Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3341 - 3350 af 4478

Statistikdokumentation: Autohandelens omsætning fordelt på varegrupper (Afsluttet)

Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling , Hent statistikdokumentation som pdf, Autohandelens omsætning fordelt på varegrupper 2015 , Tidligere versioner, Formålet med denne statistik er at belyse omsætningsstrukturen indenfor branchegruppen Handel med biler og motorcykler, og reparation heraf., Indhold, Statistikken offentliggøres for 11 underbrancher til , Handel med biler og motorcykler, og reparation heraf, samt for 13 hovedvaregrupper. Der offentliggøres relative fordelinger af branchernes omsætning fordelt på varegrupper samt varegruppernes omsætning fordelt på brancher. Statistikken er baseret på data fra alle større virksomheder og en stikprøve af de resterende virksomheder inden for Handel med biler og motorcykler, og reparation heraf. De udvalgte virksomheder er blevet spurgt om deres omsætning og fordeling af omsætningen på forskellige varegrupper., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles data om omsætning og omsætningsfordeling på en række varegrupper fra en stikprøve på ca. 2.000 virksomheder inden for branchegruppen , Handel med biler og motorcykler, og reparation heraf, . Virksomhederne indberetter via en online blanket. De indberettede data fejlsøges ved fx at sammenligne udviklingen i omsætningen blandt virksomheder, der ligner hinanden. Det indsamlede data opregnes til populationen ved bl.a. at inddrage oplysninger om den samlede momspligtige omsætning for det pågældende år inden for branchegruppen , Handel med biler og motorcykler, og reparation heraf, . , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken bruges primært af Eurostat, da den er EU-forordningsbestemt. Endvidere kan undersøgelsen være interessant for virksomheder i branchegruppen Handel med biler og motorcykler, og reparation heraf, i det omfang undersøgelsen tillader virksomhederne at sammenligne deres egen virksomhed med branchen. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er knyttet en vis stikprøveusikkerhed til resultaterne, da undersøgelsen er baseret på en stikprøve. Desuden er der usikkerhed, som følge af bortfald, forkert indberettede tal og misforståelser samt fejlklassifikationer vedr. branche. Dette er søgt minimeret bl.a. ved gentagne rykninger ved manglende indberetninger, samt ved gennemgribende kontrol af de indberettede tal., Generelt bygger spørgsmålene i skemaet på den europæiske statistiske aktivitetstilknyttede produktklassifikation CPA 2008, dog med en tilpasning til danske forhold. Det kan hæfte en usikkerhed ved fordelingen af omsætningen på varegrupper, da undersøgelsens fordeling af varegrupper ikke helt svarer til virksomhedernes fordeling., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken publiceres først gange i 2016 med referencesåret 2015. Statistikken publiceres uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. Der offentliggøres kun foreløbige tal. Til EU vil endelige data leveres ultimo juni 2017. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der kan være problemer med at sammenligne tallene over længere tid. Dette skyldes blandt andet, at undersøgelsen kun gennemføres hvert femte år. Desuden er branchekoder og opgørelsesmetode blevet ændret gennem årene. Undersøgelsen kan sammenlignes med tilsvarende tal for de andre EU-lande. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i , Statistikbanken, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/autohandelens-omsaetning-fordelt-paa-varegrupper--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Konjunkturcyklus (Afsluttet)

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Simon Bolding Halifax , 51 29 21 91 , SBH@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Konjunkturcyklus 2021 , Tidligere versioner, Konjunkturcyklus 2020, Konjunkturcyklus 2019, Konjunkturcyklus 2018, Konjunkturcyklus 2017, Konjunkturcyklus 2016, Konjunkturcyklus 2015, Konjunkturcyklus 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Konjunkturcyklus-metode (pdf), Konjunkturcyklussen er en grafisk måde at præsentere erhvervslivets økonomiske konjunktursvingninger. Den baserer sig på Danmarks Statistik konjunkturbarometertal for industri, bygge og anlæg, serviceerhverv og detailhandel., Indhold, Til forskel fra en traditionel grafisk fremstilling af konjunkturforløb på en tidslinje er data i denne konjunkturcyklus plottet ind i et kvadrantsystem, defineret af de fire økonomiske faser 1) opgang over normal, 2) nedgang over normal, 3) nedgang under normal og 4) opgang under normal. De fire faser betegnes også højkonjunktur, afmatning, lavkonjunktur og opsving, men disse betegnelser bruges ofte i en bredere sammenhæng med inddragelse af flere indikatorer, så som BNP, ledighed m.fl., Indsamlingen af data til denne statistik er ikke blevet påvirket af COVID-19. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Baseret på indikatorer fra , konjunkturbarometrene, , beregnes en konjunkturcyklusindikator for hvert af konjunkturbarometrene, dvs. industri, bygge og anlæg, serviceerhverv samt detailhandel, ud fra principalkomponentanalyse og Hodrick-Prescott-filtrering., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af brancheorganisationer, banker, politikere, offentlige myndigheder, internationale organisationer, private virksomheder og nyhedsmedier., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De indikatortal som Konjunkturcyklussen er baseret på fra , konjunkturbarometerundersøgelserne, , er behæftet med usikkerhed. Der regnes med 1-2 procentpoint stikprøveusikkerhed (samplig error), men der er også en systematisk usikkerhed (non-sampling error) forbundet med bortfald, hvor især større virksomheders manglende besvarelser kan påvirke udviklingen. , I beregningen af konjunkturcyklusværdierne er der ingen usikkerhed inden for metodevalgets rammer. Fra måned til måned bliver historiske værdier dog revideret, fordi der ved filtrering med Hodrick-Prescott-metoden skabes en ny model for hele tidsserien., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken publiceres omkring den anden hverdag i måneden efter tællingsmåneden., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der foreligger en ubrudt månedlig tidsserie fra februar 1998 og fremefter. Statistikken udarbejdes efter samme metode som anvendes af DG ECFIN., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Konjunkturcyklus, samt i en interaktiv graf] Endvidere publiceres månedligt på emnesiden et dokument med statiske grafer sammenlignet med tilsvarende grafer for hele EU. Statistikken er udgivet i de to temanyt , Konjunkturcyklus oktober 2013, og , Konjunkturcyklus maj 2015, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/konjunkturcyklus--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Radio og tv: annoncering (Afsluttet)

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur , Hent statistikdokumentation som pdf, Radio og tv annoncering 2014 , Tidligere versioner, Formålet med statistikken er at give adgang til basale fakta og svar på spørgsmål om befolkningens medievaner. Man kan fx se antallet og varigheden af tv-reklamespots og omsætningen for annoncer. Statistikken har tidligere været offentliggjort som en del af den nu lukkede MedieStatistikBanken, som startede i 2006. MedieStatistikBanken blev oprettet af det daværende Mediesekretariatet (nu Kulturstyrelsen) i samarbejde med mediebranchen og Danmarks Statistik. I 2012 er statistikken blevet overført til Danmarks Statistiks Statistikbank., Indhold, Formålet med statistikken er at give adgang til basale fakta og svar på spørgsmål om befolkningens medievaner. Man kan fx se antallet og varigheden af tv-reklamespots og omsætningen for annoncer. Statistikken har tidligere været offentliggjort som en del af den nu lukkede MedieStatistikBanken, som startede i 2006. MedieStatistikBanken blev oprettet af det daværende Mediesekretariatet (nu Kulturstyrelsen) i samarbejde med mediebranchen og Danmarks Statistik. I 2012 er statistikken blevet overført til Danmarks Statistiks Statistikbank., Statistikken publiceres i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken.dk, Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles hos TNS Gallup TV-meter årsrapport og TNS Gallup Media Intelligence/Gallup AdFacts (VIR317, FOR4216), Dansk Oplagskontrol, Reklameforbrugsundersøgelsen i Danmark (VIR316) og Foreningen af danske interaktive medier, FDIM (VIR331)., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er tilgængelig for alle. Der er ikke foretaget undersøgelse af brugertilfredsheden for denne statistik., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Dækningsgrad: Statistikken er bl.a. baseret på stikprøveundersøgelser. Tv-tabellerne er baseret på Gallup TV-Meter-udstyr som registrerer al tv-sening i 1.000 udvalgte husstande eller blandt 2.200 personer. For annoncering baserer opgørelserne på kilder der dækker en meget stor andel af annoncemarkedet suppleret med skøn fra brancheforeninger og ekspertpaneler., Indsamling: Statistikken er baseret på allerede publicerede data fra TNS Gallups Radio-Meter og TV-Meter medieundersøgelser, der er de officielle, brancheanerkendte målinger af befolkningens lytter- og seervaner. Danmarks Statistik indhenter data direkte fra dataleverandørerne., Bearbejdning: For alle tabellers vedkommende videreformidles allerede offentliggjorte data. De leverede data underkastes et kvalitetscheck, som omfatter en sammenligning med den hidtidige tidsserie samt beregning af kontrolsummer, hvor disse også optræder i indberettede data., I visse tilfælde beregnes desuden del- og totalsummer og andele ud fra de indberettede data., Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger, jf. dog Samlet pålidelighed., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, VIR316 opdateres årligt og er tilgængeligt i Statistikbanken i uge 22. I forbindelse med den årlige opdatering af VIR317 og FOR4216, offentliggøres et NYT fra Danmarks Statistik, der desuden omhandler adskillige andre tabeller for radio- og tv-området. Dette sker ca. 12 uger efter referenceårets udløb., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er ikke umiddelbart sammenlignelig med anden statistik., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Løbende publicering: Nyt fra Danmarks Statistik (årligt ifm. opdatering af tabellerne VIR317 og FOR4216)., Publicering i statistikbanken: VIR316, VIR317, VIR331 og FOR4216, Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/radio-og-tv--annoncering--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Radio og tv: forbrug (Afsluttet)

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur , Hent statistikdokumentation som pdf, Radio og tv forbrug 2014 , Tidligere versioner, Formålet med statistikken er at give nem og overskuelig adgang til basale fakta og svar på spørgsmål om befolkningens lytter- og seer-vaner. Man kan fx se, hvor høje seertal de forskellige tv-kanaler har, og hvor mange minutter danskerne hver dag bruger på at høre radio eller se tv. Statistikken har tidligere været offentliggjort som en del af den nu lukkede MedieStatistikBanken, som startede i 2006. MedieStatistikBanken blev oprettet af det daværende Mediesekretariatet (nu en del af Kulturstyrelsen) i samarbejde med mediebranchen og Danmarks Statistik. I 2012 er statistikken blevet overført til Danmarks Statistiks Statistikbank., Indhold, Radio- og tv-statistikken "Forbrug" dækker meget bredt, og dokumentationen er derfor delt op i tre statistikdokumentationer; Distribution, Forbrug og Annoncering. Radio- og tv-statistikken "Forbrug" viser befolkningens brug af radio og tv, fx seer- og sendetid på radio- og tv-stationer. Den kontinuerte belysning af danskernes forbrugsadfærd dækkes ved oplysninger fra Gallups TV-Meter og Radio Index, der er de officielle, brancheanerkendte målinger af befolkningens lytter- og seervaner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Danmarks Statistiks opgave ifm. denne statistik er udelukkende at kvalitetssikre og viderebringe informationer, som er udvalgt, indsamlet, bearbejdet og formidlet af andre statistikproducenter/dataleverandører. Der henvises til de originale kilder for en detaljeret gennemgang af den statistiske behandling. Se afsnit om Indholdsbeskrivelse for flere detaljer., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Formålet med statistikken er at give nem og overskuelig adgang til basale fakta og svar på spørgsmål om befolkningens lytter- og seer-vaner. Man kan fx se, hvor høje seertal de forskellige tv-kanaler har, og hvor mange minutter danskerne hver dag bruger på at høre radio eller se tv. Statistikken er tilgængelig for alle. Der er ikke foretaget nogen måling af brugertilfredsheden., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Radio- og tv-statistikken Forbrug er baseret på allerede publicerede data fra TNS Gallups Radio-Meter og TV-Meter medieundersøgelser, der er de officielle, brancheanerkendte målinger af befolkningens lytter- og seervaner. Danmarks Statistik indhenter data direkte fra dataleverandøren. De leverede data underkastes et kvalitetscheck, men der foreligger ingen usikkerhedsberegninger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, I forbindelse med den årlige opdatering af statistikkens tabeller, offentliggøres et årligt NYT fra Danmarks Statistik. Dette sker ca. 12 uger efter referenceårets udløb. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der henvises til de originale kilder., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Radio og tv: Forbrug indgår i emnesiden for Radio og tv under Film, bøger og medier samt i Statistisk Årbog i kapitlet om Kultur og kirke. Statistikken formidles hvert år gennem udgivelsen af Nyt fra Danmarks Statistik og en lang række statistikbanktabeller., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/radio-og-tv--forbrug--afsluttet-

Statistikdokumentation

Staycation: Flere danskere vil holde vinterferie i danske sommerhuse

Danskere har forud-booket over dobbelt så meget tid i hjemlandets feriehuse i februar 2021 sammenlignet med året før., 12. februar 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Danske sommerhuse kommer i år til at være rammen om markant flere danskeres vinterferie end normalt. , Således har danskere allerede rundt regnet forud-booket 7.000 hus-uger i danske feriehuse i februar 2021, hvilket er 102 pct. mere, end hvad der var booket på samme tidspunkt sidste år for den kommende februar. , Hus-uger er et mål for, hvor mange hele uger på syv dage et sommerhus har været udlejet til en gæst., ”Aldrig er antallet af danske forud-bookinger steget så voldsomt som i år,” forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Paul Lubson., ”De nuværende rejsevejledninger fraråder danskere at rejse ud i verden, og det er nok den effekt, vi kan se i statistikken over forud-bookinger af danske sommerhuse.” , Danskeres forud-bookinger af feriehuse i den kommende februar måned, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FERIEH2, Anm, : Forud-bookingerne i kommende februar måned måles i alle årene pr. december måned og viser altså, hvor mange der i december måned det givne år, havde forud-booket et sommerhus i den kommende februar måned., Stigende trend inden Covid-19, Antallet af danskere, som valgte at bruge vinterferien i et dansk sommerhus, var dog også stigende allerede inden Covid-19., I 2016 blev der i alt udlejet 7.388 hus-uger til danskere i februar måned, et tal som var steget til 9.760 i februar 2020. Dette svarer til en stigning på 32 pct. , ”Covid-19 har altså pustet til en trend, som allerede var i opadgående retning,” forklarer specialkonsulent Paul Lubson. , Udlejede hus-uger købt af danskere i februar måned, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ferieh1, Fakta: Danskere holder ferie i danske sommerhuse, Selvom flere danskere holder sommerhus-ferie i februar, så er sommermånederne stadig de klart mest populære., Således svarer de i februar 2020 danske udlejede hus-uger til 4 pct. af alle årets udlejede hus-uger til danskere., Juli er den mest populære sommerhusmåned for danskerne og står alene for 30 pct. af alle årets udlejede hus-uger til danskere. , Herefter følger august med 12 pct. af de samlede hus-uger. , Kilder: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ferieh1, , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent Paul Lubson på , PAL@dst.dk, Læs, mere om covid-19’s generelle påvirkning af feriehusudlejninger her: , Næstbedste år for feriehusene trods COVID-19

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-02-12-staycation-flere-danskere-vil-holde-vinterferie-i-danske-sommerhuse

Bag tallene

Statistikdokumentation: Klimaaftryk (eksperimentel statistik)

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø , Peter Rørmose Jensen , 40 13 51 26 , PRJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Klimaaftryk (eksperimentel statistik) 2021 , Tidligere versioner, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Technical report Consumption based greenhouse gas account for Denmark (pdf), Formålet med statistikken er at belyse den globale udledning af drivhusgasser fra forsyningskæderne til dansk endelig anvendelse (dansk forbrug, investering og eksport). Statistikken viser sammenhænge mellem dansk endelig anvendelse og udledninger af drivhusgasser fra dansk og international produktion. Den globale udledning af drivhusgasser fra dansk forbrug og investering udgør Danmarks Klimaaftryk. Statistikken er en eksperimentel, og er blevet udarbejdet siden 2021 i samarbejde med Energistyrelsen, der anvender den til den årlige udgivelse "Danmarks Globale Klimapåvirkning – Global Afrapportering"., Indhold, Statistikken viser mængden af drivhusgas, der er blevet udledt i forsyningskæderne til dansk endelig anvendelse årligt fra 1990 og frem. Udledningerne er fordelt på typer af endelig anvendelse, udledende brancher og lande, samt på leverende brancher. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Klimaaftrykket beregnes med en multiregional miljøøkonomisk input-output (MRIO) model, der kobler data fra Danmarks Statistik om dansk produktion og drivhusgasudledning sammen med data fra den internationale database EXIOBASE om international produktion og drivhusgasudledning., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Klimaaftrykket er relevant for alle, der er interesserede i sammenhænge mellem dansk forbrug og investering og global udledning af drivhusgasser. Klimaaftrykket udarbejdes i samarbejde med Energistyrelsens Center for Systemanalyse, der bruger den i deres årlige rapport "Danmarks Globale Klimapåvirkning – Global Afrapportering"., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens samlede præcision er ikke så høj som andre statistikker fra Danmarks Statistik, der er baseret på direkte observerbare data. Hovedparten af tallene i denne statistik er resultatet af beregninger med danske og internationale input-output modeller. Specielt den internationale input-output model er usikker, fordi den en en sammenstilling af tal fra mange lande af uensartet kvalitet. Det vurderes dog, at præcisionen er så god som den kan blive på nuværende tidpunkt, når tilgængelige kilder og metoder tages i betragtning., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Klimaaftrykket er en eksperimentel statistik og har endnu ikke fast udgivelsestid. Når et udgivelsestidspunkt fastlægges, bliver det offentliggjort i Danmarks Statistiks udgivelseskalender. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet for 1990 og frem og er sammenlignelig over tid. Statistikken er lavet i samarbejde med Energistyrelsen og anvendes til Energistyrelsens rapport "Danmarks Globale Klimapåvirkning – Global Afrapportering". Der vil derfor være fuld overensstemmelse mellem resultater offentliggjort af Energistyrelsen og Danmarks Statistik., Da der endnu ikke er fuld international enighed om metoder og datagrundlag til at beregne klimaaftryk, vil der ikke nødvendigvis være fuld sammenlignelighed med andre institutioners eller andre landes opgørelser., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres klimaaftrykket under emnet , Energi og emissioner, i tabellerne AFTRYK1 og AFTRYK2., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/klimaaftryk--eksperimentel-statistik-

Statistikdokumentation

Julefrokost bliver dyrere i år

Der er udsigt til en dyrere julefrokost i år – uanset om den afholdes på en restaurant eller inden for hjemmets fire vægge. , 24. november 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Vi nærmer os den klassiske julefrokostsæson, og igen i år skal man have flere penge op af lommen, hvis man deltager i festen. Hvis julefrokosten afholdes ude i byen på fx en restaurant eller en cafe, så er regningen steget med 5,3 pct., hvis vi sammenholder de nyeste tal i forbrugerprisindekset fra oktober 2023 med oktober 2022. Vælger man i stedet at købe ind til festen i supermarkedet, så vil regningen for fødevarer samlet set lyde på 3,5 pct. mere end den gjorde sidste år. Til sammenligning er den samlede stigning i forbrugerprisindekset kun 0,1 pct. i samme periode. , ”Generelt er oplevelser – herunder restaurantbesøg – blevet dyrere i løbet af det seneste år, og derfor skal man forvente, at regningen er højere, når der skal afregnes. Vælger man i stedet at tage turen til supermarkedet og lægge de traditionelle julefrokostvarer i indkøbskurven, kan der være stor forskel i udviklingen alt efter, hvad man køber. Fx er æg og friske grøntsager steget henholdsvis 7,2 og 7,8 pct. i pris. Til gengæld ligger prisen for varer som svinekød, smør og fisk på omkring samme niveau som for et år siden,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik og fortsætter:, ”Stigningerne på såvel fødevarer som restaurantbesøg skal ses i lyset af, at de allerede var steget fra oktober 2021 til oktober 2022, og nu er de fra oktober 2022 til oktober 2023 steget yderligere. Dog kan vi se, at fødevarer generelt er faldet en smule i pris siden juli 2023.” , Forbrugerprisindeks, oktober 2023 ift. oktober 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Prisen for desserten vil også være højere, da slik og marcipan koster 11,6 pct. mere, og chokolade er steget med 6,6 pct. ift. oktober 2022. , Derimod er prisen for at tænde komfuret eller opvarme hjemmet faldet, da der har været prisfald på hhv. 58,1 og 48 pct. på naturgas og elektricitet. , ”De store fald i energi skyldes, at vi oplevede meget store prisstigninger på energi fra oktober 2021 til oktober 2022. Prisen på elektricitet toppede i oktober 2022, mens prisen på gas toppede en måned tidligere nemlig i september 2022. Prisniveauet for energi er nu på niveau med oktober 2021,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Dyrere øl, spiritus og alkoholfri øl i supermarkederne , Bliver julefrokosten afholdt inden for hjemmets fire vægge eller et sted, hvor man selv skal sørge for drikkevarer, bliver det dyrere end sidste år. Prisen på spiritus er steget med 4,6 pct., og hælder man øl i glasset, så er prisen 4,4 pct. højere end for et år siden. Den største stigning ses på øl med lavt alkoholindhold og alkoholfrie øl, som nu koster 14,8 pct. mere end ved julefrokosten sidste år. Derimod er prisen på vin faldet 0,2 pct. Bliver julefrokosten afholdt på en restaurant eller café, og bestiller man en kold øl, så skal man betale 5,8 pct. mere, end man skulle sidste år.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-11-24-julefrokost-bliver-dyrere-i-aar

Bag tallene

Taxa er den transportform, der er steget mest i pris siden 2016

Prisen på transport er samlet set steget mere end forbrugerpriserne generelt siden 2016. Det gælder både transporttjenester og udgifter ved at være bilejer. Indenrigsflyvning er den eneste transportform, der er faldet i pris i perioden., 2. november 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Sammenlignet med september 2016 er prisen på de samlede transporttjenester i september 2023 steget mere end forbrugerpriserne generelt. Transporttjenester er de former for transport, hvor man ikke selv fører køretøjet. Det vil sige tog, bus, metro, fly, færge og taxa. Sidstnævnte er den transportform, der har haft den højeste procentvise stigning i perioden. I denne artikel ses der på priserne fra og med 2016, da metroen her fik sin egen gruppe i forbrugerprisindekset., ”Fra september 2016 til september 2023 er forbrugerpriserne generelt steget 17,2 pct., mens det er blevet 29,9 pct. dyrere at sætte sig ind i en taxa. Samlet set er transporttjenester steget 18,1 pct.,” siger Asla Husgard, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Udover at det er blevet dyrere at praje en taxi, er prisen ved at stige ombord på en færge eller et fly med kurs ud af Danmark steget mere end forbrugerprisindekset fra september 2016 til samme måned i år. International flyvning og færger er steget henholdsvis 24,1 og 21 pct., I samme periode er offentlig transport steget henholdsvis 11,3, 10,2 og 15,5 pct. for bus, tog og metro, som altså alle er steget mindre end forbrugerpriserne generelt., Prisudviklingen på transporttjenester, udgifter til bil og forbrugerpriserne generelt, indeks januar 2016 = 100, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, Indenrigsflyvning er den eneste transportform, der ikke er steget i pris, Som den eneste transportform er indenrigsflyvning faldet i pris siden 2016 med 1,1 pct., ”Siden 2016 har der været nogle større udsving i indenrigsflyvning, som steg i pris i starten af COVID-19-pandemien, og derefter faldt markant i pris. Det er den effekt, vi kan se i tallene. Nu er priserne tilbage på nogenlunde samme niveau som i 2016,” siger Asla Husgard., Udvikling i prisniveau for forbrugerpriserne generelt og diverse transportformer fra september 2016 til september 2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/pris111, Dyrere at være bilejer, Foretrækker du selv at stå for din egen transport ved at køre i bil, vil du opleve, at udgiften her er steget mere end forbrugerpriserne generelt. Når man udregner den sammenlagte udgift ved at være bilejer, lyder prisstigningen på 21,6 pct. fra september 2016 til samme måned i år., ”Især prisen på benzin og diesel har ligget højt det seneste halvandet års tid, og det påvirker selvfølgelig udgiften ved at være bilejer,” siger Asla Husgard., Udgifter som bilejer, Med i udregningen af udgifter ved at være bilejer indgår prisudviklingen på køb af både nye og brugte biler, brændstof, olie, dæk, reservedele, udgifter til reparation og forsikring. Alle varer og tjenester er vægtet, hvor indkøb af nye og brugte biler vægter højest., Alle typer af biler er medregnet – fx el-, hybrid-, diesel- og benzinbiler.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-11-02-taxa-er-den-transportform-der-er-steget-mest-i-pris

Bag tallene

Billetten til svømmehallen er fordoblet i pris på 20 år

Fitnesskortet og bowlingbanerne koster stort set det samme som i 2001, mens det i samme periode er blevet næsten dobbelt så dyrt at svømme. Også ridning er blevet markant dyrere., 27. januar 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Januar er for mange en måned, hvor starten på det nye år markerer en ny livsstil. Og mens nytårsforsætterne allerede er i fuld gang med at blive brudt og opretholdt, imødekommer tilbud om gratis indmeldelse og rabatter på træning i hele landet de gode intentioner om at dyrke mere motion., Men det har været langt billigere at hoppe op på hesten eller i badetøjet for 20 år siden end i dag. Indgangsbilletten til svømmehallen er næsten dobbelt så dyr, og det er blevet over 66 pct. dyrere at gå til ridning. I samme periode har vi dog ikke set de store prisændringer for at løfte vægte i fitnesscentret eller vælte kegler i bowlinghallen., ”Prisen for ridning og for at gå i svømmehallen er steget støt siden 2001, mens det faktisk er blevet billigere at dyrke motion, hvis man foretrækker at besøge fitnesscentret. Det er samtidig kun blevet marginalt dyrere at tage ud at bowle. Der har dog gennem årene været nogle større udsving for både fitness og bowling, hvor prisen især er faldet i sommermånederne,” siger Martin Birger Larsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Prisudviklingen på udvalgte motionsformer de seneste 20 år, januar 2001=100., Kilde: Beregninger på baggrund af tabel , PRIS111, t.o.m. 2021M10, I 2021 er prisen på fitness faldet med 4,5 pct. i gennemsnit sammenlignet med 2001, mens den er steget 8,2 pct. for bowling. I løbet af samme periode er prisen for at ride gennemsnitligt steget med 66,2 pct. og 92 pct. for en tur i svømmehallen., Siden 2001 er forbrugerprisindekset (den røde linje) steget 36,1 pct., hvilket vil sige, at både bowling og fitness er blevet relativt billigere i takt med, at de generelle priser i samfundet er steget. På samme tid er svømmehaller og ridning blevet relativt dyrere, idet de begge har overgået den procentvise stigning i forbrugerprisindekset., Grafen tager udgangspunkt i, at januar 2001 er sat til 100., ”Det vil sige, at med udgangspunkt i, at alle motionsformerne er omregnet til at koste 100 kr. i januar 2001, så var prisen for en billet til svømmehallen steget til 188 kr. på samme tidspunkt sidste år. Det er den største stigning blandt de målte sportsgrene,” siger Martin Birger Larsen., Faktaboks, Alle sportsgrene er sat til indeks januar 2001=100, Priserne på de forskellige motionsformer er ikke korrigeret for inflation, Der er en vis usikkerhed i tallene, idet de er baseret på stikprøver af priser, Derudover baserer tallene sig på forskellige priser inden for en sportsgren, og priser på både sæson- og turkort samt enkeltgangsbesøg indgår, som eksempelvis et turkort og et enkelt besøg i svømmehallen, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Martin Birger Larsen på 61 15 15 43 eller , mbl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-01-27-prisen-paa-motion-20-aar

Bag tallene

Statistikdokumentation: Dødsfald og middellevetid (Afsluttet)

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Hent statistikdokumentation som pdf, Dødsfald og middellevetid 2016 , Tidligere versioner, Dødsfald og middellevetid 2015, Dødsfald og middellevetid 2013, Statistikken over døde omfatter alle dødsfald blandt personer med bopæl i Danmark, uanset om dødsfaldet indtræffer i Danmark eller i udlandet., Oplysning om dødsårsag foreligger ikke for de personer, der er døde i udlandet., I statistikken over døde indgår i den årlige beregning af middellevetiden, der udarbejdes af Danmarks Statistik. Middellevetiden angiver den forventede gennemsnitlige levetid for en nyfødt, baseret på dødeligheden for den seneste to- eller femårs periode, fx 2016-2017. , Indhold, Statistikken belyser antal døde fordelt på køn, alder og bopælskommune., Statistikken over døde omfatter alle dødsfald blandt personer med bopæl i Danmark, uanset om dødsfaldet indtræffer i Danmark eller i udlandet., Oplysning om dødsårsag foreligger ikke for de personer, der er døde i udlandet., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Daglige leverancer fra Det Centrale Person Register (CPR) samt årlig leverance fra Sundhedsdatastyrelsen er grundlag for statistikken., Inputdata fejlsøges ikke., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Kommuner, regioner, ministerier, pressen og privatpersoner anvender statistikken til offentlige og private planlægningsformål samt som indspark til den offentlige debat., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken baseres på befolkningen registreret i Det Centrale Person Register (CPR). Kvaliteten af oplysningerne er gennemgående meget høj., For ca. 5 pct. af de døde mangler oplysning om dødsårsag., Middellevetiden beregnes på baggrund af dødshyppigheden, der angiver sandsynligheden for at dø på et bestemt alderstrin. Dødshyppighederne kan beregnes ret præcist, idet den personstatistiske database indeholder eksakt information om eventuel dødsdato samt ind- og udvandringstidsdatoer for alle personer i Danmark. Middellevetiden fordelt på kommuneniveau kan dog være behæftet med usikkerhed – særligt for de små kommuner. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken vedrørende døde udkommer ca. 45 dage efter årets afslutning., Oplysninger om dødsårsager er dog meget forsinkede og udkommer uregelmæssigt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er fuldt sammenlignelig over tid., Dødsårsagskoderne er ændrede. Til og med 1993 er ICD8 (International Classification of Causes of Death 8. rev) brugt. Fra og med 1994 bruges IDC10. Dette betyder, at dødsårsager før og efter 1994 ikke uden videre kan sammenlignes. På visse niveauer er der dog fremstillet sammenlignelig statistik., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Nyt fra Danmarks Statistik, og Statistikbanken., Årspublikationer: , Befolkningens udvikling, , , Statistisk Årbog, og , Statistisk Tiårsoversigt, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/doedsfald-og-middellevetid--afsluttet-

Statistikdokumentation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation