Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2931 - 2940 af 3711

      Over 900.000 danskere deltog i musikfestivaler i foråret og sommeren 2019

      Hver femte voksne dansker deltog i musikfestivaler i løbet af foråret og sommeren 2019. De mest festivalbesøgende grupper var unge, studerende og børn af forældre med lange videregående uddannelser., 4. juni 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Det er en betragtelig gruppe danskere, som i løbet af foråret og sommeren 2020 går glip af deres vanlige musikfestival-oplevelse. Således deltog 19 pct. af alle voksne danskere i musikfestivaler ved seneste festivalsæson i foråret og sommeren 2019 svarende til 920.000 personer. , Det viser nye tal fra Danmarks Statistiks , Kulturvaneundersøgelse, , som dokumenterer voksne danskeres kulturvaner. Voksne danskere forstås i undersøgelsen som personer over 16 år. , De grupper, som oftest deltager i musikfestivaler, er studerende og unge mennesker på 16-24 år. Således deltog 33 pct. af alle studerende i musikfestivaler forår og sommer 2019, svarende til 240.000 personer, mens 35 pct. af alle 16-24 årige gjorde det, svarende til 230.000 personer. , Deltagelse i musikfestivaler fordelt på alder og socioøkonomisk gruppe, april-september 2019, Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistiks , Kulturvaneundersøgelse, Anm: Respondenterne er blevet spurgt, om de har hørt musik på festivaler eller andre musikevents i de seneste tre måneder. Da besvarelserne er indsamlet i en af månederne i 3 kvt. 2019, dækker perioden april-september 2019., Børn af højtuddannede er de mest festivalbegejstrede, Danmarks Statistiks , Kulturvaneundersøgelse , inkluderer oplysninger om forældrenes højest gennemførte uddannelse for den del af svarpersonerne, som er yngre end 35 år., Ser man på denne gruppe isoleret, så svarer hele 40 pct. af svarpersonerne, som har forældre med lange videregående uddannelser, at de var på festival i foråret og sommeren 2019. For hele gruppen af unge mellem 16 og 34 år gælder det, at 29 pct. var på festival i den undersøgte periode., ”Generelt viser vores undersøgelse, at de unges deltagelse i musikfestivaler stiger i takt med deres forældres uddannelsesniveau,” forklarer chefkonsulent i Danmarks Statistik Agnes Tassy. , ”Således ligger de unge danskere med forældre, der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse under gennemsnittet, med kun 15 pct., som var på festival, hvorefter andelen stiger, jo højere uddannede forældrene er.” , Unge danskere, hvis forældre har en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse, lå omkring gennemsnittet med 28 pct. som var på festival i forår og sommer 2019. , 16-34 åriges deltagelse i festivaler og andre musikevents efter  forældrenes uddannelse april-september 2019, Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistiks , Kulturvaneundersøgelse, Flere danskere deltager i musikfestivaler, Antallet af gæster på forårets og sommerens musikfestivaler er steget fra 2018-2019. I 2018 deltog 830.000 personer i forårs/sommer-festivaler, mens 920.000 gjorde det i 2019. Dermed er der kommet 90.000 nye festivalgæster i 2019, hvilket svarer til en stigning på 11 pct., ”Hvis man antager, at trenden fra 2018-2019 var fortsat i 2020, så er det ikke usandsynligt, at vi havde set  over 1 mio. festivalgæster ved forårs- og sommermusikfestivaler i 2020,” forklarer chefkonsulent Agnes Tassy., ”Men denne fremskrivning bliver naturligvis ikke relevant på grund af COVID-19-krisen, og de heraf afledte restriktioner og forbud mod store forsamlinger og musikfestivaler.” , Fakta: Danskernes festivalvaner, Festivaldeltagelse er i dén grad en sæsonbestemt aktivitet. I forårs- og sommerperioden april-september deltager 19 pct. i festivaler, mens 9 pct. deltager i sensommer-/efterårs-/vinterperioden juli-december. Kun 5 pct. deltog i efterårs-/vinter-/forårsperioden oktober-marts., Unge mennesker, studerende på gymnasiale og videregående uddannelser og unge hvis forældre har korte, mellemlange og lange videregående uddannelser deltager mest., Indvandrere og efterkommere deltager mindre end gennemsnittet. 9 pct. af indvandrere og efterkommere deltog i foråret/sommeren i festivaler, mens 20 pct. af borgere med dansk oprindelse deltog., Kigger man på, hvor festivalgæsterne kommer fra, så deltager flest fra landsdelen Byen København, hvor 29 pct. deltog i musikfestivaler. Herefter følger Østjylland med 24 pct. deltagere til musikfestivaler. , Kilde: Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse, Fakta: Sådan spørger Danmarks Statistik til musikfestivaler , I Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse bliver et repræsentativt udvalgt udsnit af befolkningen spurgt om deres kulturvaner. , Svarpersonerne spørges blandt andet om, hvor de har lyttet til musik i de seneste tre måneder. Her kunne man vælge et eller flere af følgende svar: Derhjemme, hos andre, på farten, koncerter eller spillesteder, festivaler eller andre musikevents samt andre steder., Således skelnes der i undersøgelsen mellem kategorierne ’festivaler og musikevents’ og ’koncerter eller spillesteder.’ Sidstnævnte indgår ikke i definitionen af at have været til ’festivaler og musikevents.’ Det betyder, at hvis respondenten har været til en almindelig livekoncert, tæller det ikke med i musikfestivalernes regnskab., Eksempler på festivaler og musikevents kan være Roskilde Festival, Skanderborg Festival eller Vig Festival., Læs mere om Kulturvaneundersøgelsens metode, dækning og spørgeskema, Spørgsmål til tallene i denne artikel kan stilles til chefkonsulent Agnes Tassy, tlf: 3917 3144, mail: , ATA@dst.dk,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-06-04-over-nihundredetusinde-danskere-deltog-i-musikfestivaler-i-foraar-og-sommer-2019

      Bag tallene

      Arealet med juletræer svarer til størrelsen på Roskilde Kommune

      Arealdækningen med juletræer i det danske land er den samme som i 2012, men træerne dyrkes af færre bedrifter. Importen af pynt er nogenlunde stabil, men vi får flere lyskæder til juletræerne fra udlandet. Også importen af juletræer er steget, men er dog fortsat langt under, hvad vi selv sender ud af landet., 18. december 2023 kl. 10:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, 3.500 bedrifter – også ofte kaldet juletræsplantager – leverede juletræer og pyntegrønt til danske og udenlandske hjem og juledekorationer i 2012. Samlet set havde de danske bedrifter 20.600 hektar med de sæsonpopulære grantræer. I 2023 er antallet af bedrifter faldet til 2.400, men til gengæld fylder juletræer og pyntegrønt næsten det samme areal, nemlig 20.500 hektar. Det svarer til størrelsen på Roskilde eller Kerteminde Kommune., ”Det er en tendens, vi ser flere steder inden for landbruget; at bedrifterne bliver større, men til gengæld er der færre af dem,” siger Karsten Larsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., ”For juletræer er det især i Region Syddanmark og Region Nordjylland, vi kan se denne ændring. Det er de regioner, der med 10 hektar i gennemsnit har flest hektar pr. bedrift. Det er en stigning på henholdsvis fire og tre hektar i gennemsnit pr. bedrift i Region Syddanmark og Region Nordjylland,” uddyber Karsten Larsen., Region Syddanmark er samtidig den eneste region, hvor antallet af hektar er steget, med 39 pct., siden 2012. Det er samtidig den region med næstflest bedrifter, selvom antallet er faldet 24 pct. siden 2012., Region Midtjylland og Region Syddanmark er de regioner, der har flest hektar med juletræer, mens Region Hovedstaden både har langt færre hektar og bedrifter end de andre regioner., Gennemsnitligt antal hektar pr. bedrift med juletræer og pyntegrønt, regioner, 2012 og 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg5, Lavere omsætning på juletræer, Siden 2012 er landbrugenes bruttofaktorindkomst på juletræer og pyntegrønt faldet med 16 pct. I 2022 lød indkomsten på 935 mio. kr., hvilket er knap 200 mio. kr. mindre end i 2012 i løbende priser. Bruttofaktorindkomsten var i 2022 den højeste siden 2013, hvor den lød på næsten 1,2 mia. kr., Prisen på juletræer er steget en smule i perioden fra 2012 til 2022, og samtidig er det indenlandske salg stort set uændret. Den lavere indkomst i 2022 sammenlignet med 2012 skyldes derfor, at værdien af eksporten i 2022 lå på et lavere niveau end i 2012., Samlet bruttofaktorindkomst for landbrug med juletræer og pyntegrønt, 2012-2022  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Øget import af juletræer, Når man ser på udviklingen af importen af juletræer, kunne det tyde på, at flere vælger et udenlandsk træ. I 2022 importerede Danmark for 47 mio. kr. juletræer, hvilket er mere end dobbelt så højt som i 2012, hvor vores udenlandske indkøb af juletræer lød på 18 mio. kr., To tredjedele af de juletræer vi importerede i 2022 kom fra Polen, og lige knap hver ottende kom fra Tyskland., På trods af at vi bruger flere penge på at importere juletræer, har vi altid eksporteret for langt mere af de grønne nåletræer, selvom værdien af eksporten er faldet siden 2012. I 2022 eksporterede vi for 762 mio. kr., hvilket er et fald på 26 pct. siden 2012, hvor vi rundede 1 mia. kr. i omsætning fra eksporterede juletræer., To femtedele af de danske juletræer blev i 2022 sendt over grænsen til Tyskland, mens den næststørste del skulle til Frankrig., Udenrigshandel med friske juletræer, løbende priser, 2012-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KN8Y, Stigende import af juletræspynt, Højt fra træets grønne top stråler formentlig en julestjerne i de fleste stuer rundt om i Danmark juleaften, og der er en vis sandsynlighed for, at den er importeret. I Danmark importerer vi nemlig pynt til juletræerne, dekorationerne og bybilledet for mange mio. kr. årligt. Siden 2012 er vores import af juletræspynt fra udlandet steget fra 140 mio. kr. til 186 mio. kr. i 2022. Opdeler man det på husstande, svarer det til, at hver husstand brugte 66 kr. på juletræspynt sidste år., Det samme billede gør sig gældende for elektriske lyskæder af den type, der kan hænges på juletræet. Her er importen i kroner og øre tredoblet fra 48 mio. kr. i 2012 til 145 mio. kr. i 2022., ”Der bliver importeret mere og mere julepynt og lyskæder hvert år. Langt størstedelen kommer fra Kina,” siger Kirstine Sewohl, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Import af pynt og lyskæder til juletræer, løbende priser, 2012-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KN8Y

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-12-18-arealet-med-juletraer-svarer-til-stoerrelsen-paa-roskilde-kommune

      Bag tallene

      Videregående uddannelse: Høj karakter kan betyde mere end højt niveau

      Gymnasieelever, der har matematik på A-niveau, får i højere grad end deres studiekammerater en lang videregående uddannelse. Men tallene viser også, at studenter med en høj karakter på C-niveau i lige så høj grad – eller hyppigere – gennemfører en lang videregående uddannelse end studenter med en lav eller mellemkarakter på B- eller A-niveau., 15. april 2015 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, I 2014 havde 48 pct. af studenterne, som sprang ud i somrene 2000 til 2003 med A-niveau i matematik på deres eksamensbeviser, fået en lang videregående uddannelse. Tilsvarende var det kun 30 pct. af dem med B-niveau og 33 pct. af dem med C-niveau, der havde taget en lang videregående uddannelse. , Så hvis ambitionen er, at flere studenter skal tage en lang videregående uddannelse efter gymnasiet, ser det ud til, at matematik på A-niveau er vejen frem – men det kræver, at karakteren følger med. For hvis karakteren ryger ned, i takt med at det faglige niveau stiger, kan det ligefrem give ringere chancer for videregående uddannelse, viser en analyse, som Danmarks Statistik har lavet til webmagasinet Bag Tallene. , Fakta, Matematikkarakteren, der tages udgangspunkt i, er gennemsnittet af karaktererne i mundtlig eksamen, skriftlig eksamen, mundtlig årskarakter og skriftlig årskarakter i 3. g for de årgange der blev studenter i 2000, 2001, 2002 og 2003. , I disse fire år blev 43.329 personer studenter med enten A-, B- eller C-niveau i matematik. 27.990 fik et A-niveau, 12.426 fik et B-niveau og 2.913 fik et C-niveau. , Lang videregående uddannelse dækker også forskeruddannelser. , Karakterintervallerne er opdelt i tre grupper: , • Karakterer under 7 , • Karakterer fra 7 til 9,9 , • Karakterer fra 10 og derover , Dokumentation – her kan du se alle tallene , Uddannelse fordelt på niveau i matematik, Uddannelse fordelt på niveau og karakterer i matematik, Karakteren spiller ind , Dykker vi længere ned i tallene og ser på karaktergennemsnittet også, kan vi se, at 51 pct. af de elever, der har en karakter på 10 eller derover på C-niveau har fået en lang videregående uddannelse. Tilsvarende er det lykkedes for 60 pct. af de dygtigste til matematik på B-niveau og 77 pct. af de dygtigste på A-niveau. , Men sammenligner vi dem, der har fået de højeste karakterer på C-niveau med dem, der har fået mellemkaraktererne på de fagligt sværere A- og B-niveauer, viser det sig, at det ikke nødvendigvis er en fordel at gå op i niveau, for af dem på B-niveau, der har fået en karakter på 7 og op til 10, er det 38 pct., der har gennemført en lang videregående uddannelse, mens det er 50 pct. af A-niveau studenterne med mellemkarakter. , Af studenterne på B-niveau med en karakter under 7 har 17 pct. fået en lang videregående uddannelse, mens det gælder 21 pct. af dem med lavest karakterer på A-niveau. På C-niveau er det 16 pct. , Så selv om andelen af studenter, der efter gymnasiet gennemfører en lang videregående uddannelse, er størst blandt dem med A-niveau i matematik, gør niveauet det ikke alene, karakteren spiller også ind. I hvert fald viser tallene, at studenterne med høje karakterer på C-niveau klarer sig mindst lige så godt og eller bedre, end de studenter, der havde højere niveau, men lavere karakter. Denne analyse siger dog ikke noget om, inden for hvilke fag, eleverne har fået en lang videregående uddannelse, eller hvor mange der har startet en lang videregående uddannelse og så faldet fra igen undervejs. , Figur: Andelen af studenter der har fået lang videregående uddannelse fordelt på karakterer og niveau i matematik, Samme tendens når flere videregående uddannelser inddrages, Hvis vi justerer lidt på målet og ser på andelen af studenter fra de samme årgange, der har fået en mellemlang uddannelse, en bachelor eller en lang videregående uddannelse, er det samme tendens, der tegner sig. Studenter med matematik på A-niveau på deres eksamensbevis har i højere grad end deres medstuderende med matematik på B- eller C-niveau fået en uddannelse på et af de tre niveauer. Det gælder 80 pct. af dem, der blev studenter med matematik på A-niveau, 72 pct. af studenterne med B-niveau og 74 pct. af studenterne med matematik på C-niveau. , Også her gælder det, at det spiller ind, hvilken karakter der står på eksamensbeviset. 87 pct. med en karakter på 10 eller derover på C-niveau har fået en af de tre uddannelser, mens det på B-niveau gælder 91 pct. af dem med de højeste karakterer. Men for studenterne med mellemkarakter på B-niveau falder andelen til 79 pct., og for dem, der fik de laveste karakterer på B-niveau, faldt andelen yderligere til 61 pct. , For dem med A-niveau og de højeste karakterer er andelen 94 pct., mens den falder til 84 pct. hos dem med mellemkarakterer og 62 pct. for dem med laveste karakterer. Altså er det kun dem, der har de højeste karakterer på A- og B-niveau, der er større chance for at få en af de tre uddannelser, end der er blandt de dygtigste til matematik på C-niveau. , Figur: Andelen af studenter der har fået bachelor, mellemlang- eller lang videregående uddannelse fordelt på karakterer og niveau i matematik , Næsten lige mange får en uddannelse , Hvis vi til slut zoomer helt ud og ser på, hvor stor en andel af studenterne, der har fået en eller anden form for erhvervskompetencegivende uddannelse uanset længden af uddannelsen, viser det sig, at der stort set ingen forskel er på, om eleverne har haft matematik på A-, B- eller C-niveau. 90 pct. af A-niveau eleverne har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens det er 88 pct. af B-niveau’erne og 89 pct. af C-niveau’erne. 

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2015/2015-04-15-Matematik

      Bag tallene

      Rekordvækst i den danske computerspilbranche: Omsatte for 1,7 mia. kr. i 2020

      Den danske computerspilbranche har rekordhøj omsætning, flere virksomheder og flere beskæftigede på trods af COVID-19, viser tal fra Danmarks Statistik. Udviklingen skriver sig ind i en tendens, hvor forbruget af digitale spil stiger både i Danmark og i udlandet., 20. maj 2021 kl. 12:00 , Af , Presse, Det går godt i den danske computerspilbranche. , Omsætningen i branchen , udgivelse af computerspil, er fordoblet fra 2019 til 2020 og har nået et rekordhøjt niveau på 1,7 mia. kr. i 2020. Samtidig er der både flere beskæftigede og flere firmaer, der laver danske computerspil. Det viser tal fra Danmarks Statistik., ”Efter en periode med fald efter finanskrisen har der været fremgang i branchen, og især de seneste år har der været en stor vækst i omsætningen. Væksten fra 2019 til 2020 var rekordhøj med lidt over 100 procent,” siger Lina Maria Pedersen, som er specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Kilde: www.statistikbanken.dk/FIKS44 , ”Udviklingen inden for branchen lægger sig i en større trend med softwarevirksomheder generelt, der har haft stor fremgang de senere år. Særligt i 2020, hvor flere brancher har været markant påvirket af COVID-19, har softwarebranchen klaret sig godt med en samlet omsætning på ca. 14 mia. kr. i 2020, hvilket er en stigning fra lidt over 12 mia. i 2019,” siger Lina Maria Pedersen. , Branchen , udgivelse af software, omfatter både , udgivelse af computerspil, , men også anden software som fx applikationer og operativsystemer. Branchen har stigende interesse fra både danske og udenlandske kunder, hvor de udenlandske kunder stod for 64 pct. af branchens samlede salg i starten af 2021. , Læs mere om udviklingen i softwarebranchen generelt her, . , Flere virksomheder , Udviklingen i omsætningen som beskrevet herover er baseret på en konjunkturstatistik, hvorimod de resterende tal i artiklen er strukturstatistik. Se mere om forskellen mellem konjunkturstatistik og strukturstatistik i faktaboksen herunder. , Fakta: Hvad er struktur – og konjunkturstatistik? , Konjunkturstatistikker: Hurtige indikatorer, der beskriver den aktuelle udvikling i økonomien. Udkommer typisk måneds- eller kvartalsvist og med lavere detaljeringsgrad., Strukturstatistikker: Statistikker, som beskriver samfundets strukturelle udvikling. Udkommer typisk årligt og med højere detaljeringsgrad., Der er kommet flere virksomheder til under branchekoden , udgivelse af computerspil, . I 2011 var der således blot 32 virksomheder, der beskæftigede sig med udgivelse af computerspil, mens det samme var tilfældet for 117 virksomheder i 2019. , ”Antallet af virksomheder i computerspilbranchen har været støt stigende fra 2011-2019, dog med et lille fald fra 2018-19. Det er altså ikke kun få virksomheder, der har taget del i udviklingen,” siger Asbjørn Hviid Mikkelsen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: Særkørsel på baggrund af generel firmastatistik, Danmarks Statistik., Flere beskæftigede, Ud over væksten i omsætningen og væksten i antallet af virksomheder, så er der også en stigende tendens i antallet af beskæftigede. Mens der i 2011 var 153 fuldtidsbeskæftigede inden for branchen , udgivelse af computerspil, , var antallet af fuldtidsbeskæftigede i 2019 vokset til 482. , Kilde: www.statistikbanken.dk/ERHV1., Populariteten af digitale spil er fortsat stigende, Udviklingen skriver sig ind i en tendens, hvor forbruget af digitale spil stiger. , ”Vi spiller både mere computer eller konsol, men også apps på mobil eller tablets, som især er populære hos kvinder,” fortæller Agnes Tassy, der er chefkonsulent i Danmarks Statistik. Det stigende forbrug af spil observeres ikke blot i Danmark, men også i andre EU-lande: , ”I Danmark gik andelen af befolkningen, der har spillet spil eller computergames i løbet af seneste tre måneder, fra 42 pct. i 2018 til 47 pct. i 2020. I de andre nordiske lande og Holland har stigningen været endnu mere markant. Vi tør derfor godt sige, at efterspørgslen på spil stiger både i indenfor og uden for Danmarks grænser,” siger Agnes Tassy. , Anm: Figuren viser andelen, der har spillet spil på computer, mobil, tabel eller konsol inden for de seneste tre måneder. , Kilde: It-anvendelse i befolkningen, DST og Eurostat, Data til denne artikel er leveret af personer fra flere forskelige statistikområder. Har du spørgsmål til omsætningen i branchen, kan du kontakte Lina Maria Pedersen på lip@dst.dk, og har du spørgsmål til antallet af virksomheder, kan du kontakte Asbjørn Hviid Mikkelsen på ahm@dst.dk , Har du spørgsmål til beskæftigelsestallene, kan du kontakte Pernille Stender på psd@dst.dk, og har du spørgsmål til tallene om forbrug af digitale spil, kan du kontakte Agnes Tassy på ata@dst.dk. 

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-05-20-Rekordvaekst-i-den-danske-computerspilbranche

      Bag tallene

      Julemassagen hitter

      De danske husstande bruger næsten ni gange så mange kroner på massage i måneden op til jul sammenlignet med gennemsnittet i årets øvrige måneder., 4. december 2013 kl. 15:00 ,  , Hvis du døjer med ondt i lænden, nakkesmerter eller bare trænger til en times luksusforkælelse, så kan du godt begynde at glæde dig til jul. For ifølge Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse 2011 var de danske husstandes forbrug på massage i gennemsnit 50 kr. i måneden op til jul, mens gennemsnittet for årets øvrige måneder var 6 kr. Mon ikke en del af disse kroner går til gavekort, som kommer til at ligge under de mange juletræer., Om juleopgørelsen:, Danmarks Statistiks juleopgørelse er en specialkørsel baseret på Forbrugsundersøgelsen., Juleopgørelsen er baseret på et mere spinkelt datagrundlag end den traditionelle forbrugsundersøgelse., Læs hele juleopgørelsen, For julen er faktisk ikke en tid, hvor der umiddelbart bliver brugt specielt mange penge på personlig pleje. Husstandene bruger cirka halvt så mange kroner på skønhedspleje sammenlignet med årets øvrige måneder, og hos damefrisørerne bliver der lagt 115 kr. mod 130 kr. i årets øvrige måneder. Der er dog en minimal stigning hos herrefrisørerne fra 41 til 45 kr., And og gås storsælger, På madfronten holdes der i de danske hjem fast i traditionerne. Således ryger salget af hele ænder og gæs i vejret i måneden op til juleaften. Her bruges der i gennemsnit 9 kr. - i årets øvrige måneder er gennemsnittet mindre end 1 kr. - mens udgifterne til den dybfrosne udgave af de to juletravere stiger fra 3 til 18 kr. Med til den traditionelle julemad hører også rødkål, som der i måneden op til jul bruges tre gange så mange kroner på sammenlignet med de øvrige måneders gennemsnit, og grønkål, hvor især den frosne udgave hitter med en femdobling på husstandenes udgifter. I reelle kroner er det dog småpenge, der lægges på rødkål og grønkål., Som hovedret til julefrokosten er flæskestegen en sand klassiker sammen med alverdens tænkelige typer pålæg. Stigningen i forbruget på flæskesteg, rullesteg og pålæg er dog begrænset til mindre end 1 kr., og det samme gælder for udgifterne til leverpostej., En relativt stor stigning er der derimod i husstandenes udgifter til sylte og syltede grisetæer med fra 2 kr. til 6 kr. Også snapsens bedste juleven, silden, bliver der brugt flere kroner på op til jul. En flad tier lægges der i gennemsnit i løbet af årets øvrige 11 måneder på den marinerede udgave, men i julemåneden ganges udgifterne med tre og ender på 33 kr., Når tænderne er færdige med at gnave fisk, fjerkræ og svin, er det tid til dessert, og her holdes der tilsyneladende fast i den traditionelle mandeljagt. I hvert fald stiger husstandenes udgifter til ris a la mande og risengrød fra 2 kr. til 9 kr. i måneden op til jul. Til gengæld får is lov til at blive i supermarkedernes frysebokse. Her mere end halveres udgifterne nemlig i forhold til årets øvrige måneder., Fed jul, god jul, Til en rigtig jul hører sig god mad, smukt indpakkede gaver og hygge med de nærmeste. Men naturligvis skal maverne også fyldes med slik, slik og atter slik. Og det kunne tyde på, at der her i landet bruges masser af tid i køkkenet på selv at kreere små marcipannisser. I hvert fald stiger husstandenes udgifter til rå marcipan og konfektmasse fra 3 kr. til 16 kr., mens udgifterne til chokolade hopper fra 85 til 117 kr. Julen er også småkagernes tid. Her stiger udgifterne fra 16 til 28 kr., Der er dog også dem, der midt i mad- og sukkerorgiet vælger at være lidt fornuftige og spise en appelsin, mandarin eller klementin, som der bruges to en halv gang flere kroner på. Det er dog en udtagelse fra det generelle billede, for udgifterne til frugt er bare ikke i højsædet i den søde juletid:, Bananer falder med 3 kr., ferskener og nektariner med 4 kr., blommer og mirabeller med 2 kr., kirsebær med 1 kr. (dog stiger udgifterne til konserverede kirsebær og kirsebærsauce fra 1 kr. til 5 kr. i måneden op til jul!), jordbær falder fra 14 til 2 kr., ananas med 2 kr. og melonudgifterne halveres fra en tier til en femmer., Til gengæld oplever andre af naturens fødevarer deres højsæson, når de andre går på julepause. Således fordobles udgifterne til svesker fra 2 kr. til 4 kr., mens udgifterne til nødder mere end fordobles fra 10 til 22 kr. Udgifterne til dadler og figner ganges med fem i forhold til gennemsnittet i årets øvrige måneder: fra 2 kr. til en tier., Skååål!, Jul betyder også julefrokost, og så tyes der til de små, bitre. Men det er ikke den traditionelle iskolde snaps, der står for den mest markante stigning. Det er derimod alkoholfri vin. For i måneden op til jul bruger husstandene hele syv gange så mange kroner på alkoholfri vin end i årets øvrige måneder. Dog er udgifterne beskedne 7 kr. Til portvin, sherry og madeira tredobles husstandenes udgifter og kommer dermed også op på 7 kr. i gennemsnit., På den bitre snaps - af nogen elsket, af andre frygtet - ryger udgifterne fra 13 til 21 kr., og også vodka tager et fint hop opad fra 5 til 8 kr. Når der puttes øl i indkøbsvognen, står den ofte på en mere speciel type end normalt. Således falder husstandenes udgifter til let og lys pilsner, men der er en stigning i udgifterne til både stærk øl og hvidtøl, skibsøl og maltøl., Julen varer længe..., Og julen koster da også mange penge., For i måneden op til jul bruger en gennemsnitlig husstand 11.139 kr. på regnskabsvarer, mens gennemsnittet i årets øvrige måneder er 9.912 kr., Så er det godt, at januarudsalget lurer lige om hjørnet. , Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse:, Over tre år indsamles data, som omregnes til det midterste år. Fx består 2011 af data fra perioden 2010 – 2012. Læs mere om , danskernes forbrug, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2013/2013-12-04-Julemassagen-hitter

      Bag tallene

      Stadig flere brevstemmer

      Ved både folketings-, europaparlaments- og kommunal- og regionsrådsvalg er antallet af brevstemmer steget de seneste år. Andelen af brevstemmer var ved de seneste valg størst omkring de større byer og i ø-kommunerne., 22. maj 2019 kl. 12:00 , Af , Magnus Nørtoft, Ved det seneste folketingsvalg i 2015 brevstemte over 300.000 vælgere. Det er flere end ved de to tidligere folketingsvalg, viser , tal fra Danmarks Statistik, . De godt 300.000 stemmer svarer til næsten 9 pct. af de afgivne stemmer og er den højeste andel ved de seneste folketingsvalg., ”Generelt stemmer flere og flere inden valgdagen. Udviklingen ses også ved europaparlamentsvalg og kommunal- og regionsrådsvalg,” siger Dorthe Larsen, Danmarks Statistik., Ved det seneste europaparlamentsvalg stemte 140.000 med brev. Det svarer til 6 pct. af stemmerne., Kilde: Danmarks Statistik. , www.statistikbanken.dk/FVKOM, , , www.statistikbanken.dk/EVKOM, og , www.statistikbanken.dk/KVRES, ., Anm.: Brevstemmerne til kommunal- og regionsrådsvalgene omfatter kun de gyldige stemmer., Relativt flest brevstemmer tæt på København og i ø-kommunerne, Andelen, der vælger at brevstemme, varierer mellem kommunerne. I København og Frederiksberg kommuner samt kommunerne nord for København med kyst til Øresund fylder brevstemmerne relativt meget i de afgivne stemmer. Det samme gælder i de små kommuner, som Ærø og Samsø., Andelen af stemmer, som var brevstemmer, var med 16,7 pct. højest i Gentofte Kommune, efterfulgt af Frederiksberg (15,0 pct.) og Rudersdal (14,3 pct.) kommuner., Andelen var lavest i Brønderslev (5,0 pct.), Vejen (5,6 pct.) og Jammerbugt (5,8 pct.) kommuner., Til europaparlamentsvalget i 2014 var mønsteret fra folketingsvalget med relativt mange brevstemmer i nærheden af København og i ø-kommunerne den samme. Her fyldte brevstemmer mest i Gentofte (12,7 pct.), Frederiksberg (11,7 pct.) og Ærø (11,5 pct.) kommuner, mens andelen af brevstemmer var lavest i Vejen (3,1 pct.), Hedensted (3,3 pct.) og Ringkøbing-Skjern (3,5 pct.) kommuner., Se andelen af stemmer, som er brevstemmer, fordelt på kommuner nederst i denne artikel., Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/FVKOM,  , Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/EVKOM, Danmarks Statistik har tidligere bl.a. udgivet artikler om , stemmeprocenten i kommunerne til forskellige valg,  og om , partiernes valgresultater i kommunerne til folketingsvalget, ., Se flere artikler , om folketingsvalget i 2019, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Dorthe Larsen, afdelingsleder, Danmarks Statistik, 39 17 33 07, , dla@dst.dk,  , Brevstemmer, som andel af stemmer i kommunerne, Kommune, Folketingsvalg, 2015, EP-valg, 2014, Brevstemmer i pct. af stemmer, Albertslund, 9,3, 7,0, Allerød, 10,4, 6,5, Assens, 6,7, 5,3, Ballerup, 9,5, 7,4, Billund, 6,1, 3,8, Bornholm, 9,3, 7,8, Brøndby, 11,7, 9,3, Brønderslev, 5,0, 3,8, Dragør, 11,4, 9,0, Egedal, 8,5, 5,1, Esbjerg, 7,3, 4,4, Fanø, 11,3, 8,4, Favrskov, 6,9, 3,7, Faxe, 7,9, 6,4, Fredensborg, 10,1, 7,0, Fredericia, 8,9, 4,1, Frederiksberg, 15,0, 11,7, Frederikshavn, 7,8, 5,5, Frederikssund, 10,8, 8,1, Furesø, 10,6, 7,7, Faaborg-Midtfyn, 6,4, 3,9, Gentofte, 16,7, 12,7, Gladsaxe, 10,5, 7,9, Glostrup, 9,3, 6,0, Greve, 9,9, 6,0, Gribskov, 8,3, 5,8, Guldborgsund, 7,7, 5,7, Haderslev, 6,8, 4,8, Halsnæs, 9,8, 7,4, Hedensted, 5,9, 3,3, Helsingør, 11,6, 9,3, Herlev, 9,2, 6,1, Herning, 6,3, 4,0, Hillerød, 8,3, 6,0, Hjørring, 6,8, 4,7, Holbæk, 8,1, 5,2, Holstebro, 7,5, 4,8, Horsens, 7,1, 4,3, Hvidovre, 8,6, 6,7, Høje-Taastrup, 7,7, 5,0, Hørsholm, 12,4, 8,9, Ikast-Brande, 6,4, 3,8, Ishøj, 8,9, 6,4, Jammerbugt, 5,8, 3,6, Kalundborg, 6,7, 4,9, Kerteminde, 6,9, 4,0, Kolding, 6,9, 4,5, København, 12,4, 8,4, Køge, 7,5, 4,8, Langeland, 7,3, 5,6, Lejre, 7,0, 4,0, Lemvig, 7,8, 4,8, Lolland, 8,9, 8,0, Lyngby-Taarbæk, 11,2, 7,9, Læsø, 9,9, 8,1, Mariagerfjord, 7,0, 4,8, Middelfart, 7,5, 5,2, Morsø, 6,0, 3,8, Norddjurs, 6,6, 4,7, Nordfyns, 6,6, 4,4, Nyborg, 7,4, 4,7, Næstved, 7,5, 4,9, Odder, 8,7, 7,4, Odense, 9,1, 5,5, Odsherred, 7,7, 5,3, Randers, 7,5, 5,5, Rebild, 6,6, 4,2, Ringkøbing-Skjern, 6,5, 3,5, Ringsted, 8,0, 4,9, Roskilde, 10,0, 6,9, Rudersdal, 14,3, 10,6, Rødovre, 10,4, 7,3, Samsø, 12,1, 7,3, Silkeborg, 6,3, 4,2, Skanderborg, 8,8, 5,8, Skive, 6,7, 4,3, Slagelse, 7,3, 4,9, Solrød, 9,5, 5,9, Sorø, 6,6, 4,5, Stevns, 7,6, 4,7, Struer, 6,7, 4,9, Svendborg, 8,9, 6,0, Syddjurs, 7,4, 4,9, Sønderborg, 6,8, 4,5, Thisted, 6,5, 4,4, Tønder, 6,0, 3,7, Tårnby, 10,1, 7,4, Vallensbæk, 11,3, 7,8, Varde, 6,2, 3,6, Vejen, 5,6, 3,1, Vejle, 7,6, 4,0, Vesthimmerlands, 5,9, 3,6, Viborg, 6,7, 4,5, Vordingborg, 7,9, 5,0, Ærø, 13,0, 11,5, Aabenraa, 6,0, 4,0, Aalborg, 9,1, 6,1, Aarhus, 10,5, 5,7, Kilde: Danmarks Statistik. , www.statistikbanken.dk/FVKOM, , , www.statistikbanken.dk/EVKOM

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-05-22-stadig-flere-brevstemmer

      Bag tallene

      Frederik og Emma er netop begyndt i skole

      En ny årgang elever er netop begyndt i skole. Men hvem er disse seksårige børn? Danmarks Statistik tegner her et miniportræt af den typiske nye skoleelev., 2. september 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Bøgerne fylder efterhånden godt op i skoletasken, og det er ikke længere så farligt at vinke farvel til mor eller far om morgenen. De nye elever i folkeskolen har nu været i gang med deres nye tilværelse i et par uger og er for alvor begyndt at knytte nye venskaber., Men hvad kendetegner lige den nye elev? Ja, altså vi ved jo først og fremmest, at det typisk er en dreng. Der er nemlig flere drenge end piger i folkeskolens begynderklasse. Traditionelt bliver der født flere drenge end piger, og de seksårige drenge udgør da også 51 pct. af de knap 65.000 børn i årgangen., På vores nye elevs navneskilt står der derfor Frederik. Det var i hvert fald det mest benyttede fornavn for nyfødte drenge i 2003. Her blev 936 navngivet det kongelige fornavn, mens Mikkel, Mathias og Oliver fulgte på de næste pladser. Det mest populære pigenavn samme år var Emma med Mathilde, Julie og Sofie lige efter., Går i offentlig grundskole, Når Frederik tager i skole, sker det ligesom for hovedparten af alle andre elever i børnehaveklasse i en offentlig grundskole. Syv ud af otte elever går i en offentlig grundskole, mens kun hver ottende elev går i privat skole. Andelen af elever i private skoler er dog stigende., Frederik bor typisk i Region Hovedstaden, hvor næsten hver tredje af de seksårige bor. Hans seng står på børneværelset i et parcelhus ligesom 59 pct. af de andre børn fra årgangen 2003. I samme årgang bor 22 pct. i lejlighed, 12 pct. i række-, kæde- eller dobbelthus og 7 pct. i stuehuse på landet., Langt de fleste seksårige bor med begge forældre. Dog lever 21 pct. under samme tag udelukkende med mor og hendes eventuelle partner, mens 2 pct. bor uden mor sammen med far og hans eventuelle partner., I SFO efter skole, Skolestarten betyder, at Frederik med ét tilbringer en stor del af dagen i skolen. Børnehaveklasser skal ifølge loven i gennemsnit have mindst tre timer dagligt. Men Frederik tilbringer mange flere timer i skolen. Efter det har ringet ud for dagen, tager han nemlig typisk i skolefritidsordning (SFO). Det gør 74 pct. af de seksårige, mens 10 pct. slet ikke benytter sig af pasningstilbud., Når Frederik kommer hjem i parcelhuset, venter mor og far. Hvis de altså ikke er på arbejde. 73 pct. af de seksårige har forældre, der begge arbejder, hvorimod 7 pct. af de seksårige har forældre, der begge slet ikke er i beskæftigelse., Frederik har som størsteparten af andre seksårige én bror eller søster. Da en søskende oftest er af modsatte køn, vil Frederiks søskende typisk være en søster. Knap halvdelen af de seksårige har præcis én søskende, 29 pct. har to søskende, mens 7 pct. slet ingen søskende har., Til lægen hver 12. uge, Med sidste års 287.000 kontakter til en læge eller speciallæge for de seksårige, vil Frederik i det nye skoleår typisk skulle til lægen lidt mere end fire gange på et år eller omkring hver 12. uge. Han kan dog også være blandt de 14 pct. af sine jævnaldrende, der slet ingen kontakt har til lægen i løbet af året., I løbet af en dag med skole, SFO og i mange tilfælde også både fodbold og svømning, der er de mest populære fritidsaktiviteter blandt de yngste drenge, har Frederik brug for en masse energi. Det får han primært gennem maden., Han begynder typisk dagen med fiberfattigt hvedebrød med pålægschokolade eller marmelade. De seksårige er ifølge DTU Fødevareinstituttet nogle af de flittigste i befolkningen til at spise morgenmad. De seneste tal viser, at hele 91 pct. regelmæssigt indtager dagens første måltid modsat de 19-24-årige, hvor kun under halvdelen regelmæssigt spiser om morgenen., Rugbrød med leverpostej, I skolen består Frederiks madpakke typisk af rugbrød med pålæg i form af leverpostej og spegepølse. Han drikker typisk letmælk til frokosten, hvilken han gennemsnitligt bruger lidt over en halv time på. Hans lidt ældre skolekammerater i alderen 11-14 år bruger kun 21 minutter på deres frokost., Der er forskel på Frederiks aftensmad i hverdagene og i weekenden. I løbet af ugen står menuen typisk på frikadeller, hakkebøf, farsretter og gryderetter som kødsovs m.m. I weekenden er det derimod pizza, burger og hotdogs, som fylder i Frederiks og de andre seksåriges maver., Hvis du vil vide mere, kan du selv gå på opdagelse i tallene fra, Kulturvaneundersøgelsen, (, www.statistikbanken.dk/KVUB1, ) , Befolkningsstatistikken (, www.statistikbanken.dk/BEF1A07, ) , Navnestatistikken (, www.dst.dk/navne, ) , Boligstatistikken (, www.statistikbanken.dk/BOL66, ) , Pasningsstatistikken (, www.statistikbanken.dk/PAS11, ) , Sygesikringsstatistikken (, www.statistikbanken.dk/SYGK, ) , DTU Fødevareinstituttets rapport over børn og unges måltidsvaner (, www.food.dtu.dk, ) , Foto: Jeanne Kornum/Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 2. september 2009.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-09-02-Skolestart2009

      Bag tallene

      Hver sjette husstand har ikke råd til en uges ferie

      Ikke alle er ved at pakke kufferten for at tage på ferie i løbet af sommeren. Tal fra Levevilkårsundersøgelsen viser, at 15,9 pct. af de danske husstande vurderer, at de ikke har råd til en uges ferie væk fra hjemmet., 23. juni 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Om lidt går mange på sommerferie, men det er ikke lig med at rejse for alle. I Danmarks Statistiks levevilkårsundersøgelse svarede hver sjette danske husstand i 2022, at de ikke har råd til en uges årlig ferie væk fra hjemmet., ”I alt har 474.000 danske husstande efter eget udsagn ikke råd til en uges ferie uden for eget hjem. Det er især lejere og enlige voksne med eller uden børn, der ikke har plads i budgettet til en ferie. Blandt disse grupper er det mellem hver fjerde og femte husstand, hvor der ikke er råd til en uges ferie væk fra hjemmet,” siger Daniel F. Gustafsson, specialkonsulent i Danmarks Statistik., På den anden side er hustande i de højeste indkomstgrupper, boligejere og par med eller uden børn, som især vurderer, at budgettet tillader ferie uden for eget hjem., I 2021 var det 15,2 pct. af de danske husstande, der vurderede ferie som værende uden for det økonomiske råderum. Den største ændring ses i husstande i den mellemste indkomstgruppe, hvor afsavnet er steget fra 10,4 pct. af husstandene i 2021 til 13,0 pct. i 2022. For både enlige med børn og par med børn er andelen af husstande, der ikke har råd til ferie, faldet fra 2021 til 2022., Andel af husstande og personer, der ikke har råd til en uges ferie væk fra hjemmet, Anm.: Økonomiske afsavn er målt ud fra respondentens egen vurdering, Kilde: , www.statistikbanken.dk/SILC20, og , www.statistikbanken.dk/SILC10, I de 474.000 husstande, der i 2022 efter eget udsagn ikke havde råd til en uges ferie, boede der 750.000 personer, hvoraf 99.000 var under 16 år. Ser vi udelukkende på de voksne i husstandene, er arbejdsløse, enlige forældre, samt personer der bor til leje, har lav uddannelse eller lav indkomst mere tilbøjelige til at vurdere, at de ikke har råd til ferie. Derudover er der en del ældre og folkepensionister, der heller ikke oplever at have råd til en ferie. Det var det samme billede som i 2021, men især arbejdsløse har oplevet en stigning fra 33,1 pct. i 2021 til 36,1 pct. i 2022., Danmark er blandt de lande hvor flest har råd til ferie i EU, I forhold til resten af EU-borgerne er det dog ikke i Danmark, at det i størst omfang opleves, at der mangler penge til en uges ferie., ”EU-gennemsnittet for 2022 lyder på, at 28,6 pct. af befolkningen ikke har råd til at tage på ferie. Med 12,9 pct. placerer Danmark sig blandt de lande, hvor færrest ikke har råd til ferie. Det er især i Nord- og Vesteuropa, at de fleste har råd til ferie, mens de fleste lande i Syd- og Østeuropa har større andele af befolkningen, der ikke vurderer, at der er råd til ferie,” siger Daniel F. Gustafsson., Rumænien er det land, hvor den højeste andel af befolkningen må blive hjemme i ferien. Her vurderer 62,5 pct. af befolkningen, at de ikke har råd til en uges ferie væk fra hjemmet. Det er en del højere end næste land på listen, Grækenland, hvor 48,8 pct. af befolkningen ikke har råd til at tage på ferie., Luxembourg og Sverige er med henholdsvis 7,6 pct. og 10,2 pct. de lande i EU, hvor den laveste andel af befolkningen ikke har råd til at forlade hjemmet på en uges ferie efter egen vurdering., Andel af befolkningen i EU, som efter eget udsagn ikke har råd til en uges ferie uden for hjemmet, 2022, Anm.: Økonomiske afsavn er målt ud fra respondentens egen vurdering, Kilde: , www.statistikbanken.dk/SILC10, og Eurostat , Flere har ikke råd til fornøjelse, Selvom man ikke skal på ferie, er det heller ikke alle, der kan se frem til en sommerferie i hjemmet med fornøjelser, som koster penge. 7,3 pct. af befolkningen svarede i 2022, at de ikke har råd til at bruge penge til egen fornøjelse, hvilket er omtrent uændret i forhold til 2021. Samtidig har 3,4 pct. ikke råd til regelmæssigt at mødes med venner eller familie efter eget udsagn., ”Når vi kigger bredt over de forskellige økonomiske afsavn, tegner der sig et billede af, at lidt flere havde en stram økonomi i 2022 i forhold til 2021. Det kan ses i lyset af det generelt højere prisniveau i samfundet, koblet med lønstigninger, der ikke er fulgt med i samme tempo” forklarer Daniel F. Gustafsson, og fortsætter:, ”I Levevilkårsundersøgelsen spørger vi også, om pengene slår til, og her svarede 10,3 pct. af danskerne, at det var svært eller meget svært, hvor det i 2021 var 8,1 pct.” , Andel af befolkningen, der oplever det økonomiske afsavn, Anm.: Økonomiske afsavn er målt ud fra respondentens egen vurdering, Kilde: , www.statistikbanken.dk/SILC10, og , www.statistikbanken.dk/SILC30, Om Levevilkårsundersøgelsen, Tallene er baseret på en stikprøve og er dermed behæftet med en vis statistisk usikkerhed, På spørgsmålet om ikke at have råd til en uges ferie væk fra hjemmet er der en standardfejl på 0,5 pct., Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men undersøgelsen er designet på en måde, så svarene principielt dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-06-23-hver-sjette-husstand-har-ikke-raad-til-ferie

      Bag tallene

      Mere end hver fjerde afgangselev i grundskolen går nu på efterskole

      I forhold til 2007 gik mere end 3.000 flere unge på efterskole i 2017, hvor efterskolerne havde i alt godt 27.000 elever. Også andelen af 9. og 10. klasseelever, der går på efterskole, er vokset, så over hver fjerde elev i 9. og 10. klasse i 2017 gik på en efterskole 1. oktober 2017. Særligt i Jylland er efterskolen populær., 29. september 2018 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, 1. oktober 2017 gik 27.300 elever på efterskole. Det er det højeste antal siden 2007. Også andelen af elever på efterskole er den højeste siden 2007. I 2017 gik 26,5 pct. af eleverne i 9. og 10. klasse på efterskole., Der går stort set lige mange drenge og piger på efterskole, men da der går flere drenge i grundskolen i både 9. og 10. klasse er andelen af kvinder, som går på efterskole højere end blandt drengene., Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/UDDAKT20, Anm.: Elevtallene er opgjort pr. 1. oktober og medtager kun elever i 9. og 10. klasse selvom nogle efterskoleelever går i 8. klasse., Størstedelen af efterskoleeleverne går i 10. klasse. I 2017 gik knap 19.000 efterskoleelever i 10. klasse, mens det gjaldt for 8.400 elever i 9. klasse. Andelen af alle eleverne i 10. klasse, som gik på efterskole var også højere end andelen af elever i 9. klasse, idet 12 pct. af alle 9.-klasseelever og 53 pct. af 10.-klasseelever gik på efterskole i 2017. , Relativt flest efterskoleelever i Vestjylland, Andelen af 9. og 10. klasseelever, som går på efterskole, varierer mellem kommunerne, som eleverne bor i. Andelen er højest i Midt- og Vestjylland og lavest i en række kommuner relativt tæt på København., ”Den relativt høje andel i Jylland er ikke ny, men kan spores i alle årene i den undersøgte periode,” siger Lene Riberholdt, fuldmægtig i Danmarks Statistik., I 2017 var andelen af afgangselever elever på efterskole med 57 pct. størst i Ringkøbing Kommune efterfulgt af Lemvig (55 pct.), Herning (44 pct.) og Billund (42 pct.) kommuner. Relativt færrest afgangselever gik i 2017 på en efterskole i Brøndby (9 pct.), Fanø (12 pct.), Glostrup (13 pct.) og Helsingør (14 pct.) kommuner. , Se andele i samtlige kommuner nederst i artiklen., Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/UDDAKT20, Anm.: Elevtallene er opgjort pr. 1. oktober efter bopælskommune, som ikke er det samme som den kommune, som efterskolerne ligger i., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Lene Riberholdt, fuldmægtig, Danmarks Statistik: 39 17 31 85 , lri@dst.dk, . Journalist, Magnus Nørtoft, kan kontaktes på 39 17 31 98 eller , mnt@dst.dk, . , Faktaboks: Tilskud til efterskole, På baggrund af forældrenes indkomst kan familier få tilskud til børnenes efterskoleophold. , Efterskoleforeningen har lavet en , prisberegner, , som kan give et overslag om evt. egenbetaling.  , Læs mere om elevstøtte på , Undervisningsministeriets hjemmeside, Andel 9.-10. kl. elever på efterskole i kommunerne. Pct. 2017, Hele landet 27, Ringkøbing-Skjern 57, Lemvig 55, Herning 44, Billund 42, Skive 42, Holstebro 41, Samsø 41, Ikast-Brande 41, Varde 38, Vejen 38, Struer 38, Aabenraa 38, Thisted 37, Middelfart 37, Læsø 35, Syddjurs 35, Tønder 34, Vesthimmerlands 34, Svendborg 34, Hedensted 34, Vejle 34, Morsø 34, Sønderborg 33, Favrskov 33, Silkeborg 32, Assens 32, Mariagerfjord 31, Kolding 31, Esbjerg 31, Rebild 31, Odder 30, Nordfyns 30, Faaborg-Midtfyn 29, Brønderslev 29, Skanderborg 29, Horsens 29, Aarhus 28, Kalundborg 27, Haderslev 27, Stevns 27, Langeland 27, Viborg 26, Norddjurs 26, Lejre 26, Sorø 26, Hjørring 26, Jammerbugt 25, Fredericia 25, Aalborg 25, Kerteminde 25, Roskilde 25, Guldborgsund 24, Frederikssund 24, Odense 23, Odsherred 23, Nyborg 23, Hillerød 23, Vordingborg 23, Ærø 23, Faxe 22, Frederiksberg 22, Næstved 22, Køge 22, Lyngby-Taarbæk 21, Randers 21, Slagelse 21, Rudersdal 21, Dragør 20, Frederikshavn 20, Halsnæs 20, Ringsted 19, København 19, Allerød 19, Bornholm 19, Furesø 19, Holbæk 18, Egedal 18, Hørsholm 18, Gladsaxe 18, Greve 18, Herlev 18, Høje-Taastrup 17, Tårnby 17, Vallensbæk 17, Lolland 17, Gribskov 17, Ballerup 17, Hvidovre 16, Fredensborg 16, Solrød 16, Rødovre 15, Gentofte 15, Albertslund 15, Ishøj 14, Helsingør 14, Glostrup 13, Fanø 12, Brøndby 9

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-09-28-efterskoleelever

      Bag tallene

      67.000 børn er klar til første skoledag

      De hedder Emma, Cecilie og Sofie; Frederik, Mads og Christian. 81 pct. af dem skal passes af det offentlige efter skoletid. 8600 af dem er enebørn. Og de har i gennemsnit 16 års uddannelse foran sig. Danmarks Statistik tegner et portræt af den børneårgang, som netop nu sætter sig til skolepulten for første gang., 2. august 2004 kl. 0:00 ,  , Hvis landets skolelærere ikke kan huske navnet på en af de nye elever i børnehaveklassen, gør de klogt i at forsøge sig med Emma eller Frederik. Da de nye elever i landets børnehaveklasser blev navngivet, var disse navne nemlig de suverænt mest populære. På de efterfølgende pladser kommer Cecilie, Sofie, Sarah, Julie og Katrine for pigernes vedkommende og Mads, Christian, Mathias, Rasmus og Mikkel for drengenes. , Udsigt til mange års skolegang , De børn, som netop nu begynder i børnehaveklassen, kan glæde eller ærgre sig over, at de i gennemsnit har ca. 16 års uddannelse foran sig, indtil de har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse. , 67.000 nye skoleelever , Der blev født 66.174 børn i 1998. Det er i stort omfang disse børn, som udgør skoleårgangen på knap 67.000 børn. 89 pct. af årgangen begynder i en offentlig skole, mens de øvrige elever er indskrevet i en privat skole. Lidt over halvdelen af børnene blev født i en familie, hvor far og mor var gift, mens resten blev født udenfor ægteskab. , Antallet af nye elever i børnehaveklassen er faldet med ca. 1000 elever i forhold til sidste år. I forhold til 2001 er der nu knap 3400 færre børn blandt de yngste elever.  , Flere og flere skal i institution efter skole , Langt de fleste nye elever i børnehaveklassen går ikke lige hjem, når skoledagen slutter. Otte ud af ti børn går direkte over i en offentlig institution efter skoletid. For ti år siden var dette tal en del lavere. Dengang gik fem ud af ti elever på institution efter skoletid. , Næsten 94 pct. af børnene gik i børnehave før skolestart. , Få seksårige kommer til skade i trafikken , Blandt forældrene er der traditionelt stor bekymring for børnenes færden i trafikken på vej til skole. Men ifølge statistikken kommer hovedparten af de seksårige til skade som passager i en personbil snarere end som cyklist eller fodgænger. Sidste år kom 29 seksårige til skade i trafikken. Et barn blev dræbt, 12 kom alvorligt til skade, mens 16 kom lettere til skade. Fire af de 29 kom til skade på cykel, otte kom til skade som fodgænger, mens resten kom til skade som passager i en personbil. , De fleste bor med far og mor , De nye skoleelever er vokset op i forskellige familietyper. Dog er langt de fleste vokset op i en traditionel familie med far og mor og en eller flere biologiske søskende. Tre ud af fire i børnehaveklassen bor sammen med både far og mor. 16 pct. af børnene bor med en enlig mor, mens 6 pct. af børnene bor i et hjem, hvor moderen lever sammen med en anden partner end den biologiske far. 1 pct. bor med en enlig far. 0,5 pct. bor i et hjem, hvor faderen lever sammen med en anden partner end den biologiske mor, mens 0,7 pct. af børnene er udeboende. , 8600 har ingen søskende , Langt de fleste af de nye børn i børnehaveklassen har søskende, og langt de fleste af børnene bor sammen med deres søskende. Tre ud af fire bor udelukkende sammen med helsøskende. 13 pct. er enebørn. 7 pct. af børnene bor udelukkende sammen med halvsøskende. 4 pct. af årgangen bor sammen med både hel- og halvsøskende. 0,2 pct. af børnene bor udelukkende sammen med papsøskende. 0,2 pct. af børnene bor sammen med både hel- og papsøskende. 0,1 pct. bor udelukkende sammen med halv- og papsøskende. , Kræver kød , En undersøgelse viser, at børn i seksårsalderen placerer frikadeller, millionbøf og smørrebrød på podiet over de mest efterspurgte retter på middagsbordet. Feltet af forfølgere består af pølser, kylling og fiskefilet på tredje, fjerde og femtepladsen. , Indkøb til skolestart , Husstande med to voksne og et eller flere børn bruger i gennemsnit 530 kroner i løbet af året på rygsække, tasker, penalhuse mv.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-08-02-Klar-til-skolestart

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation