Søgeresultat

Statistikdokumentation: Ressourceproduktivitet (Afsluttet)

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø , Ingeborg Vind , 24 83 51 49 , INV@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ressourceproduktivitet 2018 , Tidligere versioner, Ressourceproduktivitet 2017, Ressourceproduktivitet 2016, Ressourceproduktivitet 2014, Virksomhedernes vareforbrug og produktion 2013, Virksomhedernes vareforbrug og produktion 2012, Formålet med statistikken er at belyse hvordan ressourcerne anvendes i produktionen. Statistikken anvendes til at analysere bæredygtighed og koblinger mellem ressourceforbrug og produktion. Statistikken er medfinansieret af Erhvervsstyrelsen og blev offentliggjort første gang i januar 2015 med sammenlignelige tal for perioden 2002 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af en række mål for ressourceproduktivitet opgjort på branche- og varegruppeniveau. Statistikken belyser hvor meget input af forskellige varer som bruges i forskellige brancher, og sætter det i forhold til hvor meget produktion og bruttoværditilvækst der skabes i de samme brancher. Energi- og affaldsintensiteterne belyser hvor meget energi der bruges og hvor affald der skabes pr produktionsenhed i forskellige brancher. Statistikken udarbejdes i tilknytning til det grønne nationalregnskab for Danmark. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles fra eksisterende statistikker i Danmarks Statistik. Det indsamlede data gennemgår konsistenskontroller og kontrol af tidsserierne, men primært er data allerede kvalitetssikret i de bagvedliggende statistikker. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er medfinansieret af Erhvervsstyrelsen og Miljøstyrelsen, som også er blandt statistikkens vigtige brugere. Derudover vil den kunne bruges af andre med interesse for at analysere forholdet mellem ressourceforbrug og produktion, fx for at belyse spørgsmål om bæredygtighed., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Generelt er tallene mest sikre på de mest aggregerede niveauer, mens tal for detaljerede varegrupper og brancher skal fortolkes med varsomhed., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken er udkommet punktligt, men med relativt lang tid mellem udgivelsestid og referenceår. Det sidste skyldes afhængighed af Nationalregnskabet i sin endelige version for året ('novemberversionen'). Statistikken offentliggøres normalt i november - for RP01, RP02 og RP05 er det 11 måneder efter referenceårets udløb. For RP03 og RP06 er det 1 år og 11 måneder., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er fuldt sammenlignelig over tid, hele den offentliggjorte tidsserie er opgjort med samme metode. Statistikkens vigtigste serier bygger på Nationalregnskabet og er dermed sammenligneligt med dette., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Grøn økonomi, . Statistikken udarbejdes i tilknytning til det grønne nationalregnskab, som kan følges på , dst.dk/groentNR, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ressourceproduktivitet--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Udsatte børn og unge (Afsluttet)

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Annesofie Thorup Olesen , AFT , aft@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Udsatte børn og unge 2018 , Tidligere versioner, Formålet med statistikken er at belyse hjælpeforanstaltninger ydet til udsatte børn og unge og deres familier, som har et behov for særlig støtte, i henhold til udvalgte paragraffer i Lov om Social Service samt disse børn og unges sociale trivsel. Hjælpeforanstaltninger dækker over anbringelse uden for hjemmet samt forebyggende foranstaltninger såsom aflastningsophold, fast kontaktperson m.fl. Statistikken er udarbejdet siden 1976, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2007 og frem., Indhold, Statistikken om udsatte børn og unge er en årlig opgørelser af antal forebyggende foranstaltninger, offentlige udgifter i mio. kr. til udsatte børn og unge, udsatte børn og unge i pct. af befolkningen (0-22 år), samt udsatte børn og unges uddannelse, sociale trivsel og misbrug og kriminalitet. Statistikken fordeles bl.a. på alder og køn, foranstaltning samt geografisk på kommuner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles fra landets 98 kommuner . Data samles i et forløbsregister, der indeholder alle personer der på et eller andet tidspunkt, i løbet af deres første 23 leveår, har modtager støtte efter Servicelovens pargraffer. De indberettede oplysninger valideres og suppleres med data fra Danmarks Statistiks befolknings-, kriminalitets- og uddannelsesstatistikker., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Myndigheder og offentlige institutioner og befolkningen anvender indikatorerne til analyser, forskning, debar etc. Årligt bliver statistikken og udvikling i metode osv. præsenteret på Danmarks Statistiks brugerudvalg. Indikatorerne bruges også til at følge op på regeringens opstillede sociale mål, så som "Færre udsatte unge skal begå kriminalitet" og "Flere udsatte unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse". , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Forskelle i kommunernes sagssystemer betyder, at kommunerne ikke registrerer oplysninger om udsatte børn og unge helt ensartet og systematisk. Så hvad der i en kommune konteres på en paragraf - vil måske i en anden kommune blive registreret under en helt anden paragraf. Det vides ikke, hvor stor denne fejlkilde er eller hvor meget det påvirker statistikkens præcision. Ungepålæg (§57b) og Forældrepålæg(§57a) er underestimeret, da disse ikke indberettes direkte i DUBU (fagsystem). §11 er ligeledes underestimeret, idet der ikke er særskilt journalpligt tilknyttet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkens hovedtal om anbringelser og forebyggende foranstaltninger udkommer senest 1. september i det efterfølgende kalenderår. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1977, men på grund af større lovændringer i henholdsvis 1985, 1993 og 2006 er statistikken ikke direkte sammenlignelig gennem hele perioden. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Støtte til udsatte børn og unge, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Udsatte børn og unge, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Årbog, og i , Statistisk Tiårsoversigt, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udsatte-boern-og-unge--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Handel med patenter og andre IP-rettigheder (Afsluttet)

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur , Ole Olsen , 29 77 14 98 , OLO@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Handel med patenter og andre IP-rettigheder 2017 , Tidligere versioner, Handel med patenter og andre IP-rettigheder 2014, Handel med patenter og andre IP-rettigheder 2013, Statistikken belyser omfanget af og udviklingen i danske virksomheders handel med og brug af patenter, varemærker, design og brugsmodeller - Intellectual Property Rights (IPR). Statistikken blev etableret i 2008 i samarbejde med Patent- og Varemærkestyrelsen., Indhold, Statistikken indeholder informationer om handel med rettigheder, ligesom der er spørgsmål om virksomhedernes administration og anvendelse af disse rettigheder. Frivillige spørgsmål vil i varierende omfang blive inddraget i de enkelte års undersøgelser., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles årligt ud fra en stikprøve af virksomheder på ca. 3.000 af omtrent 17.000 virksomheder med mere end 10 fuldtidsbeskæftigede. Disse er grupperet i 45 strata, hver underopdelt i 2 strata. (prioriterede/ikke prioriterede virksomheder) Der beregnes simple vægte på baggrund af antal virksomheder, i alt N (i de enkelte strata), delt med antal udvalgte og besvarende virksomheder. Store udsving i aktiviteterne på størrelsesgruppe eller indenfor ressourceområde, undersøges for indberetninger, der pga. opregningsvægt har afgørende indflydelse på de endelige resultater., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken dækker nogle af de data som brugerne efterspørger. Der er et et udækket behov for at kende værdien af de undersøgte handler. Denne oplysning hentes ikke hos virksomhederne, ligesom der ikke spørges til antallet af de enkelte handelstyper. Patent- og Varemærkestyrelsen og erhvervsorganisationer er blandt de vigtigste interessenter., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Opgørelsen af handlede rettigheder er i nogle tilfælde baseret på et skøn fra respondentens side, og det opregnede tal vil derfor være behæftet med nogen usikkerhed. Dertil kommer usikkerhed som følge af at der er tale om en stikprøve., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer årligt og som planlagt, senest et år efter referenceåret., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Patent- og varemærkestyrelsen udarbejder statistik om ansøgninger til IP-rettigheder og har i øvrigt oplysninger om aktive rettigheder., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken er udgivet én gang i Nyt fra Danmarks Statistik (tillæg) i 2008 om , Handel med patenter og andre IP-rettigheder, med tal for 2007. Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Innovation og patenter, og indgår i publikationen , Innovation og forskning, fra Danmarks Statistik., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/handel-med-patenter-og-andre-ip-rettigheder--afsluttet-

Statistikdokumentation

Indvandrere fylder stadig mere i alle brancher

Andelen af beskæftigede, som er indvandrere, er steget hvert år siden 2008, og var højere i alle større brancher i 2018 end i 2012. I seks brancher var mere end hver femte indvandrer i 2018., 5. august 2020 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, En stadig større andel af de beskæftigede i Danmark er indvandrere. I 2008 var 7,3 pct. af de beskæftigede indvandrere, mens det gjaldt for 10,9 pct. i 2018. Det svarer til, at 207.000 beskæftigede i Danmark i 2008 var indvandrere, mens tallet i 2018 var 315.000., ”Dermed er både andel og antal højere end nogensinde. Stigningen er i øvrigt sket både blandt indvandrere med vestlig- og med ikke-vestlig baggrund,” siger chefkonsulent, Pernille Stender, Danmarks Statistik., Andelen af indvandrere varierer imidlertid brancher i mellem, viser tal for Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik; , statistikbanken.dk/ras311, Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november, I seks brancher er mere end hver femte indvandrer, I samtlige brancher med mere end 10.000 beskæftigede i 2018 var andelen af indvandrere højere i 2018 end i 2012, hvorefter antallet af beskæftigede begyndte at stige igen efter finanskrisen. I seks brancher var mere end hver femte beskæftigede i 2018 indvandrer. Andelen var størst i brancherne Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere (36 pct. af de beskæftigede), Slagterier (32 pct.) samt Lokaltog, bus og taxi mv. (29 pct.). Også i Restauranter (28 pct.), Hoteller mv. (23 pct.) samt Frisører, vaskerier og andre serviceydelser (22 pct.) var mere end hver femte beskæftigede indvandrer i 2018. , Kilde: Danmarks Statistik; , statistikbanken.dk/ras311, Anm.: Figuren dækker brancher med relativt flest indvandrere, hvor der var mindst 10.000 beskæftigede i 2018. Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Få brancher med stor andel af ikke-vestlige indvandrere, I de fleste brancher med relativt mange indvandrere er fordelingen mellem indvandrere med vestlig- og ikke-vestlig baggrund nogenlunde ligelig. Men i brancherne Lokaltog, bus og taxi mv. samt Frisører, vaskerier og andre serviceydelser er der væsentligt flere beskæftigede indvandrere med ikke-vestlig baggrund end med vestlig. Det samme gælder til dels også for brancherne Restauranter og Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere., Kilde: Danmarks Statistik; , statistikbanken.dk/ras311, Anm.: Figuren dækker brancher med relativt flest indvandrere, hvor der var mindst 10.000 beskæftigede i 2018. Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Pernille Stender, chefkonsulent, psd@dst.dk, 39 17 34 04.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-03-10-Stoerre-andel-med-indvandrerbaggrund-er-i-beskaeftigelse

Bag tallene

ADAM Oktober 2020 (Okt20) afløser ADAM Juni 2019 (Jun19)

22. april 2021 kl. 0:00 - Opdateret 29. april 2021 kl. 0:00 ,  , ADAM Oktober 2020 (Okt20) afløser ADAM Juni 2019 (Jun19), 22-04-2021 (Opdateret 29-04-2021), Håndtering af Covid-19 og konjunkturrenset arbejdsudbud, I forhold til forgængeren Jun19 er forbrugssystemet ændret, så det er til at indregne de omlægninger i privatforbruget, , som Covid-krisen har skabt, herunder udfaldet i turistindtægter og udgifter. I forhold til beta-versionen af Okt20 opgøres arbejdsmarkedsbalancen  nu også ud fra konjunkturrensede variabler, så de faktiske værdier kan beskrives som konjunkturbetingede afvigelser til de konjunkturrensede niveauer., Tag for eksempel bruttoledigheden som rate, , bulb, . Modellen har i forvejen en langsigtet rate, bulbw, der indgår i lønrelationen. Til Okt20 er der lavet en konjunkturrenset variabel , bulbw_s, , som i den historiske periode er fastlagt med et HP-filter. Ved modelberegning på den fremskrevne periode tilpasses , bulbw_s, af en fejlkorrektionsligning, så den rammer lønrelationens langsigtsrate, Nedenstående figur illustrerer, at den konjunkturrensede ledighed bulbw_s (blå kurve) har et glattere forløb end lønrelationens variabel bulbw, og at der på sigt gælder , bulb=bulbw=bulbw_s., Faktisk, langsigtet og konjunkturrenset ledighed, bulb, bulbw, og bulbw_s, Det konjunkturrensede arbejdsmarkedsregnskab har givet nye variabler og nye ligninger, men det har ikke påvirket modellens marginale egenskaber. Formålet har været at udvide modellen med konjunkturrensede variabler og tilhørende ligninger uden at ændre ved de eksisterende ligninger. Det er dog valgt at omformulere relationen for uddannelsessøgende for at gøre det muligt at adskille konjunktur og niveau., Øvrige ændringer omfatter, at de nationalregnskabsmæssige ligninger for boligkapitalen er blevet omformuleret, så stormskader og prismæssig omvurdering indgår eksplicit. Det er en teknisk omformulering, som ikke ændrer modellens egenskaber. I forhold til betaversionen er faktorblok og prisrelationer blevet reestimeret uden nævneværdige ændringer i modellens egenskaber., Okt20 har kraftigere konjunktureffekter end forgængeren Jun19, fordi år-til-år ændringen i privatforbruget er indsat som ekstra variabel i den estimerede ligning for boligkapitalen. Så scenarier, der øger privatforbruget, fx via den reale disponible indkomst, har fået større effekt på boliginvesteringen. Det fører til, at første års effekten på BNP typisk er større i Okt20 end i Jun19. , Læs mere om ændringerne i Okt20 her  , Vedrørende modelversion, , , Ligningsbrowser, , , Førsteårseffekter,  og , Standardmultiplikatorer

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2021/adam-ktober-2020-afloeser-adam-juni-2019

Stigende antal virksomheder har svært ved at rekruttere it-specialister

Antallet af virksomheder, der har vanskeligt ved at rekruttere it-specialister, vokser. Det viser netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik., 25. januar 2018 kl. 13:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Andelen af virksomheder, der havde vanskeligt ved at rekruttere it-specialister, er steget fra 51 til 61 procent på bare ét år., Det viser publikationen , It-anvendelse i virksomheder 2017, , som Danmarks Statistik offentliggjorde torsdag morgen., ”Særligt virksomheder i informations- og kommunikationsbranchen har vanskeligt ved at rekruttere it-specialister,” forklarer specialkonsulent Gitte Frej Knudsen, der er forfatter til rapporten., Blandt virksomheder i denne branche er der 73 procent, der havde vanskeligt ved at rekruttere it-specialister. Til sammenligning var andelen 64 pct. året før., Danske virksomheder er EU’s mest digitaliserede, Rapporten viser, at andelen af danske virksomheder, der har en høj eller meget høj digitaliseringsgrad ligger på 42 procent, hvilket er EU’s højeste niveau., Den høje grad af digitalisering skyldes, at danske virksomheder i højere grad gør brug af basisteknologier, end andre europæiske lande gør., Ser man i stedet på brugen af avancerede teknologier som for eksempel Big Data, så er Danmark ikke med helt så langt fremme som andre lande, vi typisk sammenligner os med., Ifølge nyeste tal analyserer 12 procent af danske virksomheder Big Data, mens 19 procent af virksomhederne i Nederlandene analyserer Big Data. , Sammenhæng mellem high tech og ansattes uddannelsesniveau, It-anvendelse i virksomheder 2017, viser endvidere, at der blandt danske virksomheder, er en sammenhæng i mellem brugen af avancerede teknologier og de ansattes uddannelsesniveau., I virksomheder, der anvender avancerede teknologier, har 25 procent af medarbejderne en lang eller mellemlang videregående uddannelse. Til sammenligning er andelen 13 procent blandt virksomheder, der ikke anvender avancerede teknologier., Denne forskel skyldes bl.a., at de store virksomheder mest anvender de avancerede teknologier, og generelt har de store virksomheder flere højtuddannede ansatte., Større andel af ansatte med tekniske uddannelser i high tech virksomheder, 20 pct. af de ansatte i virksomheder med avancerede teknologier havde en teknisk uddannelse – dette dækker både over ansatte med erhvervsfaglig – og mellemlang/lang videregående uddannelse. Til sammenligning havde 11 pct. af de ansatte en teknisk uddannelse i virksomheder uden avancerede teknologier., Hvis du ønsker, at vide mere om virksomhedernes anvendelse af it, kan du læse , publikationen, , der også beskriver undersøgelsens afgrænsning og metode. Eventuelle spørgsmål kan rettes til specialkonsulent Gitte Frej Knudsen via , gfk@dst.dk, eller tlf.: 39 17 31 19. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-01-25-Stigende-antal-virksomheder-har-svaert-ved-at-rekruttere-it-specialister

Bag tallene

Stigende boligpriser udjævnes af lave renter

Selvom prisen på ejerboliger i Danmark generelt er steget, er de relative omkostninger ved at eje bolig faldet markant fra 2009 til 2016. , 29. september 2017 kl. 18:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Boligpriserne i Danmark er stigende og ligger nu generelt over niveaet før finanskrisen, som fik boligpriserne til at falde markant. Men stigende boligpriser medfører ikke nødvendigvis at det er dyrere at eje en bolig. Prisen for at eje og bruge en bolig er mere end den rene salgspris på boligen, for der skal tages højde for, at man betaler rente af boliglånet (efter skattefradrag), skat af boligens værdi, vedligeholdelse samtidig med at man får en gevinst ved stigende boligpriser (se faktaboks). I denne artikel kaldes disse udgifter samlet set for brugerprisen. Ser man på udviklingen i den generelle brugerpris på bolig, viser det sig, at brugerprisener væsentlig lavere i 2016 end i 2009. Det er vigtigt at være opmærksom på at den her viste brugerpris på ejerbolig er beregnet under en række antagelser og derfor kan adskille sig væsentligt fra den enkelte boligejers brugerpris., Den væsentligste årsag til faldet i brugerprisen fra 2009 til 2016 er, at renteniveauet siden finanskrisen har været historisk lavt. De lave renter har reduceret prisen for at bo i en bolig, fordi omkostningerne for boligejerne ikke alene påvirkes af boligprisen, men også af renteudgifterne. , FAKTA OM BRUGERPRISEN: , Brugerprisen på en solgt ejerbolig et givent år beskriver renten på realkreditlån (efter skat), den gældende boligskattesats, vedligeholdelse og afskrivningsrate minus forventet gevinst fra den årlige boligprisstigning. Brugerprisen er en procentsats, og ganger man den på boligens salgspris fremkommer den pågældende boligs brugerpris i kroner.,  , Udviklingen i de faktiske omkostninger, For at udregne brugerprisen i kroner på en ejendom ganger man brugerprisen for et givent år på ejendomsprisen i det tilsvarende år., Salgsprisen på ejerlejligheder med en enkelt undtagelse i 2011 er steget markant fra 2009 til 2016, mens den beregnede brugerpris for ejerlejligheder i 2016 var på næsten samme niveau som i 2009. Brugerprisen for ejerlejligheder svinger lidt fra år til år, men har i gennemsnit ligget ret stabilt fra 2009 til 2016. Det er så at sige ikke blevet dyrere at bo i en ejerlejlighed, selvom ejerlejlighederne er blevet dyrere at købe.,  , Udviklingen i salgs- og brugerprisen på enfamiliehuse ligner udviklingen for ejerlejligheder. Salgsprisen på enfamiliehuse er generelt steget, mens brugerpriserne på enfamiliehuse er faldet.  Ligesom for brugerprisen er det vigtigt at være opmærksom på, at de faktiske salgspriser varierer betydeligt, så den enkelte boligejers situation kan afvige fra gennemsnittet. , Har du spørgsmål vedrørende udviklingen I brugerprisen på ejerboliger, er du velkomment til at kontakte Nikolaj Dreisig Mose Hansen på , nmh@dst.dk, eller telefon 39173775.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-09-29-stigende-boligpriser-udjaevnes-af-lave-renter

Bag tallene

Det er blevet billigere at tage bilen og dyrere at køre med bus og tog (rettet)

For en række udgifter forbundet med persontransport har forbrugerprisindekset udviklet sig i forskellige retninger de seneste fire år. Samtidig er befordringsfradraget blevet sænket fra 2017., 6. april 2017 kl. 9:28 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  22, . november 2018, kl. 16:00: Søjletitel i den første i figur i teksten var forkert. Figuren er opdateret med den rigtige titel og brødteksten er rettet til, så den passer med figuren.,  ,  , Ændrede omkostninger for persontransport, I løbet af de seneste fire år, fra februar 2013 til februar 2017, er prisen for at købe en bil faldet 3,1 procent, brændstofpriserne er faldet 14,1 procent, og , drift, af personlige transportmidler er , overordnet , blevet 1,8 procent billigere. Samtidigt er det blevet 7,8 procent dyrere at transportere sig med tog, mens prisen for transport med bus er steget 2,6 procent., Til sammenligning var det overordnede , forbrugerprisindeks, , der angiver prisudviklingen i samfundet, 2,1 procent højere i februar 2017 sammenlignet med fire år tidligere i februar 2013., Det er altså generelt blevet billigere for de enkelte personer at tage bilen og dyrere at køre med tog eller bus i perioden., Lavere befordringsfradrag, I samme periode har de fleste pendlere med mere end 24 km mellem deres bolig og arbejdssted oplevet et fald i befordringsfradraget. I 2013 lå det almindelige befordringsfradrag på 2,13 kr. for hver km mellem 24 og 120 km pr. dag og 1,07 kr. for hver km over 120 km pr. dag. I 2017 er befordringsfradraget henholdsvis 1,93 kr. og 0,97 kr. Det svarer i begge tilfælde til et fald på lige under 9,4 procent., Længere afstande mellem bolig og arbejdssted, Sideløbende med faldende befordringsfradrag og prisudviklingen for udgifter forbundet med persontransport har danskerne ændret pendlervaner. Danmarks Statistik har tidligere undersøgt de beskæftigedes pendlermønstre i analysen , Færre og større pendlingsområder, , der viser, at de beskæftigede generelt har længere på arbejde end tidligere., For eksempel viser den nyeste opgørelse fra , Statistikbanken, , at antallet af beskæftigede, der ikke bor og arbejder inden for den samme regionsgrænse, er steget mere end 10 procent fra 2010 til 2015. I 2010 havde knap 222.000 beskæftigede bopæl i en anden af landets fem regioner, end deres arbejdssted var placeret. I 2015 var dette tal steget til lige over 245.000 beskæftigede., 28. april 2017 offentliggøres nye tal for blandt andet , pendlingsafstande, . Hvis du er interesseret i mere information om personers pendling mellem bolig og arbejdssted, kan du kontakte Kristine Mulvad Jensen på tlf.: 39 17 38 41.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-04-06-Det-er-blevet-billigere-at-tage-bilen-og-dyrere-at-koere-med-bus-og-tog

Bag tallene

FAKTA: Fire tal om olie og gas i Nordsøen

Finansministeriet og Dansk Undergrunds Consortium har lavet en ny aftale om indvinding af olie og gas i Nordsøen. Danmarks Statistik har samlet en række centrale tal om betydningen for dansk økonomi., 23. marts 2017 kl. 14:00 , Af , Magnus Nørtoft, Olie- og gasindvinding indbragte 5 mia. kr. i grønne afgifter i 2015, I 2015 indbragte skatten på ressourcerenten 5,0 mia. kr. Ressourcerenten, som er det samme som kulbrinteskatten og selskabsskat af kulbrintevirksomhed, bliver med den nye aftale om Nordsøolien sat ned. Værdien af skatten på ressourcerenten er faldet siden 2012, hvor den var 21,3 mia. kr. I 2014 udgjorde skatten på ressourcerenten 14,8 mia. kr., Den samlede betaling af grønne afgifter fra både virksomheder og husholdninger var i 2015 86,1 mia. kr. Det er et fald i forhold til de 94,0 mia. kr., der blev lagt i statskassen i grønne afgifter i 2014., Se mere: , https://www.statistikbanken.dk/MRS1, Værdien af den indvundne olie og gas i Nordsøen er faldet, Siden 2011 er værdien af den olie og gas, som bliver hevet op af den danske del af Nordsøen faldet fra 57,6 mia. kr. til 24,8 mia. kr. i 2015. Olien stod for 20,0 mia. kr. i 2015, mens værdien af naturgassen, som blev trukket op af Nordsøen i 2015, var 4,8 mia. kr., Se mere: , https://www.statistikbanken.dk/ENE4HT, En del af faldet i værdien kan forklares ved faldende produktion. Fra 2011, hvor værdien var højest, til 2015 faldt produktionen af olie og gas fra 721 mio. GJ til 508 mio. GJ. Produktionen i 2014 var omtrent den samme som i 2015., Se mere: , https://www.statistikbanken.dk/ENE2HT,  , Bidraget fra olie og gas udgør mere end 2 pct. af dansk økonomi, Olie- og gasindvinding udgjorde i 2013, hvor de nyeste tal er fra, 2,7 pct. af dansk økonomi forstået som bruttoværditilvæksten, som er BNP ekskl. produktskatter, netto og moms. Andelen har været svingende siden 2003, men aldrig under 2 pct. I 2008 var andelen med 4,1 pct. højest, mens den var lavest i 2003, hvor den lå på 2,3 pct., Se mere: , https://www.statistikbanken.dk/NABP117, Omkring 2.000 mennesker arbejder med indvinding af olie og gas, Antallet af personer, som arbejder direkte med olie- og gasindvinding var stigende fra 2004 til 2013, hvor de seneste tal er fra. I 2004 var omkring 1.100 personer beskæftiget udelukkende indenfor branchen. I 2013 var 2.100 personer beskæftiget direkte med indvinding af olie og gas., Antallet af personer, som er indirekte beskæftiget med olie- og gasindvinding kan være væsentligt højere. Danmarks Statistiks modelberegninger peger på, at omkring 2.000 til 3.000 personer, der er beskæftiget i andre brancher, er indirekte beskæftiget med indvinding af olie og gas., Se mere: , https://www.statistikbanken.dk/NABB117, Alle beløbene i artiklen er løbende priser., For spørgsmål til tallene kontakt: Thomas Olsen, chefkonsulent, 39 17 38 28

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-03-23-fakta-fire-tal-om-olie-og-gas-i-nordsoeen

Bag tallene

Ferietid er indbrudstid

Sommerferien er højsæson for indbrud. I 2017 blev der anmeldt over 600 indbrud i gennemsnit pr. uge i uge 27-29, der alle falder i juli måned. I alle ugerne mellem påske og efterårsferien var der til sammenligning i gennemsnit lidt over 450 indbrud pr. uge., 29. juni 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Antallet af anmeldte indbrud i beboelse er højere i sommerferien end i ugerne op til og umiddelbart efter, viser tal fra Danmarks Statistik. I 2017 blev 671 indbrud i beboelse anmeldt i uge 28 – midt i juli måned. Også i uge 27 (620 indbrud) og 29 (594 indbrud) var antallet af indbrud relativt højt i forhold til resten af sommerhalvåret, hvor der i gennemsnit var 459 indbrud per uge fra påske til efterårsferien., Også i andre ferier stiger antallet af indbrud., ”Tendensen med stigende indbrud i sommerferien går igen i en række andre skoleferier, så både vinterferie, påsken og efterårsferien ligesom sommerferien slår ud som toppe i statistikken over indbrud,” siger chefkonsulent, Lisbeth Lavrsen fra Danmarks Statistik., Antallet af indbrud i 2017 var dog højest i ugerne i november og december og toppede i uge 48 med 862. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , kriminalitetsstatistikken, ; , statistikbanken.dk/straf10, Antallet af sommerindbrud falder, Antallet af indbrud har været relativt høj i sommerugerne i alle årene siden 2012. Men antallet af anmeldte indbrud i beboelse i uge 27-29 er faldet stødt fra 2.868 i 2012 til 1.885 i 2017. Det er et fald på 34 pct. Faldet i antallet af sommerindbrud følger et generelt fald i indbrud i løbet af hele året. I 2017 blev der anmeldt 29.147 indbrud mod 43.480 i 2012., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , kriminalitetsstatistikken, ; , statistikbanken.dk/straf10, Relativt flest indbrud i Nordsjælland, På landsplan blev der begået 5,1 indbrud per 1.000 indbygger i 2017, men i flere kommuner nord for København var antallet noget højere. Gentofte Kommune toppede med 12,9 indbrud per 1.000 indbygger, viser statistikken over indbrud i beboelse i 2017. Efter Gentofte fulgte Rudersdal (12,1), Hørsholm (10,6), Helsingør (10,5) og Allerød (10,1) kommuner, der som de eneste havde mere end 10 indbrud per 1.000 beboer. , Brønderslev Kommune var den kommune uden for Region Hovedstaden med relativt flest indbrud i 2017. Her blev der begået 9,2 indbrud per 1.000 indbygger., I den anden ende af skalaen blev der ikke anmeldt et eneste indbrud i ø-kommunerne Fanø, Læsø og Samsø i 2017. Udover disse kommuner var indbrudsraten per 1.000 indbygger lavest i Bornholm (0,3), Lemvig (0,9) og Struer (1,5) kommuner., Anmeldte indbrud i beboelse per 1.000 indbygger. 2017, Kilde: Danmarks Statistik, , Statistikbanken.dk/STRAF22, og , Statistikbanken.dk/FOLK1A, Artiklen er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Lisbeth Lavrsen, 39 17 31 03, , lil@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-06-29-ferietid-er-indbrudstid

Bag tallene