Søgeresultat

Trods Michelin-stjerner falder danskernes forbrug på restauranterne

Stadig flere danske restauranter kan bryste sig med en eller flere præstigefyldte Michelin-stjerne. Men når det kommer til danskernes lyst til at lægge penge på restaurationer af alle typer, ser billedet mere broget ud., 21. februar 2017 kl. 16:00 , Af , Magnus Nørtoft, Fra 2006 til 2015 er , husholdningernes gennemsnitlige forbrug på restauranter mv, . faldet med 5,7 pct., hvis man korrigerer for prisudviklingen. Forbruget toppede i 2007 og 2008, men er faldet støt siden., Der er dog stor forskel på, hvor meget , forskellige husstandstyper bruger på restauranter mv, . I 2015 spiste husstande med mindst tre voksne ude for flest penge – 20.100 kr. om året. Derefter fulgte par under 60 år uden børn, som lagde 16.700 kr. om året på mad fra restauranter mv. Enlige ældre over 60 år brugte med 5.200 kr. færrest penge på restauranterne., Hvordan folk bor kan også indikere, hvor meget de bruger på at spise ude. Husstande, som bor i ejerlejlighed og andelsbolig, spiste ude for henholdsvis 16.900 og 16.700 kr. i 2015. Dermed havde husstande i disse boligtyper det højeste forbrug på restauranter, cafeer, fastfood mv. I den anden ende af skalaen ligger personer, der bor i et lejet hus. De brugte kun 7.100 kr. i 2015 på restauranter mv., Mellem landsdelene er der også forskel, . I Region Hovedstaden betalte husstandene i gennemsnit 16.800 kr. for at spise ude i 2015. I Region Midtjylland gik 7.700 kr. af det gennemsnitlige husholdningsbudget i 2015 til restaurationsbranchen., Ser man i stedet på, hvem der bruger størstedelen af sit samlede forbrug på restauranter slår personer, der bor i et lejet værelse ud. Selvom denne gruppe kun brugte 10.300 kr. på mad udefra i 2015, brugte de med 10,3 pct. klart den største del af deres samlede forbrug på restaurationer., I forhold til andre varer er det i øvrigt blevet relativt dyrere at gå på restaurant. Forbrugerprisindekset er steget med 18,1 pct. fra januar 2006 til januar 2016, mens indekset for restaurationer mv. er steget med 28,1 pct. i samme periode. , På trods af det faldende forbrug og de stigende priser er antallet af , beskæftigede i restaurationsbranchen , steget jævnt fra 66.700 beskæftigede i 2008 til 87.000 i 2015. Disse tal omfatter ud over restaurationer, cafeer og fastfood også bl.a. catering og værtshuse., Yderligere information: Magnus Nørtoft, 39 17 31 98

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-02-21-Trods-Michelin-stjerneregn-falder-danskernes-forbrug-paa-restauranterne

Bag tallene

1.800 kunne have været omfattet af seks-år uddannelsesloftet i 2016

Næsten tre ud af fire af dem, der i 2016 kunne have været omfattet af det totale uddannelsesloft, ville også have været omfattet af det nye lempeligere uddannelsesloft., 7. februar 2017 kl. 11:19 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Uddannelsesloftet gjorde det i første omgang ikke tilladt at tage en ny videregående uddannelse, hvis man allerede havde en på samme eller højere niveau. I januar blev loftet dog revideret, så det fra sommeren 2017 er muligt at tage en ny uddannelse, når der er gået seks år, fra man afsluttede den første., En ny opgørelse fra Danmarks Statistisk viser, hvor mange der kunne være blevet påvirket af de forskellige udgaver af uddannelsesloftet, hvis det havde været gældende i 2016., I 2016 påbegyndte i alt 102.000 personer en videregående uddannelse. 2.500 af dem kunne have været omfattet af regeringens totale uddannelsesloft, idet de allerede havde en uddannelse på samme eller højere niveau. 1.800 af de personer kunne desuden være blevet omfattet, hvis det nye reviderede uddannelsesloft var trådt i kraft. Det svarer til 72 pct. af de 2.500 personer., Flest personer, der påbegyndte en mellemlang videregående uddannelse, kunne være blevet påvirket af både det tidligere og det nuværende uddannelsesloft. Små 900 af dem, der startede på en mellemlang videregående uddannelse i sommeren 2016, havde afsluttet en anden uddannelse på samme eller højere niveau i de seks år, der gik forud., Uddannelsesloftet dispenserer for en række uddannelser, hvor der er høj grad af jobsikkerhed. Udvælgelsen af disse uddannelser vurderes hvert år. I 2017 er 25 uddannelsesretninger på listen, og de er trukket fra i vores opgørelse. Opgørelsen tager ikke højde for eventuelle andre dispensationsregler. , 10 mest populære uddannelser blandt dem, der i 2016 startede på en ny uddannelse, Ny uddannelse 2016, Tidligere afsluttet uddannelse indenfor 6 år, Tidligere afsluttet uddannelse i alt, Folkeskolelærer, 129, 205, Pædagog, 90, 135, Multimediedesigner, 75, 84, Jura, bachelor, 67, 75, Sygeplejerske, 57, 88, Socialrådgiver, 56, 123, Polititjenestemand, 55, 61, Medicin, bachelor, 49, 54, Datamatiker, 44, 55, Finansøkonom, 38, 54, Studerende på videregående uddannelser, Ny uddannelse 2016, Indenfor 6 år, For mere end 6 år siden, Studerende i alt, Mellemlange videregående uddannelser, 886, 428, 32347, Bacheloruddannelser, 412, 54, 28631, Korte videregående uddannelser, 372, 151, 12951, Lange videregående uddannelser, 122, 65, 28027, Videregående uddannelser i alt, 1792, 698, 101956,  , Forbehold: , Opgørelsen dækker alene ordinære uddannelser. Ph.d’er er dog ikke med., 2016 forstås her som studieåret 2016, der går fra okt. 2015 til okt. 2016.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-02-06-i-2016-ville-1800-vaere-blevet-ramt-af-seks-aar-uddannelsesloftet

Bag tallene

Velgørenhed: Flest kvinder støtter, men mænd giver mest

I anledning af Danmarks Indsamling 2017 har Danmarks Statistik undersøgt, hvem der gav til velgørende organisationer i 2015 – og hvor meget de gav for. Indsamlingen, der sidste år indbragte 97 mio. kr. løber af stablen i morgen. Men danskerne støtter også velgørende formål resten af året., 3. februar 2017 kl. 16:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, ”Ser man på mænd og kvinder, så donerede en større andel af kvinderne, nemlig 14,7 pct., sammenlignet med blot 10 pct. af mændene i 2015. Derfor donerede kvinderne også samlet set flere penge, men zoomer vi ind på de personer, som så havde besluttet sig for at donere, så kan vi se, at de mandlige donorer i gennemsnit gav et større beløb end de kvindelige donorer – nemlig 2.427 kr. mod 2.034 kr.” Det fortæller specialkonsulent Jarl Quitzau fra "Privatøkonomi og Velfærd" i Danmarks Statistik., På lignende vis kan man gøre donationerne op fordelt på aldersgrupper for at se, hvorvidt der er en sammenhæng mellem alder og velgørenhed., ”Det er der bestemt,” siger Jarl Quitzau. ”Jo ældre man bliver, desto større beløb donerer man samlet set.”, Opgørelsen viser blandt andet, at donorer under 20 år i gennemsnit gav 518 kr. til velgørende organisationer i 2015., ”Ser man så på de donorer, der er 80 år eller ældre, så er beløbet i gennemsnit 3.105 kr.,” siger Jarl Quitzau., Bornholmere giver flest penge, Ser man på landsdelene, er der også forskel på, hvor stor en del af befolkningen, der gav til velgørenhed i 2015. 17,4 pct. af københavnerne penge til velgørenhed, mens andelen i Nordjylland var 9,8 pct., Til gengæld gav de nordjyske donorer 2.240 kr. i gennemsnit, mens københavnske bidragydere gav 1.998 kr. Til sammenligning gav en gennemsnitsdonor fra Bornholm 3.520 kr., Alt i alt blev der indberettet 1,55 mia. kr. i donationer til velgørende foreninger m.m. Dette svarer til 272 kr. pr. indbygger i Danmark i 2015.,  , Opgørelsen vedrører 2015. Alle personer med bopæl i Danmark d. 31. december 2015 indgår i opgørelsen., Det er kun donationer, der er indberettet til SKAT, som indgår i opgørelsen. Donationerne kan udelukkende indberettes af foreningerne og forudsætter, at bidragsyderen har oplyst sit CPR-nummer. De donerede beløb dækker over gaver til almenvelgørende godkendte foreninger (jf. LL §8A) og løbende ydelser til godkendte fonde og foreninger (jf. LL §12). Gaver, som engangsbeløb, kan maksimalt udgøre 15.000 kr. i 2015, mens der ikke er nogen øvre grænse for fradraget for løbende ydelser, hvor man fx binder sig til at give et månedligt beløb, så længe de ikke udgør mere end 15 procent af indkomstgrundlaget. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-02-03-velgoerenhed-flest-kvinder-stoetter-men-maend-giver-mest

Bag tallene

19 havbrug skaber cirka 14 procent af omsætningen fra produktionen af spisefisk

Gennem de seneste 9 år har omsætningen ligget stabilt på mellem 11 og 14 pct. af fiskerierhvervets og fiskeopdrætserhvervets samlede omsætning. I samme periode er omsætningen pr. havbrug næsten fordoblet., 29. august 2019 kl. 12:05 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Regeringen har for nyligt udmeldt, at der ikke skal oprettes flere havbrug i Danmark. De seneste tal viser, at der var 19 havbrug i Danmark i 2017, som tilsammen producerede op mod 14.000 ton fisk. Til sammenligning var den danske landing af spisefisk (fisk til konsum) i 2017 på cirka 317.000 ton. Opdræt af fisk i ferskvandsdambrug bidrog med ca. 40.000 ton. Dermed udgjorde produktionen fra de 19 havbrug mindre end fire procent af den samlede produktion af spisefisk i 2017. Ser man til gengæld på omsætningen, fylder havbrugene noget mere. I 2017 udgjorde omsætningen fra havbrugene næsten 14 procent af det samlede omsætning. Havbruget havde en omsætning på omkring 560 mio. kroner, mens de øvrige fiskeopdræt bidrog med knap 1 mia. kr. Værdien af de landede spisefisk udgjorde 2,5 mia. kr. , ”En af årsagerne til at havbrugene står for en relativt stor andel af den samlede omsætning er, at man i havbrugene opdrætter regnbueørred, og har et stort salg af rogn, der begge har en høj salgsværdi,” fortæller Jeppe Strandgaard Herring, der er ansvarlig for statistikkerne om havbrug.   , Omsætning fra produktion af konsumfisk, Kilde: , www.statistikbanken.dk/AKREGN, og , www.statistikbanken.dk/FIREGN1, Næsten fordobling i omsætning pr. havbrugsanlæg i siden 2009, Ser man på de enkelte havbrug var omsætning pr. anlæg lige under 16 mio. kr. i 2009. I 2017 var det tal steget til lige under 30 mio. kr. Ser man i stedet på produktionen var den 566 ton i 2009 og 729 ton i 2017, hvilket svarer til en stigning på lidt under 30 procent., Produktion i ton og kroner pr. havbrug, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, Produktion, ton, 566, 642, 672, 825, 837, 682, 780, 654, 729, Omsætning, mio. kr., 15,9, 20,4, 22,5, 25,5, 27,9, 21,7, 23,2, 24,8, 29,6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/AKREGN, Jeppe Strandgaard Herring har leveret data til denne artikel. Hvis du har spørgsmål til disse, er du meget velkommen til at kontakte ham på , JHR@dst.dk, eller 3917 3325., Har du lyst til at læse mere om fiskeri og akvakultur, se da publikationen ”, Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur 2017, ”.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-08-29-19-havbrug-skaber-ca-14-procent-af-omsaetningen

Bag tallene

Prinsesse Athena fylder fem: Prinser og prinsesser påvirker børnenavnes popularitet

Ankomsten af både Prins Felix, Prinsesse Isabella, Prins Vincent og senest Prinsesse Athena kan have påvirket navnetrenden, men effekten varierer., 24. januar 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Det er i dag fem år siden, at kongehuset senest blev udvidet, da Prins Joachim og Prinsesse Marie blev forældre til deres andet fællesbarn, Prinsesse Athena. Samme år, 2012, blev yderligere fem piger navngivet Athena. Allerede året efter blev det beskedne antal mere end fordoblet med 13 nyfødte piger ved navn Athena i 2013. Seneste opgjorte år er 2015, hvor 14 piger fik samme navn. Derudover har 10 piger fået fornavnet i første halvår af 2016., Og udviklingen vil muligvis fortsætte med at stige. Dette kan man i hvert fald ledes til at tro, hvis man ser på tidligere populære royale navne. Mens hverken Prins Christian eller hans fætter Prins Henrik påvirkede deres navnes popularitet, så har både Isabella, Vincent, Nikolai og særligt Felix været mere populære navne til nyfødte i årene efter de royale barnedåb., Sidstnævnte fik 47 danske navnefæller i løbet af fødeåret, 2002. Antallet af nyfødte med navnet Felix steg støt til 335 i 2013, hvor navnets popularitet toppede. Stigningen svarer til næsten en syvdobling. Siden da faldt navnets popularitet to år i træk, og i 2015 fik 304 nyfødte drenge altså navnet Felix., Efter Prins Nikolais fødsel i 1999 steg navnets popularitet blandt nyfødte også. Denne gang fra 57 i fødeåret til 140 i 2001. Siden 2008 har antallet af nyfødte ved navn Nikolai ligget under 50 årligt, mens to af de øvrige stavemåder, Nikolaj og Nicolai, har været mere hyppigt anvendt i samtlige år, siden Danmarks Statistik begyndte at opgøre nyfødtes navne i 1985., Muligvis har også Prinsesse Isabella haft indflydelse på sit navns popularitet. Dog skal man tage det forbehold, at navnet Isabella steg år for år, i de ni år til og med prinsessens fødsel i 2007. Dét år fik yderligere 398 piger navnet, der fortsatte med at stige i popularitet tre år i træk til 662 i 2010. Siden da er antallet af nyfødte med navnet Isabella dalet gradvist til 369 i 2015., Forskel på royale tvillingers navnetrend, Da Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary fik tvillinger i 2011 faldt navnevalgene på Vincent og Josephine. Mens Vincent blev mere og mere almindeligt år for år og gik fra 29 i 2011 til 114 i 2015, så oplevede det mere brugte fornavn Josephine kun en lille stigning det første år efter fødslen, hvorefter det faldt igen. Ligesom tilfældet er for fætter Nikolai, så må Prinsesse Josephine sande, at en alternativ stavemåde er mere populær i Danmark. Således er Josefine, altså med f i stedet for ph, blevet tildelt til flere nyfødte piger lige siden 1985.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-01-24-prinsesse-athena-fylder-fem

Bag tallene

Sol eller sne: Vinterferien deler danskerne

I februar 2017 tog danskerne på omkring 462.000 lange ferierejser til udlandet. De fem mest populære destinationer deler sig mellem sne og ski (59 pct.) og sol og strand (41 pct.)., 22. januar 2019 kl. 8:00 , Af , Presse, Vinterferien og februar er højsæson for rejselystne danskere. I 2017, hvor de seneste opgørelser er fra, var Spanien (inklusive De Kanariske Øer) med 82.000 lange ferierejser den mest populære destination, når danskerne rejste til udlandet på vinterferie. Spanien (inklusive De Kanariske Øer) stod for 18 pct. af udlandsrejserne den måned. , En anden populær solbeskinnet destination var Thailand, som med 31.000 rejser stod for 7 pct. af udlandsrejserne. , Fakta: Lange ferierejser , Danmarks Statistiks , rejsestatistik , skelner mellem korte og lange ferierejser. Lange ferierejser dækker over rejser af en varighed på mindst fire overnatninger, mens korte ferierejser er på mindre end fire overnatninger. ,  Figur 1. Danskernes top 5 rejsedestinationer i udlandet. Februar 2017, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/FF1, Anm: Spanien er inklusive De Kanariske Øer , Anm 2: Kun rejser med mindst fire overnatninger er medtaget. , For skiløberne var Østrig, Sverige og Norge favoritdestinationer. Der var 70.000 lange ferierejser til Østrig (15 pct. af ferierejser til udlandet den måned), 50.000 lange ferierejser til Sverige (11 pct.) og 44.000 til Norge (10 pct.). , Skolernes vinterferie varer en uge, hvilket stemmer godt overens med den gennemsnitlige opholdslængde på danskernes favoritdestinationer i udlandet, som alle - med undtagelse af Thailand- er mellem 6 og 8 dage (illustreret ved den grønne cirkel i figur 1). Rejserne til Thailand varer gennemsnitligt 15 dage, hvilket er noget længere end de øvrige populære vinterferiedestinationer. , Fakta: Sådan rejser danskerne på lange ferierejser i udlandet, Fly 71pct., Bil 21 pct., Bus 4 pct., Skib 2 pct., Tog 1pct. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FF3, Mere end hver fjerde lange ferierejse i vinterferien var i Danmark, Ud over de 462.000 udlandsrejser med mindst fire overnatninger var der i februar 2017 også 172.000 rejser med Danmark som feriedestination. Dette svarer til, at 27 pct. af samtlige lange ferierejser blev holdt på dansk grund i vinterferien 2017.  Den gennemsnitlige opholdslængde for ferien i Danmark var 7 dage. , Figur 2. Rejser med mindst fire overnatninger. Februar 2017, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/FF1, Ferierejser i februar 2017, Destination, Antal rejser, Opholdslængde (antal dage), Alle, 633.245, 9, Danmark, 171.556, 7, Spanien, 82.308, 8, Østrig, 70.083, 7, Sverige, 50.286, 7,  Norge, 44.416, 6,  Thailand, 31.135, 15,  Øvrige lande, 183.461,  Spørgsmål om tal i denne artikel kan rettes til fuldmægtig Else-Marie Rasmussen på  , Tlf.: 39 17 33 62, emr@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-01-21-sol-eller-sne-vinterferien-deler-danskerne

Bag tallene

Hver niende danske mand dyrker Tour de France-sporten landevejscykling (opdateret)

Den typiske landevejs-cyklist er mand, mellem 50-69 år og fra Syd- eller Vestjylland. Sporten er mindre populær blandt kvinder og unge mennesker. , 23. juli 2018 kl. 15:00 - Opdateret 5. juli 2019 kl. 15:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Artiklen er opdateret med nyere tal for idrætsorganisationernes medlemstal.,  , Landevejscykling er en populær aktivitet blandt danskere. Således svarer 8 pct. af voksne danskere i spørgeskemaundersøgelsen , ’Danskernes motions- og idrætsvaner, ,’  at de inden for de sidste 12 måneder regelmæssigt har dyrket landevejscykling. , Dermed indtager sporten sammen med gymnastik 6. pladsen på listen over de hyppigst udøvede idrætsaktiviteter blandt voksne danskere. Undersøgelsen , ’Danskernes motions- og idrætsvaner,  foretages hver fjerde år, og fandt sidste gang sted i 2016. Undersøgelsen indeholder de nyest tilgængelige tal om danskernes motions- og idrætsvaner., Top 10 idrætsaktiviteter blandt voksne danskere. 2016, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/idrvan01, og , Idrættens Analyseinstitut, . Undersøgelsen gennemføres hver fjerde år og spørger: Hvilke former for sport/motion har du dyrket regelmæssigt inden for de seneste 12 måneder?, Ifølge undersøgelsen er der en del flere mænd, end der er kvinder, som regelmæssigt trækker i cykeltøjet og rammer de danske landeveje. 11 pct. af de danske mænd dyrker landevejscykling regelmæssigt, mod 5 pct. af kvinderne. , Interessen for at bruge fritiden på et cykelsæde og taktikker for reduktion af vindmodstand stiger desuden med alderen, helt op til folk runder de 69 år, hvorefter interessen falder igen. , Således er sporten mest populær blandt de 50-69 årige, hvor 10 pct. dyrker sporten, skarpt forfulgt af de 30-49 årige, hvor 8 pct. gør det. Mindst populær er landevejscykling blandt de 16-19 årige, hvor 4 pct. svarer, at de dyrker sporten, efterfulgt af de 20-29 årige, hvor 5 pct. har dyrket landevejscykling inden for de seneste 12 måneder.  , Voksne danskere som dyrker landevejscykling fordelt på køn og alder. 2016,  Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/idrvan01, og Idrættens Analyseinstitut, POPULÆR SPORT I VEST- OG SYDJYLLAND, En anden indikation på hvor populær landevejscyklingen er, kan ses af antallet af medlemmer i idrættens organisationer. , Idrætsorganisationer for cykling har mest vind i sejlene i landsdelen Vestjylland, hvor der er 13 medlemmer af cykel-idrætsorganisationer pr. 1.000 indbygger. Vestjyderne bliver skarpt forfulgt af sønderjyderne, hvor knap 11 pr. 1.000 indbygger dyrker organiseret cykelsport i landsdelen. , Den enkelstående kommune, som har flest cykel-entusiaster pr. indbygger er sønderjyske Fredericia, hvor 25 borgere for hver tusind dyrker organiseret cykelsport. Af de Vestjyske kommuner ligger Herning i top med 17 medlemmer pr. 1.000 indbygger. , Medlemmer af cyklist-idrætsorganisationer pr. 1.000 indbygger. 2018, Kilde: , www.statistikbanken.dk/IDRAKT01, Anm: Private cykelklubber indgår ikke i statistikken.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-07-18-hver-niende-danske-mand-dyrker-tour-de-france-sporten-landevejscykling

Bag tallene

Analyser: Hvad kendetegner ejere af huse på tvangsauktion?

Tvangsauktioner er forbundet med, at ejerne af fast ejendom er endt i en vanskelig økonomisk situation, men hvad karakteriserer ellers ejere af huse på tvangsauktion? I hvilken grad er der forskel på ejere af huse på tvangsauktion, husejerne generelt og hele befolkningen?, Denne analyse ser nærmere på ejerne af de enfamiliehuse, der kom på tvangsauktion i 2020. Analysen undersøger blandt andet, hvor længe ejerne havde ejet huset inden tvangsauktionen. Analysen undersøger endvidere familietypen, familiens socioøkonomiske status, uddannelsesniveau samt indkomst og nettoformue/-gæld., Analysens hovedkonklusioner:, I 2020 havde 86 pct. af husene på tvangsauktion haft samme ejer i mere end 5 år. Blandt huse generelt var det samme tilfældet for 74 pct. I gennemsnit havde en ejer med hus på tvangsauktion i 2020 haft sin bolig i 15 år, hvilket også gjorde sig gældende for husejerne generelt., 66 pct. af familierne med huse på tvangsauktion i 2020 var af familietypen enlig, dvs. familien bestod af én voksen. Til sammenligning var andelen af enlige 27 pct. blandt husejerne generelt og 55 pct. blandt alle familier i befolkningen., Ejere af huse på tvangsauktion er i højere grad end andre overgået til at være enlige fra 2017 til 2020. Blandt familier med huse på tvangsauktion i 2020 var andelen af enlige 56 pct. i 2017, mens den var steget til 66 pct. i 2020. Både for husejerne og befolkningen generelt er der kun mindre forskelle på fordelingen på familietyper i 2017 og 2020., For familier med huse på tvangsauktion i 2020 havde 15 pct. status som arbejdsløse (inkl. dagpengemodtagere), mens kun 8 pct. af disse familier havde samme status i 2017. Blandt husejerne og i befolkningen generelt var stigningen i andelen af arbejdsløse (inkl. dagpengemodtagere) under 0,5 procentpoint i perioden til hhv. 2 pct. for husejerne og 7 pct. for familier i befolkningen., 12 pct. af familierne med et hus på tvangsauktion i 2020 havde en nettogæld på mere end 0,5 mio. kr. Blandt alle husejere og i befolkningen generelt var der tilsvarende 1 pct., der i 2020 havde en nettogæld på mere end 0,5 mio. kr. Nettogælden omfatter bl.a. den beregnede markedsværdi af fast ejendom, pensionsformue samt gæld til kreditforeninger og pengeinstitutter., Hent som pdf, Hvad kendetegner ejere af huse på tvangsauktion?, Kolofon, Hvad kendetegner ejere af huse på tvangsauktion?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 9. november 2022 kl. 08:00, Nr. 2022:11, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/50040-hvad-kendetegner-ejere-af-huse-paa-tvangsauktion

Analyse

Nyt fra Danmarks Statistik: Grønne varer og tjenester

Viser 1 - 12 af 12, 24.2.2026, Grøn omsætning stiger igen efter lille dyk i 2023, Efter et fald på 11 mia. kr. fra 2022 til 2023 steg omsætningen af grønne varer og tjenester med 15 mia. kr. til 307 mia. kr. i 2024., Periode: 2024,  , 22.11.2024, Flere grønne jobs - især inden for videnservice, Der var flere beskæftigede med grønne varer og tjenester i 2023 end året før. Antallet af beskæftigede, opgjort som årsværk, er vokset fra ca. 84.000 i 2022 til ca. 88.50 ..., Periode: 2023,  , 28.11.2023, Øget grøn omsætning - dog ikke i vindindustrien, Omsætningen af grønne varer og tjenester steg til 306 mia. kr. i 2022 mod 275 mia. kr. i 2021, dvs. en stigning på 11 pct. i løbende priser. Det er på niveau med stigning ..., Periode: 2022,  , 9.11.2022, Stigning i genanvendelse og materialebesparelser, Den samlede omsætning af grønne varer og tjenester udgjorde i 2021 knap 280 mia. kr., hvilket er 11 pct. højere end i 2020. Tallene er opgjort i løbende priser og en del ..., Periode: 2021,  , 15.11.2021, COVID-19 gav lille knæk i grøn industriproduktion, Den samlede omsætning af grønne varer og tjenester udgjorde i 2020 knap 251 mia. kr. Det er 1 pct. mindre end i 2019, men dog 26 pct. mere end i 2015. Faldet i 2020 skyld ..., Periode: 2020,  , 19.11.2020, Vækst i ressourcebesparende aktiviteter, Den samlede omsætning af grønne varer og tjenester udgjorde i 2019 knap 247 mia. kr. Det er 7 pct. mere end i 2018 og 24 pct. mere end i 2015. Den største del af omsætnin ..., Periode: 2019,  , 22.11.2019, Flere grønne varer og tjenester, men ikke i 2018, Omsætningen af grønne varer og tjenester udgjorde i 2018 ca. 228 mia. kr., hvilket er lidt mindre end i 2017, men 15 pct. højere end i 2015. I, Periode: 2018,  , 5.11.2018, Stigende eksport af grønne varer og tjenester, Danske virksomheder eksporterede i 2017 grønne varer og tjenester for næsten 81 mia. kr., hvilket er en klar stigning sammenlignet med de foregående år., Periode: 2017,  , 6.11.2017, Produktion inden for grøn energi stiger, Salget af grønne varer og tjenester inden for produktion af energi fra fornybare kilder steg med 14 pct. fra 2015 til 2016., Periode: 2016,  , 26.10.2016, Mange erhverv bidrager til grøn omstilling, Omsætningen af markedsbaserede grønne varer og tjenester er opgjort til 192 mia. kr. for 2015 med 71 pct. relateret til ressourcebesparelse og 29 pct. til miljøbeskyttels ..., Periode: 2015,  , 27.10.2015, 59.000 grønne arbejdspladser, I 2014 var 59.000 beskæftiget med at producere grønne varer og tjenester, omregnet til fuldtidsarbejdspladser. Det er en stigning på 900 i forhold til året før., Periode: 2014,  , 27.10.2014, Grønne varer og tjenester for 165 mia. kr., Den samlede omsætning af grønne varer og tjenester var 165 mia. kr. i 2013. "Grøn" vil i denne sammenhæng sige, at man enten sparer på ressourcer som energi, vand m.m. el ..., Periode: 2013,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=1807

Statistikdokumentation: Regnskabsstatistik for fiskeri

Kontaktinfo, Fødevareerhverv , Charlotte Spliid Hansen , 29 41 97 76 , CHH@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Regnskabsstatistik for fiskeri 2023 , Tidligere versioner, Regnskabsstatistik for fiskeri 2022, Regnskabsstatistik for fiskeri 2021, Regnskabsstatistik for fiskeri 2020, Regnskabsstatistik for fiskeri 2019, Regnskabsstatistik for fiskeri 2018, Regnskabsstatistik for fiskeri 2017, Regnskabsstatistik for fiskeri 2016, Regnskabsstatistik for fiskeri 2015, Regnskabsstatistik for fiskeri 2014, Regnskabsstatistik for fiskeri 2013, Regnskabsstatistik for fiskeri 2012, Formålet med regnskabsstatistik for fiskeri er at belyse økonomien i fiskeriet. Statistikken anvendes til opgørelser og prognoser, samt som grundlag for indberetninger af økonomiske oplysninger for fiskeriet til EU (DG Mare). Statistikken er tidligere udarbejdet af Fødevareøkonomisk Institut (under skiftende navne) siden 1996. Siden 1. januar 2009 er opgørelsen varetaget af Danmarks Statistik., Indhold, Regnskabsstatistik for fiskeri er en årlig opgørelse af økonomien i det erhvervsfiskeri, der drives fra dansk registrerede fiskerfartøjer. Statistikken er baseret på regnskaber fra fartøjer og grupperes efter fartøjslængde og fiskerityper., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Fiskeriregnskaberne indsamles årligt fra fiskernes revisorer. De indberettede regnskaber gennemgås og testes. Når samtlige indberettede regnskaber er godkendt til statistikbrug, anvendes de godkendte regnskaber (stikprøven) sammen med registerdata for hele populationen til simulering af individuelle regnskaber for de enheder i populationen, som ikke er i stikprøven. Det komplette datasæt med regnskaber for alle enheder flettes med registerdata til beregning af grupperingsvariable for statistikken., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for ministerier, forskere og erhvervet til økonomiske analyser af fiskeriet. Desuden anvendes data ved indberetning af økonomiske oplysninger for fiskeriet til EU., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på en stikprøve, og resultaterne er derfor behæftet med usikkerhed. Præcisionen er afhængig af stikprøvens dækning, derfor er udvælgelsesandelen størst for store virksomheder. Det tilstræbes, at de 100 største virksomheder altid indgår i stikprøven, og at ca. 80 pct. af den samlede omsætning dækkes af virksomhederne i stikprøven. Usikkerheden er størst for investeringer, eftersom fx udskiftning af et fartøj kan betyde, at fiskerivirksomheden ophører, og det nye fartøj indgår i et andet, måske nyoprettet fiskeriselskab., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken tilstræbes udgivet som planlagt, hvilket er senest ét år efter referenceårets afslutning. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Regnskabsstatistik for fiskeri er udarbejdet efter samme principper som regnskabsstatistik for - landbrug, - gartneri og - akvakultur. Regnskabsstatistik for fiskeri er udarbejdet årligt fra 1996. Der er seriebrud for 2022, som følge af ændring i beregningsgrundlaget for tærskel niveau, samt et nyt og forbedret grundlag for klassifikation af hvilke fiskerityper fartøjerne grupperes i. Der er også seriebrud for 2001, som følge af ændret opgørelse for partshavere, samt for 2009 og igen for 2012 som følge af forbedringer i opgørelsen af kapitalværdien af fiskekvoter., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnet , Fiskeri og akvakultur, . Se mere på , emnesiden for fiskeri, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/regnskabsstatistik-for-fiskeri

Statistikdokumentation