Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2801 - 2810 af 3711

Næsten 49.000 nye studenter på vej

48.915 unge mennesker er netop nu i gang med sidste år af deres gymnasiale uddannelse og har i denne uge har sat slutspurten ind mod studentereksamen. Lidt over halvdelen af de potentielt kommende studenter er indskrevet på den gymnasiale uddannelse, STX., 20. juni 2023 kl. 7:30 , , Af de 48.915 elever, som i år går på det sidste år af en gymnasial uddannelse, er et flertal på 52,3 pct. indskrevet på den almene gymnasiale uddannelse, STX. Resten er indskrevet på den merkantile HHX (19,2 pct.), en HF (16,8 pct.) eller den tekniske studenteruddannelse HTX (9,0 pct.). Resten, en lille andel på 2,7 pct., er indskrevet på studenterkurser, internationale gymnasiale uddannelser mm., Studerende indskrevet på sidste år af gymnasiale uddannelser juni 2022, Kilde: Særkørsel på Elevregistret, Ni ud af ti bor hjemme, De unge, der netop nu er ved at afslutte det sidste år af en gymnasial uddannelse, fordeler sig med 54,7 pct. piger og 45,3 pct. drenge, . , 12,6 pct. af dem er indvandrere eller efterkommere af indvandrere., Ni ud af ti af de potentielt kommende studenter bor hjemme - 88,2 pct. helt nøjagtigt., Og hjemmet ligger for et flertals vedkommende i en kommune, hvor den største by har mindst 30.000 indbyggere - det gælder for 65,6 pct. af de potentielt kommende studenter. , 27,9 pct. bor i én af de såkaldte hovedstadskommuner, dvs. Københavns Kommune eller én af de 23 omkringliggende kommuner. Disse kommuner er kendetegnet ved, at de alle har en jobtilgængelighed på mindst 200.000, dvs. at der i kommunen er 200.000 job, som man kan nå inden for en rimelig pendlingsafstand., 25,2 pct. kommer fra såkaldte provinsbykommuner; de er kendetegnet ved at den største by har mindst 30.000 indbyggere – det gælder fx Esbjerg og Køge Kommuner., Studerende på sidste år af gymnasiale uddannelser, fordelt på kommunetyper (andel, pct.), juni 2022, Kilde: Samkørsel af Elevregistret med Befolkningsregistret, Anm: , Hovedstadskommuner:, Jobtilgængelighed på mindst 200.000. Københavns Kommune + 23 kommuner omkring hovedstaden. , Storbykommuner: , Mindst 100.000 indbyggere i største by - opfyldes kun af Århus, Ålborg og Odense., Provinsbykommuner:, Mindst 30.000 indbyggere i største by. 16 kommuner, fx Esbjerg og Køge., Oplandskommuner:, Under 30.000 i største by, jobtilgængelighed mindst 40.000. 24 kommuner, fx Assens og Odder. , Landkommuner:, Under 30.000 i største by, jobtilgængelighed under 40.000. 31 kommuner, fx Lolland og Skive., Den måde som de potentielt kommende studenter fordeler sig på i landet afspejler i store træk, hvordan befolkningen fordeler sig på i kommunerne. , Hue på Mathilde, Emma, Frederik og Lucas, Hvilke navne, der vil stå på en del af eksamensbeviserne, kan navnestatistikken give en pejling på: langt de fleste af dem, der lige nu går på sidste år af en gymnasial uddannelse, er fra årgang 2003 og 2004. , Det mest populære pigenavn for nyfødte fra årgang 2003, er Emma. Mathilde har andenpladsen og Julie tredjepladsen. Det mest populære drengenavn på samme årgang er Frederik efterfulgt af Mikkel og Mathias. , For årgang 2004 hedder pigernes Top Tre: Mathilde, Emma og Laura – drengenes hedder Lucas, Mathias og Magnus. , Så der er en vis sandsynlighed for, at navne som Mathilde, Emma, Lucas og Frederik vil stå på en del af eksamensbeviserne., Note, Ifølge Elevregistret er 49.047 personer indskrevet på sidste år af en gymnasial uddannelse. Af disse kan 48.915 genfindes i befolkningsregistret og dermed blive tilknyttet de baggrundsoplysninger, som historien trækker på. Alle præsenterede tal omhandler derfor de 48.915 elever der kunne genfindes i befolkningsregistret. Og ikke den totale population på 49.047.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-06-20-student2023

Bag tallene

Statistikdokumentation: Industriens miljøbeskyttelsesudgifter

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Henrik Huusom , 40 38 36 43 , HHU@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2024 , Tidligere versioner, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2023, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2022, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2021, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2020, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2019, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2018, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2017, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2016, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2015, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2014, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2012, Formålet med Industriens Miljøbeskyttelsesudgifter er at belyse, hvor mange direkte udgifter danske industrivirksomheder har til miljøbeskyttelse i form af interne udgifter, køb af miljøbeskyttelsestjenester og -varer samt udgifter til investeringer, enten i form af miljøkomponenten i forebyggende investeringer eller i rensende anlæg. Statistikken kan anvendes til at sammenligne miljøbeskyttelsesudgifter på tværs af brancher samt mulighed for international sammenligning. Statistikken har haft sin nuværende form fra 2014 og frem., Indhold, Industriens Miljøbeskyttelsesudgifter er en årlig opgørelse af danske industrivirksomheders udgifter til direkte miljøbeskyttelse opgjort i mio. kr. Statistikken opdeles på branche, miljøformål og udgiftstype (drift eller investering)., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles hvert andet år fra virksomheder ved spørgeskemaundersøgelse. Alle virksomheder med over 50 ansatte indgår samt enkelte mindre hvor der statistisk er behov. Fra 2024 er alle større energiproducenter med i stikprøven, uanset hovedbranche., Data fejlsøges bl.a. ift. tidligere års indberetning. Når data er valideret imputeres for mindre virksomheder til endeligt resultat. For branche 36 (vandforsyning) estimeres udgifterne. Omk. til forskning i miljøbeskyttelse er fra forskningsstatistikken., For år uden dataindsamling beregnes resultater ud fra tidligere års data, forskydninger i omsætning jf. den foreløbige/endelige regnskabsstatistik samt statistikken om Industriens investeringsforventninger., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for interesseorganisationer, myndigheder og analytikere, der anvender tallene til analyser og sammenligninger af virksomhedernes miljøbeskyttelsesudgifter på tværs af brancher. Statistikkens grunddata og resultater indgår fra 2014 desuden i Danmarks Statistiks samlede miljøregnskaber og anvendes som input til andre statistikområder., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Investeringer er forbundet med en større usikkerhed end driftsudgifterne grundet deres varians fra år til år. Der er ingen stikprøveusikkerhed, da statistikken tager afsæt i en total opgørelse for store virksomheder. Imputeringsmetoden antager, at små virksomheder har samme udgiftsmønster som store virksomheder., Resultaterne for år uden dataindsamling er mere usikre. Erfaringen for tidligere år er, at driftsudgifterne på kort sigt udvikler sig omtrent som omsætningen. Estimationen af investeringerne ud fra Industriens Investeringsforventninger er mindre sikker pga. relativt få observationer/investeringer., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 11-12 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 2009, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2014 og frem. For Forsyningssektoren vurderes resultaterne før 2024 dog at have været undervurderede., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Grøn økonomi, i tabellen MBU. Hvert andet år offentliggøres en artikel i , Nyt fra Danmarks Statistik, ., Resultaterne indgår endvidere som en del af et modul i , Grønt nationalregnskab, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/industriens-miljoebeskyttelsesudgifter

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Anvendelsen af korn

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Mads Haaning Andersen , 51 85 76 27 , MHG@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Anvendelsen af korn 2023 , Tidligere versioner, Anvendelsen af korn 2022, Anvendelsen af korn 2021, Anvendelsen af korn 2018, Anvendelse af korn 2016, Anvendelse af korn 2014, Formålet med statistikken er at udarbejde en kornbalance, primært med det formål at opgøre mængderne af korn, som går til foderforbrug, både for hver enkelt afgrøde og for den samlede mængde korn. I kornbalancen opgøres mængden af korn fra høst og import, og det fordeles på forskellige anvendelser. Statistikken anvendes til beregningen af Landbrugets bruttofaktorindkomst. Kornbalancen er lavet siden 1900/01 og er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1995 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af kornbalancen, som opgøres i mio. kg. Anvendelsen af korn opgøres for både kalenderår og driftsår. Der offentliggøres for seks forskellige korntyper, samt korn i alt. Balancen er opdelt i følgende dele: landbrugets høst af korn, importeret korn og primo lagre, samt oplysninger om anvendelsen af korn: eksport af korn, ultimo lagre, udsæd, formaling til fx mel og gryn og industri som fx input til drikkevarer. Desuden opgøres kornbalancen også efter kornets oprindelse; om det er dansk produceret eller importeret, Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Oplysningerne indsamles i halvårlige/årlige spørgeskemaundersøgelser, hvorefter indberetningerne fejlsøges og kvalitetstjekkes. Data stammer både fra stikprøvetællinger og totaltællinger, hvorfor der er forskel på, hvordan data viderebehandles. Indberetningerne i totaltællingerne lægges sammen og den totale mængde opnås, mens data fra stikprøverne opregnes med vægte, så de rammer udvalgte kendte måltotaler, fx det dyrkede areal., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken Anvendelsen af korn er relevant for landbrugets organisationer, ministerier og styrelser, som bruger den til at vurdere udviklingen i, hvordan korn anvendes i Danmark. Derudover er det et input til Landbrugets Bruttofaktorindkomst. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Opgørelsen af anvendelsen af korn bygger bl.a. på stikprøvetællinger for lagerbeholdninger af korn hos landmænd, og resultaterne er derfor behæftet med nogen usikkerhed, fordi kun en lille andel af landmændene er spurgt. Herudover er der usikkerheder i opgørelsen af høsten af korn, raps og bælgsæd og udenrigshandel med. Korn til foder beregnes residualt, så usikkerheder på de andre datakilder vil have indflydelse på denne post. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres to gange om året. Driftsårsstatistikken, som har referencetidspunkt den 30. juni udkommer i januar/februar måned i forbindelse med offentliggørelsen af foderforbruget, dvs. ca. 6 måneder efter referencetidspunktet. Kalenderårsstatistikken udkommer i maj måned i forbindelse med udgivelsen af Landbrugets Bruttofaktorindkomst, knap 6 måneder efter referencetidspunktet. Data er foreløbige indtil 2½ år efter slutningen af referencetidspunktet. Statistikken er punktlig og publiceres normalt uden forsinkelse. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken Anvendelsen af korn er sammenlignelig tilbage til driftsåret 1960/61 og kalenderåret 1960. Opgørelsen af lagre var ikke en del af statistikken før 1960. Statistikken er i overensstemmelse med den gældende EU forordning og er et input til Landbrugets Bruttofaktorindkomst, hvilket kan sammenlignes med den europæiske udgave af statistikken, Economic Accounts for Agriculture (EAA), hvilket Danmark også bidrager til. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Vegetabilsk produktion, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/anvendelsen-af-korn

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Biblioteker

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Trine Jensen , 20 13 88 17 , TSN@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Biblioteker 2024 , Tidligere versioner, Biblioteker 2023, Biblioteker 2022, Biblioteker 2021, Biblioteker 2020, Biblioteker 2019, Biblioteker 2018, Formålet med Statistikken Biblioteker er at belyse aktiviteten og økonomien ved folke-, folkeskole- (Pædagogiske Læringscentre) og forskningsbiblioteker i Danmark. Statistikken er udarbejdet i Danmarks Statistik siden 2009. Statistikken blev udarbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen fra 2000 til og med tællingsåret 2009. Individbaseret biblioteksstatistik, Folkeskolebibliotekerne (Pædagogiske Læringscentre) og Filmstriben er kommet med i statistikken fra hhv. statistikåret 2020, 2022 og 2024., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af folke-, folkeskole- (Pædagogiske Læringscentre) og forskningsbibliotekernes aktiviteter, herunder udlån, bestand, afgang og tilvækst i materialer, samt enkelte økonomiske nøgletal. Statistikken opgøres for alle folke- og forskningsbiblioteker i Danmark og opdeles efter aktivitet og fysisk og elektronisk materialetype mv. I statistikken er forskningsbiblioteker opdelt på forskningsbiblioteker med særlige forpligtelser og øvrige forskningsbiblioteker. For folkeskolebiblioteker (Pædagogiske Læringscentre) er det dog kun aktiviteterne, der belyses. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt fra folke- og forskningsbibliotekerne via elektronisk spørgeskema. Data fra de enkelte folke- og forskningsbiblioteker kontrolleres i forhold til deres indberetning for de forgående år. Indsamling af data sker på samme detaljeringsniveau som det, den færdige statistik offentliggøres på. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, De centrale brugere er kommuner, medier og Slots- og Kulturstyrelsen. Statistikken bliver brugt til analyser og planlægning på biblioteksområdet. Der er ikke foretaget undersøgelse af brugertilfredshed på denne statistik. Der er løbende kontakt med Slots-og Kulturstyrelsen, hvor kvaliteten af statistikken og brugerbehov vurderes. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Opgørelsen omfatter alle folke- og forskningsbiblioteker i Danmark, og svarprocenten er høj. Usikkerhed som følge af forkert indberettede tal og misforståelser er minimal. Dette skyldes gentagende kontrol af folkebibliotekernes indberettede tal. , De kvartalsvise tal for den individbaserede biblioteksstatistik i form af folkebibliotekerne, eReolen og Filmstriben er foreløbige indtil fjerde kvartal og de endelige årsdata for det givne reference år er offentliggjort. Der kan derfor forekomme mindre justeringer i data for første, andet og tredje kvartal i forbindelse med offentliggørelsen af fjerde kvartal og årsdata for et givent referenceår. De mindre justeringer skyldes, at udlånsdata fra bibliotekerne kan være forsinkede og modtaget efter offentliggørelsen af kvartalsdata. Justeringerne betragtes som marginale og vil ikke have indflydelse på de aggregerede niveauer for de kvartalsvise aktivitets- og lånertal., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer normalt ca. 6 måneder efter referenceårets udgang og normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt. Den individbaserede biblioteksstatistik og statistikken om Filmstriben udkommer kvartalsvist, tre måneder efter referenceperiode. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken over folkebiblioteker er sammenlignelig med tidligere udgivelser, og på overordnet niveau før kommunalreformen i 2007. Statistikken blev lavet af Slots- og Kulturstyrelsen fra 2000 til og med 2009, og af Danmarks Statistik fra 2009. Den individbaserede biblioteksstatistik udkom for første gang i 2020, og statistik om Filmstribens i 2024. , Data for forskningsbiblioteksstatistikken er sammenlignelig fra 2009 og frem. For 2016 er spørgeskemaet reduceret. , Statistikken for folkeskolebiblioteker (Pædagogiske Læringscentre) udkom første gang for 2022. Der er ikke foretaget nogen sammenligning af denne statistik med tilsvarende internationale eller udenlandske opgørelser., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Biblioteker, . Derudover indgår tallene i publikationen , Kultur, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/biblioteker

Statistikdokumentation

Nordens mødre bliver ældre og ældre

Nordiske kvinder vil have styr på både karrieren, boligen og drømmeprinsen, inden de føder børn. Halvdelen af børnene i Norden bliver nu født af kvinder, der er over 30 år. Alligevel har Norden rekord i frugtbarhed., 17. oktober 2001 kl. 0:00 , , Nordiske kvinder bliver ældre og ældre, før de begynder at tænke på babymos og bletilbud. Fra 1990 til 1999 er andelen af børn i Norden, der bliver født af mødre over 30 år, vokset fra 38 til over 50 pct. Det viser dette års udgave af Nordic Statistical Yearbook, der netop er udkommet. , I Danmark er andelen af børn født af mødre over 30 år steget fra 34 pct. i 1990 til 49 pct. i 2000. En nybagt mor i Danmark er nu gennemsnitligt 29,6 år, hvor hun i 1990 var 28,5 år. Tendensen i resten af Norden er, at kvinderne er i slutningen af 20'erne, før de får deres første barn. , "Nutidens kvinder stiller langt større krav til, at det hele skal være perfekt, før de får børn. At få børn er et positivt valg - og kvinder vil helst have fuldstændig styr på både boligen, arbejdet og partneren først," siger Lisbeth B. Knudsen, sociolog og forskningslektor på Demografisk Forskningscenter på Syddansk Universitet. , Derudover har kvinderne i Norden nu langt bedre mulighed for at kontrollere og styre, hvornår de vil have børn. Adgangen til prævention og muligheden for abort betyder, at risikoen for uplanlagte graviditeter er meget lille. , Længere ungdom, Samtidig er ungdomsperioden blevet langt længere end tidligere - og der går dermed længere tid, før vi etablerer os. Det skyldes dels, at kvinder i højere grad tager længere uddannelser, men også i høj grad den stærkere individualisering, som præger samfundet: Vi vil gerne selv nå nogle ting, inden vi får børn. Lisbeth B. Knudsen har fastslået, at det er kvinder med lange videregående uddannelser, der som regel venter med at blive mødre. Til gengæld tyder det på, at de får barn nummer to langt hurtigere end dem, der får børn i en ung alder. , "En anden faktor er, at uddannelsesforløbet er blevet langt mere presset end tidligere. Der er nogle tidsrammer, som skal overholdes, og det betyder, at der ikke på samme måde som før er plads til at få børn, mens man er under uddannelse," siger Lisbeth B. Knudsen. , Den nordiske frugtbarhed i top, Men selvom kvinderne i dag i stigende grad venter med at få børn, er det ikke ensbetydende med, at de vælger at få færre børn end hidtil. Faktisk føder kvinderne i Norden i gennemsnit flere børn end kvinderne i EU. Den samlede fertilitet - dvs. det antal børn, som en kvinde i løbet af den fødedygtige alder kan forventes at føde - ligger for alle lande i Norden over EU-gennemsnittet, som er på 1,53. Antallet af børn pr. kvinde mellem 15 og 49 år varierer dog meget. Færøerne topper med 2,58 børn pr. kvinde, og i Danmark ligger gennemsnittet på 1,77 (2000). , I EU er det blandt andet lande som Italien og Spanien, der har en meget lav fertilitet. Det skyldes ifølge Lisbeth B. Knudsen, at udviklingen med kvindernes indtog på arbejdsmarkedet er kommet senere i Sydeuropa. , "I Norden har vi opbygget nogle velfærdsmodeller, der hjælper til, så familien kan fungere, selvom kvinderne er på arbejdsmarkedet. I Sydeuropa er samfundet endnu ikke på samme måde gearet til, at kvinderne er på arbejdsmarkedet," siger Lisbeth B. Knudsen. , Kilde: , Nordic Statistical Yearbook 2001 -

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-10-17-Nordens-modre

Bag tallene

Flere par af samme køn har hjemmeboende børn

På 10 år er antallet af mandepar og kvindepar, som har hjemmeboende børn, steget med 128 pct., 15. august 2018 kl. 7:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, , Børnefamilier hvor de voksne er gift med en af samme køn – eller lever i registreret partnerskab - er i vækst i Danmark. , I 2008 var der 601 par af samme køn, som havde hjemmeboende børn. I 2018 var dette tal steget til 1370, hvilket er en forøgelse på 128 pct. , Mandepar og kvindepar som har hjemmeboende børn 1990 - 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Anm: Opgørelsen tæller kun personer af samme køn, som er gift, og personer som lever i registreret partnerskab. Opgørelsen tæller alene børn, som er hjemmeboende. , Der er dog langt fra lige fordeling i familier med to mænd og familier med to kvinder., I 2018 var der 2732 kvindepar registreret i Danmark, hvoraf 1316 havde hjemmeboende børn. Knap halvdelen af kvindeparrene havde altså børn i 2018. , Kun 53 af mandeparrene havde hjemmeboende børn, hvilket svarer til 2 pct. af de 2425 mandepar. , Andelen af mandepar og kvindepar som har hjemmeboende børn, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Væksten i par af samme køn, som har børn, kan altså i høj grad siges at være drevet frem af familier med to kvinder. , Mande- og kvindeparrene har færre hjemmeboende børn end ægtepar af forskelligt køn, Mande- og kvindeparrene har færre børn end ægtepar, hvor de voksne er af forskelligt køn. , Således havde 21 pct. af ægtepar af forskelligt køn 2 hjemmeboende børn, mens kun 12 pct. af mande- og kvindepar havde det., Antal hjemmeboende børn i pct., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Flest par af samme køn i hovedstaden, Flest mande- og kvindepar bosætter sig i Region Hovedstaden, især i København og på Frederiksberg., Her bor flest mande- og kvindepar - kommuner, , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Dernæst kommer Region Midtjylland og Syddanmark, hvor især kommunerne som Aarhus, Horsens, Randers og Odense er valgt som bopælskommuner. , Her bor flest mande- og kvindepar - Regioner, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N, , , Fakta – Registreret partnerskab og ægteskab mellem to af samme køn, Danmark var det første land i verden til at tillade registreret partnerskab mellem to mennesker af samme køn. , Loven blev vedtaget i 1989 og gav to personer af samme køn ret til at registrere sig og få de samme juridiske rammer om deres samliv, som et ægteskab giver, undtaget ret til adoption af børn. (Kilde: , Danmarkshistorien, ) , Den 15. juni 2012 blev partnerskab mellem par af samme og af forskelligt køn ligestillet. Par af samme køn og par af forskelligt køn kunne nu blive gift og også vies i folkekirken (Kilde: Ankestyrelsen & Kristeligt Dagblad), Par i et registreret partnerskab har mulighed for at adoptere den anden partners barn, fuldstændig som ved en stedbarnsadoption. Loven herom blev vedtaget af folketinget i maj 1999. (Kilde: Adoption & Samfund) , Det har ifølge dansk lov været muligt for registrerede partnere at adoptere som par at adoptere på lige fod med par af forskelligt køn siden 2010 (Kilde: Politiken og Adoption & Samfund)., I 2015 blev det muligt for to kvinder, som får et barn via assisteret reproduktion (før kunstig befrugtning), at registrere den ikke fødende kvinde som ’medmoder.’ Medmoderskabet indebærer blandt andet, at medmoderen har pligt til at forsørge barnet og at barnet har ret til at arve efter medmoderen (Kilde: Statsforvaltningen). , , Data til denne artikel er leveret af Amy Frølander. Har du spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte hende på , amf@dst.dk, eller 39173626. ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-08-14-flere-par-af-samme-koen-har-hjemmeboende-boern

Bag tallene

Statistikdokumentation: Lønstruktur

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Bao Chau Do , 30 62 50 74 , BCD@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Lønstruktur 2024 , Tidligere versioner, Lønstruktur 2023, Lønstruktur 2022, Lønstruktur 2021, Lønstruktur 2020, Lønstruktur 2019, Lønstruktur 2018, Lønstruktur 2017, Lønstruktur 2016, Lønstruktur 2015, Lønstruktur 2014, Lønstruktur 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Dokumentation af offentlige personalegrupper (LONSOFF) (pdf), Formålet med lønstrukturstatistikken er at give detaljerede oplysninger om lønmodtagernes fortjeneste fordelt efter uddannelse, arbejdsfunktion (stilling), område (region), branche og alder for hele arbejdsmarkedet. Lønstrukturstatistikken er en del af Danmarks Statistiks sammenhængende statistiksystem om løn- og arbejdsomkostninger. Systemet dækker såvel den offentlige forvaltning og service samt virksomheder og organisationer. , Indhold, Den årlige lønstruktur har til formål at give oplysninger om lønniveauer og lønnens sammensætning på forskellige lønkomponenter på tværs af sektorer på det danske arbejdsmarked. Lønstrukturstatistikken dækker hele det danske arbejdsmarked og anvender et ensartet begrebsapparat på tværs af sektorer. Statistikken er ikke umiddelbart velegnet til at belyse lønudviklingen, da ændringen mellem to år, foruden lønstigninger, afspejler ændringer i medarbejdersammensætning som fx til- og afgang af medarbejdere inden for en given gruppering., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles årligt lønoplysninger for hele den Offentlige forvaltning og service samt for Virksomheder og organisationer med 10 eller flere fuldtidsbeskæftigede. Den Offentlige forvaltning og service betragtes som fuldt dækket, mens Virksomheder og organisationer opregnes til totalpopulationen af Virksomheder og organisationer med 10 eller flere fuldtidsbeskæftigede., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugerne af statistikken spænder bredt fra nationale og internationale organisationer, ministerier, kommuner og regioner til private virksomheder og enkeltpersoner. Lønstatistikken kan ikke bruges som beskæftigelsesindikator. I stedet henvises man til at benytte beskæftigelsesstatistikker til dette formål. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Usikkerheden knytter sig især til opgørelsen af den præsterede arbejdstid. Specielt indberetning af betalt fravær kan være mangelfuld. Derudover kan der være fejl i periodeafgrænsningen, hvilket har stor betydning for beregningen af såvel præsteret som aftalt arbejdstid. Kvaliteten af data forsøges dog konstant forbedret gennem tilbagemelding til virksomhederne, samt gennem opdatering og forbedring af produktionssystemerne. Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Lønstrukturstatistikken offentliggøres på baggrund af indberetninger, der refererer til hele året. Statistikken offentliggøres årligt i september året efter referenceåret. Statistikken publiceres under normale omstændigheder uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig siden 2013. Sammenligninger mellem lønniveauerne i statistikken skal foretages med forbehold for de strukturændringer, der måtte opstå årene imellem. Alle EU-medlemslande leverer hvert år data til Eurostat og Eurostat offentliggør dernæst statistikken Structure of Earnings Survey (SES). Der er mellem landenes statistikbureauer skabt konsistens mellem begreber og metoder, således at tallene kan bruges til sammenligning af landenes lønniveauer., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Lønstruktur, . Derudover indgår statistikken i publikationen , Lønstatistik - metoder og nye begreber, fra 2011. Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/loenstruktur

Statistikdokumentation

Ledere fylder dobbelt så meget i det private som i det offentlige

Siden 2010 har andelen af lønmodtagere med ledelsesarbejde i det private ligget omkring 5,0 pct., mens det samme tal er ca. 2,4 i det offentlige. Generelt er flest af lønmodtagerne med ledelsesarbejde mænd, og de mandlige ledere tjener sædvanligvis mere end de kvindelige. , 10. januar 2019 kl. 15:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Lønmodtagere med ledelsesarbejde udgør en væsentlig større andel af den samlede beskæftigelse i virksomheder og organisationer (det private), end det er tilfældet i offentlig forvaltning og service. I 2016 var andelen af ledere i den private sektor dobbelt så stor, som den var i den offentlige. Forskellen har været stabil i hele perioden 2010 til 2016, hvor andelen i det private har ligget cirka 2,6 procentpoint over det offentlige. I det private har andelen af ledere således ligget omkring 5,0 pct., og i det offentlige har den ligget omkring 2,4 pct. , , Definition, Lønmodtagere med ledelsesarbejde anvender mindst halvdelen af arbejdstiden på ledelsesarbejde. Ledelsesarbejde omfatter planlægning, ledelse, koordinering og evaluering af de overordnede aktiviteter i virksomheder, den offentlige sektor og andre organisationer eller organisationsenheder samt formulering og revidering af disses politikker, love, regler og bestemmelser., , De fleste ledere er mænd, I 2016 var der næsten 107.000 lønmodtagere, der faldt inden for Danmarks Statistiks definition af en lønmodtager med ledelsesarbejde. Ud af dem var 71 pct. mænd. Undersøger man udviklingen i kønsfordelingen fra 2010 til 2016, er der ikke sket markante ændringer. Godt nok er andelen af kvindelige ledere steget fra 2010 til 2016, men det er med 1,4 procentpoint fra 27,4 pct. i 2010 til 28,8 pct. i 2016. Både for den offentlige og den private sektor gælder det, at der er lidt mere end dobbelt så mange mandlige ledere, som der er kvindelige. Overordnet set er andelen af både kvindelig og mandlige ledere højere i det private end i det offentlige. , Mandlige ledere i det private er lønførende, For både den private og det offentlige sektor gælder det at årslønnen er steget siden 2013 for mandlige såvel som og kvindelige ledere. Mandlige ledere i den private sektor havde den højeste gennemsnitlige årsløn igennem hele perioden. I 2017 var den på omkring 937.000 kr. Mænd i den offentlige sektor havde de næsthøjeste årslønninger. I 2017 var den i gennemsnit lige over 805.000 kr. Kvinder i det private havde i 2017 en gennemsnitlig årsløn på ca. 758.000 kr., mens tallet for kvinder i det offentlige var 681.000 kr. Det skal her bemærkes, at gruppen af ledere er mere ensartet i det offentlige, end det er tilfælde i det private. Dermed kan der være større forskelle i forhold til de individuelle lønninger i det private, end det er tilfældet for i det offentlige., Lederne er blevet lidt ældre, Igennem perioden 2010 til 2016 har andelen af ledere været højest i aldersgrupperne 40-49 år og 50-59 år. Sammenligner man 2016 med 2010 er lederne blevet ældre. I alle grupperne op til 49 år, er der sket en tilbagegang i andelen af ledere fra 2010 til 2016, mens der er sket en fremgang i grupperne over 49 år. Især er andelen i gruppen 50-59 år vokset (+5,0 procentpoint), mens den er faldet mest i gruppen 30-39 år (-5,2 procentpoint). , Data til denne artikel er leveret af Pernille Stender og Christian Törnfelt. Har du yderligere spørgsmål til andelen af beskæftigede lønmodtagere med ledelsesarbejde, er du velkommen til at kontakte Pernille Stender på , psd@dst.dk, eller 3917 3404. Har du spørgsmål vedrørende lønniveauer for ledere, kan du kontakte Christian Törnfelt på , cht@dst.dk, eller 3917 3447

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-01-10-ledere-fylder-dobbelt-saa-meget-i-det-private-som-i-det-offentlige

Bag tallene

Kvindepar bliver oftere gift i kirken end mandepar

Knap tre ud af fire par af samme køn blev i 2018 gift borgerligt, men antallet af kirkelige vielser er stigende. I alle år har relativt flere kvindepar end mandepar valgt det kirkelige ritual, mens mændene i højere grad har holdt sig til den borgerlige vielse. , 8. april 2019 kl. 8:00 , , 28 pct. af alle bryllupper mellem to kvinder blev i 2018 holdt i en kirke. For mændenes vedkommende foregik 23 pct. af vielserne i kirken., En lignende tendens har gjort sig gældende i alle de år, mandepar og kvindepar har kunnet gifte sig til lyden af kirkeklokker. Således har en større andel af kvindeparrene end af mandeparrene giftet sig i kirken i alle år siden 2013. , 2013 er valgt som basisår, fordi det er det første hele år, par af samme køn har kunnet gifte sig i kirken (kirkelige vielser mellem to af samme køn blev tilladt 15. juni 2012). , Kirkelige brylluppers andel af samtlige bryllupper mellem par af samme køn. 2013-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/VIE6, Det år, hvor relativt flest kvindepar valgte den kirkelige vielse, var 2016. Her foregik 30 pct. af alle vielser mellem to kvinder i kirken. Det år, hvor relativt flest mandepar blev gift i kirken, var 2015, hvor 26 pct. af vielserne foregik i kirken. , Rekordmange mande- og kvindepar blev gift i 2018, 2018 blev rekordår for vielser af mande- og kvindepar, både de kirkelige og borgerlige af slagsen. 480 vielser blev det til alt i alt, hvilket er en stigning på 32 pct. siden 2013, hvor 363 par af samme køn blev viet., De kirkelige vielser talte 126 i 2018, hvilket er 64 pct. flere end i 2013, hvor 77 par af samme køn blev gift i kirken. 350 par af samme køn blev borgerligt viet i 2018, hvilket er 24 pct. højere end i 2013, hvor 282 par af samme køn blev gift borgerligt. , Vielser mellem to af samme køn. 2013-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/VIE6, Antallet af kirkelige vielser mellem par af samme køn stiger altså mest, men fra et lavere niveau. Derfor er størstedelen af vielser mellem par af samme køn da også stadig borgerlige. I 2018 var 73 pct. af vielser af par af samme køn borgerlige mod 26 pct. kirkelige. Knap 1 pct. blev gift i udlandet. , For par af forskelligt køn var 61 pct. af alle vielser i 2018 borgerlige, mens 33 pct. var kirkelige og 5 pct. i udlandet. I 1 pct. af tilfældene var vielsesmyndigheden ukendt. , Antallet af mande- og kvindepar, som har hjemmeboende børn, er steget med 128 pct. på 10 år. Det kan du læse mere om i artiklen , Flere par af samme køn har hjemmeboende børn, . 3.316 børn har forældre af samme køn eller en forælder, der er gift med en af samme køn eller er registreret partner. Det er tre gange så mange regnbuebørn, som for ti år siden. , Læs mere i publikationen Børn og deres familier, s. 39, . , , Registreret partnerskab og ægteskab mellem to af samme køn, Danmark var det første land i verden til at tillade registreret partnerskab mellem to mennesker af samme køn. , Loven blev vedtaget i 1989 og gav to personer af samme køn ret til at registrere sig og få de samme juridiske rammer om deres samliv, som et ægteskab giver, undtaget ret til adoption af børn. , Den 15. juni 2012 blev partnerskab mellem par af samme og af forskelligt køn ligestillet. Par af samme køn og par af forskelligt køn kunne nu blive gift og også vies i folkekirken. , Kilder: Danmarkshistorien, Ankestyrelsen & Kristeligt Dagblad, , Artiklen er skrevet i samarbejde med specialkonsulent, Annemette Lindhardt Olsen, som kan kontaktes på Tel: 3917 3013 eller , alo@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-04-04-kvindepar-bliver-oftere-gift-i-kirken-end-mandepar

Bag tallene

Statistikdokumentation: Sårbare gruppers sundhed (Afsluttet)

Kontaktinfo, Social og Sundhed , Anne-Sofie Dam Bjørkman , 20 37 54 60 , ASD@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Sårbare gruppers sundhed 2017 , Tidligere versioner, Statistikken belyser udvalgte sårbare gruppers benyttelse af sundhedsvæsenet, til sammenligning med resten af befolkningen i samme aldersgruppe. Statistikken anvendes til at undersøge, hvorvidt udvalgte sårbare grupper har et andet forbrug af sundhedsydelser end resten af befolkningen. Statistikken offentliggøres første gang i 2018 med tal fra 2015 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af sårbare gruppers benyttelse af sundhedsvæsenet, målt ud fra udvalgte sundhedsindikatorer, til sammenligning med resten af befolkningen. Sundhedsindikatorerne omfatter kontakter til primærsektoren (almen læge, speciallæge, tandlæge, fysioterapeut, kiropraktor mv.) samt sekundærsektoren (somatiske og psykiatriske sygehuse). Data på psykiatriske sygehuse har ikke været offentliggjort i Danmarks Statistik før. Den første sårbare gruppe til statistikken er Udsatte børn og unge, som defineret i statistikken for Udsatte børn og unge., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken hentes fra registrene for Udsatte børn og unge, Lægebesøg mv. og Sygehusbenyttelse. Populationen er identisk med statistikken for Udsatte børn og unge. En kontrolpopulation dannes på baggrund af befolkningsregisteret og omfatter resten af de børn og unge i alderen 0-22 år (primo året). Data er forudgående valideret til den enkelte statistik, hvorfor data ikke valideres yderligere. De to dannede populationer kobles med baggrundsdata (Lægebesøg mv, Sygehusbenyttelse (samt psykiatri) og befolkningen (alder, køn og kommune)). Alder er opgjort ultimo året. Tabeller til Statistikbanken dannes med at krydse variable og summer fjernes hvor de er irrelevante. Standardisering for alder og køn er ikke foretaget., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for borgere, myndigheder og organisationer, som grundlag for viden om sårbare gruppers benyttelse af det primære og sekundære sundhedsvæsen i Danmark. Statistikken skal på sigt udvides med data om lægemiddelforbrug samt til flere sårbare grupper. Dette vil kunne øge anvendeligheden. Statistikken er blevet præsenteret på Danmarks Statistiks brugerudvalg for Velfærdsstatistik i 2018., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, I dannelsen af populationen skal det bemærkes, at forskelle i kommuners sagssystemer betyder, at kommunerne ikke registrerer oplysninger om udsatte børn og unge helt ensartet og systematisk. Det kan betyde inkonsistens fra kommune til kommune i præcis hvilke børn og unge, der indgår i populationen. Det vides ikke, hvor stor denne fejlkilde er eller hvor meget det påvirker statistikkens præcision. Derudover bør man være opmærksom på at populationen også indeholder børn og unge med fysiske handicap, der med baggrund i deres handicap har anbringelse eller støttende foranstaltninger. Hvor stor denne gruppe er, vides for nuværende ikke., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres inden for det efterfølgende kalenderår. Populationen af Udsatte børn og unge skal først være defineret for året, før statistikken kan udkomme., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken i sin nuværende form i regi af Danmarks Statistik er udarbejdet for periode fra 2015-2017 og er sammenlignelig i perioden. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Sårbare gruppers sundhed, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/saarbare-gruppers-sundhed--afsluttet-

Statistikdokumentation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation