Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3511 - 3520 af 4478

Statistikdokumentation: Udenrigshandel med tjenester

Kontaktinfo, Udenrigsøkonomi, Økonomisk Statistik , Selma Mustafic Mulalic , 23 69 46 64 , smu@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Udenrigshandel med tjenester 2024 , Tidligere versioner, Udenrigshandel med tjenester 2023, Udenrigshandel med tjenester 2022, Udenrigshandel med tjenester 2021, Udenrigshandel med tjenester 2020, Udenrigshandel med tjenester 2018, Udenrigshandel med tjenester 2017, Udenrigshandel med tjenester 2016, Udenrigshandel med tjenester 2015, Udenrigshandel med tjenester 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Illegal handel (pdf), Rejser (pdf), Tjenestekategorier (pdf), UHT_CV_2014 (xlsx), UHT_CV_2019 (xlsx), Omlægning af tabeller om betalingsbalance og udenrigshandel i statistikbanken den 10. juni 2024 (pdf), Formålet med statistikken Udenrigshandel med tjenester er at belyse samhandel (import og eksport) med tjenesteydelser med andre lande, både på ydelsens art, men også på det land/område, der handles med. Den aktuelle statistik starter i 2005, men der er tidligere opgjort statistik over handel med tjenester i forbindelse af opgørelser af Danmarks betalingsbalance overfor udlandet., Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af Danmarks import og eksport af tjenester fra/til udlandet opgjort i værdi, fordelt på samhandelslande/områder og tjenestekategorier, såsom transport, telekommunikation, royalties og licenser mv. På månedsbasis offentliggøres samhandlen helt aggregeret samt årligt på det mest detaljerede niveau. Statistikken offentliggøres i Statistikbanken og i Nyt fra Danmarks Statistik. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles hver måned data fra mange forskellige kilder. Data fejlsøges for logiske fejl (fejl i CVR-nr., ikke eksisterende landekode mv.) og sandsynlige fejl (fx fejl i beløb eller tjenestekategori). Samtidig kontrolleres der for, hvor komplette indberetningerne er. De indberettede data anvendes til at opgøre udenrigshandelen, hvor der via opregninger (fra stikprøve til population) og/eller imputeringer (modelbaserede estimater for manglende indberetninger) tages højde for den ikke-indberettede handel. Den offentliggjorte statistik betragtes som fuldt dækkende for danske residenters udenrigshandel med tjenester. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Tjenestehandlen indgår som en væsentlig del af betalingsbalancen og af nationalregnskabets udlandskonto. Den kommenteres lejlighedsvis i offentligheden. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Den første offentliggørelse af udenrigshandel med tjenester vil være behæftet med usikkerhed, idet en mindre del af datamaterialet enten mangler eller er fejlbehæftet. Der bliver suppleret med oplysninger fra tidligere perioder eller andre virksomhedernes indberetninger. Pålideligheden af tal for et givet kvartal øges ved efterfølgende offentliggørelser, da flere oplysninger foreligger. De oplysninger der kommer fra tjenestetællingen er behæftet med stikprøveusikkerhed samt den population, stikprøven er trukket fra. Usikkerheden er størst for de mest detaljerede opgørelser. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer kvartalsvist ca. 40 dage efter referenceperiodens afslutning. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Opgørelsen af tjenestehandlen følger internationale retningslinjer, og statistikken er derfor sammenlignelig med andre landes tilsvarende statistikker. Statistikken betragtes som sammenlignelig fra 2005 og frem, Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives månedsvis i , Nyt fra Danmarks Statistik, om Betalingsbalance og udenrigshandel. I Statistikbanken offentliggøres statistikken under , Udenrigshandel med tjenester, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udenrigshandel-med-tjenester

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Udenrigshandel med varer

Kontaktinfo, Udenrigsøkonomi, Økonomisk Statistik , Stefan Gottschalck Anbro , 51 60 58 46 , SFB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Udenrigshandel med varer 2024 , Tidligere versioner, Udenrigshandel med varer 2023, Udenrigshandel med varer 2022, Udenrigshandel med varer 2021, Udenrigshandel med varer 2020, Udenrigshandel med varer 2019, Udenrigshandel med varer 2018, Udenrigshandel med varer 2017, Udenrigshandel med varer 2016, Udenrigshandel med varer 2015, Udenrigshandel med varer 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Tabeller over ny og gammel fordelingsmetode (xlsx), Tabeller over ny og gammel fordelingsmetode Forskelle på Partnerland (pdf), Tabeller over ny og gammel fordelingsmetode-Forskelle på HS2-kode (pdf), Indeks_metode (docx), Indeks_metode (pdf), Til SD_Vedh. (pdf), Til SD_Vedh. (pdf), Ændringer i statistikbanken 10. juni 2024 (pdf), Omlægning af tabeller om betalingsbalance og udenrigshandel i statistikbanken den 10. juni 2024 (pdf), Statistikken belyser på detaljeret niveau udviklingen i Danmarks udenrigshandel med varer (import og eksport) fordelt på lande og varetyper. Statistikken er regelmæssigt udarbejdet siden 1838, dækkende 1836 og frem., Indhold, Statistikken er en månedlig opgørelse af Danmarks import og eksport af varer fra/til alle lande i verden fordelt på lande og landegrupper samt varegrupper og ca. 9.300 detaljerede varekoder. Statistikken dækker ikke Færøernes og Grønlands udenrigshandel. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles hver måned data via forskellige kilder. De indberettede data fejlsøges for direkte fejl og sandsynlige fejl. Desuden kontrolleres for, hvor komplette indberetningerne er. De indberettede data, anvendes til at danne udenrigshandelsstatistikken, hvor der via opregninger tages højde for den manglende handel. Den offentliggjorte statistik må derfor betragtes som fuldt dækkende for udenrigshandelen med varer. I forbindelse med offentliggørelsen sæsonkorrigeres en række udvalgte serier (lande og varer) og desuden beregnes indekstal., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for udenrigshandelsstatistikken blandt brugere, som følger den danske konjunkturudvikling. Statistikken efterspørges bredt af brancheorganisationer, den finansielle sektor, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder, ambassader, internationale organisationer og nyhedsmedier. Statistikken anvendes samtidig til udarbejdelse af nationalregnskabstal og betalingsbalancestatistik. Eurostat anvender desuden statistikken til at lave fælleseuropæisk statistik. Statistikken har stor bevågenhed i pressen og blandt professionelle brugere og anses som en vigtig konjunkturindikator af mange brugere. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, På aggregeret niveau er den endelige statistiks pålidelighed forholdsvis høj. På detaljeret vare/lande-niveau er pålideligheden også høj for handelen med ikke-EU-lande (Extrastat), mens den er forholdsvis mindre for handelen med EU-landene (Intrastat) pga. usikkerhed i estimationen af handelen fra virksomheder fritaget for indberetning. De første offentliggørelser af udenrigshandelstallene er dog behæftet med nogen usikkerhed, idet nogle poster er så fejlbehæftede, at de ikke kan medtages ved offentliggørelsen – der kompenseres herfor ved estimation og senere korrektion. Pålideligheden af tal for en given måned øges således væsentligt ved senere offentliggørelser. Ligeledes er pålideligheden størst på aggregeret niveau. Det vurderes ikke at Covid-19 pandemien har haft betydning for præcisionen og pålideligheden af statistikken., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Aggregeret statistik for udvalgte lande og landegrupper samt aggregerede varegrupper offentliggøres månedsvis 40 dage efter referenceperiodens afslutning. Den detaljerede statistik offentliggøres 70 dage efter referenceperiodens afslutning., Statistikken publiceres uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt, der meddeles på Danmarks Statistiks hjemmeside mindst tre måneder i forvejen. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er i hovedparten sammenlignelig over tid og i forhold til andre lande. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives månedligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under , Udenrigshandel med varer, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udenrigshandel-med-varer

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Langtidsledighed

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Carsten Bo Nielsen , 23 74 60 17 , CAN@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Langtidsledighed 2024 , Tidligere versioner, Langtidsledighed 2020, Langtidsledighed 2019, Langtidsledighed 2018, Langtidsledighed 2017, Langtidsledighed 2016, Langtidsledighed 2015, Langtidsledighed 2014, Formålet med statistikken over langtidsledigheden er at belyse strukturen og udviklingen for de langtidsledige, defineret som de personer, der har været bruttoledige (dvs. modtagere af dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse og som samtidig står til rådighed for arbejdsmarkedet) i mindst 52 sammenhængende uger. Statistikken blev første gang publiceret i 2014 med månedstal fra februar 2009 og frem. I oktober 2017 blev statistikkens periodisering ændret fra dagpengemåneder til kalendermåneder, og serien indeholder nu langtidsledighedstal fra januar 2009 og frem. I oktober 2018 blev der oprettet supplerende tabeller fordelt efter ledighedens samlede varighed på 1/2 - 3 år. , Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af den månedlige langtidsledighed baseret på administrative registre. Personer, som i en periode på op til 28 dage har været ude af bruttoledighed og ikke samtidig har haft mere end 10 timers ordinær lønmodtagerbeskæftigelse i løbet af de 28 dage, er inkluderet i opgørelsen. I oktober 2018 blev der offentliggjort fire nye tabeller i Statistikbanken med langtidsledige medlemmer af a-kasser og med ledighedsforløb fra 26 uger (0,5 år) og op til 156 uger (3 år)., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken hentes fra registeret over offentligt forsørgede, som dækker alle personer på offentlig forsørgelse, som er fyldt 16 år og endnu ikke har nået deres folkepensionsalder. Der hentes også oplysninger fra statistikken Beskæftigelse for lønmodtagere, som dækker lønmodtagere i dansk registrerede virksomheder fra januar 2008 og frem., Data fra registrene over offentligt forsørgede og beskæftigelse for lønmodtagere indsamles kvartalsvis., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for ministerier, kommuner, uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutioner, nyhedsmedier og privatpersoner, som grundlag for offentlig planlægning, kommunal budgetstyring, uddannelse, forskning, analyse og offentlig debat. Statistikken anvendes desuden til serviceopgaver for brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken opgør antallet af langtidsledige ud fra administrative registre og er en totaltælling. Det vurderes derfor, at statistikken er præcis i forhold til den beskrevne definition af langtidsledighed. Her er det naturligvis afgørende, at man accepterer præmisserne for denne definition, gående på, at man skal have været bruttoledig (eller i hvert fald uden ordinær beskæftigelse) i et år for at blive defineret som langtidsledig. Her er det jo også væsentligt at forstå, at man skal leve op til rådighedskrav mv. for at blive betegnet som langtidsledig og ikke blot være selvforsørgende i længere tid., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer ca. 4 måneder efter afslutningen af referenceperioden. Statistikken er stort set aldrig forsinket i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig fra måned til måned tilbage til januar 2009. For internationale sammenligninger anbefales det at anvende langtidsledigheden fra Arbejdskraftsundersøgelsen (AKU), da denne følger fælles europæiske retningslinjer. AKU-langtidsledigheden offentliggøres via Eurostat i form af de såkaldte LFS-figures., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Statistikbanken under emnet , Arbejdsløse, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/langtidsledighed

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Fravær fra arbejde

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Nete Nielsen , 40 10 48 87 , NDN@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Fravær fra arbejde 2024 , Tidligere versioner, Fravær fra arbejde 2023, Fravær fra arbejde 2022, Fravær fra arbejde 2021, Fravær fra arbejde 2020, Fravær 2019, Fravær 2018, Fravær 2017, Fravær 2016, Fravær 2015, Fravær 2014, Fravær 2013, Fravær 2012, Formålet med fraværsstatistikken er at belyse den arbejdsindsats, der bortfalder på grund af fravær. Statistikken anvendes til at måle omfanget af fraværet samt til sammenligninger af fravær mellem sektorer og forskellige grupper af medarbejdere. Statistikken blev udarbejdet første gang i 2003 for den statslige sektor, mens fravær for kommuner og regioner er inkluderet siden 2005, og fra 2007 dækker statistikken også den private sektor. , Indhold, Fraværsstatistikken er en årlig opgørelse af ansattes fravær og måler de ansattes fraværsperioder, fraværsperiodernes længde og antal fraværstimer i de enkelte fraværsperioder. Fraværet sættes i forhold til de ansattes arbejdsomfang og opgøres således i både absolutte og relative mål. Fraværet opgøres fordelt på egen sygdom, børns sygdom, arbejdsulykke samt barsels- og adoptionsorlov. Statistikken opdeles på sektorer samt på medarbejdernes arbejdsfunktioner, uddannelsesniveau, branchetilhørsforhold, geografisk område, køn og alder. Endvidere opgøres egen sygdom på periodelængder., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles årligt fraværsoplysninger fra hele den offentlige sektor samt fra en stikprøve på ca. 2.600 private virksomheder med 10 ansatte og derover. Efter validering af fraværsdata bliver fraværet kædet sammen med det ansættelsesforhold, som personen har været fraværende fra. Indberetningerne til lønstatistikken bruges som kilde til ansættelsesforholdene. Fraværsoplysningerne fra den private sektor opregnes til totalpopulationen af virksomheder med 10 ansatte og derover., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Fravær har både menneskelige og økonomiske omkostninger, som er en belastning for såvel lønmodtagere, arbejdsgivere og samfundet. Fraværsstatistikken er et redskab til opgørelse og sammenligning af fraværet mellem forskellige grupper af medarbejdere og kan danne grundlag for økonomiske og politiske beslutninger. Statistikken efterspørges bredt af ministerier, kommuner og regioner, private virksomheder, interesseorganisationer, forskere og nyhedsmedier. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Den statslige og kommunale/regionale sektor bygger på en totaltælling. Det vil sige at alle lønmodtagere principielt indgår. Usikkerheden for disse sektorer er derfor ikke målbar og stammer primært fra målefejl., Den private sektor bygger på en stikprøve på ca. 2.600 virksomheder. Usikkerheden kan opdeles i stikprøveusikkerhed og de ikke målbare målefejl. Stikprøveusikkerheden for fraværsprocenten for egen sygdom på det overordnede niveau er bestemt med et 95 procents konfidensinterval til at svinge med omkring +/- 0,05 pct. Stikprøveusikkerheden for opdeling på undergrupper som fx køn eller branche ligger betydeligt højere., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Fraværsstatistikken offentliggøres på baggrund af indberetninger, der refererer til hele året. Statistikken offentliggøres årligt og under normale omstændigheder ultimo oktober året efter referenceåret. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Fraværsstatistikken for den statslige sektor dækker årene 2003 og frem, mens statistikken for kommunerne og regionerne blev publiceret første gang for året 2005. 2007 er første år, hvor der også publiceres data for den private sektor. Fra 2010 offentliggøres der tal for den kommunale og regionale sektor hver for sig. , Metoden og kvaliteten af data er især de første år løbende forbedret. Sammenligninger mellem sektorer og år de første år skal derfor tages med forbehold., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, De nyeste tal offentliggøres årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, og på statistikkens , emneside, . I Statistikbanken offentliggøres tal for fraværsstatistikken under emnet , Fravær fra arbejde, . Det er muligt at købe mere detaljerede data samt at få adgang til mikrodata gennem Danmarks Statistiks forskerordning., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/fravaer-fra-arbejde

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Mellemlange videregående uddannelser

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Mikkel Jonasson Pedersen , 23 60 42 07 , mps@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Mellemlange videregående uddannelser 2025 , Tidligere versioner, Mellemlange videregående uddannelser 2024, Mellemlange videregående uddannelser 2023, Mellemlange videregående uddannelser 2022, Mellemlange videregående uddannelser 2021, Mellemlange videregående uddannelser 2020, Mellemlange videregående uddannelser 2019, Mellemlange videregående uddannelser 2018, Statistikken om mellemlange videregående uddannelser beskriver studieaktiviteten på mellemlange videregående uddannelser i Danmark. Uddannelserne varer typisk 2-4 år. Statistikken går i sin nuværende form tilbage til 2005 og er en del af det samlede Elevregister, der indeholder oplysninger om alle elever og studerende på ordinære uddannelser i Danmark., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af uddannelsesaktiviteten på mellemlange videregående uddannelser i Danmark, herunder tilgangen, antal fuldførte og antal aktive studerende pr. 1. oktober. Mellemlange videregående uddannelser defineres ud fra Danmarks Statistiks uddannelsesklassifikation DISCED-15 som alle uddannelser, der ligger inden for hovedområde 50. Statistikken fordeles efter uddannelse og på de studerendes alder, køn, herkomst og national oprindelse., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt i oktober fra uddannelsesinstitutionernes administrative systemer. Danmarks Statistik har i samarbejde med systemleverandøren ESAS, udarbejdet krav til indberetningsformater, validering og fejlsøgninger, så det sikres, at de data, der modtages af Danmarks Statistik allerede er blevet kontrolleret. ESAS står for det studieadministrative system på de fleste institutioner, der udbyder mellemlange videregående uddannelser Derudover sker der også en omfattende fejlsøgning og validering af data i Danmarks Statistik, hvor der kontrolleres for udsving over tid og uregelmæssigheder på individniveau., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for offentlige administratorer, forskere, analytikere, journalister og borgere mv. som grundlag for fx prognoser, analyser og planlægningsformål inden for både uddannelsesområdet, men også eksempelvis arbejdsmarkedsområdet og integrationsområdet. Statistikkens grunddata og resultater anvendes som baggrundsvariable til det meste personstatistik i Danmarks Statistik, ligesom det danner grundlag for mange af uddannelsestabellerne i Statistikbanken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De administrative systemer, der ligger til grund for statistikken, benyttes af institutionerne til deres egen daglige administration af studerende og også til udbetaling af diverse økonomiske tilskud. Korrekte registre er således nødvendige for institutionernes økonomi og bidrager til en forventelig høj kvalitet på datakilden. Enkelte fejl vil dog næsten altid forekomme. Disse bliver dog stort set altid rettet til inden næste års offentliggørelse af tal., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 4 måneder efter referencetidspunktet, som er 1. oktober. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikkens aktuelle tidsserie går tilbage til 2005, men der er lavet statistik om mellemlange videregående uddannelser længere tilbage end dette. Det kan være vanskeligt at sammenligne tallene internationalt, da mellemlange videregående uddannelser defineres forskelligt fra land til land., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Videregående uddannelser, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/mellemlange-videregaaende-uddannelser

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Korte videregående uddannelser

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Mikkel Jonasson Pedersen , 23 60 42 07 , mps@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Korte videregående uddannelser 2025 , Tidligere versioner, Korte videregående uddannelser 2024, Korte videregående uddannelser 2023, Korte videregående uddannelser 2022, Korte videregående uddannelser 2021, Korte videregående uddannelser 2020, Korte videregående uddannelser 2019, Korte videregående uddannelser 2018, Statistikken om korte videregående uddannelser beskriver studieaktiviteten på korte videregående uddannelser i Danmark. Uddannelserne varer typisk 1-2 år. Statistikken går i sin nuværende form tilbage til 2005 og er en del af det samlede Elevregister, som indeholder oplysninger om alle elever og studerende på ordinære uddannelser i Danmark. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af uddannelsesaktiviteten på korte videregående uddannelser i Danmark, herunder tilgangen, antal fuldførte og antal aktive studerende pr. 1. oktober. Korte videregående uddannelser defineres ud fra Danmarks Statistiks uddannelsesklassifikation DISCED-15 som uddannelser inden for hovedområde 40. Statistikken fordeles efter uddannelse og på de studerendes alder, køn, herkomst og national oprindelse. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt i oktober fra uddannelsesinstitutionernes administrative systemer. Danmarks Statistik har i samarbejde med systemleverandørerne ESAS, udarbejdet krav til indberetningsformater, validering og fejlsøgninger, så det sikres, at de data, der modtages af Danmarks Statistik allerede er blevet kontrolleret. ESAS står for det studieadministrative system på de fleste institutioner, der udbyder korte videregående uddannelser. Derudover sker der også en omfattende fejlsøgning og validering af data i Danmarks Statistik, hvor der kontrolleres for udsving over tid og uregelmæssigheder på individniveau., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for offentlige administratorer, forskere, analytikere, journalister og borgere mv. som grundlag for fx prognoser, analyser og planlægningsformål inden for både uddannelsesområdet, men også eksempelvis arbejdsmarkedsområdet og integrationsområdet. Statistikkens grunddata og resultater anvendes som baggrundsvariable til det meste personstatistik i Danmarks Statistik, ligesom det danner grundlag for mange af uddannelsestabellerne i Statistikbanken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De administrative systemer, der ligger til grund for statistikken, benyttes af institutionerne til deres egen daglige administration af studerende og også til udbetaling af diverse økonomiske tilskud. Korrekte registre er således nødvendige for institutionernes økonomi og bidrager til en forventelig høj kvalitet på datakilden. Enkelte fejl vil dog næsten altid forekomme. Disse bliver dog stort set altid rettet til inden næste års offentliggørelse af tal., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 4 måneder efter referencetidspunktet, som er 1. oktober. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikkens aktuelle tidsserie går tilbage til 2005, men der er lavet statistik om korte videregående uddannelser længere tilbage end dette. Det kan være vanskeligt at sammenligne tallene internationalt, da korte videregående uddannelser defineres forskelligt fra land til land., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Videregående uddannelser, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/korte-videregaaende-uddannelser

Statistikdokumentation

Det er blevet dyrere at få besøg af håndværkeren

Priserne på blandt andet tagdækning, murer- og tømrerarbejde er steget mere end de generelle priser i samfundet., 26. maj 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Danskere som vil have håndværkere på besøg for at renovere eller vedligeholde deres bolig, må grave dybere i lommerne, når regningen skal betales. Således er en række håndværkertjenester steget mere i pris end de generelle priser i samfundet over en periode på fem år. , De største prisstigninger har fundet sted blandt murerne, hvis ydelser er steget 16 pct. i pris fra 2015-2020. Til sammenligning er de generelle priser på tjenester i samfundet i denne periode steget med 8 pct. og de generelle forbrugerpriser med 3 pct. , Med andre ord er murernes priser procentvist steget dobbelt så meget som de generelle priser på tjenester i samfundet og 5 gange så meget som samfundets generelle forbrugerpriser. , ”Håndværkernes priser dækker de omkostninger, håndværksvirksomheden har til materialer og løn, samt den profit de måtte lægge til,” forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Sigrid Krogstrup Jensen. , ”Indekset siger ikke noget om, hvor dyr en tjeneste er i absolutte tal, men snarere hvordan prisen på denne har udviklet sig over en årrække,” understreger hun. , Prisstigningen på 16 pct. betyder, at hvis en tjeneste kostede 10.000 kr. i 2015, så kostede den 11.600 kr. i 2020. Hvis priserne på tjenesten havde fulgt de generelle tjenesteprisers udvikling, så havde tjenesten kostet 10.750 kr. i 2020 og 10.030 kr., hvis den havde fulgt de generelle forbrugerprisers udvikling. , Prisudvikling på renovering og vedligeholdelse. 2015 -2020, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS91, , Lægning af tag er steget næstmest , De næststørste prisstigninger har fundet sted blandt tagdækkere, som arbejder med at lægge tag på bygninger. Her er priserne steget med 14 pct. på fem år, hvilket er dobbelt så meget som de generelle priser på tjenester og 4 gange så meget som de generelle forbrugerpriser. , Efter tagdækkerne følger tømrerne, hvis priser er steget med 12 pct., og VVS’erne, hvis priser er steget med 11 pct. De mindste prisstigninger har fundet sted blandt elinstallatørerne og inden for faget bygningsfærdiggørelse, hvor priserne er steget med 10 pct. , Gennemsnitligt er priserne for ”renovering og vedligeholdelse,” som er et samlet indeks for alle de nævnte håndværksfag, steget med 12 pct. på fem år. Dermed placerer tømrerne sig lige på gennemsnittet, mens elinstallatører og bygningsfærdiggørelse placerer sig under gennemsnittet for renovering og vedligeholdelse generelt. , Tabel: Så meget er priserne på renovering og vedligeholdelse steget, Stigning i procent 2015-2020, Forbrugerpriser i alt, 3, Tjenestepriser i alt, 8, Elinstallation, 10, Bygningsfærdiggørelse, 10, VVS- og blikkenslager, 11, Tømrer, 12, Renovering og vedligeholdelse i alt, 12, Tagdækker, 14, Murer, 16, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS91, , Fakta: Hvad er et forbrugerprisindeks?, Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks måler, hvordan priserne i Danmark udvikler sig. Indekset siger altså ikke noget om, hvad en specifik varer koster på et givent tidspunkt, men hvordan prisen på varen har udviklet sig over tid., Indekset over de danske forbrugerpriser opgøres på baggrund af 25.000 priser på cirka 1.000 forskellige varer og tjenester, der indsamles fra omkring 1.800 butikker og virksomheder. , Indekset er en økonomisk indikator, der anvendes til at måle ændringer i de priser, som husholdningerne betaler for varer og tjenester. Den procentvise ændring af det generelle forbrugerprisindeks er et mål for inflationen og er et centralt økonomisk nøgletal., Forbrugerprisindekset kan belyse prisudviklingen på både tjenester og varer adskilt, men også sammenlagt som det er tilfældet i det generelle forbrugerprisindeks, som bl.a. bruges i denne artikel., Kilde: Danmarks Statistik, Læs mere om priser på byggeri og renovering og vedligeholdelse i artiklen: , Fortsat stigende priser på byggeri af enfamiliehuse , Hvis du har spørgsmål til tallene i artiklen, kan du kontakte specialkonsulent Sigrid Krogstrup Jensen på SIJ@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-05-26-det-er-blevet-dyrere-at-faa-besoeg-af-haandvaerkeren

Bag tallene

Statistikdokumentation: Bilregistret og opgørelser herfra

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik , Karina Moric Ingemann , 24 78 42 12 , KAM@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Bilregistret og opgørelser herfra 2024 , Tidligere versioner, Bilregistret og opgørelser herfra 2020, Bilregistret og opgørelser herfra 2019, Bilregistret og opgørelser herfra 2018, Bilregistret og opgørelser herfra 2017, Bilregistret og opgørelser herfra 2016, Bilregistret og opgørelser herfra 1992, Formålet med Bilregistret og opgørelse herfra er at belyse køretøjer i Danmark, deres ejer- og brugerforhold og deres anvendelse. Statistikken er udarbejdet siden 1992, og er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1992 og frem. Registret danner grundlag for statistiske opgørelser vedrørende befolkningens bilrådighed og bilkøb, hvor køretøjernes ejere og brugere belyses vha. data fra det befolkningsstatistiske område. Bilregistret og de øvrige registre anvendes også til forskellige opgørelser og registerudtræk til interne og eksterne brugere., Indhold, Bilregistret og opgørelse herfra omfatter månedlige og årlige opgørelser af aktuelle og historiske oplysninger om køretøjer og disses ejere. Den vigtigste opgørelse er nyregistreringer af køretøjer, der bruges til vurdering af husholdningernes og erhvervenes forbrug og investeringer. De vigtigste oplysninger om det enkelte køretøj er dets art, anvendelse, fabrikat, model og variant, vægt og drivmiddel, ejer- og brugerforhold og geografisk lokalisering samt købspris. Der opgøres bestande, nyregistreringer og brugtvognshandel, samt energieffektivitet, familiernes bilrådighed og bilkøb., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til Bilregistret indsamles månedligt fra det Digitale Motorregister (DMR). Herudover bliver der indsamlet data fra diverse registre i Danmarks Statistik. De centrale databasetabeller fra DMR omformes til statistikbrug. Alt efter formål kobles data fra de øvrige registre til vha. ejer- eller bruger-identerne. Serierne med nyregistreringer, tilgange og leasing samt brugtvognshandel af personbiler sæsonkorrigeres. Kvalitetsmålene for de sæsonkorrigerede serier indikerer, at der er klare sæsonmønstre., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikkerne er relevante for. konjunkturvurderinger (nyregistreringer mv.), vejgodsundersøgelsen (stikprøvegrundlag), miljøvurderinger (energieffektivitet) og velstandsopgørelser (familiernes bilkøb og -rådighed)., Statistikkernes grunddata indgår i regeringens lovmodel, i nationalregnskabet og i beregninger af værdien af husholdningernes og erhvervenes personbiler samt i opgørelserne af familiernes formuer., Registrets køretøjs- og personoplysninger anvendes også til andre samfundsbelysende statistiske opgørelser, herunder serviceopgaver mod betaling., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkernes er generelt set yderst præcise og pålidelige, med kun meget begrænsede ændringer til tidligere publicerede oplysninger. Ændringerne giver erfaringsmæssigt kun anledning til yderst begrænsede ændringer på hovedtalsniveau i tidligere publicerede oplysninger, dvs. < 0,5 promille., For de sæsonkorrigerede tal er der god kvalitet for alle serierne med veldefinerede sæsonmønstre. , I opgørelserne i Statistikbanken om familiernes bilrådighed/bilkøb er der fuld overensstemmelse med familieopgørelserne i befolkningsstatistikken., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkerne offentliggøres rettidigt og med høj punktlighed. , Nyregistrerede motorkøretøjer, månedlig: Udgivelsestid 2023 9,75 dage. , Energieffektiviteten for nyregistrerede personbiler, årlig: Udgivelsestid 2023 84 dage., Motorparken, årlig: Forventet udgivelsestid 2024 81 dage. , Familiernes bilrådighed, årlig: Udgivelsestid 2023 183 dage., Familiernes bilkøb, årlig: Udgivelsestid 2022 177 dage. , Værdien af nyregistrerede personbiler, årlig: Udgivelsestid 2023 64 dage., Registret: Registret er opdateret 3 dage efter afslutningen af den foregående måned., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1992, og er sammenlignelig fra 1992 og frem. , Der er kun små definitoriske forskelle på de begreber, som anvendes i de danske og udenlandske opgørelser, men de er uden indflydelse på hovedtalsniveau., Der er siden 1994 sket ændringer i socioøkonomiske grupperinger, familiedefinitioner, kommunale inddelinger og vægtgrænser. Der er på detaljeret niveau inden for disse derfor ikke fuld sammenlignelighed over tid., Overgangen fra CRM til DMR i 2012 har ikke medført databrud., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik:, Seneste Nyt-artikel med nyregistreringer, ., Seneste Nyt-artikel med bestande af køretøjer, ., Det er muligt at købe mere detaljerede/specialudformede opgørelser, lige som det er muligt at få adgang til mikrodata gennem Danmarks Statistiks forskerordning., DST Consulting, Forskningsservice hjemmeside, Dokumentation af bilregistret og dets data, Segmentoversigt, Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/bilregistret-og-opgoerelser-herfra

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Implicit lønindeks

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Eva Borg , 24 78 53 57 , EVB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Implicit lønindeks 2025 , Tidligere versioner, Implicit lønindeks 2024, Implicit lønindeks 2023, Implicit lønindeks 2021, Implicit lønindeks 2020, Det implicitte lønindeks belyser lønudviklingen beregnet på baggrund af et summarisk løngennemsnit af alle medarbejdere inden for samme sektor og branche. Lønindeksene skiftede i efteråret 2018 navn til implicitte lønindeks, i forbindelse med offentliggørelsen af de nye standardberegnede lønindeks. I det nye indeks tages der højde for personaleforskydninger når lønudviklingen beregnes. , Det implicitte lønindeks går tilbage til 1. kvartal 2005 for den private sektor og 1. kvartal 2007 for de offentlige sektorer., Danmarks Statistik har besluttet at nedlægge det implicitte lønindeks i starten af 2026 med udgivelsen af indekset for fjerde kvartal 2025. I stedet opfordres brugerne til at benytte det standardberegnede lønindeks, som ligeledes belyser lønudviklingen for lønmodtagere. Nedlæggelsen af det implicitte lønindeks vil ikke have betydning for det standardberegnede lønindeks, der fremover vil være det eneste lønindeks fra Danmarks Statistik. De historiske serier af det implicitte lønindeks vil fortsat kunne tilgås i Statistikbanken. For at gøre omstillingen til det standardberegnede lønindeks nemmere for brugerne, er der udarbejdet en guide til, hvordan man i praksis kan skifte fra det implicitte til det standardberegnede lønindeks. Guiden er tilgængelig på Danmarks Statistiks informationsside om , indeksregulering, . , Indhold, Implicitte lønindeks er en kvartalsvis opgørelse af lønudviklingen for alle lønmodtagere i Danmark, inklusiv elever og unge under 18 år. Indeksene fordeles efter brancher, som følger Dansk Branchekode 2007 (DB07), og sektor (SBR)., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles fra en stikprøve af virksomheder og organisationer samt hele den offentlige sektor, og dækker en enkelt lønperiode i den midterste måned i kvartalet. , Data valideres ved brug af faste grænser, både på individ og virksomhedsniveau. Der foretages desuden manuelle rettelser ved behov. Kun virksomheder der indgår i begge kvartaler er med i beregningerne. , I beregningen af de mest detaljerede delindeks opregnes data for sektorgruppen virksomheder og organisationer til målpopulationen og det enkelte ansættelsesforhold vægtes med de præsterede timer. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Det implicitte lønindeks er et såkaldt summarisk enhedsværdiindeks, hvor lønudviklingen er dannet på baggrund af et summarisk løngennemsnit af alle medarbejdere i samme branche. Det indebærer, at lønnen til dels afspejler ændringer i personalesammensætningen i en given branche. Private virksomheder samt ministerier mv udgør de centrale brugere. Indeksene anvendes især i forbindelse med forskellige prisregulering af kontrakter, samt reguleringsordningen i de offentlige overenskomster. Det implicitte lønindeks er det der kommer tættest på at være sammenligneligt med det europæiske LCI., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, For offentlig forvaltning og service er statistikken baseret på data for stort set alle lønmodtagere. For virksomheder og organisationer er der to faktorer der kan påvirke præcisionen, usikkerhed i forbindelse med stikprøven til statistikken, samt problemer med kompletheden i de indberettede data. , Dette er et indeks hvor den samlede løn og timer tæller i hver gruppe (fx branche). Dermed vil ændringer i personalesammensætningen have betydning for den målte lønudvikling., Der offentliggøres som udgangspunkt kun endelige tal for, men der forekommer revisioner af de sæsonkorrigerede tal., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Implicitte lønindeks udgives ca. 60 dage efter referencekvartalets udløb sammen med standardberegnede lønindeks. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Det implicitte lønindeks har en tidsserie startende i 1. kvartal 2005, men for enkelte sektorer eksisterer der også sammenlignelige lønindeks længere tilbage i tid. Det implicitte lønindeks beror på de samme data som det standardberegnede lønindeks, men der er væsentlige metodeforskelle, der gør, at de to lønindeks kun delvis kan bruges til sammenligning., Internationalt kan det implicitte lønindeks sammenlignes med labour cost index som indsamles og publiceres af Eurostat for alle EU-lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Implicitte lønindeks offentliggøres kvartalsvist i en samlet Nyt fra Danmarks statistik om , Løn, , sammen med Standardberegnede lønindeks. I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Implicit lønindeks, . Se mere på emnesiden om , Indkomst og løn, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/implicit-loenindeks

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Sociale ydelser til ældre

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Marie Borring Klitgaard , 21 55 83 71 , MGA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Sociale ydelser til ældre 2025 , Tidligere versioner, Sociale ydelser til ældre 2024, Sociale ydelser til ældre 2023, Sociale ydelser til ældre 2022, Sociale ydelser til ældre 2021, Sociale ydelser til ældre 2020, Ældreområdet - indikatorer 2019, Ældreområdet - indikatorer 2018, Ældreområdet - indikatorer 2017, Ældreområdet - indikatorer 2016, Ældreområdet - indikatorer 2015, Ældreområdet - indikatorer 2014, Ældreområdet - indikatorer 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Førstegangsvisiterede hjemmehjælpsmodtagere, der benytter en privat leverandør (docx), Kommentarer til 2024 - korte udgaver (xlsx), Kommentarer til 2025 - korte udgaver (xlsx), Formålet med statistikken Sociale ydelser til ældre er at belyse kvaliteten af den kommunale service på ældreområdet. Statistikken er en del af et tværoffentligt samarbejde, som skal sikre sammenhængende dokumentation på væsentlige kommunale serviceområder, samt øge sammenligneligheden af den ydede service kommunerne imellem. Statistikken anvendes til fastsættelse af effektmål, rammer og resultatkrav for centrale styringsinitiativer og er sammenlignelig fra 2008 og frem. Danmarks Statistik er ansvarlig for bearbejdning og offentliggørelse af statistikken. , Indhold, Statistikken for 2025 er opgjort på baggrund af årets første 6 måneder. Dette er grundet implementeringen af Ældreloven, med ikrafttrædelse den 1. juli 2025. Statistikken er derfor i dette tilfælde en halvårlig opgørelse af en række nationale effekt- og baggrundsindikatorer, der dokumenterer og beskriver kvaliteten af den kommunale indsats på ældreområdet. Indikatorerne omfatter visiteret og leveret hjemmehjælp, hjemmesygepleje i eget hjem, plejehjem og plejeboliger, træningsydelser, rehabilitering, forebyggende hjemmebesøg. Indikatorerne er primært rettet mod ældreområdet, men hjemmehjælp, træningsydelser, hjemmesygepleje samt plejehjem og plejeboliger, omfatter også tal for borgere under 67 år. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Inden offentliggørelse af data fra kommunernes EOJ system (elektronisk omsorgsjournal) udarbejdes et tabel- og figurmateriale til alle kommuner, som herefter skal godkende deres data. Efter godkendelsen fejlsøger Danmarks Statistik data for manglende tal, abnorme værdier med mere. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Myndighederne og offentlige institutioner og befolkningen anvender indikatorerne til analyser, forskning, debat mv. Der er lagt vægt på at sikre en mere valid dokumentation på ældreområdet end tidligere. Dette opnås ved bl.a. at hente oplysningerne direkte fra kommunernes omsorgssystemer (EOJ), som opdateres løbende i forbindelse med kommunernes sagsbehandling. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Kommunerne får tilsendt kontroltabeller, de bliver bedt om at godkende. Kun godkendte oplysninger kommer med i statistikken. Ved manglende godkendelser indgår tidligere års oplysninger i landstotaler og gennemsnit. For udgivelsen af første halvår af 2025 er mellem 97 og 98 kommuner inkluderet, afhængig af indikator. Manglende godkendelse kan skyldes kommunens registreringspraksis, som betinger hvilke data, der indberettes og system- eller leverandørskifte, hvor det kan ske, at de indberettede data er fejlbehæftet. Der er på flere områder forskellig registreringspraksis mellem kommuner, som kan give skævheder., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer ca. 6 måneder efter referencetidens udløb. Statistikkerne offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er generelt sammenlignelig over tid, men der forekommer mindre databrud. Kommunernes skift af EOJ-leverandør hvert femte år kan påvirke visse indikatorer. Fra 1. oktober 2023 medførte nye krav til indberetning af madservice og leverandørtyper et databrud i statistikken om visiteret hjemmehjælp. Tallene for 2023 bør derfor sammenlignes med tidligere år med forbehold. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Sociale ydelser til ældre, . Se mere på emnesiden for , Sociale ydelser til ældre, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/sociale-ydelser-til-aeldre

Statistikdokumentation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation