Søgeresultat

NYT: Antal tvangsauktioner er fortsat lavt i december

Tvangsauktioner december 2024

6. januar 2025, Antallet af bekendtgjorte tvangsauktioner var 124 i december, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Det er en stigning på 13,8 pct. i forhold til november, hvor der var 109 tvangsauktioner. Antallet er, på trods af stigningen, fortsat på et lavt niveau, hvilket har gjort sig gældende i hele 2024. For perioden oktober-december 2024 var det samlede antal tvangsauktioner 352, hvilket er en stigning på 7,3 pct. i forhold til den foregående periode juli-september 2024, hvor der var 328 tvangsauktioner., Kilde: , www.statistikbanken.dk/tvang1, Flest enfamiliehuse på tvangsauktion, Enfamiliehuse er den ejendomstype, der oftest ender på tvangsauktion. I 2024 har 71 pct. af alle tvangsauktioner været enfamiliehuse. Siden statistikkens start i 1979 har enfamiliehuse overvejende udgjort mere end halvdelen af de ejendomme, der hvert år er gået på tvangsauktion. Dette skal dog ses i lyset af, at enfamiliehuse udgør ca. halvdelen af alle ejendomme i Danmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/tvang1, Bekendtgjorte tvangsauktioner fordelt på ejendomskategorier og regioner,  , 2024,  , Juli, Aug., Sept., Okt., Nov., Dec.,  , antal, Sæsonkorrigerede , 104, 118, 106, 119, 109, 124,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Faktiske i alt, 89, 133, 102, 139, 116, 117, Ejendomskategorier,  ,  ,  ,  ,  ,  , Landbrugsejendomme, 4, 1, 1, 6, 3, 3, Enfamiliehuse, 58, 100, 69, 95, 78, 90, Ejerlejligheder, 6, 10, 6, 9, 14, 6, Sommerhuse, -, 6, 3, 5, 3, -, Ejendomme med 2 eller flere lejligheder, 3, 1, 2, 6, 4, 2, Blandet beboelses- og forretningsejendomme, 3, 2, 5, 3, 7, 5, Rene forretningsejendomme, -, -, 1, -, -, 2, Fabriks- og lagerejendomme, -, -, 1, -, -, -, Ubebyggede grunde, 2, 1, 4, 2, 1, 3, Andet bebygget, 13, 12, 10, 13, 6, 6, Regioner,  ,  ,  ,  ,  ,  , Hovedstaden, 10, 12, 5, 9, 14, 11, Sjælland, 18, 33, 20, 25, 36, 23, Syddanmark, 29, 30, 28, 39, 22, 43, Midtjylland, 21, 37, 22, 34, 33, 19, Nordjylland, 11, 21, 27, 32, 11, 21, Kilde: , www.statistikbanken.dk/tvang1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Fremadrettet offentliggøres antallet af bekendtgjorte tvangsauktioner udelukkende i Statistikbanken. Dette er således den sidste NYT for statistikken. , Tvangsauktioner december 2024, 6. januar 2025 - Nr. 1, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Tvangsauktioner, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Jakob Holmgaard, , , tlf. 24 87 64 56, Kilder og metode, Opgørelserne er baseret på de bekendtgjorte tvangsauktioner i Statstidende. Tidspunktet bliver fastsat ud fra den første bekendtgørelse i Statstidende., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bekendtgjorte tvangsauktioner, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/48653

Nyt

NYT: Færre unge dømt for overtrædelse af straffeloven

Fødselsårgangenes kriminalitet 2024

11. juni 2025, Overordnet ses der en faldende tendens blandt de yngre fødselsårgange, hvor færre bliver dømt for overtrædelser af straffeloven. Denne udvikling gør sig også gældende for de 18-årige. Blandt fødselsårgangen 1985 havde 7 pct. fået en dom ved alderen 18 år. For 1995-årgangen var dette 5 pct. Den tilsvarende andel for fødselsårgangen født i 2005 er 3 pct. af årgangen, som havde fået en dom ved alderen 18 år. Blandt 1965-årgangen er der en højere andel, der har fået en dom for overtrædelse af straffeloven sammenlignet med de øvrige årgange. Andelen falder blandt de efterfølgende fødselsårgange for alle aldre. Dog afviger årgangene fra 1982 til 1990 fra den generelle udvikling ved at have en højere andel dømte for overtrædelse af straffeloven end tidligere årgange., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straffo1, Frihedsstraf blandt unge har været stabilt siden 1997, Fødselsårgangene fra 1980'erne samt 1990'erne fik flere domme til frihedsstraf end både tidligere og senere årgange. Ved alderen 18 år havde 1985-årgangen fået 28 betingede og 10 ubetingede domme pr. 1.000 personer. De efterfølgende fødselsårgange har fortsat et lavere niveau af frihedsstraffe, selvom forskellen er begrænset sammenlignet med 1965-årgangen. Personer født i 2005 havde ved alderen 18 år, 14 betingede samt 4 ubetingede domme pr. 1.000 indbyggere. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/straffo4, De fleste domme er for ejendomsforbrydelser, De 18-årige får flest domme for ejendomsforbrydelser på tværs af alle fødselsårgange. Andelen har været faldende siden 1965. For mænd født i 1965 og 1975 var det omtrent 10 pct. af årgangen, der som 18-årig havde fået en dom for ejendomsforbrydelser. For årgang 1985 var andelen 9 pct., mens det var 5 pct. for årgang 1995. Blandt mænd født i 2005 blev 3 pct. dømt for ejendomsforbrydelser som 18-årig. Der er samtidig flere blandt 2005-årgangen, der bliver dømt for seksualforbrydelser som 18-årig end tidligere årgange. 0,5 pct. af 2005-årgangen blev dømt for seksualforbrydelser som 18-årig. For de andre generationer ligger andelen mellem 0,05-0,2 pct. Når det gælder voldsforbrydelser, var andelen højest blandt 18-årige mænd født i 1985, hvor den udgjorde 3 pct. Siden da er andelen af 18-årige mænd dømt for voldsforbrydelser faldet til ca. 2 pct. - et niveau, der dog stadig ligger over andelen af både 1975 og 1965-fødselsårgangene. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/straffo1, Fødselsårgangenes kriminalitet 2024, 11. juni 2025 - Nr. 170, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Fødselsårgangenes kriminalitet, Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Statistik­dokumentation, Fødselsårgangenes kriminalitet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51320

Nyt

NYT: Fald i indvinding af råstoffer i 2024

Råstofindvinding på land 2024

23. juni 2025, Indvindingen af råstoffer på land faldt i 2024 med 3,4 pct. sammenlignet med 2023. For hele landet blev der i 2024 indvundet 26,2 mio. m, 3, råstoffer på land. Faldet skyldes fald i indvindingen i Region Sjælland med 16,1 pct. sammenlignet med året før og i Region Syddanmark med et fald på 10,1 pct. De øvrige regioner oplevede stigninger, hvor regionerne Nordjylland og Midtjylland oplevede en stigning i forhold til sidste år på hhv. 6,3 pct. og 2,8 pct., men stigningen i Region Hovedstaden var på 26,4 pct. Region Hovedstaden har dog kun 3,2 pct. af den samlede indvinding., Kilde: , statistikbanken.dk/rst01, Råstofindvinding på land fordelt efter regioner 2024,  , Hele landet , Region, Hovedstaden, Region, Sjælland, Region, Syddanmark, Region, Midtjylland, Region, Nordjylland,  , 1.000 m3, Samlet indvinding, 26243, 832, 5252, 6075, 7962, 6121, Sand, grus og sten, 21871, 453, 4875, 5729, 7089, 3725, Kvartssand, 469, 0, 0, 146, 277, 45, Granit, 340, 340, 0, 0, 0, 0, Ler, 306, 23, 16, 129, 58, 80, Ekspanderende ler, 223, 0, 0, 8, 215, 0, Moler, 173, 0, 0, 0, 75, 98, Kridt/kalk, 2218, 4, 266, 0, 5, 1943, Tørv, 146, 0, 0, 0, 37, 110, Andre råstoffer, 498, 13, 95, 63, 206, 121, Kilde: , statistikbanken.dk/rst01, Anvendelse af råstofferne, Langt størstedelen af den danske indvinding af råstoffer er sand, grus og sten, som primært anvendes i vejanlæg og byggeri, dels som fyld og vejmaterialer og dels til fremstilling af beton, mørtel og asfalt. Næststørste andel er kridt/kalk, som primært anvendes i farve-, papir- og medicinalindustrien, landbruget og gartnerier og til fremstilling af cement. Læs mere hos , Miljøministeriet, om anvendelse af råstofferne. , Råstoffer indvundet fra havet, Der indvindes også råstoffer fra havet i mængder svarende til omtrent halvdelen af indvindingen på land. Langt den største andel af råstof fra havet er fyldsand, som står for 69,6 pct. af den samlet råstofindvinding fra havet i 2024. Fyldsand er sand, som bruges til fyld af huller, render og i forbindelse med byggeri, vejanlæg eller rør- og ledningsarbejde. , Råstofindvinding fra havet 2024,  , I alt, Region, Hoved-, staden, Region, Sjælland, Region, Syd-, danmark, Region, Midtjylland, Region, Nordjylland, Farvande i, udlandet ,  , 1.000 m3, Indvinding alt fra havet, 14, 204, 4, 358, 928, 4, 183, 3, 295, 1, 173, 267, Sand, 1, 416, 746, 499, 19, 23, 130, 0, Ral og sten, 1, 290, 59, 33, 592, 279, 98, 229, Grus, 1, 611, 523, 362, 262, 409, 17, 38, Fyldsand, 9, 886, 3, 030, 34, 3, 310, 2, 584, 928, 0, Kilde: , statistikbanken.dk/rst04, Råstofindvinding på land 2024, 23. juni 2025 - Nr. 190, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Råstofindvinding på land, Kontakt, Morten Skovrider Kollerup, , , tlf. 24 52 61 68, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Kilder og metode, Statistikken er eksklusive tal for indvindingen af salt, olie og gas, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Råstofindvinding i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51352

Nyt

NYT: Højt niveau af læringsaktivitet på arbejdsmarkedet

Voksne i uddannelse 2022

20. juni 2024, Ændret 25. februar 2026 kl. 08:00, Der var desværre fejl i en række tal i tredje afsnit om højtuddannede Tallene er rettede og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2022 havde 58 pct. af samtlige beskæftigede mellem 18-69 år deltaget i en form for læringsaktivitet i løbet af de seneste 12 måneder. Det samme gør sig gældende for de ledige, hvor 57 pct. havde deltaget i en læringsaktivitet. Personer, der ikke var en del af arbejdsmarkedet, havde derimod en lavere deltagerandel på 44 pct. - fx studerende og pensionister. Læringsaktiviteter omfatter en bred vifte af kompetenceudvikling fra sidemandsoplæring til en kvalifikationsgivende uddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aes1a, Beskæftigede primært engageret i uformel læringsaktivitet, Blandt de beskæftigede, der var i gang med en læringsaktivitet i 2022, deltog 80 pct. af dem alene i uformelle læringsaktiviteter, mens det var tilfældet for 56 pct. af de ledige og 34 pct. af personer uden for arbejdsmarkedet. Uformelle læringsaktiviteter er fx kurser, seminarer, workshops og sidemandsoplæring, som ikke giver en formel kompetence. Formelle læringsaktiviteter er uddannelser, som kan føre til en offentlig godkendt eksamen eller kvalifikation. , I gruppen af personer uden for arbejdsmarkedet (Andre), udgjorde formelle læringsaktiviteter den største andel med 40 pct. Det skal dog bemærkes, at studerende pr. definition vil være i gang med en formel læringsaktivitet, og de udgjorde 38 pct. af denne gruppe., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aes1a, De højtuddannede oftest engagerede i læringsaktiviteter, Det er primært højtuddannede personer, der er tilbøjelige til at deltage i læringsaktiviteter. I 2022 havde , 74, pct. af samtlige personer mellem 18-69 år, med en Ph.d. uddannelse bag sig, deltaget i en form for læringsaktivitet inden for de seneste 12 måneder. Tilsvarende var det 66 pct. i gruppen af personer med en videregående uddannelse, mens det var , 40, pct. blandt dem, der højest havde en grundskoleuddannelse bag sig, som deltog i en læringsaktivitet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/aes1a, Voksne i uddannelse 2022, 20. juni 2024 - Nr. 177, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Voksne i uddannelse, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Den voksne befolknings deltagelse i livslang læring (Adult Education Survey) er en undersøgelse, som bliver gennemført i de fleste EU-lande efter de samme retningslinjer. Formålet er at belyse den 25-64-årige befolknings deltagelse i voksen- og efteruddannelse. Danmarks Oplysningerne er baseret på interviews med ca. 3.600 personer og på oplysninger fra administrative registre. Referenceperioden er de seneste 12 måneder., Stikprøven er opregnet til fuld population, hvilket giver en usikkerhed i opgørelsen, der er for-bundet hermed. Undersøgelsen forventes gennemført hvert femte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/35224

Nyt

Flere danskere holder vinterferie i danske sommerhuse

Danske feriegæster lejer 42 pct. mere tid i danske sommerhuse i februar, end de gjorde for fem år siden., 7. februar 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Flere danskere har fået øjnene op for sommerhuse i Danmark som rammen om deres vinterferie i februar måned. , Antallet af udlejede hus-uger i danske sommerhuse købt af danskere er steget fra 6.440 i 2015 til 9.150 i 2019, svarende til en stigning på 42 pct. , Og noget tyder på, at tendensen vil fortsætte i 2020. Danskere har nemlig allerede pr. november 2019 ’forud-booket’ 2.120 hus-uger i danske sommerhuse i februar 2020. Det er 60 pct. flere, end der var booket på samme tidspunkt for fem år siden for den kommende februar. , ”På trods af en lille nedgang i ’forud-bookinger’ fra sidste år til i år, så er den overordnede trend på området fremgang, med en gennemsnitligt årlig vækst på 12 pct. siden 2015,” forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Paul Lubson.  , Hus-uger er et mål for, hvor mange hele uger på syv dage et sommerhus har været udlejet til en gæst., Udlejede hus-uger i februar købt af danskere samt danskeres ’forud-bookinger’ af sommerhuse i kommende februar måned, 2015-2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ferieh2, Anm, : Forudbookingerne i kommende februar måned måles i alle årene pr. november måned, og viser altså, hvor mange der i november måned det år, havde ’forud-booket’ et sommerhus i den kommende februar måned., Halvdelen af hus-ugerne i februar lejes af danskere, I 2019 endte danskere med i alt at leje 9.150 hus-uger i danske sommerhuse i februar. Dermed stod danskere for 50 pct. af samtlige 18.152 lejede hus-uger i februar 2019., ”Februar er den måned på året, hvor danskere fylder mest i de danske udlejnings-sommerhuse,” forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Paul Lubson. , ”Danskerne står generelt for omkring 22 pct. af de udlejede hus-uger, hvis man betragter et gennemsnit hen over hele året. Men i februar står danskerne altså for i omegn af 50 pct. af al den udlejede tid i danske sommerhuse.”  , Februar måned stod i alt for 3 pct. af hele årets udlejede hus-uger i 2019, idet sommermånederne stadig er de klart mest populære måneder for udlejnings-sommerhuse. , Danskeres andel af samtlige lejede hus-uger, januar-november. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ferieh1,  , Fakta: Danmark er danskernes favoritdestination i vinterferien, Tendensen på udlejningsmarkedet for danske sommerhuse er stigende, , og antallet af årligt udlejede hus-uger er fra 2015-2019 steget med 17 pct., I 2017 var Danmark rammen om 27 pct. af danskernes lange ferierejser (mindst fire overnatninger) i vinterferien. , Danmark er den , mest populære enkeltstående destination , for danskerne på denne tid af året efterfulgt af Spanien, Østrig og Sverige. , Når ferien går til udlandet, så vælger danskerne flyet på 81 pct. af rejserne og bilen på 15 pct. af rejserne. De resterende 4 pct. udgøres af busser, tog og skibe.  , Når ferien holdes i Danmark, vælger danskerne bilen på 71 pct. af rejserne og flyet på 16 pct. af rejserne. De resterende 13 pct. udgøres af busser, toge og skibe. , Kilde: Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse , Ferie- og forretningsrejser , & statistikken , Feriehusudlejning ,  , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent Paul Lubson på , pal@dst.dk, eller tlf:  3917 3542

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-07-02-flere-danskere-holder-vinterferie-i-danske-sommerhuse

Bag tallene

Danmark har Nordens laveste sygefravær

Vi ryger mere, drikker mere, er hårdere ramt af alvorlige sygdomme som kræft, og vi har en kortere levealder. Alligevel er Danmark det land i Norden, der har det laveste sygefravær fra arbejdsmarkedet. Det lyder næsten for godt til at være sandt., 10. maj 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, De norske arbejdsgivere oplever dobbelt så ofte som de danske at få en opringning fra en medarbejder, der melder sig syg. I 2009, hvor den seneste sammenlignelige sygdomsstatistik er fra, var det således 4,0 procent af arbejdsstyrken i Norge, der var fraværende på grund af sygdom i en uge eller derover, mens det var 1,9 procent i Danmark. Også i Sverige og Finland var fraværsprocenten højere end i Danmark. , At forklaringen på det lave sygefravær i Danmark skulle være, at danskerne har et jernhelbred sammenlignet med vores nordiske naboer, er langt fra sandsynligt, for statistikkerne siger noget andet., Set i forhold til befolkningens størrelse er vi nemlig det land i Norden, hvor flest bliver ramt af kræft, og dødeligheden som følge heraf er også højere i Danmark end i resten af Norden. Samtidig har vi en usund livsstil med alt for meget alkohol og røg, som i sidste ende også er medvirkende til, at vi dør tidligere end vores naboer. Men hvad er det så, der kan forklare, at vi ligger så positivt i fraværsstatistikkerne? , Det er 100 procent eller ingenting, Merete Labriola, seniorforsker ved arbejdsmedicinsk klinik i Herning, forsker i netop disse forskelle, og hun mener, at forklaringen blandt andet er, at de øvrige nordiske lande har et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor der i højere grad end i Danmark er plads til de sårbare grupper., "I Danmark har der været en tendens til, at det kun er dem, der kan arbejde 100 procent, der er på arbejdsmarkedet. I Sverige er der til gengæld flere sårbare grupper på arbejdsmarkedet, og hvor der er plads til de grupper, vil der også altid være et højere sygefravær," forklarer hun og understreger sin pointe med et eksempel fra virkeligheden:, "I bankverdenen i Danmark har det i mange år været sådan, at man kun kunne være ansat, hvis man kunne arbejde på fuld tid. Det betød, at hvis man fik en sygdom som fx parkinson, som gør, at man bliver meget træt og derfor har brug for at arbejde mindre, så mistede man sit job. Det er jo ikke særligt fleksibelt," siger hun., Fraværsprocent for sygdom i mindst en uge , Syge forsvinder ud af statistikken, Samtidig er der også i Danmark mindre sikkerhed i ansættelsen, forstået på den måde, at vi hurtigere ryger ud af arbejdsmarkedet ved længerevarende sygdom. Det påvirker også statistikkerne., "Hvor man i Danmark ryger ud af arbejdsmarkedet efter 52 uger på sygedagpenge og derfor forsvinder ud af sygdomsstatistikken, kan man i fx Norge være på sygedagpenge i meget længere tid, hvilket betyder, at man figurerer i statistikkerne i flere år," siger Merete Labriola., Krisen gør os bange for at miste jobbet, En tredje forklaring er, at vi i krisetider, hvor arbejdsløsheden stiger, bliver bange for at miste vores job, og derfor er mindre tilbøjelige til at melde os syge., "Danmark har været hårdere ramt af krisen end de andre nordiske lande, og derfor slår den angst hårdere igennem her," siger Merete Labriola., Statistikken viser da også, at mens procenten for fravær på grund af sygdom i mindst en uge i Danmark faldt fra 2,3 procent i 2007 til 1,9 i 2009, så var der tværtimod en stigning i sygefraværet i Norge, som stort set er gået fri af krisen. Her steg fraværet fra 3,8 til 4,0 procent. Også i Finland var der en lille stigning fra 2,5 til 2,6 procent. Kun i Sverige er fraværet også faldet, i takt med at krisen satte ind i 2008. Her er det gået fra 2,8 til 2,3 procent., Holdningen kan også spille ind, Så selv om vi i Danmark i første omgang kan bryste os af et lavt sygefravær, så er årsagerne til det pæne resultat altså ifølge seniorforskeren et mindre rummeligt arbejdsmarked, mindre sikkerhed i ansættelsen og en økonomisk krise. Men der kan også være endnu en forklaring, som trækker i den mere positive retning., "Selv om vi har en høj andel af kvinder på arbejdsmarkedet, ligger vi alligevel lavt, og det er jo fantastisk, eftersom kvinder er mere syge end mænd," siger Merete Labriola., Det kan ifølge hende betyde, at der også er nogle holdningsforskelle, som gør, at vi melder os mindre syge., "Men det ved vi ikke med sikkerhed. Det kunne være interessant at undersøge, men det er endnu ikke lykkedes os at få bevilliget pengene til at undersøge det nærmere," siger hun., Kilde til fraværsprocenter: Nososco. Tallene er offentliggjort i , Nordisk Statistisk Årbog 2010, Gennemsnitslevealderen i de nordiske lande fordelt på køn, Procent af befolkningen, der er daglige rygere, Gennemsnitlige indtag af alkohol pr. person over 15 år (14 år i Danmark)

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2011-05-10-sygefravaer

Bag tallene

Gunstige tider for danske svineproducenter skyldes ofte sygdomsudbrud i andre lande

I løbet af 2019 og de første måneder af 2020 har svinepriserne været på himmelflugt. De stigende priser har også fået bytteforholdet mellem prisen på svin og prisen på foder til at vokse til et højt niveau historisk set. Høje priser og stærkt bytteforhold skyldes meget ofte sygdomsudbrud i andre lande., 11. maj 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Danske svineproducenter kan i disse dage få særdeles meget for deres slagtesvin. Således var landmændenes afregningspris inkl. forventet efterbetaling på et kg svinekød 14 kr. i maj 2020. Dette er 13 pct. højere end i maj måned 2019 og 37 pct. højere end gennemsnitsprisen siden januar 2000., Afregningsprisen i maj ligger dog en smule under niveauet i februar-marts 2020. Her sneg afregningsprisen sig for første gang over 15 kr. og landede helt specifikt på rekordhøje 15,34 kr. i gennemsnit., ”Trods faldet i afregningsprisen fra februar til maj ligger priserne i maj stadig på et meget højt niveau historisk set,” forklarer Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., ”De højere priser skyldes i høj grad udbruddet af afrikansk svinepest i Kina, som har fået udbuddet af svinekød til forbrugerne til at falde.”, Figur 1. Afregningspris for slagtesvin, januar 2000 – maj 2020, Anmærkning: Afregningsprisen er inklusive efterbetaling., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/LPRIS10, og tidligere versioner., Stærke bytteforhold skyldes ofte sygdomsudbrud, Siden begyndelsen af 2019 er bytteforholdet mellem svin og foder blevet mere og mere fordelagtigt for svineproducenterne. I maj 2019 var prisen på svin omtrent 6,9 gange højere end på svinefoder. I maj i år var svin næsten otte gange mere værd end svinefoder. I perioden 2000-2019 har bytteforholdet i gennemsnit ligget på under syv. , Når bytteforholdet for svineproducenter stiger voldsomt, skyldes det meget ofte sygdomsudbrud blandt dyr uden for Danmark. Siden årtusindeskiftet er bytteforholdet for danske svineproducenter mindst fem gange steget voldsomt på et tidspunkt, hvor der samtidig var udbrudt sygdom andre steder i verden., ”Sammenfaldet er konsistent. Aktuelt har sygdomsudbrud af afrikansk svinepest spredt sig, men i tidligere år var der også sammenfald med godt bytteforhold for svin og udbrud af mund- og klovsyge, kogalskab i form af BSE og fugleinfluenza,” siger Henrik Bolding Pedersen., ”Selvom afregningsprisen på svin de seneste måneder er faldet pga. Covid-19 udbruddet, så kan fortjenesten pr. svin med det nuværende bytteforhold blive rekordhøj i 2020.”, Figur 2. Bytteforhold for svinekød. Januar 2000 – maj 2020, Kilde: Danmarks Statistik. Særkørsel på materialet til statistik om jordbrugets prisforhold., Anm.: Bytteforholdet er her udtrykt ved afregningsprisen for svinekød inkl. efterbetaling sat i forhold til prisen på fuldfoder til slagtesvin, Svinepriser løber fra okse- og kyllingekød, De stigende svinepriser står i kontrast til prisudviklingen på både okse- og kyllingekød. I 2019 har prisen på begge dele ligget næsten fladt, mens den er steget voldsom på svin., ”Prisudviklingen for okse- og kyllingekød understreger, at de stigende svinepriser skyldes nogle særlige begivenheder relateret til svin, men med dyrt svinekød kan forventes en vis afsmittende effekt på okse- og kyllingekød,” siger Henrik Bolding Pedersen. Den nuværende afrikanske svinepest har dog indtil videre ikke fået priserne på okse- og kyllingekød til at stige., Figur 3. Prisudvikling på okse-, svine- og kyllingekød, 2005-2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/LPRIS10, Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Henrik Bolding Pedersen, 39 17 33 15, , hbp@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-11-05-gunstige-tider-for-danske-svineproducenter-skyldes-ofte-sygdomsudbrud

Bag tallene

Danskerne strømmer til biograferne i vinterferien

Der indløses over 500.000 biografbilletter, når danskerne holder vinterferie i uge 7. Især unge mennesker, københavnere og nordsjællændere er storforbrugere af biograferne. , 10. februar 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Vinterferiens uge 7 er år efter år en af de tre uger på året, hvor der sælges allerflest biografbilletter i Danmark. I 2018 blev der i runde tal solgt 540.000 biografbilletter alene i vinterferien, hvilket gjorde ugen til den tredjebedst sælgende uge kun overgået af juleferien og efterårsferien, hvor der i runde tal blev solgt henholdsvis 588.000 og 551.000 biografbilletter. , Antal solgte biografbilletter 2018, fordelt på uge-numre, Kilde: Biografstatistikken Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/BIO9, Mænds interesse for biografen falder med alderen – men kvindernes fastholdes, Det er især unge mennesker, som ynder at sætte sig til rette i de røde sæder og nyde de seneste filmtitler. Således svarer hver tredje dansker mellem 16-34 år i Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse 2018, at de var i biografen i løbet af de seneste tre måneder mod et landsgennemsnit på 26 pct., svarende til hver fjerde. , Interessen for biografen daler støt med alderen for mænds vedkommende. Mændenes forbrug topper i 16-34 års alderen med omkring 31-32 pct., som går i biografen, og falder derefter, som mændene bliver ældre. Fx er andelen, der går i biografen, nede på 21 pct., når mændene har rundet de 45 år. , Den samme tendens gør sig dog ikke gældende for kvinder, hvis biografforbrug topper med 33-35 pct. i 16-34 års alderen, og fortsætter med at være højt, selv når de har passeret de 45 år, hvor 33 pct. stadig går i biografen.  , Biografbesøg i de seneste tre måneder. 2018, Kilde: Kulturvaneundersøgelsen 2018 Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/KVUAARKA, Biograferne er mest velbesøgte i København og Nordsjælland, De flittigste brugere af landets biografer er københavnerne, hvor hele 36 pct. svarer, at de har været i biografen i løbet af de seneste tre måneder. Københavnerne følges af nordsjællænderne, hvor 29 pct. svarer, at de har været i biografen i de seneste tre måneder. , Højest blandt jyderne scorer Østjylland med 25 pct., som har nydt en film på biografens store skærm. Lavest blandt jyderne ligger Nordjylland med 21 pct., som har været i biografen. Alle dele af Jylland ligger dog under landsgennemsnittet., ”Disse tal kan både sige noget om folks interesse, men også noget om tilgængeligheden af biograferne,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Monika Bille Nielsen., ”Det er dog interessant at bemærke, at der antalsmæssigt  er  flest biografer i Syd- og Vestsjælland, Nordjylland og Østjylland, samtidig med at disse landsdele ligger under landsgennemsnittet for biografbrug.”, Andel personer som har været i biografen, fordelt på landsdele, 2018, Kilde: Kulturvaneundersøgelsen 2018 Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/KVUARGEO, Tabel: Antal biografer, og hvilke landsdele de ligger i, Landsdel Vest- og Sydsjælland, 22, Landsdel Nordjylland, 21, Landsdel Østjylland, 20, Landsdel Nordsjælland, 19, Landsdel Sydjylland, 19, Landsdel Byen København, 17, Landsdel Fyn, 17, Landsdel Københavns omegn, 12, Landsdel Vestjylland, 11, Landsdel Østsjælland, 6, Landsdel Bornholm, 3,  , Kilde: Biografstatistikken Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BIO9,  , Fakta: Sådan spørger Danmarks Statistik til biografvaner , I Kulturvaneundersøgelsen bliver et repræsentativt udvalgt udsnit af befolkningen spurgt om deres kultur- og fritidsvaner.  , Kulturvaneundersøgelsen 2018 dækker perioden 3. kvt. 2018 til 2. kvt. 2019. Værdierne i årsdatasættet er beregnede ud fra 12.344 kvartalsvise besvarelser. Besvarelser er vægtet og opregnet til befolkningen over 15 år., Svarpersonerne spørges blandt andet om, hvorvidt de har været i biografen inden for de seneste tre måneder. , Kulturvaneundersøgelsen gennemføres i samarbejde med Kulturministeriet, Læs mere om Kulturvaneundersøgelsens metode, dækning og spørgeskema, Spørgsmål til tallene i Kulturvaneundersøgelsen kan stilles til fuldmægtig Monika Bille Nielsen, tlf: 39173595, mail: , MBS@dst.dk, Spørgsmål til tallene om solgte biografbilletter kan stilles til Pétur Sólnes Jónsson, tlf: 39173056, mail: , PSJ@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-10-02-danskerne-stroemmer-til-biograferne-i-vinterferien

Bag tallene

Vestjyderne er Danmarksmestre i frivilligt arbejde

Især Vestjydernes forkærlighed for det frivillige idrætsarbejde bringer dem til tops i statistikken over frivilligt arbejde. , 23. januar 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Hele 42 pct. af voksne vestjyder svarer i en ny undersøgelse, at de har udført frivilligt arbejde inden for det seneste år. Det er markant over landsgennemsnittet, hvor 33 pct. af danskerne som helhed svarer at have udført frivilligt arbejde i årets løb., Frivilligt arbejde dækker over at have givet arbejdskraft gratis væk som frivillig i en idrætsforening, til sociale indsatser, til kulturområdet – eller andre områder i det mangfoldige danske foreningsliv. , Andel danskere over 16 år som har udført frivilligt arbejde, landsdele. 2018, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KVUARGEO, Anm: Bornholm er udeladt, da antallet af respondenter i denne landsdel er for lav til at lave særskilt opgørelse på det niveau., Hver sjette vestjyde har været idrætsfrivillig, Det er især på idrætsområdet, at vestjyderne står stærkt i statistikken over frivilligt arbejde. Ikke mindre end 16 pct. af alle vestjyder (svarende til hver sjette) beskæftigede sig nemlig frivilligt med idrætten i 2018., Idræt er overordnet set det største frivilligområde i Danmark – her svarer 9 pct. - svarende til hver 11. dansker - at have leveret frivilligt arbejde i løbet af 2018. , Frivilligt arbejde inden for udvalgte områder. 2018, Kilde: Særkørsel på baggrund af Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse, Mindst frivilligt idrætsarbejde laves af folk fra landsdelene Byen København og Københavns omegn, hvor hhv. 5 og 7 pct. har lavet frivilligt idrætsarbejde.  , Denne relativt lave andel kan delvist forklares ved, at der simpelthen er færre idrætsfaciliteter i København og omegn sammenlignet med resten af landet, forklarer fuldmægtig ved Danmarks Statistik Monika Bille Nielsen:, ”Idrætsfrivilligheden er det største af alle idrætsområder i Danmark, og dermed vægter dette område tungt i statistikken.” , ”, En tidligere undersøgelse fra Danmarks Statistik har vist, , at jyderne i mange tilfælde har over dobbelt så mange idrætsfaciliteter pr. indbygger som kommunerne på Sjælland og omkring København. Dermed bliver det også sværere for sjællændere og københavnerne at udøve frivilligt idrætsarbejde.” , Tabel: Hvad beskæftiger de frivillige sig med?, Frivilligområde, Pct. af personer, som arbejder frivilligt, Idræt, 28, Fritid og hobby, 20, Andre områder, 18, Social indsats, 13,  Bolig og lokalsamfund, 12,  Kulturområdet, 11,  Idébaseret forening, 10,  Skole og dagsinstitutioner, 9,  Sundhedsområdet, 6,  Fagforening, 3,  , Den mest frivillige dansker, Er 35-44 år eller 65-74 år gammel med hhv. 38 og 39 pct. frivillige, Har en kort videregående uddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse med 38 pct. frivillige, Den mindst frivillige dansker, Er de 16-34 årige med 29 pct. frivillige, Har en grundskoleuddannelse eller uoplyst uddannelse med 30 pct. frivillige, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KVUAARKA, og , www.statistikbanken.dk/KVUUDD,  , Fakta: Sådan spørger Danmarks Statistik til frivillighed, I Kulturvaneundersøgelsen bliver et repræsentativt udvalgt udsnit af befolkningen spurgt om deres kultur- og fritidsvaner.  , Kulturvaneundersøgelsen 2018 dækker perioden 3. kvt. 2018 til 2. kvt. 2019. Værdierne i årsdatasættet er beregnede ud fra 12.344 kvartalsvise besvarelser. Besvarelser er vægtet og opregnet til befolkningen over 15 år., Svarpersonerne spørges blandt andet om, hvorvidt de har lavet frivilligt arbejde inden det seneste år samt på hvilke områder, de har arbejdet frivilligt. , Svarpersonerne kan vælge mellem 11 frivilligområder, som b. la. dækker idræt, fritid, bolig, kultur og såkaldt idebaseret forening m.fl. , Kulturvaneundersøgelsen gennemføres i samarbejde med Kulturministeriet, Læs mere om Kulturvaneundersøgelsens metode, dækning og spørgeskema,   , Spørgsmål til tallene i denne artikel kan stilles til fuldmægtig Monika Bille Nielsen, tlf: 3917 3595, mail: , MBS@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-23-01-vestjyderne-er-danmarksmestre-i-frivilligt-arbejde

Bag tallene

Hver sjette beskæftigede dansker ønsker at arbejde færre timer

Især personer i den alder, hvor man typisk har stiftet familie og har heltidsjob, samt personer med videregående uddannelser, ønsker at gå ned i arbejdstid. , 14. januar 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Knap 382.000 beskæftigede danskere ønsker at arbejde færre timer om ugen, end de allerede gør. Det viser nye tal fra Danmarks Statistiks interviewundersøgelse , Arbejdskraftundersøgelsen, . De 382.000 beskæftigede, som ønsker at gå ned i tid, svarer til knap 16 pct. af alle beskæftigede danskere. , Ønsket om at arbejde færre timer er især udtalt blandt de 35-44 årige. Her svarer 19 pct., at de gerne vil arbejde færre timer, end de allerede gør. Dette svarer til 98.000 personer. , ”Lysten til at gå ned i tid tager et nøk opad, når folk runder de 35 år, hvilket er en alder, hvor mange stifter- eller har stiftet familie og har små børn,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Martin Faris Sawaed Nielsen med henvisning til, at , gennemsnitsalderen , for fødende kvinder og fædre til nyfødte er hhv. 31 og 33 år. , ”Der er også mange i aldersgrupperne 45-54 år og 55-64 år, som ønsker at gå ned i tid. Herefter falder andelen kraftigt, når folk har rundet de 65 år, hvor arbejdsmæssige og familiemæssige forpligtelser typisk er mindre.” , Beskæftigede personer dækker over lønmodtagere, selvstændige og medarbejdende ægtefæller. Spørgsmålet om hvorvidt man ønsker at arbejde færre timer, er stillet til både deltidsbeskæftigede og heltidsbeskæftigede. Ud af de 382.000 som ønsker færre timer er 89 pct. ansat på heltid, mens 11 pct. er deltidsbeskæftigede. , Andel af beskæftigede som ønsker at arbejde færre timer. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af AKU-undersøgelsen, Flest beskæftigede med videregående uddannelser vil ned i tid, Ønsket om at arbejde færre timer om ugen er mest udbredt blandt arbejdende danskere med lange videregående uddannelser. Her ønsker 21 pct. at gå ned i ugentlig arbejdstid, svarende til 75.000 personer. , Herefter følger folk med korte eller mellemlange videregående uddannelser, hvor 20 pct., eller knap 116.000 af de beskæftigede svarer, at de gerne vil arbejde færre ugentlige timer. , ”For de med videregående uddannelser gælder det over en bred kam, at i omegnen af hver femte beskæftigede ønsker at gå ned i tid,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Martin Faris Sawaed Nielsen., Andel af beskæftigede som ønsker at arbejde færre timer, uddannelsesniveau. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af AKU-undersøgelsen, Flest går på deltid for at uddanne sig og arbejde på samme tid, 25 pct. af de beskæftigede danskere arbejder allerede på deltid, . Grundene til at folk går på deltid, er dog mangeartede og forskellige., Flest deltidsbeskæftigede svarer, at de arbejder på deltid for at kombinere uddannelse med arbejde. Dette svarer 33 pct. af de allerede deltidsbeskæftigede personer. , Herefter følger personer, som svarer, at de er på deltid af andre personlige eller familiemæssige grunde, hvor 22 pct. giver dette som grunden til deres deltidsbeskæftigelse. , Årsager til deltidsbeskæftigelse. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af AKU-undersøgelsen, Fakta:, I absolutte tal er der tale om i omegnen af 382.000 beskæftigede personer, som ønsker at arbejde færre timer., 89 pct. af dem, der ønsker færre timer, arbejder på heltid, mens blot 11 pct. af de allerede deltidsbeskæftigede ønsker færre timer., Omtrent 193.000 beskæftigede ønsker på den anden side at arbejde flere timer. Dette svarer til 7 pct. af alle beskæftigede., Kilde: Danmarks Statistik, , Arbejdskraftsundersøgelsen ,  , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte fuldmægtig Martin Faris Sawaed Nielsen på Tlf. 39 17 34 98, , mfs@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-14-01-hver-sjette-beskaeftigede-dansker-oensker-at-arbejde-faerre-timer

Bag tallene