Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2921 - 2930 af 3711

      Hver femte vil have svært ved helt at undvære kontanter

      På beløbet, tak. I dag, 1. september, fylder Dankortet 40 år. Betalingskort er den mest anvendte betalingsform og bruges af de fleste, men alligevel udtrykker 20 pct. af befolkningen, at de vil have svært ved at gennemføre betalinger, hvis kontanter bliver afskaffet., 1. september 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Danmark hører til blandt de mest digitaliserede lande i EU. Men selvom mange nok synes, at det er nemt og praktisk, at man kan bære sine penge med sig på mobilen eller kortet, kan 20 pct. af befolkningen mellem 15 og 89 år nikke genkendende til udsagnet ’jeg vil have svært ved at gennemføre betalinger, hvis kontanter bliver afskaffet som betalingsmiddel’. Det viser den seneste årlige publikation , ’It-anvendelse i befolkningen’, fra Danmarks Statistik., ”Hver femte vil efter eget udsagn have svært ved at begå sig uden kontanter, viser vores undersøgelse. Det er måske ikke så overraskende, at det særligt er blandt de ældre. Mange i den ældre aldersgruppe hører også til den kategori, vi har valgt at kalde ’digitalt udfordrede’. I denne gruppe vil 40 pct. have svært ved at undvære kontanter,” fortæller Agnes Tassy, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Digitalt udfordrede er i publikationen defineret som de personer, der efter eget udsagn ikke kan begå sig på nettet eller installere en app., Blandt resten af befolkningen svarer størstedelen, at det ikke vil være et problem for dem, hvis kontanter bliver afskaffet, mens 17 pct. er enige eller meget enige i, at det vil være et problem., Andel af befolkningen som angiver, at de vil have svært ved at gennemføre betalinger, hvis kontanter bliver afskaffet som betalingsmiddel, 15-89-årige, 2022, Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2022, , Danmarks Statistik, 97 pct. bruger betalingskort, I spørgeskemaet til undersøgelsen om befolkningens anvendelse af it, lyder et af spørgsmålene, hvilke betalingsformer man mindst én gang har anvendt i løbet af de seneste tre måneder. Befolkningen kan på baggrund af deres betalingsvaner i starten af 2022 opdeles i følgende syv grupper:,  , Betaler både med betalingskort, mobilbetalinger og kontanter, 53 pct., Betaler med betalingskort og mobilbetalinger, men ikke kontanter, 30 pct. , Betaler med betalingskort og kontanter, men ikke mobilbetalinger, 7 pct., Betaler med kontanter og mobilbetalinger, men ikke betalingskort, 0 pct.*, Bruger kun betalingskort, 7 pct.,  , Bruger kun kontanter, 2 pct. ,  , Bruger kun mobilbetaling, 1 pct.,  ,  *Den estimerede andel er 0,2 procent og svarer til ca. 8.500 personer.,  ,  , Seks ud af ti brugte i starten af 2022 kontanter på et eller andet tidspunkt. Men selvom hver femte altså svarer, at de vil have svært ved at begå sig uden kontanter, er det kun 2 pct. af befolkningen, svarende til 90.000 personer, der udelukkende betaler med kontanter. Relativt få betaler også udelukkende med betalingskort eller mobilbetaling – henholdsvis 7 og 1 pct., 97 pct. af befolkningen benyttede i starten af 2022 betalingskort, mens 84 pct. har brugt mobilbetaling til at købe varer eller tjenester. Mere end halvdelen (53 pct.) af befolkningen bruger en blanding af alle tre betalingsformer., Andel af befolkningen der inden for tre måneder har anvendt betalingsformen. Fordelt på aldersgrupper, 15-89-årige, 2022, Anm.: Det var muligt at vælge flere svar på spørgsmålet, Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2022, , Danmarks Statistik, Ni ud af ti bruger oftest kontantløse betalingsformer, Når det kommer til den mest anvendte betalingsform blandt de 15-89-årige, svarer 7 pct., at de oftest bruger kontanter til at betale med. Resten, 93 pct., betaler oftest med kort eller deres mobiltelefon., ”På tværs af alle aldersgrupper, er det lille plastikkort den betalingsform, flest tyr til. Mellem 73 og 85 pct. brugte således oftest kort i 2022. For hele befolkningen gælder det, at 8 ud af 10 oftest betaler med betalingskort, mens 14 pct. oftest betaler med mobilen,” siger Agnes Tassy. , Brugen af kontanter stiger støt med alderen, hvor hver femte over 80 år oftest betaler med kontanter, mens det for alle aldre under 70 år gælder færre end hver tiende. Billedet er helt modsat ved brugen af mobilbetaling. Mobilbetaling er den hyppigst anvendte betaling blandt hver femte af de 15-34-årige, mens det samme kun gør sig gældende for under 5 pct. af de over 80-årige., Andel af befolkningen der hyppigst bruger betalingsformen. Fordelt på aldersgrupper, 15-89-årige, 2022, Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2022, , Danmarks Statistik

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-09-01-hver-femte-vil-have-svaert-ved-helt-at-undvaere-kontanter

      Bag tallene

      Har kvindelige kandidater lettere ved at blive valgt, fordi der er færre kvinder end mænd opstillet?

      Danmarks Statistik ser nærmere på, hvor stor en andel af de opstillede kvindelige og mandlige kandidater, der blev valgt ved seneste kommunal- og regionsrådsvalg i 2013., 30. oktober 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , Ved kommunalvalget i 2013 stillede 21 mænd og 12 kvinder op til kommunalbestyrelsen på Samsø. Henholdsvis syv mænd og fire kvinder blev valgt, hvilket svarer til 33,33 procent for både de kvindelige og mandlige kandidater., På samme vis stillede 84 mænd og 40 kvinder op i Herning Kommune, hvor af 21 og 10 blev valgt, hvilket svarer til 25 procent af både de kvindelige og mandlige kandidater., Dermed er differencen mellem andelen af kvindelige og mandlige kandidater, der blev valgt, lig med nul for hver af disse to kommuner, da en lige stor andel af de kvindelige og de mandlige kandidater blev valgt., Danmarks Statistik har tidligere beskrevet kønsfordelingen i landets kommunalbestyrelser, . Her var konklusionen, af færre end 30 procent af de valgte kommunalbestyrelsespolitikere var kvinder efter valget i 2013. Denne artikel undersøger i stedet, , hvor stor en andel af de opstillede kvindelige kandidater, der blev valgt i 2013, hvorefter andelen sammenlignes med andelen af opstillede mandlige kandidater, der blev valgt, ., Spørgsmålet er, om de kvinder, der stiller op til kommunalvalget, har relativt større chance for at komme ind, fordi de ikke har så mange at konkurrere mod af eget køn, som de opstillede mænd har? Dette er altså ikke tilfældet i hverken Herning eller på Samsø., Kilde: Beregnet ud fra statistikbanken.dk/VALGK3 , I de orange kommuner er succesraten blandt opstillede kvindelige kandidater højere end succesraten blandt opstillede mandlige kandidater. Succeskriteriet er at blive valgt., I resten af landets 96 kommuner er der store forskelle på disse andele. I Billund Kommune er differencen størst: Ud af 40 mandlige kandidater blev 21 valgt svarende til 52,5 procent, mens fire ud af 20 kvindelige kandidater blev valg, hvilket svarer til 20 procent. Altså en difference på 32,5 procentpoint i mændenes favør., Opgørelsen fra Danmarks Statistik viser, at andelen af mandlige kandidater, der blev valgt, er større end andelen af kvindelige kandidater, der blev valgt, i 57 ud af 98 kommuner. I Herning og Samsø kommuner var andelene præcist lige store, mens der i de resterende 39 kommuner var en større andel af de kvindelige kandidater, der blev valgt, end andelen af mandlige kandidater, der blev valgt., Blandt disse var differencen størst i Hillerød Kommune. Her stillede 64 mandlige kandidater op, hvoraf 13 blev valgt, hvilket svarer til 20,3 procent. Samtidig stillede 30 kvindelige kandidater op, hvoraf 14 blev valgt. Det svarer til 46,7 procent, hvilket giver en difference på 26,4 procentpoint i kvindernes favør., I Vejen Kommune var differencen den næststørste af de differencer, der var i kvindernes favør: 24,4 procentpoint. Her blev syv ud af 11 kvindelige kandidater valgt – eller 63,6 procent. Samtidig blev 20 ud af 51 mandlige kandidater valgt – altså 39,2 procent., Alt i alt stillede 6.287 mandlige og 2.796 kvindelige kandidater op til kommunalvalget i 2013, hvor af 1.717 mænd og 727 kvinder blev valgt. Det svarer til henholdsvis 27,3 og 26,0 procent, hvilket viser, at kvindelige kandidater er en anelse underrepræsenterede i landets kommunalbestyrelser – set i forhold til antallet af mænd og kvinder, der var opstillet til valget., Relativt mange kvindelige kandidater vælges til regionsrådene, Samme år stillede i alt 828 mænd og 335 kvinder op til regionsrådsvalget. , Af dem blev henholdsvis 15,0 og 24,2 procent valgt, . De opstillede kvindelige kandidater blev altså i markant højere grad valgt sammenlignet med de opstillede mandlige kandidater., Dette mønster er gennemgående i varierende grad på tværs af alle fem regioner., Kilde: Beregnet ud fra statistikbanken.dk/AKVA3, Differencen er højest i Region Nordjylland. Her blev 19 ud af 122 mandlige kandidater valgt, mens 22 ud af 60 kvindelige kandidater blev valgt. Det svarer til, at mandlige kandidater i Region Nordjylland har en succesrate på 15,6 procent ved regionsrådsvalget. Til sammenligning har kvindelige kandidater i samme region en succesrate på 36,7 procent ved regionsrådsvalget. Dermed er differencen på 21,1 procentpoint i kvindernes favør., I artiklen er det ikke taget i betragtning, hvorvidt kandidaterne ved kommunal- og regionsrådsvalget i 2013 var , opstillet på partiliste, eller , sideordnet opstillet, ., Hvis du har spørgsmål til statistikkerne eller søger mere information om valgresultaterne fra 2013, kan du kontakte Henning Christiansen på mail , hch@dst.dk, eller telefon 39 17 33 05.,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-10-30-har-kvindelige-kandidater-lettere-ved-at-blive-valgt

      Bag tallene

      Markant flere andelsboligforeninger benytter valuarvurdering

      Mere end dobbelt så mange solgte andelsboliger i 3. kvartal 2023 ligger i en andelsboligforening, der bruger en valuarvurdering, sammenlignet med i 2015. Dermed er valuarvurderinger nu den hyppigst anvendte vurdering ved salg, hvor det tidligere var de offentlige vurderinger., 30. november 2023 kl. 8:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Hvis du har købt en af de ca. 2.600 andelsboliger, der ifølge andelsboliginfo.dk er blevet handlet i årets tredje kvartal, er der 76 pct. sandsynlighed for, at din andelsbolig ligger i en andelsboligforening, der benytter en valuarvurdering til at fastsætte hele ejendommens værdi. Der er 12 pct. sandsynlighed for, at det er en offentlig vurdering. Det viser , Danmarks Statistiks nye tabel om salg af andelsboliger, . De resterende andelsboliger ligger i andelsboligforeninger, der enten benytter anskaffelsesprisen eller ikke har indberettet vurderingsprincippet., Spoler vi tiden otte år tilbage til starten af 2015 var det billede noget anderledes. Her lå 30 pct. af de solgte andelsboliger i andelsboligforeninger, der benyttede en valuarvurdering, mens 59 pct. var offentligt vurderet., ”Der er sket en ret markant ændring i, hvilket vurderingsprincip der ligger til grund, når nøglerne til en andelsbolig skifter hænder. På otte år er det gået fra, at tre ud af ti til at godt syv ud af ti andelsboliger ligger i en andelsboligforening, der benytter valuarvurdering. Samtidig sælges langt færre andelsboliger i foreninger, der benytter den offentlige vurdering,” siger Jakob Holmgaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., ”De offentlige vurderinger af andelsboliger er fastfrosset på niveauet fra 2012, og det er langt under den nuværende markedsværdi. Det er formentlig årsagen til, at så mange andelsboligforeninger er skiftet over til valuarvurderingen; dels for at øge lånemuligheden ved renovering af ejendommen, dels for at andelshaverne får et højere maksimum på andelsværdien, når de skal sælge andelsbeviset,” forklarer Jakob Holmgaard., Vurderingsprincipper, Anskaffelsespris: Andelsboligforeningens ejendomme værdiansættes som den pris, foreningen betalte ved stiftelsen. Hertil tillægges forbedringer på ejendommen. Princippet anvendes primært ved nybyggede ejendomme, hvor værdien ikke er steget endnu, og hvor anskaffelsesprisen er et udtryk for ejendommens kontante handelsværdi som udlejningsejendom., Offentlig vurdering: Andelsboligforeningens ejendomme værdiansættes efter den senest ansatte offentlige ejendomsværdi efter de principper, som står i SKAT’s vurderingsvejledning. Der er ikke foretaget en ny offentlig vurdering siden 2012. Den 23. februar 2021 vedtog Folketinget et lovforslag om, at der ikke længere skal udarbejdes offentlige vurderinger af andelsboligforeningers ejendomme., Valuarvurdering: Andelsboligforeningens ejendomme værdiansættes til den kontante handelsværdi som udlejningsejendom på grundlag af en valuarvurdering af ejendommen. En valuar er en ejendomsmægler, der er særligt uddannet inden for dette. Foreningen skal selv betale for en valuarvurdering. , Uoplyst vurderingsprincip: Forekommer hvis en andelsboligforening kun har anført salgsoplysninger, men ikke foreningsoplysninger i indberetningen på andelsboliginfo.dk, for så er det ikke muligt at koble vurderingsprincip til den solgte andelsbolig., Vurderingsprincip af solgte andelsboliger, 3. kvt. 2015 – 3. kvt. 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejen99, Andelsboliger er steget mindre i pris end ejerboliger, Sammenlignet med ejerboliger, er andelsboliger steget mindst i pris siden 2015. Mens andelsboliger er steget ca. 26 pct. fra 2015 til andet kvartal 2023, er enfamiliehuse og ejerlejligheder steget henholdsvis 32 pct. og 41 pct., ”Dette kan hænge sammen med, at offentlige vurderinger af andelsboliger er fastfrosset på 2012-niveau, samtidig med, at der typisk sættes en maksimal salgspris på andelsboliger i modsætning til ejerboliger,” siger Jakob Holmgaard., Der er over 210.000 andelsboliger på landsplan, og de udgør ca. 8 pct. af den danske boligbestand. , Udvikling i prisen på andelsboliger sammenlignet med ejerboliger, kvartaler 2015-2023  , Anm.: *2023 er vist til og med 3. kvt. for andelsboliger, mens det for enfamiliehuse og ejerlejligheder er vist til og med 2. kvt. 2023, da det er de seneste tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej99, Om opgørelsen, Der ses i denne artikel på vurderingsprincipper for solgte andelsboliger og på prisudvikling for solgte andelsboliger, ejerlejligheder og enfamiliehuse. , Den offentliggjorte statistikbanktabel for prisudvikling på andelsboliger er de første officielle tal og erstatter tidligere offentliggørelser, som har været af eksperimentel karakter., I perioden 1. kvt. 2015 – 2. kvt. 2021 er data indsamlet via en frivillig stikprøveindsamling. Dataindsamlingen er sket i samarbejde med andelsboligbranchen, som har hjulpet  med en ekstraordinær dataindsamling for denne periode. Periodens tal er behæftet med en større usikkerhed end tallene fra og med 3. kvt. 2021, hvor det blev obligatorisk for alle andelsboligforeninger at indberette kvartalsvise salgsoplysninger via andelsboliginfo.dk., Det opstillede prisindeks følger prisudviklingen på den andelsbolig, som andelshaverne har opnået brugsret til. For at fokusere på boligprisen er prisindekset søgt renset for effekten af, at andelsboligforeninger kan have indtægter fra udlejning til private eller til erhverv. Desuden er prisindekset kvalitetskorrigeret for nogle faktorer, herunder at foreningerne har forskelligt niveau for andelshavernes vedligeholdelsesbidrag og for effekten af skift i vurderingsmetode, fx fra offentlig vurdering til valuarvurdering. Kvalitetskorrektionen omfatter også det tillæg eller fradrag, der kan være for særlig forbedring eller nedslidning af den handlede andelsbolig.  , Den nye prisstatistik for andelsboliger skal bidrage til at sikre, at Danmarks Statistik kan opfylde EU-forordningen i regi af det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks, der forpligtiger medlemslandende til at producere et samlet prisindeks for ejer- og andelsboliger. I 2024 vil der blive arbejdet på at udvide statistikken med flere dimensioner end kun på landsplan for alle andelsboliger.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-11-30-markant-flere-andelsboligforeninger-benytter-valuarvurdering

      Bag tallene

      Hospitalerne står for 45 pct. af landets sundhedsudgifter

      Ud af landets samlede sundhedsudgifter på 266 mia. kr. i 2022 stod hospitalerne for 45 pct. De samlede udgifter til sundhed svarer til ca. en tiendedel af BNP – og sådan har billedet set ud i en årrække., 11. oktober 2023 kl. 7:30 ,  , Der var desværre en mindre fejl i tallet for andel af BNP.  Rettelse foretaget 12. oktober 2023., De samlede sundhedsudgifter i Danmark lød i 2022 på i alt ca. 266 mia. kr. Beløbet omfatter både udgifter, der er betalt af det offentlige samt udgifter, der er betalt af husholdninger og af private forsikringer. , Beløbet på de 266 mia. svarer til en ca. en tiendedel af BNP – og sådan har billedet set ud i en længere årrække., ”Sundhedsudgifternes andel af BNP har ligget forholdsvis fast i mange år: Fra 2010 til 2022 har andelen ligget i intervallet , 10,6, - 9,4 pct.”, siger fuldmægtig i Danmarks Statistik, Louise Mathilde Justesen. , Udgifterne er fordelt på mange forskellige aktører på sundhedsområdet med hospitalerne som den største samlede post. Hospitalerne står for 45 pct. af landets sundhedsudgifter, svarende til 120 mia. kr. Heraf afholdes 91 pct. af udgifterne på somatiske hospitaler og 9 pct. på psykiatriske hospitaler., Udgifter til hjemmepleje, plejehjem og botilbud, dvs. primært udgifter til ældre og handicappede, udgør 21 pct., Udgifterne til sundhed fordelt på aktører, 2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/sha1, Note: Sundhedsmyndigheder har udgifter til administration samt til forebyggelse og sundhedsfremme, som fx udgifter til informationskampagner, 45 mia. til praktiserende behandlere, Den tredjestørste post på 17 pct. af sundhedsudgifterne går til de mange forskellige typer af behandlere, som borgere typisk selv opsøger på klinikker, dvs. praktiserende læger, speciallæger, psykiatere,, tandlæger, fysioterapeuter, psykologer m.v. Tilsammen stod gruppen af praktiserende behandlere for ca. 45 mia. kr. af sundhedsudgifterne i 2022., Ud af denne gruppe står tandlægerne alene for omkring 30 pct. af udgifterne, svarende til ca. 13,4 mia. kr. Alment praktiserende læger står for en næsten lige så stor del af udgifterne, nemlig 25 pct., Speciallæger, som fx øjenlæger og hudlæger, står for tilsammen 8 pct. Psykiaterne står for 1 pct. , af udgifterne til de praktiserende behandlere., Udgifterne til de forskellige praktiserende behandlere, 2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/sha1, Borgerne betaler selv 13 pct., Størstedelen (85 pct.) af de samlede sundhedsudgifter på de 266 mia. kr. blev betalt af det offentlige: staten, regionerne og kommunerne. De private husholdninger stod for 13 procent af udgifterne. Den sidste rest på 2 pct. blev betalt af sundhedsforsikringer., Denne fordeling af finansieringen af sundhedsudgifterne har ligget fast siden 2010., Finansiering af de forskellige aktører på sundhedsområdet, 2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/sha1, Note: Sundhedsmyndigheder har udgifter til administration samt til forebyggelse og sundhedsfremme som fx udgifter til informationskampagner.,  , FAKTA, I nogle af de beskrevne kategorier afviges der fra terminologien i statistikbankstabellerne. , Det gælder:, Hjemmepleje, plejehjem og botilbud:, Denne kategori dækker aktører, der leverer kvalificerede sygeplejetjenester i patienternes eget hjem eller på boligfaciliteter såsom plejehjem, botilbud til psykisk syge og misbrugere. Hjemmeplejedelen refererer til , 3.5 Aktører på hjemmeplejeområdet, , mens plejehjem og botilbud referer til , 2. Boligfaciliteter med langtidspleje, ., Offentlig sygesikring:, Den offentlige sygesikring kendetegnes ved vores gule sundhedskort og er en universal ordning, der er fastsat ved lov eller bestemt af regeringen. Der er fastlagt et særskilt budget for ordningen, som et forvaltningsorgan har det overordnede ansvar for. Den offentlige sygesikring varetages af regionerne, kommunerne og staten. Offentlig sygesikring kaldes for , 1. Offentlige sundhedsordninger og obligatoriske sundhedsforsikringer, i tabellen SHA1 i statistikbanken., Sundhedsforsikringer, : Dækker private sundhedsforsikringer, som er tegnet af borgeren selv eller igennem arbejdsgiveren. Her ligger desuden bidrag fra non-profit organisationer til behandling og forebyggelse. Denne kategori referer til , 2. Frivillige sundhedsforsikringer , i SHA1., Praktiserende behandlere, : Denne kategori dækker praksissektoren dvs. almen læge, speciallæge, tandlæge, fysioterapeuter, psykologer osv. De praktiserende behandlere refererer alle til hovedkategori , 3. Ambulante aktører, og dækker underkategorierne , 3.1 Praksissektor, 3.2 Tandlægepraksis, 3.3 Øvrige sundhedsklinikker samt 3.4 Ambulante sundhedscentre, .,  ,  ,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-10-11-sundhedsudgifter2022

      Bag tallene

      CPR fylder 50 år: fire figurer om årgang 1968

      I anledning af CPR-registerets 50 års jubilæum sætter Danmarks Statistik fokus på personer født i Danmark samme år, som CPR-registeret så dagens lys., 27. marts 2018 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, Med CPR-registeret blev det muligt for Danmarks Statistik at følge befolkningen fra vugge til grav og lave præcis og billig statistik. Fx førte CPR-registeret til, at traditionelle folketællinger ikke længere er nødvendige. Den sidste blev foretaget i 1970., 66.800 personer født i Danmark fylder 50 år i 2018 og blev dermed født i samme år, som CPR-registeret så dagens lys. I anledning af CPR-registerets jubilæum bruger Danmarks Statistik data knyttet sammen med CPR-registret til at se på, hvordan det er gået årgang 1968., Lars og Tina mest almindelige navne , Lars og Tina er de mest almindelige drenge- og pigenavne blandt de personer, som fylder 50 år i 2018, og som er født i Danmark., 1.620 hedder Lars, mens 1.425 hedder Tina. Efter Lars og Tina følger Henrik og Michael for  mænd og Charlotte og Helle for kvinder., Kilde: Særkørsel, navnestatistikken, Danmarks Statistik. , Se hvor mange danskere, du deler navn med her, ., I hele befolkningen er Peter og Anne mest populære. Lars er på en fjerdeplads blandt alle drengenavne, mens Tina ligger nummer 20 blandt pigerne., Uddannelse: Kvinder har mellemlange – mænd erhvervsfaglige, Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistik. Se uddannelsesniveau i hele befolkningen her: , https://www.statistikbanken.dk/HFUDD10, Blandt personerne, som er født i 1968, har mændene oftere grundskole eller erhvervsfaglig uddannelse som højeste uddannelse. Kvinderne har derimod oftere mellemlang videregående uddannelse., Blandt 30-34-årige personer, har især kvinderne i højere grad en lang videregående uddannelse end årgang 1968. 22,3 pct. af de 30-34-årige kvinder og 18,9 pct. af mændene i samme aldersgruppe havde en lang videregående uddannelse eller en ph.d. eller forskeruddannelse i 2017. Andelen af 30-34-årige med en erhvervsuddannelse var til gengæld lavere end andelen af dem, der fylder 50 år i 2018. 24,2 pct. af kvinderne og 32,1 pct. af mændene på 30-34 år havde en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse., Hver sjette havde indkomst under 250.000 kr. i 2016, I slutningen af 2016 var 87,0 pct. af mændene og 84,5 pct. af kvinderne født i Danmark i 1968 i beskæftigelse, mens 2,2 pct. af mændene og 2,1 pct. af kvinderne var ledige., 17 pct. pct. af årgang 1968 havde en , indkomst før skat, på under 250.000 kr. i 2016. Omvendt havde 4 pct. en indkomst over 1 mio. kr. Knap halvdelen havde en indkomst på mindst 400.000 kr., Blandt alle personer over 14 år, havde 47 pct. en indkomst før skat på under 250.000 kr. i 2016, mens 24 pct. havde en indkomst på mindst 400.000 kr. Den højere indkomst for årgang 1968 skyldes, at de i 2016, er i en periode af livet, hvor erhvervsindkomsten topper for mange., Betragtes den personlige , nettoformue, , så havde 7 pct. af 1968’erne en negativ formue. Det vil sige, at deres gæld er større end deres aktiver. Samtidig havde 19 pct. en personlig nettoformue over 2 mio. kr. Den gennemsnitlige nettoformue for 1968’erne var 1.323.000 kr. ved udgangen af 2016., I hele befolkningen, var den gennemsnitlige nettoformue på 990.000 kr. pr. person i 2016., 3 pct. af 1968’erne havde både en personlig formue over 2 mio. kr. og en indkomst før skat over 1 mio. kroner., Sammenhæng mellem personlig indkomst før skat og nettoformue. Årgang 1968,  , Nettoformue (1.000 kr.), Negativ, 0-750, 750-2.000, over 2.000, I alt, Indkomst (1.000 kr), Pct., Under 250, 3,1, 9,6, 2,9, 1,1, 16,7, 250-400, 2,4, 16,9, 13,4, 2,9, 35,6, 400-1.000, 1,7, 9,1, 20,4, 12,3, 43,5, over 1.000, 0,2, 0,3, 0,8, 2,9, 4,2, I alt, 7,4, 35,9, 37,5, 19,3, 100, Så mange er blevet gift en eller flere gange,  Mere end hver fjerde mand fra årgang 1968 havde 1. januar 2018 ikke været gift. Det gjaldt kun for hver femte kvinde., Dermed er andelen af kvinder, der er blevet gift højere end andelen af mænd. Andelen af personer fra årgang 1968, der er blevet gift anden eller tredje gang, er andelen af kvinder større end andelen af mænd., At man ikke er blevet gift betyder hverken, at man er single, eller at man ikke har familie., Mange 50-åriges børn bor fortsat hjemme og få 50-årige har børnebørn, 62 pct. af årgang 1968 har stadig børnene boende hjemme. Andelen er størst blandt kvinderne, hvor 66 pct. har hjemmeboende børn. Det er også kvinderne, der oftest er blevet bedsteforældre., Kvinder får gennemsnitligt børn tidligere end mænd, og bliver derfor også gennemsnitligt bedsteforældre tidligere. Dermed er flere kvinder end mænd nået at blive bedsteforældre allerede som 50-årige. At kvinderne oftere bor sammen med deres børn kan skyldes, at børn oftest har adresse hos moren, hvis forældrene splitter op., Blandt personer, der fylder 50 år i 2018, har 44 pct. stadig begge deres forældre, mens yderligere 40 pct. har en af deres forældre., Kontakt, Artikel er udarbejdet i samarbejde med Amy Frølander og Jarl Quitzau., Spørgsmål angående tallene om befolkning og uddannelse kan rettes til Amy Frølander, fuldmægtig, Danmarks Statistik på 39 17 36 26 eller , amf@dst.dk, ., Spørgsmål vedrørende indkomst og formue kan rettes til Jarl Quitzau, specialkonsulent, Danmarks Statistik på 39 17 35 94, , jaq@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-03-27-cpr-fylder-50-aar-fire-figurer-om-aargang-1968

      Bag tallene

      Vi køber langt flere cigaretter og mere alkohol end lige efter 2. Verdenskrig (rettet)

      Selvom salget af cigaretter er faldet de seneste år, er det fortsat højere end i 1940’erne. Begivenheder som strammere rygelov og rationeringer kan spores i statistikken. Også salget af alkohol pr. indbygger er højere end i årene umiddelbart efter 2. Verdenskrig. Især salget af vin og spiritus er vokset., 21. oktober 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 30. oktober 2019: Tallene for det samlede salg af øl, vin og spiritus i sidste afsnit er rettet, da de tidligere var for lave med en faktor 1.000. De rettede tal er markeret med rød., Salget af cigaretter er faldet markant siden 2006 og er næsten halveret (-43 pct.) målt som gennemsnitligt køb pr. indbygger over 18 år. Forbruget er dog fortsat højere, end før det begyndte at stige i årene efter 2. Verdenskrig, viser en ny samlet opgørelsen af det afgiftsbelagte salg af tobak og alkohol siden henholdsvis 1923 og 1921, som Danmarks Statistik har lavet. Opgørelsen dækker derfor ikke fx grænsehandel., ”Det kraftige fald siden 2006 er sammenfaldende med rygeloven, som fra 2007 forbød rygning på de fleste værtshuse. Det tyder på, at denne havde en effekt på rygningen,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik., ”Omvendt steg cigaretsalget i 2003, hvor afgifterne på cigaretter blev sat ned,” siger afdelingsleder, Christian Lindeskov., Siden 1929 var salget af cigaretter pr. indbygger lavest under 2. Verdenskrig, hvor cigaretsalget var underlagt rationering., ”De tre eksempler peger alle i retning af, at salget ændrer sig, når man ændrer på forudsætningen for at købe eller ryge cigaretter,” siger Christian Lindeskov., Anm.: Data for årene 1924, 1925 og 1927. Kurven er trukket mellem år med data., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/alko2, Dobbelt så meget alkohol pr. indbygger som før 2. Verdenskrig, I 2018 købte vi, hvad der svarer til 9,7 liter ren alkohol pr. indbygger i Danmark over 18 år. Det er mindre end i de forudgående årtier, men langt mere end i årene før 2. Verdenskrig, hvor salget af alkohol svarede til, at hver dansker over 18 år købte i gennemsnit 3-5 liter ren alkohol, viser den nye opgørelse fra Danmarks Statistik. Opgørelsen dækker kun de afgiftsbelagte salg og derfor ikke fx hjemmebrand og grænsehandel., ”Det stigende salg efter 2. Verdenskrig kan hænge sammen med stigende velstand, som typisk fører et højere forbrug af luksusvarer med sig,” siger Christian Lindskov., Salget toppede i 1983, hvor salget af ren alkohol var 13,7 liter pr. indbygger over 18 år., Anm.: Der er foretaget en , række antagelser om alkoholprocenten i årene før 1931, . Data for en række år fra 1956 til 1964 mangler. Kurven er trukket mellem år med data., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/alko2, Øl årsag til faldende salg, Når salget af alkohol er faldet siden begyndelen af 1980’erne, skyldes det især faldende salg af øl. Salget toppede i 1983 med over , 700 mio. liter, øl, hvorefter det er faldet til knap , 360 mio. liter, i 2018. I samme periode er salget af vin steget fra under , 100 mio. liter, vin i 1983 til over , 170 mio. liter, i 2011, hvorefter det er faldet til omkring , 150 mio. liter, i årene derefter. Faldet i vinsalget kan hænge sammen med, at nye punktafgifter trådte i kraft i 2012, hvorfor der kan være købt til lager i året med lavere afgift., Målt som ren alkohol var 45 pct. af salget i 2018 vin, mens øl stod for 37 pct. I 1955 stod øl for 74 pct. af salget af ren alkohol., ”Overordnet viser tabellen, at vi altid har drukket øl, mens spiritus og især vin er kommet til i takt med, at velstanden er steget,” siger Christian Lindeskov., Salget af spiritus har været mere svingende efter det steg kraftigt fra midten af 1950’erne til slutningen af 1970’erne., Anm: Øl er omregnet til pilsnerækvivalenter (alk. 4,6 vol.). Der er foretaget en række , antagelser om alkoholprocenten i årene før 1931, ., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/alko4, Denne artikel er skrevet i samarbejde med bl.a. afdelingsleder, Christian Lindeskov, som kan kontaktes på , chl@dst.dk, eller 39 17 34 35.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-10-21-vi-koeber-langt-flere-cigaretter-og-mere-alkohol-end-lige-efter-2-verdenskrig

      Bag tallene

      Danskernes tillid til statistikken i top

      Otte ud af ti danskere tror på Danmarks Statistik, og det svarer til tilliden til institutioner som Nationalbanken, domstolene og politiet. Efter international målestok har danskerne en høj tillid til statistikken. Det viser Danmarks Statistiks nye borgerundersøgelse., 19. januar 2011 kl. 0:00 ,  , Vi har længe vidst, at vi har meget til fælles med svenskerne. Nu viser nye tal, at vi også har en del til fælles med lande på den anden side af kloden. Ligesom danskere og svenskere har både australiere og newzealændere nemlig meget stor tillid til, at der bliver lavet troværdig statistik om deres samfund. , 83 pct. af danskerne har tillid til Danmarks Statistik, og kun 4 pct. har egentlig mistillid. Det viser en ny undersøgelse, som Danmarks Statistik har lavet i oktober 2010. , Som rigsstatistiker Jan Plovsing slog fast i sin nytårstale 2011, er tilliden ikke en selvfølge, men noget man løbende skal gøre sig fortjent til og som er "... helt fundamental for vores berettigelse. Der skal være tillid til vores faglige uafhængighed og tillid til, at statistikken er objektiv og upartisk." , Dansk tillid ligger højt i forhold til EU-niveau, Mens den høje danske tillid ikke ligger fjernt fra holdningen i Sverige, Australien og New Zealand, er den langt over gennemsnittet i EU, hvor lidt mindre end hver anden borger ifølge Europakommissionens Eurobarometer-målinger har tillid til den officielle statistik. , Englænderne skraber EU- bunden - her har kun hver tredje tillid statistikken. Som man kan se af figuren, ligger Eurobarometermålingerne dog generelt på et lavere niveau end landenes egne imageundersøgelser. Det skyldes forskelle i metode og betyder, at man bør sammenligne tallene inden for undersøgelserne separat. ,  , Tillid til nationale statistikinstitutioner, Sammenligninger på tværs af verden, Danmarks Statistik spørger i sin borgerundersøgelse hver andet år danskerne, hvad de egentlig mener om statistik og institutionen Danmarks Statistik. Det samme sker i en række andre lande, så der er nu lavet en række fælles spørgsmål i OECD, så man om nogle år kan sammenligne med lande og statistikinstitutioner på tværs af OECD. I første omgang har kun Australien og New Zealand afsluttet undersøgelser. , Færrest har mistillid til Danmarks Statistik , Politiet får topscore som den mest tillidsvækkende af de institutioner, undersøgelsen spørger til. Danmarks Statistik er dog i det gode selskab blandt de fire højest placerede, som ligger på et ret ens niveau. De øvrige er domstolene og Nationalbanken. Vender man blikket mod kritikerne, har Danmarks Statistik en førsteplads som den institution, færrest har egentlig mistillid til, nemlig kun 4 pct., hvor 13 pct. har mistillid til politiet. Tilliden til Danmarks Statistik er størst blandt højtuddannede og lavest blandt personer over 65 år og personer med folkeskolen som højeste uddannelse. , Danskernes tillid/mistillid til institutioner, Fra de nævnte institutioner er der et spring ned til medierne og Folketinget, der begge har tillid fra to ud af tre danskere - og mistillid fra hver tredje. Undersøgelsen bekræfter billedet af danskerne som et meget tillidsfuldt folkefærd, hvor relativt få for alvor stiller spørgsmålstegn ved institutionernes troværdighed. , Tillid til upolitiske tal, En vigtig brik i tilliden til statistik er en tro på, at den er upolitisk. At det fx ikke er den siddende regering eller andre interesser, der bestemmer, hvornår det er belejligt at offentliggøre tallene for arbejdsløshed, men gennemsigtige faglige kriterier. Syv ud af ti danskere tror på, at tallene er lavet uden politisk indblanding, mens kun én ud af ti er uenig. Kvinder er lidt mere skeptiske end mænd. Også her er danskernes tillid høj i international optik. I Sverige og New Zealand er der en lignende høj tillid til, at tallene er holdt fri af politiske interesser, hvor englænderne igen topper mistilliden, idet kun 17 pct. tror, at statistikken er upolitisk. , Ni ud af ti giver trygt oplysninger til DST, "Det er en misforståelse at tro, at statistik handler om tal", fastslog rigsstatistiker Jan Plovsing ligeledes i sin nytårstale. "Statistik taler i tal, men handler om mennesker og deres aktiviteter og livsvilkår i samfundet." , At kunne måle og følge samfundets udvikling kræver store mængder af oplysninger fra dem, det handler om, nemlig danskerne og de danske virksomheder. Det forudsætter tillid til, at deres oplysninger bliver behandlet forsvarligt, og også på det område er danskerne tillidsfulde. Undersøgelsen viser, at ni ud af ti danskere tror på, at Danmarks Statistik behandler de oplysninger, de giver, fortroligt. Heraf er halvdelen meget enig i det, mens hver anden er enig. Kun 3 ud af 100 er uenige. Svenskere og australiere er blevet stillet et tilsvarende spørgsmål, og begge befolkninger har da også stor tillid til fortrolig behandling af tallene, men de ligger alligevel ikke på niveau med Danmark. , Enighed i, at oplysninger givet til Danmarks Statistik bliver behandlet fortroligt , Danskernes velvilje over for at give oplysninger er en vigtig forudsætning for at kunne samle viden til hver dag at kunne bringe nye tal om udviklingen i samfundet og vores levevilkår. Så mange tal som muligt bliver hentet fra registre for ikke at genere danske virksomheder og private mere end højest nødvendigt, men langt fra alt kan hentes i færdig form. Omkring 60.000 virksomheder indberetter løbende oplysninger. , Danmarks Statistiks interviewservice interviewer hvert år 100.000 personer i telefonen eller på nettet. 30.000 af interviewene bruges til Danmarks Statistiks egne undersøgelser, resten til opgaver for andre. Ud over at indberette deltager medarbejdere i danske virksomheder også ved frivillige interviewundersøgelser omkring 25.000 gange på et år. Desuden interviewes 90.000 danskere årligt til arbejdskraftundersøgelserne. , Læs Borgerundersøgelsen,  , Vidste du at:, Tre ud af fire mener, at statistik om samfundet er et vigtigt grundlag for politiske beslutninger. Jo yngre personerne er, desto højere vurdering af vigtigheden , Hver fjerde dansker har været i kontakt med Danmarks Statistik de seneste to år. Flest ved at bruge hjemmesiden eller Statistikbanken eller blive interviewet , Ni ud af ti kender Danmarks Statistik - to ud af ti kender dog kun institutionen af navn

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-01-19-borgerundersoegelsen2010

      Bag tallene

      Danmark er Nordens nummer sjok på kræftområdet

      Danmark har en kedelig føring i Norden, både når det kommer til personer, der rammes af kræft, og kræftpatienter, der dør af deres sygdom. Problemet er først og fremmest den danske livsstil, 28. februar 2011 kl. 0:00 ,  , Tegner man en graf over kræftdødeligheden i de nordiske lande, er det ikke til at komme uden om, at Danmark ligger højere end både Norge, Sverige og Finland., Allerede blandt de yngre aldersgrupper, hvor kræftsygdom og dødelighed er langt mindre hyppig end blandt de ældre generationer, skiller Danmark sig negativt ud. , For hver 100.000 danske mænd i alderen 35-44 år var der således 23 dødsfald på grund af kræft i 2008, hvor de nyeste tal er fra. , Til sammenligning var der 22 i Finland, 19 i Sverige og 18 i Norge. Det fremgår af Nordisk statistisk årbog 2010., Jo længere op i aldersgrupperne vi kommer, jo tydeligere træder tendensen frem. For hver 100.000 mænd over 55 år var der således 1.132, der døde af kræft i Danmark i 2008. , I Finland var det 805, i Norge 1.042 og i Sverige 894 personer. Det viser statistikker fra den nordiske kræftdatabase Nordcan. ,  , Sex, smøger og sprut, En af de tungtvejende årsager til, at flere dør af kræft i Danmark, er, at flere bliver ramt af sygdommen, forklarer seniorstatistiker i forebyggelse og dokumentation i Kræftens Bekæmpelse, Gerda Engholm. Det, mener hun, sker, fordi danskernes livsstil er en anden end de øvrige nordiske borgeres., Det synspunkt bakkes op af overlæge i Sundhedsstyrelsen, Ole Andersen:, "Vi har en anden livsstil. Vi ryger og drikker mere, har flere seksualpartnere - hvilket jo har en indflydelse på smitte med HPV-virus, som kan give livmoderhalskræft - og en højere skilsmissefrekvens. Tingene hænger sammen, så tallene kan meget vel afspejle den måde, vi vælger at leve på," siger han. , De tendenser understreges i Nordisk statistisk årbog. Mens det kun er 76 procent af de danske mænd, der ikke ryger hver dag, så er det i Sverige hele 88 procent. Og når det kommer til indtagelsen af alkohol, så indtager danskerne flere liter ren alkohol mere årligt end både nordmændene og svenskerne. Dog ligger finnerne kun en anelse lavere end danskerne. Finnernes kræftdødelighed ligger da også over nordmændenes og svenskernes. , I forhold til skilsmisser var der for hver 1.000 ægteskaber i 2009 6,9 skilsmisser i Danmark. Det nordiske gennemsnit er 6,6. Dog ligger svenskerne, som ellers holder sig pænt tilbage i forhold til rygning og alkohol, en anelse højere med 7,0 skilsmisser., Tre grunde, til at flere patienter dør, Ikke alene fører den danske livsstil til, at flere rammes af kræft end i resten af Norden. Af dem der rammes, er der også flere i Danmark, der dør af sygdommen. Det, mener Gerda Engholm, der er tre overordnede grunde til., Den første er, at et højt antal af danske kræftpatienter har en anden sygdom i forvejen, og derfor tåler de ikke så hård en behandling, som de måske har brug for i forhold til kræftsygdommen. Igen peger pilen tilbage på danskernes livsstil, som gør, at vi i det hele taget bliver mere syge., Den anden grund er, at vi er dårligere til at søge læge, når der er noget, der ikke er helt som det skal være. Derfor bliver sygdommen opdaget senere end i de andre lande., Den tredje grund er det, hun kalder for systemdelen., "Vi har hidtil været dårligere end vores naboer til at få startet et screeningsprogram, fx for brystkræft. Derudover går der længere tid fra symptom, til vi kommer til læge, længere tid til en diagnose bliver stillet, og til at vi kommer i behandling, - det handler om ventetider. Godt nok er der indført flere kræftpakker, men vi kan endnu ikke se den store bedring i forhold til ventetiderne," siger hun., Her er Ole Andersen dog ikke helt enig. Han mener, at der er sket forbedring i forhold til ventetiderne, men erkender, at der stadig er rum for forbedringer., Kan vi nå naboernes resultater?, At kræftdødeligheden i Danmark er højere end i de øvrige nordiske lande, er ikke til diskussion, men når det kommer til udviklingen i vores position i forhold til de andre lande, er Ole Andersen lidt mere positiv end Gerda Engholm., "Det korte af det lange er, at vi haler ind på de andre," mener Ole Andersen., Men Gerda Engholm er ikke enig i den betragtning., "Det er blevet bedre i Danmark i forhold til overlevelsen, men det er det også i Norge, Sverige og Finland. Derfor er ændringen ikke specielt stor. Der, hvor vi er blevet bedre, er i forhold til England. Danmark og England plejer at være klassens nummer sjok, men vi har set større forbedringer i Danmark end i England," siger hun., Højere priser giver lavere tobaksforbrug, Begge er de dog enige om, at det er afgørende at skubbe til danskernes livsstil, hvis vi skal ned på samme dødelighed som Norge, Sverige og Finland. , Ansvaret for at skabe de ændringer ligger ikke alene på borgernes skuldre, mener Gerda Engholm., "Jeg har været med til at undersøge, hvad det ville betyde, hvis vi satte priserne på alkohol og tobak op og gjorde de ting mindre tilgængelige, som det er tilfældet i Norge, Sverige og Finland, og det vil helt klart have en effekt," siger hun., Konklusionen af undersøgelsen er, at man ved at forhøje realprisen på cigaretter med 10 procent hver femte år vil få reduceret det forventede antal nye tilfælde af lungekræft med 21 procent i 2050. En tilsvarende prisstigning på alkohol vil betyde fire procent færre tilfælde af brystkræft.,  , Vidste du, at:, Mænd har højere kræftdødelighed end kvinder., Det skyldes blandt andet, at mændene bliver ramt af andre former for kræft, som har højere dødelighed - fx lungekræft - formentligt fordi mange mænd er startet tidligere end kvinder med at ryge., Kvinderne bliver i langt højere grad ramt af brystkræft, men her er muligheden for at overleve faktisk ret god. , Begge køn rammes af fx modermærkekræft, men også her er mændenes overlevelse dårligere end kvindernes. Kvinderne rammes ofte på arme og ben, mens mændene rammes mere centralt på kroppen ¿ formentligt fordi de er mere afklædte og derfor udsættes mere for solen., Derudover er mænds overlevelse generelt dårligere end kvindernes lige fra fødslen., Kilde: Kræftens Bekæmpelse,   ,  ,  , Relaterede artikler: Indvandrere har lavere dødelighed end danskere

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-02-28-kraeftdoedelighed

      Bag tallene

      Flere danskere stemmer blankt

      Blanke stemmer udgør kun knap 1 pct. af de afgivne stemmer, men har været stigende de sidste tre folketingsvalg. Antallet af blanke stemmer er større ved Europa-Parlamentsvalget end ved Folketingsvalget. , 24. maj 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, 30.000 danskere valgte ved Folketingsvalget i 2015 at stemme blankt. Det er 14.000 flere end ved Folketingsvalget i 2007, svarende til en stigning på 90 pct. , De blanke stemmer udgør dog stadig en meget lille andel af det samlede antal afgivne stemmer ved et Folketingsvalg. I 2007 udgjorde de blanke stemmer 0,5 pct. af de i alt 3,48 mio. afgivne stemmer, en andel som i 2015 var vokset til 0,8 pct. af de 3,56 mio. afgivne stemmer. , Ved seneste Folketingsvalg i 2015 var det vælgerne i Odense, som relativt oftest stemte blankt. I Odense Kommune faldt der 11 blanke stemmer pr. 1.000 afgivne stemmer. Fanø, Langeland og Svendborg lå også højt på listen med hhv. 11,0 og 10,9 og 10,5 blanke stemmer pr. 1.000 stemmer. , Blanke stemmer pr. 1.000 afgivne stemme. Folketingsvalget 2015, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FVKOM, Flest stemmer blank til Europa-Parlamentsvalg, Ved sidste Europa-Parlamentsvalg i 2014 stemte knap 48.000 vælgere blankt, svarende til 2 pct. af de i alt 2,33 mio. afgivne stemmer. Dette er 59 pct. flere blanke stemmer end ved Folketingsvalget 2015. , På trods af, at der afgives flere blanke stemmer ved Europa-Parlamentsvalg, end ved Folketingsvalg, så har dette antal faktisk været faldende. Ved Europa-Parlamentsvalget i 2009 blev der således afgivet hele 67.000 blanke stemmer svarende til 2,7 pct. af samtlige afgivne stemmer. Fra det ene Europa-Parlamentsvalg til det andet skete der altså et fald i antal blanke stemmer på 29  pct. , Ved det seneste Europa-Parlamentsvalg var det på Fanø og i Esbjerg, at vælgerne relativt oftest stemte blankt. På Fanø var der 31,2 blanke stemmer pr. 1.000 afgivne stemme og i Esbjerg var der 26,5 blanke stemmer pr. 1.000 afgivne stemme. , Mange jyske kommuner havde høje andele af blanke stemmer ved Europa-Parlamentsvalget 2014. Holstebro, Haderslev, Aalborg og Aarhus toppede også listen med blanke stemmeandele på hhv. 26, 25, 24,5 og 23,9 blanke stemmer pr. 1.000 stemmer. , Blanke stemmer pr. 1.000 afgivne stemme Europa-Parlamentsvalg 2014,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/EVKOM, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder ved Danmarks Statistik Dorthe Larsen på tlf.: 3917 3307 eller , dla@dst.dk, Blanke stemmer pr. 1.000 afgivne stemme, Kommune, EP-valg promille, FVT-valg promille, København, 22,17423, 8,526083, Frederiksberg, 18,05476, 7,845891, Dragør, 14,04812, 6,804961, Tårnby, 18,65329, 6,874427, Albertslund, 17,86577, 8,857687, Ballerup, 19,54945, 9,733503, Brøndby, 16,87588, 7,00258, Gentofte, 11,97799, 6,253991, Gladsaxe, 20,84901, 8,908461, Glostrup, 20,43763, 7,719453, Herlev, 19,69032, 9,871551, Hvidovre, 18,03862, 8,188762, Høje-Taastrup, 20,00109, 9,79389, Ishøj, 14,9098, 6,252916, Lyngby-Taarbæk, 16,26558, 8,324571, Rødovre, 22,06752, 8,272099, Vallensbæk, 12,29177, 6,747041, Allerød, 15,39486, 7,387175, Egedal, 19,04017, 6,684103, Fredensborg, 15,71565, 6,897115, Frederikssund, 15,13728, 7,33749, Furesø, 15,05714, 7,061115, Gribskov, 16,09614, 6,998416, Halsnæs, 16,9519, 6,401463, Helsingør, 17,12922, 6,700991, Hillerød, 18,27819, 7,38505, Hørsholm, 11,62407, 5,300676, Rudersdal, 12,38471, 5,82398, Bornholm, 23,05337, 8,662469, Greve, 16,70389, 6,652535, Køge, 20,11772, 8,455873, Lejre, 19,35484, 8,331954, Roskilde, 19,86055, 9,23245, Solrød, 15,62665, 6,903423, Faxe, 21,01576, 7,477698, Guldborgsund, 22,42613, 8,815619, Holbæk, 19,62617, 8,354712, Kalundborg, 20,65509, 7,202269, Lolland, 22,56791, 8,145455, Næstved, 21,7133, 8,298912, Odsherred, 19,06087, 8,267823, Ringsted, 19,56458, 8,912487, Slagelse, 20,77499, 9,045783, Sorø, 20,6382, 8,763644, Stevns, 14,92232, 7,444505, Vordingborg, 20,65396, 8,278581, Assens, 20,64782, 9,434313, Faaborg-Midtfyn, 22,95153, 9,551383, Kerteminde, 22,82519, 8,383081, Langeland, 17,0894, 10,92331, Middelfart, 19,11135, 8,977956, Nordfyns, 17,48197, 8,245798, Nyborg, 23,16206, 8,90065, Odense, 23,68725, 11,1341, Svendborg, 23,856, 10,48695, Ærø, 17,49475, 7,184241, Billund, 17,55647, 6,055101, Esbjerg, 26,51395, 9,102875, Fanø, 31,17048, 10,99868, Fredericia, 22,16526, 9,457835, Haderslev, 24,94497, 9,268795, Kolding, 19,379, 8,147437, Sønderborg, 22,64791, 8,977768, Tønder, 22,62262, 8,3462, Varde, 20,78011, 8,61286, Vejen, 22,2066, 8,439449, Vejle, 21,11155, 8,528816, Aabenraa, 20,10334, 7,562376, Favrskov, 21,09286, 9,199206, Hedensted, 21,07358, 8,448154, Horsens, 18,89158, 9,133197, Norddjurs, 17,31356, 8,578431, Odder, 16,73307, 7,727335, Randers, 21,86437, 8,360412, Samsø, 15,39372, 5,620233, Silkeborg, 20,43949, 7,911283, Skanderborg, 16,76171, 7,942372, Syddjurs, 16,81692, 7,229888, Aarhus, 23,93876, 9,257799, Herning, 21,15571, 7,986557, Holstebro, 26,06615, 9,388282, Ikast-Brande, 21,84757, 8,267078, Lemvig, 19,57172, 6,518236, Ringkøbing-Skjern, 18,71749, 7,210668, Skive, 21,4941, 9,232185, Struer, 17,94105, 8,614552, Viborg, 20,99281, 7,744097, Brønderslev, 19,67431, 10,18223, Frederikshavn, 18,52016, 6,487889, Hjørring, 19,02084, 7,233962, Jammerbugt, 16,01365, 6,780613, Læsø, 7,342144, 4,77327, Mariagerfjord, 18,89398, 9,140631, Morsø, 15,25464, 5,984528, Rebild, 17,7329, 7,819195, Thisted, 16,15608, 6,692969, Vesthimmerlands, 22,44686, 7,662006, Aalborg, 24,47178, 9,718597

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-05-24-flere-danskere-stemmer-blankt

      Bag tallene

      Årskarakterer frem for eksamen kan bane vejen til en erhvervsuddannelse

      Flere 9.-klasseelever dumper til eksamen i dansk og matematik end på baggrund af årskarakterer, viser tal for tidligere årgange. Drømmer man fx om at komme ind på en erhvervsuddannelse, kan det derfor vise sig at være en fordel, at sommerens eksamener er aflyst. , 3. juni 2020 kl. 9:00 , Af , Presse, Regeringens beslutning om at landets 9. klasser ikke skal gå til afgangsprøver i dansk og matematik, men i stedet får overført årskarakteren, kan komme til at få en betydning for nogle af dem, der gerne vil optages på en erhvervsuddannelse (EUD). , Tal fra tidligere årgange viser nemlig, at der er flere afgangselever, der dumper til eksamen i dansk og matematik end der er elever, der dumper på baggrund af årskarakterer i de to fag., Og det kan få en betydning, hvis man gerne vil ind på en EUD. For at komme direkte ind skal man nemlig have et vægtet karaktergennemsnit på 02 eller højere i fagene dansk og matematik. Man kan dog søge om en optagelsesprøve, hvis man ikke opfylder karakterkravet., ”Hvis man drømmer om at komme ind på en erhvervsuddannelse, kan det derfor være en fordel for flere at få overført årskarakteren i stedet for at skulle gå til de lovbundne prøver i 9. klasse,” siger fuldmægtig i Danmarks Statistik Alex Skøtt Nielsen., Figuren herover viser andelen af piger og drenge, som dumper i dansk og matematik på baggrund af enten årskarakter eller eksamen hvert år. , Tallene tager udgangspunkt i karakterer fra alle landets folkeskolelever, der har afsluttet 9. klasse i perioden 2014-19. Sidste år (2019) var der for eksempel karakterdata fra 43.629 ud af 46.277 elever, som afsluttede 9. klasse på en folkeskole. Tallene er desuden udregnet efter samme principper for vægtning, som det bliver gjort hos Børne- og Undervisningsministeriet. Du kan læse mere om, hvordan tallene er udregnet i faktaboksen nederst i artiklen, og du kan se mere om vægtning på , ministeriets hjemmeside, . , Mindst forskel hos drenge, Kigger vi på gennemsnittet fra 2014-19, kan vi se, at 2,2 pct. af drengene dumpede på baggrund af årskarakterer i dansk, mens 3,3 pct. dumpede på baggrund af eksamenskarakterer. For matematik gælder det, at 1,8 pct. af drengene dumpede på baggrund af årskarakterer, mens 3,5 pct. dumpede på baggrund af eksamenskarakterer for perioden 2014-19., ”For drengene kan vi se, at de gennemsnitligt dumper ca. lige meget i dansk og matematik. I begge fag dumper de oftere til eksamen end på baggrund af årskarakter,” siger Alex Skøtt Nielsen.  , Pigerne dumper sjældent dansk, For pigerne ser det lidt anderledes ud. , Af pigerne, der tog de afsluttende prøver i 9. klasse fra 2014-19, dumpede 0,7 pct. dansk på baggrund af årskarakterer, mens 1,7 pct. dumpede på baggrund af eksamenskarakterer. , Prøverne i matematik voldte lidt større problemer. 1,6 pct. af pigerne fik dumpekarakter som årskarakter i matematik, mens 4,5 pct. dumpede på baggrund af eksamenskarakterer. , ”Tendensen for viser, at pigerne sjældent dumper i dansk, mens de lidt oftere dumper i matematik,” siger Alex Skøtt Nielsen. , Årskarakterer er generelt højere , Det er ikke kun elever ved dumpegrænsen, der eventuelt kan få en fordel ud af ikke at skulle til eksamen, fortæller Alex Skøtt Nielsen. , ”Generelt er karaktergennemsnittet i dansk og matematik lidt højere som årskarakter end til eksamen. Det gælder for både drenge og piger,” siger han., Kigger vi på det generelle karaktergennemsnit i dansk for perioden 2014-19, fik pigerne højest karakterer. I gennemsnit fik de 7,7 som årskarakter, mens eksamenssnittet lå på 7,2. Drengene fik i dansk som årskarakter 6,3, mens eksamenskarakteren lød på 5,9. , Til gengæld klarede drengene eksamen i matematik bedre end pigerne, når man kigger på det generelle karaktergennemsnit. Til årskarakterer i matematik fik drengene i perioden 2014-19 7,3, mens eksamenssnittet lød på 7,0. For pigerne var gennemsnittet som årskarakter i matematik 7,3, mens det var lidt lavere til eksamen – nemlig 6,7. , Vil du vide mere? , For at få mere information om 9. klasserne kan du læse vores nyeste udgivelse om karakterer: , 9. klasser får højere års- end eksamenskarakterer her, , der bl.a. viser, at folkeskoleelever, der afsluttede 9. klasse i 2014-19, fik højere årskarakter end til eksamen i alle fag undtagen mundtlig dansk. , Hvordan gjorde vi? , Tallene er udregnet på baggrund af elever, der: , • har afsluttet folkeskolens afgangsprøve i perioden 2014-2019,, • er registreret med en karakter i samtlige obligatoriske fagdiscipliner for dansk og matematik i både årskarakter og til eksamen i Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen,, • har afsluttet 9. klasse på en folkeskole, og, • er registreret i Danmarks Statistiks elevregister med en afsluttet 9. klasse.,  Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig Alex Skøtt Nielsen, axn@dst.dk, som du kan kontakte, hvis du har spørgsmål til tallene. 

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-06-03-aarskarakterer-frem-for-eksamen-kan-bare-vejen-til-en-erhvervsuddannelse

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation