Søgeresultat

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 101 - 120 af 330, 2.11.2017, Arbejdsløsheden faldt i september, I september var bruttoledigheden 1.600 fuldtidspersoner lavere end i august, idet bruttoledigheden faldt fra 119.400 til 117.800. Hermed lå ledighedsprocenten uændret på ..., Periode: September 2017,  , 12.10.2017, Arbejdsløsheden falder i august, I august var bruttoledigheden 2.600 fuldtidspersoner lavere end i juli, idet bruttoledigheden faldt fra 121.400 til 118.800. Hermed faldt ledighedsprocenten fra 4,5 til 4 ..., Periode: August 2017,  , 12.9.2017, Højere ledighed i juli, I juli var bruttoledigheden 4.700 fuldtidspersoner højere end i juni, idet bruttoledigheden steg fra 116.400 til 121.100. Hermed steg ledighedsprocenten til 4,5 pct. efte ..., Periode: Juli 2017,  , 11.8.2017, Stort set uændret ledighed i juni, I juni var der en lille stigning i bruttoledigheden på 400 fuldtidspersoner fra 116.000 til 116.400. Ledighedsprocenten var uændret for femte måned i træk på 4,3 pct. af ..., Periode: Juni 2017,  , 7.7.2017, Ledigheden steg lidt i maj, I maj steg bruttoledigheden med 1.200 fuldtidspersoner fra 115.200 til 116.400, mens ledighedsprocenten lå uændret på 4,3 pct. i forhold til den registerbaserede opgørels ..., Periode: Maj 2017,  , 2.6.2017, Ledigheden faldt lidt i april, I april faldt bruttoledigheden med 500 fuldtidspersoner fra 115.400 til 114.900, mens ledighedsprocenten lå uændret på 4,3 pct. i forhold til den registerbaserede opgørel ..., Periode: April 2017,  , 28.4.2017, Ledigheden stiger lidt i marts, I marts steg bruttoledigheden med 800 fuldtidspersoner fra 115.500 til 116.300, men ledighedsprocenten lå uændret på 4,3 pct. i forhold til den registerbaserede opgørelse ..., Periode: Marts 2017,  , 31.3.2017, Flere ledige i februar, I februar steg bruttoledigheden med 1.600 fuldtidspersoner fra 114.200 til 115.800, hvilket medførte en stigning i ledighedsprocenten fra 4,2 til 4,3 pct. i forhold til d ..., Periode: Februar 2017,  , 3.3.2017, Bruttoledigheden stiger lidt, I januar steg bruttoledigheden med 400 fuldtidspersoner fra 113.600 til 114.000, svarende til en uændret ledighedsprocent på 4,2 pct. i forhold til den registerbaserede o ..., Periode: Januar 2017, Rettet: 7. marts 2017 kl. 14:10,  , 31.1.2017, Bruttoledigheden stiger lidt, I december steg bruttoledigheden med 1.300 fuldtidspersoner fra 113.300 til 114.600. Bruttoledighedsprocenten steg tilsvarende fra 4,2 til 4,3 pct. i forhold til den regi ..., Periode: December 2016,  , 5.1.2017, Bruttoledigheden stiger lidt, I november steg bruttoledigheden med 1.100 fuldtidspersoner fra 112.100 til 113.200. Bruttoledighedsprocenten lå uændret på 4,2 pct. i forhold til den registerbaserede op ..., Periode: November 2016,  , 30.11.2016, Bruttoledigheden er stort set uændret, I oktober steg bruttoledigheden med 200 fuldtidspersoner fra 111.500 til 111.700. Samtidig lå bruttoledighedsprocenten uændret på 4,2 pct. i forhold til den registerbaser ..., Periode: Oktober 2016,  , 31.10.2016, Bruttoledigheden falder lidt, I september faldt bruttoledigheden med 1.300 fuldtidspersoner fra 112.500 til 111.200, men bruttoledighedsprocenten lå uændret i forhold til den registerbaserede opgørels ..., Periode: September 2016,  , 29.9.2016, Bruttoledigheden stiger lidt, I august steg bruttoledigheden med 1.400 fra 113.700 til 115.100 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en bruttoledighedsprocent på 4,3 pct. i forhold til den registerbase ..., Periode: August 2016, Rettet: 11. oktober 2016 kl. 8:59,  , 31.8.2016, Bruttoledigheden er stort set uændret, I juli steg bruttoledigheden med 700 til 112.400 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en bruttoledighedsprocent på 4,2 pct. i forhold til den registerbaserede opgørelse a ..., Periode: Juli 2016,  , 29.7.2016, Bruttoledigheden falder, I juni faldt bruttoledigheden for anden måned i træk og var på 111.100 fuldtidspersoner. Det svarer til en bruttoledighedsprocent på 4,2 pct. i forhold til den registerba ..., Periode: Juni 2016,  , 30.6.2016, Bruttoledigheden falder igen, Fra april til maj faldt bruttoledigheden med 1.100 fuldtidspersoner til 113.600 i maj. Det svarer til en bruttoledighedsprocent på 4,3 pct., hvilket er uændret i forhold ..., Periode: Maj 2016,  , 31.5.2016, Lille stigning i bruttoledigheden, Fra marts til april steg bruttoledigheden med 900 fuldtidspersoner til 114.600 i april. Det svarer til en bruttoledighedsprocent på 4,3 pct., hvilket er uændret i forhold ..., Periode: April 2016,  , 29.4.2016, Bruttoledigheden falder fortsat, Fra februar til marts faldt bruttoledigheden med 2.200 fuldtidspersoner til 112.800 i marts. Det svarer til en bruttoledighedsprocent på 4,2 pct., hvilket er et fald på 0 ..., Periode: Marts 2016,  , 4.4.2016, Bruttoledigheden falder fortsat, Fra januar til februar faldt bruttoledigheden med 1.700 fuldtidspersoner til 114.600 i februar. Det svarer til en bruttoledighedsprocent på 4,3 pct., et fald på 0,1 proce ..., Periode: Februar 2016,  , Forrige, 1, ..., 5, 6, 7, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=6

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 261 - 280 af 330, 26.8.2004, Ledigheden falder, Antallet af ledige faldt med 5.100 fuldtidspersoner fra juni til juli, svarende til en sæsonkorrigeret fuldtidsledighed på 171.800 i juli. Ledighedsprocenten faldt samtid ..., Periode: Juli 2004,  , 5.8.2004, Næsten uændret ledighed, Antallet af ledige faldt med 500 fuldtidspersoner fra maj til juni, svarende til en fuldtidsledighed på 178.500 i juni. Ledighedsprocenten faldt samtidig fra 6,5 til 6,4 ..., Periode: Juni 2004,  , 8.7.2004, Uændret ledighedsprocent, Antallet af ledige steg med 1.400 fuldtidspersoner fra april til maj, svarende til en fuldtidsledighed på 180.700 i maj. Ledighedsprocenten er uændret, idet den i både ap ..., Periode: Maj 2004,  , 3.6.2004, Næsten uændret ledighed, Antallet af fuldtidsledige steg med 400 i april til 179.400 fra 179.000 i marts, når der korrigeres for sæsonbevægelser, hvilket i praksis svarer til næsten uændret ledig ..., Periode: April 2004,  , 29.4.2004, Fortsat fald i arbejdsløsheden, Det gennemsnitlige antal ledige faldt i marts til 178.700 fra 181.100 i februar, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer til en ledighedsprocent på 6,4 pct. af ..., Periode: Marts 2004,  , 15.4.2004, Mindre fald i arbejdsløsheden, Det gennemsnitlige antal ledige faldt i februar til 182.000 fra 182.600 i januar, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer i begge måneder til en ledighed på 6, ..., Periode: Februar 2004,  , 26.2.2004, Fald i arbejdsløsheden, Det gennemsnitlige antal ledige faldt i januar til 182.700 fra 184.600 i december, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer i januar til en ledighed på 6,5 pct. ..., Periode: Januar 2004,  , 29.1.2004, Stadig flere ledige, Det gennemsnitlige antal ledige steg i december til 185.700 fra 183.000 i november, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer i december til en ledighed på 6,6 p ..., Periode: December 2003,  , 8.1.2004, Ledigheden stiger fortsat, Det gennemsnitlige antal ledige steg i november til 182.900 fra 180.900 i oktober, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer i begge måneder til en ledighed på 6 ..., Periode: November 2003,  , 27.11.2003, Fortsat stigende arbejdsløshed, Det gennemsnitlige antal ledige steg i oktober til 180.600 fra 177.200 i september, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer til en ledighed i oktober på 6,4 pc ..., Periode: Oktober 2003,  , 30.10.2003, Flere arbejdsløse, Det gennemsnitlige antal ledige steg i september til 176.900 fra 170.500 i august, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer til en ledighed i september på 6,3 p ..., Periode: September 2003,  , 9.10.2003, Stigning i arbejdsløsheden, Det gennemsnitlige antal ledige steg i august til 169.900 fra 167.900 i juli, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer til en ledighed i august på 6,1 pct. af a ..., Periode: August 2003,  , 28.8.2003, Fald i arbejdsløsheden, Det gennemsnitlige antal ledige faldt i juli til 167.700 fra 173.100 i juni, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer til en ledighed i juli på 6,0 pct. af arbe ..., Periode: Juli 2003,  , 7.8.2003, Markant stigning i ledigheden, Det gennemsnitlige antal ledige steg i juni til 173.000 fra 168.500 i maj, når der kor-rigeres for sæsonbevægelser. Det svarer til en ledighed i juni på 6,2 pct. af arbej ..., Periode: Juni 2003,  , 26.6.2003, Stigende arbejdsløshed, Det gennemsnitlige antal ledige steg i maj til 167.800 fra 162.200 i april, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer i maj til en ledighed på 6,0 pct. af arbejd ..., Periode: Maj 2003,  , 2.6.2003, Mindre fald i arbejdsløsheden, Det gennemsnitlige antal ledige faldt i april til 161.400 fra 162.800 i marts, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer i begge måneder til en ledighed på 5,8 p ..., Periode: April 2003,  , 8.5.2003, Arbejdsløsheden stiger fortsat, Det gennemsnitlige antal ledige steg i marts til 162.800 fra 159.700 i februar, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer i marts til en ledighed på 5,8 pct. af ..., Periode: Marts 2003,  , 27.3.2003, Arbejdsløsheden stiger kraftigt, Det gennemsnitlige antal ledige steg i februar til 159.500 fra 154.600 i januar, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer i februar til en ledighed på 5,7 pct. ..., Periode: Februar 2003,  , 6.3.2003, Stigende arbejdsløshed, Det gennemsnitlige antal ledige steg i januar til 153.600 fra 150.400 i december 2002, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer i januar til en ledighed på 5,5 ..., Periode: Januar 2003,  , 23.1.2003, Svagt fald i arbejdsløsheden, Det gennemsnitlige antal ledige faldt fra 150.500 i november til 149.900 i december, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer i begge måneder til en ledighed på ..., Periode: December 2002,  , Forrige, 1, ..., 13, 14, 15, 16, 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=14

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 241 - 260 af 330, 9.3.2006, Historisk lav ledighed, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med knap 1.600 fuldtidsledige, fra december til januar. Hermed var ledigheden i januar 139.600 fuldtidspersoner eller 5,0 pct. af arbe ..., Periode: Januar 2006,  , 26.1.2006, Ledigheden falder fortsat, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 4.200 fuldtidsledige, fra november til december. Hermed var ledigheden 140.600 fuldtidspersoner i december, svarende til 5,1 pct. ..., Periode: December 2005,  , 5.1.2006, Ledigheden falder atter, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 3.300 fuldtidsledige fra oktober til novem-ber. Hermed var ledigheden 145.100 fuldtidspersoner i november, svarende til en ledighe ..., Periode: November 2005,  , 8.12.2005, Ledigheden falder igen, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 2.000 fuldtidsledige fra september til ok-tober. Hermed var ledigheden i oktober 149.300, svarende til en ledighedsprocent på 5,4 ..., Periode: Oktober 2005,  , 27.10.2005, Fortsat fald i ledigheden, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 5.300 fuldtidsledige fra august til september. Hermed var ledigheden i september 151.600, svarende til en ledighedsprocent på 5,5 ..., Periode: September 2005,  , 29.9.2005, Lille fald i ledigheden, Den sæsonkorrigerede ledighed var på 158.300 fuldtidsledige i august. Hermed faldt ledigheden med 2.300 fra juli, svarende til et fald i ledighedsprocenten fra 5,8 pct. t ..., Periode: August 2005,  , 12.9.2005, Stort set uændret ledighed - rettelse, Danmarks Statistik har efter offentliggørelsen af arbejdsløsheden for juli opdaget fejl i tabel 1 vedrørende de faktiske tal. Således var den faktiske ledighed i juli 154 ..., Periode: Juli 2005 (rettelse),  , 8.9.2005, Stort set uændret ledighed, Den sæsonkorrigerede ledighed steg med 2.200 fuldtidsledige fra juni til juli. Hermed var der 161.600 ledige i juli. Ledighedsprocenten var uændret fra juni til juli med ..., Periode: Juli 2005,  , 28.7.2005, Arbejdsløsheden falder, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 2.800 fuldtidsledige fra maj til juni. Hermed var der 159.300 ledige i juni. Ledighedsprocenten faldt fra 5,9 pct. af arbejdsstyrk ..., Periode: Juni 2005,  , 7.7.2005, Lille fald i ledigheden, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 700 fuldtidsledige fra april til maj. Hermed var der 163.000 ledige i maj. Ledighedsprocenten var på 5,9 pct. af arbejdsstyrken, o ..., Periode: Maj 2005,  , 26.5.2005, Uændret ledighed, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 100 fuldtidsledige fra marts til april. Hermed var der 163.900 ledige i april. Faldet er så beskedent, at ledigheden reelt må betr ..., Periode: April 2005,  , 2.5.2005, Lille stigning i ledigheden, Den sæsonkorrigerede ledighed steg med 1.800 fuldtidsledige fra februar til marts. Hermed var der 164.200 ledige i marts. På trods af stigningen i ledigheden er ledigheds ..., Periode: Marts 2005,  , 7.4.2005, Faldende ledighed, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 5.100 fuldtidsledige fra januar til februar. Hermed var der 162.400 fuldtidsledige i februar. Det betød samtidig, at ledighedsproc ..., Periode: Februar 2005,  , 14.3.2005, Fald i ledigheden - rettelse, Danmarks Statistik har efter offentliggørelsen af arbejdsløsheden for januar 2005, modtaget reviderede oplysninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsen om personer i AF-aktivering ..., Periode: Januar 2005 (rettelse),  , 10.3.2005, Fald i ledigheden, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 2.000 fuldtidsledige fra december 2004 til januar 2005. Hermed var der 168.700 fuldtidsledige i januar. Det betød samtidig, at led ..., Periode: Januar 2005,  , 27.1.2005, Fald i ledigheden, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 1.700 fuldtidsledige fra november til december. Hermed var der 171.900 fuldtidsledige i december. Det betød samtidig, at ledigheds ..., Periode: December 2004,  , 6.1.2005, Næsten uændret ledighed, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 300 fuldtidsledige fra oktober til november. Hermed var der 173.200 fuldtidsledige i november. Trods det relativt beskedne ledighe ..., Periode: November 2004,  , 9.12.2004, Næsten uændret ledighed, Den sæsonkorrigerede ledighed steg med 300 fuldtidsledige fra september til oktober. Det bragte fuldtidsledigheden op på 173.500 i oktober. Selvom ledighedsstigningen er ..., Periode: Oktober 2004,  , 28.10.2004, Mindre fald i ledigheden, Den sæsonkorrigerede ledighed i september faldt med 1.300 fuldtidsledige til 173.300. Det svarer i begge måneder til en ledighedsprocent på 6,3 pct. af arbejdsstyrken., Periode: September 2004,  , 7.10.2004, Ledigheden stiger efter større fald, Den sæsonkorrigerede ledighed er steget med 3.500 fuldtidsledige fra juli til august svarende til en fuldtidsledighed på 175.300. På grund af et ændret sæsonmønster i de ..., Periode: August 2004,  , Forrige, 1, ..., 12, 13, 14, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=13

NYT: Flest arbejdssteder inden for handel og transport

Erhvervsbeskæftigelsen 2013

29. maj 2015, Ultimo november 2013 var der 286.000 arbejdssteder i Danmark, flest inden for , handel og transport mv., , der med 74.000 arbejdssteder stod for en fjerdedel af alle arbejdssteder. Et arbejdssted er defineret som en organisatorisk afgrænset del af en virksomhed, der er beliggende på en adresse og producerer én - eller overvejende én - slags varer eller tjenester. En virksomhed kan således have flere arbejdssteder., Næstflest arbejdssteder inden for erhvervsservice, Efter , handel og transport mv., var der flest arbejdssteder inden for , erhvervsservice, med 43.000 arbejdssteder samt , offentlig administration, undervisning og sundhed, med 37.000 arbejdssteder. Til sammen udgør arbejdsstederne i disse to brancher 28 pct. af alle arbejdssteder., I samme periode var der 30.000 arbejdssteder inden for , landbrug, skovbrug og fiskeri, , ligesom der var 28.000 arbejdssteder inden for , bygge og anlæg, og 18.000 inden for , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, ., Ti job pr. arbejdssted, I slutningen af november 2013 var der næsten 2.850.000 job i form af lønmodtagerbeskæftigelse eller beskæftigelse som selvstændige erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle. Dermed var der i gennemsnit ti job pr. arbejdssted., Offentlig administration, undervisning og sundhed, er den branche, hvor antallet af job pr. arbejdssted var højest med 25 job. Med 934.000 job inden for , offentlig administration, undervisning og sundhed, er det samtidig den branche, hvor der var flest job., I gennemsnit var der 18 job pr. arbejdssted inden for , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, , hvilket er det næsthøjeste gennemsnit. Herefter følger , finansiering og forsikring, med 15 job samt , handel og transport mv., med ni job pr. arbejdssted ultimo november 2013. , Handel og transport mv., er den branche, hvor der var næstflest job., Inden for , ejendomshandel og udlejning, var der tre job pr. arbejdssted, mens tallet for , landbrug, skovbrug og fiskeri, var lidt over to job pr. arbejdssted. Antallet af job pr. arbejdssted var lavest i disse to brancher, hvilket bl.a. afspejler, at særligt i landbruget er der mange selvstændige erhvervsdrivende, som ikke har lønmodtagere ansat., Nyt datagrundlag, I forbindelse med denne offentliggørelse er erhvervsbeskæftigelsen overgået til at anvende , arbejdsmarkedsregnskabet, som datagrundlag., Overgangen til det nye datagrundlag giver et databrud i statistikken. Derfor er der udarbejdet nye tabeller i Statistikbanken, som dækker perioden 2008 til 2013. I denne periode er tallene sammenlignelige., Erhvervsbeskæftigelsen 2013, 29. maj 2015 - Nr. 266, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Erhvervsbeskæftigelsen, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Kilder og metode, Erhvervsbeskæftigelsen er en årsstatistik, der omfatter oplysninger om antal arbejdssteder og antal job ultimo november samt fuldtidsbeskæftigelse og lønsum i løbet af året. , Jobbene kan være i form af selvstændige, medarbejdende ægtefæller og beskæftigede lønmodtagere. Statistikken kan fordeles efter område, branche og arbejdsstedernes størrelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdssteder og job, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19275

Nyt

NYT: Øgede kommunale bevillinger til idræt

Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2015

31. august 2015, De offentlige kulturbevillinger for 2015 udgør i alt 23,7 mia. kr. Det er en stigning i forhold til sidste år, hvor bevillingerne var på 23,1 mia. kr. Ligesom sidste år har øgede kommunale bevillinger til , idræt, bidraget mest til stigningen. Bevillingerne til , idræt, steg 263 mio. kr. i 2015 svarende til 7 pct. De kommunale bevillinger til , museer, steg i samme periode med 68 mio. kr. svarende til 11 pct. De statslige kulturbevillinger er samlet set uændret fra 2014 til 2015., Kommunernes andel af kulturbevillingerne er steget, Kommunernes andel af de offentlige kulturbevillinger er steget fra 43 pct. i 2014 til 45 pct. i 2015, og andelen af de statslige kulturbevillinger er tilsvarende faldet fra 57 pct. til 55 pct. Staten og kommunerne støtter forskellige kulturemner. , Flest kommunale kulturpenge til idræt og biblioteker, De kommunale kulturpenge går primært til , idræt, og , biblioteker, , fx til drift af kommunale idrætsfaciliteter og folkebiblioteker., Radio og tv, står for den største andel af de statslige kulturbevillinger og omfatter licensmidlerne til DR og de regionale TV 2-virksomheder. , Øvrige, dækker en lang række kulturemner, bl.a. , folkeoplysning og folkehøjskoler, dagblade og tidsskrifter, og , film,, og omfatter desuden fx kommunale fritidsopgaver, internationale kulturinitiativer og landsdækkende puljemidler., Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2015, 31. august 2015 - Nr. 414, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Offentlige bevillinger til kulturelle formål, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Offentlige bevillinger til kulturelle formål omfatter Finanslovstal for Kulturministeriet og de kunstneriske uddannelser samt udlodningsmidler (tips) og medielicens. Desuden indgår konti vedrørende kulturelle formål fra de kommunale budgetter. Tidligere blev oplysningerne formidlet via Kulturministeriets årlige publikation Kulturpengene., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige bevillinger til kulturelle formål, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20045

Nyt

NYT: Forventning om mindre areal med vinterafgrøder

Arealer med vinterafgrøder til høst 2016

25. november 2015, Arealet for vinterafgrøderne til høst forventes at udgøre 989.000 hektar (9.890 km, 2, ) i 2016, hvilket er 7 pct. mindre end de arealer med vintersæd, som blev høstet i år. Arealet udgør omtrent 40 pct. af det dyrkede landbrugsareal og næsten en fjerdedel af Danmarks samlede areal., Fald i areal med vinterraps, Vinterraps forventes at falde med 22 pct. til 150.000 ha. Vinterraps er den vinterafgrøde, som kræver tidligst såning, og det forventede fald skyldes primært den sene høst af korn i 2015. , Mht. vinterafgrøder af korn forventes et mindre fald på 4 pct. af de høstede arealer, til 839.000 ha i 2016. Arealet med vinterhvede forventes at falde med 3 pct. til 600.000 ha. Arealet med vinterbyg forventes uændret at blive 119.000, og arealerne sået med rug og triticale forventes at falde med 13 pct. til 120.000 fra et højt niveau i 2015. , Indvirkning på det samlede høstresultatet i 2016, Prognosen for arealerne med vinterafgrøder af korn betyder, at man kan forvente, at den samlede kornhøst i 2016 falder lidt, med mindre andre forhold trækker i anden retning (fx vejrforhold). Vinterafgrødernes særlige betydning for kornhøsten er, at de både dækker et større areal end vårafgrøder og typisk har et større hektarudbytte. , Størst betydning har vinterhvede, som udgør hovedparten af arealet med vinterafgrøder og som har det højeste hektarudbytte af korntyperne. Udbyttet pr. hektar med vinterhvede er typisk ca. 25 pct. højere end udbyttet af vårbyg - som er den mest udbredte af de kornarter, som sås om foråret. Tilsvarende har vinterraps et større hektarudbytte end vårraps, som næsten ikke dyrkes længere. , Prognose bygger på de seneste års høstarealer, Opgørelsen af de forventede arealer med vinterafgrøder bygger på forholdet mellem høstede arealer de seneste år og tilsvarende certificerede mængder af såsæd. Eventuelle forskydninger mellem anskaffet og anvendt såsæd i de enkelte år kan give en vis usikkerhed i prognosen. , Arealer med vinterafgrøder,  , Høstede arealer, Prognose , for høst, Forskel , fra 2015,  , 2012, 2013, 2014, 2015*, 2016, til 2016,  , 1.000 ha, I alt , 899, 925, 1, 053, 1, 068, 989, -79, Vinterhvede , 583, 540, 647, 618, 600, -18, Vinterbyg , 102, 109, 119, 119, 119, 0, Rug , 65, 87, 106, 122, 110, -12, Triticale , 22, 13, 15, 16, 10, -6, Vinterraps, 128, 176, 165, 193, 150, -43, * Foreløbige tal., Anm: Pga. afrunding vil direkte sammenlægning af søjlerne ikke altid stemme med procentangivelsen i teksten., Arealer med vinterafgrøder til høst 2016, 25. november 2015 - Nr. 563, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arealer med vinterafgrøder til høst, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, 2016-prognosen er udarbejdet af DAKOFO og Sammenslutningen af Danske Sortsejere ud fra data fra NaturErhverv over certificeret mængde udsæd i tons. Mængden sammenholdes med historiske relationer mellem udsæd og dyrket areal. Desuden indgår en vurdering af salget på det danske marked, hvor meget landmændene nåede at så, eksporten og såtidspunkterne. Vurderingerne er foretaget på baggrund af ekspertskøn samt indberetninger fra såsædsselskaberne og grovvareselskaberne. Tidligere prognoser er udarbejdet af Danmarks Statistik, ligeledes baseret på data fra NaturErhverv samt skøn fra Seges mht. vinterraps., Formålet med opgørelsen er at bidrage med oplysninger til skøn for høsten til næste år, da vinterafgrøder generelt har højere udbytter pr. hektar end forårsafgrøder. Tidlig opgørelse af arealer med vinterafgrøder er pligtig ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20490

Nyt

NYT: Lille stigning i byerhvervenes produktivitet

Arbejdsproduktiviteten (revideret) 2014 november-version

21. december 2015, I perioden 2012-2014 steg byerhvervenes timeproduktivitet med gennemsnitligt 0,7 pct. pr. år ifølge foreløbige beregninger. Tallet dækker over store udsving i 2012 og 2013, hvor produktiviteten først steg med 3,1 pct. og siden faldt med 1,8 pct. I 2014 var stigningen på 0,8 pct. Stigningen er resultatet af en økonomisk vækst i byerhvervene på 2,3 pct. og en stigning i antallet af arbejdstimer på 1,5 pct. Byerhvervene omfatter den markedsmæssige (private) del af økonomien fraregnet råstofindvinding, boliger, udlejning af erhvervsejendomme og landbrug mv., Erhvervslivets samlede produktivitetsudvikling er gået i stå, I modsætning til byerhvervene er erhvervslivets samlede produktivitet uændret i perioden 2012-2014. Den stagnerede produktivitetsudvikling for erhvervslivet som helhed skyldes ikke mindst nedgangen i Nordsø-aktiviteten. Nedgangen betyder at det høje produktivitetsniveau, som karakteriserer , olie- og gasindvinding,, vægter mindre i det samlede produktivitetsniveau år efter år. , De største positive bidrag til byerhvervenes og det samlede erhvervslivs produktivitetsudvikling i perioden 2012-2014 kommer fra , industri, samt , information og kommunikation, . De bidrog med gennemsnitlige stigninger på 2,3 pct. og 3,9 pct. pr. år., Revisioner, I forhold til seneste offentliggørelse , (, Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 237, fra 13. maj 2015), er der revideret i tallene for 2012 og frem. Den gennemsnitlige årlige produktivitetsudvikling for byerhvervene i perioden 2012-2014 er blevet revideret ned fra 1,3 pct. til 0,7 pct. Det skyldes at det tilsvarende tal for økonomisk vækst (bruttofaktorindkomst) er blevet revideret op med 0,1 procentpoint, mens timerne er blevet revideret op med 0,7 procentpoint., Beregningerne i denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i nationalregnskabets november-version 2014 , (, Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 550, fra 19. november 2015), ., Arbejdsproduktivitet og bruttofaktorindkomst (løbende priser) fordelt på erhverv,  , Bruttofaktor-indkomst, Arbejdsproduktiviteten ,  , 2014*,  , 2011,  , 2012,  , 2013*,  , 2014*,  ,  , 1994, -2000, 2001, -2003, 2004, -2007, 2008, -2011, 2012, -2014, *, 1994, -2014*,  , mia. kr., årlig vækst i pct.,  , gennemsnitlig årlig vækst i pct., Økonomien i alt , 1, 668, 0,1, 1,6, -2,0, 0,4,  , 2,0, 0,7, 1,0, 0,6, 0,0, 1,1, Markedsmæssig del af økonomien i alt, 1, 264, -0,2, 2,2, -2,4, 0,3,  , 2,2, 0,9, 1,5, 0,8, 0,0, 1,3, A Landbrug, skovbrug og fiskeri, 32, -8,1, 9,7, -16,8, 14,1,  , 7,7, 3,3, 5,2, 0,2, 1,4, 4,2, B Råstofindvinding, 43, -14,3, -17,6, 18,4, -6,6,  , 10,3, -1,1, -0,8, -12,3, -3,0, 0,0, C Industri, 226, 3,6, 7,2, -0,6, 0,5,  , 3,6, 2,0, 4,0, 3,4, 2,3, 3,2, D-E Forsyningsvirksomhed, 36, 0,1, 2,0, 2,5, -1,1,  , 0,9, 2,1, -4,0, 1,2, 1,1, 0,2, F Bygge og anlæg, 74, 1,8, 5,1, -1,1, 1,0,  , 1,1, -0,8, -1,2, 2,3, 1,6, 0,7, G-I Handel og transport mv., 325, 0,5, 0,4, -0,9, -0,4,  , 2,9, 0,6, 1,7, -1,0, -0,3, 1,1, J Information og kommunikation, 74, 4,9, 3,7, 1,3, 6,8,  , 3,9, 8,9, 6,4, 5,9, 3,9, 5,5, K Finansiering og forsikring, 103, -5,0, 3,1, -1,6, 3,2,  , 2,5, 3,4, 9,5, -1,2, 1,6, 3,1, M-N Erhvervsservice, 129, -1,2, 0,5, -3,5, -0,2,  , -2,3, -3,5, -0,5, -0,8, -1,1, -1,6, R-S Kultur, fritid og anden service, 35, -0,1, 7,0, -3,5, 2,8,  , -1,9, -1,8, -1,5, -0,5, 2,0, -1,0, Byerhverv (C til R-S), 1, 1, 039, 0,0, 3,1, -1,8, 0,8,  , 1,9, 0,8, 1,8, 0,8, 0,7, 1,4, Tjenesteydende erhverv (G-I til R-S), 1, 703, -1,1, 1,6, -2,1, 1,2,  , 1,6, 0,7, 2,1, -0,3, 0,2, 1,0, Anm.: Med undtagelse af , økonomien i alt, er NPISH (S.15) og offentlig forvaltning og service (S.13) holdt ude af beregningerne. Brancherne O-Q Offentlig adm. mv., LB boliger og LA ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme er udeladt i tabellen, da resultaterne er for usikre., * Foreløbige tal., 1, Eksklusive boliger og udlejning af erhvervsejendomme., Arbejdsproduktiviteten (revideret) 2014 november-version, 21. december 2015 - Nr. 625, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arbejdsproduktiviteten (revideret), Kontakt, Magnus Børre Eriksen, , , tlf. 29 12 27 56, Kilder og metode, Arbejdsproduktivitet beregnes som udviklingen i markedsmæssig bruttofaktorindkomst (i kædede 2010-priser) pr. arbejdstime. Tallene for bruttofaktorindkomst i kædede 2010-priser samt antal arbejdstimer stammer fra de løbende offentliggørelser af nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Produktivitetsudviklingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20666

Nyt

NYT: Flere skønlitterære bogudgivelser

Bogproduktion 2014

24. juni 2015, Der bliver udgivet flere skønlitterære kommercielle bøger. I 2014 blev der udgivet 5.800 skønlitterære kommercielle bøger, hvilket er 12 pct. flere end året før. Set over en lidt længere tidsperiode er tendensen, at stadig flere bøger udgives som e-bøger og færre som trykte bøger. 39 pct. af de skønlitterære kommercielle bøger udkom som e-bøger, hvilket er samme andel som året før. I 2012 udgjorde e-bøgerne 32 pct. af alle kommercielle skønlitterære udgivelser. Tallene er foreløbige og undervurderer antallet af udgivelser i 2014, idet en række indberetninger kommer forsinket ind., Flest kommercielle udgivelser, Kommercielle bøger er udgivelser fra forlag, der er karakteriseret som kommercielle og med henblik på salg i detailhandlen. Ikke-kommercielle bøger kommer fra forlag, der ikke er kategoriseret som kommercielle forlag. Det kan eksempelvis være organisationer, hvor bogudgivelser understøtter organisationens virke, fx interesseorganisationer. Kommercielle udgivelser udgør ca. 55 pct. af alle udgivelser., Fire ud af fem kommercielle skønlitterære bøger er førsteudgaver, Af de 5.800 kommercielle skønlitterære bøger var der 4.700 førsteudgaver, dvs. bøger der ikke tidligere har været udgivet i samme form. Førsteudgaverne udgør med 81 pct. hovedparten af de udgivne skønlitterære bøger. De 2.000 af førsteudgaverne blev udgivet som e-bøger, mens de 2.700 var som trykte bøger, svarende til at 42 pct. er e-bøger og 58 pct. er trykte bøger., De fleste udgivelser er romaner og noveller, Hver gang der bliver udgivet ti kommercielle skønlitterære bøger, så er ni af dem inden for emnerne romaner, noveller og litteraturudvalg. Resten af udgivelserne er digte, humor eller skuespil. Seneste kulturvaneundersøgelse fra 2012 viser, at 22 pct. af danskerne læser eller hører skønlitteratur dagligt., Faglitterære kommercielle udgivelser på samme niveau som året før, Udgivelser af faglitterære kommercielle bøger ligger med 5.500 bøger i 2014 på niveau med året før. Hvor andelen af trykte bøger og e-bøger er uændret for de skønlitterære bøger, er tendensen for faglitterære kommercielle bøger, at andelen af e-bøger vokser. Med 1.500 udgivne e-bøger svarer det til, at 26 pct. af bøgerne udkom som e-bøger. , Kommercielle udgivelser fordelt efter medie,  , 2010*, 2011*, 2012*, 2013*, 2014*,  , antal bøger, Bøger i alt,  ,  ,  ,  ,  , Alle medier, 7, 954, 9, 178, 10, 277, 10, 784, 11, 340, Trykte bøger, 7, 211, 7, 624, 7, 780, 7, 428, 7, 646, E-bøger i alt, 743, 1, 554, 2, 497, 3, 356, 3, 694, Skønlitteratur,  ,  ,  ,  ,  , Alle medier, 3, 403, 4, 021, 4, 822, 5, 179, 5, 801, Trykte bøger, 3, 019, 3, 092, 3, 277, 3, 180, 3, 567, E-bøger i alt, 384, 929, 1, 545, 1, 999, 2, 234, Faglitteratur,  ,  ,  ,  ,  , Alle medier, 4, 551, 5, 157, 5, 455, 5, 605, 5, 539, Trykte bøger, 4, 192, 4, 532, 4, 503, 4, 248, 4, 079, E-bøger i alt, 359, 625, 952, 1, 357, 1, 460, Anm.: Tallene er foreløbige, da registreringer af udgivelser kan være længe undervejs., Bogproduktion 2014, 24. juni 2015 - Nr. 318, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Bogproduktion, Kontakt, Maria Pedersen, , , tlf. , Kilder og metode, Trykt bog: publikation med tekst trykt på papir., E-bog: publikation med tekst tilgængeligt via internet eller cd-rom., Multimedie: publicering sammensat af flere typer, fx tekst og billeder. Tilgængelig via internet eller cd-rom., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bogproduktion, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20669

Nyt

NYT: Industrien køber varer og tjenester for 379 mia. kr.

Industriens køb af varer og tjenester 2014

17. marts 2016, Danske industrivirksomheder købte i 2014 varer for 285 mia. kr., hvilket svarer til 44 pct. af industrivirksomhedernes omsætning. Derudover købte de emballage for 11 mia. (2 pct. af omsætningen), mens de købte tjenesteydelser for 82 mia. (13 pct. af omsætningen)., Industrien køber olie, mælk og svin for 75 mia. kr., De mest købte varer var råolie, mælk og levende svin. Industriens største branchegruppe, , føde-, drikke- og tobaksvareindustri, , købte varer for 63 pct. af omsætningen. , Kemisk industri og olieraffinaderier mv., havde det største relative varekøb med 71 pct. af omsætningen, mens , råstofindvinding, (3 pct.) og , medicinalindustri, (9 pct.) havde de mindste varekøb målt som andel af omsætningen., Industriens ti mest købte varer. 2014, Vare, Køb i alt, Andel af, omsætning ,  , mio. kr., pct., Råolie, 36, 274, 5,6, Mælk, ikke koncentreret eller sødet, 1-6 pct. fedt, 21, 428, 3,3, Levende svin, 17, 743, 2,7, Andre varer af jern og stål, 4, 574, 0,7, Transmissionsaksler og krumtappe; lejehuse og aksellejer; , tandhjulsudvekslinger og friktionsgear mv., 4, 379, 0,7, Jern- og stålkonstruktioner, 4, 252, 0,7, Fisk, fersk eller kølet, undtagen filet og andet fiskekød , 3, 217, 0,5, Middelsvære- og tunge olier, brændselsolier, smøreolier mv., 2, 756, 0,4, Halvfabrikata af jern og ulegeret stål, 2, 557, 0,4, Elektroniske integrerede kredsløb og mikrokredsløb, 2, 155, 0,3, Tjenestekøbet var størst i medicinalindustrien, Medicinalindustrien købte tjenester for 28 pct. af omsætningen, mens gennemsnittet for industrien var 13 pct. Ud over restkategorien , andre tjenester, udgjorde , transport, og , produktionsrelaterede tjenester, de største andele af det samlede tjenestekøb. , Produktionsrelaterede tjenester, er bl.a. montage og produktudvikling., Fødevareindustrien køber mest emballage, Branchegruppen , føde-, drikke- og tobaksvareindustri, købte emballage for 5 pct. af omsætningen, hvilket var langt den største andel blandt branchegrupperne. Føde-, drikke og tobaksvareindustrien står således for 68 pct. af industriens samlede emballagekøb. For industrien som helhed udgjorde emballagekøbet kun 2 pct. af omsætningen. Der blev købt mest emballage af , plast, , der udgjorde 35 pct. af industriens samlede emballagekøb, samt , papir og pap, , der udgjorde 32 pct., Industriens køb af varer, emballage og tjenester. 2014, Hovedbranche, Varer, Emballage, Tjenester,  , Varer, Emballage, Tjenester,  , mia. kr.,  , andel af omsætning i pct., Råstofindvinding og industri i alt, 285,2, 11,1, 82,2,  , 43,8, 1,7, 12,6, Råstofindvinding, 0,9, 0,1, 2,7,  , 3,3, 0,2, 9,4, Industri, 284,2, 11,1, 79,5,  , 45,6, 1,8, 12,8, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 105,7, 7,5, 16,3,  , 62,7, 4,5, 9,6, Tekstil- og læderindustri, 2,2, 0,0, 0,6,  , 52,3, 0,8, 13,8, Træ- og papirindustri, trykkerier, 7,6, 0,2, 2,0,  , 40,1, 1,3, 10,3, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 51,6, 0,8, 4,6,  , 71,0, 1,0, 6,4, Medicinalindustri, 7,0, 0,6, 21,7,  , 9,1, 0,7, 28,2, Plast-, glas- og betonindustri, 12,8, 0,6, 6,2,  , 31,0, 1,5, 15,0, Metalindustri, 15,5, 0,2, 3,0,  , 45,5, 0,6, 8,9, Elektronikindustri, 8,6, 0,1, 2,7,  , 33,6, 0,5, 10,8, Fremstilling af elektrisk udstyr, 8,8, 0,1, 1,6,  , 56,3, 0,5, 10,6, Maskinindustri, 53,7, 0,6, 12,4,  , 47,4, 0,5, 11,0, Transportmiddelindustri, 3,4, 0,0, 0,6,  , 47,6, 0,4, 8,8, Møbler og anden industri mv., 7,4, 0,3, 7,7,  , 16,4, 0,7, 17,2, Industriens køb af varer og tjenester 2014, 17. marts 2016 - Nr. 130, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Industriens køb af varer og tjenester, Kontakt, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Statistikken dækker virksomheder inden for industri og råstofindvinding med mindst 50 ansatte. Disse virksomheder står for ca. 75 pct. af den samlede omsætning i alle virksomheder inden for industri og råstofindvinding. Omsætningsoplysningerne stammer fra regnskabsstatistikken. Varegrupperne i figuren er baseret på den Kombinerede Nomenklaturs 2-cifrede varekapitler. Den mere detaljerede vareopdeling i tabellen er baseret på 6-cifrede varekoder dannet ud fra den Kombinerede Nomenklatur., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens køb af varer og tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21577

Nyt

NYT: Forbrugerkreditten faldt svagt i andet kvartal

Forbrugerkredit 2. kvt. 2016

18. august 2016, Ved udgangen af andet kvartal 2016 var det samlede udlån til husholdningerne i form af forbrugerkredit på 107,0 mia. kr., hvilket svarer til et fald på 0,9 pct. i forhold til første kvartal 2016. Forbrugerkredit ydet af banker stod for 82,8 pct. af husholdningernes samlede forbrugerkredit og udgjorde ved udgangen af andet kvartal 88,6 mia. kr. Det var 1,0 pct. mindre end kvartalet før. Forbrugerkreditten ydet af andre kreditselskaber end banker var næsten uændret og udgjorde 18,4 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal., Forbrugerkredit - en del af bankers udlån til husholdninger, Bankers udlån til husholdninger i form af forbrugerkredit udgjorde omkring 22 pct. af husholdningernes samlede lån hos banker, som var på 400,5 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2016. Udlån til boligformål udgør fortsat den største del af bankers udlån til husholdninger., Fald i forbrugerkredit hos banker skyldes , kassekredit, Med et fald på 3,3 pct. til 35,4 mia. kr. i andet kvartal 2016 var det hovedsageligt forbrugerkredit i form af , kassekredit, , der trak bankers samlede forbrugerkredit ned med 1,0 pct., Øvrige udlån, , som har været stigende de seneste fem kvartaler i træk, er i forhold til første kvartal 2016 steget med 1,3 pct. og ligger ved udgangen af andet kvartal 2016 på 45,5 mia. kr. De , øvrige udlån, udgør således den foretrukne form for forbrugerkredit i banker. , Kredit på kreditkort, er faldet med 3,5 pct. til 7,7 mia. kr. i andet kvartal 2016., Forbrugerkredit, ultimo kvartalet,  , 2015, 2016,  , 2015, 2016,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt, 2. kvt,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt, 2. kvt,  , mio. kr.,  , kvartalsvis ændring i pct., Forbrugerkredit i alt, 103, 172, 100, 914, 102, 778, 106, 243, 107, 994, 107, 045,  , -4,9, -2,2, 1,8 , 3,4 , 1,6 , -0,9, Banker, 83.526, 82.506, 84.296, 87.629, 89.518, 88.603,  , -5,8, -1,2, 2,2 , 4,0 , 2,2 , -1,0, Kassekredit , 38, 480, 36, 449, 36, 976, 36, 620, 36, 607, 35, 399,  , -3,3, -5,3, 1,4 , -1,0, -0,0, -3,3, Kredit på kreditkort, 4, 102, 4, 624, 5, 164, 7, 768, 7, 941, 7, 664,  , 15,7, 12,7, 11,7, 50,4, 2,2 , -3,5, Øvrige udlån, 40, 945, 41, 432, 42, 155, 43, 241, 44, 971, 45, 540,  , -9,7, 1,2 , 1,7 , 2,6 , 4,0 , 1,3 , Andre Kreditselskaber , 19, 646, 18, 409, 18, 483, 18, 614, 18, 475, 18, 442,  , -1,0, -6,3, 0,4, 0,7, -0,7, -0,2, Kredit mod sikkerhed, 3, 940, 3, 995, 4, 022, 4, 037, 4, 103, 4, 217,  , 0,7, 1,4, 0,7, 0,4, 1,6, 2,8, Kredit på købekort, 8, 016, 7, 994, 7, 922, 7, 862, 7, 715, 7, 789,  , -3,1, -0,3, -0,9, -0,8, -1,9, 1,0, Heraf benzinkort, 1, 463, 1, 680, 1, 555, 1, 408, 1, 325, 1, 575,  , -3,7, 14,8, -7,4, -9,5, -5,9, 18,9, Blankolån, 7, 690, 6, 419, 6, 539, 6, 714, 6, 658, 6, 436,  , 0,4, -16,5, 1,9, 2,7, -0,8, -3,3, 1, Danmarks Nationalbanks tal for forbrugerkredit i banker er i denne offentliggørelse tilpasset for at undgå dobbelttælling. Det sker i de tilfælde, hvor en banks indlånsvirksomhed alene foregår i udlandet, da en sådan bank i denne statistik tilhører , andre kreditselskaber, ., Forbrugerkredit fra andre kreditselskaber faldt med 0,2 pct., Faldet i f, orbrugerkreditten ydet af andre kreditselskaber end banker skyldes et fald i, den forbrugerkredit, der ydes i form af , blankolån, . , Blankolån, faldt med 3,3 pct. til 6,4 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2016. , Kredit mod sikkerhed, fortsatte derimod den opadgående tendens og steg med 2,8 pct. til 4,2 mia. kr. , Kredit på købekort, steg ligeledes og vendte dermed de seneste seks kvartalers nedadgående udvikling. Samlet set steg , kredit på købekort, med 1,0 pct. til 7,8 mia.kr., hvoraf det i høj grad var træk på benzinkort, der påvirkede udviklingen på , kredit på købekort., Træk på benzinkort steg alene med 18,9 pct., hvilket først og fremmest kan tilskrives udviklingen i brændstofpriser i samme periode. , Udbydere af forbrugerkredit omfatter:, •, Banker, : Banker, sparekasser og andelskasser, undtagen centralbanken, som modtager indlån og ydelse af kredit., •, Andre kreditselskaber, : Kreditkortselskaber og forbrugerkreditselskaber der giver kredit til ikke-finansielle foretagender, men ikke modtager indlån i Danmark. Omfatter ikke realkreditinstitutter., Forbrugerkredit 2. kvt. 2016, 18. august 2016 - Nr. 351, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Forbrugerkredit, Kontakt, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Forbrugerkredit omfatter kredit ydet af firmaer, som ikke modtager indlån, fx finansierings-selskaber. Betegnelsen udbydere af forbrugerkredit dækker i denne statistik:, Egentlige finansieringsselskaber og kontoringe, der finansierer køb af varer hos flere forskellige forhandlere og i flere forskellige butikker eller butikskæder., Forhandlere og butikker, som alene tilbyder deres egne kunder finansiering., For købekorts vedkommende er fx kreditkort udstedt af indkøbscentre, butikskæder, benzinselskaber samt visse internationale kreditkort med i opgørelsen. Hævekort udstedt af pengeinstitutter er ikke med i opgørelsen., Selskaber i pengeinstitutsektoren, som ikke modtager indlån, er også omfattet af opgørelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21740

Nyt