Søgeresultat

Kriminalitet - anmeldelser

Beskrivelse, Anmeldelser er en del af kriminalstatistikken. Kriminalstatistikken er opdelt i en række hovedområder efter de centrale administrative hændelser i forløbet fra anmeldelse til afgørelse og eventuel indsættelse. Kriminalstatikken dannes på baggrund af indberetninger fra det centrale anmeldelsesregister, Rigspolitiets centrale kriminalregister, samt fra rigspolitiets POLSAS-system (politiets-sags-analyse-system). , Efter indførelsen af registerstatistik dækker kriminalstatistikken følgende områder:, · Anmeldelser (fra 1990), · Sigtelser (fra 1980), · Afgørelser (fra 1980), · Indsættelser (fra 1980), · Ofre for Strafferetlige forbrydelser (fra 2001), · Konfererede sager (fra 1980), Kriminalstatistikken kan være enten sags- eller personorienteret/virksomhedsorienteret, og der findes derfor følgende to nøgler mellem statistikområderne: , · et journalnummer, som giver mulighed for følge en sag gennem retssystemet fra anmeldelse over sigtelse og afgørelse til eventuel sanktion og afsoning., · personnummeret eller virksomhedsnummer, der giver mulighed for at sammenkoble flere sager på samme person eller virksomhed, samt at følge personer eller virksomheder over flere år., Anmeldelser omfatter overtrædelser af straffeloven eller særlovene, mens færdselsloven ikke indgår med anmeldelser. Endvidere er der alene tale om politianmeldte lovovertrædelser og lovovertrædelser, der på anden måde kommer til politiets kendskab. De anmeldte lovovertrædelser rummer oplysninger om overtrædelsens art, samt om politiet efterfølgende har haft mulighed for at rejse sigtelse i sagen. , Anmeldelserne omfatter alene sagsoplysninger og således ingen oplysninger om personer. , Ved kobling af oplysninger om anmeldelser med oplysninger om afgørelser er det vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er anmeldelser for alle typer af lovovertrædelser, der registreres i det centrale anmeldelsesregister. , Blandt afgørelser truffet i perioden 1990-2009 findes der næsten 2 mio. afgørelser (ud af i alt 3,2 mio. afgørelser), hvortil der ikke findes en anmeldelse med det samme journalnummer i Danmarks Statistiks anmeldelsesregister. Hovedparten kan forklares ved, at anmeldelser vedrørende overtrædelse af færdselsloven ikke indgår i anmeldelsesregistret, jf. ovenfor. Tilbage er ca. 43.000 afgørelser, hvoraf knap 22.000 vedrører afgørelser om overtrædelse af færdselslovslignende særlove (forordning om fartskrivere og køre-hviletidsregler). Anmeldelser af disse lovovertrædelser indgår i det centrale anmeldelsesregister, men er ikke medtaget i Danmarks Statistiks register. Yderligere ca. 9.000 afgørelser vedrører afgørelser om overtrædelse af registreringsafgiftsloven, vægtafgiftsloven, lov om hyrekørsel og lov om godstransport. Anmeldelser af disse lovovertrædelser indgår også i det centrale kriminalregister, men er først medtaget i Danmarks Statistiks register fra og med 2007. , Blandt de resterende ca. 12.000 afgørelser, der burde findes med en anmeldelse i anmeldelsesregistret er de 2.100 afgørelser truffet i 1990 og ca. 1.400 er truffet i 1991. Dette skyldes, at anmeldelsesregistret først indeholder oplysninger fra og med 1990. Da der årligt er ca. 25 pct. af afgørelserne, der vedrører anmeldelser indgivet i et tidligere år (for hovedpartens vedkommende året før), vil der naturligt være en større andel afgørelser i de første år end i de senere år, hvortil der ikke kan findes en anmeldelse. I årene fra 1995 og frem er der årligt 300-600 afgørelser med gerningskoder, der ikke vedrører færdselslovsovertrædelser eller de øvrige lovovertrædelser nævnt ovenfor, der ikke genfindes med en anmeldelse i anmeldelsesregistret. Det svarer til under 1 pct. af afgørelserne for de berørte gerningskoder. Årsagen til de manglende anmeldelser må formodes at være et periodiseringsproblem: Udtrækkene til Danmarks Statistik fra anmeldelsesregistret og kriminalregistret foretages typisk omkring 1. februar året efter det år, udtrækket vedrører (tællingsåret). Udtrækkene indeholder henholdsvis de anmeldelser, der er anmeldt i tællingsåret og de afgørelser, der har en afgørelsesdato, der ligger i tællingsåret. , Hvis anmeldelsen imidlertid ikke er blevet registreret i anmeldelsregistret inden det tidspunkt, hvor udtrækket til Danmarks Statistik foretages, vil anmeldelsen ikke blive udtrukket for det pågældende år. Den vil heller ikke blive udtrukket det efterfølgende år, da den vil være registreret med en anmeldelsesdato, der ligger før tællingsåret., For supplerende dokumentation for statistikområdet "anmeldelser" henvises til kvalitetsdeklarationen på: , http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/966, Desuden henvises til Publikationerne om Kriminalitet. Publikationerne rummer detaljerede oplysninger om alle dele af kriminalstatistikken - fra anmeldelser til strafferetlige afgørelser. Publikationerne gennemgår desuden også hovedtrækkene i kriminalitetens udvikling. Publikationerne findes på følgende LINK: , http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub.aspx?cid=17949, Variable, ANM_GER7, Gerningskode syvcifret, DS, ANM_SLUTDATO, GERNINGSSLUTDATO, ANM_STARTDTO, GERNINGSSTARTDATO, JOURNR, Politiets sagsnummer (Journalnummer)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---anmeldelser

PERSGODE_PRAE

Navn, PERSGODE_PRAE , Beskrivende navn, Personalegoder pr. præsteret time , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2009, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Personalegoder pr. præsteret time i kr., Personalegoder pr. præsteret time hed før år 2009 PERSGODE. PERSGODE findes i det gamle LON register indtil 2010., Detaljeret beskrivelse, Personalegoder pr. præsteret time i kr., Personalegoder pr. præsteret time hed før år 2009 PERSGODE. PERSGODE findes i det gamle LON register indtil 2010, Omfatter kun personalegoder som indregnes i A-indkomsten. Hvilke personalegoder der er skattepligtige ændres fra år til år (se skat.dk). Men på nuværende tidspunkt omfatter det fx værdi af fri bil, kost, logi, multimedier og skattepligtige sundhedsforsikringer- og behandlinger, kantineordninger og arbejdstøj., Beregning af Personalegoder pr. præsteret time i kr.:, Personalegoder pr. præsteret time = (Personalegoder der indgår i bruttoindkomsten) / (Præsterede timer)., Bilag, Graf - kommunal, Graf - privat, Graf - statslig, Tabel - kommunal, Tabel - privat, Tabel - statslig, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, PERSGODE_PRAE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/persgode-prae

AJO_ATP_BIDRAG_SATS_KODE

Navn, AJO_ATP_BIDRAG_SATS_KODE , Beskrivende navn, ATP-bidragssats på jobbet , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, ATP-bidragssats på jobbet , Detaljeret beskrivelse, VJO_ATP_BIDRAG_SATS_KODE er ATP-satsen for det komprimerede job. , Ved indberetning til SKAT's eIndkomst af ATP-bidrag (Arbejdsmarkedets Tillægs Pension) skal angives, hvilken sats-kode, der er tale om. Satserne reguleres med mellemrum og fremgår på ATP's hjemmeside , http://www.atp.dk/wps/wcm/connect/atp/atp.dk/erhverv/sik/dabarsel/indberetning_betaling/Beregning, Der er flg. sats-koder: A-B-C-D-E-F, hvor B-F bidragssatser kun gælder ansatte på det offentlige arbejdsmarked:, A-bidrag: Almindeligt ATP-bidrag, der gælder for alle privat ansatte og de grupper af offentligt ansatte, som ikke i 1987 valgte at fastfryse ATP-bidraget til et B-bidrag. , B-bidrag: Var gældende for de grupper af offentligt ansatte, som i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 1987 valgte af fastfryse deres ATP-bidrag. , C-bidrag: Gælder for de grupper af offentligt ansatte, der siden 1988 har betalt B-bidrag, og som i deres overenskomst eller i bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår har vedtaget at forhøje dette bidrag. C-bidraget kan anvendes fra den 1. januar 1996., D-bidrag: Gælder for de grupper af offentlige ansatte, der siden 1988 har betalt B-bidrag, og som i deres overenskomst har vedtaget at dette bidrag skal forhøjes. D-bidraget kan anvendes fra 1. januar 2006, dog ikke før parterne har bestemt, at det skal gælde fra. Bidraget er tænkt som en midlertidig overgang til C-bidraget., E-bidrag: Bidraget gælder for en del af de ansatte på det offentlige arbejdsmarked, der er på C-bidrag. Det vil fremgå af de enkelte overenskomster, om det er C- eller E-satsen, der skal anvendes., F-bidrag: Den 1. januar 2010 forsvandt B-bidraget, idet de berørte grupper dengang overgik til det højere D-bidrag. Fra 1. januar 2012 erstattes D-bidraget med det nye F-bidrag., AJO_ATP_BIDRAG_SATS_KODE kommer fra Danmarks Statistik s eIndkomstregister (eIR), hvor variablen hedder: VPJ_ATP_BIDRAG_SATS_KODE., Hvis der har været forskellige ATP-sats-koder på de indberetninger, som et job består af, er ATP-satskoden valgt for den indberetning, der har det største ATP-beløb. Såfremt ATP-beløbene er lige store, er den mindste ATP-satskode valgt (A, ANVENDELSE af AJO_ATP_BIDRAG_SATS_KODE: , AJO_ATP_BIDRAG_SATS_KODE indgår sammen med AJO_ATP_BELOEB i datagrundlaget for arbejdstidsregnskabet og nationalregnskabet., I Danmarks Statistiks eIndkomstregister (eIR) indgår ATP-bidragssatsen (VPJ_ATP_BIDRAG_SATS_KODE) sammen med ATP-beløbet (VPJ_ATP_BELOEB) ved imputering af løntimer på job, hvor løntimerne enten er invalide/usandsynlige eller ikke findes i forvejen. , DATABRUD inden for AJO_ATP_BIDRAG_SATS_KODE: Der er ingen databrud, VALIDERING af AJO_ATP_BIDRAG_SATS_KODE:, Variablen valideres ikke yderligere i beskæftigelse for lønmodtagere. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, D191010.TXT_ATP_BIDRAG_SATS - ATP bidrags sats på jobbet, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, A, B, C, D, E, F, 01-01-2010

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-atp-bidrag-sats-kode

AFAT

Navn, AFAT , Beskrivende navn, Investeringer, årets afgang , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Salgsprisen for afhændede anlægsaktiver i regnskabsåret.Værdi er angivet i 1.000 kr., Fra år 2017 beregnet ved værdien af afgangen til kostpris minus de tilbageførte afskrivninger på årets afgang., Detaljeret beskrivelse, For afhændede bygninger og grunde skal salgsprisen omregnes til kontantværdi. Hvis salgsprisen ikke kendes, benyttes den bogførte værdi (svarende til de afhændede aktivers anskaffelsespris minus de akkumulerede afskrivninger på disse)., Fra 2017 investeringer årets afgang ændret således at investeringsafgang blev til bogført værdi, i stedet for til salgspris. Det er investeringsafgang til salgspris, som ønskes, og det estimeres tilnærmelsesvis ved værdien til kostpris minus de tilbageførte afskrivninger. Mange virksomheder angav i forvejen investeringsafgangen til kostpris og ikke til salgspris, så den bogførte værdi som er værdien til kostpris minus de tilbageførte afskrivninger er en bedre tilnærmelse til salgsprisen., I den generelle højdokumentations-beskrivelse for regnskabsstatistik kan der i firma-skemaerne (under Bilag) ses en fuldstændig liste over de regnskabsposter, som indgår i AFAT. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under "Population"., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, AFAT har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/afat

KILDE

Navn, KILDE , Beskrivende navn, Kilde , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2005, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver kilden eller delsystemet, som data stammer fra. , Detaljeret beskrivelse, Variablen angiver kilden eller delsystemet, som data stammer fra, fx om det er indberettet fra virksomheder eller beregnet (opregninger). Følgende kilder anvendes i udenrigshandel med varer: 01 INTRA EU-import eller - eksport, indberettet via Intrastat-angivelse. 02 EXTRADOK Ældre Extrastat importsystem, udfaset i 2005. 03 DSEXTRA Ældre Extrastat system, udfaset i 2005/2006. 04 SOF Handel med skibe og fly, indsamlet via særlig tælling. 05 FISK Danske fiskefartøjers landinger i udlandet, indberettet til danske myndigheder. 06 E-EKSPORT Nyt Extrastat eksportsystem, indført i 2005. 07 YM Extrastat eksport til tredjeland med eksportstøtte for landbrugsvarer under EU's landbrugsordninger. 08 Ny-Import Nyt Extrastat importsystem, indført i 2006. 11 TÆRSKEL INTRA Handel indberettet under forenklingstærsklen i Intrastat. 12 TÆRSKEL EXTRA Handel indberettet under forenklingstærsklen i Extrastat. 13 NONRESPONSE Estimation for manglende handel fra virksomheder, som er pligtige til indberetning til Intrastat. 14 NONRESPONSE TOTAL Estimation for både manglende handel fra virksomheder, som er pligtige til indberetning til Intrastat, og virksomheder, som er fritaget for indberetning til Intrastat (handel under fritagelsestærsklen). Kilde 14 svarer til summen af kilde 13 og 15. 15 BELOW THRESHOLD Estimation for handel fra virksomheder, som er fritaget for indberetning til Intrastat (handel under fritagelsestærsklen). 16 EL Udenrigshandel med elektrisk strøm baseret på målinger ved grænsen af fysisk passage samt prisoplysninger fra spotpriser fra det nordiske elmarked. 17 FORÆDLINGSVÆRDI Varer i Extrastat import, som returnerer efter aktiv forædling (lønforarbejdning) i udlandet, og hvor kun lønforarbejdningsværdien er rapporteret. På disse poster foretages der en korrektion, så værdien repræsenterer hele varens værdi. 19 MANUEL Poster indlagt manuelt i forbindelse med statistikproduktionen. 20 NaturGas Udenrigshandel med naturgas i rørledning baseret på målinger ved grænsen af fysisk passage samt prisoplysninger fra virksomhedernes indberetning til Intrastat og Extrastat., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Virksomheder, der har udenrigshandel med varer, Populationen, som statistikken dækker, udgøres af virksomheder som har udenrigshandel med EU-lande eller lande uden for EU. I handelen med ikke-EU-lande kan privatpersoners køb og salg i udlandet i begrænset omfang indgå., Værdisæt, D130540.TXT_UH_KILDER - Angiver hvilke kilder data stammer fra, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, UKENDT, 12-06-2006, 01, INTRA, 01-06-2005, 02, EXTRADOK, 01-06-2005, 03, DSEXTRA, 01-06-2005, 04, SOF, 01-06-2005, 05, FISK, 01-06-2005, 06, E-EKSPORT, 01-01-2005, 07, YM, 01-01-2005, 08, Ny-Import, 01-01-2006, 09, Tjenestehandel, 19-08-2016, 11, TÆRSKEL INTRA, 01-06-2005, 12, TÆRSKEL EXTRA, 01-06-2005, 13, NONRESPONSE TOTAL, 01-06-2005, 14, NONRESPONSE PARTIEL, 01-06-2005, 15, BELOW THRESHOLD, 01-06-2005, 16, EL, 01-06-2005, 17, FORÆDLINGSVÆRDI, 01-09-2007, 19, MANUEL, 15-12-2005, 20, NaturGas, 01-01-2005, 33, MOMS, 11-11-2008, 34, KoKsBegreber, 03-02-2009, 39, TjenesteMoms, 09-02-2017, 21, 09-05-2023, 22, 09-05-2023, 23, 09-05-2023, 24, 09-05-2023, 25, 09-05-2023, 26, 01-07-2021, 27, 01-04-2024

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/udenrigshandel-med-varer/kilde

FRELFREM

Navn, FRELFREM , Beskrivende navn, Firmaintern/ekstern nedlæggelse via opsugning , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angivelse af, hvorvidt to arbejdssteder (et nedlagt og et "opsugende") kommer fra det samme firma i år 1., Detaljeret beskrivelse, Ved dannelsen af FRELFREM anskuer man fremad i tid, om de to arbejdssteder (det nedlagte og det "opsugende") kommer fra det samme firma i år 1. Samme firma defineres som samme arbejdsgivernummer i år 1. Er dette tilfældet, tildeles koden 0 for firmaintern nedlæggelse (via opsugning i et andet arbejdssted i samme firma år 1), og ellers tildeles koden 1 for firmaekstern nedlæggelse (via opsugning i arbejdssted i et andet firma år 1). , Variablen er kun relevant for nedlagte arbejdssteder af typen IDFREM=N1-N2 (Identitet for arbejdssted fremad i tid, se IDFREM under emnegruppen arbejdssteder)., N1= angiver, at det pågældende arbejdssted er nedlagt. N2 angiver, at det pågældende arbejdssted er nedlagt via opsugning i et andet arbejdssted. Det betyder, at mindst 30 pct. af de ansatte, og ved adresseskift mindst to personer, samlet er overgået til det andet bestående arbejdssted. , Værdien 9 eller blank tildeles i de tilfælde, hvor oplysningen er uoplyst eller irrelevant., Variablen dannes ikke for det seneste nye IDA-år, men for året før. Ved offentliggørelsen af eksempelvis IDA2006 dannes FRELFREM kun for 2005, og ved offentliggørelse af IDA2007 dannes FRELFREM kun for 2006 osv. , For yderligere information om arbejdssteders identitet over tid henvises til IDFREM/IDTILB, hovedrapporten og arbejdsnotat nr. 29: Virksomheders identitet over tid., Grafen viser store udsving i midt- og slutfirserne. Årsagerne hertil er desværre ikke mulige at redegøre for. Udsvinget i 1987 skyldes højst sandsynligt en registreringsfejl i indberetningsmaterialet, idet der er tale om en del enkeltmandsvirksomheder, som nedlægges for at oprettes året efter igen., Bilag, Virksomheders identitet over tid. Arbejdsnotat nr. 29., Tabel, Graf, IDA hovedrapport, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, U131313.TXT_FRELFREM - Firmaintern/ekstern nedlæggelse via opsugning, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Firmaintern nedlæggelse (via opsugning i et andet arbejdssted i samme firma), 01-01-1980, 31-12-3000, 1, Firmaekstern nedlæggelse (via opsugning i arbejdssted i et andet firma), 01-01-1980, 31-12-3000, 9, Uoplyst, 01-01-1980, 31-12-3000

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/frelfrem

Dataadgang til uddannelsesinstitutioner

Med Danmarks Statistiks Specialeordning kan offentlige uddannelsesinstitutioner give deres studerende adgang til pseudonymiserede mikrodata til brug i specialeprojekter. På denne side kan du finde vejledningsmateriale og læse mere om specialeordningen., Specialeordningen – dataadgang til specialeprojekter, Specialeordningen er en af Danmarks Statistiks mikrodataordninger. Specialestuderende ved offentlige danske uddannelsesinstitutioner får herved mulighed for adgang til udvalgte pseudonymiserede mikrodata til brug i specialeprojekter. For at få adgang , skal specialeprojektet have forskningshøjde, ., Til specialeordningen ’udvælger’ uddannelsesinstitutionen mikrodata dækkende temaer på kandidatuddannelsen. , Bemærk:, Du har som specialestuderende alene mulighed for adgang til pseudonymiserede mikrodata via specialeordningen, såfremt din uddannelsesinstitution har oprettet en specialeordning. , Hvilke miljøer kan få adgang til specialeordningen?, Uddannelsesinstitutioner, der tilbyder kandidatuddannelser, som afsluttes med et kandidatspeciale (typisk 30-60 ECTS). Uddannelsesinstitutionen skal være tilknyttet et fakultet, et institut eller et center under ét af otte offentligt anerkendte forskningsuniversiteter i Danmark*. , Københavns Universitet med tilknyttede universitetshospitaler herunder Rigshospitalet., Aarhus Universitet med universitetshospitalet AUH i Skejby tilknyttet. , Syddansk Universitet med Odense universitetshospitalet tilknyttet., Roskilde Universitet., Aalborg Universitet med Aalborg Universitetshospital tilknyttet., Danmarks Tekniske Universitet., Copenhagen Business School., IT-Universitetet i København., Forskningsservice@dst.dk, Hvordan foregår ansøgningsprocessen til specialeordningen?, For at få adgang til mikrodata under specialeordningen skal I som uddannelsesinstitution først ansøge om en uddannelsesautorisation hos Danmarks Statistik., Der henvises til de gældende regler for autorisation., Danmarks Statistik - Autorisering af institutioner, Ved spørgsmål til ansøgning om uddannelsesautorisation eller behov for vejledning, er du velkommen til at kontakte Forskningsservice på , FSEautorisation@dst.dk, . , Skriv gerne "Vedr. Danmarks Statistiks Specialeordning" i emnefeltet, så vil vi behandle jeres henvendelse hurtigst muligt., Hvilke data giver ordningen adgang til?, Med opnået uddannelsesautorisation ansøger uddannelsesautorisationen Danmarks Statistik om pseudonymiserede mikrodata under max fem brede projekter dækkende relevante temaer på kandidatuddannelsen (se , Projektindstilling,  og , Brede projekter, )., Pseudonymiserede mikrodata er person- og erhvervsdata, hvor ingen identifikationsoplysninger såsom identifikationsnumre (fx CPR og CVR) og adresser er genkendelige., Pris, Prisen for Specialeordningen er reduceret i forhold til de andre mikrodataordninger, der tilbydes i Danmarks Statistik. Læs nærmere i nedenstående dokument "Regler for adgang til pseudonymiserede mikrodata under Danmarks Statistiks Specialeordning"., Regler for adgang til pseudonymiserede mikrodata under Danmarks Statistiks Specialeordning, Der gælder særlige regler for adgang til pseudonymiserede mikrodata under Danmarks Statistiks Specialeordning. Læs nærmere om disse i nedenstående dokument., Regler for adgang til pseudonymiserede mikrodata under Danmarks Statistiks specialeordning (pdf), Vejledning om datasikkerhed og aftaler, Datafortrolighed er en helt central forudsætning for, at Danmarks Statistiks mikrodataordninger, og herunder Specialeordningen, kan eksistere. Alle datasæt, der gives adgang til via Specialeordningen, er fortrolige. Derfor forpligter I jer som uddannelsesautoriserede uddannelsesinstitutioner og brugere, gennem aftaler med Danmarks Statistik, til handle i overensstemmelse med Danmarks Statistiks regler og retningslinjer. Nedenfor finder I de aftaler og dokumenter, I forpligter jer til at overholde., Danmarks Statistiks informationssikkerheds- og datafortrolighedspolitik, Informationssikkerhed og datafortrolighed – Danmarks Statistik, Vejledning om særlige datasikkerhedsregler under Specialeordningen, Vejledningen redegør for de regler og retningslinjer, der gælder for Danmarks Statistiks Specialeordning. Disse regler udgør en tilpasset version af de overordnede bestemmelser, som finder anvendelse under alle Danmarks Statistiks mikrodataordninger. Ved hjemtagelse af analyseresultater samt i tilfælde af overtrædelser under specialeordningen, er det reglerne i denne vejledning, der er gældende., Vejledning - Datasikkerhedsregler under Specialeordningen herunder regler for hjemtagning af analyseresultater og sanktioner ved databrud (pdf), Aftaler, Autorisationsaftale, tilknytningsaftale og brugeraftale skal underskrives og kan findes , under overskriften ”Øvrige aftaler, dokumenter og vejledninger”., Spørgsmål til ordningen?, Har du som uddannelsesinstitution spørgsmål til ordningen, oprettelse, processen, priser mv, kan de rettes til Danmarks Datavindue Skriv gerne ”, Vedr. Danmarks Statistiks Specialeordning, " i emnefeltet. 

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/mikrodataordninger/data-til-uddannelsesinstitutioner

RAS311: Beskæftigede (ultimo november)

branche (DB07), herkomst og køn
2008-2023 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/RAS311

Statistikbanktabel

Statistikdokumentation: Højskolekursister

Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/hoejskolekursister

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Langtidsledighed

uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutioner, nyhedsmedier og privatpersoner, som grundlag for offentlig planlægning, kommunal budgetstyring, uddannelse, forskning

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/langtidsledighed

Statistikdokumentation