Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3251 - 3260 af 4478

Analyser: Land og by - hvor forskellig er boligprisen?

Der tales ofte om, at man kan få mere bolig for pengene på landet. Men hvor store er prisforskellene egentlig mellem land og by? I hvor høj grad kan man bytte en mindre lejlighed i byen til et stort hus på landet?, Denne analyse sammenligner gennemsnitlige købesummer og kvadratmeterpriser i hovedstadsområdet med priserne i storbyer, mellemstore byer, mindre byer og på landet. Analysen ser også på, om de relative prisforskelle mellem land og by er blevet større gennem perioden fra 2013 til 2021., Analysens hovedkonklusioner:, Den gennemsnitlige købesum og kvadratmeterpris falder i takt med faldende bystørrelse og er lavest i landdistrikter., I 2021 var den gennemsnitlige kvadratmeterpris for et enfamiliehus 41.800 kr. i hovedstadsområdet og 9.400 kr. i landdistrikter. Samme mønster gælder for ejerlejligheder, hvor den gennemsnitlige kvadratmeterpris var 46.100 kr. i hovedstadsområdet og 13.800 kr. i landdistrikter., En lejlighed på 80-90 kvm i hovedstadsområdet kan byttes til tre typiske enfamiliehuse på 140-150 kvm på landet – eller til 417 kvm enfamiliehus på landet., Forskellen mellem land og by bliver mindre, når der tages hensyn til byggeåret. Hvis der kun ses på nyere boliger bygget efter år 2000, kan en lejlighed på 80-90 kvm i hovedstadsområdet byttes til 230 kvm enfamiliehus på landet., Boligerne er steget i pris fra 2013 til 2021 både på landet og i byerne, men forskellene mellem land og by er blevet større. I 2013 kunne man fx bytte en lejlighed i hovedstadsområdet på 80-90 kvm til 314 kvm enfamiliehus på landet – mod 417 kvm enfamiliehus på landet i 2021., Hent som pdf, Land og by - hvor forskellig er boligprisen?, Kolofon, Land og by - hvor forskellig er boligprisen?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 7. juli 2022 kl. 08:00, Nr. 2022:8, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56

https://www.dst.dk/analyser/48868-land-og-by-hvor-forskellig-er-boligprisen

Analyse

Analyser: COVID-19 Direkte offentlige udgifter til og med 1. kvt. 2022

Denne analyse opdaterer og reviderer Danmarks Statistiks tidligere opgørelse af den direkte og identificerbare effekt af COVID-19 på de offentlige finanser. Analysen udvider perioden, så den omfatter kvartalerne fra pandemiens begyndelse i 2020 til og med 1. kvt. 2022., Analysens hovedkonklusioner:, De direkte identificerbare COVID-19-relaterede udgifter udgør 119,8 mia. kr. i perioden 1. kvt. 2020 til og med 1. kvt. 2022. Udgifter til sundhed udgør 28 pct. af udgifterne, mens økonomisk kompensation udgør 68 pct., og målrettede initiativer udgør de resterende 4 pct., 33,7 mia. kr. af de direkte udgifter relaterer sig til sundhedsområdet. Sundhedsudgifterne afspejler brug af værnemidler, test- og vaccinationsindsatsen samt behandling. Testindsatsen har medført udgifter på 17,8 mia. kr. Udgifter til behandling af COVID-19-patienter udgør 1,7 mia. kr. De resterende udgifter dækker over indkøb af værnemidler (5,5 mia. kr.) og vaccinationsindsatsen (6,4 mia. kr.)., 81,5 mia. kr. er brugt på økonomisk kompensation, som er bevilget gennem generelle eller branchespecifikke kompensationsordninger., Udover økonomisk kompensation er der brugt 4,6 mia. kr. på en række målrettede initiativer til både specifikke brancher og på socialområdet., I forhold til den tidligere opgørelse, der dækkede perioden til og med 2. kvt. 2021, fordeler udgifterne på tværs af sundhed, økonomisk kompensation og målrettede initiativer sig i denne opgørelse med en større andel på sundhed (28 pct. vs. 23 pct.)., Hent som pdf, COVID-19 Direkte offentlige udgifter til og med 1. kvt. 2022, Kolofon, COVID-19 Direkte offentlige udgifter til og med 1. kvt. 2022, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 3. oktober 2022 kl. 08:00, Nr. 2022:10, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Louise Mathilde Justesen, Telefon: 40 26 47 43

https://www.dst.dk/analyser/49837-covid-19-direkte-offentlige-udgifter-til-og-med-1-kvt-2022

Analyse

Analyser: Hvem låner biblioteksmaterialer i Danmark?

I Danmark låner vi hvert år flere millioner materialer på folkebibliotekerne og eReolen. I 2022 lånte vi 30 mio. bøger og elektroniske materialer. Tidligere har vores viden om, hvem der låner bøger, og hvad de låner, bygget på stikprøver som fx Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse. Men siden starten af 2020 har det været muligt at beskrive folkebibliotekernes lånere meget præcist., I denne analyse præsenterer vi nogle af de muligheder, som statistikken over biblioteksudlån giver. Analysen beskriver lånerne ud fra bl.a. alder, køn, uddannelse, indkomst og familietype., Analysens hovedkonklusioner:, Lånerne har generelt én foretrukken adgangsvej, når de låner biblioteksmaterialer. 45 pct. af lånerne låner kun materialer i de fysiske filialer, mens 22 pct. benytter sig af både de fysiske filialer og eReolen., Kvinder låner oftere og mere end mænd. I 2022 var 66 pct. af alle lånere kvinder, og over 70 pct. af det lånte materiale blev lånt af kvinder. I gennemsnit lånte de kvindelige lånere 25 biblioteksmaterialer i 2022, mens de mandlige lånere lånte 19., Skønlitteratur er generelt det emne, der lånes mest – undtagen blandt studerende (inklusiv skoleelever på mindst 15 år), hvor faglitteratur udgør 53 pct. af deres samlede udlån. I 2022 lånte hver fjerde studerende bøger og elektroniske materialer på folkebibliotekerne og eReolen., Personer med en lang videregående uddannelse er oftere lånere end andre. I 2022 var 40 pct. af alle personer på 30 år eller derover med en lang videregående uddannelse lånere, hvorimod kun 10 pct. af alle personer, der var fyldt 30 år og med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, lånte biblioteksmaterialer., Især familier med hjemmeboende børn låner biblioteksmaterialer. I 2022 var 58 pct. af alle familier med hjemmeboende børn lånere på folkebibliotekerne. Til sammenligning var kun 22 pct. af alle familier uden hjemmeboende børn lånere., Den ene procent af lånerne, der låner allermest, stod i 2022 for 14 pct. af det samlede udlån, og de betegnes som ”hyperlånere” i analysen. I 2022 var personer i denne kategori de lånere, som havde lånt over 197 bøger og/eller elektroniske materialer i løbet af året., Hent som pdf, Hvem låner biblioteksmaterialer i Danmark?, Kolofon, Hvem låner biblioteksmaterialer i Danmark?, Emnegruppe: Kultur og fritid, Udgivet: 23. marts 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:4, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/50927-hvem-laaner-biblioteksmaterialer-i-danmark

Analyse

Analyser: Førstegangsfødende er blevet ældre

I 2022 fødte 26.300 kvinder i Danmark deres første barn, og gennemsnitsalderen for førstegangsfødende var 29,9 år. Men hvem får typisk børn senere i livet, og er gruppen af førstegangsfødende anderledes i 2022 end tidligere?, Denne analyse ser nærmere på førstegangsfødende. Analysen ser blandt andet på aldersfordelingen over tid samt gennemsnitsalderen på tværs af kommuner og familietyper., Analysens hovedkonklusioner:, I 1973 var 63 pct. af de førstegangsfødende under 25 år, mens 0,2 pct. var mindst 40 år. I 2022 var andelen af førstegangsfødende under 25 år faldet til 12 pct., mens andelen i kategorien 40+ år var steget til 2,8 pct., Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er steget på tværs af alle kommuner siden 1986. Gennemsnitsalderen er generelt højest i hovedstadskommunerne og lavest i landkommunerne. Opgjort for førstegangsfødende fra 2018-2022 var den højeste gennemsnitsalder i Dragør Kommune (31,8 år), mens den laveste var i Lolland Kommune (27,0 år)., En tredjedel (32 pct.) af de førstegangsfødende i 2022 var gift på tidspunktet for fødslen. Blandt førstegangsfødende med dansk oprindelse var 26 pct. gift. For indvandrere med vestlig og ikke-vestlig oprindelse var det hhv. 49 pct. og 70 pct., Mødre med grundskole som højest fuldførte uddannelse har i gennemsnit fået deres første barn 6,5 år tidligere end mødre med en lang videregående uddannelse. Denne del af analysen tager udgangspunkt i alle mødre, der var 45 år i 2022, da langt de fleste i denne aldersgruppe forventes at have afsluttet deres endelige uddannelse samt fået første barn., Førstegangsfødende i 2022, der fik barn tidligt (under 25 år), havde oftere selv en mor, der fik første barn i en tidlig alder., Hent som pdf, Førstegangsfødende er blevet ældre, Kolofon, Førstegangsfødende er blevet ældre, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 12. september 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:8, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/51827-foerstegangsfoedende-er-blevet-aeldre

Analyse

Publikation: Grønt nationalregnskab for Danmark 2014-2015

Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab sætter fokus på sammenhængen mellem udvikling i økonomien og miljøet. Læs om CO, 2, , affald, grønne job og meget mere i temapublikationen., Ofte er det BNP, der anvendes som mål for udviklingen, men mange andre faktorer har også betydning for, hvordan udviklingen og fremtidsmulighederne bør vurderes., Publikationen belyser hvordan det går med miljørelaterede forhold som fx energi, drivhusgasser, vand, affald og grønne job., I publikationen kan man bl.a. se, at:, Den danske anvendelse af vedvarende energi steg med 4,6 pct. fra 2014 til 2015., Der skabes to tons affald pr. dansker, men 67 pct. af affaldet bliver genanvendt., Produktionen af grønne varer og tjenester beskæftigede 67.000 mennesker i 2015 og gav en omsætning på 192 mia. kr. , Færre drivhusgasser ift. BNP, Som titlen på temapublikationen beskriver, sættes udviklingen indenfor de forskellige miljøområder i direkte sammenhæng med økonomien., Blandt andet viser det grønne nationalregnskab, at der er sket en afkobling mellem udviklingen i bruttonationalproduktet (BNP) og udledningen af drivhusgasser., Hvis de indenlandske udslip af drivhusgasser fra danske erhverv havde fulgt stigningen i den danske og udenlandske efterspørgsel efter danskproducerede varer og tjenester, ville udslippene af drivhusgasser fra de danske virksomheder have været 37 mio. tons CO2-ækvivalenter større i 2015, end de var i 1990., Afkoblingen betød, at de i stedet var 20,5 mio. tons mindre., Rettelser:, Side 8 - Grønt nationalregnskab for Danmark 2014-2015, Side 57 - Grønt nationalregnskab for Danmark 2014-2015, Side 71 - Grønt nationalregnskab for Danmark 2014-2015, Hent som pdf, Grønt nationalregnskab for Danmark, Kolofon, Grønt nationalregnskab for Danmark, Miljø og energi, ISBN: 978-87-501-2269-2, Udgivet: 15. marts 2017 kl. 09:00, Antal sider: 155, Kontaktinfo:, Ole Gravgård Pedersen, Telefon: 30 89 28 39

https://www.dst.dk/pubomtale/27467

Publikation

Publikation: Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur 2018

Publikationen samler regnskabsresultater for fiskerivirksomheder og akvakultur, som dækker over havbrug, dambrug og andre anlæg med opdræt af fisk eller skaldyr., Statistikken bygger for fiskeriet på indberetninger fra 275 virksomheder ud af en samlet population på 526 virksomheder med en omsætning på over 270.000 kr. og for akvakultur på indberetninger fra 115ud af 206 aktive anlæg., Fiskeri, Fiskeriets driftsresultat blev på 1,9 mio. kr. pr. virksomhed i 2018, hvilket er uændret i forhold til året før. Resultatet fremkommer ved en stigning på 7 pct. i bruttoudbytte, og en stigning i driftsomkostninger pr. virksomhed på 11 pct., Faldet i driftsresultat skyldes mindre landinger af torsk, rødspætte, kulmule og makrel, samt prisfald for sild, dybvandshummer og hesterejer. Hertil kommer en forøgelse på 28 pct. af omkostningerne til brændstof, som følge af stigning i prisen på dieselolie., Akvakultur , Akvakulturerhvervets driftsresultat blev på 124 mio. kr. svarende til 601.000 kr. pr. anlæg i 2018. Resultatet fremkommer ved en stigning i bruttoudbyttet på 3 pct., mens de gennemsnitlige driftsomkostninger pr. anlæg steg 7 pct., Havbrug var den anlægstype, som med 4,6 mio. kr. pr. anlæg fik det bedste driftsresultat. Overskudsgraden for havbrugene blev på 15,9 pct. i 2018, hvor overskudsgraden for det samlede akvakulturerhverv blev på 6,9 pct. , Statistikbanken, indeholder tidsserier for en række grupperinger af regnskabsmaterialet., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, Hent som pdf, Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur 2018, Kolofon, Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2350-7, Udgivet: 28. februar 2020 kl. 08:00, Antal sider: 79, Kontaktinfo:, Jeppe Strandgaard Herring, Telefon: 24 44 43 06

https://www.dst.dk/pubomtale/28174

Publikation

Publikation: Landbrugsregnskaber i 100 år 1916-2015

Siden de første landbrugsregnskaber blev indberettet til statistikformål for , regnskabsåret 1916-17, , har dansk landbrug gennemlevet lidt af hvert., I statistikkens første år betød 1. Verdenskrig, at de krigsførende lande havde øget efterspørgsel på bl.a. fødevarer. Det medførte, at Danmark, der ikke deltog i krigen, kunne afsætte landbrugsvarer til høje priser. Omvendt var det i kriseårene i 1930’erne, hvor det blev sværere at eksportere, og der måtte indføres kriseforanstaltninger, bl.a. med henblik på at nedbringe høj gæld., Verdenskrig understøttede den teknologiske udvikling, og i efterkrigsårene blev heste i stigende grad afløst af maskinkraft., Da Danmark i 1973 blev medlem af EF, blev der stillet nye krav til landbrugsregnskaberne i statistikken, der skulle følge samme metode, som de øvrige medlemslande brugte. Med bogen , Landbrugsregnskaber i 100 år, giver Danmarks Statistik et indblik i dansk landbrug og dets udvikling i særligt det 20. århundrede., Publikationen omhandler bl.a.:, Mekanisering og specialisering af landbruget, der har oplevet kraftigt stigende produktivitet., Regnskabstal for 100 år, der bl.a. viser udviklingen i bruttoudbytte, driftsomkostninger, resultatmål, kapital og gæld., Statistikkens udarbejdelse, der har gennemgået metodeændringer, øget detaljeringsgraden og dermed blevet mere anvendelig i forskningen., Ydermere er tabellen, JORD100, blevet tilføjet i Statistikbanken.dk i anledningen af hundredåret for landbrugsregnskaberne., Her kan man trække regnskabstal for landbruget tilbage til 1916 og frem til 2015, , der er det seneste opgjorte år med regnskabsstatistik for jordbrug, ., Read the english version here., Hent som pdf, Landbrugsregnskaber i 100 år, Kolofon, Landbrugsregnskaber i 100 år, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2275-3, Udgivet: 15. maj 2017 kl. 09:00, Antal sider: 57, Kontaktinfo:, Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87

https://www.dst.dk/pubomtale/28376

Publikation

Publikation: Virksomhedsregnskab 2001

Danmarks Statistik vil med Virksomhedsregnskab 2001 søge at give et dækkende billede af institutionens resultater, aktiviteter og økonomiske situation - ud over den egentlige bevillingsafregning. I Danmarks Statistiks virksomhedsregnskab redegøres der for institutionens mål og resultater inden for tre områder: Ydelser og deres effekter, intern udvikling og ressourceanvendelse., Ydelser og deres effekter, Året 2001 har været præget af, at en række af Danmarks Statistiks nye produkter og serviceydelser skulle gøre elektronisk tilgængelige for borgerne. Blandt andet blev Statistikbanken udbygget og forbedret i forhold til brugervenlighed, og lanceret som en gratis borgerservice.. Desuden har Danmarks Statistik i det forgangne år givet alle forskere elektronisk adgang til institutionens mange data og registre., Intern udvikling, Den interne udvikling har været præget af en række udviklingsprojekter rettet mod sikring af en høj international kvalitet i statistikproduktionen, og der har desuden været lagt stor vægt på at videreudvikle mulighederne for at virksomhederne kan indberette deres oplysninger til Danmarks Statistik elektronisk., Ressourceanvendelse, Institutionen har set en fortsat tilfredsstillende udvikling i produktivitet og effektivitet. Blandt andet er der sket besparelser Danmarks Statistiks udgifter til hovedanlæg efter en større udbudsforretning, hvor driften af hovedanlægget blev overdraget til en ekstern IT-leverandør., Fra og med 2002 er Virksomhedregnskab afløst af , Årsrapport, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, 1996, Hent som pdf, Virksomhedsregnskab 2001, Kolofon, Virksomhedsregnskab, Om Danmarks Statistik, ISBN: 87-501-1244-9, Udgivet: 16. april 2002 kl. 09:30, Antal sider: 64, Kontaktinfo:, Bo Johansen, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/3469

Publikation

Publikation: Jordbrugets prisforhold 2021

Download og læs publikationen, 28. marts 2022, Jordbrugets prisforhold 2021, handler om det primære jordbrugs priser og udviklingen i priserne. Prisforholdene var volatile i 2021 med markante prisændringer både på indtægts- og omkostningssiden. Selvom vi kun er få måneder inde i 2022, er udviklingen yderligere forstærket med Ruslands invasion af Ukraine, hvilket også har stor betydning for fødevareområdet. Det gør sig bl.a. gældende for korn, hvor både Rusland og Ukraine er blandt de største eksportører til verdensmarkedet., Bytteforholdet faldt 3 pct. i 2021, Jordbrugets prisforhold 2021 følger både priserne på de produkter, som landmændene og gartnerne sælger, og de varer og tjenesteydelser mv., som de anvender i produktionen. Derudover beskrives forholdet mellem disse priser - det såkaldte bytteforhold i jordbruget., Bytteforholdet for dansk jordbrug faldt med 3 pct. sammenlignet med 2020 og er nu på samme niveau som i 2015. Det skyldes, at priserne for forbruget i produktionen steg mere end priserne for produkterne. Der var især stigende priser på foder, energi og kunstgødning. På salgssiden var det især afgørende, at prisen på svinekød, som alene vægter med 31 pct. af landbrugets salg, faldt med 16 pct. i pris i forhold til 2020., I publikationen beskrives desuden mængdeudviklingen for et udsnit af landbrugets produkter. Det giver et bredere grundlag for at indikere den aktuelle økonomiske udvikling i jordbruget., Andre udpluk fra publikationen::, Priserne på korn og raps var hhv. 18 og 22 procent højere i 2021 end i 2020., Mælkeprisen steg 6 pct. og oksekød med 9 pct. ift. 2020., Fjerkræ (æg og slagtekyllinger) faldt 3 pct. i pris ift. 2020., Gartneriprodukter steg samlet set 4 procent i pris ift. 2020., , Om publikationen, Titel, : Jordbrugets prisforhold, Emne, : , Erhvervsliv, ISBN pdf, : 978-87-501-2406-1, Udgivet, : 28. marts 2022 kl. 08:00, Antal sider, : 50, Kontakt, Mona Larsen, Telefon: 24 81 68 47, Mail: , mla@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009

https://www.dst.dk/pubomtale/38630

Publikation

Publikation: Erhvervslivet og verdensmålene 2020

Med publikationen belyser Danmarks Statistik udviklingen siden 2010 i de danske virksomheders bidrag til verdensmålene med afsæt i eksisterende statistik. Belysningen følger 14 branchegrupper og ser på økonomiske, miljømæssige og sociale forhold., Danske virksomheder er især optagede af de grønne verdensmål, Tallene viser, at erhvervslivet især er optaget af den grønne del af den brede dagsorden for bæredygtighed, som verdensmålene har sat. Der er sket fremskridt i at begrænse udledning af drivhusgasser og på at spare på energi og vand, især når der sammenholdes med den stigende værditilvækst i erhvervslivet i perioden., På de sociale områder er billedet lidt mere blandet. Der er øjensynligt sket fremskridt med at begrænse antal arbejdsulykker, mens der omvendt kan konstateres et højere sygefravær. På ligestillingsområdet viser tallene en højere grad af lige aflønning uanset køn, mens andelen af kvinder i direktioner og bestyrelser ligger uændret lavt., I publikationen er det, ud over at belyse, om det går i den retning verdensmålene peger, lagt vægt på at beskrive branchernes betydning i forhold til de enkelte mål. Eksempelvis hvad angår drivhusgasser er det helt afgørende for den samlede udvikling hvad der sker inden for fx transport og landbrug, mens andre erhverv har mindre indflydelse., Det er også søgt forklaret, hvor udviklingen kan tilskrives virksomhedernes egne beslutninger, eller hvor de snarere er et resultat af en udvikling hos andre aktører. Ligeledes peges der med eksempler på, hvor tallene på grund af særlige forhold kan give anledning til fejlfortolkning., Indholdet i publikationen er især inspireret af et arbejde i FN-organisationen UNCTAD som bl.a. beskæftiger sig med virksomheders rapportering, også om ikke-finansielle forhold., På verdensmålsplatformen , www.dst.dk/sdg, vil indikatorerne blive opdateret i takt med at der foreligger nye tal så udviklingen kan følges., Hent som pdf, Erhvervslivet og verdensmålene, Kolofon, Erhvervslivet og verdensmålene, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2362-0, Udgivet: 8. oktober 2020 kl. 08:00, Antal sider: 52, Kontaktinfo:, Ole Olsen, Telefon: 29 77 14 98

https://www.dst.dk/pubomtale/41578

Publikation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation