Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1101 - 1110 af 2065

      FAMILIE_ID

      Navn, FAMILIE_ID , Beskrivende navn, Familiens identificerende nummer. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1986, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FAMILIE_ID er et nummer, der identificerer familien (E-familien), men i øvrigt ikke indeholder information. FAMILIE_ID findes fra 1986 og frem., C-familier og D-familier, som findes i perioden 1980-2007 identificeres ved C_FAMILIE_ID og D_FAMILIE_ID., Personerne i en familie bor på samme adresse., En E-familie består af en enlig eller et par med eller uden børn., Detaljeret beskrivelse, FAMILIE_ID er et nummer, der identificerer familien (E-familien), men i øvrigt ikke indeholder information. FAMILIE_ID findes fra 1986 og frem., C-familier og D-familier, som findes i perioden 1980-2007 identificeres ved C_FAMILIE_ID og D_FAMILIE_ID., Personerne i en familie bor på samme adresse., En E-familie består af en enlig eller et par med eller uden børn., _________________________________________________________________________ , Hjemmeboende børn regnes med til deres forældres familier, hvis de:, 1. Bor på samme adresse som mindst én af forældrene, 2. Er under 25 år, 3. Aldrig har været gift eller i registreret partnerskab, 4. Ikke selv har barn/børn, som er registreret i CPR, 5. Ikke er part i et samboende par., Et par er to personer, der bor sammen og danner par af en af følgende fire typer:, 1. Ægtepar., 2. Registreret partnerskab. Registreret partnerskab blev først indført 1. oktober 1989., 3. Samlevende par. De to personer er ikke gift eller i registreret partnerskab med hinanden, men de har mindst ét fælles barn, registreret i CPR., 4. Samboende par. To personer af hvert sit køn med under 15 års aldersforskel. De har ikke fælles børn registreret i CPR, og de er, så vidt CPR kan oplyse, ikke i nær familie med hinanden (søskende eller forælder-barn). Det er desuden en forudsætning, at der i husstanden kun findes to voksne personer. , Ikke-hjemmeboende børn er under 18 år og danner hver især deres egen familie. Teknisk regnes de som enlige. For at regnes som ikke hjemmeboende børn skal de:, 1. Ikke bo sammen med nogen af forældrene, 2. Være under 18 år, 3. Aldrig have været gift eller i registreret partnerskab, 4. Ikke selv have børn, som er registreret i CPR, 5. Ikke være part i et samboende par., __________________________________, FAMILIE_ID over tid:, En enlig person har sin egen FAMILIE_ID, der ikke skiftes så længe personen fortsat er enlig. En parfamilie bevarer sin FAMILIE_ID, så længe de samme to personer vedbliver med at udgøre en parfamilie. Hjemmeboende børn har samme FAMILIE_ID som den/de voksne i familien., Hvis personerne i et par flytter fra hinanden, får de hver især en ny FAMILIE_ID., Hvis to personer flytter sammen og danner et par, får de begge den samme nye FAMILIE_ID., Flytter børn hjemmefra får de sit eget familie_id derimod ændres familie_id for barnets forældre ikke., Hvis en person i et par dør, får den overlevende ægtefælle/partner og deres fælles hjemmeboende børn et nyt, fælles FAMILIE_ID. Den afdødes hjemmeboende særbørn får hvert et nyt FAMILIE_ID., Når familien skifter partype (fx fra samlevende til ægtepar) eller et ægtepar bliver skilt, men stadig bor sammen, ændres FAMILIE_ID ikke. , Da familieoplysningerne kun dannes kvartalsvis, fremgår en ny FAMILIE_ID først det efterfølgende kvartal., Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, FAMILIE_ID har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familier/familie-id

      AFG_ART

      Navn, AFG_ART , Beskrivende navn, Afgangsart , Gyldighed, Gyldig fra: 01-10-1973, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Elev3 er en bearbejdet version af elevregistret. Overlap mellem uddannelser er fjernet men delelementer der indgår i den samme uddannelse er ikke samlet, da det fjerner muligheden for at se institutionsskift og pauser i et uddannelsesforløb. Alle tilgange og alle afgange fra en uddannelsesdel markeres i stedet for med en tilgangsart og en afgangsart. Det gør det muligt at se, om der fx er tale om afgang fra en uddannelse, eller om en overgang mellem 2 uddannelsesdele, som hører til samme uddannelse., Detaljeret beskrivelse, Variablen afg_art består af to karakterer. For uddannelser som ligger i nedenstående hovedområder i Danmarks Statistiks uddannelsesnomenklatur DISCED er det kun 1. karakteren af afg_arten som bruges., 15 Forberedende uddannelser, 29 Erhvervsfaglige grunduddannelser, 30 Erhvervsfaglige uddannelser, 35 Adgangsgivende uddannelsesforløb, 40 Korte videregående uddannelser, 50 Mellemlange videregående uddannelser, 60 Bacheloruddannelser, 70 Lange videregående uddannelser, 80 Ph.d.- og forskeruddannelser, Værdien af 1. karakter af afgangsart fortæller, om afgangen fra en record er afgang fra selve uddannelsen eller en afgang fra en uddannelsesdel, som følge af en pause i uddannelsesforløbet eller et institutionsskift., Der findes følgende værdier af afgangsarten i disse hovedområder: , 1 . Uddannelse afgang, 2 . Uddannelse/klassetrin pause, fortsætter på samme institution, 3 . Uddannelse/klassetrin pause, fortsætter på anden institution, 4 . I gang, I nedenstående hovedområder i Danmarks Statistiks uddannelsesnomenklatur DISCED er uddannelserne opdelt på klassetrin og her bruges begge karakterer af afg_arten. , 10 Grundskole, 20 Gymnasiale uddannelser, Værdien af 1. karakter af afgangsar fortæller ligesom i de andre hovedområder, om afgangen fra en record er afgang fra selve uddannelsen eller en afgang fra en uddannelsesdel, som følge af en pause i uddannelsesforløbet eller et institutionsskift., Værdien af 2. karakter af afgangsar fortæller, om afgangen fra en record er afgang fra et klassetrin eller en afgang som følge af en pause i uddannelsesforløbet eller et institutionsskift, som efterfølges af en tilgang på samme klassetrin på en anden institution., Der findes følgende værdier af afgangsart i disse hovedgrupper:, 11. Uddannelses- og klassetrinsafgang, 20. Uddannelse/klassetrin pause, fortsætter på samme institution, 21. Klassetrins afgang, fortsætter på samme institution., 30. Uddannelse/klassetrin pause, fortsætter på anden institution, 31. Klassetrins afgang, fortsætter på anden institution, 44. I gang, almen uddannelse, Elevregistret blev i 2007 udvidet med oplysninger om elever i børnehaveklasse til og med 7. klasse. Denne udvidelse betyder, at der kommer en stigning i afgangsarterne i denne periode., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Elever og studerende der er eller har været indskrevet ved en ordinære uddannelse, Elever og studerende der er eller har været indskrevet ved en ordinær uddannelse, der er offentligt reguleret i perioden 01-10-1973 og frem. Populationen dækker uddannelseskarrierer fra børnehaveklasse til forskeruddannelser på universitetsniveau. , Værdisæt, D400600.TXT_AFGANGSART - Afgangsart, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1 , Uddannelse afgang, 10, Uddannelse afgang (udgår med ELEV3 version 2014 V1), 11, Uddannelse og klassetrin afgang, 2 , Uddannelsespause, fortsætter på samme institution, 20, Uddannelse/klassetrin pause, fortsætter på samme institution, 21, Klassetrin afgang, fortsætter på samme institution, 3 , Uddannelsespause, fortsætter på anden institution, 30, Uddannelse/klassetrin pause, fortsætter på anden institution, 31, Klassetrin afgang, fortsætter på anden institution, 4 , I gang, 40, I gang (udgår med ELEV3 version 2014 V1), 44, I gang, almene uddannelser

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-3/afg-art

      AFG_BSTRFLGD

      Navn, AFG_BSTRFLGD , Beskrivende navn, Længde af betinget frihedsstraf , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Længden af den betingede frihedsstraf. , Angivet i dage. , Der idømmes ikke frihedsstraf på mindre end syv dage., Variablen skal forstås i sammenhæng med AFG_AFGTYP3 (Afgørelsens eller sanktionens type)., Variablen har kun et betydende indhold for AFG_AFGTYP3 = 112, 113, 121, 122, 123 og 124. (delvist betingede/betingede domme)., For øvrige værdier af AFG_AFGTYP3 vil variablen antage værdien 0, der skal tolkes som "ikke betinget dom"., Værdien 0 for AFG_AFGTYP3 = 112, 113, 121, 122, 123 og 124 angiver, at straffastsættelsen er udsat., Detaljeret beskrivelse, Betingede domme idømmes, når retten ikke finder det påkrævet, at straffen kommer til fuldbyrdelse. Retten kan enten beslutte, at fastsættelse af straffens længde udsættes, eller - hvis det anses for mere formålstjenligt - at straffen fastsættes, men fuldbyrdelsen udsættes. I begge tilfælde vil straffen bortfalde ved udløbet af en fastsat prøvetid., Antallet af betingede domme, hvor straffastsættelsen er udsat, steg kraftigt frem til 1990, men udgjorde nogenlunde den samme andel af samtlige betingede straffe (46-50 pct.). Herefter faldt både antallet og andelen kraftigt, og i 2017, 2018 og 2019 var der 0 betingede domme med straffastsættelse udsat. Det har ikke været muligt at finde en præcis forklaring på denne udvikling. En forklaring kan være, at hvis der indføres højere strafferammer på et område, vil det betyde at straffens længde i højere grad fastsættes, når der gives en betinget straf., Stigningen i antallet af betingede domme fra 1989 til 1990 og det efterfølgende fald fra 1990 til 1991 skyldes hovedsagelig udviklingen i domme med AFG_AFGTYP3 = 121 (betinget dom alene) og vedrører for en stor dels vedkommende udviklingen i antallet af betingede domme vedr. mandatsvig, der var ekstraordinært højt i 1990. , Stigningen i antallet af betingede domme fra 1999 til 2000 og igen fra 2000 til 2001 skyldes især flere domme med AFG_AFGTYP3 = 122 (betinget dom og samfundstjeneste), 123 (betinget dom og bøde) og 124 (betinget dom, bøde og samfundstjeneste)., Stigningen vedrører især flere betingede domme for "færdselsuheld med spiritus" og "spirituskørsel". Der sker et tilsvarende fald i antallet af ubetingede domme for de pågældende lovovertrædelser i de samme år., Det skal ses i sammenhæng med en ændring af straffeloven (§57) fra 1.7.2000. Fra denne dato blev der indført mulighed for - som alternativ til en ubetinget dom - at idømme personer, der er fundet skyldige for spirituskørsel, en betinget dom. Den betingede dom kunne kun gives med samtidig vilkår om struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling eller samfundstjeneste. , Faldet fra 2006 til 2007 falder tidsmæssigt sammen med politi- og domstolsreformen i 2007. Faldet fordeler sig jævnt på de forskellige typer af betinget straf. Det samlede fald på ca. 2.000 domme omfatter bl.a. ca. 500 færre domme for "spirituskørsel" og ca. 400 færre domme for "dokumentfalsk", "underslæb" og "bedrageri"., Stigningen i straffe med en varighed på op til 14 dage fra 1999 til 2000 skyldes især flere domme for "færdselsuheld med spiritus" og "spirituskørsel", jf. ovenfor., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Afgørelser i løbet af tællingsåret, Populationen omfatter strafferetlige afgørelser for overtrædelser af enten straffeloven, færdselsloven og/eller særlovene. Afgørelsen kan være truffet af en domstol, politidirektør eller anklagemyndigheden., Værdisæt, AFG_BSTRFLGD har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---afgoerelser/afg-bstrflgd

      ANDHF

      Navn, ANDHF , Beskrivende navn, Andel topledere og lønmodtagere på højeste niveau (PSTILL=31-33) pr. arbejdssted , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver andelen af " topledere og lønmodtagere på højeste niveau" ("direktører, overordnede og ledende funktionærer, dvs. PSTILL=31-33), i procent af alle ansatte på arbejdsstedet (kun hovedbeskæftigede), Detaljeret beskrivelse, Variablen er kun defineret for hovedbeskæftigede lønmodtagere og beregnes kun, hvis antallet af ansatte hovedbeskæftigede er større end nul på det enkelte arbejdssted. , Andelen af " topledere og lønmodtagere på højeste niveau " (direktører, overordnet funktionærer og ledende funktionærer, dvs. PSTILL=31-33) beregnes efter følgende formel: , if (ANTNOV-ANTNOVBI)>0 then do;, ANDHF=round((ANTAL33*100)/(ANTNOV-ANTNOVBI)), end;, "ANTAL33" udgør alle ansatte på det enkelte arbejdssted med en PSTILL-værdi lig 31-33. , "ANTNOV-ANTNOVBI" er lig antal ansatte hovedbeskæftigede på det enkelte arbejdssted med en PSTILL lig 31-37 (lønmodtagere). , Round-funktionen betyder, at der enten rundes op eller ned, således at det endelige beregnede tal fremstår uden decimaler. Er det beregnede tal eksempelvis 17,3, afrundes til 17, mens der oprundes til 18, hvis det beregnede tal er lig 17,7. , Andelen af topledere og lønmodtagere på højeste niveau (PSTILL=31-33) beregnes således som andelen af den samlede sum af hovedbeskæftigede ansatte på det enkelte arbejdssted. , Databrud, I 1996 kom der et nyt værdisæt til PSTILL-variablen, hvor alle lønmodtagere fik ny tekst til værdisættet. PSTILL-værdien 31-33 ændrede tekst fra "direktører, overordnet og ledende funktionærer" til "topledere og lønmodtagere på højeste niveau". Titlen "ledende funktionær" udgik i 1996. Grundlaget for denne nye tekst/inddeling af lønmodtagerne er den nye SOCIO/DISCO, hvor arbejdsfunktionen ligger til grund for inddelingen i lønmodtagergrupper i stedet for fagkoden. Dette gør, at sammenligning med den gamle inddeling ikke er mulig. , I 2000 faldt antallet af topledere og lønmodtagere på højeste niveau. Dette påvirkede antallet af arbejdssteder med en andel af hovedbeskæftigede lønmodtagere på grundniveau. Faldet skyldes ændringer i grundlaget for opgørelsen af arbejdsfunktionen for lønmodtagere. , For en uddybende forklaring af overgangen til anvendelsen af SOCIO/DISCO henvises til variablerne PSTILL og SOCSTIL_KODE (Socioøkonomisk status) under emnegruppen beskæftigelse., Variablen kan antage værdien 000-100. Blank angiver, at der ingen hovedbeskæftigede er på arbejdsstedet., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, ANDHF har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/andhf

      ANTAL_VÆRELSER

      Navn, ANTAL_VÆRELSER , Beskrivende navn, Antal værelser i bolig- eller erhvervsenheden , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Antal værelser i bolig- eller erhvervsenheden, Se bilaget "Databrud i boligopgørelsen som følge af ændringer i boligdefinition og teknisk opgørelsesmetode" under den generelle beskrivelse af statistikområdet ejendomme og boliger. , Detaljeret beskrivelse, Se bilaget "Databrud i boligopgørelsen som følge af ændringer i boligdefinition og teknisk opgørelsesmetode" under den generelle beskrivelse af statistikområdet ejendomme og boliger., Bemærk:, - At '"missing"-værdi i tabellen dækker over boliger uden oplysning om antal væreler. Der findes ingen dokumentation men sandsynligvis var disse boliger ikke omfattet af boligopgørelser før 2005. Men principielt kan oplysninger om antal værelser være imputeret (dvs. indsat som erstatning for manglende eller fejlagtige data) i tidligere boligopgørelser., - At spredning i tabellen øges fra 2005 til 2006. Der findes ingen dokumentation.Det beror sandsynligvis på at antal boliger med et meget stort antal værelser øges fra 2005 til 2006. I modsætning til tidligere omfatter boligopgørelsen fra 2005 og frem ikke blot beboede Bolig-/Erhvervsenheder men også beboede bygninger. Se bilaget "Databrud i boligopgørelsen som følge af ændringer i boligdefinition og teknisk opgørelsesmetode" under den generelle beskrivelse af statistikområdet ejendomme og boliger., Oplysningen er hentet i BBR, hvor den er dokumenteret, som følger (se www.bbr.dk): , Feltnummer Feltets navn: Registreringsniveau: , 314 Antal værelser i bolig- eller erhvervsenheden Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR) , Definition/indhold:, Kamre regnes som hele værelser., a. Enheder, der udelukkende benyttes til beboelse:, Værelser omfatter alle rum, der er af en sådan beskaffenhed med hensyn til størrelse, isolering, vinduer, gulve og vægge, at de kan anvendes til beboelse (dvs. opfylder byggelovgivningens krav til beboelsesrum), selv om de rent faktisk har anden anvendelse som fx hobbyrum, gildestue på loft eller i kælder., Rum, som konstruktionsmæssigt er tiltænkt en speciel anvendelse (køkken, badeværelse, entré og gang, bryggers, viktualierum, opbevaringsrum i kælder eller på loft osv.), medregnes ikke., b. Enheder, der helt eller delvis benyttes til erhverv:, Alle rum, der anvendes til erhverv, medregnes. Øvrige rum medregnes, hvis betingelserne i punkt a. er opfyldt., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Bestanden af boliger i Danmark pr. 1. januar i året, Statistikken er en totaltælling pr. 1. januar baseret på de administrative registre BBR (Bygnings- og Boligregistret) og CPR. Statistikken omfatter samtlige boliger i Danmark. Fra før 2005 gælder følgende: Ved en bolig forstås et sammenhængende areal i en bygning, hvortil der er selvstændig adgang, med tilknyttet areal. Boliger inddeles overordnet i egentlige boliger og andre boliger. Egentlige boliger er boliger eller erhvervsenheder beregnet til helårsbeboelse. Andre boliger består af sommerhuse (her synonym med fritidshuse) og boliger i fælleshusholdninger (her synonym med boliger i døgninstitutioner). Boligbegrebet er således ændret i forhold til 2004 og tidligere til ikke at omfatte somerhuse og kolonihavehuse. Fra 2005 gælder følgende: Ved en bolig forstås en del af en eller flere bygninger, hvortil der er selvstændig adresse, og som er beregnet til eller bliver benyttet til helårsbeboelse. Fritidshuse, der benyttes til helårsbeboelse, medregnes som boliger. Bygningerne er registret i BBR. , Værdisæt, ANTAL_VÆRELSER har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/boligforhold/antal-vaerelser

      ELEMENTART

      Navn, ELEMENTART , Beskrivende navn, Elementets art , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1993, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver arten af det element, der er impliceret i et givent personskadeuheld , Detaljeret beskrivelse, Angiver arten af det element, der er impliceret i uheldet, De involverede elementsarter (køretøjer, fodgængere, forhindringselementer) i uheldet registreres under samme uheld_id "UH_ID". Er der flere elementsarter involveret i uheldet registreres de med et fortløbende elementnummer., Nummereringen af elementerne er vist i Vejdirektoratets vejledning til kodning af uheldssituationens element 1 og element 2 (de evt. øvrige involverede elementer er nummereret i tilfældig rækkefølge). Elementet, der teknisk set syner som årsag til færdselsuheldet (overhalende- , påkørende elementart eller elementarten, der skifter vejbane mv.) får tildelt elementnummer 1. , Grafen over udviklingen i elementer i trafikuheld siden 1993 viser et gennemgående fald frem til i dag. For perioden 1993-1996 forekommer et mindre databrud, da 300-400 uoplyste elementer årligt for denne periode ikke har kunnet klassificeres efter elementart. Det tidsmæssige sammenfald mellem de forskelligartede trafikpolitiske indsatser og udviklingen i de involverede elementer ses af bilaget for årene helt tilbage fra 1930. Elementart er tilgængeligt elektronisk tilbage til 1993., Oplysningen om 3 og 4 hjulede motorkøretøjer under 400 kg indførtes i 2003. Frem til 2015 grupperedes den under motorcykler. Årligt har antallet ligget mellem 5 og 10. Fra 2016 grupperes den under øvrige., Elcykler indføres og registreres fra 1. jan 2012 som elementart cykel (ELEMENTART= 61), men kan udskilles selvstændigt ved variablen artikelbogstav ("ART_BOGSTAV = 'E'), Letbanekøretøj grupperes sammen med bus i øvrigt. Det skyldes de køre på vej og over holder samme trafik og signal regler., Link til kodeliste om indberetning af færdselsuheld fra Vejdirektoratet: , https://api.vejdirektoratet.dk/sites/default/files/2019-03/indberetrning_af_faerdselsuheld_kodeark.pdf, Elcykler er registreret som ELEMENTART= 61 (cykel) og ART_BOGSTAV='E' for Elcykel. Gældende fra 1-1-2012., For årene 1993-1996 er der ikke fuld overensstemmelse mellem de publicerede tal og datamaterialet, som indeholder værdien uoplyste for en mindre del af elemenarterne. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, færdselsuheld med personskade hvor politiet har optaget rapport, Værdisæt, D285000.TXT_ELEMENTART - Elementets art, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uoplyst færdselselement, 1, Hest med rytter, 11, Personbil, 12, Hyrevogn, 13, Køretøj 0-3.500 kg under udrykning, 21, Varebil 0-2.000 kg totalvægt, 22, Varebil 2.001-3.500 kg totalvægt, 31, Lastbil over 3.500 kg totalvægt, 32, Forvogn til sættevogn, 33, Rutebus, 34, us i øvrigt, 35, Bil over 3.500 kr totalvægt under udrykning, 36, Traktor, 37, Motorredskab, 38, Letbanekøretøj, 41, Motorcykel, 42, 3- eller 4-hjulet motorkøretøj under 400 kg, 44, Knallert-45 med konstruktive ændringer, 45, Knallert-45, 50, Knallert-30 med konstruktive ændringer, 51, Knallert-30, 61, Cykel, 71, Fodgænger, 72, Fodgænger på hjul, (rulleskøjter, kørestol el. lign), 79, Flygtet ukendt elementart, 80, Jernbanetog, 81, Dyr, 82, Sten, roer eller lignende løse genstande, 83, Jord, grusbunker eller bygningsmateriel, 84, Afspærringsmateriel el. lign, 85, Hastighedsdæmpende foranstaltninger, 86, Container, 87, Hul i jorden, 88, Forjindringer over vejen (bro, portal, luftledninger el. lign.), 89, Andet på eller over kørebanen, 91, Vejtræ (træer i rabat eller på fortov), 92, Træer, andre (i have, mark eller lignende), 93, Autoværn i midterrabat, 94, Autoværn i øvrigt, 95, Lysmast, vejskilt, hellefyr, rækværk el. lign., 96, Husmur eller vinduesfacade, 97, Andet uden for kørebanen, 99, Uoplyst

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/faerdselsuheld/elementart

      PERSGODE_PRAE

      Navn, PERSGODE_PRAE , Beskrivende navn, Personalegoder pr. præsteret time , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2009, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Personalegoder pr. præsteret time i kr., Personalegoder pr. præsteret time hed før år 2009 PERSGODE. PERSGODE findes i det gamle LON register indtil 2010., Detaljeret beskrivelse, Personalegoder pr. præsteret time i kr., Personalegoder pr. præsteret time hed før år 2009 PERSGODE. PERSGODE findes i det gamle LON register indtil 2010, Omfatter kun personalegoder som indregnes i A-indkomsten. Hvilke personalegoder der er skattepligtige ændres fra år til år (se skat.dk). Men på nuværende tidspunkt omfatter det fx værdi af fri bil, kost, logi, multimedier og skattepligtige sundhedsforsikringer- og behandlinger, kantineordninger og arbejdstøj., Beregning af Personalegoder pr. præsteret time i kr.:, Personalegoder pr. præsteret time = (Personalegoder der indgår i bruttoindkomsten) / (Præsterede timer)., Bilag, Graf - kommunal, Graf - privat, Graf - statslig, Tabel - kommunal, Tabel - privat, Tabel - statslig, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, PERSGODE_PRAE har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/persgode-prae

      BRUHONAGG

      Navn, BRUHONAGG , Beskrivende navn, Bruttohonorar til læge mv. aggregeret , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2005, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, BRUHONAGG (Bruttohonorar til læge mv., aggregeret pr speciale pr. person) angiver det honorar i hele kroner, som lægen mv. har fået af det offentlige for de enkelte ydelser, dvs. sygesikringens tilskud. Patienters eventuelle egenbetaling indgår ikke i BRUHONAGG.., BRUHONAGG opgøres pr. speciale pr. person., For de fleste ydelser fra de almene læger og speciallæger vil der til gruppe-1-sikrede normalt ikke være nogen egenbetaling. For gruppe-2-sikrede og for de øvrige specialer (fx tandlæger) vil der derimod normalt være en delvis egenbetaling, som supplerer sygesikringens tilskud., Ud over det honorar, der direkte er knyttet til en ydelse, har Danmarks Statistik foretaget en særlig beregning for almene læger, som adderer basishonorar og praksisomkostningshonorarer. Formålet er at skabe en bedre sammenlignelighed mellem udgifterne til almene læger og speciallæger mv., Foruden ydelseshonorar modtager de almene læger et basishonorar pr. tilknyttet gruppe 1-sikret - uafhængigt af om den pågældende faktisk har benyttet lægen. Herudover modtager den almene læge et praksisomkostningshonorar. Disse to honorarer er beregningsteknisk fordelt ud på alle de gruppe 1-sikrede modtagere, som har modtaget ydelser fra almene læger. Fordelingen er sket proportionalt med de registrerede bruttohonorarer for de almindelige ydelser., Bemærk omkring fodterapeuter, at der i perioden fra juni 2005 til juni 2011 var en konflikt, der betød, at størstedelen af honoraret blev afregnet uden om sygesikringssystemet og derfor ikke indgår i statistikken. , Detaljeret beskrivelse, BRUHONAGG er opgjort pr. special pr. person ved at summere BRUHON (bruttohonorar)., Det er ikke muligt at danne BRUHONAGG ud fra BRUHON før 2005 ved blot at rense data før 2005 ved at slette records, hvor BRUHON er lig med nul og summere pr. speciale pr. person. Årsagen er, at BRUHON og BRUHONAGG fra 2005 og frem for de almene læger er inklusive basishonorar og praksisomkostningshonorar., Basishonorar og praksisomkostningshonorar indgår ikke i statistikkens inputmateriale, men er beregnet af Danmarks Statistik., Summen af det beregnede basis- og praksisomkostningshonorar fordelt ud på de gruppe 1-sikrede personer, som har modtaget ydelser fra almene læger (dog ikke personer med barnemarkering). , Basishonoraret ydes til lægen efter antallet af tilmeldte gruppe-1 patienter, uanset om de faktisk modtager ydelser fra lægen. Ved beregningen er det dog ikke fundet hensigtsmæssigt at tildele en udgift til alle uanset brugen af lægen. Det samlede basis- og praksisomkostningshonorar er derfor beregningsmæssigt fordelt ud på de faktiske modtagere af ydelser proportionalt med honoraret ved de faktiske ydelser., Basishonorarets størrelse fremgår af Overenskomst om almen praksis (af 3. juni 1991, senest ændret ved aftale af 21. december 2010), § 54, s. 67og takstmappe på specifikke tidspunkter. Basishonorar ydes pr. kvartal pr. selvstændigt gruppe 1-sikret., Beregningseksempel for 2011:, Der er for basishonoraret anvendt følgende værdier i 2011 (i kr. pr. gruppe 1-sikret person):, Jan Apr Juli Okt, 90,97 95,24 95,24 95,89, Praksisomkostningshonoraret pr. læge er et årligt beløb, der udbetales per lægekapacitet. Taksten reguleres hvert år den 1. april og 1. oktober. Takst findes på laeger.dk (honorartabel) og på okportalen.dk (i skrivelser om regulering af praksisområdet). Praksisomkostningshonoraret i 2019 var 17.017,11 kr., Før 2018 blev praksisomkostningshonoraret beregnet af DST ud fra udsving i nettoprisindekset (NPI)., Bilag, Graf, Tabel, Værdisæt, BRUHONAGG har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygesikring---honorarer/bruhonagg

      AFAT

      Navn, AFAT , Beskrivende navn, Investeringer, årets afgang , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Salgsprisen for afhændede anlægsaktiver i regnskabsåret.Værdi er angivet i 1.000 kr., Fra år 2017 beregnet ved værdien af afgangen til kostpris minus de tilbageførte afskrivninger på årets afgang., Detaljeret beskrivelse, For afhændede bygninger og grunde skal salgsprisen omregnes til kontantværdi. Hvis salgsprisen ikke kendes, benyttes den bogførte værdi (svarende til de afhændede aktivers anskaffelsespris minus de akkumulerede afskrivninger på disse)., Fra 2017 investeringer årets afgang ændret således at investeringsafgang blev til bogført værdi, i stedet for til salgspris. Det er investeringsafgang til salgspris, som ønskes, og det estimeres tilnærmelsesvis ved værdien til kostpris minus de tilbageførte afskrivninger. Mange virksomheder angav i forvejen investeringsafgangen til kostpris og ikke til salgspris, så den bogførte værdi som er værdien til kostpris minus de tilbageførte afskrivninger er en bedre tilnærmelse til salgsprisen., I den generelle højdokumentations-beskrivelse for regnskabsstatistik kan der i firma-skemaerne (under Bilag) ses en fuldstændig liste over de regnskabsposter, som indgår i AFAT. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under "Population"., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, AFAT har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/afat

      TILSTAND_GRAD_AMR

      Navn, TILSTAND_GRAD_AMR , Beskrivende navn, Tilstandsgrad for arbejdsmarkedstilstanden , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen TILSTAND_GRAD_AMR (tilstandsgrad for arbejdsmarkedstilstanden) angiver volumen på de enkelte arbejdsmarkedstilstande. TILSTAND_GRAD_AMR=1 svarer til 37 timer om ugen., I det ikke-timenormerede AMR (PSD_AMR_UN) kan den summerede tilstandsgrad for en person være mindre end 1 eller overstige 1 på et givent tidspunkt. I det timenormerede AMR (PSD_AMR_TN) er den summerede tilstandsgrad for en person på et givent tidspunkt 1. I PSD_RAS er det udelukkende lønmodtagere som har en udfyldt TILSTAND_GRAD_AMR. I PSD_RAS hedder variablen TILSTAND_GRAD_AMR_AAR., Detaljeret beskrivelse, Tilstandsgraden er dannet på nedenstående vis for de forskellige socioøkonomiske grupper:, I det ikke-timenormerede AMR (PSD_AMR_UN) nedskrives tilstandsgraden stort set ikke. Der sker en nedskrivning af tilstandsgraden for lønmodtagere og selvstændige, når en person samtidig er ledig på dagpenge eller g-dage. Tilstandsgraden for selvstændige nedskrives, når personen samtidig er offentligt forsørget, således at den samlede tilstandsgrad for personen maksimalt kan være 1. De overlappende tilstande som offentligt forsørget kan være: ledighed, barsels- eller sygefravær fra ledighed, aktivering, ledighedsydelse eller kontanthjælp. , I det timenormerede AMR (PSD_AMR_TN) nedskrives tilstandsgraderne, så en person altid har en summeret tilstandsgrad på 1 på et givet tidspunkt. Tilstandene nedskrives efter nedenstående prioriteringsrækkefølge, hvor de første tilstande nedskrives sidst. Det betyder, at job har førsteprioritet, og at der derfor kun nedskrives tilstandsgrader i et job, hvis personen ikke har andre arbejdsmarkedstilstande med lavere prioritet, der kan nedskrives. Såfremt en person har flere job, som samlet har en tilstandsgrad over 1, nedskrives tilstandsgraderne i jobbene forholdsmæssigt efter antallet af timer i jobbene., I AMR (både PSD_AMR_UN og PSD_AMR_UN) er tilstandsgraderne (før evt. nedskrivning) dannet på nedenstående vis:, Selvstændige og medarbejdende ægtefæller: For selvstændige og medarbejdende ægtefæller er tilstandsgraden imputeret. Timebegrebet for selvstændige og medarbejdende ægtefæller i AMR er tilnærmet betalte timer for lønmodtagere. Udgangspunktet for imputeringen er betalte timer for lønmodtagere fra eindkomstregistret. Herefter foretages en korrektion for, hvor mange timer selvstændige og medarbejdende ægtefæller arbejder mere end lønmodtagere på baggrund af information fra arbejdskraftundersøgelsen (fordelt på lederkode). Ubetalte timer og kriminelle timer (herunder sort arbejde) indgår ikke i timebegreberne., Lønmodtagere: For lønmodtagere er tilstandsgraden beregnet på baggrund af de betalte timer fra eindkomstregistret. Formlen tilstandsgraden er beregnet ud fra er følgende:, (Løntimer/160,33)*(månedens længde/(job_slut_dato-job_start_dato)), De betalte timer i eindkomst er i nogle tilfælde imputeret. Andelen af imputerede timer er højest i starten af perioden. I 2008 er 16 pct. af timerne imputeret, mens andelen kun er 6 pct. i 2013. I de tilfælde, hvor der i AMR er imputeret et job ved kortvarigt fravær under 45 dage, er der også imputeret timer/tilstandsgrad i jobbet. Det er gjort, fordi formålet med AMR er at opgøre den volumen, der knytter sig til den normale beskæftigelse (usual employment). Såfremt man ønsker at ekskludere de imputerede timer ved midlertidigt fravær, kan det gøres ved at ekskludere arbejdsmarkedstilstande, hvor FRAVAER_BESK_KODE=4 (midlertidigt fraværende fra beskæftigelse). Hermed ekskluderes imputerede job ved kortvarigt fravær under 45 dage., Offentligt forsørgede: Tilstandsgraden beregnes ved at sætte de indberettede timer i ugen i forhold til den p.t. gældende timenorm på 37 timer., Andre grupper: Personer under ordinær uddannelse, produktionsskolelever, pensionister, børn og unge og personer uden for arbejdsstyrken har en tilstandsgrad på 1. , Kursister har en beregnet tilstandsgrad ud fra det antal timer, de er på kursus i ugen sat i forhold til 37 timer. , Øvrige uden for arbejdsstyrken er residualgruppen. Når en person ikke har hvad der svarer til sammenlagt 37 timer bliver der imputeret en arbejdsmarkedstilstand med tilhørende TILSTANDS_GRAD_AMR, som gør at den summerede tilstandsgrad svarer til 37 timer. , Populationer:, Tilstandsgrad for arbejdsmarkedstilstanden, Populationen i det ikke-timenormerede AMR (PSD_AMR_UN) og det timenormerede AMR (PSD_AMR)_TN består af arbejdsmarkedstilstande som er i inputregistrene uanset om man har bopæl i Danmark eller ej. Arbejdsmarkedstilstandene dækker hele året. Populationen i PSD_RAS er lønmodtagere (SOC_STATUS_KODE=131-138). Ønskes tilstandsgraden opgjort for andre socioøkonomiske grupper skal PSD_AMR_UN eller PSD_AMR_TN anvendes. , Værdisæt, TILSTAND_GRAD_AMR har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/befolkningens-tilknytning-til-arbejdsmarkedet--ras-/tilstand-grad-amr
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation