Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2871 - 2880 af 3710

Arealet med juletræer svarer til størrelsen på Roskilde Kommune

Arealdækningen med juletræer i det danske land er den samme som i 2012, men træerne dyrkes af færre bedrifter. Importen af pynt er nogenlunde stabil, men vi får flere lyskæder til juletræerne fra udlandet. Også importen af juletræer er steget, men er dog fortsat langt under, hvad vi selv sender ud af landet., 18. december 2023 kl. 10:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, 3.500 bedrifter – også ofte kaldet juletræsplantager – leverede juletræer og pyntegrønt til danske og udenlandske hjem og juledekorationer i 2012. Samlet set havde de danske bedrifter 20.600 hektar med de sæsonpopulære grantræer. I 2023 er antallet af bedrifter faldet til 2.400, men til gengæld fylder juletræer og pyntegrønt næsten det samme areal, nemlig 20.500 hektar. Det svarer til størrelsen på Roskilde eller Kerteminde Kommune., ”Det er en tendens, vi ser flere steder inden for landbruget; at bedrifterne bliver større, men til gengæld er der færre af dem,” siger Karsten Larsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., ”For juletræer er det især i Region Syddanmark og Region Nordjylland, vi kan se denne ændring. Det er de regioner, der med 10 hektar i gennemsnit har flest hektar pr. bedrift. Det er en stigning på henholdsvis fire og tre hektar i gennemsnit pr. bedrift i Region Syddanmark og Region Nordjylland,” uddyber Karsten Larsen., Region Syddanmark er samtidig den eneste region, hvor antallet af hektar er steget, med 39 pct., siden 2012. Det er samtidig den region med næstflest bedrifter, selvom antallet er faldet 24 pct. siden 2012., Region Midtjylland og Region Syddanmark er de regioner, der har flest hektar med juletræer, mens Region Hovedstaden både har langt færre hektar og bedrifter end de andre regioner., Gennemsnitligt antal hektar pr. bedrift med juletræer og pyntegrønt, regioner, 2012 og 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg5, Lavere omsætning på juletræer, Siden 2012 er landbrugenes bruttofaktorindkomst på juletræer og pyntegrønt faldet med 16 pct. I 2022 lød indkomsten på 935 mio. kr., hvilket er knap 200 mio. kr. mindre end i 2012 i løbende priser. Bruttofaktorindkomsten var i 2022 den højeste siden 2013, hvor den lød på næsten 1,2 mia. kr., Prisen på juletræer er steget en smule i perioden fra 2012 til 2022, og samtidig er det indenlandske salg stort set uændret. Den lavere indkomst i 2022 sammenlignet med 2012 skyldes derfor, at værdien af eksporten i 2022 lå på et lavere niveau end i 2012., Samlet bruttofaktorindkomst for landbrug med juletræer og pyntegrønt, 2012-2022 , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Øget import af juletræer, Når man ser på udviklingen af importen af juletræer, kunne det tyde på, at flere vælger et udenlandsk træ. I 2022 importerede Danmark for 47 mio. kr. juletræer, hvilket er mere end dobbelt så højt som i 2012, hvor vores udenlandske indkøb af juletræer lød på 18 mio. kr., To tredjedele af de juletræer vi importerede i 2022 kom fra Polen, og lige knap hver ottende kom fra Tyskland., På trods af at vi bruger flere penge på at importere juletræer, har vi altid eksporteret for langt mere af de grønne nåletræer, selvom værdien af eksporten er faldet siden 2012. I 2022 eksporterede vi for 762 mio. kr., hvilket er et fald på 26 pct. siden 2012, hvor vi rundede 1 mia. kr. i omsætning fra eksporterede juletræer., To femtedele af de danske juletræer blev i 2022 sendt over grænsen til Tyskland, mens den næststørste del skulle til Frankrig., Udenrigshandel med friske juletræer, løbende priser, 2012-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KN8Y, Stigende import af juletræspynt, Højt fra træets grønne top stråler formentlig en julestjerne i de fleste stuer rundt om i Danmark juleaften, og der er en vis sandsynlighed for, at den er importeret. I Danmark importerer vi nemlig pynt til juletræerne, dekorationerne og bybilledet for mange mio. kr. årligt. Siden 2012 er vores import af juletræspynt fra udlandet steget fra 140 mio. kr. til 186 mio. kr. i 2022. Opdeler man det på husstande, svarer det til, at hver husstand brugte 66 kr. på juletræspynt sidste år., Det samme billede gør sig gældende for elektriske lyskæder af den type, der kan hænges på juletræet. Her er importen i kroner og øre tredoblet fra 48 mio. kr. i 2012 til 145 mio. kr. i 2022., ”Der bliver importeret mere og mere julepynt og lyskæder hvert år. Langt størstedelen kommer fra Kina,” siger Kirstine Sewohl, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Import af pynt og lyskæder til juletræer, løbende priser, 2012-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KN8Y

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-12-18-arealet-med-juletraer-svarer-til-stoerrelsen-paa-roskilde-kommune

Bag tallene

Restaurationsbranchen vokser fortsat i hele landet

Målt i antallet af ansatte og samlede salg i Danmark er restaurantionsbranchen vokset kraftigt i alle regioner siden 2009. Men siden 2015 er der især i Region Hovedstaden kommet flere konkurser. (Opdateret), 19. februar 2018 kl. 7:30 - Opdateret 18. februar 2019 kl. 11:31 , Af , Magnus Nørtoft, Denne artikel er opdateret med tal for 2018., Restauranternes samlede salg i Danmark er i løbende priser steget med 62 pct. fra 27,8 mia. kr. i 2009 til 45,1 mia. kr. i 2018. Stigning skyldes især udviklingen i Region Hovedstaden, hvor salget er vokset med 85 pct. siden 2009, mens den i de fire andre regioner er vokset mellem 38 pct. og 54 pct. , Se tabel nederst i artiklen for regionale tal., Anm.: Salget er opgjort i løbende priser. Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Firmaers køb og salg. , statistikbanken.dk/10099, I 2018 var restauranternes salg var størst i Region Hovedstaden med 23,2 mia. kr. Derefter fulgte Region Syddanmark med 7,7 mia. kr. og Region Midtjylland med 7,1 mia. kr., Restaurationsbranchen, I denne artikel omfatter både restauranter og restaurationsbranchen alle restaurationsvirksomheder, hvor der tilbydes komplette måltider eller drikkevarer til umiddelbar fortæring. Derfor omfatter branchen både traditionelle restauranter og cafeterier, men også fx restauranter, der leverer mad ud af huset og boder med fast eller midlertidig placering og med eller uden siddepladser. Det afgørende er, at der tilbydes måltider til umiddelbar fortæring, ikke hvilken type faciliteter, der tilbyder dem. , Læs mere i , Dansk Branchekode 2007, fra side 321., Beskæftigelsen vokser kraftigt, Antallet af lønmodtagere i restaurationsbranchen er ligesom salget vokset kraftigt. Fra 3. kvartal 2009 til 3. kvartal 2018 er antallet steget med 55 pct. til 99.000 lønmodtagere i branchen. Fordelt på regioner er antallet af lønmodtagere vokset relativt mest i Region Hovedstaden med 71 pct., mens antallet af lønmodtagere er vokset med mellem 41 pct. og 50 pct. i de fire andre regioner., I 3. kvartal 2018 var 42.300 personer ansat i restaurationsbranchen i Region Hovedstaden, 19.100 i Region Midtjylland, 17.900 i Region Syddanmark, 10.200 i Region Sjælland og 9.500 i Region Nordjylland. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, lønmodtagerstatistik, , statistikbanken.dk/10312, og , statistikbanken.dk/lbesk31, Også andelen af samtlige lønmodtagere i Danmark, som arbejder i restaurationsbranchen, er steget fra 2,4 pct. i 3. kvartal 2009 til 3,6 pct. i 3. kvartal 2018. , Se tabel nederst i artiklen for regionale tal., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, lønmodtagerstatistik, , statistikbanken.dk/10312, Flere konkurser siden 2015, Samtidig med højere salg og flere ansatte er der imidlertid også flere konkurser i branchen. Fra 2009 til 2018 er antallet af konkurser på landsplan vokset fra 250 til 501 om året. Stigning er især sket siden 2015 – først i Region Hovedstaden, men fra 2017 også andre steder i landet. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, konkurser, , statistikbanken.dk/10104, Andelen af virksomheder i restaurationsbranchen, der går konkurs i løbet af et år, er også steget siden 2015, men lå nogenlunde stabilt fra 2009 til 2015. I 2018 gik 2,8 pct. af virksomhederne i restaurationsbranchen konkurs. I Region Hovedstaden skete det for 3,6 pct., Kontakt:, Salg i restaurationsbranchen: Fuldmægtig, Pia Cordsen, , pco@dst.dk, , 39 17 33 65, Lønmodtagere i restaurationsbranchen: Chefkonsulent, Thomas Thorsen, , tst@dst.dk, , 39 17 30 48, Konkurser i restaurationsbranchen: Specialkonsulent, Søren Dalbro, , sda@dst.dk, , 39 17 34 16, Salg i mia. kr. i restaurationsbranchen (løbende priser), 2009, , 2017, , 2018, Udvikling i pct. (´09-´18), , I alt, , 27,8, , 43,2, , 45,1, 62, , Region Hovedstaden, , 12,5, , 22,0, , 23,2, 85, , Region Sjælland, , 2,7, , 3,9, , 3,8, 43, , Region Syddanmark, , 5,6, , 7,3, , 7,7, 38, , Region Midtjylland, , 4,6, , 6,8, , 7,1, 54, , Region Nordjylland, , 2,3, , 3,2, , 3,2, 38, , Lønmodtagere i restaurationsbranchen, , 2009 (3. kvt.), , 2017 (3. kvt.), , 2018 (3. kvt.), Udvikling i pct. (´09-´18), , I alt, , 63.698, , 95.361, , 98.985, 55, , Region Hovedstaden, , 24.662, , 40.280, , 42.295, 71, , Region Sjælland, , 6.992, , 9.952, , 10.229, 46 , Region Syddanmark, , 12.673, , 17.009, , 17.887, 41, , Region Midtjylland, , 12.683, , 18.794, , 19.072, 50, , Region Nordjylland, , 6.687, , 9.326, , 9.503, 42

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-02-19-restaurationsbranchen-vokser-i-hele-landet

Bag tallene

Markant flere andelsboligforeninger benytter valuarvurdering

Mere end dobbelt så mange solgte andelsboliger i 3. kvartal 2023 ligger i en andelsboligforening, der bruger en valuarvurdering, sammenlignet med i 2015. Dermed er valuarvurderinger nu den hyppigst anvendte vurdering ved salg, hvor det tidligere var de offentlige vurderinger., 30. november 2023 kl. 8:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Hvis du har købt en af de ca. 2.600 andelsboliger, der ifølge andelsboliginfo.dk er blevet handlet i årets tredje kvartal, er der 76 pct. sandsynlighed for, at din andelsbolig ligger i en andelsboligforening, der benytter en valuarvurdering til at fastsætte hele ejendommens værdi. Der er 12 pct. sandsynlighed for, at det er en offentlig vurdering. Det viser , Danmarks Statistiks nye tabel om salg af andelsboliger, . De resterende andelsboliger ligger i andelsboligforeninger, der enten benytter anskaffelsesprisen eller ikke har indberettet vurderingsprincippet., Spoler vi tiden otte år tilbage til starten af 2015 var det billede noget anderledes. Her lå 30 pct. af de solgte andelsboliger i andelsboligforeninger, der benyttede en valuarvurdering, mens 59 pct. var offentligt vurderet., ”Der er sket en ret markant ændring i, hvilket vurderingsprincip der ligger til grund, når nøglerne til en andelsbolig skifter hænder. På otte år er det gået fra, at tre ud af ti til at godt syv ud af ti andelsboliger ligger i en andelsboligforening, der benytter valuarvurdering. Samtidig sælges langt færre andelsboliger i foreninger, der benytter den offentlige vurdering,” siger Jakob Holmgaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., ”De offentlige vurderinger af andelsboliger er fastfrosset på niveauet fra 2012, og det er langt under den nuværende markedsværdi. Det er formentlig årsagen til, at så mange andelsboligforeninger er skiftet over til valuarvurderingen; dels for at øge lånemuligheden ved renovering af ejendommen, dels for at andelshaverne får et højere maksimum på andelsværdien, når de skal sælge andelsbeviset,” forklarer Jakob Holmgaard., Vurderingsprincipper, Anskaffelsespris: Andelsboligforeningens ejendomme værdiansættes som den pris, foreningen betalte ved stiftelsen. Hertil tillægges forbedringer på ejendommen. Princippet anvendes primært ved nybyggede ejendomme, hvor værdien ikke er steget endnu, og hvor anskaffelsesprisen er et udtryk for ejendommens kontante handelsværdi som udlejningsejendom., Offentlig vurdering: Andelsboligforeningens ejendomme værdiansættes efter den senest ansatte offentlige ejendomsværdi efter de principper, som står i SKAT’s vurderingsvejledning. Der er ikke foretaget en ny offentlig vurdering siden 2012. Den 23. februar 2021 vedtog Folketinget et lovforslag om, at der ikke længere skal udarbejdes offentlige vurderinger af andelsboligforeningers ejendomme., Valuarvurdering: Andelsboligforeningens ejendomme værdiansættes til den kontante handelsværdi som udlejningsejendom på grundlag af en valuarvurdering af ejendommen. En valuar er en ejendomsmægler, der er særligt uddannet inden for dette. Foreningen skal selv betale for en valuarvurdering. , Uoplyst vurderingsprincip: Forekommer hvis en andelsboligforening kun har anført salgsoplysninger, men ikke foreningsoplysninger i indberetningen på andelsboliginfo.dk, for så er det ikke muligt at koble vurderingsprincip til den solgte andelsbolig., Vurderingsprincip af solgte andelsboliger, 3. kvt. 2015 – 3. kvt. 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejen99, Andelsboliger er steget mindre i pris end ejerboliger, Sammenlignet med ejerboliger, er andelsboliger steget mindst i pris siden 2015. Mens andelsboliger er steget ca. 26 pct. fra 2015 til andet kvartal 2023, er enfamiliehuse og ejerlejligheder steget henholdsvis 32 pct. og 41 pct., ”Dette kan hænge sammen med, at offentlige vurderinger af andelsboliger er fastfrosset på 2012-niveau, samtidig med, at der typisk sættes en maksimal salgspris på andelsboliger i modsætning til ejerboliger,” siger Jakob Holmgaard., Der er over 210.000 andelsboliger på landsplan, og de udgør ca. 8 pct. af den danske boligbestand. , Udvikling i prisen på andelsboliger sammenlignet med ejerboliger, kvartaler 2015-2023 , Anm.: *2023 er vist til og med 3. kvt. for andelsboliger, mens det for enfamiliehuse og ejerlejligheder er vist til og med 2. kvt. 2023, da det er de seneste tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej99, Om opgørelsen, Der ses i denne artikel på vurderingsprincipper for solgte andelsboliger og på prisudvikling for solgte andelsboliger, ejerlejligheder og enfamiliehuse. , Den offentliggjorte statistikbanktabel for prisudvikling på andelsboliger er de første officielle tal og erstatter tidligere offentliggørelser, som har været af eksperimentel karakter., I perioden 1. kvt. 2015 – 2. kvt. 2021 er data indsamlet via en frivillig stikprøveindsamling. Dataindsamlingen er sket i samarbejde med andelsboligbranchen, som har hjulpet med en ekstraordinær dataindsamling for denne periode. Periodens tal er behæftet med en større usikkerhed end tallene fra og med 3. kvt. 2021, hvor det blev obligatorisk for alle andelsboligforeninger at indberette kvartalsvise salgsoplysninger via andelsboliginfo.dk., Det opstillede prisindeks følger prisudviklingen på den andelsbolig, som andelshaverne har opnået brugsret til. For at fokusere på boligprisen er prisindekset søgt renset for effekten af, at andelsboligforeninger kan have indtægter fra udlejning til private eller til erhverv. Desuden er prisindekset kvalitetskorrigeret for nogle faktorer, herunder at foreningerne har forskelligt niveau for andelshavernes vedligeholdelsesbidrag og for effekten af skift i vurderingsmetode, fx fra offentlig vurdering til valuarvurdering. Kvalitetskorrektionen omfatter også det tillæg eller fradrag, der kan være for særlig forbedring eller nedslidning af den handlede andelsbolig. , Den nye prisstatistik for andelsboliger skal bidrage til at sikre, at Danmarks Statistik kan opfylde EU-forordningen i regi af det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks, der forpligtiger medlemslandende til at producere et samlet prisindeks for ejer- og andelsboliger. I 2024 vil der blive arbejdet på at udvide statistikken med flere dimensioner end kun på landsplan for alle andelsboliger.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-11-30-markant-flere-andelsboligforeninger-benytter-valuarvurdering?utm_source=newsletter

Bag tallene

CPR fylder 50 år: fire figurer om årgang 1968

I anledning af CPR-registerets 50 års jubilæum sætter Danmarks Statistik fokus på personer født i Danmark samme år, som CPR-registeret så dagens lys., 27. marts 2018 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, Med CPR-registeret blev det muligt for Danmarks Statistik at følge befolkningen fra vugge til grav og lave præcis og billig statistik. Fx førte CPR-registeret til, at traditionelle folketællinger ikke længere er nødvendige. Den sidste blev foretaget i 1970., 66.800 personer født i Danmark fylder 50 år i 2018 og blev dermed født i samme år, som CPR-registeret så dagens lys. I anledning af CPR-registerets jubilæum bruger Danmarks Statistik data knyttet sammen med CPR-registret til at se på, hvordan det er gået årgang 1968., Lars og Tina mest almindelige navne , Lars og Tina er de mest almindelige drenge- og pigenavne blandt de personer, som fylder 50 år i 2018, og som er født i Danmark., 1.620 hedder Lars, mens 1.425 hedder Tina. Efter Lars og Tina følger Henrik og Michael for mænd og Charlotte og Helle for kvinder., Kilde: Særkørsel, navnestatistikken, Danmarks Statistik. , Se hvor mange danskere, du deler navn med her, ., I hele befolkningen er Peter og Anne mest populære. Lars er på en fjerdeplads blandt alle drengenavne, mens Tina ligger nummer 20 blandt pigerne., Uddannelse: Kvinder har mellemlange – mænd erhvervsfaglige, Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistik. Se uddannelsesniveau i hele befolkningen her: , https://www.statistikbanken.dk/HFUDD10, Blandt personerne, som er født i 1968, har mændene oftere grundskole eller erhvervsfaglig uddannelse som højeste uddannelse. Kvinderne har derimod oftere mellemlang videregående uddannelse., Blandt 30-34-årige personer, har især kvinderne i højere grad en lang videregående uddannelse end årgang 1968. 22,3 pct. af de 30-34-årige kvinder og 18,9 pct. af mændene i samme aldersgruppe havde en lang videregående uddannelse eller en ph.d. eller forskeruddannelse i 2017. Andelen af 30-34-årige med en erhvervsuddannelse var til gengæld lavere end andelen af dem, der fylder 50 år i 2018. 24,2 pct. af kvinderne og 32,1 pct. af mændene på 30-34 år havde en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse., Hver sjette havde indkomst under 250.000 kr. i 2016, I slutningen af 2016 var 87,0 pct. af mændene og 84,5 pct. af kvinderne født i Danmark i 1968 i beskæftigelse, mens 2,2 pct. af mændene og 2,1 pct. af kvinderne var ledige., 17 pct. pct. af årgang 1968 havde en , indkomst før skat, på under 250.000 kr. i 2016. Omvendt havde 4 pct. en indkomst over 1 mio. kr. Knap halvdelen havde en indkomst på mindst 400.000 kr., Blandt alle personer over 14 år, havde 47 pct. en indkomst før skat på under 250.000 kr. i 2016, mens 24 pct. havde en indkomst på mindst 400.000 kr. Den højere indkomst for årgang 1968 skyldes, at de i 2016, er i en periode af livet, hvor erhvervsindkomsten topper for mange., Betragtes den personlige , nettoformue, , så havde 7 pct. af 1968’erne en negativ formue. Det vil sige, at deres gæld er større end deres aktiver. Samtidig havde 19 pct. en personlig nettoformue over 2 mio. kr. Den gennemsnitlige nettoformue for 1968’erne var 1.323.000 kr. ved udgangen af 2016., I hele befolkningen, var den gennemsnitlige nettoformue på 990.000 kr. pr. person i 2016., 3 pct. af 1968’erne havde både en personlig formue over 2 mio. kr. og en indkomst før skat over 1 mio. kroner., Sammenhæng mellem personlig indkomst før skat og nettoformue. Årgang 1968, , Nettoformue (1.000 kr.), Negativ, 0-750, 750-2.000, over 2.000, I alt, Indkomst (1.000 kr), Pct., Under 250, 3,1, 9,6, 2,9, 1,1, 16,7, 250-400, 2,4, 16,9, 13,4, 2,9, 35,6, 400-1.000, 1,7, 9,1, 20,4, 12,3, 43,5, over 1.000, 0,2, 0,3, 0,8, 2,9, 4,2, I alt, 7,4, 35,9, 37,5, 19,3, 100, Så mange er blevet gift en eller flere gange, Mere end hver fjerde mand fra årgang 1968 havde 1. januar 2018 ikke været gift. Det gjaldt kun for hver femte kvinde., Dermed er andelen af kvinder, der er blevet gift højere end andelen af mænd. Andelen af personer fra årgang 1968, der er blevet gift anden eller tredje gang, er andelen af kvinder større end andelen af mænd., At man ikke er blevet gift betyder hverken, at man er single, eller at man ikke har familie., Mange 50-åriges børn bor fortsat hjemme og få 50-årige har børnebørn, 62 pct. af årgang 1968 har stadig børnene boende hjemme. Andelen er størst blandt kvinderne, hvor 66 pct. har hjemmeboende børn. Det er også kvinderne, der oftest er blevet bedsteforældre., Kvinder får gennemsnitligt børn tidligere end mænd, og bliver derfor også gennemsnitligt bedsteforældre tidligere. Dermed er flere kvinder end mænd nået at blive bedsteforældre allerede som 50-årige. At kvinderne oftere bor sammen med deres børn kan skyldes, at børn oftest har adresse hos moren, hvis forældrene splitter op., Blandt personer, der fylder 50 år i 2018, har 44 pct. stadig begge deres forældre, mens yderligere 40 pct. har en af deres forældre., Kontakt, Artikel er udarbejdet i samarbejde med Amy Frølander og Jarl Quitzau., Spørgsmål angående tallene om befolkning og uddannelse kan rettes til Amy Frølander, fuldmægtig, Danmarks Statistik på 39 17 36 26 eller , amf@dst.dk, ., Spørgsmål vedrørende indkomst og formue kan rettes til Jarl Quitzau, specialkonsulent, Danmarks Statistik på 39 17 35 94, , jaq@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-03-27-cpr-fylder-50-aar-fire-figurer-om-aargang-1968

Bag tallene

Årskarakterer frem for eksamen kan bane vejen til en erhvervsuddannelse

Flere 9.-klasseelever dumper til eksamen i dansk og matematik end på baggrund af årskarakterer, viser tal for tidligere årgange. Drømmer man fx om at komme ind på en erhvervsuddannelse, kan det derfor vise sig at være en fordel, at sommerens eksamener er aflyst. , 3. juni 2020 kl. 9:00 , Af , Presse, Regeringens beslutning om at landets 9. klasser ikke skal gå til afgangsprøver i dansk og matematik, men i stedet får overført årskarakteren, kan komme til at få en betydning for nogle af dem, der gerne vil optages på en erhvervsuddannelse (EUD). , Tal fra tidligere årgange viser nemlig, at der er flere afgangselever, der dumper til eksamen i dansk og matematik end der er elever, der dumper på baggrund af årskarakterer i de to fag., Og det kan få en betydning, hvis man gerne vil ind på en EUD. For at komme direkte ind skal man nemlig have et vægtet karaktergennemsnit på 02 eller højere i fagene dansk og matematik. Man kan dog søge om en optagelsesprøve, hvis man ikke opfylder karakterkravet., ”Hvis man drømmer om at komme ind på en erhvervsuddannelse, kan det derfor være en fordel for flere at få overført årskarakteren i stedet for at skulle gå til de lovbundne prøver i 9. klasse,” siger fuldmægtig i Danmarks Statistik Alex Skøtt Nielsen., Figuren herover viser andelen af piger og drenge, som dumper i dansk og matematik på baggrund af enten årskarakter eller eksamen hvert år. , Tallene tager udgangspunkt i karakterer fra alle landets folkeskolelever, der har afsluttet 9. klasse i perioden 2014-19. Sidste år (2019) var der for eksempel karakterdata fra 43.629 ud af 46.277 elever, som afsluttede 9. klasse på en folkeskole. Tallene er desuden udregnet efter samme principper for vægtning, som det bliver gjort hos Børne- og Undervisningsministeriet. Du kan læse mere om, hvordan tallene er udregnet i faktaboksen nederst i artiklen, og du kan se mere om vægtning på , ministeriets hjemmeside, . , Mindst forskel hos drenge, Kigger vi på gennemsnittet fra 2014-19, kan vi se, at 2,2 pct. af drengene dumpede på baggrund af årskarakterer i dansk, mens 3,3 pct. dumpede på baggrund af eksamenskarakterer. For matematik gælder det, at 1,8 pct. af drengene dumpede på baggrund af årskarakterer, mens 3,5 pct. dumpede på baggrund af eksamenskarakterer for perioden 2014-19., ”For drengene kan vi se, at de gennemsnitligt dumper ca. lige meget i dansk og matematik. I begge fag dumper de oftere til eksamen end på baggrund af årskarakter,” siger Alex Skøtt Nielsen. , Pigerne dumper sjældent dansk, For pigerne ser det lidt anderledes ud. , Af pigerne, der tog de afsluttende prøver i 9. klasse fra 2014-19, dumpede 0,7 pct. dansk på baggrund af årskarakterer, mens 1,7 pct. dumpede på baggrund af eksamenskarakterer. , Prøverne i matematik voldte lidt større problemer. 1,6 pct. af pigerne fik dumpekarakter som årskarakter i matematik, mens 4,5 pct. dumpede på baggrund af eksamenskarakterer. , ”Tendensen for viser, at pigerne sjældent dumper i dansk, mens de lidt oftere dumper i matematik,” siger Alex Skøtt Nielsen. , Årskarakterer er generelt højere , Det er ikke kun elever ved dumpegrænsen, der eventuelt kan få en fordel ud af ikke at skulle til eksamen, fortæller Alex Skøtt Nielsen. , ”Generelt er karaktergennemsnittet i dansk og matematik lidt højere som årskarakter end til eksamen. Det gælder for både drenge og piger,” siger han., Kigger vi på det generelle karaktergennemsnit i dansk for perioden 2014-19, fik pigerne højest karakterer. I gennemsnit fik de 7,7 som årskarakter, mens eksamenssnittet lå på 7,2. Drengene fik i dansk som årskarakter 6,3, mens eksamenskarakteren lød på 5,9. , Til gengæld klarede drengene eksamen i matematik bedre end pigerne, når man kigger på det generelle karaktergennemsnit. Til årskarakterer i matematik fik drengene i perioden 2014-19 7,3, mens eksamenssnittet lød på 7,0. For pigerne var gennemsnittet som årskarakter i matematik 7,3, mens det var lidt lavere til eksamen – nemlig 6,7. , Vil du vide mere? , For at få mere information om 9. klasserne kan du læse vores nyeste udgivelse om karakterer: , 9. klasser får højere års- end eksamenskarakterer her, , der bl.a. viser, at folkeskoleelever, der afsluttede 9. klasse i 2014-19, fik højere årskarakter end til eksamen i alle fag undtagen mundtlig dansk. , Hvordan gjorde vi? , Tallene er udregnet på baggrund af elever, der: , • har afsluttet folkeskolens afgangsprøve i perioden 2014-2019,, • er registreret med en karakter i samtlige obligatoriske fagdiscipliner for dansk og matematik i både årskarakter og til eksamen i Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen,, • har afsluttet 9. klasse på en folkeskole, og, • er registreret i Danmarks Statistiks elevregister med en afsluttet 9. klasse., Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig Alex Skøtt Nielsen, axn@dst.dk, som du kan kontakte, hvis du har spørgsmål til tallene.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-06-03-aarskarakterer-frem-for-eksamen-kan-bare-vejen-til-en-erhvervsuddannelse

Bag tallene

Indvandrere og efterkommere i flertal på 14 gymnasier

Andelen af indvandrere og efterkommere i gymnasierne stiger, så de i 2018 udgjorde 12 pct. af eleverne. På de fleste gymnasier er andelen af indvandrer og efterkommere lavere end landsgennemsnittet, mens den på relativt få gymnasier er markant højere. På 14 gymnasier havde flertallet af eleverne en anden oprindelse end dansk., 22. oktober 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Andelen af indvandrere og efterkommere i gymnasiet er steget fra 8,0 pct. i 2005 til 12,0 pct. i 2018. Især andelen af efterkommere i gymnasiet er steget - fra 3,7 pct. i 2005 til 8,9 pct. i 2018. I samme periode er andelen af elever med indvandrer baggrund faldet fra 4,3 pct. til 3,1 pct. i 2018. , ”Den stigende andel efterkommere på gymnasierne skal ses i sammenhæng med, at efterkommerne generelt udgør en større andel i den unge befolkningsgrupper,” siger Lene Riberholdt, fuldmægtig i Danmarks Statistik., , Anm.: Eleverne er opgjort pr. 1. oktober., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/uddakt30, Elever med dansk oprindelse i mindretal på 14 gymnasier, På 14 gymnasier var flertallet af eleverne enten indvandrere eller efterkommer i 2018. Blandt de 14 gymnasier var en del private gymnasier og internationale skoler. 11 af de 14 gymnasieskoler lå i Region Hovedstaden., ”Gymnasier med meget lave andele af elever med dansk oprindelse, har typisk en stor andel efterkommer fra ikke-vestlige lande. De tre internationale skoler blandt de 14 gymnasier har omvendt større andele indvandrere og personer fra vestlige lande,” siger Lene Riberholdt., I 2016 var indvandrere og efterkommere i flertal på 13 skoler, . Af de 13 gymnasieskoler eksisterer de 11 fortsat under samme navn og institutionsnummer i 2018. Disse 11 gymnasier havde fortsat et flertal af elever med anden oprindelse end dansk i 2018. De to øvrige af de 13 gymnasier havde ændret navn i 2018. Aarhus Gymnasium, Tilst og H.C. Ørsted Gymnasium, Frederiksberg hed i 2016 henholdsvis Langkær Gymnasium og TEC Frederiksberg. Disse to gymnasier havde i 2016 et flertal af elever med anden oprindelse end dansk. , Således er Høje Taastrup Gymnasium eneste nye på listen., ”Opgørelserne fra 2016 og 2018 tyder på, at elevsammensætningen i forhold til herkomst på gymnasier med en lav andel af elever med dansk oprindelse, har været ret stabil de seneste år,” siger Lene Riberholdt., Tabel med 20 gymnasier med flest indvandrer og efterkommere. 2018, Institution, Ikke dansk, oprindelse, Indvandrere, Efterkommere, Vestlig, oprindelse, Ikke-vestlig, oprindelse, Pct., Høje Taastrup Private Gymnasium, 87,6, 4,7, 82,9, 0,0, 86,8, Akademisk Studenterkursus, 85,7, 10,7, 75,0, 1,5, 84,2, Aarhus Private Gymnasium, 85,1, 11,9, 73,1, 0,0, 85,1, NEXT - Sydkysten Gymnasium (STX), 77,9, 5,2, 72,7, 1,0, 76,8, Københavns Private Gymnasium, 73,0, 3,1, 69,8, 0,6, 71,7, Deutsches Gymnasium Für Nordschleswig, 68,1, 53,0, 9,7, 55,7, 2,2, Copenhagen International School, 68,0, 47,6, 1,9, 33,5, 16,0, Sankt Petri skole – Gymnasium, 66,7, 33,3, 14,3, 47,6, 0,0, Aarhus Gymnasium, Tilst, 66,1, 13,6, 52,5, 5,5, 60,6, NEXT - Sydkysten gymnasium (HTX), 59,5, 5,3, 54,2, 2,6, 56,8, HF & VUC København Syd, Hvidovre, 58,8, 9,3, 49,5, 2,1, 56,4, Høje-Taastrup Gymnasium, 58,1, 4,5, 53,5, 2,4, 55,3, Københavns åbne Gymnasium, 53,4, 4,6, 48,9, 2,0, 51,3, H.C. Ørsted Gymnasiet, Frederiksberg, 50,5, 4,0, 46,5, 1,9, 48,7, Hvidovre Gymnasium & HF, 46,7, 4,2, 42,5, 2,6, 44,1, Herlev Gymnasium og HF, 45,2, 4,0, 41,2, 2,1, 43,1, Prins Henriks Skole, Lycee Francais De Copenhague, 44,4, 22,2, 22,2, 25,9, 18,5, Frederiksberg Gymnasium, 43,4, 3,4, 40,0, 2,0, 41,4, NEXT - Sydkysten Gymnasium (HHX), 42,6, 9,6, 33,0, 4,3, 38,3, NEXT - Albertslund Gymnasium (STX og HF)*, 39,8, 2,1, 37,8, 2,1, 37,8, Anm.: Skoler med under 20 elever er ikke med i opgørelsen. Procenterne fordelt på herkomst (indv./efterk.) og oprindelse (vestlig/ikke-vestlig) summer ikke nødvendigvis til ikke dansk oprindelse, da nogle elever kan have uoplyst herkomst eller oprindelse. Anm.: Eleverne er opgjort pr. 1. oktober., * Afdelingen af NEXT - Albertslund Gymnasium, som er er med på denne liste, optog ikke elever i 1. g. i 2018. Disse elever gik i stedet på et andet institutionsnummer., Få gymnasier med høje andele elever med anden oprindelse end danske, Mens omtrent hver ottende gymnasieelev i 2018 var indvandrer eller efterkommer, var andelen lavere på mere end to tredjedele af gymnasierne og kun over landsgennemsnittet på under en tredjedel af gymnasierne. , ”Når en stor andel af gymnasierne har en relativt lav andel af elever med anden oprindelse end dansk, skyldes det, at nogle gymnasier har nogle meget høje andele af indvandrere og efterkommere, bl.a. fordi der bor mange indvandrere og efterkommere i nærheden af institutionerne,” siger Lene Riberholdt., Danmarks Statistik har lavet en , lignende opgørelse af eleverne på gymnasierne i 2016, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Lene Riberholdt, som kan kontaktes på 39 17 31 85, lri@dst.dk,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-10-23-indvandrere-og-efterkommere-i-flertal-paa-14-gymnasier

Bag tallene

Virksomhedernes globalisering udfordrer tolkningen af BNP

Dette er den første klumme i en serie, som vil blive offentliggjort løbende her på hjemmesiden. Temaet for den første klumme skulle måske have været positivt og visionært, men som den lidt business-agtige titel antyder, bliver det ikke tilfældet., 15. marts 2017 kl. 13:30 , Af , Jørgen Elmeskov, Jeg er netop kommet hjem fra et møde i Folketingets finansudvalg, hvor jeg orienterede om de seneste revisioner af nationalregnskabet, men også fortalte at det fremover kan blive sværere at fortolke BNP-tal. Det skyldes ikke mindst, at virksomhedernes organisering og reorganisering på tværs af landegrænser påvirker tallene., Det hidtil mest eklatante eksempel på sådanne effekter vedrører irsk BNP for 2015. Væksten for det år blev i juli 2016 hævet fra ca. 8 pct. til knap 27 pct. I sig selv er det selvfølgelig en revision, der kan drive vandet frem i øjnene. Men nok så vigtigt hang det reviderede tal overhovedet ikke sammen med den oplevelse, folk havde af den økonomiske aktivitet i Irland. Jo, 2015 var da et godt år, hvor økonomien kom sig over den dybe irske krise, men dobbelt så høj vækst som Kina da det gik allerhurtigst – nej., Multinationale selskaber skubber til tallene, Forklaringen relaterer sig til de multinationale selskabers exceptionelt store rolle i den irske økonomi. Et nærliggende spørgsmål er så, om vi andre ikke kan være ligeglade? Det er selvfølgelig synd for irerne, hvis BNP er svært at fortolke, men det er måske ikke vores problem?, Det er rigtigt, at Irland er i særklasse, når det gælder multinationale selskaber, men Danmark oplever en stigende globalisering og har også sin andel af stærkt internationaliserede virksomheder. Og deres internationale dispositioner påvirker – helt i overensstemmelse med de internationale statistiske retningslinjer – de danske BNP-tal. Tallene kan blive påvirket af, i hvilket omfang virksomhederne organiserer deres produktion i udlandet i selvstændige datterselskaber, eller direkte under det danske moderselskab, eller får udført arbejde af udenlandske virksomheder på råvarer de selv ejer. Samtidig kan de vælge at flytte ejerskabet til råvarer og produktionsmidler, hvilket også kan have indflydelse på tallene. Effekterne på BNP-tallene i Danmark har indtil nu været flere størrelsesordner mindre end de irske. Men fremadrettet kan vi ikke udelukke nogle effekter, som – selv om vi ikke kommer i nærheden af de irske størrelser - kan skabe fortolkningsproblemer., I givet fald kan fortolkningsproblemerne komme på flere områder. I forhold til at måle den kortsigtede hjemlige konjunkturudvikling er det selvsagt uheldigt med tal, som er påvirkede af aktiviteter i udlandet, også selv om der er andre indikatorer som beskæftigelse, arbejdsløshed og inflation at kigge på. Det kan også blive sværere at udtale sig om den indenlandske økonomis langsigtede vækst og produktivitetsudvikling. De irske væksttal for BNP blev også genspejlet i indkomstvæksten og dermed væksten i skattebetalinger. Men det er svært at vide, hvor holdbare sådanne øgede skattebetalinger er – og dermed hvad den underliggende budgetsituation er – hvis et pennestrøg fra en stor virksomhed kan vende situationen. Og endelig udgør BNP nævneren i de centrale underskuds- og gældsmål i EU’s finanspolitiske rammeværk, så den irske budgetsituation så pludselig meget bedre ud., Hvordan håndterer vi udfordringerne?, Hvad var det så, der skete i Irland? Et problem er, at enkelte meget store virksomheder kan påvirke tallene, men statistikbureauerne må af naturlige fortrolighedshensyn ikke give information, der kan identificere enkeltvirksomheder. Så vore irske kolleger kan ikke sige så meget. Det står dog klart, at ejerskabet til meget betydelige intellektuelle ejendomsrettigheder skiftede til Irland. Dermed blev afkastet ved irske virksomheders anvendelse af disse ejendomsrettigheder udenfor Irland registreret som irsk eksport. Og det gav så igen stødet til opjusteringen af BNP., De fleste har nok et billede af den internationale statistiske verden som ret støvet. Så ordet postyr er svært at associere med ordet statistiker. Ikke desto mindre har de irske tal affødt det nærmeste til postyr, man kan forestille sig i den verden. Det er lidt tidligt at sige, hvad det internationale svar bliver på de problemer, den irske case har illustreret. Men de følgende elementer kommer nok til at indgå, og indgår også i de overvejelser, vi gør os i Danmarks Statistik:, Udvikling af supplerende indikatorer til BNP – for eksempel indikatorer som fokuserer mere snævert på udviklingen i økonomisk aktivitet på indenlandsk territorium., Aktiv kommunikation – og helst med kvantificering – når der observeres specifikke udviklinger i forhold til virksomheders internationale organisering med effekt på BNP (men selvfølgelig stadig med respekt for den statistiske fortrolighed)., Gensidig orientering – i form af ’early warnings’ - mellem statistikbureauerne omkring virksomheders internationale reorganiseringer - indtil videre begrænset til information, som eksisterer i det offentlige rum i form af fx regnskaber eller børsmeddelelser, men som måske ikke er kendt i udlandet., Opbygning af enheder i statistikbureauerne som nøje følger de største virksomheder– nogle lande har allerede sådanne enheder, og i Danmarks Statistik har vi arbejdet med opbygningen et stykke tid., En kommunikation der dækker et bredt udsnit af indikatorer og dermed bedre kan perspektivere eventuelle vanskeligt fortolkelige tal., Så bundlinjen er, at selv om fremtiden risikerer at rumme nogle tal for BNP, som lejlighedsvist kan være svært fortolkelige, så er vi på vej med foranstaltninger, der kan sikre, at vi stadig med en høj grad af sikkerhed kan sige, hvordan det går i økonomien. Og så fik klummen jo alligevel en positiv afslutning…

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2017/2017-03-15-virksomhedernes-globalisering-udfordrer-tolkningen-af-bnp

Rigsstatistikerens klumme

Hver femte vil have svært ved helt at undvære kontanter

På beløbet, tak. I dag, 1. september, fylder Dankortet 40 år. Betalingskort er den mest anvendte betalingsform og bruges af de fleste, men alligevel udtrykker 20 pct. af befolkningen, at de vil have svært ved at gennemføre betalinger, hvis kontanter bliver afskaffet., 1. september 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Danmark hører til blandt de mest digitaliserede lande i EU. Men selvom mange nok synes, at det er nemt og praktisk, at man kan bære sine penge med sig på mobilen eller kortet, kan 20 pct. af befolkningen mellem 15 og 89 år nikke genkendende til udsagnet ’jeg vil have svært ved at gennemføre betalinger, hvis kontanter bliver afskaffet som betalingsmiddel’. Det viser den seneste årlige publikation , ’It-anvendelse i befolkningen’, fra Danmarks Statistik., ”Hver femte vil efter eget udsagn have svært ved at begå sig uden kontanter, viser vores undersøgelse. Det er måske ikke så overraskende, at det særligt er blandt de ældre. Mange i den ældre aldersgruppe hører også til den kategori, vi har valgt at kalde ’digitalt udfordrede’. I denne gruppe vil 40 pct. have svært ved at undvære kontanter,” fortæller Agnes Tassy, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Digitalt udfordrede er i publikationen defineret som de personer, der efter eget udsagn ikke kan begå sig på nettet eller installere en app., Blandt resten af befolkningen svarer størstedelen, at det ikke vil være et problem for dem, hvis kontanter bliver afskaffet, mens 17 pct. er enige eller meget enige i, at det vil være et problem., Andel af befolkningen som angiver, at de vil have svært ved at gennemføre betalinger, hvis kontanter bliver afskaffet som betalingsmiddel, 15-89-årige, 2022, Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2022, , Danmarks Statistik, 97 pct. bruger betalingskort, I spørgeskemaet til undersøgelsen om befolkningens anvendelse af it, lyder et af spørgsmålene, hvilke betalingsformer man mindst én gang har anvendt i løbet af de seneste tre måneder. Befolkningen kan på baggrund af deres betalingsvaner i starten af 2022 opdeles i følgende syv grupper:, , Betaler både med betalingskort, mobilbetalinger og kontanter, 53 pct., Betaler med betalingskort og mobilbetalinger, men ikke kontanter, 30 pct. , Betaler med betalingskort og kontanter, men ikke mobilbetalinger, 7 pct., Betaler med kontanter og mobilbetalinger, men ikke betalingskort, 0 pct.*, Bruger kun betalingskort, 7 pct., , Bruger kun kontanter, 2 pct. , , Bruger kun mobilbetaling, 1 pct., , *Den estimerede andel er 0,2 procent og svarer til ca. 8.500 personer., , , Seks ud af ti brugte i starten af 2022 kontanter på et eller andet tidspunkt. Men selvom hver femte altså svarer, at de vil have svært ved at begå sig uden kontanter, er det kun 2 pct. af befolkningen, svarende til 90.000 personer, der udelukkende betaler med kontanter. Relativt få betaler også udelukkende med betalingskort eller mobilbetaling – henholdsvis 7 og 1 pct., 97 pct. af befolkningen benyttede i starten af 2022 betalingskort, mens 84 pct. har brugt mobilbetaling til at købe varer eller tjenester. Mere end halvdelen (53 pct.) af befolkningen bruger en blanding af alle tre betalingsformer., Andel af befolkningen der inden for tre måneder har anvendt betalingsformen. Fordelt på aldersgrupper, 15-89-årige, 2022, Anm.: Det var muligt at vælge flere svar på spørgsmålet, Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2022, , Danmarks Statistik, Ni ud af ti bruger oftest kontantløse betalingsformer, Når det kommer til den mest anvendte betalingsform blandt de 15-89-årige, svarer 7 pct., at de oftest bruger kontanter til at betale med. Resten, 93 pct., betaler oftest med kort eller deres mobiltelefon., ”På tværs af alle aldersgrupper, er det lille plastikkort den betalingsform, flest tyr til. Mellem 73 og 85 pct. brugte således oftest kort i 2022. For hele befolkningen gælder det, at 8 ud af 10 oftest betaler med betalingskort, mens 14 pct. oftest betaler med mobilen,” siger Agnes Tassy. , Brugen af kontanter stiger støt med alderen, hvor hver femte over 80 år oftest betaler med kontanter, mens det for alle aldre under 70 år gælder færre end hver tiende. Billedet er helt modsat ved brugen af mobilbetaling. Mobilbetaling er den hyppigst anvendte betaling blandt hver femte af de 15-34-årige, mens det samme kun gør sig gældende for under 5 pct. af de over 80-årige., Andel af befolkningen der hyppigst bruger betalingsformen. Fordelt på aldersgrupper, 15-89-årige, 2022, Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2022, , Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-09-01-hver-femte-vil-have-svaert-ved-helt-at-undvaere-kontanter

Bag tallene

Fakta om forholdet mellem Danmark og Ukraine

Ukrainere i Danmark var oftest under 35 år og arbejdede typisk indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri i november 2015. Samme år var tekstilvirksomheder mest aktive blandt danske datterselskaber i Ukraine., 5. april 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 7.876 , personer med ukrainsk oprindelse , boede i Danmark i slutningen af november 2015. Ud af dem var 5.152 personer i beskæftigelse, mens 195 var arbejdsløse, og de resterende 2.529 var uden for arbejdsstyrken. , Personer uden for arbejdsstyrken er fx folkepensionister eller kontanthjælpsmodtagere. Personer med ukrainsk oprindelse uden for arbejdsstyrken var oftest under uddannelse (877) eller børn og unge, der ikke studerede (215). 1.181 personer var øvrige uden for arbejdsstyrken. Antallet af personer med ukrainsk oprindelse steg fra 5.662 i november 2008 til 7.876 i november 2015. , Anm: Figuren inkluderer alle personer med ukrainsk oprindelse bosat i Danmark ultimo november 2015., Af de , 5.152 beskæftigede , var næsten 60 pct. eller 3.075 personer beskæftiget indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri, mens 2.077 arbejdede i andre brancher. 268 personer var beskæftiget inden for handel, som således var den branche, hvor næst flest personer med ukrainsk oprindelse var beskæftiget i november 2015., Mange unge Ukrainere i Danmark, Både mænd og kvinder med ukrainsk oprindelse var typisk under 35 år i november 2015. 5.509 af de 7.876 med ukrainsk oprindelse i Danmark i november 2015 var mellem 20 og 34 år. Heraf var 1.160 mellem 20 og 24 år, 2.346 var mellem 25 og 29 år, og 2.003 var mellem 30 og 34 år., Beskæftigelsesfrekvensen, for personer med ukrainsk oprindelse i Danmark var højest blandt de 20 til 24-årige, hvor 72 pct. var i beskæftigelse, og lå stabilt over 70 pct. indtil den faldt for de 45 til 49-årige og frem. Dette fald skal dog sammenholdes med, at der var relativt få personer med ukrainsk oprindelse i disse grupper. , Kønsforskelle mellem brancher , Ud af de ukrainere, der arbejdede indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri var 2.181 mænd, mens 894 var kvinder. Til gengæld var flere kvinder end mænd beskæftiget indenfor sociale institutioner (211 kvinder og 10 mænd) og rejsebureauer, rengøring og anden operationel service (175 kvinder og 45 mænd). Blandt alle beskæftigede i Danmark, som har oprindelse i Ukraine, var 2.808 mænd og 2.344 kvinder. Af alle ukrainere bosat i Danmark var flest kvinder, da 4.097 var kvinder, mens 3.779 var mænd., Anm: Figuren inkluderer alle personer med ukrainsk oprindelse bosat i Danmark ultimo november 2015., Ukrainere har lavere indkomster end danskere, Den gennemsnitlige erhvervsindkomst for personer – undtaget studerende - mellem 20 og 59 år med ukrainsk oprindelse i Danmark var 216.000 kr. i 2015. Til sammenligning var erhvervsindkomsten for personer med dansk oprindelse 339.000 kr. , Lægger man overførselsindkomster, formueindkomst og andre indkomster oveni, var ukrainernes gennemsnitlige indkomst 241.000 kr., mens danskernes var 396.000 kr. Det betyder, at erhvervsindkomstens andel af den samlede indkomst for personer med ukrainsk oprindelse i Danmark udgjorde 89 pct., mens danskernes erhvervsindkomst stod for 86 pct. af deres samlede indkomst. , Den gennemsnitlige indkomst for andre lande kan ses i , dette regneark, . Danmarks Statistik har desuden tidligere udgivet indkomsterne for , personer med forskellige statsborgerskaber, ., Særligt dansk tekstilindustri er aktiv i Ukraine, Danske virksomheder bortset fra landbruget havde , 111 datterselskaber i Ukraine, i 2015. Samme år beskæftigede disse virksomheder 8.904 personer. Flest arbejdede i tekstil- og læderindustrien (2.776), føde-, drikke- og tobaksvareindustrien (1.688) og i møbelindustrien (968). Antallet af ansatte i danskejede datterselskaber i Ukraine har ligget stabilt mellem 7.900 og 9.000 siden 2010., Ansatte i danske datterselskaber i Ukraine. 2015, I alt, 8.904, Tekstil- og læderindustri, 2.776, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 1.688, Møbel og anden industri mv., 968, Handel, 954, It- og informationstjenester, 788, Metalindustri, 522, Transport, 482, Øvrige brancher, 726, Anm: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Den danske , vareeksport til Ukraine , udgjorde 1,7 mia. kr. i 2016, mens importen til sammenligning udgjorde 0,8 mia. kr. samme år.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-04-04-Ukrainere-i-Danmark

Bag tallene

67.000 børn er klar til første skoledag

De hedder Emma, Cecilie og Sofie; Frederik, Mads og Christian. 81 pct. af dem skal passes af det offentlige efter skoletid. 8600 af dem er enebørn. Og de har i gennemsnit 16 års uddannelse foran sig. Danmarks Statistik tegner et portræt af den børneårgang, som netop nu sætter sig til skolepulten for første gang., 2. august 2004 kl. 0:00 , , Hvis landets skolelærere ikke kan huske navnet på en af de nye elever i børnehaveklassen, gør de klogt i at forsøge sig med Emma eller Frederik. Da de nye elever i landets børnehaveklasser blev navngivet, var disse navne nemlig de suverænt mest populære. På de efterfølgende pladser kommer Cecilie, Sofie, Sarah, Julie og Katrine for pigernes vedkommende og Mads, Christian, Mathias, Rasmus og Mikkel for drengenes. , Udsigt til mange års skolegang , De børn, som netop nu begynder i børnehaveklassen, kan glæde eller ærgre sig over, at de i gennemsnit har ca. 16 års uddannelse foran sig, indtil de har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse. , 67.000 nye skoleelever , Der blev født 66.174 børn i 1998. Det er i stort omfang disse børn, som udgør skoleårgangen på knap 67.000 børn. 89 pct. af årgangen begynder i en offentlig skole, mens de øvrige elever er indskrevet i en privat skole. Lidt over halvdelen af børnene blev født i en familie, hvor far og mor var gift, mens resten blev født udenfor ægteskab. , Antallet af nye elever i børnehaveklassen er faldet med ca. 1000 elever i forhold til sidste år. I forhold til 2001 er der nu knap 3400 færre børn blandt de yngste elever. , Flere og flere skal i institution efter skole , Langt de fleste nye elever i børnehaveklassen går ikke lige hjem, når skoledagen slutter. Otte ud af ti børn går direkte over i en offentlig institution efter skoletid. For ti år siden var dette tal en del lavere. Dengang gik fem ud af ti elever på institution efter skoletid. , Næsten 94 pct. af børnene gik i børnehave før skolestart. , Få seksårige kommer til skade i trafikken , Blandt forældrene er der traditionelt stor bekymring for børnenes færden i trafikken på vej til skole. Men ifølge statistikken kommer hovedparten af de seksårige til skade som passager i en personbil snarere end som cyklist eller fodgænger. Sidste år kom 29 seksårige til skade i trafikken. Et barn blev dræbt, 12 kom alvorligt til skade, mens 16 kom lettere til skade. Fire af de 29 kom til skade på cykel, otte kom til skade som fodgænger, mens resten kom til skade som passager i en personbil. , De fleste bor med far og mor , De nye skoleelever er vokset op i forskellige familietyper. Dog er langt de fleste vokset op i en traditionel familie med far og mor og en eller flere biologiske søskende. Tre ud af fire i børnehaveklassen bor sammen med både far og mor. 16 pct. af børnene bor med en enlig mor, mens 6 pct. af børnene bor i et hjem, hvor moderen lever sammen med en anden partner end den biologiske far. 1 pct. bor med en enlig far. 0,5 pct. bor i et hjem, hvor faderen lever sammen med en anden partner end den biologiske mor, mens 0,7 pct. af børnene er udeboende. , 8600 har ingen søskende , Langt de fleste af de nye børn i børnehaveklassen har søskende, og langt de fleste af børnene bor sammen med deres søskende. Tre ud af fire bor udelukkende sammen med helsøskende. 13 pct. er enebørn. 7 pct. af børnene bor udelukkende sammen med halvsøskende. 4 pct. af årgangen bor sammen med både hel- og halvsøskende. 0,2 pct. af børnene bor udelukkende sammen med papsøskende. 0,2 pct. af børnene bor sammen med både hel- og papsøskende. 0,1 pct. bor udelukkende sammen med halv- og papsøskende. , Kræver kød , En undersøgelse viser, at børn i seksårsalderen placerer frikadeller, millionbøf og smørrebrød på podiet over de mest efterspurgte retter på middagsbordet. Feltet af forfølgere består af pølser, kylling og fiskefilet på tredje, fjerde og femtepladsen. , Indkøb til skolestart , Husstande med to voksne og et eller flere børn bruger i gennemsnit 530 kroner i løbet af året på rygsække, tasker, penalhuse mv.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-08-02-Klar-til-skolestart

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation