Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3431 - 3440 af 3710

NYT: Fortsat flere flypassagerer

Luftfart 4. kvt. 2015

Luftfart 4. kvt. 2015, Antallet af afrejsende flypassagerer fra de danske lufthavne fortsatte med at stige i fjerde kvartal 2015, hvor der i alt var 37.000 eller 1 pct. flere passagerer end i tredje kvartal. Den internationale rutetrafik forblev næsten uændret i perioden, mens den nationale rutetrafik steg med 8.000 eller 2 pct. passagerer. Til sammenligning rejste 7.000 eller 2 pct. flere passagerer i samme periode med charter- og taxifly fra de danske lufthavne. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving., Størst stigning i København og Aalborg, I 2015 rejste der næsten 16 mio. passagerer fra de danske lufthavne, hvilket er en stigning på 532.000 eller 3 pct. sammenlignet med 2014. , Københavns Lufthavn havde 13,3 mio. passagerer i 2015, hvilket er en stigning på 491.000 eller 4 pct. i faktiske tal i forhold til året før. Antallet af passagerer steg med 25.000 eller 4 pct. i Aalborg Lufthavn, mens Billund Lufthavn havde 28.000 eller 2 pct. flere passagerer. Aarhus Lufthavn havde 29.000 eller 14 pct. færre passagerer i 2015 sammenlignet med 2014. , På udenrigsflyvninger steg antallet af passagerer, som rejste fra Københavns Lufthavn i 2015, sammenlagt med 515.000 eller 5 pct., mens Billund Lufthavn i samme periode havde 37.000 eller 4 pct. flere flyrejsende til udlandet. , Også stigende passagertal i Stockholm og Oslo, Til sammenligning kan det oplyses, at 11,6 mio. passagerer rejste fra Arlanda (Stockholm) i 2015, hvilket er en stigning på 3 pct. i forhold til året før. 14,8 mio. passagerer rejste fra Gardemoen (Oslo) i 2014, og i månederne januar-september 2015 har der været en stigning på 1,7 pct. i forhold til samme periode året før., Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, sæsonkorrigerede tal, , 2014, 2015, Ændring, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 3. kvt. 2015 - 4. kvt. 2015, , 1.000 passagerer, pct., I alt, 3, 789, 3, 803, 3, 952, 4, 078, 4, 115, 37, 1, National rutetrafik, 435, 431, 442, 446, 454, 8, 2, International rutetrafik, 3, 021, 3, 034, 3, 163, 3, 316, 3, 320, 4, 0, Charter- og taxitrafik, 328, 330, 336, 327, 334, 7, 2, Anm. 1: Underkategorierne summer ikke op til totalen, da hver serie sæsonkorrigeres for sig., Anm. 2: Vedr. begrebet chartertrafik, se afsnittet om kilder og metoder., Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, faktiske tal, , 2014, 2015, Ændring, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 4. kvt. 2014 - 4. kvt. 2015, , 1.000 passagerer, pct., I alt, 3, 531, 3, 221, 4, 194, 4, 688, 3, 848, 317, 9, National, 466, 419, 486, 469, 481, 15, 3, International, 3, 065, 2, 803, 3, 707, 4, 219, 3, 367, 302, 10, Rutetrafik i alt, 3, 300, 2, 951, 3, 852, 4, 199, 3, 610, 310, 9, National, 448, 399, 463, 446, 465, 17, 4, International, 2, 852, 2, 552, 3, 389, 3, 753, 3, 145, 293, 10, Charter- og taxitrafik, 228, 268, 336, 484, 234, 6, 3, National, 17, 19, 20, 20, 15, -2, -11, International, 211, 249, 316, 464, 219, 8, 4, Anden trafik, 3, 3, 6, 6, 5, 2, 85, , , , , , , , , Afrejselufthavn, , , , , , , , København, 2, 966, 2, 696, 3, 462, 3, 860, 3, 257, 291, 10, National rutetrafik, 236, 209, 246, 239, 244, 8, 4, International rutetrafik, 2, 608, 2, 334, 3, 047, 3, 377, 2, 887, 279, 11, Charter- og taxitrafik mv., 122, 152, 169, 244, 126, 4, 3, Billund, 284, 267, 403, 496, 291, 7, 2, National rutetrafik, 21, 19, 25, 30, 26, 5, 22, International rutetrafik, 189, 168, 261, 293, 190, 1, 0, Charter- og taxitrafik mv., 73, 80, 117, 173, 75, 2, 2, Aalborg, 159, 151, 194, 209, 178, 19, 12, National rutetrafik, 107, 95, 104, 99, 110, 3, 3, International rutetrafik, 37, 37, 58, 63, 49, 12, 33, Charter- og taxitrafik mv., 16, 19, 32, 48, 19, 3, 21, Aarhus, 47, 42, 51, 45, 45, -2, -5, National rutetrafik, 29, 25, 27, 22, 27, -2, -6, International rutetrafik, 16, 12, 19, 16, 16, 0, -1, Charter- og taxitrafik mv., 2, 5, 5, 7, 2, 0, -19, Øvrige lufthavne, 74, 67, 84, 78, 77, 3, 4, National rutetrafik, 56, 50, 61, 56, 58, 2, 4, International rutetrafik, 1, 1, 4, 4, 3, 2, 102, Charter- og taxitrafik mv., 17, 15, 19, 18, 16, -1, -5, Nyt fra Danmarks Statistik, 19. februar 2016 - Nr. 78, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Chartertrafik dækker erhvervsmæssig ikke-regelmæssig offentlig lufttrafik og er altså ikke sammenfaldende med charter- eller pakkerejser, selv om de kan foregå med chartrede fly. Statistikken er baseret på data, som lufthavnene har indberettet til Statens Lufthavnsvæsen på månedsbasis., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20645

Nyt

NYT: Industriens salg af varer stiger

Industriens salg af varer (kvt.) 4. kvt. 2015

Industriens salg af varer (kvt.) 4. kvt. 2015, Industriens salg af egne varer inklusive råstofindvinding steg 0,2 pct. i fjerde kvartal 2015. Salget af egne varer steg inden for alle varegrupper med undtagelse af varegruppen , olie, naturgas, ikke-spiselige råstoffer, mv.,, hvor salget faldt med 13,7 pct. i fjerde kvartal. Salget er opgjort i løbende priser og er derfor bl.a. påvirket af, at priserne på råolie faldt fra tredje til fjerde kvartal. Medmindre andet er angivet, er tallene korrigeret for normale sæsonudsving., Den samlede omsætning faldt for råstofindvinding og steg for industri, I fjerde kvartal 2015 udgjorde den samlede omsætning for , råstofindvinding og industri, 190,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 3,0 pct. fra tredje til fjerde kvartal. For branchegruppen , råstofindvinding, faldt den samlede omsætning med 12,4 pct. i fjerde kvartal, mens den i tredje kvartal faldt med 17,7 pct. , For industrien alene, dvs. uden råstofindvinding, steg den samlede omsætning med 3,6 pct. fra tredje til fjerde kvartal. En del af omsætningsfremgangen skyldes ændrede opgørelsesmetoder blandt virksomheder i medicinalindustrien. Disse ændringer er endnu ikke fuldt indarbejdet tilbage i tid og heller ikke i alle andre ellers normalt sammenlignelige statistikker. Hvis der ses bort fra medicinalindustrien, steg den samlede omsætning i , industri, med 2,3 pct. fra tredje til fjerde kvartal, og den samlede omsætning i råstofindvinding og industri steg med 1,7 pct., Størst omsætningsfremgang i medicinalindustri og maskinindustri, Den samlede omsætning i fjerde kvartal steg i de fleste branchegrupper, men de største stigninger fandt sted i , medicinalindustri, og , maskinindustri, . I fire af branchegrupperne faldt den samlede omsætning fra tredje til fjerde kvartal. De største procentvise fald i omsætningen forekom i , råstofindvinding, og , fremstilling af elektrisk udstyr, , hvor omsætningen faldt med hhv. 12,4 og 5,0 pct., Stigning i industriens omsætning i forhold til fjerde kvartal 2014, I faktiske tal, dvs. uden korrektion for sæsonudsving, var den samlede omsætning for industrien uden råstofindvinding 186,2 mia. kr. i fjerde kvartal 2015. Dette er 7,5 pct. mere end i samme kvartal 2014. For industri eksklusive medicinalindustri er den samlede omsætning 5,7 pct. større end i fjerde kvartal 2014., For branchegruppen , råstofindvinding, var omsætningen 6,7 mia. kr. i fjerde kvartal 2015, hvilket er 41,7 pct. mindre end i samme kvartal 2014. , Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede omsætning i tredje kvartal 2015 var 186,3 mia. kr. i faktiske tal, hvilket er en opjustering på 1,5 mia. kr. i forhold til seneste offentliggørelse. Revisionerne skyldes sent indkomne og korrigerede data, særligt inden for branchegrupperne , medicinalindustri, og , føde-, drikke- og tobaksvareindustri, . , Industriens salg af egne varer efter varegruppe, , Faktiske tal, , Sæsonkorrigerede tal, , 2014, 2015, Ændring, 4. kvt. 2014, , 2015, Ændring, 3. kvt. 2015, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2015, , 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2015, , mia. kr., pct., , mia. kr., pct., Salg af egne varer i alt, 158,4, 151,2, 158,5, 156,7, 162,5, 2,6, , 157,5, 157,9, 0,2, Føde- og drikkevarer, tobak,, , , , , , , , , , , vegetabilske og animalske olier mv., 31,7, 31,5, 30,9, 32,7, 32,7, 3,3, , 31,7, 31,9, 0,5, Olie, naturgas, ikke-spiselige råstoffer mv., 21,6, 17,1, 20,0, 17,4, 15,0, -30,8, , 17,4, 15,0, -13,7, Medicin, kemikalier og kemiske produkter, 28,9, 30,1, 30,7, 30,6, 33,4, 15,5, , 31,7, 32,8, 3,4, Forarbejdede varer,, , , , , , , , , , , primært halvfabrikata og byggematerialer, 17,9, 18,0, 18,5, 17,9, 18,6, 4,0, , 17,9, 18,4, 2,4, Maskiner og transportmidler, 35,0, 32,5, 37,8, 35,3, 36,9, 5,6, , 35,7, 36,2, 1,4, Færdigvarer og andre varer, 23,3, 21,9, 20,5, 22,9, 25,9, 11,0, , 23,0, 23,7, 2,7, Industriens samlede omsætning efter branche, , Faktiske tal, , Sæsonkorrigerede tal, , 2014, 2015, Ændring, 4. kvt. 2014, , 2015, Ændring, 3. kvt. 2015, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2015, , 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2015, , mia. kr., pct., , mia. kr., pct., Råstofindvinding og industri i alt, 184,6, 177,2, 188,0, 186,3, 192,9, 4,5, , 184,6, 190,1, 3,0, Råstofindvinding, 11,4, 8,2, 9,3, 7,7, 6,7, -41,7, , 7,6, 6,7, -12,4, Industri i alt, 173,2, 169,1, 178,7, 178,6, 186,2, 7,5, , 176,9, 183,4, 3,6, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 41,6, 40,8, 40,9, 42,3, 42,9, 3,1, , 41,5, 42,3, 2,0, Tekstil- og læderindustri, 2,0, 2,0, 1,9, 2,0, 2,0, -2,8, , 2,0, 2,0, -0,2, Træ- og papirindustri, trykkerier, 6,9, 6,7, 6,9, 6,6, 7,2, 4,5, , 6,7, 7,0, 3,3, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 17,8, 18,7, 20,1, 18,1, 16,5, -7,5, , 17,7, 17,3, -2,5, Medicinalindustri, 1, 19,9, 20,3, 20,5, 21,4, 24,2, 21,8, , 21,4, 24,2, 13,0, Plast-, glas- og betonindustri, 9,8, 9,0, 10,5, 9,7, 9,7, -0,9, , 9,3, 9,7, 4,0, Metalindustri, 12,1, 12,6, 13,0, 12,5, 12,4, 2,4, , 12,5, 12,5, 0,1, Elektronikindustri, 1, 8,0, 7,6, 7,6, 7,3, 8,1, 0,9, , 7,7, 7,7, 0,6, Fremstilling af elektrisk udstyr, 4,5, 4,8, 5,1, 5,1, 5,0, 12,7, , 5,2, 4,9, -5,0, Maskinindustri, 32,7, 30,6, 36,5, 35,9, 38,1, 16,7, , 35,3, 37,9, 7,3, Transportmiddelindustri, 1, 2,2, 2,2, 3,0, 2,5, 2,7, 21,3, , 2,5, 2,6, 4,6, Møbler og anden industri mv., 15,7, 13,7, 12,7, 15,2, 17,4, 10,8, , 15,1, 15,2, 1,2, 1, Serierne, medicinalindustri, elektronikindustri, og , transportmiddelindustri, sæson- korrigeres ikke., Nyt fra Danmarks Statistik, 1. marts 2016 - Nr. 96, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Kilder og metode, Tallene er i løbende priser, dvs. de ikke er korrigeret for prisudvikling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens salg af varer (kvt.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20654

Nyt

NYT: Færgerne medbringer mere gods

Skibsfart (kvt.) 4. kvt. 2015

Skibsfart (kvt.) 4. kvt. 2015, Ændret 17. marts 2016 kl. 12:29, Der er desværre konstateret fejl i første tabel. Tallet for gods i alt var angivet for lavt til 19,7 mio. ton i 4. kvt. 2015, hvor det skulle have været 19,8 mio. For 1. og 3. kvt. skyldes ændringerne en revideret indberetning. De reviderede tal er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I fjerde kvartal sidste år medbragte færgerne 4,7 mio. ton gods. Det var en stigning på 6 pct. i forhold til samme kvartal i 2014. Væksten var hovedsageligt på udenrigsfærgerne, som transporterede 7 pct. mere gods, men også indenrigsfærgerne medbragte mere. Færgerne transporterer 23 pct. af søgående gods. Godset er primært såkaldt ro-ro-gods, det vil sige gods, der transporteres i enheder, der kan rulles om bord - lastvogne, trailere o.l., Stigning i godshåndtering fra 2014 til 2015, I 2015 indgår havne, som ikke indgik i opgørelsen af de store havne året før, med en væsentlig godsomsætning i statistikken. Sammenligning af de samlede opgørelser af 2014 og 2015 vil derfor vise en højere vækst end den faktiske. Omsætningen på de nye havne påvirker næsten udelukkende udenrigsfart med mineralske olieprodukter. Når tallene renses for ændringer i de havne, der indgår i statistikken i begge år, har der dog fortsat været en stigning fra 2014 til 2015 på 1 pct., Vækst i færgernes passagertal, Der var sammenlagt 6 mio. passagerer med passagerskibe og færger i danske havne i fjerde kvartal i 2015, hvilket var en stigning på 1,5 pct. i forhold til samme kvartal året før. Stigningen i passagertallet gjorde sig gældende for alle ruter undtagen dem til Norge. Den største stigning blandt de store udenrigsruter havde ruterne til Tyskland med en stigning på 2,3 pct. Indenrigsruterne havde en fremgang på 2,5 pct., Godsomsætning på større danske havne, , 2014, 2015, Ændring , 4. kvt. 2014, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2015, , 1.000 ton, pct., Gods i alt, 19, 300, 21, 546, 21, 246, 21, 216, 19, 815, 2,7, Fragtskibe , 14, 835, 16, 913, 16, 415, 16, 638, 15, 066, 1,6, Udenrigs, 11, 537, 13, 376, 12, 842, 13, 282, 11, 433, -0,9, Indenrigs, 3, 299, 3, 536, 3, 573, 3, 356, 3, 632, 10,1, Færger, 4, 464, 4, 633, 4, 831, 4, 577, 4, 749, 6,4, Udenrigs, 4, 159, 4, 338, 4, 495, 4, 226, 4, 437, 6,7, Indenrigs, 305, 295, 335, 352, 311, 2,0, Godsart, , , , , , , Råolie, 2, 013, 1, 884, 1, 994, 2, 243, 1, 881, -6,6, Mineralske olieprodukter, 3, 216, 5, 473, 5, 421, 5, 371, 4, 701, 46,2, Flydende bulk, 1, i øvrigt, 524, 464, 429, 418, 521, -0,6, Kul, 1, 576, 1, 520, 1, 187, 1, 353, 948, -39,8, Sten, sand og grus, 1, 411, 1, 193, 1, 724, 1, 842, 1, 549, 9,8, Fast bulk, 1, i øvrigt, 3, 103, 3, 381, 2, 919, 2, 699, 2, 826, -8,9, Containeriseret gods, 1, 358, 1, 432, 1, 344, 1, 441, 1, 310, -3,5, Færgegods og andet ro-ro-gods, 5, 027, 5, 198, 5, 390, 5, 151, 5, 320, 5,8, Stykgods i øvrigt, 1, 071, 1, 002, 837, 698, 761, -28,9, , 1.000 enheder, , Containere i alt, 114, 118, 112, 123, 112, -1,8, Containere, TEU, 184, 194, 180, 196, 180, -2,2, Anm.: Bemærk, at sammenligning mellem 2014 og 2015 skal gøres med forsigtighed, idet der indgår nye havne med en væsentlig godsomsætning i 2015, som ikke indgik i de større havne i 2014., 1, Bulkvarer er upakkede varer i løsvægt, der kan pumpes eller skovles, fx kemikalier, cement eller korn., Passager- og færgefart på danske havne, , 2014, 2015, Ændring , 4. kvt. 2014, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2015, , 1.000 passagerer, pct., Passagerer i alt, 6, 133, 5, 059, 8, 530, 11, 941, 6, 228, 1,5, Udenrigsruter, 4, 222, 3, 584, 5, 937, 8, 443, 4, 270, 1,1, Sverige, 1, 998, 1, 701, 2, 836, 3, 843, 2, 020, 1,1, Heraf over Øresund, 1, 550, 1, 326, 2, 052, 2, 697, 1, 569, 1,2, Norge, 643, 614, 969, 1, 511, 629, -2,2, Tyskland, 1, 577, 1, 266, 2, 111, 3, 041, 1, 614, 2,3, Øvrige ruter, 6, 4, 22, 45, 7, 16,7, Indenrigsruter, 1, 911, 1, 475, 2, 593, 3, 498, 1, 958, 2,5, Nyt fra Danmarks Statistik, 16. marts 2016 - Nr. 126, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Kilder og metode, Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Passager- og færgefart i danske havne, Skibsfarten på danske havne, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20679

Nyt

NYT: Rekordstor mælkeproduktion efter ophør af kvoter

Animalsk produktion (tillæg) 3. kvt. 2015 udvikling i mælkeproduktionen

Animalsk produktion (tillæg) 3. kvt. 2015 udvikling i mælkeproduktionen, Ved udgangen af marts 2015 ophørte EU's mælkekvoter. Det betyder, at de europæiske mælkebønder nu kan levere frit til mejerierne, uden at skulle betale en afgift, hvis de overskrider en øvre grænse. I Danmark har det allerede medført en stigning i produktionen, og mængden af leveret mælk til mejerierne vil i år overstige niveauet fra 1983, hvor den hidtil største mængde blev registreret. 1983 var samtidig det sidste år, inden mælkekvoterne blev indført. I dag er der imidlertid 45 pct. færre malkekøer, nemlig 561.000 mod ca. 1 mio. i 1983. Reduktionen i antallet af bedrifter med malkekøer er endnu større, og kun 10 pct. af bedrifterne er tilbage, men de har nu seks gange så mange køer pr. bedrift. I 1983 var der 35.000 bedrifter, dvs. 28 malkekøer pr. bedrift i gennemsnit. I dag er der under 3.500 bedrifter og de har i gennemsnit 160 malkekøer., Næsten 10.000 kg mælk pr. ko, I 1974 gav en malkeko 4.313 kg mælk om året, og i 2014 var tallet steget til over det dobbelte med 9.337 kg. Inden for et par år forventes det, at en ko giver over 10.000 kg mælk årligt. Dette skyldes et stort avlsarbejde. Samtidig er der i perioden sket en kraftig strukturudvikling, hvor de små brug er blevet nedlagt, og der er sket en specialisering, og ikke mindst en mekanisering og effektivisering af malkekvægsbedrifterne. Stordriftsfordelene er markante, og antallet af malkekøer pr. bedrift har stor betydning for driftsresultatet. I 2014 opnåede de store bedrifter med over 200 malkekøer det bedste driftsresultat, mens dem med under 100 malkekøer havde det laveste. Se publikationen , Regnskabsstatistik for jordbrug 2014, . , Kraftigt fald i mælkeprisen i 2015, Prisen på mælk er faldet kraftigt i 2015. I tredje kvartal 2015 faldt den 20 pct. i forhold til samme kvartal 2014. , De konventionelle bedrifter, som udgør ca. 90 pct. af både population og den samlede mælkeproduktion, vil blive hårdt ramt af dette fald i prisen. Særligt de store bedrifter er følsomme over for udsving i mælkeprisen, og hvis prisen ikke ændrer sig, vil det isoleret set betyde, at driftsresultatet forringes med 1,6 mio. kr. og ender på minus 290.000 for bedrifter med mindst 200 malkekøer. For de mindre bedrifter med under 100 malkekøer vil driftsresultatet falde med ca. 300.000 kr. til 37.000. , Danske mælkeproducenter ved en skillevej, Bestanden af malkekøer er nu svagt stigende, efter at have nået det laveste antal i nyere tid med 547.000 ved udgangen af 2014. Ved den seneste opgørelse i september 2015 var bestanden steget til 567.000, og spørgsmålet er, om stigningen i antal malkekøer vil fortsætte. Sammenlignet med 2014 vil det nuværende prisniveau medføre en betydelig forringelse af driftsresultatet, og meget vil komme til at afhænge af prisudviklingen i de kommende år, når de danske mælkeproducenter skal forsøge at udnytte ekspansionsmulighederne efter mælkekvotens ophør. Forbliver priserne på det nuværende niveau, vil det medføre øget risiko for, at producenter må lukke., Mælkeproduktion på udvalgte år, , Malkekøer, Bedrifter med malkekøer, Gns. antal køer , pr. bedrift, Gns. , mælkeydelse, Indvejet på mejerier, Samlet mælke-produktion, 1, Gns. pris ab landmand, 2, Sødmælk, forbrugerpris, , stk., kg pr. ko, mio. kg, øre pr. kg, øre pr. liter, 1973, 1.085.503, 72.078, 15, 4, 357, 4529,4, 4, 729, 93,0, 189, 1974, 1.109.720, 68.492, 16, 4, 313, 4729, 4, 929, 102,9, 198, 1983, 1.002.874, 35.483, 28, 5, 416, 5, 227, 5, 427, 231,8, 445, 1984, 950.720, 33.522, 28, 5, 452, 5, 034, 5, 234, 232,8, 539, 1990, 753.114, 21.935, 34, 6, 248, 4, 542, 4, 742, 269,3, 639, 2000, 635.519, 10.327, 62, 7, 218, 4, 520, 4, 720, 245,9, 619, 2010, 568.202, 4.245, 134, 8, 546, 4, 829, 4, 909, 251,8, 740, 2014, 562.631, 3.516, 160, 9, 337, 5, 112, 5, 191, 301,7, 798, 2015, *, 561.000, 3.480, 161, 9, 581, 5, 257, 5, 336, 238,2, 697, Anm.: I 1973 indgår Danmark i EU. 1. april 1984 indføres mælkekvoten, 31. marts 2015 ophæves mælkekvoten., * Estimeret., 1, Inkl. skønnet forbrug af mælk hos producenter til foder og konsum., 2, Prisen efter fradrag af diverse afgifter og inklusiv diverse producentstøtter., Nyt fra Danmarks Statistik, 21. december 2015 - Nr. 623, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25628

Nyt

NYT: Industri- og engroslagre steg i fjerde kvartal

Industriens og engroshandlens lagre (år) 2018

Industriens og engroshandlens lagre (år) 2018, Værdien af industriens og engroshandlens lagre steg samlet set med 2,1 mia. kr. i fjerde kvartal 2018 set i forhold til tredje kvartal. Industriens lagre steg med 0,9 mia. kr., mens engroshandlens lagre steg med 1,2 mia. kr. Lagrene er dermed steget for begge brancher i alle kvartaler i 2018 bortset for andet kvartal, hvor lagrene faldt i engroshandlen. Tallene er ikke korrigeret for sæsonudsving og prisudvikling, og derfor er en del af ændringerne i lagrene udtryk for normale sæsonmæssige udsving og prisændringer. Sæsonudsvingene kommer bl.a. til udtryk ved, at der i første kvartal typisk er en stigning i industriens lagre, mens der i fjerde kvartal oftest er et fald i lagrene især inden for industrien. Dermed er fjerde kvartal atypisk fra tidligere år, hvilket især skyldes store stigninger for , medicinalindustri og kemisk industri mv, . og , bilhandel og bilværksteder mv, ., Industriens lagre af råvarer steg i fjerde kvartal, Værdien af industriens lagre steg i fjerde kvartal for to af lagervaretyperne og mest for , råvarer,, hvor stigningen var 1,6 mia. kr. Til sammenligning faldt lagerværdien af , råvarer, med 0,7 mia. kr. i samme kvartal året før. Industriens beholdning af , fremstillede færdigvarer, faldt med 0,8 mia. kr. fra tredje til fjerde kvartal. , Udviklingen i branchegruppernes lagre, Tallene for udviklingen i branchegruppernes lagre korrigeres for normale sæsonudsving. Korrigeret for sæsonudsving steg industriens lagre med 3,8 mia. kr. i løbet af fjerde kvartal. Den største stigning var hos , medicinalindustri og kemisk industri mv.,, hvor stigningen var på 1,2 mia. kr., men også , maskin- og transportmiddelindustri, bidrog væsentligt til stigningen med 1,0 mia. kr. Denne branche indeholder bl.a. fremstilling af vindmøller, som svinger meget over året., Stigning i engroshandlens lagre, Korrigeret for sæsonudsving steg engroshandlens lagre med 2,6 mia. kr. i løbet af fjerde kvartal. Branchegruppen , bilhandel og bilværksteder mv., havde den største stigning på 1,9 mia. kr., mens , andre maskiner, havde et fald i lagrene på 0,4 mia. kr., Kvartalsvise lagerændringer i industri fordelt på varetyper, faktiske tal, , Beholdning, Ændringer, , 2017, 1, 2017, 2018, , 2017, 2018, , Primo, 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.*, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.*, , løbende priser, mia. kr., , 2010-priser, mia. kr., Industri i alt, 92,4, -3,2, 3,0, 1,6, 2,0, 0,9, , -3,0, 2,7, 1,5, 1,9, 0,9, Råvarer, 37,5, -0,7, -0,2, -0,8, 0,9, 1,7, , -0,6, -0,3, -0,8, 0,9, 1,6, Varer under fremstilling , 20,0, -1,4, 1,0, 0,4, -0,1, 0,3, , -1,3, 1,0, 0,4, -0,1, 0,2, Fremstillede færdigvarer, 33,7, -0,9, 2,1, 2,1, 0,9, -0,9, , -0,9, 2,0, 2,0, 0,9, -0,8, Handelsvarer, 1,3, -0,2, 0,1, -0,1, 0,3, -0,2, , -0,2, 0,0, -0,1, 0,2, -0,2, * Foreløbige tal., 1, Baseret på , Regnskabsstatistik for private byerhverv, ., Kvartalsvise lagerændringer fordelt på brancher, sæsonkorrigerede tal, Beholdning, Ændringer, , 2017, 1, 2017, 2018, , Primo, 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.*, , løbende priser, mia. kr., I alt industri og engroshandel, 164,2, 1,3, 2,6, 1,5, 1,5, 2,1, -1,2, 2,8, 6,4, Industri i alt, 92,4, 1,7, -0,3, 0,4, -0,3, 1,3, 0,4, 2,0, 3,8, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 15,3, -0,5, -0,2, -0,3, -0,1, 0,3, 0,7, 0,2, 0,0, Tekstil- og læderindustri, 2, 2,4, -0,1, 0,1, 0,2, -0,2, 0,0, 0,0, 0,3, 0,0, Træ- og papirindustri samt grafisk industri, 2,7, -0,2, 0,0, 0,1, 0,0, 0,1, -0,1, 0,1, 0,3, Medicinalindustri og kemisk industri mv., 2, 28,9, 2,4, 0,5, -0,8, -0,2, 0,9, -1,3, -0,3, 1,2, Metalindustri, 6,5, -0,1, 0,4, 0,1, -0,2, -0,3, -0,4, 0,0, 0,6, Fremst. af elektronik og elektrisk udstyr, 6,9, 0,3, 0,1, 0,3, 0,2, 0,1, 0,2, 0,4, 0,5, Maskin- og transportmiddelindustri, 22,8, -0,3, -1,2, 0,7, 0,1, 0,2, 1,0, 1,1, 1,0, Møbel og anden industri mv., 7,0, 0,1, -0,1, 0,0, 0,0, 0,0, 0,3, 0,3, 0,2, Engroshandel i alt, 71,8, -0,4, 3,0, 1,1, 1,8, 0,8, -1,6, 0,8, 2,6, Bilhandel og bilværksteder mv., 2, 9,1, 0,4, -0,3, -0,1, 0,3, 0,7, -0,5, -0,3, 1,9, Korn og foderstof, 1,7, -0,3, -0,2, 0,4, 0,1, -0,4, 0,0, 0,3, -0,1, Føde-, drikke- og tobaksvarer, 2, 8,7, -0,5, -0,2, 0,5, 0,7, -0,3, -0,4, 0,6, 0,3, Tekstiler og husholdningsartikler, 18,4, -0,1, 2,8, 0,1, -0,3, -0,6, 0,1, -0,2, 0,3, It-udstyr, 3,1, 0,1, 0,0, 0,0, -0,1, 0,0, 0,0, 0,1, 0,1, Andre maskiner, 2, 10,3, -0,1, 0,4, -0,1, 0,5, 0,8, 0,4, -0,2, -0,4, Anden engroshandel, 20,5, 0,1, 0,4, 0,3, 0,5, 0,6, -1,4, 0,6, 0,5, *Foreløbige tal., 1, Baseret på , Regnskabsstatistik for private byerhverv, ., 2, Serierne sæsonkorrigeres ikke., Nyt fra Danmarks Statistik, 26. februar 2019 - Nr. 70, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28473

Nyt

NYT: Udgifter til sundhed stiger

Kommuner og regioners foreløbige regnskaber 2015

Kommuner og regioners foreløbige regnskaber 2015, De foreløbige regnskaber fra kommuner og regioner viste, at nettodriftsudgifterne til sundhedsområdet steg med 2 pct. fra 2014 til 2015. De samlede nettodriftsudgifter udgjorde 462 mia. kr. i 2015, hvilket var en stigning på 1,5 pct. i forhold til 2014. Ud af de samlede nettodriftsudgifter udgjorde sundhedsområdet 23 pct. svarende til 107 mia. kr. Dermed udgjorde kommunernes og regionernes nettodriftsudgifter til sundhed 5 pct. af det samlede BNP for 2015. Nettodriftsudgifterne fordelte sig med 78 mia. kr. til sygehuse, 21 mia. kr. til sygesikring og 8 mia. kr. til andre sundhedsopgaver som fx kommunal tandpleje og genoptræning., Stigning i udgifter til lægehjælp og medicin, Inden for området for sygesikring udgjorde nettodriftsudgifter til lægehjælp og medicin 17 mia. kr., hvilket er en stigning på 2 pct. i forhold til året før. Nettodriftsudgifterne fordelte sig med 8 mia. kr. til almen lægehjælp, 3 mia. kr. til speciallægehjælp og 6 mia. kr. til medicin., Lille stigning i udgifter til folkeskolen, Kommunernes største udgiftspost er børn og unge, hvor de samlede nettodriftsudgifter var på 95 mia. kr. Folkeskoleområdet alene havde nettodriftsudgifter på 54 mia. kr., og det udgjorde en stigning på 1 mia. kr. i forhold til 2014. De øvrige nettodriftsudgifter fordelte sig med 27 mia. kr. til dagtilbud (daginstitutioner og klubber) og 14 mia. kr. til børn og unge med særlige behov (døgnanbringelser og forebyggende foranstaltninger). Disse områder havde nettodriftsudgifter på samme niveau som 2014. , Kommunernes anlægsudgifter faldt, Nettoanlægsudgifterne inklusive forsyningsområdet var på 15 mia. kr. i 2015, og det er et fald på 1 mia. kr. eller 8 pct. i forhold til året før. Nettoanlægsudgifterne på 15 mia. kr. fordelte sig med 5 mia. kr. til folkeskolen og daginstitutioner, 4 mia. kr. til transport og infrastruktur, 1 mia. kr. til ældreboliger, 1 mia. kr. til forsyningsvirksomhederne og 4 mia. kr. til andre områder., Drifts- og anlægsregnskaber for kommuner og regioner, , 2014, 2015*, , Udgifter, Indtægter, Netto, Udgifter, Indtægter, Netto, , mio. kr., Kommunernes driftsvirksomhed , 412, 630, 64, 484, 348, 145, 414, 881, 62, 164, 352, 717, Børn og unge, 112, 710, 19, 131, 93, 579, 113, 353, 18, 758, 94, 596, Voksne med særlige behov, 84, 834, 18, 697, 66, 137, 86, 383, 18, 718, 67, 665, Medfinansiering af sundhedsvæsenet, 20, 056, 0, 20, 056, 19, 964, 0, 19, 964, Sundhed, 7, 700, 387, 7, 313, 7, 987, 444, 7, 543, Kontante ydelser, 1, 88, 536, 2, 149, 86, 387, 89, 995, 1, 981, 88, 015, Transport og infrastruktur, 11, 173, 2, 785, 8, 388, 10, 985, 2, 534, 8, 450, Arbejdsmarked, 12, 856, 1, 051, 11, 805, 10, 670, 736, 9, 934, Administration, 2, 37, 688, 3, 356, 34, 332, 38, 364, 3, 100, 35, 265, Andre områder, 37, 076, 16, 927, 20, 149, 37, 180, 15, 893, 21, 286, Kommunernes statsrefusion , -, 29, 501, -29, 501, -, 29, 332, -29, 332, Kommunernes anlægsvirksomhed, 20, 278, 4, 401, 15, 877, 21, 418, 6, 842, 14, 576, Børn og unge, 5, 869, 409, 5, 460, 5, 116, 106, 5, 010, Voksne med særlige behov, 1, 597, 290, 1, 307, 1, 408, 56, 1, 353, Transport og infrastruktur, 4, 460, 357, 4, 104, 4, 745, 615, 4, 130, Administration, 1, 405, 134, 1, 271, 1, 492, 135, 1, 356, Andre områder, 6, 947, 3, 212, 3, 735, 8, 656, 5, 929, 2, 727, Regionernes driftsvirksomhed , 122, 420, 15, 261, 107, 159, 124, 565, 15, 118, 109, 446, Sundhed, 107, 756, 10, 357, 97, 399, 109, 522, 10, 268, 99, 253, Sociale tilbud og specialundervisning, 4, 136, 4, 147, -11, 4, 100, 4, 136, -36, Tilskud til kollektiv trafik, 1, 600, 108, 1, 492, 1, 574, 99, 1, 476, Administration, 2, 7, 521, 487, 7, 034, 7, 914, 490, 7, 424, Andre områder, 1, 406, 162, 1, 244, 1, 455, 125, 1, 330, Regionernes statsrefusion , -, 1, 770, -1, 770, -, 1, 689, -1, 689, Regionernes anlægsvirksomhed , 7, 012, 2, 063, 4, 949, 6, 785, 3, 301, 3, 484, Sygehuse, 6, 266, 2, 016, 4, 250, 6, 524, 3, 271, 3, 253, Andre områder, 747, 47, 699, 261, 30, 231, Anm.: Drifts- og anlægsudgifter er anført eksklusive købsmoms., * Foreløbige tal., 1, Førtidspensioner, sygedagpenge, barselsdagpenge, kontanthjælp, boligstøtte, løntilskud til fleksjob, dagpenge til forsikrede ledige, revalidering m.m. , 2, Inklusive tjenestemandspensioner og lønpuljer., Nyt fra Danmarks Statistik, 15. marts 2016 - Nr. 122, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Statistikken for kommunernes og regionernes foreløbige regnskaber udarbejdes på grund-lag af detaljerede regnskabsoplysninger. Indberetningsniveauet er autoriseret af Økonomi- og Indenrigsministeriet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21159

Nyt

NYT: Øgede udgifter til offentlig forskning og udvikling

Forskning og udvikling i den offentlige sektor 2014

Forskning og udvikling i den offentlige sektor 2014, I 2014 blev der udført offentlig forskning og udvikling (FoU) for 22,4 mia. kr. i løbende priser. Det er en stigning på 1,4 mia. kr. eller 7 pct. i forhold til året før. Udgifterne udgør 1,2 pct. af BNP. Universiteterne stod for 73 pct. af den offentlige FoU med udgifter på 16,4 mia. kr. Universiteternes udgifter er steget med 6 pct. fra 2013, hvor de var på 15,4 mia. kr. Dermed er udgifterne til FoU steget hvert år siden 2010 med i alt 5 mia.kr eller 29 pct. En del af væksten kan tilskrives den såkaldte Globaliseringsaftale fra 2009. Læs mere om den samlede offentlige og private FoU i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 43, , der også udkommer i dag., Universitetshospitaler på andenpladsen, Med udgifter til FoU på 4,4 mia. kr. var universitetshospitalerne den næststørste sektor. De stod for 20 pct. af de samlede udgifter, mens de resterende 1,6 mia. kr. blev brugt af andre forskningsinstitutioner, som bl.a. omfatter sektorforskningsinstitutionerne og den private ikke-erhvervsdrivende sektor, også kaldet PNP (Private Non Profit)., Flere årsværk til offentlig FoU, Der blev brugt 24.100 årsværk til FoU i den offentlige sektor i 2014. Det er en stigning på 7 pct. i forhold til året før, hvor antallet var 22.600. Institutioner, der primært forsker inden for sundhedsvidenskab, anvendte flest årsværk, idet 8.200 - eller en tredjedel - af de samlede årsværk blev udført her., Årsværk fordelt på institutionens hovedfag og forskningstype. 2014*, , Grund-, forskning, Anvendt , forskning, Udviklings-, arbejde, I alt, , antal årsværk, I alt, 10, 008, 11, 026, 3, 104, 24, 137, Naturvidenskab, 2, 983, 1, 622, 217, 4, 822, Teknisk videnskab, 647, 2.093, 751, 3, 491, Sundhedsvidenskab, 2, 931, 4.151, 1, 121, 8, 204, Jordbrugs- og veterinærvidenskab, 577, 860, 349, 1, 787, Samfundsvidenskab, 1, 549, 1, 958, 500, 4, 007, Humaniora, 1, 320, 341, 166, 1, 827, * Foreløbige tal., Anvendt forskning og grundforskning stort set lige stort, Anvendt forskning og grundforskning dominerende med hhv. 11.000 og 10.000 årsværk, svarende til hhv. 46 og 42 pct. af det samlede forbrug af årsværk. De sidste 12 pct. anvendes til udviklingsarbejde., Anvendt forskning fylder meget i institutioner, der forsker inden for teknisk videnskab (60 pct.), men udgør også omkring halvdelen af forskningen indenfor sundheds-, samfunds- og jordbrugs- og veterinærvidenskab. Grundforskning dominerer til gengæld inden for humaniora med 72 pct. og naturvidenskab med 62 pct. de samlede årsværk inden for fagområdet., Flere årsværk til både forskere og teknisk administrativt personale, Der var en stigning i forskningsindsatsen målt i årsværk for både forskere (7 pct.) og teknisk administrativt personale (5 pct.). Der var 17.600 forskerårsværk, mens teknisk administrativt personale (TAP) udgjorde 6.500 årsværk i 2014., I dag offentliggøres også , Statens forskningsbudget 2016, i , Nyt fra Danmark Statistik, nr. 44, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 29. januar 2016 - Nr. 45, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Ea Mittet, , , tlf. , Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21513

Nyt

NYT: Tre ud af ti er på offentlig forsørgelse

Offentligt forsørgede 16-64-årige, (år) tema 2015

Offentligt forsørgede 16-64-årige, (år) tema 2015, I 2015 var 30 pct. af de 16-64-årige på offentlig forsørgelse, når SU-modtagere medregnes som offentligt forsørgede. Fordelt på aldersgrupper var det de 40-49-årige med 20 pct., der havde den mindste andel af offentligt forsørgede, mens den højeste andel fandtes blandt de 60-64-årige med 52 pct. Helt som ventet er de yngre aldersgrupper domineret af SU-modtagere og til dels af barselsdagpenge, mens de ældre aldersgrupper er domineret af førtidspension og i særdeleshed af efterløn. Antallet af offentligt forsørgede 16-64-årige er i nærværende udgivelse omregnet til fuldtidsmodtagere - også i figurer og tabel., Mange SU-modtagere blandt de 16-24-årige, Blandt de 16-24-årige var 39 pct. på en eller anden form for offentlig forsørgelse i 2015. Hovedparten af disse, svarende til 32 pct. af samtlige 16-24-årige, var SU-modtagere. , Mange modtagere af SU og dagpenge blandt de 25-29-årige, Blandt de 25-29-årige var der ligeledes 39 pct. på offentlig forsørgelse i alt i 2015. Her udgjorde SU-modtagerne igen den største gruppe, svarende til 21 pct. af aldersgruppen efterfulgt af de nettoledige og barselsdagpengemodtagere med hhv. 4 og 3 pct. af samtlige 25-29-årige., De 30-39-årige er ligeligt fordelt blandt de forskellige typer af forsørgelse, Blandt de 30-39-årige var 24 pct. på offentlig forsørgelse i alt i 2015. Ud af disse var der, i forhold til de øvrige aldersgrupper, en relativ høj andel af personer på barselsdagpenge., Lavest andel af offentligt forsørgede blandt de 40-49-årige, Blandt de 40-49-årige var der kun 20 pct. på offentlig forsørgelse i alt i 2015. I denne aldersgruppe var der relativt mange på førtidspension (6 pct.) og i støttet beskæftigelse (3 pct.)., Mange førtidspensionister blandt de 50-59-årige, Blandt de 50-59-årige var 24 pct. på offentlig forsørgelse i alt i 2015. Blandt disse var der relativt mange på førtidspension (11 pct.) og i støttet beskæftigelse (4 pct.)., Højest andel af offentligt forsørgede blandt de 60-64-årige, Blandt de 60-64-årige var over halvdelen (52 pct.) på offentlig forsørgelse i alt i 2015. I denne aldersgruppe var der relativt mange på efterløn (25 pct.) og førtidspension (18 pct.)., Kvinder er oftere end mænd på offentlig forsørgelse, Imens omkring én ud af tre kvinder (34 pct.) var på offentlig forsørgelse i 2015, var det kun tilfældet for omkring én ud af fire mænd (26 pct.) De relativt flere kvinder end mænd på offentlig forsørgelse skyldes først og fremmest, at relativt flere kvinder end mænd modtager SU eller barselsdagpenge., Offentlig forsørgelse inklusive SU-modtagere fordelt efter køn og alder. 2015, , SU-modtagere, Nettoledige, Vejledning og opkvalificering, Støttet, beskæftigelse, Barsels-, dagpenge, Førtids-, pension, Efterløn, Øvrige, ydelses-, modtagere, I alt, I alt, 324, 608, 101, 753, 37, 455, 90, 942, 45, 941, 215, 590, 85, 767, 186, 292, 1, 088, 348, Mænd, 144, 919, 50, 243, 19, 499, 39, 893, 4, 433, 98, 930, 35, 144, 83, 516, 476, 579, Kvinder, 179, 689, 51, 510, 17, 956, 51, 049, 41, 507, 116, 660, 50, 623, 102, 777, 611, 770, 16-24 år, 214, 517, 7, 684, 9, 031, 4, 090, 1, 933, 4, 025, -, 21, 106, 262, 385, 25-29 år, 77, 454, 15, 459, 6, 129, 6, 224, 11, 971, 5, 524, -, 19, 685, 142, 446, 30-39 år, 24, 667, 26, 586, 9, 241, 15, 722, 28, 318, 18, 195, -, 41, 626, 164, 354, 40-49 år, 6, 315, 23, 295, 7, 322, 24, 777, 3, 610, 45, 109, -, 47, 983, 158, 411, 50-59 år, 1, 546, 21, 875, 4, 839, 30, 259, 103, 83, 031, -, 43, 747, 185, 403, 60-64 år, 110, 6, 854, 894, 9, 869, 5, 59, 706, 85, 767, 12, 145, 175, 349, Nyt fra Danmarks Statistik, 20. maj 2016 - Nr. 226, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Denne opgørelse bygger på datagrundlaget for den årlige statistik over de 16-64-årige offentligt forsørgede fra Danmarks Statistik. Statistikken over offentligt forsørgede dækker alle forsørgelsesydelser for de 16-64-årige med undtagelse af SU. Fuldtidsmodtagere er beregnet ud fra det samlede antal deltagere på ydelserne og varigheden af den periode, hvor de hver især har modtaget ydelsen. Fx giver to personer, der begge har været offentligt forsørget i et halvt år, én fuldtidsledig. I denne offentliggørelse er personerne opdelt efter herkomst, hvor der for indvandrere også er set på oprindelsesland. Efterkommerne og personer med dansk oprindelse er opgjort for sig i ovenstående tabel. Bl.a. faktorer som indvandringsår, opholdsgrundlag, køn og alder har indflydelse på, hvor mange offentligt forsørgede der er inden for grupperne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21938

Nyt

NYT: Bolig, transport, mad og tøj er tunge budgetposter

Forbrugsundersøgelsen 2023

Forbrugsundersøgelsen 2023, Ændret 17. februar 2025 kl. 16:10, Der var desværre fejl i en række tal. Der er derfor rettet i både figurer, tabeller og tekst. De rettede dele er markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Hver gang en husstand brugte 1.000 kr. i 2023, gik der 369 kr. til posten , boligbenyttelse mv.,, 166 kr. til posten , transport, samt 161 kr. til posten , fødevarer, beklædning mv., Disse tre forbrugsposter udgjorde næsten 70 pct. af det samlede forbrug i en dansk husstand i 2023. Det er hovedsageligt husleje, fjernvarme og elektricitet, pengene er gået til under posten , boligbenyttelse mv., Under posten f, ødevarer, beklædning mv., var den største udgift fødevarer med 112 kr., efterfulgt af 32 kr. anvendt på tobak og alkohol, mens der kun blev anvendt 17 kr. i gennemsnit på tøj og sko. 133 kr. er gået til posten , fritid, restaurant og hoteller,, 35 kr. til personlig pleje, mens 92 kr. lå under posten , andet,, hvor den tungeste post var forsikringer. Forbrugsmønsteret varierer alt efter husstandens sammensætning og indkomst., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/fu13, . , (figuren er justeret i forhold til oprindelig version), Enlige med børn brugte flest penge på boligbenyttelse, Enlige med børn anvendte , 437, kr. af de 1.000 kr. og dermed , 68, kr. mere end landsgennemsnittet på , boligbenyttelse mv., Gruppen anvendte , 16, kr. mindre end gennemsnitshusstanden på , fødevarer, beklædning mv., og , 7, kr. mindre på posten fritid, restauranter mv. , Husstande , med to voksne, uden børn brugte pengene på fornøjelser, Husstande med to voksne under 60 år uden børn anvendte , 169, kr. af de 1.000 kr. og dermed , 36, kr. mere end landsgennemsnittet på , fritid, restauranter mv., Det er overvejende restaurantbesøg , og takeaway, pengene anvendes til efterfulgt , af overnatninger på hoteller, pakkerejser samt, sportslig, kulturelle- og fritidsaktiviteter. , Husstande med to voksne, hvor hovedpersonen er 60 år og derover brugte 7 kr. mere end landsgennemsnittet på fornøjelser., Enlige på 60 år og derover uden børn brugte flest penge på boligbenyttelse, Enlige på 60 år og derover uden børn brugte i gennemsnit , 469, kr. ud af de 1.000 kr. på , boligbenyttelse mv., , mens enlige under 60 år uden børn i gennemsnit brugte 414 kr. Husstande med to voksne, hvor hovedpersonen er 60 år eller derover uden børn anvendte i gennemsnit , 379, kr. af 1.000 kr. på , boligbenyttelse mv., Udgifter til elektricitet, gas og andet brændsel udgør omkring 20 pct. af de samlede udgifter til posten bolig, vand, elektricitet og andet brændsel., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Dette er første offentliggørelse af Forbrugsundersøgelsen baseret på nyeste COICOP nomenklatur, COICOP2018. COICOP2018 betyder at man går fra 12 til 15 overordnede forbrugsgrupper, hvori der kun anvendes 13 forbrugskategorier til forbrug. De eksisterende Statistikbankstabeller FU01-FU08 som har været baseret på ECOICOP på hhv. 3 og 5 aggregeringsniveauer er blevet erstattet af nye tabeller. Tabellerne er fortsat på 3 og 5 aggregeringsniveauer, men er erstattet af den nye nomenklatur. Dette betyder også at vores tabeller i Statistikbanken er blevet genberegnet tilbage til og med 2015., Forbrug fordelt efter husstandstyper, nedskaleret til 1.000 kr. 2023, , Enlige, under 60 år, uden børn, Enlig, 60 år og, derover , uden børn, Enlige , med, børn, 2 voksne, , hp under, 60 år , uden børn, 2 voksne,, hp 60 år, og derover, uden børn, 2 voksne, med, børn, Husstande , med mindst, 3 voksne, Hele , landet, , , forbrug af 1.000 kr., Fødevarer, beklædning mv., 151, 150, 145, 161, 167, 169, 163, 161, Boligbenyttelse mv., 414, 469, 437, 347, 379, 325, 299, 369, Transport, 125, 113, 85, 164, 159, 184, 248, 166, Kommunikation, 56, 46, 85, 47, 40, 33, 36, 43, Fritid, restauranter mv., 131, 107, 126, 169, 140, 127, 127, 133, Personlig pleje ol., 29, 29, 41, 26, 23, 70, 25, 35, Andet, 95, 86, 81, 87, 93, 91, 102, 92, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/fu13, ., Forbrug efter husstandstyper. 2023, , Enlige, under 60 år, uden børn, Enlig, 60 år og, derover , uden børn, Enlige , med, børn, 2 voksne, , hp under, 60 år , uden børn, 2 voksne,, hp 60 år , og derover, uden børn, 2 voksne, med, børn, Husstande , med mindst, 3 voksne, Hele , landet, , , kr. pr. husstand, Forbrug i alt, 230, 034, 223, 566, 373, 072, 378, 027, 451, 926, 537, 738, 613, 508, 374, 247, Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, 22, 879, 23, 926, 36, 597, 40, 474, 51, 137, 66, 492, 73, 220, 42, 086, Alkoholiske drikkevarer og tobak , 4, 687, 4, 729, 2, 850, 6, 990, 10, 247, 5, 735, 7, 280, 6, 298, Beklædning og fodtøj, 7, 282, 4, 926, 14, 672, 13, 439, 14, 021, 18, 786, 19, 426, 11, 900, Bolig, vand, elektricitet mv., 81, 924, 94, 841, 119, 275, 111, 610, 147, 061, 151, 814, 157, 705, 118, 853, Bolig-, og husholdningstjenester mv., 13, 197, 9, 923, 43, 731, 19, 461, 24, 030, 23, 212, 25, 974, 19, 137, Sundhed, 6, 432, 7, 310, 10, 183, 9, 667, 17, 281, 11, 939, 11, 701, 10, 398, Transport, 28, 785, 25, 336, 31, 749, 61, 907, 71, 705, 98, 929, 151, 942, 62, 198, Information og kommunikation, 12, 771, 10, 322, 31, 823, 17, 629, 17, 855, 18, 010, 22, 370, 16, 229, Fritid, sport og kultur, 14, 456, 14, 448, 20, 840, 25, 477, 36, 231, 34, 940, 38, 637, 25, 268, Undervisning, 3, 279, 169, 3, 586, 434, 139, 4, 272, 8, 696, 2, 428, Restauranter og hoteller, 15, 600, 9, 426, 26, 230, 38, 457, 27, 063, 33, 377, 39, 175, 24, 470, Forsikring og finansielle tjenesteydelser, 12, 173, 11, 678, 16, 318, 22, 758, 24, 747, 32, 808, 42, 011, 21, 696, Personlig pleje samt diverse varer og tjenester, 6, 570, 6, 532, 15, 217, 9, 723, 10, 410, 37, 425, 15, 371, 13, 286, , antal, Antal personer i husstanden, 1,0, 1,0, 2,4, 2,0, 2,0, 3,8, 3,9, 2,1, Antal husstande i undersøgelsen, 452, 376, 115, 295, 518, 380, 190, 2, 326, Antal husstande i Danmark (1.000), 604,0, 592,1, 114,4, 348,7, 507,9, 411,8, 285,7, 2, 864,6, Antal personer i Danmark (1.000), 604,0, 592,1, 279,0, 697,5, 1, 015,8, 1, 569,4, 1, 119,1, 5, 876,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fu13, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 13. februar 2025 - Nr. 36, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. januar 2026, Kontakt, Solange Lohmann Rasmussen, , , tlf. 61 15 17 93, Dorthe Jensen, , , tlf. 23 11 15 62, Kilder og metode, For at lette forståelsen er forbruget nedskaleret til 1.000 kr., da man på denne måde kan se forskellene i forbrugsmønstrene på tværs af husstandstyper. Forbrugsundersøgelsen 2023, er baseret på en stikprøveundersøgelse der omfatter 2.326 private husstande. De indsamlede data er blevet omregnet til pris- og mængdeniveauet i 2023. Se mere detaljerede oplysninger om kilder og metoder på , emnesiden Forbrugsundersøgelsen, eller, statistikdokumentationen Forbrugsundersøgelsen, . Her er det også muligt at se på usikkerhedsberegninger for undersøgelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forbrugsundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51022

Nyt

NYT: Borgere i Vestdanmark gik mest til lægen i 2024

Lægebesøg mv. 2024

Lægebesøg mv. 2024, I 2024 havde borgerne i Norddjurs Kommune og Nordfyns Kommune i gennemsnit flest kontakter til alment praktiserende læge. Hver borger havde i gennemsnit 8,3 kontakter i løbet af året. En kontakt kan være et fysisk besøg, en telefon-, video- eller e-konsultation. Modsat var antallet af kontakter lavest i Egedal Kommune og Københavns Kommune. Her havde borgerne et gennemsnitligt antal lægekontakter på hhv. 5,9 og 6,1 kontakter. Landsgennemsnittet var 7,2 kontakter pr. borger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygk1, og , folk1a, Personer med højest uddannelsesniveau gik mindst til lægen, I aldersgruppen 30-59 år havde personer med en ph.d.-uddannelse eller en tilsvarende uddannelse færrest kontakter med den alment praktiserende læge i 2024 sammenlignet med personer med en anden uddannelsesbaggrund. Der ses generelt blandt de 30-59 årige en tendens til færre lægekontakter des højere uddannelsesniveau., Det ses endvidere, at kvinder i alderen 30-59 år generelt havde flere kontakter til den alment praktiserende læge end mænd uanset uddannelsesniveau. Gennemsnitsalderen inden for de respektive grupper kan have betydning for antallet af lægekontakter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygudd, Førtidspensionister gik mest til lægen, Førtidspensionister i alderen 30-59 år havde flere kontakter til den alment praktiserende læge i 2024 end øvrige personer i samme aldersgruppe. Kvindelige førtidspensionister havde i gennemsnit 14,3 kontakter til den alment praktiserende læge, mens mandlige førtidspensionister havde 10,1 kontakter. , I den anden ende af skalaen med færrest kontakter til den alment praktiserende læge i 2024 var personer under uddannelse m.v. eller i beskæftigelse. Kvinder under uddannelse mv. eller i beskæftigelse havde i gennemsnit hhv. 6,5 og 7,9 kontakter, mens det for mænd var hhv. 3,4 og 4,6 kontakter. Det ses endvidere, at kvinder i alderen 30-59 år generelt havde flere kontakter til den alment praktiserende læge end mænd uanset beskæftigelsessituation. , Gennemsnitsalderen inden for de respektive grupper kan have betydning for antallet af lægekontakter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygarb, Nyt fra Danmarks Statistik, 28. maj 2025 - Nr. 151, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. maj 2026, Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken omfatter alene praksissektoren, hvilket betyder, at hverken skolelæge, børne- og ungdomstandpleje, skadestuebesøg eller hospitalsindlæggelser indgår. Medicintilskud og rejsesygeforsikring indgår heller ikke. Kun ydelser, hvor det offentlige dækker udgiften helt eller delvis, indgår. En eventuel egenbetaling indgår ikke. En kontakt er et besøg hos lægen eller en telefonkonsultation, en e-mailkonsultation eller et hjemmebesøg mv. Andre ydelser, fx laboratorieundersøgelser samt tillægsydelser givet i forbindelse med en konsultation, regnes derimod ikke som en kontakt. Det skal bemærkes for tandlægebesøg, at det er det første besøg (med undersøgelse), der er registreret som en kontakt, mens øvrige besøg i samme behandlingsforløb ikke registreres som kontakter. I 2013 reduceredes tilskuddet til tandrensning og kontrol af diagnostisk fund hos tandlæger. Kilder er Sygesikringsdata fra Danske Regioner og andre registre fra Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Lægebesøg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51067

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation