Søgeresultat

Publikation: Vurderingen af landets faste ejendomme 1. august 1965

Indhold: , Tekstafdeling: , 1. Opgørelsens grundlag og materialets bearbejdelse, 2. Lovens hovedbestemmelser om vurderingens omfang og værdiansættelsen, 3. Hovedresultaterne af vurderingen, 4. Vurderingen i byerne, 5. Vurderingen i sognekommunerne, 6. De skattepligtige grundværdier, Tabelafdeling: , Tabel I. Vurderingen i de enkelte bykommuner, Tabel II. Vurderingen på landet i de enkelte vurderingskredse og skyldkredse, Tabel III. Vurderingen af landets faste ejendomme i de enkelte kommuner, Tabel IV. Indlemmelser i provinsbyerne af hele kommuner 1904-64, Engelsk oversættelse til brug ved tabellerne, Statistisk Tabelværk, 1970: II,  , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1. august 1965, 1. september 1960, 1. september 1956, Hent som pdf, Vurderingen af landets faste ejendomme 1960, Kolofon, Vurderingen af landets faste ejendomme , Økonomi, Udgivet: 31. december 1970 kl. 09:30, Antal sider: 223, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/20968

Publikation

Publikation: SOCIO - Danmarks Statistiks Socioøkonomiske Klassifikation 1997

Den nye socioøkonomiske klassifikation SOCIO vil fremover blive anvendt i alle personstatistiske opgørelser, hvor gruppering af denne slags er nødvendig. I denne udgivelse beskrives de anvendte koder for alle, som ønsker at gennemføre socioøkonomisk klassificering af eget materiale på en sådan måde, at det er sammenligneligt med opgørelser fra Danmarks Statistik., Ved udformningen af den nye klassifikation er personers tilknytning til arbejdsmarkedet stadig væsentlig for afgrænsningen af de enkelte grupper. For lønmodtagere følges hovedopdelingen i den internationale fagklassifikation ISCO-88, hvor der lægges vægt på jobrelevante færdigheder., Hent som pdf, SOCIO - Danmarks Statistiks Socioøkonomiske Klassifikation 1997, Kolofon, SOCIO - Danmarks Statistiks Socioøkonomiske Klassifikation, Arbejde og indkomst, ISBN: 87-501-0978-2, Udgivet: 28. februar 1997 kl. 09:30, Antal sider: 16, Kontaktinfo:, Pernille Stender, Telefon: 24 92 12 33

https://www.dst.dk/pubomtale/4799

Publikation

Publikation: Energi- og emissionsmodeller til ADAM

Energi- og emissionsmodeller til ADAM , dokumenterer udarbejdelsen af et system af energi- og emissionsmodeller til den makroøkonomiske model ADAM. ADAM bruges løbende i planlægningen af den økonomiske politik, og hovedformålet med bygningen af modelsystemet er at kunne foretage beregninger af emissioner af CO2, SO2 og NOx. Fremskrivninger med energi- og emissionsmodellerne kan fx give en vurdering af, om Danmark vil opfylde sim målsætning for nedbringelse af CO2-udslip, og konsekvensberegninger kan fx give et bud på, hvor meget energiafgifter kan bidrage hertil., Hent som pdf, Energi- og emissionsmodeller til ADAM, Kolofon, Energi- og emissionsmodeller til ADAM, Økonomi, ISBN: 87-501-0982-0, Udgivet: 24. juni 1997 kl. 09:30, Antal sider: 216, Kontaktinfo:, Jes Asger Olsen, Telefon: 24 26 54 49

https://www.dst.dk/pubomtale/4801

Publikation

Publikation: Økologisk statistik -

Rapport på baggrund af projekt i Danmarks Statistik vedrørende behov og muligheder for en udvidet statistisk dækning af det økologiske område., Den økologiske produktion har haft stigende betydning inden for dansk landbrug, og såvel antallet af økologiske bedrifter som omlagte arealer til økologisk drift er steget markant, og tilsvarende er omsætningen af økologiske varer øget., Rapporten indeholder tre hovedafsnit:, Afsnit 1 giver en behovsanalyse for økologisk statistik., Afsnit 2 giver en kortlægning af de eksisterende datafangstmuligheder. Det drejer sig om løbende indsamlinger af data såvel som muligheder for indsamling af nye oplysninger., Afsnit 3 indeholder forslag til ny økologisk statistik., Hent som pdf, Økologisk statistik, Kolofon, Økologisk statistik, Miljø og energi, Udgivet: 31. december 2003 kl. 08:00, Antal sider: 57, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/49177

Publikation

Publikation: Nationalregnskab - Fastprisberegninger - Kilder og metoder

Med denne bog offentliggøres for første gang en samlet dokumentation af fastprisberegningen bag det endelige, årlige nationalregnskab. Bogen er et nyttigt værktøj for analytikere, som er interesseret i en dybere forståelse af metoderne i nationalregnskabets fastprisberegninger. Ikke mindst i arbejdet med international benchmarking og ny økonomi har bogen direkte relevans., Nationalregnskab - fastprisberegninger, indeholder en beskrivelse af deflateringsmetoden i det danske nationalregnskab og en gennemgang af de anvendte deflatorer efter produkt. Det er alene beregningerne af det endelige funktionelle nationalregnskab i faste priser, der beskrives. I redegørelsen for de anvendte deflatorer efter produkt vurderes de anvendte metoder i lyset af Eurostats anbefalinger., Hent som pdf, Hele udgivelsen, Kolofon, Nationalregnskab - Fastprisberegninger - Kilder og metoder, Økonomi, ISBN: 87-501-1308-9, Udgivet: 3. juni 2002 kl. 09:30, Antal sider: 75, Kontaktinfo:, Bo Siemsen, Telefon: 21 57 97 24

https://www.dst.dk/pubomtale/4930

Publikation

Publikation: Sæsonkorrigering

Målet med Sæsonkorrigering er at give læserne en generel beskrivelse af begrebet sæsonkorrigering og dens anvendelsesmuligheder. Bogen giver en dybdegående introduktion til emnet beregnet på de, der beskæftiger sig med sæsonkorrigerede data, Sæsonkorrigering , indeholder bl.a. afsnit om:, Krav til sæsonkorrigering , Statistisk analyse af tidsrækkemodeller , Metoder til sæsonkorrigering, Bogen indeholder desuden en beskrivelse af X11ARIMA-programmet og X-12-programmet. Danmarks Statistik anvender X11ARIMA til og med 2002 og fra 2003 anvendes X-12 som standard for sæsonkorrigering i Danmarks Statistik., Hent som pdf, Sæsonkorrigering, Kolofon, Sæsonkorrigering, Erhvervsliv, ISBN: 87-501-1305-4, Udgivet: 6. juni 2002 kl. 09:30, Antal sider: 67, Kontaktinfo:, Peter Tibert Stoltze, Telefon: 26 74 35 83

https://www.dst.dk/pubomtale/4955

Publikation

Publikation: Skatter og afgifter 2023

Publikationen giver et bredt overblik over det danske skattesystem. Det danske skattesystem spiller både en væsentlig rolle for den enkelte og for samfundsøkonomien. Bland andet fordi skatter og afgifter er de vigtigste kilder til finansiering af de offentlige udgifter og dermed af det danske velfærdssamfund., Personskat udgør hovedindtægten, Størstedelen af skatteindtægterne kommer fra personlige indkomstskatter, og sammen med selskabsskatter, pensionsafkastskat og moms udgør personlige indkomstskatter 87 pct. af de samlede skatter og afgifter i 2022., Grundskyld forsætter med at stige, Grundskylden har været stigende siden midten af 1990’erne, hvor den udgjorde 8,2 mia. kr. svarende til 80 pct. af ejendomsskatterne. I 2022 udgjorde grundskylden 30,0 mia. kr. svarende til 91 pct. af ejendomsskatterne., Hvis Danmarks skatteindtægter var 100 kroner, Rettelser:, Side 86 Tabel 5.12 Personbeskatning, Side 88 Tabel 5.12 Personbeskatning, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, 1996, 1995, 1994, 1993, 1992, 1991, 1990, 1989, 1988, 1987, 1986, 1985, 1984, 1983, 1982, 1981, 1980, 1979, 1978, 1977, 1976, Hent som pdf, Skatter og afgifter 2023, Kolofon, Skatter og afgifter, Økonomi, ISBN pdf: 978-87-501-2435-1, Udgivet: 13. oktober 2023 kl. 08:00, Antal sider: 187, Kontaktinfo:, Ida Balle Rohde, Telefon: 61 24 24 85

https://www.dst.dk/pubomtale/47220

Publikation

Fakta om briter i Danmark

1. januar 2017 boede over 17.000 britiske statsborgere i Danmark. De britiske statsborgere var i 2015 blandt de nationaliteter, der havde de højeste erhvervsindkomster i Danmark. Men de var også overrepræsenteret blandt dem med de laveste indkomster. , 29. marts 2017 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, Mange herboende briter er gift med en dansker , Der bor 17.556 personer med , britisk statsborgerskab i Danmark, . 5.105 af dem er indvandret for over 20 år siden. Derfor kender vi ikke deres opholdsgrundlag. Af de resterende 12.451 er 4.535 her for at arbejde, mens 1.335 er studerende i Danmark.  De resterende 6.581 er her i landet på andre grundlag. Det kan fx være familiesammenføring i form af ægteskab eller fast samlivsforhold., Af de 17.556 briter i Danmark er over en tredjedel eller 6.539 gift med en dansk statsborger. Andelen af britiske statsborgere, der er dansk gift, er størst blandt dem, som indvandrede før 1997. 3.156 af de briter, der indvandrede for over 20 år siden, er i dag gift med en med dansk statsborgerskab. Blandt de britiske studerende er danske ægtefæller til gengæld en sjældenhed. Kun 90 af de 1.335 britiske studerende i Danmark er gift med en dansker., Anm: Opgørelsen af statsborgernes opholdsgrundlag i Danmark bygger på en særkørsel fra Danmarks Statistik., De britiske statsborgere i Danmark , fordeler sig anderledes på aldersgrupper , end de danske statsborgere. Andelen af briter i Danmark mellem 20 og 64 år er således højere end andelen af danskere i samme aldersgruppe. Omvendt er andelen af børn og unge blandt de danske statsborgere højere end blandt de britiske, ligesom andelen af personer over 64 år er større blandt danskerne end blandt briterne. , Briterne i Danmark tjener godt, Britiske statsborgere er blandt de nationaliteter, der har de højeste gennemsnitlige erhvervsindkomster i Danmark. I 2015 tjente briterne i gennemsnit 355.000 kr. Det er godt 20.000 kr. mere end de 333.000 kr., danskerne i gennemsnit fik i løn. Udover briterne tjente statsborgere fra Finland (356.000 kr.), Irland (340.000 kr.), USA (336.000 kr.) og Canada (334.000 kr.) mere end de danske statsborgere., Indkomsterne dækker personer bosat i Danmark fra 20 til 59 år, som ikke er studerende., Medregner man andre indkomstformer, som fx overførselsindkomster og pensioner ligger briterne 394.000 kr.) nummer tre efter svenskerne (401.000 kr.) og finnerne (396.000 kr.). Danskernes samlede indkomst er 391.000 kr. og dermed lidt mindre end briternes. , Anm: Figuren dækker personer mellem 20 og 59 år, undtaget studerende., Du kan se mere om indkomster fordelt på statsborgerskab i , dette regneark, ., Flere briter har enten høj eller lav indkomst, Men selvom britiske statsborgere som befolkningsgruppe i gennemsnit har en høj indkomst, er der også en stor del af briterne med en relativt lav indkomst. Betragtes alle aldersgrupper var 19,9 pct. af briterne i 2015 blandt de 10 pct. i Danmark med den laveste indkomst. Det gjaldt kun for 8,3 pct. af personerne med dansk statsborgerskab. Til gengæld var briterne også overrepræsenteret i den rigeste ende af befolkningen. 15,0 pct. af briterne var blandt de 10 pct. af befolkningen i Danmark med de højeste indkomster. Det gjorde sig kun gældende for 10,4 pct. af de danske statsborgere., Når danskerne var underrepræsenteret blandt den fattigste tiendedel af befolkningen, skyldtes det, at personer med andre statsborgerskaber end dansk og britisk, var overrepræsenteret her. 32,1 pct. af denne gruppe var blandt de 10 pct. med de laveste indkomster i 2015. 19,1 pct. hørte til blandt de 10 pct. med de næstlaveste indkomster. Kun 4,4 pct. af personerne med andre statsborgerskaber end dansk og britisk var i 2015 blandt de 10 pct. med højest indkomst. , Anm: Figuren dækker alle aldersgrupper. Decilerne er beregner på ækvivaleret disponibel indkomst beregnet med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat, justeret så den er sammenlignelig på tværs af familietype. Første decil er de 10 pct. med lavest indkomst, og tiende decil er de ti procent med højest indkomst målt på hele befolkningen., Flere briter uden beskæftigelse, De britiske statsborgere i Danmark adskiller sig også fra de danske statsborgere, hvis man inddeler befolkningen mellem 20 og 59 år i socioøkonomiske grupper. I forhold til danskerne er briterne i højere grad selvstændige, lønmodtagere på højt vidensniveau eller uden beskæftigelse. 6,3 pct. af briterne er selvstændige. Det gælder for 4,3 pct. af danskerne. 16,5 pct. af de herboende britiske statsborgere tilhører gruppen af lønmodtagere med på højt vidensniveau. Kun 12,9 pct. af de danske statsborgere er med i denne gruppe. Lidt flere danskere - 16,2 pct. er uden beskæftigelse. Blandt briterne gælder det for 24,5 pct., Andelen af studerende med britisk statsborgerskab er 6,1 pct. Det er lavere end blandt danskerne, hvor 9,5 pct. af befolkningen studerer., Den største gruppe blandt både briterne i Danmark og danskerne er såkaldt øvrige lønmodtagere. 43,9 pct. af briterne og 53,9 pct. af danskerne tilhører denne gruppe., Anm: Figuren dækker personer mellem 20 og 59 år., Mere om Danmark og Storbritannien fra Danmarks Statistik, Handlen med Storbritannien , er en god forretning for Danmark, da Danmark har et betalingsbalanceoverskud over for Storbritannien., 45.000 danske job er relateret til , eksporten til Storbritannien, ., 91.000 personer arbejdede for en dansk virksomheds, datterselskab i Storbritannien , i 2015. Dermed er Storbritannien det land, hvor flest personer er beskæftigede i danske virksomheders datterselskaber., Du kan desuden se flere tal relateret til bl.a. samhandlen mellem Danmark og Storbritannien på , Danmarks Statistiks temaside om Brexit., Kontakt, Om statsborgerskaber: Jens Bjerre, fuldmægtig, 39 17 36 77, Om indkomster: Jarl Quitzau, specialkonsulent, 39 17 35 94

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-03-29-Fakta-om-briter-i-Danmark

Bag tallene

Verdensmål Indikator: 17.13.1 - Makroøkonomiske instrumenter

Makroøkonomiske instrumenter, Enhed: , -, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Bruttonationalprodukt (årlig vækst i pct.), 1,6, 1,3, 0,0, 1,4, 1,3, 2,1, 3,1, 3,1, 1,9, 1,7, -1,8, 6,5, 0,4, 0,6, 3,5, Faste bruttoinvesteringer (årlig vækst i pct.), -6,3, 1,0, 3,7, 1,8, 5,1, 4,0, 8,0, 4,4, 4,0, -0,8, 4,3, 12,8, 1,8, -3,8, 3,0, Privatforbrug (årlig vækst i pct.), 1,3, 0,1, 0,2, 1,7, -0,2, 2,0, 3,3, 2,9, 3,8, 1,7, -1,3, 5,8, -2,4, -2,7, 1,1, Offentligt forbrug (årlig vækst i pct.), 1,6, -0,6, 0,8, 0,0, 2,0, 2,0, 0,1, 1,0, 0,4, 1,0, -1,9, 4,9, -2,4, 0,2, 1,0, Eksport af varer og tjenester (årlig vækst i pct.), 3,0, 7,4, 1,3, 1,4, 3,0, 3,2, 3,7, 4,8, 3,4, 4,4, -6,4, 7,7, 6,6, 7,8, 7,1, Import af varer og tjenester (årlig vækst i pct.), 1,3, 8,1, 2,9, 1,5, 4,1, 4,1, 4,3, 4,3, 5,7, 3,1, -4,0, 9,6, 6,0, 2,5, 4,1, Inflation, forbrugerprisindeks (årlig vækst i pct.), 2,3, 2,8, 2,4, 0,8, 0,6, 0,5, 0,3, 1,1, 0,8, 0,8, 0,4, 1,9, 7,7, 3,3, 1,4, Skatteindtægter (pct. af BNP), 45,1, 45,2, 46,0, 47,0, 49,9, 47,5, 46,4, 46,1, 44,9, 47,6, 47,7, 47,8, 42,3, 44,2, 45,4, Offentlig saldo (pct. af BNP), -2,5, -1,8, -3,2, -0,9, 1,4, -0,9, 0,3, 1,7, 0,8, 4,3, 0,4, 4,1, 3,4, 3,4, 4,5, ØMU Gæld (pct. af BNP), 46,1, 50,0, 48,7, 47,8, 48,7, 44,6, 41,7, 40,2, 38,5, 38,3, 46,3, 40,7, 34,2, 33,8, 31,5, Varehandel (pct. af BNP), 94,4, 102,0, 104,4, 103,6, 103,2, 105,1, 101,5, 104,2, 108,8, 111,9, 104,4, 112,3, 132,0, 129,6, 131,8, Saldo på udlandskontoens løbende poster (pct. af BNP), 6,4, 6,3, 6,1, 7,4, 8,4, 8,0, 7,1, 7,3, 6,3, 7,4, 7,2, 8,5, 11,2, 11,0, 12,2, Direkte investeringer, netto (pct. af BNP), 89,0, 107,1, 122,3, 121,7, 109,6, 118,5, 109,0, 119,8, 122,7, 120,9, 121,9, 129,5, 131,2, 132,9, .., Porteføljeinvesteringer, netto (mio USD), - 100 131,2, - 145 618,1, -55 566,3, -21 751,8, -41 793,4, - 237 781,0, - 168 501,4, - 153 104,0, 48 928,2, 157 989,1, -11 666,2, 50 720,5, 21 194,9, .., .., Samlede reserver i antal gennemsnitlige måneders import (måneder), 5,9, 5,7, 6,2, 6,4, 6,1, 5,4, 5,2, 5,1, 4,8, 4,5, 4,5, 3,9, 3,7, 4,2, 4,1, Samlet udenlandsgæld, brutto (pct. af BNI), 238,1, 225,5, 230,9, 225,9, 238,6, 257,2, 252,4, 251,6, 240,1, 240,3, 264,3, 270,2, 239,7, .., .., Valutakurs (DKK pr. US$, årligt gennemsnit), 5,6, 5,4, 5,8, 5,6, 5,6, 6,7, 6,7, 6,6, 6,3, 6,7, 6,5, 6,3, 7,1, 6,9, 6,9, Pengemængdemål, ultimo året (årlig vækst i pct.), -4,1, -9,9, 3,0, -13,8, 12,6, 12,1, -3,9, 3,0, -2,9, 2,6, 11,6, 0,3, 10,5, 4,9, 1,5, Pengemængdemål i forhold til valutareserve, ultimo året (mål/reserve), 3,6, 2,8, 2,7, 2,5, 3,0, 3,5, 3,2, 3,2, 3,2, 3,4, 3,8, 3,1, 3,1, 3,1, 3,1, Kapital i forhold til aktiver (pct.), 5,6, 6,0, 5,5, 6,5, 7,4, 7,6, 7,1, 6,8, 6,8, 6,8, 6,6, 6,8, 4,5, 4,9, 4,9, Non-performing lån i forhold til udlån før nedskrivninger (Pct.), 4,1, 3,8, 4,6, 4,8, 4,5, 4,2, 3,4, 2,7, 3,1, 1,5, 1,8, 1,8, 1,1, 1,0, 0,9, Arbejdsløshed (pct.), 7,7, 7,8, 7,8, 7,4, 6,9, 6,3, 6,0, 5,8, 5,1, 5,0, 5,6, 5,1, 4,5, 5,1, 6,2, Download data, Forklaring, Indikatorerne giver et overblik over dansk økonomi og er beregnet af Danmarks Statistik på basis af data fra nationalregnskab, offentlige finanser, betalingsbalancen samt Danmarks Nationalbanks finansielle opgørelser. Indikatorerne er således i overensstemmelse med principperne i de internationale nationalregnskabsmanualer ESA2010 og SNA2008, betalingsbalancemanualen BMP6 samt retningslinjerne for finansiel statistik. , For året 2022 og frem anvendes indikatoren , ”Kernekapital i forhold til aktiver”, i stedet for , ”Kapital i forhold til aktiver”, . Ændringen skyldtes, at Nationalbanken er overgået til den nyeste FSI guideline. , Senest opdateret:, 30-06-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/17-partnerskaber-for-handling/delmaal-13/indikator-1

Hver femte vil have svært ved helt at undvære kontanter

På beløbet, tak. I dag, 1. september, fylder Dankortet 40 år. Betalingskort er den mest anvendte betalingsform og bruges af de fleste, men alligevel udtrykker 20 pct. af befolkningen, at de vil have svært ved at gennemføre betalinger, hvis kontanter bliver afskaffet., 1. september 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Danmark hører til blandt de mest digitaliserede lande i EU. Men selvom mange nok synes, at det er nemt og praktisk, at man kan bære sine penge med sig på mobilen eller kortet, kan 20 pct. af befolkningen mellem 15 og 89 år nikke genkendende til udsagnet ’jeg vil have svært ved at gennemføre betalinger, hvis kontanter bliver afskaffet som betalingsmiddel’. Det viser den seneste årlige publikation , ’It-anvendelse i befolkningen’, fra Danmarks Statistik., ”Hver femte vil efter eget udsagn have svært ved at begå sig uden kontanter, viser vores undersøgelse. Det er måske ikke så overraskende, at det særligt er blandt de ældre. Mange i den ældre aldersgruppe hører også til den kategori, vi har valgt at kalde ’digitalt udfordrede’. I denne gruppe vil 40 pct. have svært ved at undvære kontanter,” fortæller Agnes Tassy, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Digitalt udfordrede er i publikationen defineret som de personer, der efter eget udsagn ikke kan begå sig på nettet eller installere en app., Blandt resten af befolkningen svarer størstedelen, at det ikke vil være et problem for dem, hvis kontanter bliver afskaffet, mens 17 pct. er enige eller meget enige i, at det vil være et problem., Andel af befolkningen som angiver, at de vil have svært ved at gennemføre betalinger, hvis kontanter bliver afskaffet som betalingsmiddel, 15-89-årige, 2022, Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2022, , Danmarks Statistik, 97 pct. bruger betalingskort, I spørgeskemaet til undersøgelsen om befolkningens anvendelse af it, lyder et af spørgsmålene, hvilke betalingsformer man mindst én gang har anvendt i løbet af de seneste tre måneder. Befolkningen kan på baggrund af deres betalingsvaner i starten af 2022 opdeles i følgende syv grupper:,  , Betaler både med betalingskort, mobilbetalinger og kontanter, 53 pct., Betaler med betalingskort og mobilbetalinger, men ikke kontanter, 30 pct. , Betaler med betalingskort og kontanter, men ikke mobilbetalinger, 7 pct., Betaler med kontanter og mobilbetalinger, men ikke betalingskort, 0 pct.*, Bruger kun betalingskort, 7 pct.,  , Bruger kun kontanter, 2 pct. ,  , Bruger kun mobilbetaling, 1 pct.,  ,  *Den estimerede andel er 0,2 procent og svarer til ca. 8.500 personer.,  ,  , Seks ud af ti brugte i starten af 2022 kontanter på et eller andet tidspunkt. Men selvom hver femte altså svarer, at de vil have svært ved at begå sig uden kontanter, er det kun 2 pct. af befolkningen, svarende til 90.000 personer, der udelukkende betaler med kontanter. Relativt få betaler også udelukkende med betalingskort eller mobilbetaling – henholdsvis 7 og 1 pct., 97 pct. af befolkningen benyttede i starten af 2022 betalingskort, mens 84 pct. har brugt mobilbetaling til at købe varer eller tjenester. Mere end halvdelen (53 pct.) af befolkningen bruger en blanding af alle tre betalingsformer., Andel af befolkningen der inden for tre måneder har anvendt betalingsformen. Fordelt på aldersgrupper, 15-89-årige, 2022, Anm.: Det var muligt at vælge flere svar på spørgsmålet, Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2022, , Danmarks Statistik, Ni ud af ti bruger oftest kontantløse betalingsformer, Når det kommer til den mest anvendte betalingsform blandt de 15-89-årige, svarer 7 pct., at de oftest bruger kontanter til at betale med. Resten, 93 pct., betaler oftest med kort eller deres mobiltelefon., ”På tværs af alle aldersgrupper, er det lille plastikkort den betalingsform, flest tyr til. Mellem 73 og 85 pct. brugte således oftest kort i 2022. For hele befolkningen gælder det, at 8 ud af 10 oftest betaler med betalingskort, mens 14 pct. oftest betaler med mobilen,” siger Agnes Tassy. , Brugen af kontanter stiger støt med alderen, hvor hver femte over 80 år oftest betaler med kontanter, mens det for alle aldre under 70 år gælder færre end hver tiende. Billedet er helt modsat ved brugen af mobilbetaling. Mobilbetaling er den hyppigst anvendte betaling blandt hver femte af de 15-34-årige, mens det samme kun gør sig gældende for under 5 pct. af de over 80-årige., Andel af befolkningen der hyppigst bruger betalingsformen. Fordelt på aldersgrupper, 15-89-årige, 2022, Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2022, , Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-09-01-hver-femte-vil-have-svaert-ved-helt-at-undvaere-kontanter

Bag tallene