den daværende VK-regering, DF og de radikale en aftale om reform af tilbagetrækningssystemet med det formål at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet. Det betød blandt andet en gradvis forhøjelse af efterlønsalderen fra 2014. I Danmarks Statistik har vi lavet en analyse af, hvad forhøjelsen af efterlønsalderen har betydet for beskæftigelsen af de berørte lønmodtagere, og konklusionen er klar: Reformen har indtil videre virket efter hensigten. De personer, der har fået forhøjet deres efterlønsalder, bliver på arbejdsmarkedet frem til deres nye efterlønsalder., Artiklen er skrevet på baggrund af DST Analyse , "Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?", Særligt i forhold til ufaglærte og faglærte har der været udtrykt bekymring for, om de er for nedslidte til at fortsætte med at arbejde, efter de fylder 60 år. Det er i høj grad blandt ufaglærte og faglærte, at der er relativt mange, der vælger at gå på efterløn, så snart de har mulighed for det., , I 2013 – før reformen trådte i kraft – var det mellem 30 og 35 pct. af medlemmerne i eksempelvis 3F og FOA, der gik på efterløn som 60-årige, mens det samme kun gjaldt omkring 5 pct. af medlemmerne i fx Akademikernes og Magistrenes a-kasser. , Men også blandt ufaglærte og faglærte bliver de personer, som efter reformen har fået deres efterlønsalder forhøjet, på arbejdsmarkedet, efter de er fyldt 60 år og frem til deres nye efterlønsalder. , Tydelige effekter af reformen, Personer født i 1953 er den sidste årgang, som ikke er berørt af reformen. Ser vi på lønmodtagerandelen blandt ufaglærte og faglærte fra den årgang, lå den nogenlunde stabilt omkring 80 – 85 pct. frem til de fyldte 60 år. Herefter faldt lønmodtagerandelen brat med over 15 procentpoint. De første, der blev berørt af reformen, er personer født i 1. halvår af 1954. De kunne først gå på efterløn fra 60½ år. Tallene viser, at det har betydet, at lønmodtagerandelen for dem forblev uændret høj, fra de fyldte 60 år, til de fyldte 60½ år. Herefter ses samme fald på ca. 15 procentpoint. Personer født i 2. halvår 1954 har mulighed for at gå på efterløn fra de fylder 61 år, mens de, der er født i 1. halvår 1955, kan gå på efterløn som 61½-årige. Her har vi endnu ikke tallene, efter at de har nået deres nye efterlønsalder, men for dem gælder det tilsvarende, at lønmodtagerbeskæftigelsen er stort set uændret fra de fyldte 60 år og frem mod deres nye efterlønsalder. , Altså har den nye efterlønsalder betydet, at mange ufaglærte og faglærte fortsætter med at arbejde, efter de fylder 60 år. Og det samme gør sig også gældende for lønmodtagere med en videregående uddannelse. Deres lønmodtagerbeskæftigelse ligger lidt højere på 85-90 pct., Ikke flere på andre typer overførsler, En af bekymringerne, da tilbagetrækningsreformen blev aftalt, var, at flere ufaglærte og faglærte ville overgå til offentlig forsørgelse i perioden, fra de fylder 60 år, og frem til de når deres nye efterlønsalder. Det kan være i forhold til førtidspension, kontanthjælp, dagpenge, sygedagpenge og lignende. Men analysen viser, at det hidtil ikke har været tilfældet. Andelen på offentlig forsørgelse er stort set uændret, og det samme gælder også, hvis man kigger særskilt på andelen, som modtager sygedagpenge. Dette ses både for ufaglærte og faglærte samt for personer med en videregående uddannelse. , God begyndelse, Forhøjelsen af efterlønsalderen er indtil videre sket i en periode med stigende beskæftigelse. Fra foråret 2013 til udgangen af 2015 er antallet af lønmodtagere steget med næsten 90.000 personer. Det svarer til 3,5 pct. De forbedrede konjunkturer kan have spillet ind på lønmodtagerbeskæftigelsen blandt de 60-årige. Men med en stigning på ca. 20 pct. i lønmodtagerbeskæftigelsen for de 60-årige, er der ikke nogen tvivl om, at efterlønsreformen har haft den ønskede effekt. Analysen kan selvsagt ikke sige, om det vil blive ved med at være tilfældet, efterhånden som efterlønsalderen stiger yderligere. Men begyndelsen peger i hvert fald på, at reformen virker. , Denne artikel har været bragt som , kronik, i Børsen, 12. maj 2016.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2016/2016-05-12-Efterloensreformen

Bag tallene

Statistikdokumentation: Nationalregnskab: Kvartalsvist

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Oliver Nygaard Sørensen , 51 83 40 39 , ons@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Nationalregnskab Kvartalsvist 2025 3. kvartal , Tidligere versioner, Nationalregnskab: Kvartalsvist 2025 2. kvartal, Det kvartalsvise nationalregnskab giver en samlet og aktuel beskrivelse af samfundsøkonomien og dens udvikling. Hovedfokus er på de kortsigtede udsving i økonomien, hvilket gør det særligt velegnet til konjunkturanalyser og vurdering af økonomiens tilstand og som grundlag for økonomiske modeller og prognoser. Statistikken beskriver økonomien som helhed og de transaktioner, der foretages mellem personer, virksomheder og institutioner samt transaktioner mellem Danmark og udlandet. Statistikken er udarbejdet siden 1988, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra og med 1. kvartal 1990., Indhold, Det kvartalsvise nationalregnskabet giver et overblik over de kortsigtede aktiviteter og udviklinger i dansk økonomi. Det kvartalsvise nationalregnskab rummer tal for overordnede størrelser såsom bruttonationalproduktet (BNP), privat forbrug, offentligt forbrug, investeringer, eksport og import, beskæftigelse og løn samt overskud og produktivitet i de forskellige erhverv. Hertil kommer kvartalstal for de mange underopdelinger, som kan belyse konjunkturudviklingen i samfundsøkonomien., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Når det første bud for en given periode udarbejdes, sker det før, at alle informationer om perioden er tilgængelige. Da foretages beregningerne med udgangspunkt i strukturen i det seneste endelige nationalregnskab, som fremskrives med indikatorer fra eksempelvis konjunkturstatistikkerne. Når nye kilder er klar, indarbejdes de løbende i det kvartalsvise nationalregnskab efter en fast rytme., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Det kvartalsvise nationalregnskab er relevant for alle, der beskæftiger sig med kortsigtede og konjunkturmæssige samfundsøkonomiske forhold, rækkende fra de økonomiske ministeriers brug af kvartalsregnskaberne i planlægnings-, analyse-, prognose- og modeløjemed over brancheorganisationer og andre interesseorganisationers lignende anvendelser, til den almene interesse i viden om økonomiens struktur og udvikling. , Feedback fra brugere evalueres løbende gennem det Rådgivende udvalg for Økonomisk Statistik, brugergruppemøder, direkte kontakt med brugere og gennem internationale fora., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det kvartalsvise nationalregnskabs evne til præcist at beskrive den økonomiske virkelighed afhænger dels af usikkerheden forbundet med kilderne. Nogle områder opgøres mere præcist end andre pga. bedre kildedata. Første udgaver kan mangle data eller være foreløbige, og fejl i kilder eller deres kombination med nationalregnskabets system kan påvirke pålideligheden. Uforudsete økonomiske stød kan øge usikkerheden, men kontosystemets sammenstilling af oplysninger reducerer den., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Den første version af det kvartalsvise nationalregnskab offentliggøres 50 dage efter kvartalets udløb og en revideret udgave 90 dage efter kvartalets udløb. I forbindelse med offentliggørelsen af 4. kvartal ultimo februar, offentliggøres også den første version af det årlige nationalregnskab. Nationalregnskabet udgives rettidigt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Det kvartalsvise nationalregnskab følger internationale retningslinjer (ESA 2010, implementeret 2014) og er sammenligneligt på tværs af lande. Det dækker alle dele af økonomien, og de fleste økonomiske statistikker har deres modsvar her. Vær dog påpasselig med sammenligning med andre statistikker pga. forskelle i definitioner og dækning. Nationalregnskabet er fuldt konsistent med betalingsbalancen og offentlig forvaltning og service., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Det kvartalsvise nationalregnskab offentliggøres i Statistikbanken under Økonomi og derunder , Nationalregnskab, . Offentliggørelserne ledsages af , Nyt fra Danmarks Statistik, , med en aktuel vinkling og udvalgte kommentarer., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/nationalregnskab--kvartalsvist

Statistikdokumentation

Flest holder ferie i slutningen af juli

Uge 29 og 30 er de mest populære ferieuger. I disse to uger i slutningen af juli gik 4 ud af 10 beskæftigede på ferie sidste år. Hvis vi bliver herhjemme i sommerferien, tager vi stigende grad på hotel og i vigende grad på campingplads., 9. juli 2018 kl. 10:30 - Opdateret 5. juli 2019 kl. 13:56 , Af , Magnus Nørtoft, 5. juli 2019: Denne artikel er opdateret med tal for 2018., , Sommerferien er over os, men først i slutningen af juli topper antallet af ferierende. Af i alt 2,9 mio. beskæftigede holdt ca. 4 ud af 10 ferie i uge 29 og 30 sidste år, som dermed var de mest populære ferieuger i 2018, viser Danmarks Statistiks , arbejdskraftsundersøgelse, . Andelene var de samme i 2017., I både 2017 og 2018 holdt lidt flere kvinder end mænd ferie i de mest populære ferieuger. Andelen af kvinder, der er fraværende fra arbejde på grund af ferie i uge 29-30 i 2018, var 3 procentpoint højere end andelen af mænd på ferie i ugerne, De næstmest populære uger var uge 28 og 31, som også ligger i skolernes sommerferie. Her holdt omkring 3 ud af 10 ferie. , Feriemønsteret i denne opgørelse ligner mønsteret i , tidligere opgørelser, , og de fleste holder dermed fortsat ferie i skolesommerferien. Dette mønster går igen i antallet af danskernes ferieovernatninger., Arbejdskraftsundersøgelsen og ferie, Danmarks Statistiks , arbejdskraftsundersøgelse, registrerer bl.a., hvis en beskæftiget person er fraværende på grund af ferie og kan dermed give et svar på, hvilke ferieuger, som er mest populære blandt beskæftigede danskere. På grund af den statistiske usikkerhed kan statistikken dog kun belyse feriefraværet i de mest populære ferieuger., Flest ferieovernatninger i juli, Juli er den sommermåned med flest danske overnatninger i ferielandet. I alt overnattede danskerne 5,5 mio. nætter på campingpladser, hoteller, feriecentre og i feriehuse i 2018. Det er langt flere end de 2,5 mio. og 3,1 mio. overnatninger i juni og august måned., Særligt for campingpladser, feriecentre og feriehuse er juli mere populær end de to andre sommermåneder, mens antallet af overnatninger i de tre sommermåneder er mere jævnt fordelt for hoteller., Kilde: Danmarks Statistik, , https://www.statistikbanken.dk/turist, Anm.: Danmark Statistik har også månedsstatistik på overnatninger på vandrerhjem og i lystbådehavne, hvor der i alt var mellem 163.000 og 405.000 danske overnatninger i hver af sommermånederne i 2018. Antallet af overnatninger var klart højest i lystbådehavnene i juli, mens udsvingene var mindre for overnatninger på vandrehjem., Flere overnatter på hotel og i feriehuse og færre camperer, Antallet af danske overnatninger i juni-august på danske feriesteder var i 2018 på det højeste niveau i statistikkens historie, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Det skyldes primært en stigning på hoteller og feriecentre samt feriehuse. I 1992 var der 1,7 mio. danske hotel- og feriecenterovernatninger i juni-august, mens tallet i 2018 var 3,6 mio. For feriehuse går månedsstatistikken tilbage til 2004. Fra 2004 til 2018 er antallet af danske overnatninger i udlejede feriehuse steget fra 1,5 mio. til 2,3 mio. overnatninger i 2018., På campingpladser var antallet af overnatninger med 5,1 mio. i juni-august 2018 på niveau med 2017, som var året med færrest danske sommerovernatninger på campingpladser i 25 år. Antallet af overnatninger er dog både gået op og ned i perioden og steg fra 2017 til 2018. Trods det relativt lave niveau i 2018 bliver campingpladser stadig benyttet langt oftere end både hoteller og udlejede feriehuse, når danskerne er på sommerferie herhjemme., Kilde: Danmarks Statistik, , https://www.statistikbanken.dk/Turist, Anm.: Danske overnatninger på vandrehjem i sommermånederne har de seneste ti år svinget mellem 261.000 og 319.000. For lystbådehavnene har overnatningstallet i samme periode svinget mellem 388.000 og 481.000. , Antallet af overnatninger kan også opdeles på regioner eller landsdele:, https://www.statistikbanken.dk/hotel3, https://www.statistikbanken.dk/ferieh6, https://www.statistikbanken.dk/camp1, Danmarks Statistik har også tabeller med overnatninger i , lystbådehavne, og på , vandrehjem, ., Spørgsmål om arbejdskraftsundersøgelsen kan stilles til Tine Cordes, fuldmægtig, 39 17 34 07, , tco@dst.dk, ., Spørgsmål om overnatninger kan stilles til Else-Marie Rasmussen, fuldmægtig, 39 17 33 62, , emr@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-07-09-flest-holder-ferie-i-slutningen-af-juli

Bag tallene

Statistikdokumentation: Underretninger om udsatte børn og unge

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Marko Malic , 51 70 56 95 , MMC@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Underretninger om udsatte børn og unge 2024 , Tidligere versioner, Underretninger om udsatte børn og unge 2023, Underretninger om udsatte børn og unge 2022, Underretninger om udsatte børn og unge 2021, Underretninger om udsatte børn og unge 2020, Underretninger om udsatte børn og unge 2019, Underretninger om udsatte børn og unge 2018, Underretninger om udsatte børn og unge 2017, Underretninger om udsatte børn og unge 2016, Underretninger om udsatte børn og unge 2015, Formål med statistikken, Statistikken har til formål at belyse underretninger om børn og unge, som kommunerne i Danmark modtager. Den anvendes til udarbejdelse af politik og lovgivning, i offentlig debat og i forskning. Statikken blev første gang udarbejdet af Ankestyrelsen i 2015 og har siden 2016 været en del af Danmarks Statistiks opgørelser. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse over underretninger om børn og unge under 18 år. Den indeholder oplysninger om antal, alder og køn, dato for underretning, underretterens relation til barnet, årsag til underretning samt administrationskommune., Statistikken offentliggøres i Statistikbanken og i Nyt fra Danmarks Statistik., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kommunerne indberetter oplysninger om underretninger til Danmarks Statistik. Det sker enten automatisk via system-til-system-løsninger eller manuelt via en webbaseret indberetning., Når et indberetningsår er afsluttet, modtager kommunerne en opgørelse over de data, de har indsendt. I samarbejde med Danmarks Statistik bliver fejl og mangler rettet, hvorefter kommunen godkender data som dækkende for årets underretninger. Denne proces kaldes validering af data., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for forskere, journalister, offentlige myndigheder – herunder ministerier og kommuner – og andre, som ønsker viden om forholdene for udsatte børn og unge., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Bortfald og målefejl medfører kun en minimal bias., Kommunerne godkender tallene, og den samlede usikkerhed vurderes som lav., Tallene i Statistikbanken bliver genudgivet med opdateringer op til to år tilbage i tiden. Genudgivelserne består primært af mindre rettelser som følge af bortfald og målefejl og ændrer ikke det overordnede billede i statistikken., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives senest 9 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres som udgangspunkt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. For tællingsårene 2021–2024 blev statistikken udgivet planmæssigt. For tællingsåret 2020 forekom en forsinkelse som følge af dataleveringsproblemer, men disse blev løst inden den efterfølgende udgivelse., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 2015 og er sammenlignelig over tid, når der tages højde for saneringen i 2017 og tilføjelsen af nye kategorier i 2022 og 2024. Den årlige tælling gør statistikken direkte sammenlignelig, i modsætning til Danmarks Statistiks øvrige statistikker om udsatte børn og unge (anbringelser samt indsatser og støtte), som er statusopgørelser. Der er visse muligheder for international sammenligning, særligt med statistikker fra Sverige og Norge., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal under emnet , Udsatte børn og unge, . Se mere på statistikkens , emneside, . , Det er muligt at købe skræddersyede løsninger om underretninger hos DST Consulting eller få adgang til mikrodata gennem Danmarks Statistiks forskerordning., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/underretninger-om-udsatte-boern-og-unge

Statistikdokumentation

Over 300.000 danske statsborgere kan stemme til EP-valget i Danmark for første gang

Når valgstederne åbner den 9. juni kan 332.753 danske statsborgere for første gang stemme til et Europa-Parlamentsvalg i Danmark. , 22. maj 2024 kl. 7:00 , Af , Karina Schultz, Der var desværre en fejl i overskriften til det sidste afsnit. Ordet 'nordsjællændere' er fjernet. Derudover er der i teksten justeret i første afsnit fra 'danske statsborgere' til 'personer i alt'. , Om få uger får 332.753 danske statsborgere for første gang mulighed for at sætte deres kryds til et Europa-Parlamentsvalg i Danmark. Størstedelen er under 25 år og er bosat i landets største byer. , ”De fleste førstegangsvælgere til Europa-Parlamentsvalget i juni er personer, som har været under 18 år ved det seneste valg, men nu får mulighed for at afgive deres stemme. Det er typisk unge, som er koncentreret i landets større studiebyer. I København og Aarhus Kommune skal 62.723 personer stemme for første gang,” siger Annemette Lindhardt, specialkonsulent hos Danmarks Statistik. , Af de 332.753 førstegangsvælgere er der 317.470, som var under 18 år ved det seneste Europa-Parlamentsvalg i 2019, mens der er 15.283, som var over 18 år ved valget i 2019, men først er blevet danske statsborgere efter., I alt har 4.291.232 danske statsborgere mulighed for at afgive deres stemme ved Europa-Parlamentsvalget i Danmark i 2024 mod 4.237.550 , personer i alt, i 2019., Stemmeprocenten til Europa-Parlamentsvalg er steget 18 procentpoint siden 1979, Andelen af stemmeberettigede, som vælger at afgive deres stemme til Europa-Parlamentsvalgene, er steget 18 procentpoint siden valget i 1979, hvor 48 pct. var en tur i stemmeboksen eller udfyldte en brevstemme. Ved seneste Europa-Parlamentsvalg i 2019 benyttede 66 pct. muligheden. Det er på niveau med stemmeprocenten ved den seneste folkeafstemning om at afskaffe Danmarks EU-forbehold på forsvarsområdet i 2022, hvor 66 pct. af de stemmeberettigede afgav deres stemme. , Flere og flere brevstemmer, Udviklingen i antallet af vælgere, som brevstemmer, stiger for hvert Europa-Parlamentsvalg – helt på linje med udviklingen ved andre valg. Ved det seneste Europa-Parlamentsvalg i 2019 valgte 8 pct. at stemme før selve valgdagen, hvilket er en stigning fra 2014, hvor 6 pct. afgav deres stemme før valgdatoen. I 1979 benyttede 3 pct. brevstemmemuligheden., Mange vestjyder stemmer personligt, Når vi skal stemme til et Europa-Parlamentsvalg, så er der mulighed for at stemme på partiernes spidskandidater i hele landet - modsat til et folketingsvalg. Ved Europa-Parlamentsvalget i 2019 stemte 78 pct. i Holstebro Kommune på en person frem for et parti eller en liste. Det var den højeste personlige stemmeprocent i en kommune ved det valg. Dernæst fulgte Lemvig, Morsø og Bornholm Kommuner med 76 pct. hver. I den anden ende af skalaen ligger Rødovre Kommune med 57 pct. I Hvidovre, København og Glostrup Kommuner stemte 58 pct. på en person frem for et parti eller en liste. , Faktaboks: , Vælgertallene i artiklen vedrørende 2024-valget er beregnede vælgertal på baggrund af befolkningen i Danmark den 1. april 2024.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-05-22-over-300000-danske-statsborgere-kan-stemme

Bag tallene

Danske seniorer i top tre for gode leveår

Danske seniorer kan måske ikke se frem til så langt et liv som mange andre europæere, men til gengæld kan de glæde sig over, at en større del af deres alderdom er sygdomsfri., 28. september 2012 kl. 15:00 , Af , Helle Harbo Holm, Video: Forskningsleder på Statens Institut For Folkesundhed Knud Juel giver sit bud på, hvordan danske seniorer kan få endnu flere gode leveår., Det er en kendt sag, at danskernes middellevetid ikke er videre imponerende set i et europæisk perspektiv. Men ser vi på helbredet i de sidste år af vores liv, er historien anderledes positiv. De danske seniorer ligger nemlig i top tre i EU, når det kommer til den tid, de har med gode leveår - det vil sige restende leveår uden sygdom. , Tal fra Eurostat viser, at en dansk kvinde på 65 år i gennemsnit kan forvente at leve 19,7 år endnu, mens den gennemsnitlige europæiske kvinde på 65 år har 21,0 år tilbage at leve i. Men den gode nyhed for de danske kvinder er, at de kan forvente 12,8 år efter de 65, inden de bliver ramt af alvorlig sygdom. Den gennemsnitlige europæiske kvinde kan kun forvente 8,8 år endnu med godt helbred, når hun er fyldt 65 år. Altså lever de danske kvinder kortere tid end gennemsnittet, men en større del af deres liv er uden sygdom. , Det samme gælder de danske mænd på 65 år, som med en gennemsnitlig restlevetid på 17,0 år ligger lige under EU-gennemsnittet på 17,4 år. De kan til gengæld forvente at leve 11,8 år endnu uden sygdom, mens den gennemsnitlige europæiske mand på 65 år kun kan forvente 8,7 år endnu, inden han bliver ramt af sygdom. , Af de øvrige EU-lande er det kun i Sverige, at kvinderne har flere år uden sygdom. For mændenes vedkommende har de flere raske år i Sverige og på Malta. Af de lande uden for EU, som vi normalt sammenligner os med, ligger Island og Norge højere end Danmark. , Danmarks naturlige leje , At Danmark kan bryste sig af at være med i top tre i EU, ser forskningsleder på Statens Institut For Folkesundhed Knud Juel kun som helt naturligt. , ”Det er der, Danmarks plads er. Vi skal ligge i toppen. Det har vi også gjort med middellevealderen tilbage i tiden. Det er en ”fejl”, at vi på det punkt midlertidigt er faldet ned under middel, det er ikke et naturligt leje for os,” siger han. , Knud Juel mener, der er flere forskellige faktorer, der er med til at løfte Danmark op i top tre, når vi ser på seniorernes sundhed. , ”Jeg tror da, at det danske samfund er relativt godt og sundt. Vores behandlende sundhedsvæsen og socialvæsen fungerer udmærket, og vi slipper fra arbejdsmarkedet i tide uden for mange skavanker. Det er alt sammen medvirkende til, at vi ligger pænt,” siger han. , Ingen grund til at være tilfredse , Men selv om Knud Juel glæder sig over, at vi ligger så pænt i statistikken over raske år, som det er tilfældet, så mener han ikke, at vi kan læne os tilbage og være tilfredse – i stedet bør vi gå efter at komme til at ligge nummer et. Han er dog overbevist om, at det bliver noget nær umuligt at lægge adskillige år til både seniorernes levealder og raske år og dermed nå op på siden af vores skandinaviske naboer. , ”Det handler mest om, at vi i Danmark ikke har mod til at gøre noget rent politisk. Vi sætter det frie valg meget højt, det kan godt karambolere lidt med målet om høj levealder,” mener han. , I videoen herover forklarer Knud Juel mere dybdegående, hvad det er, der spiller ind på vores sundhed og levealder. , Kilde: , Eurostat, Research: Karen Tina Larsen, Video: Henrik Alexandersen

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-09-28-seniorers-helbred

Bag tallene

Danske unge flyver først fra reden

Danmark er det land i Europa, hvor færrest unge vælger at blive boende hjemme hos mor og far, 1. november 2010 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Forældre, der vil bestemme volumen på anlægget, hvad aftensmaden skal bestå af, og hvornår der skal gøres rent. Der er masser af gode grunde til at flytte hjemmefra, når man er ung. Det mener tilsyneladende de danske unge, der har EU-rekorden i færrest hjemmeboende. Kun en tredjedel af de unge mellem 18 og 24 år bor således hjemme hos deres forældre. , Til sammenligning bor 95 procent i den aldersgruppe stadig hjemme i både Slovenien og Malta, der er de to lande i EU, hvor flest unge bor under samme tag som deres forældre. Det viser en ny opgørelse fra Eurostat, som skal belyse unges sociale forhold., Ser vi på den næste gruppe af unge - nemlig dem i alderen 25 til 34 år - så har der virkelig været gang i flytningerne i Danmark. Nu er det under to procent, der stadig bor på værelset hjemme hos den ene eller begge forældre. For den aldersgruppe er antallet af hjemmeboende i Slovenien 49 procent., Unge bliver længere hjemme i Sydeuropa, I de 27 EU-lande boede 51 millioner unge mellem 18 og 34 år i 2008, hvor de nyeste tal er fra, hjemme hos deres forældre. Det svarer til 46 procent af aldersgruppen. , Men andelen varierer altså stort fra land til land. Der er et helt tydeligt mønster, som viser, at der i de nordiske lande er et lavt antal hjemmeboende i forhold til EU-gennemsnittet. Omvendt er andelen af hjemmeboende unge høj i de sydeuropæiske lande og i nogle af de nye medlemslande., Tabellerne viser procentdelen af hjemmeboende mænd og kvinder, , , Flest kvinder står på egne ben, En tendens, som derimod går igen i samtlige lande, er, at langt flere mænd end kvinder bliver boende sammen med forældrene. 71 procent af kvinderne og 82 procent af mændene mellem 18 og 24 år bor hjemme, og for aldersgruppen 25 til 34 år er det 20 procent af kvinderne og 32 procent af mændene, der bor hjemme. , Tilsvarende er det i Danmark 27 procent af kvinderne og 40 procent af mændene mellem 18 og 24, der bor hjemme, mens det samme gælder for under 1 procent af kvinderne og knap 3 procent af mændene mellem 25 og 34., En af de oplagte forklaringer på, at kvinderne flytter tidligere end mændene, er, at kvinderne er yngre, når de flytter sammen med en partner. I Danmark er det for eksempel 53 procent af kvinderne mellem 18 og 34 år, der bor sammen med en partner, mens det kun er 42 procent af mændene., Stor forskel på unges muligheder, Når de danske unge flytter tidligere hjemmefra end deres jævnaldrende i resten af EU, så handler det selvfølgelig langt fra bare om, at de selv vil bestemme, hvor højt anlægget skal spille. En afgørende årsag til den store variation imellem landene er, at nogle lande tilbyder bedre muligheder end andre for unge mennesker, der ønsker at etablere sig. , Det kan for eksempel være i forhold til billige steder at bo og muligheden for at klare sig som udeboende studerende. For eksempel er der stor forskel på, om de studerende får støtte fra det offentlige, og hvor høj støtten i så fald er. Også muligheden for at komme ind på arbejdsmarkedet og tjene en løn, som man kan klare sig for alene, spiller ind. , For langt de fleste lande gælder det således, at der er en højere procentdel af arbejdsløse blandt de unge, der bor hjemme, end i aldersgruppen i al almindelighed. , Mange hjemmeboende er under uddannelse, En anden tungtvejende grund til at blive boede hjemme hos forældrene er uddannelse. Det gælder især for de 18 til 24-årige. 55 procent af dem i den aldersgruppe, der stadig bor hjemme, er under uddannelse. For danskernes vedkommende er det over 60 procent. , For nogle kan uddannelse dog også være en grund til at flytte. Det kommer an på, om man er nødt til at forlade forældrenes hjem for at komme tættere på en uddannelsesinstitution., , ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-10-29-unge-hjemmeboende

Bag tallene

Statistikdokumentation: Ydelser til voksne med handicap og udsatte voksne

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Klaus Birch Lundgaard , 51 14 62 78 , KLU@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ydelser til voksne med handicap og udsatte voksne 2024 , Tidligere versioner, Ydelser til voksne med handicap og udsatte voksne 2023, Ydelser til voksne med handicap og udsatte voksne 2022, Ydelser til voksne med handicap og udsatte voksne 2021, Ydelser til voksne med handicap og udsatte voksne 2020, Handicap og udsatte (voksne) 2019, Handicap og udsatte (voksne) 2018, Handicapdokumentation 2017, Handicapdokumentation 2016, Handicapdokumentation 2015, Formålet med statistikken Handicap og udsatte (voksne) er at beskrive omfanget af udvalgte ydelser, givet efter Lov om Social Service, som gives til voksne med handicap eller andre udsatte. Statistikken er udarbejdet siden 2015. Statistikken har erstattet de summariske oplysninger om handicapydelser, som kommunerne tidligere har indberettet til Den Sociale Ressourceopgørelse., Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af udvalgte ydelser i Lov om Social Service, som gives til voksne med handicap eller andre udsatte. Statistikken indeholder informationer om, hvor mange ydelser der gives opdelt på enten kvartaler eller år samt antallet af ydelsesmodtagere efter deres baggrund og levevilkår i øvrigt. Derudover er der oplysninger om ydelsesmodtagernes målgrupper (dvs. type af handicap eller udsathed)., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kommuner, som visiterer borgere til de udvalgte ydelser indberetter til Danmarks Statistik. For de fleste kommuner sker dette månedligt via automatiske indberetninger fra sagsbehandlingssystemerne, mens nogle kommuner indberetter helt eller delvist via en web- indberetningsløsning. De indberettede data valideres af kommunerne, som skal godkende data der anvendes til statistik og offentliggøres. Inden statistikken offentliggøres, fjerner Danmarks Statistik ugyldige data og tilretter forskellige varianter af overlappende ydelsesforløb., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for bl.a. ministerier, forskere og handicaporganisationer, som grundlag for analyser af udviklingen i antallet af tildelte ydelser og ydelsesmodtagernes karakteristika og levevilkår., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Denne udgivelse sker på baggrund af data fra 98 kommuner. For perioden: 1. kvartal 2015 til 4. kvartal 2017 har præcision og pålidelighed primært været påvirket af mangelfulde indberetninger fra kommunerne. Det skyldes bl.a. at kommunerne har oplevet tekniske udfordringer med opsætningen af de system-til-systemløsninger, som anvendes til dataindberetning. For perioden 1. kvartal 2018 til og med 4. kvartal 2024 indgår alle data fra samtlige 98 kommuner., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives årligt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikkens aktuelle tidsserie er sammenlignelig fra 4. kvartal 2013 til 4. kvartal 2024. Dog er datakvaliteten først kendt fra 1. kvartal 2015, og data først fuldstændige fra og med 1. kvartal 2018 og til og med 4. kvartal 2024. Statistikken kan bedst sammenlignes med de data om handicapydelser, som tidligere blev indberettet til Den Sociale Ressourceopgørelse. Data kan ikke umiddelbart sammenlignes direkte med international statistik., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, og præsenteres på Danmarks Statistiks , Kommunekort, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Handicapområdet, . Se mere på statistikkens , Emneside, Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ydelser-til-voksne-med-handicap-og-udsatte-voksne

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Nete Nielsen , 40 10 48 87 , NDN@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2024 , Tidligere versioner, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2023, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2022, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2021, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2020, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2019, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2018, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2017, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2016, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2015, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2014, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2013, Statistikken om arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer belyser niveauet for private virksomheders samlede omkostninger i forbindelse med et ansættelsesforhold, fordelt efter arbejdsstedets branche, arbejdsfunktion og omkostningskomponenter. Statistikken offentliggøres én gang om året, og benyttes til at sammenligne de samlede arbejdsomkostninger på tværs af brancher og arbejdsfunktioner. Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2014 og frem., Indhold, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer offentliggøres for ni hovedbrancher, samt for ni arbejdsfunktioner. Statistikken er lavet ud fra en stikprøve baseret på virksomheder med flere end ni fuldtidsbeskæftigede i den private sektor, herunder også elever og unge under 18 år. Arbejdsomkostninger består af lønmodtagerens fortjeneste tillagt øvrige arbejdsomkostninger., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data vedrørende medarbejdernes fortjeneste indhentes på individniveau fra den årlige lønstrukturstatistik, mens data vedrørende virksomhedernes øvrige arbejdsomkostninger indhentes på virksomhedsniveau via en spørgeskemaundersøgelse. Øvrige arbejdsomkostninger fordeles ud på virksomhedens medarbejdere via en veldefineret fordelingsnøgle. De samlede arbejdsomkostninger pr. ansættelsesforhold beregnes ved at summe fortjenesten fra lønstrukturen og øvrige arbejdsomkostninger pr. ansættelsesforhold., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er et godt redskab til at sammenligne de udgifter, en virksomhed har ved at have en medarbejder ansat, med andre virksomheders udgifter. Samtidig kan der også sammenlignes inden for brancher eller arbejdsfunktioner. Statistikken kan endvidere bruges til at sammenligne arbejdsomkostningerne på tværs af EU-landene., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken bygger på oplysninger om både fortjeneste og øvrige arbejdsomkostninger. Fortjeneste udgør langt størstedelen af de samlede arbejdsomkostninger. De øvrige omkostninger omfatter især lovpligtige indbetalinger. Data indsamles fra et udsnit af virksomheder med over ni ansatte, og næsten alle indberetninger indgår i den endelige statistik, som kun offentliggøres med endelige tal., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres årligt i august ca. 8 måneder efter udgangen af referenceåret. Statistikken publiceres under normale omstændigheder uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Fra 2014 præsenteredes statistikken for arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer for første gang i overensstemmelse med den nye europæiske nationalregnskabsmanual ESA2010. Statistikken kan sammenlignes over tid fra 2014 og frem, hvor den udarbejdes efter den europæiske manual ESA2010. Statistikken for perioden 2002-2013 kan ikke sammenlignes med data før 2002, da arbejdsomkostningerne fra 2002 er fordelt på personniveau mod tidligere virksomhedsniveau. Sammenligneligheden af statistikkerne fra 1997-2001 med statistikkerne fra før 1997 er begrænset, da undersøgelserne før 1997 blev gennemført med en anden metode., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Statistikbanken under emnet , Virksomheders arbejdsomkostninger, . Se mere på statistikkens [emneside] (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/erhvervslivets-oekonomi/virksomheders-arbejdsomkostninger.aspx). Hvis der ønskes yderligere detaljeringsgrader eller tabelkrydsninger af forskellig art, er der mulighed for at købe skræddersyede løsninger hos , DST Consulting, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arbejdsomkostninger-for-virksomheder-og-organisationer

Statistikdokumentation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation