Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1061 - 1070 af 2065

Kriminalitet - afgørelser

Beskrivelse, Afgørelser er en del af kriminalstatistikken. Kriminalstatistikken er opdelt i en række hovedområder efter de centrale administrative hændelser i forløbet fra anmeldelse til afgørelse og eventuel indsættelse. Kriminalstatistikken dannes på baggrund af indberetninger fra det Centrale anmeldelsesregister, Rigspolitiets centrale kriminalregister samt rigspolitiets POLSAS-system (Politiets-sags-analyse-system). , Efter indførelsen af registerstatistik dækker kriminalstatistikken følgende områder:, · Anmeldelser (fra 1990), · Sigtelser (fra 1980), · Afgørelser (fra 1980), · Indsættelser (fra 1980), · Ofre for Strafferetlige forbrydelser (fra 2001), · Konfererede sager (fra 1980), Kriminalstatistikken kan være enten sags- eller personorienteret/virksomhedsorienteret, og der findes derfor følgende to nøgler mellem statistikområderne: , · et journalnummer, som giver mulighed for følge en sag gennem retssystemet fra anmeldelse over sigtelse og afgørelse/sanktion til eventuel afsoning., · personnummer eller virksomhedsnummer, der giver mulighed for at sammenkoble flere sager på samme person eller virksomhed samt at følge personer eller virksomheder over flere år., Den strafferetlige afgørelse kan bestå af ét eller flere forhold. En afgørelse med ét forhold betegnes som 'solosag', mens en afgørelse, hvor flere forhold er afgjort under ét, betegnes som et 'sagskompleks'. Et sagskompleks består af et hovedforhold (typisk det, der primært bidrager til straffastsættelsen og -udmålingen) og et eller flere biforhold (bisigtelser eller konfererede sager). Oplysninger om afgjorte bisigtelser findes under statistikområdet konfererede sager. , Statistikområdet afgørelser belyser antallet af afgørelser i forbindelse med overtrædelse af straffeloven og særlovene (herunder færdselsloven). Data for strafferetlige afgørelser stilles til rådighed tilbage til 1980. , En strafferetlig afgørelse træffes af en domstol eller af anklagemyndigheden på baggrund af en sigtelse for overtrædelse af straffeloven eller en særlov. Ved overtrædelse af færdselsloven kan der dog træffes afgørelser uden forudgående sigtelse. Den strafferetlige afgørelse fører enten til idømmelse af straf eller frikendelse i henhold til enten straffeloven, særlovene eller retsplejeloven. , Afgørelserne omfatter først og fremmest frihedsstraffe, bøder, tiltale undladt, tiltalefrafald og frifindelser. Statistikken omfatter dog ikke alle bødeafgørelser, idet bøder under 2500 kr. for færdselslovsovertrædelser og bøder under 1.000 kr. for hovedparten af øvrige særlovsovertrædelser ikke registreres i Rigspolitiets centrale kriminalregister, der er datakilde til statistikken. I perioden 2001-2011 var denne grænse for færdselslovsovertrædelser på 1.500 kr. og før 2001 på 1.000 kr. Disse ændriner sammen med ændringer (stigninger) i bødestørrelser for fædselslovsovertrædelser har betydning for hvor mange bødedomme, der indgår i statistikken (jfr. AFG_GER7)., For årene 1980-89 skal man være opmærksom på, at registret indeholder afgørelser vedr. virksomheder der fejlagtigt har fået et gyldigt CPR-nummer. Det skyldes, at oprindeligt blev CPR-numre og SE-numre i Kriminalregistret krypteret. Krypteringsalgoritmen var lavet på en måde, så SE-numre ved en dekryptering godt kunne blive til et validt CPR-nummer. De pågældende afgørelser kan identificeres ved AFG_KOEN = 0. Det drjer sig om mellem 67 rekords i 1980 og 1103 rekords i 1988., For supplerende dokumentation for statistikområdet afgørelser henvises til statistikdokumentationen på følgende LINK: , https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/domme, Desuden henvises til Publikationerne om Kriminalitet. Publikationerne rummer detaljerede oplysninger om alle dele af kriminalstatistikken - fra anmeldelser til strafferetlige afgørelser. Publikationerne gennemgår desuden også hovedtrækkene i kriminalitetens udvikling. Publikationerne findes på følgende LINK: , https://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub?cid=20752, Variable, AFG_AFGOEDTO, Afgørelsens dato (RP), AFG_AFGRETKO, Afgørelsens rets- eller politikreds, AFG_AFGTYP3, Afgørelsens eller sanktionens type (DS), AFG_ANKEDTO, Ankedato, AFG_BSTRFLGD, Længde af betinget frihedsstraf, AFG_FRAKKOD, Frakendelsens paragraf i lovgivningen, AFG_GER7, Gerningskode syvcifret, AFG_INRMARK, Identifikationsnummertype (fx. pnr helt eller delvist oplyst), AFG_UBSTRFKO, Arten af ubetinget frihedsstraf, AFG_UBSTRFLG, Længde af ubetinget frihedsstraf, JOURNR, Politiets sagsnummer (Journalnummer)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---afgoerelser

ARBGNR

Navn, ARBGNR , Beskrivende navn, Arbejdsgivernummer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Arbejdsgivernummeret har i alt ni cifre og udgør sammen med arbejdsstedskoden (ARBSTK) en entydig identifikation af arbejdsstedet., Detaljeret beskrivelse, Arbejdsstederne identificeres ved arbejdsgivernummeret og arbejdsstedskoden (ARBSTK, se under emnegruppen arbejdsstedskoden). Løbenummeret (LBNR), der dannes i IDA, er et entydigt løbenummer pr. arbejdssted, som er konstant over tid., Arbejdsgivernummeret alene, dvs. uden arbejdsstedskoden, identificerer det enkelte firma. Et firma består af ét eller flere arbejdssteder. Hvis et firma kun omfatter ét arbejdssted, er firmaenheden identisk med den tilsvarende arbejdsstedsenhed., ARBGNR består af ni cifre med et foranstillet 1-, 2- eller 3-tal., Det fulde arbejdsgivernummer udleveres ikke til brugere. I stedet udleveres et afidentificeret arbejdsgivernummer, som kan anvendes til at samle arbejdssteder under det samme arbejdsgivernummer (firma), hvis dette ønskes. , Ønskes det at opdele arbejdsstederne i sektorer, skal funktionskoden anvendes hertil (se FUNKTION_KODE under emnegruppen Beskæftigelse). Før funktionskodens indførelse blev kun det 1 ciffer som regel udleveret eventuelt suppleret med de tre sidste for de kommunale, så man kan skelne mellem de amtskommunale og de primærkommunale., Det første ciffer er historisk blevet brugt til at styre fejlsøgningen internt i Danmarks Statistik af det Centrale Oplysningsseddelregister (COR) fra SKAT. Indberetninger, der stammer fra offentlige lønsystemer, er blevet behandlet i den offentlige del af APP (Arbejdspladsplaceringen) vel vidende, at en indberetning fra et offentligt lønsystem ikke er ensbetydende med, at indberetningen vedrører en offentlig enhed. Eksempelvis kan selvejende institutioners udbetaling af løn blive styret og indberettet via offentlige lønsystemer., Indberetninger fra kommunale/amtskommunale lønsystemer får et ARBGNR med foranstillet "2" og indberetninger fra statslige lønsystemer får et ARBGNR med foranstillet "3". Disse indberetninger fejlsøges i den offentlige del af APP. Resten af COR-indberetningerne fejlsøges i den private del af Arbejdspladsplaceringen - og disse ARBGNR får et foranstillet "1"., Arbejsgivernummerets ni karakterer er opbygget forskelligt, afhængig af hvor indberetingen stammer fra. De private arbejdsgivernumre har således et foranstillet ettal, som efterfølges af et SE-nummer (JUR-nr - dvs. hoved SE-nr.). De kommunale arbejdsgivernumre har et foranstillet total, som efterfølges af 5 nuller og kommune- eller amtskommunekode for myndighedskommune. De statslige arbejdsgivernumre har et foranstillet tretal, som efterfølges af to nuller og paragraf, hovedafsnit og hovedkonto på finansloven., Selvejende daginstitutioner kan både findes under 1 og 2 - afhængig af hvem der administrerer institutionens løn., Det første ciffer i ARBGNR kan således ikke bruges til at sektorfordele data, da dette i virkeligheden blot er et udtryk for, hvor i arbejdspladsprojektet arbejdsgivernummeret fejlsøges. , CVR-nummeret indføres i 1999, Fra og med 2005 består de kommunale arbejdssteder ikke længere af kommune- eller amtskommunekode for myndighedskommune, men af kommunens CVR-nummer. For statens vedkommende sker dette skift omkring 2000. Skiftet er ikke lige så konsekvent som for kommunerne, og der vil derfor i årene efter 2000 fortsat være statslige arbejdssteder, der består af 2 nuller og paragraf, hovedafsnit og hovedkonto på finansloven., Arbejdsgivernummeret er ikke konsistent over tid, idet dette ændres ved ejerskifte - også selv om der er tale om en fortsættelse af det samme firma., Der foreligger derfor ikke en fastlægelse af identiteten over tid for firmaer. , For udarbejdelsen af en tidskonsistent virksomheds-ID henvises til statistikken om erhvervsdemografi. Se varedeklarationen for denne statistik på følgende link:, http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/105440, Yderligere kan der henvises til variablerne ARBGNRTI (Arbejdsgivernummer for arbejdssted året før) og ARBGNRFR (Arbejdsgivernummer for arbejdssted året efter)., Værdisæt, ARBGNR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/arbgnr

Beskæftigelse for lønmodtagere - BFL

Beskrivelse, Beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) er en konjunkturstatistik, der belyser lønmodtageres beskæftigelse på kvartals- og månedsbasis i perioden fra og med 1. kvt. 2008. Registeret Beskæftigelse for lønmodtagere omfatter lønmodtagerjob i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes til eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller i udlandet. , Tællingsenheden er et lønmodtagerjob, der defineres som en persons tilknytning til et arbejdssted i en periode i en dansk virksomhed. En person kan have flere job i samme periode på forskellige arbejdssteder og kan have flere job på samme arbejdssted på forskellige tidspunkter., Kilden til Beskæftigelse for lønmodtagere er Danmarks Statistiks eIndkomstregister. Danmarks Statitistiks eIndkomstregister (eIR) bygger på indkomstoplysninger indberettet til SKATs Indkomstregister (eIndkomst). Data indberettes af arbejdsgiverne. , I beskrivelsen af de enkelte variable anvendes to essentielle begreber. Det ene er komprimeret job (eller bare job), som er de job, der indgår i Beskæftigelse for lønmodtagere. Det andet er prodjob, som er et mellemtrin i eIR. I eIR-systemet komprimeres lønmodtagerindberetninger til SKAT's eIndkomst til prodjob. Komprimeringen sker i de tilfælde hvor der findes flere indberetninger for samme person, og hvor indberetningerne optræder med samme SE-nr, og produktionsenhedsnummer samt med overlappende tidsperioder eller hvis startdatoen for den efterfølgende periode ligger mindre end fem dage efter slutdatoen for den foregående periode. Indberetninger der ligger i flere måneder, deles op på de enkelte måneder. Til hvert af de heraf fremkomne prodjob knyttes et arbejdssted, som identificeres ved et arbejdsstedsnummer, som i princippet fastholdes ved ejerskifte i en virksomhed, eller hvis aktiviteten flyttes, og branche og personale er uændret. Det afhænger dog af en konkret vurdering. Prodjobbene komprimeres herefter videre til job (komprimerede job), idet prodjob for samme person på samme arbejdssted i samme måned indgår i samme job, hvis perioderne overlapper, eller startdatoen for det efterfølgende job ligger mindre end fem dage efter slutdatoen for det foregående. , Til forskningsbrug opdeles Beskæftigelse for lønmodtagere i:, · Detaljerede lønmodtager data, (BFL), som stilles til rådighed, når tallene for et kvartal er endelige. Det sker normalt knap seks måneder efter referenceperioden. 20 udvalgte variable fra dette register er Højkvalitetsdokumenteret. Hvilke se nedenfor., · Foreløbige lønmodtagerdata (BFLXXX ), der vil være mere aktuelle, men indeholder færre variable og kun meget aggregerede branche- og sektoroplysninger. For yderligere information se vedlagte Bilag. , Kvalitetsdeklaration for Beskæftigelse for Lønmodtagere, BFL, findes på følgende LINK: , http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/148522, Bilag, Bilag - Forskeres adgang til data fra eIndkomstregister (eIR), Variable, AJO_ARB_KOMKODE, Arbejdsstedets kommunekode, AJO_ARBNR_SENR, 10-cifret identifikationsnummer for et arbejdssted. Nummeret er ikke informationsbærende. Nummeret er entydigt., AJO_ATP_BELOEB, Indbetalt ATP-bidrag, AJO_ATP_BIDRAG_SATS_KODE, ATP-bidragssats på jobbet, AJO_BRANCHE07, DB07 branche knyttet til jobbets arbejdssted, AJO_BREDT_LOENBELOEB, Bredt lønbeløb er en summering af al lønindkomst i eIR dvs. inkl. ATP-bidrag og personalegoder., AJO_CVR_NR_FRA_PROD_JOB, Indberetterens CVR-nummer fra prodjob, AJO_FULDTID_BESKAEFTIGET, Fuldtidsbeskæftigelse, AJO_FUNKTIONSKODE, Funktionskode til sektorplacering af arbejdsstedet, AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER, Løntimer på prodjob, AJO_INDKOMST_ART_KODE, Indkomstartkode på prodjob, AJO_INDKOMST_TYPE_KODE, Indkomsttypekode på prodjob, AJO_JOB_SLUT_DATO, Slutdato for det komprimerede job., AJO_JOB_START_DATO, Startdato for det komprimerede job., AJO_LOENTIME_KODE, Kode for, om løntimer er indberettet eller imputeret, AJO_LOENTIMER, Løntimer på komprimerede job., AJO_OK_NR, Økonomisk enhed (statistisk enhed), AJO_PROD_NR_FRA_PROD_JOB, Produktionsenhedsnummer indberettet på et komprimeret prodjob, AJO_SE_NR_FRA_PROD_JOB, Indberetterens SE-nr. på prodjob., AJO_SMALT_LOENBELOEB, Smalt lønbeløb, som omfatter lønindkomst uden ATP-bidrag og personalegoder, SEKTORKODE, Sektorkode på arbejdssted

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl

GENE

Navn, GENE , Beskrivende navn, Genebetaling i kr pr præsteret time - udgår , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: 31-12-2010, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Genebetaling pr. præsteret time - udgår, I 2009 blev GENE opsplittet i GENE_PRAE og OVERTID_PRAE i LONN registret. Variablen GENE findes dog i det gamle LON register indtil 2010., Detaljeret beskrivelse, Genebetalinger består af overtidstillæg og andre genetillæg., I 2009 blev GENE opsplittet i GENE_PRAE og OVERTID_PRAE i LONN registret. Variablen GENE findes dog i det gamle LON register indtil 2010., Overtidstillæg gives for at arbejde ud over normal arbejdstid. Overtidstillægget er den del af en eventuel overtidsbetaling, som ligger ud over den normale timebetaling. Overtid omfatter såvel overarbejde som merarbejde. , Andre genebetalinger er tillæg i og uden for arbejdstiden bortset fra overtidsbetaling, herunder holddrifttillæg, varsko-, smuds-, udearbejds-, skur-, forskudt frokost-, varme-, tank-, vagt-, udkalds-, rejsetids-, vejpenge-, zone-, forskydnings- og forlægningstillæg. , Bilag, Tabel Statslig sektor 1997-2010, Tabel Privat sektor 1997-2010, Tabel Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Graf Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Graf privat sektor 1997-2010, Graf statslig sektor 1997-2010, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, GENE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/gene

KON_INRMARK

Navn, KON_INRMARK , Beskrivende navn, Identifikationsnummertype (fx personnummer helt eller delvist oplyst) , Gyldighed, Gyldig fra: 17-05-2011, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver arten af individnummer, dvs. om personnummeret er helt el. delvist oplyst, eller om der er tale om en virksomhed., Variablen har et kendt indhold fra og med 1995., Detaljeret beskrivelse, Angiver arten af individnummer, dvs. om personnummeret er helt eller delvist oplyst, eller om der er tale om en virksomhed., Variablen har et kendt indhold fra og med 1995., Variablen dannes på basis af det indberettede INR (Identifikationsnummer) fra Rigspolitiet og karakteriserer PNR (hvis KON_INRMARK = 1-5) og SENR (hvis KON_INRMARK = 7-8) nærmere., Kode 1 angiver, at INR er et CPR-nummer, der opfylder gældende regler for opbygning., Kode 2 angiver, at der er tale om en udlænding med kendt fødselsdag. De første seks cifre i INR er en valid dato. I perioden 1981-1989 indeholder løbenummeret fire cifre, i perioden 1990-2016 fire bogstaver. I perioden 1995-2006 kan løbenummeret også bestå af to cifre efterfulgt af to blanke., Kode 3 angiver, at der er tale om udlændinge med ukendt fødselsdag, men med kendt fødselsår. De første fire cifre i INR = '3002'. I perioden 1981-1989 indeholder løbenummeret fire cifre, i perioden 1990-2009 fire bogstaver. Koden er ikke forekommet efter 2009., Kode 4 angiver fra og med 1995 personer registreret i forbindelse med en katastrofe. INR starter med '99' og er i øvrigt kun på otte cifre. Ifølge tilgængelig dokumentation skulle kode 4 i tidligere år angive et validt CIR-nr. (skattevæsenets arbejdsgivernummer) og bestå af syv cifre efterfulgt af tre blanke. Variablen indeholder imidlertid ti cifre, så betydningen før 1995 må anses for usikker. Koden er kun forekommet med en enkelt observation i 2003., Kode 5 angiver fra og med 1995 uidentificerede personer, og INR starter med '300200' efterfulgt af fire bogstaver. Ifølge tilgængelig dokumentation skulle kode 5 i tidligere år angive et validt VIRK-nr. (toldvæsenets virksomhedsnummer) og bestå af otte cifre efterfulgt af to blanke. Dette gælder imidlertid kun for årene 1990-1991, mens variablen i perioden 1985-1989 kun indeholder cifre. Betydningen før 1995 må derfor anses for usikker.Koden er ikke forekommet efter 1999., Kode 7 angiver, at INR er et validt SE-nummer (Skattevæsenets Erhvervsregisternummer)., Kode 8 angiver, at INR er et invalidt SE-nummer., Fra 2014 til 2015 er der en stor stigning på ca. 7.000 i antallet af konfererede sager med KON_INRMARK = 2 (Udlændinge). Fra 2015 til 2016 er der et tilsvarende fald. Udviklingen skyldes flere/færre sager med gerningskode 1398583 (Uberettiget anvendelse af betalingskort) og 1357905 (Databedrageri)., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Konfererede sager (afgjorte bisager) i løbet af tællingsåret, Konfererede sager (afgjorte bisager) i løbet af tællingsåret, Værdisæt, D281700.TXT_INRMARK - Identifikationsnummertype (fx. pnr helt eller delvist oplyst), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uoplyst., 1, Korrekt cpr-nr., 2, Ukendt el. manglende cpr.-nr.(fx udlænding)., 3, Udlændinge ukendt fødselsdag., 4, Person reg.i forb.m.katastrofe., 5, Uidentificerede personer., 7, SE-nr.Virksomhed registreret i Kriminalregistret, 8, Ukendt SE-nr., 9, Andre.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---konfererede-sager/kon-inrmark

AFAT

Navn, AFAT , Beskrivende navn, Investeringer, årets afgang , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Salgsprisen for afhændede anlægsaktiver i regnskabsåret.Værdi er angivet i 1.000 kr., Fra år 2017 beregnet ved værdien af afgangen til kostpris minus de tilbageførte afskrivninger på årets afgang., Detaljeret beskrivelse, For afhændede bygninger og grunde skal salgsprisen omregnes til kontantværdi. Hvis salgsprisen ikke kendes, benyttes den bogførte værdi (svarende til de afhændede aktivers anskaffelsespris minus de akkumulerede afskrivninger på disse)., Fra 2017 investeringer årets afgang ændret således at investeringsafgang blev til bogført værdi, i stedet for til salgspris. Det er investeringsafgang til salgspris, som ønskes, og det estimeres tilnærmelsesvis ved værdien til kostpris minus de tilbageførte afskrivninger. Mange virksomheder angav i forvejen investeringsafgangen til kostpris og ikke til salgspris, så den bogførte værdi som er værdien til kostpris minus de tilbageførte afskrivninger er en bedre tilnærmelse til salgsprisen., I den generelle højdokumentations-beskrivelse for regnskabsstatistik kan der i firma-skemaerne (under Bilag) ses en fuldstændig liste over de regnskabsposter, som indgår i AFAT. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under "Population"., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, AFAT har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/afat

TILSTAND_GRAD_AMR

Navn, TILSTAND_GRAD_AMR , Beskrivende navn, Tilstandsgrad for arbejdsmarkedstilstanden , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen TILSTAND_GRAD_AMR (tilstandsgrad for arbejdsmarkedstilstanden) angiver volumen på de enkelte arbejdsmarkedstilstande. TILSTAND_GRAD_AMR=1 svarer til 37 timer om ugen., I det ikke-timenormerede AMR (PSD_AMR_UN) kan den summerede tilstandsgrad for en person være mindre end 1 eller overstige 1 på et givent tidspunkt. I det timenormerede AMR (PSD_AMR_TN) er den summerede tilstandsgrad for en person på et givent tidspunkt 1. I PSD_RAS er det udelukkende lønmodtagere som har en udfyldt TILSTAND_GRAD_AMR. I PSD_RAS hedder variablen TILSTAND_GRAD_AMR_AAR., Detaljeret beskrivelse, Tilstandsgraden er dannet på nedenstående vis for de forskellige socioøkonomiske grupper:, I det ikke-timenormerede AMR (PSD_AMR_UN) nedskrives tilstandsgraden stort set ikke. Der sker en nedskrivning af tilstandsgraden for lønmodtagere og selvstændige, når en person samtidig er ledig på dagpenge eller g-dage. Tilstandsgraden for selvstændige nedskrives, når personen samtidig er offentligt forsørget, således at den samlede tilstandsgrad for personen maksimalt kan være 1. De overlappende tilstande som offentligt forsørget kan være: ledighed, barsels- eller sygefravær fra ledighed, aktivering, ledighedsydelse eller kontanthjælp. , I det timenormerede AMR (PSD_AMR_TN) nedskrives tilstandsgraderne, så en person altid har en summeret tilstandsgrad på 1 på et givet tidspunkt. Tilstandene nedskrives efter nedenstående prioriteringsrækkefølge, hvor de første tilstande nedskrives sidst. Det betyder, at job har førsteprioritet, og at der derfor kun nedskrives tilstandsgrader i et job, hvis personen ikke har andre arbejdsmarkedstilstande med lavere prioritet, der kan nedskrives. Såfremt en person har flere job, som samlet har en tilstandsgrad over 1, nedskrives tilstandsgraderne i jobbene forholdsmæssigt efter antallet af timer i jobbene., I AMR (både PSD_AMR_UN og PSD_AMR_UN) er tilstandsgraderne (før evt. nedskrivning) dannet på nedenstående vis:, Selvstændige og medarbejdende ægtefæller: For selvstændige og medarbejdende ægtefæller er tilstandsgraden imputeret. Timebegrebet for selvstændige og medarbejdende ægtefæller i AMR er tilnærmet betalte timer for lønmodtagere. Udgangspunktet for imputeringen er betalte timer for lønmodtagere fra eindkomstregistret. Herefter foretages en korrektion for, hvor mange timer selvstændige og medarbejdende ægtefæller arbejder mere end lønmodtagere på baggrund af information fra arbejdskraftundersøgelsen (fordelt på lederkode). Ubetalte timer og kriminelle timer (herunder sort arbejde) indgår ikke i timebegreberne., Lønmodtagere: For lønmodtagere er tilstandsgraden beregnet på baggrund af de betalte timer fra eindkomstregistret. Formlen tilstandsgraden er beregnet ud fra er følgende:, (Løntimer/160,33)*(månedens længde/(job_slut_dato-job_start_dato)), De betalte timer i eindkomst er i nogle tilfælde imputeret. Andelen af imputerede timer er højest i starten af perioden. I 2008 er 16 pct. af timerne imputeret, mens andelen kun er 6 pct. i 2013. I de tilfælde, hvor der i AMR er imputeret et job ved kortvarigt fravær under 45 dage, er der også imputeret timer/tilstandsgrad i jobbet. Det er gjort, fordi formålet med AMR er at opgøre den volumen, der knytter sig til den normale beskæftigelse (usual employment). Såfremt man ønsker at ekskludere de imputerede timer ved midlertidigt fravær, kan det gøres ved at ekskludere arbejdsmarkedstilstande, hvor FRAVAER_BESK_KODE=4 (midlertidigt fraværende fra beskæftigelse). Hermed ekskluderes imputerede job ved kortvarigt fravær under 45 dage., Offentligt forsørgede: Tilstandsgraden beregnes ved at sætte de indberettede timer i ugen i forhold til den p.t. gældende timenorm på 37 timer., Andre grupper: Personer under ordinær uddannelse, produktionsskolelever, pensionister, børn og unge og personer uden for arbejdsstyrken har en tilstandsgrad på 1. , Kursister har en beregnet tilstandsgrad ud fra det antal timer, de er på kursus i ugen sat i forhold til 37 timer. , Øvrige uden for arbejdsstyrken er residualgruppen. Når en person ikke har hvad der svarer til sammenlagt 37 timer bliver der imputeret en arbejdsmarkedstilstand med tilhørende TILSTANDS_GRAD_AMR, som gør at den summerede tilstandsgrad svarer til 37 timer. , Populationer:, Tilstandsgrad for arbejdsmarkedstilstanden, Populationen i det ikke-timenormerede AMR (PSD_AMR_UN) og det timenormerede AMR (PSD_AMR)_TN består af arbejdsmarkedstilstande som er i inputregistrene uanset om man har bopæl i Danmark eller ej. Arbejdsmarkedstilstandene dækker hele året. Populationen i PSD_RAS er lønmodtagere (SOC_STATUS_KODE=131-138). Ønskes tilstandsgraden opgjort for andre socioøkonomiske grupper skal PSD_AMR_UN eller PSD_AMR_TN anvendes. , Værdisæt, TILSTAND_GRAD_AMR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/befolkningens-tilknytning-til-arbejdsmarkedet--ras-/tilstand-grad-amr

KILDE

Navn, KILDE , Beskrivende navn, Kilde , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2005, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver kilden eller delsystemet, som data stammer fra. , Detaljeret beskrivelse, Variablen angiver kilden eller delsystemet, som data stammer fra, fx om det er indberettet fra virksomheder eller beregnet (opregninger). Følgende kilder anvendes i udenrigshandel med varer: 01 INTRA EU-import eller - eksport, indberettet via Intrastat-angivelse. 02 EXTRADOK Ældre Extrastat importsystem, udfaset i 2005. 03 DSEXTRA Ældre Extrastat system, udfaset i 2005/2006. 04 SOF Handel med skibe og fly, indsamlet via særlig tælling. 05 FISK Danske fiskefartøjers landinger i udlandet, indberettet til danske myndigheder. 06 E-EKSPORT Nyt Extrastat eksportsystem, indført i 2005. 07 YM Extrastat eksport til tredjeland med eksportstøtte for landbrugsvarer under EU's landbrugsordninger. 08 Ny-Import Nyt Extrastat importsystem, indført i 2006. 11 TÆRSKEL INTRA Handel indberettet under forenklingstærsklen i Intrastat. 12 TÆRSKEL EXTRA Handel indberettet under forenklingstærsklen i Extrastat. 13 NONRESPONSE Estimation for manglende handel fra virksomheder, som er pligtige til indberetning til Intrastat. 14 NONRESPONSE TOTAL Estimation for både manglende handel fra virksomheder, som er pligtige til indberetning til Intrastat, og virksomheder, som er fritaget for indberetning til Intrastat (handel under fritagelsestærsklen). Kilde 14 svarer til summen af kilde 13 og 15. 15 BELOW THRESHOLD Estimation for handel fra virksomheder, som er fritaget for indberetning til Intrastat (handel under fritagelsestærsklen). 16 EL Udenrigshandel med elektrisk strøm baseret på målinger ved grænsen af fysisk passage samt prisoplysninger fra spotpriser fra det nordiske elmarked. 17 FORÆDLINGSVÆRDI Varer i Extrastat import, som returnerer efter aktiv forædling (lønforarbejdning) i udlandet, og hvor kun lønforarbejdningsværdien er rapporteret. På disse poster foretages der en korrektion, så værdien repræsenterer hele varens værdi. 19 MANUEL Poster indlagt manuelt i forbindelse med statistikproduktionen. 20 NaturGas Udenrigshandel med naturgas i rørledning baseret på målinger ved grænsen af fysisk passage samt prisoplysninger fra virksomhedernes indberetning til Intrastat og Extrastat., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Virksomheder, der har udenrigshandel med varer, Populationen, som statistikken dækker, udgøres af virksomheder som har udenrigshandel med EU-lande eller lande uden for EU. I handelen med ikke-EU-lande kan privatpersoners køb og salg i udlandet i begrænset omfang indgå., Værdisæt, D130540.TXT_UH_KILDER - Angiver hvilke kilder data stammer fra, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, UKENDT, 12-06-2006, 01, INTRA, 01-06-2005, 02, EXTRADOK, 01-06-2005, 03, DSEXTRA, 01-06-2005, 04, SOF, 01-06-2005, 05, FISK, 01-06-2005, 06, E-EKSPORT, 01-01-2005, 07, YM, 01-01-2005, 08, Ny-Import, 01-01-2006, 09, Tjenestehandel, 19-08-2016, 11, TÆRSKEL INTRA, 01-06-2005, 12, TÆRSKEL EXTRA, 01-06-2005, 13, NONRESPONSE TOTAL, 01-06-2005, 14, NONRESPONSE PARTIEL, 01-06-2005, 15, BELOW THRESHOLD, 01-06-2005, 16, EL, 01-06-2005, 17, FORÆDLINGSVÆRDI, 01-09-2007, 19, MANUEL, 15-12-2005, 20, NaturGas, 01-01-2005, 33, MOMS, 11-11-2008, 34, KoKsBegreber, 03-02-2009, 39, TjenesteMoms, 09-02-2017, 21, 09-05-2023, 22, 09-05-2023, 23, 09-05-2023, 24, 09-05-2023, 25, 09-05-2023, 26, 01-07-2021, 27, 01-04-2024

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/udenrigshandel-med-varer/kilde

PRIMAER_STATUS_KODE

Navn, PRIMAER_STATUS_KODE , Beskrivende navn, Kode for primær tilknytning til arbejdsmarkedet , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen PRIMAER_STATUS_KODE (kode for primær tilknytning til arbejdsmarkedet) angiver, om en arbejdsmarkedstilstand er personens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Ved selektion på PRIMAER_STATUS_KODE=1, identificeres den primære tilknytning til arbejdsmarkedet. RAS-populationen kan dannes via variablene PRIMAER_STATUS_KODE=1 og I_BEFOLKNINGEN_KODE =1 (kode for om personen er i befolkningen på referencetidspunktet). , PRIMAER_STATUS_KODE=0 angiver tilstande der ikke er personens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. , I PSD_RAS kan PRIMAER_STATUS_KODE også antage værdien 3. Disse arbejdsmarkedstilstande er lønmodtagerjob, der ikke relaterer sig til ultimo november. , Detaljeret beskrivelse, Den primære status for en person bestemmes ud fra de internationale retningslinjer (ILO-retningslinjerne). Ifølge disse retningslinjer skal beskæftigelse prioriteres højere end alt andet, og ledighed skal prioriteres højere end aktiviteter uden for arbejdsstyrken. Ved prioritering mellem de enkelte tilstande anvendes følgende prioriteringsrækkefølge:, 1. Arbejdsmarkedstilstande som lønmodtager, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Hvis en person har flere samtidige tilstande, vælges den tilstand, hvor personen normalt har flest arbejdstimer. Det betyder bl.a., at hvis en person er fraværende fra beskæftigelse, opfattes de timer, hvor han er fraværende, som timer, hvor han normalt arbejder. Konsekvensen er, at en person godt kan have nul timer i den primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette vil være tilfældet når personen er fuldt fraværende fra beskæftigelse. Timerne fremgår af variablen TILSTAND_GRAD_AMR (tilstandsgrad for arbejdsmarkedstilstanden). Såfremt en person har den samme (normale) tilstandsgrad i to job, vælges jobbet med det største smalle lønbeløb (SMALT_LOENBELOEB) som den primære arbejdsmarkedstilstand. Det smalle lønbeløb indeholder arbejdsmarkedsbidragspligtig A-indkomst., 2. Personer, der er bruttoledige., 3. Personer, der er offentligt forsørget (dog ikke SU-modtagere). Hvis en person har flere samtidige forløb som offentligt forsørget på samme tidspunkt, vælges forløbet med den største tilstandsgrad., 4. Personer, som er i gang med en ordinær uddannelse., 5. Personer, der er kursister, bl.a. personer som er i gang med en uddannelse på en højskole eller en supplerende hf-uddannelse., 6.Personer, der er på en produktionsskole., 7. Personer, der modtager SU., 8. Personer, der modtager folkepension., 9. Personer, der modtager tjenestemandspension, 10. Personer, der modtager anden pension., 11. Børn og unge., 12. Øvrige uden for arbejdsstyrken., Databrud , PSD_RAS, PSD_AMR_UN og PSD_AMR_TN indeholder data for 2008-2018 og der er ikke databrud i tidsserien. Data i PSD_RAS er baseret på et udtræk fra PSD_AMR_UN., Graf og tabel er lavet på baggrund af en statusopgørelse ultimo november., Graf og tabel er kørt for I_BEFOLKNINGEN_KODE=1 (i befolkningen på referencetidspunktet). , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdsmarkedstilstande, Populationen i de t ikke-timenormerede AMR (PSD_AMR_UN) og det timenormerede AMR (PSD_AMR)_TN består af arbejdsmarkedstilstande som er i inputregistrene uanset om man har bopæl i Danmark eller ej. Arbejdsmarkedstilstandene dækker hele året. Populationen i PSD_RAS består af nedenstående 4 delpopulationer: - Personer som har bopæl i Danmark ultimo november, dvs. RAS-populationen. Selekteres ved I_BEFOLKNINGEN_KODE=1 og PRIMAER_STATUS_KODE=1). Herudover - Personer der har lønmodtager job i løbet af året, og hvor jobbet ikke er aktivt ultimo november, uanset om personen har bopæl i Danmark. Selekteres ved PRIMAER_STATUS_KODE=3. Herudover - Bijob som lønmodtager eller selvstændig ultimo november uanset om personen har bopæl i Danmark. Selekteres ved PRIMAER_STATUS_KODE=0. Ønsker man at personen også har bopæl i Danmark suppleres med krav om at I_BEFOLKNINGEN_KODE=1. Endvidere indeholder PSD_RAS også arbejdsmarkedstilstande som dækker fravær fra beskæftigelse ultimo november. Disse selekteres ved PRIMAER_STATUS_KODE=0 og SOC_STATUS_KODE=611,612. Disse også arbejdsmarkedstilstande kan altid kobles til et primært job. For de fleste brugere vil det ikke være relevant at selektere disse også arbejdsmarkedstilstande. , Værdisæt, D500300.TXT_PRIMAER_STATUS_KODE - Kode for primær tilknytning til arbejdsmarkedet, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Tilstande der ikke er personens primære tilknytning til arbejdsmarkedet, 01-01-2008, 1, Tilstande der er personens primære tilknytning til arbejdsmarkedet, 01-01-2008, 3, Tilstande, der ikke relaterer sig til ultimo november (kun i PSD_RAS), 01-01-2008

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/befolkningens-tilknytning-til-arbejdsmarkedet--ras-/primaer-status-kode

SKATTOT_NY

Navn, SKATTOT_NY , Beskrivende navn, Samlet personlig slutskat for en skatteyder inkl. udenlandsk betalt skat , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlet personlig slutskat for en skatteyder inkl. udenlandsk betalt skat, Variablen består af statsskat, amtsskat (1980-2006), Sundhedsbidrag (fra 2007), kommuneskat, kirkeskat, formueskat (før 1997), særlig indkomstskat (før 1996), foreløbig betalt virksomhedsskat (fra 1987), ejendomsværdiskat (fra 2000), folkepensionsbidrag (1980-1986), dagpengefondsbidrag (1980-1986), bidrag til den sociale pensionsfond (1980-81) og skat af aktieudbytter og aktieavancer., Slutskatten er opgjort efter fraregning af diverse nedslag og inkludering af diverse skattetillæg., Bemærk: Fra 2011 er beregnet skat på slutopgørelsen fra skat inkl. arbejdsmarkedsbidrag. Denne varaiabel er uændret ekskl arbejdsmarkedsbidrag., I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.31 og benævnes 'Indkomstskat', Eksisterer fra 1980 til 2013., Afløses af SKATTOT_13, SKATTOT_NY=SKATTOT_13+KISKAT, http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Forskellen på variablen SKATTOT (2002-2006 ikke en højkvalitetsvariabel) og SKATTTOT_NY er, at SKATTOT_NY er reduceret med foreløbig betalt skat af hævede beløb fra virksomhedsordningerne., Personskattesystemet er blevet ændret en del gange efter 1980, jf. vedlagte dokument "Skattereformer 1980-2010.doc"., Ændringer, som påvirker størrelsen af SKATTOT_NY:, Fra 1983 skal ægtefællers formueindkomst (lejeværdi af egen bolig, renteindtægter og -udgifter samt andre formueindkomster) fordeles mellem ægtefællerne efter, hvor stor en del af formueposterne de ejer hver for sig. Før 1983 blev disse poster placeret hos manden, hvis personerne havde været gift hele året., 1987: Skattereform bevirker, at fradragsværdien af negativ nettokapitalindkomst frem til 1990 reduceres til ca. 50 pct., og marginalskatten af positiv kapitalindkomst sænkes gradvist frem til 1993 (se også publikationen "Skatten", diverse årgange). Reglerne for fradrag for pensionsopsparing blev også ændret i forbindelse med skattereformen (se publikationen "Skatten EXTRA/86"). , 1990: Fra 1. oktober bruttoficeres revalideringsydelsen. Beløbet hæves og gøres samtidig skattepligtig., Fra 1991: Aktieindkomster beskattes særskilt uafhængigt af størrelsen af de øvrige indkomster. , 1994: Bruttoficering og skattereform med virkning fra 1994:, Fra 1994 hæves kontanthjælpen og gøres skattepligtig. Det særlige fradrag for pensionister fjernes, og satserne for de offentlige pensioner hæves., Skat af personlig indkomst nedsættes (mindre SKATTOT_NY for erhvervsaktive); til gengæld indføres arbejdsmarkedsbidrag af erhvervsindkomst før fradrag (se variablen ARBBIDMVALM). For erhvervsaktive er ændringen i variablen SKATMVIALT_NY mindre end ændringen i variablen SKATTOT_NY fra 1993 til 1994., 1997: Formueskatten afskaffet., 1998: Pinsepakken (se bilag om skattereformer)., Fra 2000: Lejeværdi af egen bolig afskaffes (en del af kapitalindkomsten) og erstattes af ejendomsværdiskat af bolig., Grøn check er ikke modregnet i skatten(2010-2012), Se også vedlagte bilag "Skattereformer 1980-2010.doc", "skatttesystem2006.doc" og "aktieindkomstindberetning", samt , http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/1300.html, Variablen eksisterer fra 1980 til 2013. Afløses af variablen SKATTOT_13(1987-), Bilag, Skattesystem 2006, Skattereformer 1980-2010- væsentlige ændringer, Aktieindkomstindberetning, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, SKATTOT_NY har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/skattot-ny

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation