Søgeresultat

Næsten halvdelen af Danmarks kvægbestand kommer på græs en del af året

I 2020 var det 2 procent af kvæget i Danmark, der var ude hele året, mens 47 procent var ude en del af året. Malkekøer har generelt mindre adgang til udearealer end kvæg til avl og kødproduktion. Her er det primært dyr af kødkvægracerne og kvier (kommende malkekøer), som går ude., 20. juli 2021 kl. 7:30 , Af , Presse, I 2020 var der lige under 1,5 millioner kvæg fordelt ud over næsten 13.000 bedrifter. Langt de fleste af det danske kvæg har plads i en stald, men selvom dyrene er i stald, har mange også adgang til udearealer en del af året. I 2020 var 47 procent af dyrene på græs i mindst en del af året., Af de 47 procent med adgang til udearealer med græs havde mere end halvdelen udeadgang 4-6 måneder om året, mens 6 procent havde adgang til udearealer med græs mere end 10 måneder om året. Endelig var 2 procent af dyrene ude hele året. , Landbrugstællingen 2020, Data i denne artikel kommer fra Landbrugstællingen 2020, hvor samtlige danske landbrug har deltaget. Landbrugstællingen foretages hvert tiende år som totaltælling i hele EU, og indeholder denne gang særlige spørgsmål om staldsystemer. Ud over kvægstalde er der også er indsamlet data om svine- og fjerkræ-stalde. I mellemliggende år gennemføres der i Danmark en stikprøvebaseret landbrugstælling. , ”I Danmark er det ikke ualmindeligt, at man ser kvæg på markerne, men overordnet set er der lidt flere kvæg, der ikke har adgang til udearealer, end der er kvæg, som har,” fortæller chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen og fortsætter:, ”Økologiske kvægbedrifter er en væsentlig faktor for andelen af dansk kvæg, der har adgang til udearealer. For at blive certificeret som økologisk kvægbedrift, skal kvæget på græs om sommeren”., Malkekvæg har mindre adgang til udearealer, Selvom omtrent halvdelen af dansk kvæg overordnet set har adgang til udearealer, er der forskel på, hvor meget de forskellige typer kvæg har udeadgang. Malkekøer er den type kvæg, hvor andelen med adgang til udearealer er mindst. I 2020 havde lidt over 70 procent af malkekøer ikke udeadgang i løbet af året. , Ser man på kvæg til avl og kødproduktion var det samme tal lidt over 40 procent. Næsten 10 procent af kvæg til kødproduktion havde udeadgang hele året i 2020, mens det var tilfældet for 0,6 procent af malkekøer., ”Generelt kan vi se, at malkekøer har udeadgang i væsentlig mindre grad, end det gør sig gældende for kvæg til avl og kødproduktion. Forskellen kan skyldes, at malkningsprocessen gør det svært at have dem gående frit”, fortæller Henrik Bolding Pedersen., Økologisk kvæg har mere adgang til udearealer, For økologisk kvæg gælder det, at alle i 2020 havde adgang til udearealer i et vist omgang. Det gælder altså både for malkekøer og kvæg til kødproduktion. Samlet set havde lidt over halvdelen af det økologiske kvæg i Danmark adgang til udearealer med græs i mellem fire og seks måneder i 2020. , Ingen havde adgang til udearealer med græs i mindre en fire måneder., ”Mens over halvdelen af det konventionelle kvæg slet ikke har adgang til udearealer med græs, så har alt det økologiske kvæg adgang mindst fire måneder om året,” siger chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen og tilføjer:, ”Forskellen skyldes hovedsageligt, at der er krav om adgang til udearealer for netop det økologiske kvæg”., Mest kvæg står i sengestald, Når en bedrift vælger at have kvæget på stald, er der forskellige måder, det kan gøres på., De fleste dyr, 61 procent, går i en eller anden form for sengestald. Med en sengestald har hvert dyr sin egen bås, hvor de står uden at være bundet. Via kanaler og afløb bliver urin og ekskrementer ledt til en gyllebeholder. Sengestalde er især udbredt hos bedrifter med malkekøer.  , En anden hyppigt anvendt type er stalde med dybstrøelse. Omtrent 32 procent af kvæget i Danmark går i dybstrøelsesstald. I disse stalde bliver der løbende tilført halm eller andet tørstof, som opsuger urin og vandspild. Med mellemrum, typisk 9-12 måneder, tømmes stalden for strøelse, hvilket bliver bragt ud på markerne som gødning. Dybstrøelse er hyppigst på bedrifter med ammekøer, kvier, kalve og tyre.  , ”Sammenlagt står 93 procent af kvæget i Danmark i sengestald eller i en stald med dybstrøelse. Omtrent 2 procent står ikke i stald og yderligere 2 procent står i andre staldtyper,” siger chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen og fortsætter:, ”Kun 3 procent af dyrene er i bindestald, hvor dyrene, som navnet antyder, er bundne. Det er en staldtype, som er under udfasning i Danmark. Økologiske kvægbrug skal helt stoppe med bindestald i 2024 og konventionelle brug i 2027 af hensyn til dyrevelfærden., Data til denne artikel er leveret af Karsten Larsen. Hvis du har spørgsmål til data i artiklen, er du meget velkommen til at kontakte ham på kkl@dst.dk eller 39173378.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-07-20-Naesten-halvdelen-af-danmarks-kvaegbestand-kommer-paa-graes

Bag tallene

Statistikdokumentation: Beskæftigelse for lønmodtagere (md.)

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst , Thomas Thorsen , 23 69 94 27 , TST@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2024 Måned 07 , Tidligere versioner, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2024 Måned 06, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2024 Måned 05, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2024 Måned 04, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2024 Måned 03, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2024 Måned 02, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2024 Måned 01, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 12, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 11, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 10, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 09, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 08, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 07, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 06, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 05, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 04, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 03, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 02, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 01, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 11, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 10, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 09, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 08, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 07, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 06, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 05, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 04, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 03, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 02, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 01, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 12, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 11, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 10, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 09, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 08, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 07, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 06, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 05, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 04, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 03, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 02, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 01, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2020 Måned 12, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2020 Måned 11, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2020 Måned 10, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2020 Måned 09, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2020 Måned 08, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2020 Måned 07, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2020 Måned 06, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2020 Måned 05, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2020 Måned 04, Beskæftigelse for lønmodtagere 2018 Måned 08, Beskæftigelse for lønmodtagere 2018 Måned 07, Beskæftigelse for lønmodtagere 2018 Måned 06, Beskæftigelse for lønmodtagere 2018 Måned 04, Beskæftigelse for lønmodtagere 2018 Måned 03, Statistikken belyser konjunkturudviklingen i beskæftigelsen af lønmodtagere i danske virksomheder. Beskæftigelse for lønmodtagere er opgjort siden begyndelsen af 2008., Indhold, Beskæftigelse for lønmodtagere er en månedlig og kvartalsvis opgørelse af antal personer med lønmodtagerjob. På kvartalsbasis belyses endvidere antal lønmodtagere omregnet til fuld tid (fuldtidsbeskæftigelse). Statistikken opdeles på sektor og brancher i både kvartals- og månedsopgørelsen. Endvidere belyses også arbejdsstedsgeografi, bopælsgeografi, alder, køn og herkomst på kvartalsbasis. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Beskæftigelse for lønmodtagere bygger på indkomstoplysninger indberettet til Udviklings- og forenklingsstyrelsens (tidligere Skats) eIndkomstregister. Arbejdsgiverne indberetter mindst én gang om måneden. Data transmitteres dagligt til Danmarks Statistik fra Udviklings- og forenklingsstyrelsens (tidligere Skats) eindkomst. Data fejlsøges, rettes og kvalitetssikres i forhold til opdelinger på branche, sektor og geografi. Antal personer med lønmodtagerjob er sæsonkorrigeret opdelt på både branche, sektor og arbejdsstedsgeografi. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af politikere, interesseorganisationer, ministerier, styrelser, kommuner og andre med interesse for udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen på det danske arbejdsmarked. Der er løbende kontakt og dialog med statistikkens brugere, som har udtrykt tilfredshed med kvaliteten af denne statistik. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, På de kvartalsvise opgørelser er usikkerheden på udviklingen af antal fuldtidsbeskæftigede vurderet at være under 1 pct. af det samlede antal fuldtidsbeskæftigede. 1 pct. svarer til ca. 20.000 fuldtidsbeskæftigede. Usikkerheden er større for mere detaljerede opgørelser af beskæftigelsen mht. branchemæssig og geografisk fordeling. Når de endelige tal offentliggøres, er over 99 procent af de indberetninger, der ligger til grund for statistikken, indkommet. For de månedlige opgørelser er der endnu ikke foretaget systematiske kvalitetsundersøgelser af statistikken., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Den foreløbige månedlige opgørelse udkommer ca. 52 dage efter månedens afslutning. Disse opgørelser revideres månedligt indtil data bliver endelige i de kvartalsvise opgørelser. , Den foreløbige kvartalsvise opgørelse af Beskæftigelse for lønmodtagere udkommer ca. 52 dage efter kvartalets afslutning. Den reviderede opgørelse udkommer senest 3 måneder efter referencekvartalet og den endelige opgørelse 3 måneder senere sammen med den reviderede opgørelse for det efterfølgende kvartal. Der er normalt ingen forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er ikke foretaget metodemæssige ændringer siden statistikkens start, så data er sammenlignelige i hele perioden. Lignende opgørelse af lønmodtagerbeskæftigelsen foretages ikke i andre lande, idet kilden (Skats indkomstregister) er unik for Danmark. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives månedligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Lønmodtagere, . Se mere på statistikkens , emneside Lønmodtagere, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/beskaeftigelse-for-loenmodtagere--md--

Statistikdokumentation

Energiforbruget er lavere end for ti år siden (opdateret)

Energiforbruget og udslippet af drivhusgasser er faldet fra 2007 til 2017. Andelen af forbrug af energi, der kommer fra vedvarende energikilder, er steget i hele perioden og ligger højt i en international sammenligning. I transportsektoren er udviklingen dog anderledes. Danmarks Statistik har samlet fem grafer om energi og drivhusgasser i Danmark og internationalt., 4. april 2018 kl. 9:30 - Opdateret 9. oktober 2018 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, Denne artikel er opdateret med tal for 2017 i alle figurer, bortset fra den sidste.,  , Det samlede energiforbrug er faldet fra 1.423 petajoule (PJ) 2007 til 1.250 PJ (1.000.000 GJ) i 2017. Energiforbruget var lavest siden 2007 i 2014. I 1995 udgjorde det totale energiforbrug 991 PJ. , Udsvingene i energiforbruget i perioden skyldes især udviklingen i bunkring i udlandet, som er brændstofpåfyldning af danske skibe, fly og lastbiler i udlandet. Bunkring i udlandet var højest i 2007, hvor den udgjorde 587 PJ. I 2014 var den faldet 27 pct. til 426 PJ, hvorefter den steg til 515 PJ i 2017. I 1995 udgjorde bunkringen til sammenligning 146 PJ., Udviklingen i energiforbruget for husholdninger og erhvervsliv har ligget mere stabilt siden 1995 end bunkring i udlandet. Energiforbruget for husholdninger og erhvervsliv er faldet med 12 pct. fra 836 PJ i 2007 til 735 PJ i 2017. , Energiforbrug 1995-2017, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h,   , Udslippet af drivhusgasser er faldet siden 2006 – trods økonomisk vækst,  Udslippet af drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter er, efter det toppede i 2006, faldet frem til 2015, hvor det for første gang i ti år steg bl.a. pga. af en kold vinter og stigende bunkring. I 2017 fald udslippet igen, så udslippet af drivhusgasser lå 3 pct. under niveauet fra 1995. , Udslippet er faldet siden 2006 - fra 2009 samtidig med, at den økonomiske vækst har været positiv. En stor del af faldet i udslip af drivhusgasser skyldes grøn omstilling. Se mere i , Green National Accounts for Denmark 2015-2016, (s. 80-82)., Udvikling i BNP og drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter. 1995-2017, Kilde: , www.statistikbanken.dk/NAHL2, og , www.statistikbanken.dk/DRIVHUS, Mere om emissioner og vækst:, NYT fra Danmark Statistik: , Fald i udslip af drivhusgasser i 2017, Bag tallene: , Økonomisk vækst uden stigning i luftemissioner og energiforbrug, Publikationen , Green National Accounts for Denmark 2015-2016, , side 69-88., Biomasse og vind bærer væksten i vedvarende energi, Danmarks forbrug af energi fra vedvarende kilder er steget konstant siden 1995. Dette er en medvirkende årsag til, at udslippet af drivhusgasser er faldet siden 2006. I 1995 brugte vi 59 PJ (1.000.000 GJ) energi fra vedvarende energikilder. I 2017 var det steget til 240 PJ. Stigningen i den vedvarende energiproduktion kommer især fra vindkraft og biomasse. Biomasse består af halm, brænde, skovflis, bionedbrydeligt affald, træpiller og træaffald. , I Danmark blev der produceret 180 PJ vedvarende energi i 2017, hvilket er en betydelig stigning siden 1995. Produktionen af vedvarende energi er dog ikke steget lige så hurtigt som forbruget. Der forbruges mere vedvarende energi, end der bliver produceret i Danmark. Den resterende mængde bliver importeret fra udlandet. , Forbrug og produktion af vedvarende energikilder. 1995-2017, Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/ene2HO, Danmark er det land i verden, som producerer mest , vindenergi per indbygger, . Læs mere i artiklen , Danmark producerer flest vind-kWh per indbygger blandt OECD-landene, . , Vedvarende energi: Danmark ligger højt, men lavt i Skandinavien, Sammenligner man forbruget af vedvarende energi i Danmark med resten af verden, ligger Danmark relativt højt. I 2017 udgjorde vedvarende energi omkring 35 pct. af energiforbruget i Danmark (undtaget bunkring i udlandet), ifølge OECD’s opgørelsesmetode. I Tyskland udgjorde vedvarende energi lidt under 14 pct. af energiforbruget. I forhold til Norge (53 pct.) og Sverige (39 pct.) ligger Danmark imidlertid lavt, mens Finland (33 pct.) ligger tæt på os. Norge og til dels Sverige skiller sig ud ved at producere relativt meget energi fra vandkraft til eget forbrug. , Vedvarende energis andel af energiforbruget. Udvalgte lande. 2017, Anm.: Energiforbruget i figuren er undtaget bunkring i udlandet. Kilde: , OECD, IEA, Danmark på EU-niveau, når det kommer til vedvarende energi til transport, Brugen af vedvarende energikilder inden for transport i Danmark udgjorde 6,8 pct., hvilket er tæt på EU gennemsnittet, hvor den samlet udgjorde 7,1 pct., I de andre skandinaviske lande er niveauet noget højere. I Sverige og Norge var niveauet henholdsvis 30,3 pct. og 17,0 pct. i 2016. , I Sverige benyttes biomasse til transport i højere grad end andre lande, mens det højere niveau i Norge bl.a. skyldes, at jernbanenettet er elektrificeret og el stort set udelukkende bliver produceret af vedvarende energi. Norge bruger desuden ligesom Sverige i højere grad end Danmark biomasse til transport., Vedvarende energis andel af energi til transport. 2016, Kilde: , Eurostat, Kontakt: , Ingeborg Vind, specialkonsulent, Danmarks Statistik, 39 17 33 29, , inv@dst.dk,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-04-04-2016-bryder-otte-aars-trend-med-faldende-energiforbrug

Bag tallene

Jo længere uddannelse - jo mere hjemmearbejde

Knap tre ud af ti beskæftigede arbejdede hjemme mindst én gang i løbet af fire sammenhængende uger i 2017. Mest udbredt var hjemmearbejde blandt personer med en lang videregående uddannelse , hvor seks ud af ti arbejdede hjemme. Også i branchen information og kommunikation var hjemmearbejde relativt set meget udbredt. Forskellen mellem brancherne kan skyldes, at noget arbejde er lettere at udføre hjemmefra end andet. Fx bruger 95 pct. af dem, der arbejder hjemme, internettet., 28. september 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 29 pct. af alle beskæftigede arbejdede hjemme mindst én gang i løbet af fire sammenhængende uger i 2017. Men hjemmearbejde er langt mere udbredt blandt personer med en lang videregående uddannelse end blandt personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse. 61 pct. af de beskæftigede, som havde en lang videregående uddannelse, havde i 2017 arbejdet hjemme inden for fire sammenhængende uger. Det gjaldt blot for 12 pct. af de beskæftigede uden anden uddannelse end grundskole. , ”Forskellene i hjemmearbejde mellem uddannelserne skyldes formentlig, at personer med lange videregående uddannelser oftere har arbejdsopgaver, som ikke i så stor udstrækning kræver fysisk tilstedeværelse på arbejdspladsen,” siger fuldmægtig i Danmarks Statistik, Tine Cordes. , Blandt personer med korte- og mellemlange videregående uddannelser var andelen med hjemmearbejde også relativt høj (40 pct.), mens den var lavere (22 pct.) både blandt personer med erhvervsuddannelse og gymnasial uddannelse., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , Arbejdskraftsundersøgelsen, på baggrund af , http://statistikbanken.dk/aku603, Anm.: Søjlebredden varierer med antallet af beskæftigede i uddannelsesgrupperne., Hjemmearbejde er mest udbredt inden for information og kommunikation , Hjemmearbejdets udbredelse varierer også mellem brancher. I 2017 var hjemmearbejde mest udbredt i branchen, information og kommunikation , (60 pct.) efterfulgt af , erhvervsservice , (44 pct.), som bl.a. dækker over advokatbistand, udlejning af materiel og rengøring. Dernæst fulgte , offentlig administration, uddannelse og sundhed, (30 pct.), , industri mv., (24 pct.), , bygge og anlæg, (21 pct.) og , handel og transport, (19 pct.).  , ”Forskellen mellem brancherne kan skyldes, at arbejdsopgaverne i højere grad egner sig til hjemmearbejde i nogle brancher frem for andre. Fx øges muligheden for at tage arbejdet med hjem, hvis det kan udføres foran en computer med internetadgang, hvilket arbejdet inden for information og kommunikation ofte kan,” siger fuldmægtig i Danmarks Statistik, Tine Cordes., ”I andre brancher som fx i byggebranchen og inden for handel og transport, vil det i mindre grad være muligt at arbejde hjemmefra” tilføjer Tine Cordes., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , Arbejdskraftsundersøgelsen, på baggrund af , http://statistikbanken.dk/aku603, Anm.: Søjlebredden varierer med antallet af beskæftigede i brancherne., Netop opkobling til internettet er i øvrigt noget, som langt de fleste hjemmearbejdende gør brug af. Således viser Danmarks Statistiks undersøgelse af , it-anvendelse i befolkningen, , at 95 pct. af dem, der arbejder hjemme, bruger internettet. , Mænd arbejder mere hjemme, Andelen, der arbejder hjemme, varierer også en smule mellem aldersgrupper og køn. I alle aldersgrupper var andelen med hjemmearbejde højest blandt mændene i 2017. Ud af alle 15-64-årige beskæftigede mænd havde 31 pct. arbejdet hjemme i løbet af fire sammenhængende uger, mens det gjaldt for 27 pct. af alle beskæftigede kvinder. Men der var forskel mellem aldersgrupperne på, hvor stor en andel, der arbejdede hjemme., Hjemmearbejde var mest udbredt blandt de 35-44-årige, hvor 40 pct. af mændene og 36 pct. af kvinderne arbejdede hjemme mindst én gang på fire uger. Blandt de unge 15-24-årige var det under 10 pct., der arbejdede hjemme. Forskellen mellem mænd og kvinder var størst blandt de ældste beskæftigede mellem 55 og 64 år. Her arbejdede 33 pct. af mændene hjemme og kun 26 pct. af kvinderne., ”Den lave andel hjemmearbejdende blandt de unge beskæftigede kan skyldes, at de ofte har ufaglært arbejde inden de tager en erhvervskompetencegivende uddannelse. Derudover var halvdelen af de 15-24-årige i 2017 ansat i handel og transport, hvor hjemmearbejde var mindst udbredt. I de øvrige aldersgrupper var det omkring en femtedel, der arbejdede i denne branche, ” siger Tine Cordes., Kilde: Danmarks Statistik, Arbejdskraftsundersøgelsen, , http://statistikbanken.dk/aku603 , Hjemmearbejde mest udbredt i Region Hovedstaden, 35 pct. af de beskæftigede i Region Hovedstaden arbejdede hjemme i løbet af fire sammenhængende uger i 2017, hvilket er den højeste andel blandt regionerne. I Region Nordjylland var andelen, der arbejdede hjemme, 23 pct. og dermed lavest., I de tre andre regioner var andelen henholdsvis 28 pct., 27 pct. og 26 pct. Dermed var andelen med hjemmearbejde lavere end landsgennemsnittet i fire ud af fem regioner og kun højere i Region Hovedstaden., ”Forskellene mellem regionerne kan forklares af, at uddannelsesniveaet er højere i Region Hovedstaden ligesom brancherne, hvor hjemmearbejde er mest udbredt, i større udstrækning er repræsenteret i Region Hovedstaden,” forklarer Tine Cordes., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , Arbejdskraftsundersøgelsen, på baggrund af , http://statistikbanken.dk/aku603, Anm.: Søjlebredden varierer med antallet af beskæftigede med bopæl i regionerne., Kontakt vedrørende tallene: Tine Cordes, fuldmægtig, 39 17 34 07, , tco@dst.dk, .,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-09-28-jo-laengere-uddannelse

Bag tallene

Hurtigere indberetning, bedre tal

Tallene for udenrigshandel fra Danmarks Statistik kommer nu hurtigere, men er samtidig mere usikre. Det sidste irriterer økonomer. Samtidig er virksomheder irriterede, fordi de skal indberette tallene til Danmarks Statistik. Men flere rettidige indberetninger vil gøre tallene mere træfsikre., 23. januar 2002 kl. 0:00 ,  , Danmarks Statistik producerer mange økonomiske nøgletal, der anvendes til at vurdere Danmarks økonomi. Danske brugere, bl.a. økonomer og journalister, har behov for at tallene kommer ud så hurtigt som muligt, men Danmarks Statistik er også forpligtet til at levere tallene hurtigere til EU og Den Europæiske Centralbank end tidligere. Danmarks Statistik fremrykkede i december 2000 den foreløbige opgørelse af udenrigshandlen og betalingsbalancen. Men de fremrykkede statistikker betyder, at usikkerheden på de første offentliggørelser bliver større. , Den hurtigere offentliggørelse har bl.a. givet problemer med at registrere udenrigshandelen: Vareeksportens størrelse blev i de første offentliggørelser systematisk undervurderet, og derfor kom der forholdsvis store revisioner i de efterfølgende opgørelser. Pga. for lave skøn så eksportvæksten altså lavere ud, end senere versioner af tallene viste. De seneste tre måneders offentliggørelser af vareeksporten har dog vist den modsatte tendens, nemlig mindre overvurderinger af eksporten. , Forkerte skøn kan vildlede, Kontorchef i Det Økonomiske Råd, John Smidt er én af dem, der er generet af de forkerte skøn. Det giver problemer i rådets arbejde med økonomiske prognoser: , "Vi bruger nøgletallene, når vi laver konjunkturvurderinger og prognoser. Og så er det selvfølgelig møgfrustrerende, når der kommer revisioner i tallene efterfølgende. Det forplanter sig i systemet. Hvis man skyder galt på eksporten, så ender man også med at skyde galt på alt muligt andet." , De forkerte skøn påvirker i sidste ende nationalregnskabets tal. Den yderste konsekvens kan ifølge John Smidt være, at økonomernes prognoser vildleder politikerne: , "Hvis vi prognosemagere ukritisk tager udgangspunkt i for lave tal for eksporten, så bliver vores prognoser for fx bruttonationalproduktet jo for negative," siger John Smidt, og tegner et billede af den effekt, en fejlprognose kunne få på den danske økonomi: , "Så kunne der være nogle politikere, der ville sige: 'Uha, det er ikke så godt, og arbejdsløsheden vil nok stige, fordi eksporten har det jo ikke så godt, den 11. september og alt muligt- så må vi nok lave en finanspolitisk lempelse'." , Samtidig erkender John Smith, at hurtige tal giver revisioner: , "Vi har selvfølgelig brug for at få nogle hurtige tal ud om, hvor vi er henne i økonomien. Og så må vi leve med , at jo hurtigere Danmarks Statistik er ude med tallene, jo større sandsynlighed er der for at de bliver revideret efterfølgende." , Tal til tiden, færre revisioner, På tidspunktet for første offentliggørelse af udenrigshandelsstatistikken mangler der typisk 25-30 pct. af indberetningerne, fortæller kontorchef for Udenrigshandel i Danmarks Statistik, Marius Ejby Poulsen: , "Derfor vil der altid være revisioner, men vi har selvfølgelig en målsætning om, at revisionerne skal ned." , Flere virksomheder, der indberetter til tiden, er den primære metode til at få færre revisioner. Men derudover har Danmarks Statistik megen opmærksomhed vendt mod at gøre den foreløbige udenrigshandelsstatistik så præcis som mulig, påpeger Marius Ejby Poulsen: , "Vi leder selvfølgelig med lys og lygte efter svar på spørgsmålet om, hvorfor vi ind imellem i første omgang vurderer samhandelen for lavt eller for højt. Vi har for nylig forbedret systemet til opgørelse af handelen med ikke-EU lande, hvilket vi mener, vil mindske revisionerne. Der er dog nogle ting i systemet, der gør, at vi godt kan risikere forholdsvis voldsomme ændringer i tallene fra måned til måned, men det er meget svært at gøre noget ved, bl.a. så længe en væsentlig del af tallene ikke er indberettet rettidigt." , Mange hensyn at tage, Der bliver trukket i Danmarks Statistik fra flere sider: Økonomer og Den Europæiske Centralbank vil have at nøgletallene skal udkomme hurtigt og til tiden, og samtidig skal de være pålidelige. Derudover skal Danmarks Statistik tage hensyn til virksomhedernes indberetningsbyrde - en del virksomheder er nemlig stærkt utilfredse med, at de skal bruge tid på at indberette tal til Danmarks Statistik. , "Men der er nogle ting, vi ikke kan gøre så forfærdelig meget anderledes," fortæller Marius Ejby Poulsen om selve indberetningerne: , "Som udgangspunkt gør vi jo dét, som lovgivningen foreskriver, og vi yder al den hjælp vi kan: Virksomhederne skal indsende deres oplysninger for en given måned ti hverdage efter månedens udløb. Hvis flere gjorde det, ville usikkerheden falde tilsvarende." , Men Danmarks Statistik kan ikke fjerne virksomhedernes pligt til at indberette, eller bestemme hvilke tal virksomhederne skal indberette. Hvis lovgivningen skal ændres, er det en EU-beslutning. , Teknik og vejledning letter byrden, Danmarks Statistik gør til gengæld en indsats for, at det er så let som muligt for virksomhederne at indberette deres tal, bl.a. ved at tilbyde et softwareprogram. Knap 15 pct. af virksomhederne indberetter til INTRASTAT ved hjælp af det program. En anden mulighed er at indberette til INTRASTAT via internettet til Told og Skat, som indsamler data for Danmarks Statistik. , "En af fordelene er blandt andet, at man kan opsætte sit bogholderisystem eller andre systemer, så man overfører data direkte hver måned. Det er helt klart noget, der gør det mindre tidskrævende for virksomhederne, og dermed bidrager til, at indberetningerne i højere grad kan foretages rettidigt," siger Marius Ejby Poulsen. , Der er også udviklet løsninger, som virksomhederne kan anvende til at tjekke indberetninger for fejl. , "Der bliver indberettet ca. 13,5 mio. oplysninger om året til os, og ud af dem er der ca. 280.000, hvor der er et eller andet galt. Heraf kunne en væsentlig del være undgået, og fejlretningen oplever virksomhederne jo også som en byrde." , Fejlretning af virksomhedernes detaljerede indberetninger lægger dagligt beslag på 8-10 medarbejdere i Danmarks Statistik, og flere medarbejdere vejleder hver dag virksomhederne. , Danmarks Statistik vurderer løbende kvaliteten af udenrigshandelstallene i en rapport, der udkommer hvert kvartal.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-01-23-Hurtigere-indberetning

Bag tallene

Biografbranchen atter ovenpå

Biografbranchen er atter kommet ovenpå efter en lang nedtur i 80´erne og 90´erne, hvor udviklingen var kendetegnet ved et svigtende publikum og en udbredt biografdød., 18. august 2006 kl. 0:00 , Af , Stefan Jul Gunnersen, Biografbranchens indtjening i form af entréindtægter er de sidste par år kommet på niveau med 1980, når man korrigerer for prisudviklingen. En stærk stigning i billetpriserne igennem de sidste mange år har medvirket til dette. I dag koster en billet en tredjedel mere end i 1993, når man medregner udviklingen i priser. , Entréindtægterne fra billetsalget kunne dog først sidste år måle sig med 1980. Det skyldes, at mens der blev solgt 16 mio. billetter i 1980, blev der kun solgt 12 mio. i 2005. Det viser de tal, som Danmarks Statistik løbende indsamler om biograferne i Danmark. , Biografernes entréindtægt, korrigeret for prisudvikling,  , Videoen skabte nedgang i antallet af film og biografer, De sidste 25 år har været udfordrende for biografbranchen. Særligt i 80'erne og starten af 90'erne blev branchen påvirket af et faldende billetsalg, hvilket betød, at halvdelen af landets biografer måtte dreje nøglen om. Der er i dag 165 biografer tilbage, mens der i 1980 var 329. , En stor del af nedgangen i billetsalget skyldes introduktionen af videomaskinen, der hurtigt blev populær og allemandseje. På ganske få år blev de fleste nye og gamle film flyttet fra det store lærred til tv'et og videoen i hjemmet. Indtil da havde man i mange år haft det, man kalder repriser eller repremierer på film, dvs. genfremvisning af fx James Bond-film, Olsen Banden-film og lignende succesfulde film. Pornofilm og såkaldte sengekantsfilm blev også flyttet fra det offentlige biografrum til de private stuer. , - Man dræbte ikke kun reprisen og de erotiske film. Man dræbte også de dårlige film, fx forskellige karatefilm. De blev udsendt direkte på video i stedet for at blive vist i biografen, siger Kim Pedersen, der er formand for Danske Biografer. , Udviklingen medførte ikke kun et drastisk dyk både i antallet af biografer, men også i udbuddet af film. I 1980 blev der vist 2.154 forskellige film, mens tallet nåede i bund med 524 i 1995. Tre ud af fire film forsvandt med andre ord ud af biografen.  ,   , Flere danske film på plakaten   ,   Siden 1995 er det gået stille og roligt fremad, og i 2005 blev der vist 653 film. Især danske premierefilm, dvs. film, der ikke er vist før, er blevet populære i biograferne. I 1980 var det kun hver tyvende premierefilm, der var dansk, mens det i 2005 var hver femte. Film som "Den eneste ene", "Italiensk for begyndere", "En kort en lang" og "Anja og Viktor" er eksempler på film, der i 90'erne og fremefter har tiltrukket mange biografgængere. , Det er især siden midten af 90'erne, at der er kommet flere danske film i biografernes repertoire. I 1995 var der 12 danske premierefilm, mens der sidste år var 41. Det er det højeste antal premierefilm i de 30 år, man fra Danmarks Statistiks side har ført statistik over film. , Antallet af danske premierefilm har en stor indflydelse på, hvordan det går for den danske biograf- og filmbranche. , - Det går forrygende for tiden. Det skyldes især produktionen af danske film. Det er dem, der afgør, om det bliver et godt eller dårligt år, siger Kim Pedersen. , Han uddyber, at mens der i andre lande var en stor tilbagegang i biografbesøg, havde Danmark et lille plus i 2005. , Danske premierefilm i landets biografer,  , Stigning i biografer med flere sale, I løbet af 80'erne og ind i 90'erne tyndede det ud i landets biografer. Det var især de små provinsbiografer, der måtte lukke og slukke. Siden 1995 har antallet af biografer været nogenlunde stabilt. Til gengæld har biograferne fået flere sale. I 1980 var der 1,4 sale pr. biograf, mens dette tal sidste år var vokset til noget nær det dobbelte, nemlig 2,4 sale pr. biograf. ,  , Udvikling i antallet af biografer og biografsale, Nye udfordringer venter forude, Selv om biografbranchen nu er kommet op til overfladen, når man sammenligner med 1980, venter der absolut ikke ro forude. Nye udfordringer inden for det tekniske område kan blive en trussel mod de enkelte biografers økonomi. , Det gælder først og fremmest Hollywoods krav om nyt teknisk udstyr, så filmene kan afspilles digitalt i biograferne. Det kan dele af biografbranchen få svært ved at finansiere. , - Det nye udstyr koster mellem en halv og en hel million kroner. Det er især de 100 mindste biografer, der får svært ved at skaffe de penge. I sidste ende vil det måske føre til lukning af flere biografer, hvis man ikke fra fx politisk hold medfinansierer udgifterne, siger Kim Pedersen. , Men truslen kommer også fra de private hjem. Projektorer og lydanlæg med surround er på vej frem hos private. Nye lagringsmedier som HD-DVD og Blueray giver en langt flottere billedkvalitet end den nuværende teknologi. Der bliver kortere mellem premieren for film og det tidspunkt, hvor den kan købes på DVD. Det vil også snart blive muligt at downloade film på lovlig vis via nettet. , Efter hans mening er folk dog stadig tiltrukket af den oplevelse, biografen kan give, hvad end billetterne koster mere, eller der er færre biografer at vælge imellem. , - Den oplevelse, man får af at gå i biografen, kan ikke fås andre steder. Og så er der selvfølgelig det store lærred og den gode lyd, siger Kim Pedersen. ,  , Læs også , Nyt fra Danmarks Statistik om biografer, Se mere på , www.dst.dk/biografer, ,  , https://www.statistikbanken.dk/bio1,  og , https://www.statistikbanken.dk/bio2,   , Foto: Søren Hytting, Denne artikel er offentliggjort 18. august 2006, Kontakt, Presse, Telefon: 39 17 30 70, Mail: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-08-18-Biograferne-ovenpaa-igen

Bag tallene

Erhvervsliv og Verdensmål

Erhvervslivets udvikling er vigtig for opfyldelsen af Verdensmålene. Nedenfor kan du se Danmarks Statistiks udvalgte bæredygtighedsindikatorer for grupper af erhverv samt rapporter om erhvervsliv og virksomheder. Indikatorerne vil blive opdateret med nye statistiske resultater løbende. , Indikatorer for erhvervslivet, Beskæftigelse og økonomi, Beskæftigelse i erhvervene efter branche, Note: Tallene er relateret til delmål 8.5. Antallet er et estimat for ansatte plus ejere og er opgjort i årsværk/fuldtidsbeskæftigede. Kilden er firmastatistikken www.statistikbanken.dk/GF3, Værditilvækst i faste priser efter branche, Note: Tallene er relateret til delmål 8.1. Beløbet viser bruttoværditilvæksten og er i faste priser (2010-priser), dvs. renset for inflation. Kilden er nationalregnskabet www.statistikbanken.dk/NABP19, Omstilling til bæredygtig produktion, Forskningsudgifter efter branche, Note: Tallene er relateret til delmål 9.5. De viser erhvervenes udgifter til egen forskning og udvikling og er i løbende priser. Benævnelsen ”Erhvervsservice” dækker her over branchegrupperne N+M. Kilden er forskningsstatistikken www.statistikbanken.dk/FORSK01, Beskæftigelse ved produktion af grønne varer og tjenester efter branche, Note: Tallene er relateret til flere verdensmål omhandlende grøn omstilling. Tallene viser antal beskæftigede i årsværk og kan relateres til tabellen Beskæftigelse i erhvervene efter branche. Kilden er statistik om grønne varer og tjenester www.statistikbanken.dk/GRON2, Drivhusgasser og energiforbrug, Udledning af drivhusgasser efter branche, Note: Tallene er relateret til delmål 9.4. I tallene, som er opgjort i CO2-ækvivalenter, er inkluderet den udledning som forbrug af (købt) el og fjernvarme har givet anledning til. CO2 fra afbrænding af biomasse indgår ikke. Kilden er emissionsregnskabet www.statistikbanken.dk/DRIVHUS2, Udledning af drivhusgasser ift. værditilvækst efter branche, Note: Tallene er relateret til delmål 9.4. I udledningen, som er opgjort i co2-ækvivalenter, er inkluderet den udledning som forbrug af (købt) el og fjernvarme har givet anledning til. CO2 fra afbrænding af biomasse indgår ikke. Værditilvæksten er i faste priser. Kilden er emissionsregnskabet www.statistikbanken.dk/DRIVHUS2 og nationalregnskabet www.statistikbanken.dk/NABP19, Bruttoenergiforbrug efter branche, Note: Tallene er relateret til delmål 7.3. Forbruget af el og fjernvarme indgår med energiindholdet i de brændsler som produktion heraf har krævet (og ikke nettoforbruget hos virksomhederne). El-forbrug fra fx vindmøller indgår således ikke i tallene. Kilden er energiregnskabet www.statistikbanken.dk/ENE3H, Bruttoenergiforbrug ift. værditilvækst efter branche, Note: Tallene er relateret til delmål 7.3. Forbruget af el og fjernvarme indgår med energiindholdet i de brændsler som produktion heraf har krævet (og ikke nettoforbruget hos virksomhederne). El-forbrug fra fx vindmøller indgår således ikke. Værditilvæksten er i faste priser. Kilden er energiregnskabet www.statistikbanken.dk/ENE3H og nationalregnskabet www.statistikbanken.dk/NABP19, Vandforbrug og affaldsproduktion, Vandforbrug efter branche, Note: Tallene er relateret til delmål 6.4. Forbruget dækker indvundet vand. Brug af vand i landbrug varierer med årets nedbør. Kilden er vandregnskabet www.statistikbanken.dk/VANDRG2, Vandforbrug ift. værditilvækst efter branche, Note: Tallene er relateret til delmål 6.4. Forbruget dækker indvundet vand. Værditilvæksten er i faste priser. Kilden er vandregnskabet www.statistikbanken.dk/VANDRG2 og nationalregnskabet www.statistikbanken.dk/NABP19, Affaldsmængder efter branche, Note: Tallene er relateret til mål 12. Mængderne er eksklusiv jord. Affaldsfraktionerne er meget forskellige brancher imellem. Stigning for landbrug, skovbrug og fiskeri er påvirket af at husdyrgødning til biogas indgår som affald. Kilden er affaldsregnskabet www.statistikbanken.dk/AFFALD, Affaldsmængder ift. værditilvækst efter branche, Note: Tallene er relateret til verdensmål 12. Mængderne er eksklusiv jord. Affaldsfraktionerne er meget forskellige brancher imellem. Stigning for landbrug, skovbrug og fiskeri er påvirket af at husdyrgødning til biogas indgår som affald. Kilden er affaldsregnskabet www.statistikbanken.dk/AFFALD og nationalregnskabet www.statistikbanken.dk/NABP19, Sikkerhed og sundhed, Arbejdsulykker ift. beskæftigelse efter branche, Note: Tallene er relateret til delmål 8.8. Der indgår ulykker som betyder mindst tre fraværsdage og der er korrigeret for estimeret underanmeldelse. Kilden er Eurostat-tabel Non-fatal accidents at work by NACE Rev. 2 activity and sex, Fravær ved egen sygdom efter køn og brancher, Note: Tallene er relateret til delmål 8.8 og belyser private virksomheder med mindst ti ansatte. I brancher med få beskæftigede, er der nogen usikkerhed. Kilden er www.statistikbanken.dk/FRA022, Ligestilling og ligeløn, Kvinder som andel af beskæftigede efter position og branche, Note: Tallene er relateret til delmål 8.5 og belyser private virksomheder med mindst ti ansatte. Kilden er www.statistikbanken.dk/LONS40, Kvinder som andel af bestyrelser og direktioner efter branche, Note: Tallene er relateret til delmål 5.5 og omfatter aktieselskaber, anpartsselskaber og iværksætterselskaber. Kilden er www.statistikbanken.dk/BEST4, Kvinders timefortjeneste som andel af mænds efter køn, position og branche, Note: Tallene er relateret til delmål 8.5 og belyser private virksomheder med mindst ti ansatte. Der er opdelt i lønmodtagere med og uden ledelsesansvar. Kilden er www.statistikbanken.dk/LONS40, Rapporter og analyser, Danmarks Statistik følger erhvervslivets og virksomheders engagement i Verdensmålene og rapporterer herom., Små virksomheder har øget fokus på socialt ansvar, Hver femte virksomhed med 5-9 ansatte har øget deres fokus og indsats i forhold til deres sociale ansvar i de seneste tre år. En sådan udvikling har relation til verdensmålene om anstændige jobs, mere uddannelse og øget ligestilling. , Læs om undersøgelsen i nyheden "Små virksomheder har fokus på socialt ansvar, ", Erhvervslivet og Verdensmålene – Danmark og nabolande, Danmarks Statistik følger nu op på belysningen af erhvervsliv og Verdensmål med en publikation, hvor Verdensmålsindikatorer for brancher i Danmark sammenlignes med tilsvarende i 7 nabolande. Der er fokuseret på (grøn) omstilling, på udledning af drivhusgasser og på ligestilling. Der er belysning af udviklingen fra 2010-2019., Publikationen udkom i marts 2022., Læs publikationen om erhvervslivet og Verdensmålene, Publikation om erhvervslivet og Verdensmålene 2020, Med publikationen belyser Danmarks Statistik udviklingen siden 2010 i de danske virksomheders bidrag til Verdensmålene med afsæt i eksisterende statistik. Belysningen følger 14 branchegrupper og ser på økonomiske, miljømæssige og sociale forhold. Publikationen udkom i oktober 2020., Læs publikationen fra 2020 om erhvervslivet og Verdensmålene her, Pilotundersøgelse 2019, Danmarks Statistik spurgte i 2019 danske virksomheder med over 250 ansatte om deres arbejde med Verdensmålene, herunder udvalget delmål. , Læs resultaterne fra undersøgelsen her

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/virksomheder

Julehandlen flytter fra december til november - og over på nettet

Den strukturelle udvikling i detailhandlen har de senere år fået omsætningen i brancher med udelukkende internethandel til at stå for en stadig større del af den samlede omsætning. Det ses ikke mindst i årets sidste måneder, hvor Black Friday og julehandlen hæver detailsalget. , 25. november 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Når butikkerne annoncerer store rabatter op til fredag d. 26. november, så skyldes det især indkøbsfænomenet Black Friday, der sammen med julehandlen hæver detailsalget i slutningen af året., Det viser tal fra Danmarks Statistiks detailomsætningsindeks., ”Mens december stadig er årets største måned inden for detailhandel, har november over de sidste fem år fået en stigende andel af årets detailomsætning. Her spiller Black Friday givetvis en rolle,” siger Kari Anne Janisse Arildsen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik. , Fra 2016 til 2020 er decembers andel af detailomsætningen faldet fra 10,3 til 9,7 pct. af årets omsætning, mens novembers andel er steget fra 8,7 pct. i 2016 til 9,2 pct. i 2020., Månedens andel af den samlede årsomsætning i detailhandelen. Oktober-december, 2016-20. , Kilde: Særkørsel på baggrund af detailomsætningsindeks: , www.statistikbanken.dk/deta151, , værdiindeks., Detailhandlen rykker over på internettet, De senere år er detailhandlen i årets sidste måneder i stigende grad rykket fra fysiske butikker over på internettet., Omsætningen hos virksomheder i branchegrupper, der udelukkende har internethandel, gik i 4. kvartal fra at udgøre 4,0 pct. af den samlede detailhandel i 2011 til at udgøre ca. det dobbelte i 2020, nemlig 8,1 pct. – en udvikling, der i 2020 givetvis også har været påvirket af COVID-19-situationen., Andelen er den største nogensinde, og den er siden 2011 steget støt fra år til år. I perioden 2016-20 steg salget i brancher med udelukkende internethandel i 4. kvartal med 40 pct. sammenlignet med perioden 2011-2015., ”Detailhandlen rykker i stigende grad handlen over på internettet i årets sidste måneder. De seneste ni år har andelen af den samlede detailhandel, der ligger hos virksomheder med udelukkende internethandel, været støt stigende. Især så vi et stort spring sidste år, hvor COVID-19 også fyldte meget i samfundet,” siger Kari Anne Janisse Arildsen. , Andelen af den samlede detailomsætning i 4. kvt., som er i brancher med udelukkende internethandel. 2011-20., Kilde: Særkørsel på baggrund af detailomsætningsindeks: , www.statistikbanken.dk/deta151, ., Faktaboks: Virksomheder med udelukkende internethandel i denne artikel , Salget fra virksomheder med udelukkende internethandel dækker over omsætningen i de virksomheder, der er registreret i brancher med internethandel som hovedaktivitet. Nogle virksomheder, der både har internethandel og fysiske butikker, men som selv har registreret, at deres hovedaktivitet er fysisk handel, er derfor ikke talt med i denne artikel. , Det samlede niveau for onlinehandlen blandt samtlige virksomheder i Danmark, hvor de fysiske butikker, der også har en høj aktivitet i internethandlen, er talt med, vil derfor være højere end tallene i denne artikel., Denne artikel forsøger dog at belyse udviklingen i internethandlen på trods af, at nogle virksomheder ikke indgår i artiklen, selvom de også har onlinehandel. Derfor kigger vi på brancher, der udelukkende har internethandel for at sige noget om tendenserne i internethandlen., Brancher med udelukkende internethandel stiger år for år , Bryder vi salget i 4. kvartal i brancherne med udelukkende internethandel op på de tre måneder; oktober, november og december, ser vi, at omsætningen i næsten alle tilfælde stiger år for år. , ”I 2020 slog brancher med udelukkende internethandel desuden rekord både i oktober, november og december – en markant udvikling, hvor COVID-19-situationen givetvis også har spillet en rolle,” siger Kari Anne Janisse Arildsen , Omsætningsudvikling i procent i brancher med udelukkende internethandel ift. samme måned året før. Oktober, december, 2016-20., Kilde: Særkørsel på baggrund af detailomsætningsindeks: , www.statistikbanken.dk/deta151, , værdiindeks., Faktaboks: Fakta om detailomsætningsindekset , Detailomsætningsindekset belyser udviklingen i detailvirksomhedernes omsætning. Statistikken offentliggøres månedligt og benyttes primært til vurderinger af den økonomiske konjunkturudvikling og som indikator for det private forbrug., Der beregnes både et værdiindeks og et mængdeindeks. I artiklen benyttes værdiindekset korrigeret for prisudvikling fordelt på brancher. , Detailomsætningsindekset opgøres i faste priser, hvor 2015 er basisåret. , Detailhandlen slog rekord under COVID-19 , Under COVID-19 har danskerne brugt flere penge i detailhandlen end før COVID-19. I marts 2021 ramte den samlede detailhandel indeks 120, hvilket er det højeste niveau nogensinde. , I løbet af sommeren og efteråret 2021 faldt detailsalget dog igen, se mere her., Detailomsætningsindeks (2015=100) korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving. 2017-2021. , Anm.: Tallene for august og september 2021 er foreløbige.. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta152, , sæsonkorrigeret mængdeindeks, Se mere om detailomsætningsindekset om emnesiden her., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Kari Anne Janisse Arildsen, som du kan kontakte på 39 17 36 09 eller kjs@dst.dk, hvis du har spørgsmål til tallene. ,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-11-25-julehandel

Bag tallene

Rekordmange par af samme køn har sagt ja til hinanden

Antallet af registrerede par og ægtepar bestående af personer af samme køn er steget med 49 pct. på 10 år. Parrene er bredere geografisk fordelt end før i tiden. , 13. august 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Med en stigning på 1.850 siden 2010 er der nu 5.613 registrerede par og ægtepar af samme køn i Danmark, viser tal fra Danmarks Statistik. , Det er et rekordhøjt niveau. , ”I 2020 ser vi for første gang nogensinde, at halvdelen af parrene er gift, hvor der i foregående år stadig har været overvægt af par, som har levet i registreret partnerskab,” forklarer specialkonsulent Lisbeth Harbo., At det registrerede partnerskab har tabt terræn kan forklares ved, at det efter indførelsen af mulighed for ægteskab mellem to af samme køn i midten af 2012, ikke længere var muligt at indgå i registreret partnerskab, forklarer Lisbeth Harbo. ,  ”Desuden er der et fald i antallet af registrerede par, da nogle af disse bliver opløst i forbindelse med ophævelse af partnerskabet eller ved den ene parts død.” , Flest par i København og Østjylland, Antallet af registrerede par og ægtepar af samme køn (herefter samkønnede ægtepar) har udviklet sig forskelligt rundt om i landet. , I landsdelene Byen København og Østjylland er der registreret hhv. 537 og 293 samkønnede ægtepar flere fra 2010 til 2020, svarende til stigninger på 42 og 59 pct. , Byen København og Østjylland er i forvejen de landsdele, hvor der i 2020 antalsmæssigt bor flest samkønnede ægtepar, nemlig 32 pct.  i Byen København, mens 14 pct. bor i Østjylland. , Kigger man på den procentvise vækst, er det dog i landsdelene Vestjylland og Sydjylland, at den største vækst har fundet sted. Her er antallet af samkønnede ægtepar steget med hhv. 78 og 77 pct. siden 2010. , Dog stiger dette antal fra et relativt lavt niveau, da der i 2020 bor 196 samkønnede ægtepar i Vestjylland og 401 i Sydjylland. , Fakta: Om partnere og ægtepar af samme køn, Danmarks Statistik har ikke oplysninger om personers seksualitet. Via CPR-oplysninger kan man dog se, hvem der er registrerede partnere eller gift med en af samme køn og dermed identificere en del af parrene af samme køn. Det er derimod ikke muligt at identificere de par af samme køn, som hverken er gift eller i registreret partnerskab. Opgørelsen vil altså ikke fange alle par, der lever som LGBT+-personer., Opgørelsen angiver et tal for par, hvor de voksne er to af samme køn, og enten gift eller i registreret partnerskab med hinanden, og bor sammen., Siden midt 90’erne bor de samkønnede ægtepar mere spredt i Danmark, Ser man udviklingen i et længere tidsperspektiv, så er der sket større ændringer i, hvor de samkønnede ægtepar bor i landet. I 1995 boede fx 43 pct. af alle personer, der indgik i registrerede partnerskaber i Byen København, en andel som i 2020 altså er faldet til 32 pct. , Der bor nu også relativt færre samkønnede ægtepar i Københavns omegn, hvor 13 pct. af alle personer i registreret partnerskab boede i 1995. I 2020 bor kun 9 pct. af de samkønnede ægtepar i Københavns omegn., Modsat bor der nu relativt flere af de samkønnede ægtepar i Østjylland, hvor andelen siden 1995 er steget fra 8 til 14 pct. , ”Samtidig har vi set vækst på mellem 1-2 procentpoint i landsdelene Vest- og Sydsjælland, Vestjylland samt Nordjylland,” forklarer specialkonsulent Lisbeth Harbo., ”Der er altså tale om en geografisk spredning af de samkønnede ægtepar mod andre af landets egne end hovedstaden siden 90’erne.”, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent Lisbeth Harbo på LHB@dst.dk , Læs mere om regnbuefamilier, altså par af samme køn med børn, i denne artikel: , Regnbuefamilien er blevet større, og i publikationen: , Børn og deres familier 2018, ., Fakta: Partnere og ægtepar af samme køn i Danmark  , Danmark var det første land i verden til at tillade registreret partnerskab mellem to mennesker af samme køn., Loven blev vedtaget i 1989 og gav to personer af samme køn ret til at registrere sig og få de samme juridiske rammer om deres samliv, som et ægteskab giver -undtaget ret til adoption af børn. (Kilde: Danmarkshistorien)., Den 15. juni 2012 blev partnerskab mellem par af samme og af forskelligt køn ligestillet. Par af samme køn kunne nu blive gift og også vies i folkekirken (Kilde: Ankestyrelsen & Kristeligt Dagblad). 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-08-13-rekordmange-par-af-samme-kon-har-sagt-ja

Bag tallene

Analyser

Danmarks Statistiks analyser perspektiverer og fremhæver sammenhænge på tværs af forskellige statistiske emneområder. Analyserne har til formål at bidrage med fakta og ny viden, der er væsentlig for samfundsdebatten., Emnegruppe, Alle emner, Borgere, Arbejde og indkomst, Økonomi, Sociale forhold, Uddannelse og forskning, Erhvervsliv, Transport, Kultur og fritid, Miljø og energi,  , 1, 2, 3, 4, Næste, >

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Analyser