Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1151 - 1160 af 2076

    TILBTOT

    Navn, TILBTOT , Beskrivende navn, Skattefrit tillæg til folke- og førtidspensionister inkl. tidligere førtidspensionister overgået til folkepension , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1984, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Skattefrit tillæg til folke- og førtidspensionister inkl. tidligere førtidspensionister overgået til folkepensionr opregnet til helår., I 2023 er desuden indregnet inflationshjælp til folkepensionister, der modtager ældrecheck., Fra 2020 indregnes den skattefrie seniorpræmieordning for pensionister, der stadig arbejder., Før 1997 haves alene Beløb for førtidspension i januar måned., For 1995 beregnes TILBTOT på følgende måde:, For personer med førtidspension både 1. januar 1995 og 1. januar 1996 beregnes beløbet januar 1995 gange 12., Personer, der dør i løbet af året, ganges med antal måneder inden dødsfald., For personer med beløb januar 1996, men ikke januar 1995, beregnes beløbet som beløb januar 1996 gange 6., Fra 1997 haves årsbeløb., TILBTOT indeholder ikke:, -Almindeligt og udvidet helbredstillæg (tilskud til medicin, tandlæge , fysioterapi mm.), Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, De skattefrie tillæg omfatter følgende ydelser: Førtidsbeløb, invaliditetsbeløb/tillæg, bistandsplejetillæg,invaliditetsydelse og fra 2007 særligt tillæg. Selv om folkepensionsalderen er nedsat til 65 år, fortsætter førtidsbeløb og invaliditetsbeløb, til personen bliver 67 år. For detaljeret oplysning om satser, se diverse årgange publikationen "Sociale ydelser". Variablen TILBTOT haves først fra 1984, men tillæg til førtidspensionister (før 1984 invalidepensionister) eksisterede også før 1984. Der mangler beløb vedr. særligt tillæg for pensionister på almindelig og forhøjet almindelig førtidspension i 2006. Tillægget er skattefrit også efter reformen i 1994, hvor den almindelige folke-og førtidspension hæves og gøres skattepligtig. Fra 1. januar 2003 ændres reglerne for nye førtidspensionister. Fra 1. januar 2003 hæves tillægget og bliver skattepligtig, hvilket betyder, at variablen TILBTOT har værdien 0 for personer, der søgt om førtidspension efter udgangen af 2002 (her er beløbet en del af den almindelige folke-og førtidspension); se også variablen QPENSNY. Det skattefrie tillæg bevares for personer, som har søgt om førtidspension før 1. januar 2003 og fået tildelt førtidspension. Fra 2020 indregnes den skattefrie seniorpræmieordning for pensionister, der stadig arbejder, og i 2023 er desuden indregnet inflationshjælp til folkepensionister, der modtager ældrecheck.., Se også , http://www.dst.dk/varedeklaration/941., I variablen indgår også personligt tillæg/supplerende hjælp til brøkpensionister. Brøkpensionister er pensionister, der ikke har boet længe nok i Danmark til at have optjent den fulde pension, og derfor blot modtager en brøkdel af den fulde folke-, førtids- eller seniorpension. En sammenligning med kommunernes regnskaber viser, at mikrodata er ca. 95 pct. komplet, og at det formentligt skyldes ufuldstændige indberetninger fra ca. 5-10 kommuner., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, TILBTOT har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/tilbtot

    KORSTOETT

    Navn, KORSTOETT , Beskrivende navn, Boligsikring og boligydelse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1984, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Boligsikring og boligydelse, Før 2015 korrigeret støtte, dvs. udbetalte beløb i boligsikring eller boligydelse (inkl. lån 1984-2014) opregnet til hele kalenderåret på grundlag af decembertallene. Input data modtages i februar det efterfølgende år. Korrektioner af den udbetalte større foretaget efter dette tidspunkt kommer således ikke med., Fx beregnes støtten for 1997 således:, Modtagere i december 1996 alene: STØTTE 96 ganges med 5,5. , Modtagere i december 1997 alene: STØTTE 97 ganges med 6,5., Modtagere både i december 1996 og i december 1997: STØTTE 96 ganges med 5,5 og sammenlægges med STØTTE 97 ganget med 6,5., Hermed estimeres boligstøtten i første del af året på baggrund af boligstøtten fra december året før og i sidste halvår på baggrund af modtaget boligstøtte for december i året., Beløbet er lagt på hos den person i husstanden, som modtager støtten., I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.24 og benævnes 'Boligstøtte', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Boligstøtte/boligydelse Boligstøtte er hjælp til boligudgifter, der afhængigt af husstandens sammensætning, indkomst- og boligforhold, kan tildeles efter ansøgning. Boligsikring kan tildeles lejere i udlejningslejligheder o.l. samt bofællesskaber, hvor lejeren ikke er pensionist, mens boligydelse kan tildeles modtagere af social pension, som bor i leje-, andels- eller ejerbolig samt bofællesskaber. Der har været følgende ændringer i, hvem der kan modtage boligstøtte: - I 1989 inkluderes boligstøtte til ældreboliger. - I 1993 ophæves er de særlige regler om ydelse af boligstøtte til pensionister i kommunale pensionistboliger. - I 1994 åbnes op for, at personer i bofællesskab kan få boligstøtte på baggrund af den enkelte beboers økonomiske forhold frem for den samlede husstands. Nye førtidspensionister modtager boligstøtte efter særlige regler fra og med 2003. I 2004 medførte lovændringer, at der for husstande med personer, der har modtaget kontanthjælp i seks sammenhængende måneder, gælder et loft for summen af kontanthjælp og boligstøtte. Det betyder, at personer, som slet ikke er berettiget til boligstøtte efter loftsreduktion, indgår med boligstøtte lig med nul, og personer, som modtager reduceret boligstøtte efter loftsreduktion ind-går med de udbetalte beløb. Fra 2015 årets boligsikring og boligydelse ( dvs. ikke opregnet fra decembertal). I november 2024 modtog en række personer, bosat i visse lejeboligafdelinger, 1 måneds gratis husleje som kompensation for den høje inflation, der var i årene 2022 og 2023. Til gengæld udgik evt. udbetaling af boligstøtte den pågældende måned. I statistikken for 2024 er den gratis husleje derfor indregnet i indkomst, der stammer fra boligstøtte. Boligstøtten er ikke skattepligtig. Variablen indgår i andre overførsler (ANDOVERFOERSEL, og i OVRIG_OVERFORSEL_13) Yderligere information vedrørende boligstøtte forefindes i bekendtgørelse af lov om individuel boligstøtte (lovbekendtgørelse nr. 981 af 1. oktober 2008). Se også , http://www.dst.dk/varedeklaration/947., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, KORSTOETT har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/korstoett

    Populationsbeskrivelse

    I projektindstillingen skal populationen beskrives kort og præcist (uden fagtekniske termer, detaljer eller data specifikation), og det skal dokumenteres, hvem der danner populationen. Dette gøres under populationsbeskrivelsen i Danmarks Datavindue., Private institutioner kan selv danne populationen og få fuldt registerudtræk, hvis projektet undersøger en større gruppe af entiteter. For at få fuldt registerudtræk skal private institutioner begrunde behovet ud fra populationens størrelse. ,  , Når Forskningsservice skal danne populationen, Hvis Forskningsservice skal danne populationen til jeres projekt, foregår det på baggrund af en rammeaftale. Under populationsbeskrivelsen i Danmarks Datavindue beskriver I populationen kort og præcist (uden inddragelse af tekniske detaljer) og tilføjer, at Danmarks Statistik danner populationen. Efter modtagelse af projektindstillingen kontakter Forskningsservice jer om populationsdannelsen. , Eksempler på populationsbeskrivelse:, ’Populationen består af alle personer, som har været indlagt med astma, som matches med 5 kontroller på køn og fødselsår pr. case. Kontrollerne skal være i live og bosiddende i Danmark på casens indeksdato. Populationen dannes af Danmarks Statistik.’, ’Populationen består af personer, som har haft opholdstilladelse som flygtninge, samt familiesammenførte til flygtninge. Populationen dannes af Danmarks Statistik.’, Rammeaftale til udtræksbeskrivelse og populationsdannelse ,  , Hvordan laves udtræksbeskrivelsen til populationen?, Følgende elementer skal afdækkes til udtræksbeskrivelsen: ,  , Registre eller øvrige data, der skal anvendes , Perioder, herunder om I vil anvende registre, der opdateres årligt, pr. kvartal eller pr. måned (for eksempel opdateres BEF pr. kvartal), Betingelser ud fra specifikke variable og afgrænsning på konkrete variabelværdier (for eksempel, hvis populationen skal afgrænses på alder fra 15-76 år), Hvordan registre skal kobles (hvis der anvendes flere registre) herunder kobling baseret på specifikke variable og evt. nøgleregister,  , Særligt om case-kontrol populationer , Forskningsservice anvender betegnelsen ’case-kontrol populationer’ til analyser, hvor cases (fx eksponerede), sammenlignes med en referencegruppe (kontroller). Betegnelsen benyttes uagtet om type af studie. Beskriv kort og præcist, under populationsbeskrivelsen i Danmarks Datavindue, kriterierne for cases og kontroller i case-kontrol populationen, uden inddragelse af tekniske detaljer (herunder registre og variable). ,  , Hvordan laves udtræksbeskrivelsen til case-kontrol populationen?, Følgende elementer skal afdækkes til udtræksbeskrivelsen: , Hvad karakteriserer cases:, Registre, perioder, betingelser, samt hvordan registre kobles (se beskrivelsen ovenfor), Eventuel indeksdato (for eksempel dato for først afsluttede erhvervsuddannelse, første udskrivningsdato), Hvad karakteriserer puljen af mulige kontroller:, Registre, der skal anvendes til at danne puljen af mulige kontroller, Inklusions- og eksklusions kriterier baseret på specifikke variable og variabelværdier (for eksempel køn = 2 (kvinder), kommune = 607 (Fredericia), bopæl i perioden 01-01-2020 t/m 31-12-2023), Specifikke kriterier for case-kontrol populationen herunder:, Hvor mange kontroller, der udtrækkes per case, Om cases må være kontroller for andre cases, Om kontroller må skifte status i inklusionsperioden, Udtræk med eller uden tilbagelægning: , må én kontrol forekomme som kontrol for mere end én case (tilbagelægning)?, eller må én kontrol kun være kontrol til én specifik case (uden tilbagelægning)?

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/anmodning-om-data/populationsbeskrivelse

    FRAVDAGE

    Navn, FRAVDAGE , Beskrivende navn, Antal fraværsdage , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FRAVDAGE, Det samlede antal fraværsdage for et fraværsforløb inkl. en eventuel arbejdsgiverperiode og inkl. dage, der lå i tidligere tællingsår., Detaljeret beskrivelse, FRAVDAGE, Det samlede antal fraværsdage for et fraværsforløb inkl. en eventuel arbejdsgiverperiode og inkl. dage, der lå i tidligere tællingsår., Er beregnet som antallet af dage fra første fraværsdag (FOERFRAV) til sidste beregningsdag (SIDBER), eller, hvis sagen ikke er slut ved årets udgang, fra FOERFRAV til 31. december., Benyttes til at analysere længden af fraværet for afsluttede forløb., FRAVDAGE= SIDBER - FOERFRAV + 1, hvis SIDBER er en gyldig dato, FRAVDAGE= 31. december i TAELAAR - FOERFRAV, hvis SIDBER er missing., Væsentlige lovændringer:, Den 27. marts 2002 trådte nye lovregler om udvidet barselsorlov mv. i kraft. Udviklingen i barselsperiodens længde i årene 1993 til 2009 fremgår af den vedlagte tabel (se nedenfor). , Den 27. marts 2002 trådte nye lovregler om udvidet barselsorlov mv. i kraft. Udviklingen i barselsperiodens længde i årene 1993 til 2009 illustreres ved nedestående tabel, hvoraf 2002 reglernes betydning fremgår., Mor Far Samlet orlov, -------------------------------------- --------------------------------------- ------------------------------, før pligt kun. max pligt kun max Før efter, fødsel orlov mor dele orlov far dele fødsel fødsel, 1993 4 14 10 10 4 24 , 1994 4 14 10 10 4 24, 1995 4 14 10 10 4 24, 1996 4 14 10 10 4 24, 1997 4 14 10 10 4 24, 1998 4 14 10 10 4 24, 1999 4 14 10 10 4 24, 2000 4 14 10 2+2 10 4 26, 2001 4 14 10 2+2 10 4 26, 2002 4 14 32 2 32 4 46, 2003 4 14 32 2 32 4 46, 2004 4 14 32 2 32 4 46, 2005 4 14 32 2 32 4 46, 2006 4 2 12 32 2 32 4 46, 2007 4 2 12 32 2 32 4 46, 2008 4 2 12 32 2 32 4 46, 2009 4 2 12 32 2 32 4 46, 2010 4 2 12 32 2 32 4 46, 2012 4 2 12 32 2 32 4 46, 2013 4 2 12 32 2 32 4 46, 2014 4 2 12 32 2 32 4 46, 2015 4 2 12 32 2 32 4 46, 2016 4 2 12 32 2 32 4 46, Bilag, Udviklingen i barselsperiodens længde i årene 1993 til 2009, Graf, Tabel, Populationer:, Sygedagpengesager i året, Sager med personer, der i løbet af året har modtaget dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel, Værdisæt, FRAVDAGE har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dagpenge-ved-sygdom-og-foedsel/fravdage

    AJO_LOENTIMER

    Navn, AJO_LOENTIMER , Beskrivende navn, Løntimer på komprimerede job. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Løntimer på komprimerede job. , Detaljeret beskrivelse, AJO_ LOENTIMER indeholder antallet af betalte løntimer på de komprimerede job, efter der er foretaget fejlsøgning, opretning og imputering af løntimetallet. AJO_LOENTIMER indeholder således indberettede løntimer på komprimerede job tilført løntimer i de tilfælde, hvor løntimer ikke findes i forvejen, eller de ikke har været plausible. , Om indberetning af løntimer til SKAT, se AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER., Markering i AJO_LOENTIME_KODE viser, om løntimer er indberettet eller imputeret. AJO_LOENTIME_KODE hentes fra Danmarks Statistiks eIndkomstregister (eIR), hvor variablen hedder VJO_LOENTIME_KODE., Markering i AJO_LOENTIME_IMPUT_KODE viser, hvilken slags imputering der er tale om. AJO_LOENTIME_IMPUT_KODE hentes fra eIR, hvor variablen hedder VJO_LOENTIME_IMPUT_KODE., Markering i AJO_LOENTIME_IMPUT_NIVEAU viser, hvilket niveau der er imputeret fra. AJO_LOENTIME_IMPUT_NIVEAU hentes fra eIR, hvor variablen hedder VJO_LOENTIME_IMPUT_NIVEAU., AJO_LOENTIMER er hentet fra eIR, hvor den hedder VJO_LOENTIMER., Variablene for imputeringskode og -niveau er dokumenteret i TIMES., ANVENDELSE af AJO_LOENTIMER: , AJO_LOENTIMER bruges til beregning af variablen for fuldtidsbeskæftigelse AJO_FULDTID_BESKAEFTIGELSE (AJO_LOENTIMER/160,33). , AJO_LOENTIMER indgår i datagrundlaget for arbejdstidsregnskabet, arbejdsmarkedsregnskabet og nationalregnskabet., DATABRUD inden for AJO_LOENTIMER: der er ingen databrud., VALIDERING af AJO_LOENTIMER:, Validering af løntimetallet i eIR (VJO_LOENTIMER): , Løntimer imputeres i de komprimerede job i de tilfælde, hvor løntimer enten er invalide (usandsynlige) eller ikke findes i forvejen. , Opretning af de indberettede summerede løntimer pr. job omfatter sammenligning med timeløn og joblængde/arbejdsomfang. Oprettede timetal, som fx ændring af timetal fra 160 til 160,33, regnes ikke som imputerede., Vurderingen af om indberettede løntimer er invalide (usandsynlige) baseres på beregning af gennemsnit for timeløn og løntimetal pr. job pr. dag på syv klassifikationsvariable. Beregningerne forudsætter, at der er mindst 50 observationer. Er der færre, benyttes færre klassifikationsvariable eller en mindre detaljeret brancheinddeling. Klassifikationsvariablene er:, * køn, * arbejdsomfang , * aldersgruppe , * stillingsgruppe , * marked (privat eller offentlig ansættelse), * arbejdsgivers branche, * virksomhedsstørrelse., Usandsynlige timetal nulstilles, hvorefter beregnede timetal imputeres. I imputeringen tages hensyn til særlige personalegrupper., Hvis løntimetal mangler på jobbet, forsøges så vidt muligt at benytte personens tidligere eller fremtidige indberetninger (op til et år). Hvis dette ikke er muligt, imputeres timetallet ud fra oplysninger fra repræsentative grupper (jf. ovenstående klassifikationsvariable)., Imputeringerne sker på basis af gennemsnitsberegninger af løntimetal pr. dag eller timeløn. Beregningerne foretages månedligt for de seneste seks måneders indberetninger til eIndkomst. Gennemsnitsberegningerne foretages på faktiske indberetninger, som overholder gældende kriterier for antallet af daglige løntimer, antallet af månedlige løntimer, timeløn samt den månedlige lønsum., Særlige variable i eIR angiver, hvilken slags imputering der er tale om - fra hvilket niveau (VJO_LOENTIME_IMPUT_NIVEAU) og med brug af hvilken metode (VJO_LOENTIME_IMPUT_KODE)., Validering af løntimetallet i beskæftigelse for lønmodtagere:, Timetallene i eIR ændres som regel ikke i beskæftigelse for lønmodtagere. Høje løntimer, som i enkelte tilfælde fejlagtigt er kommet igennem eIR-systemet, er nedskrevet i beskæftigelse for lønmodtagere. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, AJO_LOENTIMER har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-loentimer

    IMP_MARK

    Navn, IMP_MARK , Beskrivende navn, Markering for imputering af borgere , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: 31-12-2016, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver om record er indberettet af kommunen eller imputeret. Hvis kommunen ikke har indberettet, anvendes typisk indberetning for året før. , Detaljeret beskrivelse, Man kan finde en overordnet beskrivelse af området her:, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---imputerede-plejehjemsbeboere, Såfremt IMP_MARK er NULL eller angivet med 'KOM', er data om borgeren modtaget fra den pågældende kommune fra EOJ (elektronisk omsorgsjournal) leverance L21 - visiteret hjælp plejehjem/-bolig., Hvis IMP_MARK er angivet med 'FTI', er feltet derimod imputeret. (FTI står for "field to impute")., Imputeringen dannes ud fra befolkningsregisteret, hvor beregningen starter med, at en medarbejder i Danmarks Statistik finder alle borgere på 80 år og derover for det år, som statistikken vedrører. For de kommuner, hvor Danmarks Statistik modtager data, er borgerne hovedsageligt 80 år og derover. Det antages, at hvis der bor mange 80 årige på en adresse, er dette et plejehjem. Det er undersøgt ved at sammenholde med allerede kendte plejehjemsadresser samt google yderligere adresser. Befolkningsregistret omfatter og beskriver detaljeret de personer, der har sin bolig i Danmark efter de tilgængelige oplysninger hentet fra CPR. Yderligere er for hver person oparbejdet oplysninger om familie- og husstandsforhold. Disse personer matches med borgere, der er visiteret til hjemmehjælp i eget hjem ultimo året, da disse ikke bor på plejehjem og derfor ikke skal medtages i registeret. For de resterende tælles op, hvor mange der bor på hver opgangsadresse. Kun adresser medtages, hvor der bor mindst 6 borgere på 80 år og derover. Som udgangspunkt medtages dere adresser, hvor der bor ca. 75 pct. ældre i forhold til unge. Denne faktor varierer lidt for år til år og for kommune til kommune, da dette forhold mellem unge og ældre testes på forskellige kommuner, hvor Danmarks Statistik kender adresserne. De fundne adresser sammenholdes med tidligere år, og de kommuner, som har indberettet på området., Når adresserne er fundet, matches atter med befolkningsregisteret, og borgerens personnummer indgår i opgørelsen til statistikken. Således kommer alle borgere, der bor på adressen, med i statistikken, også borgere under 80 år., Da ikke alle indberettende kommuner indberetter alle måneder. kan der, udover de borgere kommunen har indberettet, være borgere i den indberettende kommune, som er fundet via befolkningsregistret. De er således også imputeret. , Kommentar til graf og tabel:, Antallet af borgere, der bor på plejehjem/-bolig er stigende - ligesom antallet af ældre generelt er stigende. Der kan dog variere fra år til år, hvor mange kommuner der indberetter. Fra 2008-2013 har antallet ligget mellem 28-40 kommuner. Set over årene er antallet af imputerede borgere højt, hvis antallet af kommuner, der indberetter, er lavt, og vice versa., Se en mere detaljeret gennemgang af metoden i notatet "Imputering af plejehjemsbeboere". , Bilag, Tabel, Graf, Imputering af plejehjemsbeboere.docx, Populationer:, Personer, der er visiteret til at modtaget hjemmehjælp på plejehjem/plejebolig, Opgørelsen omfatter de personer, der er visiteret til at modtage hjemmehjælp på plejehjem/plejebolig efter Lov om Social Service §83. Datagrundlaget er månedlige dataleverancer, og statistikken bygger på indberetninger fra de kommuner, der har leveret data for mindst én måned. Modtager optræder én gang pr. år. Da datagrundlaget er mangelfuldt, og da kun ca. 40 pct. af kommunerne indberetter, er modtagere for de resterende kommuner imputeret., Værdisæt, D283000.TXT_IMP_MARK - Markering for imputering af borgere, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, FTI, Imputeret, 01-01-2000, IOT, Ikke offentligjorte tal, 01-01-2018, KKC, Indberettet af Kvindekrise Center, 01-01-2017, KOM, Indberettet fra kommunen, 01-01-2000, 31-12-2099

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---imputerede-plejehjemsbeboere--afsluttet-/imp-mark

    Stofmisbrugsbehandling

     , Her på siden kan du finde oplysninger om, hvor mange personer der modtager stofmisbrugsbehandling visiteret af kommunerne i Danmark. Statistikken inkluderer ikke anonyme eller selvbetalte behandlinger. Du kan også finde tal om antal nye behandlinger, der påbegyndes årligt og manglende overholdelse af behandlingsgarantien.,  , Personer i stofmisbrugsbehandling, Her kan du se, hvor mange personer der er i stofmisbrugsbehandling fordelt på køn., Hent flere tal i Statistikbanken om Stofmisbrugsbehandling (SMDBV003), Mere om figuren, Seneste opdatering, 13.6.2025, Opdateres næste gang, 15.6.2026, Kilder, Indberetninger fra kommunerne (eller behandlingstilbud på vegne af kommuner)., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Stofmisbrugsbehandling, Nystartede stofmisbrugsbehandlingsforløb, Her kan du se antal nystartede stofmisbrugsbehandlingsforløb., Hent flere tal i Statistikbanken om Stofmisbrugsbehandling (SMDBV004), Mere om figuren, Seneste opdatering, 13.6.2025, Opdateres næste gang, 15.6.2026, Kilder, Indberetninger fra kommunerne (eller behandlingstilbud på vegne af kommuner)., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Stofmisbrugsbehandling, Antal personer i stofmisbrugsbehandling, Her kan du se, hvor mange personer der er i stofmisbrugsbehandling i de enkelte kommuner., Hent flere tal i Statistikbanken om Stofmisbrugsbehandling (SMDBV002), Mere om figuren, Seneste opdatering, 13.6.2025, Opdateres næste gang, 15.6.2026, Kilder, Indberetninger fra kommunerne (eller behandlingstilbud på vegne af kommuner)., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Stofmisbrugsbehandling, Manglende overholdelse af behandlingsgaranti, Her kan du se, i hvor mange tilfælde kommunerne ikke har overholdt behandlingsgarantien på 14 dage efter anmodning om behandling., Hent flere tal i Statistikbanken om Stofmisbrugsbehandling (SMDBV004), Mere om figuren, Seneste opdatering, 13.6.2025, Opdateres næste gang, 15.6.2026, Kilder, Indberetninger fra kommunerne (eller behandlingstilbud på vegne af kommuner)., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Stofmisbrugsbehandling, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Stofmisbrugsbehandling, Statistikkens formål er at belyse stofmisbrugsbehandling i Danmark, som kommunerne visiterer til borgere efter Servicelovens § 101, Sundhedslovens § 142 og Barnets Lov § 33. Statistikken anvendes bl.a. til at redegøre for omfanget af borgere i stofmisbrugsbehandling, antal og typer af stofmisbrugsbehandlinger samt til at overvåge overholdelse af behandlingsgarantien på 14 dage fra anmodning om behandling til iværksættelse af behandling., Statistikken er udarbejdet siden 2015 og er sammenlignelig i hele perioden, men der er løbende sket betydelige forbedringer af datakvaliteten. Ved denne udgivelse har alle kommuner godkendt deres indberetninger for 2021-2024., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Stofmisbrugsbehandling, Brug for flere tal om Stofmisbrugsbehandling?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx om antal anmodninger, iværksættelse og afsluttede behandlinger, personer i behandling over og under 18 år, procentvis andel sager med overskridelse af behandlingsgarantien samt data om afslutningsstatus., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, SMDB-support, Telefon: 39 17 34 90, Mail: , smdb@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sociale-forhold/social-stoette/stofmisbrugsbehandling

    Emneside

    UDV_LAND

    Navn, UDV_LAND , Beskrivende navn, Udvandringsland , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1973, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Landet hvortil personen er udvandret. , Detaljeret beskrivelse, Landet hvortil personen er udvandret., En person kan udvandre flere gange i løbet året og alle udvandringer registreres., Flytninger til Grønland/Færøerne medtages som udvandringer., Oplysningerne om vandringer findes tilbage til 1973. , Enhver, som fraflytter til udlandet, skal registreres i CPR som udrejst. Vedkommende skal anmelde fraflytningen til bopælskommunen inden udrejsen. Ophold i udlandet over 6 måneder skal altid anmeldes som en fraflytning til udlandet. Ved udrejse til andet nordisk land gælder at fraflytningskommunen først kan udrejse personen når registreringsmyndigheden i det nordiske tilflytningsland har registreret indvandringen. , For yderligere detaljeret information se : Lovbekendtgørelse nr. 140 af 3. marts 2004, med efterfølgende ændringer. , Følgende gruppering af lande kan etableres, 100 Danmark, 251 Færøerne, 252 Grønland, 361 EU-lande, 362 Nordiske lande i øvrigt, 363 Europa i øvrigt, 371 Afrika, 372 Nordamerika, 373 Syd- og Mellemamerika, 374 Asien, 375 Oceanien, 381 Udlandet uoplyst, 591 Statsløs, 999 Helt uoplyst, Følgende nedlagte landekoder kan forekomme:, 5111 Nordirland udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien), 5162 Tjekkoslovakiet udgår 1. april 1993 (opdeles i Tjekkiet og Slovakiet), 5184 Østtyskland udgår 3. oktober 1990 fortsætter under 5180 Tyskland, 5253 St. Helena udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien, 5264 Sydvestafrika udgår i 1990 fortsætter under Namibia (5247), 5286 Reunion udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig, 5325 Curacao udgår i 1990 (slås sammen med 5140 Nederlandene), 5301 Aruba udgår i 1990 fortsætter under 5140 Nederlandene, 5307 Bermuda udgår i 1990 fortsætter 5170 under Storbritannien, 5336 Fransk Vestindien øer udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske Øer, 5346 Hollandsk vest indiske u. nærm. ang. udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer, 5353 Martinique udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig, 5394 Brit. vestindiske øer u. nærm. ang. udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer, 5428 Hongkong udgår i 1990 får herefter kode 5190 Storbritannien, 5468 Nordvietnam nedlagt i 1990 (slået sammen med Sydvietnam), 5494 Yemen arab. rep. udgår som kode i 1990 får herefter kode 5402 Yemen, 5498 Indokina udgår i 1990 får herefter 5499 Asien, 5505 Franske besid. i Stillehavet udgår i 1990., 5516 Cook øerne udgår i 1990 for herefter 5514 New Zealand, 5527 Puerto Rico udgår i 1990 for herefter 5390 USA, 5528 Guadeloupe udgår i 1990 for herefter 5130 Frankrig, 5529 Franske Guyana udgår i 1990 får herefter 5130 Frankrig, 5530 Falklands øerne udgår i 1990 får herefter 5170 Storbritannien, 5533 Macao udgår som kode i 1990 for herefter 5156 Portugal, Databrud: De tidligere sovjetiske (herunder Estland, Letland og Litauen) samt jugoslaviske republikker er i værdisættet angivet med fra hvilken dato de gælder. , Populationer:, Personer som er udvandret fra Danmark, En person, der udvandrer flere gange i løbet af året er medtaget det tilsvarende antal gange som udvandret til de(t) pågældende land(e), ved hjælp af VANV_VFRA . Det betyder, at hvis en person udvandrer flere gange i løbet af en periode, optræder han med flere udvandringsdatoer, Værdisæt, D101200.TXT_LANDE_VERDENSDEL1 - verdensdel, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 100, Danmark, 251, Færøerne, 252, Grønland, 361, EU, 362, Øvrige nordiske lande, 363, Europa udenfor EU, 371, Afrika, 372, Nordamerika, 373, Syd- og Mellemamerika, 374, Asien, 375, Oceanien, 381, Udlandet uoplyst, 591, Statsløse, 999, Helt uoplyst

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/udvandringer-fra-danmark/udv-land

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation