Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1261 - 1270 af 2076

Regnskabsstatistik

Beskrivelse, Formålet med Regnskabsstatistik er at belyse det danske erhvervsliv og danne grundlag for driftsøkonomiske analyser, erhvervspolitiske beslutninger og for evaluering af den førte erhvervspolitik. Herudover er regnskabsstatistikken et meget væsentligt input til opgørelsen af nationalregnskabet., Danmarks Statistik har tidligere vha. spørgeskemaer udarbejdet regnskabsstatistik for industri, bygge og anlæg samt handelserhverv. Bortset fra regnskabsstatistik for industri blev disse statistikker nedlagt i forbindelse med, at det fra 1986 blev obligatorisk for erhvervsvirksomhederne at indberette standardiserede regnskabsoplysninger til skattemyndighederne (SKAT). Dette system er imidlertid siden blevet kraftigt amputeret både mht. antal indberettere og antal regnskabsposter, der skal indberettes. For at kunne opfylde de nationale formål med en regnskabsstatistik og samtidig danne grundlag for indberetninger af regnskabsoplysninger til Eurostat har det derfor været nødvendigt at etablere en regnskabsstatistik, der udover oplysninger fra SKAT, også bygger på spørgeskema-udarbejdede oplysninger fra firmaer. , Den nye regnskabsstatistik dækker for året 1994 bygge og anlæg og detailhandel. Fra 1995 dækkes også industri, idet den tidligere udelukkende spørgeskemabaserede regnskabsstatistik for industri blev omlagt til den nye statistik. Fra 1998 dækkes desuden engroshandel og fra 1999 de øvrige private byerhverv. Regnskabsstatistikken for private byerhverv er med tiden udvidet med flere brancher. Fra 2014 er branchedækning blandt andet udvidet til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet., Fra og med 2005 fås flg. oplysninger fra SKAT: omsætning, vareforbrug, afskrivninger, ordinært resultat før finansiering og ekstraordinære poster, årets resultat før skat, selskabsskat, anlægsaktiver i alt, varebeholdning i alt, egenkapital, aktiver/passiver i alt, investeringstilgang og investeringsafgang. Disse regnskabsoplysninger skal indberettes af selskaber med en årsomsætning mellem ½ og 100 mio. kr. og af personligt ejede firmaer med en årsomsætning mellem 0,3 og 25 mio. kr. som en del af deres selvangivelse. Derudover fås fra SKAT arbejdsgivernes indberetning af lønudbetalingen til deres ansatte. , Fra og med 2017 anvendes udover spørgeskema oplysninger fra firmaerne og oplysningerne fra SKAT også oplysninger fra Årsrapporter indsendt til Erhvervsstyrelsen i XBRL format., Der offentliggøres årligt på firmaniveau, og fra og med 1995 offentliggøres desuden en årlig regionalfordelt regnskabs-statistik, som refererer til arbejdsstedsniveauet. , Statistikken belyser virksomhedernes resultatopgørelse, balance og investeringer både på firmaniveau og på arbejdsstedsniveau., For yderligere oplysninger henvises til:, http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/1033, Bilag, Ændringer til Regnskabsstatistikken 2017, Firma-skema 1995 med variabelliste, Firma-skema 1996 med variabelliste, Firma-skema 1997 med variabelliste, Firma-skema 1998 med variabelliste, Firma-skema 1999 med variabelliste, Firma-skema 2000 med variabelliste, Firma-skema 2001 med variabelliste, Firma-skema 2002 med variabelliste., Firma-skema 2003 med variabelliste, Firma-skema 2004 med variabelliste, Firma-skema 2005 med variabelliste, SKAT Virksomhedsskema (SLS-E), DST Spørgeskema 1995 - 1998, SKAT Virksomhedsskema (SLS-E), DST Spørgeskema 1999 - 2001, SKAT Virksomhedsskema (SLS-E), DST Spørgeskema 2002-2003, SKAT Virksomhedsskema (SLS-E), DST Spørgeskema 2004, Firma-skema 2006 med variabelliste, Firma-skema 2007 med variabelliste, Firma-skema 2008 med variabelliste, Firma-skema 2009 med variabelliste, Firma-skema 2010 med variabelliste, Firma-skema 2011 med variabelliste, Firma-skema 2012 med variabelliste, Firma-skema 2013 med variabelliste, Firma-skema 2014 med variabelliste, Firma-skema 2015 med variabelliste, Firma-skema 2016 med variabelliste, Firma-skema 2017 med variabelliste, Firma-skema 2018 med variabelliste, Firma-skema 2019 med variabelliste, Variable, ADR, Andre driftsindtægter, AFAT, Investeringer, årets afgang, ANMI, Af- og nedskrivninger af materielle og immaterielle anlægsaktiver, ARFS, Årets resultat før skat af ordinært og ekstraordinært resultat, AT, Aktiver i alt, ultimo, ATIT, Investeringer, årets tilgang, AUDG, Andre omkostninger til social sikring, AUER, Arbejde udført for egen regning og opført under aktiver., BESK, Antal beskæftigede (i årsværk), DLG, Varelagerændring, EGUL, Egenkapital, ultimo, FAAT, Finansielle anlægsaktiver, ultimo, IAAT, Immaterielle anlægsaktiver, ultimo, JKOD, Journaliseringskode, KLOE, Køb af underentrepriser og lønarbejde (ikke-ansatte), KRH, Køb af råvarer, hjælpematerialer, færdigvarer og emballage (ekskl. køb af energi), KRHE, Køb af råvarer, hjælpematerialer og emballage (ekskl. køb af energi), KVV, Køb af varer til videresalg (handelsvarer), LGAG, Lønninger og gager, MAAT, Materielle anlægsaktiver, ultimo, OMS, Omsætning, PAST, Passiver i alt, ultimo, PUDG, Pensionsomkostninger, RFEP, Resultat før finansielle og ekstraordinære poster, SSAR, Selskabsskat, TGT, Tilgodehavender under omsætningsaktiver, ultimo, UDVB, Omkostninger til leje af arbejdskraft fra andet firma, UIAF, Igangværende arbejder for fremmed regning, ultimo, UVBT, Varebeholdninger, ultimo, VIRKFORM, Virksomhedsform, AARE, Årets resultat (efter selskabsskat), AARSV, Antal ansatte (i årsværk) i regnskabsperioden.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik

Oprettelse af projektindstilling

På denne side kan du få hjælp til at oprette og udfylde en projektindstilling i Danmarks Datavindue., Danmarks Statistik behandler de enkelte projektindstillinger og vurderer undervejs i processen og inden den endelige godkendelse, om projektet opfylder de lovmæssige krav. Disse krav omhandler dokumentation af data, at dataindhold er rimeligt i forhold til projektets formål (dataminimering), og at projektet er samfundsrelevant (jf. Databeskyttelsesforordningen). Det er den dataansvarliges eget ansvar, at den godkendte projektindstilling afspejler, argumenterer for og dokumenterer al data, der er tilknyttet projektet., Sådan oprettes og udfyldes et projekt i Danmarks Datavindue, Se videovejledning til at oprette en projektindstilling, På din forside i Danmarks Datavindue, klikker du på ’Databestillinger’ og derefter ’Opret projektindstilling’. Her giver du projektet en titel og vælger den institution, som projektet skal oprettes under, samt om det er forsker-, projektdatabase- eller myndighedsordningen, det hører under. , Har du brug for hjælp, kan du kontakte en administrator på din institution., Projektdetaljer, Her skal du udfylde projektbeskrivelsen og dermed redegøre for hhv. projektets formål, undersøgelsesfelt, samfundsrelevans samt argumentere for anvendelsen af data. Herunder finder du for hvert punkt hjælpespørgsmål og anbefalinger samt relevante bilag og henvisninger., 1. Formål, Beskriv projektets overordnede formål., Hjælpespørgsmål:, Hvad går undersøgelsen overordnet ud på?, Hvad skal opnås på baggrund af undersøgelsen?, Anbefalinger:, Hold formålsbeskrivelsen kort, præcis og i lægmandssprog., Formulér formålet bredt, så der er mulighed for at dække flere relevante aspekter af et emne og udvide projektet undervejs med ny data., Undgå gentagelser af forhold, der hører til under projektbeskrivelse eller population., Vær opmærksom på sammenhængen med resten af projektindstillingen., Eksempler på formålsbeskrivelse, Her kan du se eksempler på formålsbeskrivelser som godkendes af Forskningsservice. Både smalle og brede formålsbeskrivelser accepteres., Formålet er at belyse faktorer, som har eller kan have betydning for udvikling og behandling af åreforkalkning, samt at vurdere hvordan disse faktorer spiller sammen i udvikling og behandling af åreforkalkning., Projektet har til formål at undersøge den historiske og aktuelle udvikling i arbejdsstyrkens størrelse og sammensætning., Projektets formål er at undersøge borgernes anvendelse af offentlige velfærdsydelser gennem et helt livsforløb dvs. fra fødsel til grav., Forskningsprojektet søger at kaste lys på grundlæggende spørgsmål i økonomi og finansiering omkring driften og finansieringen af virksomheder., Formålet med projektet er at undersøge udredning, forløb og behandling i det danske sundhedsvæsen med henblik på at identificere hvor den tværsektorielle implementering kan forbedres, og hvor arbejdet med evidensbaseret viden i daglig, klinisk praksis kan optimeres., Formålet med projektet er at undersøge, hvordan kost, rygning, alkohol og motion faktorer (KRAM-faktorer) er sammenhængende med graden af sundhedsforringelse, samt udvikling i incidens og prævalens af KRAM-faktorerne i relation til udviklingen af sygdom over tid., 2. Beskrivelse, Uddyb med udgangspunkt i projektets formål baggrunden og betingelserne for selve undersøgelsen., Hjælpespørgsmål:, Hvilken overordnet hypotese eller hvilke forskningsemner undersøges eller søges besvaret?, Hvilke emner berører projektet, og hvordan indgår grunddata og evt. eksterne data i relation til disse emner?, Anbefalinger:, Argumentér på emneniveau som for eksempel ’indvandring’, ’uddannelse’, ’kriminalitet’ og ’indkomst’ samt ’diagnoseoplysninger’, ’lægemiddeldata’ og ’takster’., Argumentation for eksterne data beskrives på samme måde som grunddata. , Beskriv hvilke emner projektet undersøger, så det kan tilpasses undervejs og drage nytte af data på tværs af flere områder., Vær opmærksom på sammenhængen mellem beskrivelsen og projektindstillingens øvrige dele., 3. Samfundsrelevans, Beskriv kort projektets samfundsrelevans., Hjælpespørgsmål:, Hvad er sammenhængen mellem projektets formål og samfundsrelevans?, Hvordan er projektet relevant for hele samfundet?, Anbefalinger:, Lad beskrivelsen være kortfattet og troværdig., Undgå gentagelser fra den øvrige tekst samt tekst, der ikke vedrører dette specifikke projekt., Eksempler på fyldestgørende projektindstillinger, Eksempel 1 - Analyse om fertilitet og graviditet, Eksempel 2 - Arbejdsmarkedstilslutning, Eksempel 3 - Hjertekarsygdomme i den danske befolkning, Eksempel 4 - Betydningen af at have en neurologisk sygdom, Projektadgange, Her kan administratoren eller en kontaktperson med beføjelser tilføje brugere til projektindstillingen, så disse har mulighed for at tilgå data. Brugerne skal være oprettede i Danmarks Datavindue og have en aktiv brugeraftale med den autoriserede institution, der har dataansvaret for projektet., Dataindhold, Her kan du vælge registre og variable til projektindstillingen og beskrive eksterne data under ’Øvrige datakilder’. Det er også her, du beskriver projektets population. , Læs mere under Populationsbeskrivelse, . Herunder finder du hjælpespørgsmål og anbefalinger til at udfylde øvrige datakilder., Øvrige datakilder, Beskriv ekstern data som tilknyttes projektindstillingen., Hjælpespørgsmål:, Hvad er det for data som den eksterne datakilde indsamler, Hvordan understøtter det eksterne data projektets formål, Anbefalinger:, Inddel ekstern data efter datakilde. For eksempel kan én øvrig datakilde være data fra Styrelsen for læring og IT (STIL)., Forklar kort og overordnet hvad data skal bruges til, så der er mulighed for at udvide projektet undervejs med mere data fra samme datakilde, Vær opmærksom på at de øvrige datakilder skal være omfattet projektbeskrivelsen., Analyseplatforme , Hvis din autoriserede institution har en hosted server, kan du vælge, at projektet oprettes her. Alternativt er det altid muligt at få oprettet projektet på Forskerserveren. , Læs mere under Analyseplatform, Opsummering, Her kan du se din samlede projektindstilling og tjekke, at alt er tastet korrekt. Hvis du vil ændre noget, kan du gå tilbage og rette det, inden du sender din bestilling afsted. Er du administrator for den institution, som projektet ligger under, kan du sende indstillingen direkte til Danmarks Statistik ved at klikke ’Indsend’. Hvis ikke, skal du sende indstillingen til en af administratorerne på din institution ved at klikke ’Send til administrator’. , Hvis du får din projektindstilling tilbage til revision, betyder det, at den projektansvarlige i Forskningsservice har set den igennem og tilføjet kommentarer, som du skal tage stilling til. Du kan gensende projektindstillingen efter tilretning., , Særligt ved oprettelse af underprojekt på projektdatabaser og myndighedsordninger, Når du opretter en projektindstilling til et underprojekt, skal du huske at vælge projektdatabaseordning/myndighedsordning. Vælger du ved en fejl forskerordningen, oprettes projektindstillingen ikke som et underprojekt. Det er desværre ikke muligt at ændre ordningen, og du skal derfor oprette en ny projektindstilling., Projektindstillingen udfyldes som et projekt under forskerordningen, men under ’dataindhold’ skal du være opmærksom på følgende:, At data, der skal overføres fra projektdatabasen/myndighedsordningen, skal angives under ’Data fra Projektdatabasen’ eller ’Data fra Myndighedsordning’., At data, der skal tilvælges fra Forskningsservice, skal angives under ’Data fra Danmarks Datavindue’.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/anmodning-om-data/oprettelse-af-projektindstilling

PENSION

Navn, PENSION , Beskrivende navn, Pensionsbidrag i kr. pr præsteret time - erstattet af pension_prae , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: 31-12-2010, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Arbejdsgivers og lønmodtagers pensionsbidrag pr. præsteret time - erstattet af pension_prae., Pensionsbidrag pr præsteret time hedder PENSION_PRAE fra 2009. Variablen PENSION findes i det gamle LON register indtil 2010. , Detaljeret beskrivelse, Pensionsbidrag indbetalt i referenceperioden. Både lønmodtagers og arbejdsgivers indbetalinger indgår, dog kun den del af pensionen som administreres af arbejdsgiveren., Pensionsbidrag pr præsteret time hedder PENSION_PRAE fra 2009. Variablen PENSION findes i det gamle LON register indtil 2010., Indeholdt i beløbet er arbejdsgiverens og lønmodtagerens bidrag til ATP, arbejdsmarkedspension og andre pensionsordninger, der administreres af arbejdsgiver. Pensionsbidrag, der stammer fra fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale, er ikke indregnet., Generelt er kvaliteten af det indberettede pensionsbidrag god. I de få tilfælde, hvor pensionsbidraget mangler for et givet ansættelsesforhold, beregnes kun et beløb, som er lig ATP-satsen for en tilsvarende lønmodtager med et timetal, som for det indberettede ansættelsesforhold. , Hvis lønmodtageren vælger at bidrage mere til sin pensionsordning, ud over det, som er aftalt som led i ansættelsesforholdet, og dette administreres af arbejdsgiveren, vil beløbet optræde som pension i lønstatistikken., I 1998 besluttede Regeringen at indføre Den Midlertidige Pensionsopsparing (DMP), hvorefter der skulle indbetales 1 procent af den samlede bruttoindkomst til en særlig konto i ATP. For lønstatistikken betød det konkret, at beløbet indgik i både bruttoindkomst og i de indberettede pensionsbeløb. For at undgå dobbelttælling af DMP, blev den indberettede pensionsdel reduceret tilsvarende ved beregningen af den samlede fortjeneste i lønstatistikken, således at beløbet kun indgik i bruttoindkomsten., Ordningen blev allerede i 1999 erstattet med den Særlige Pensionsopsparing (SP). Den særlige pensionsopsparing fungerede frem til 2001 ikke som en decideret pensionsopsparing for den enkelte ansatte, hvorfor den i lønstatistiksammenhæng ikke indgik i pensionen, men i bruttoindkomsten. Fra 2001 fungerede SP'en igen som en individuel pensionsopsparing og indgår fra 2001 i lønstatistikken som pensionsbidrag. SP'en blev suspenderet fra og med 2004., Fra 2008 indførtes SP igen., Specielt for tjenestemænd, Når tjenestemænd går på pension, modtager de pension på baggrund af dels lønniveau ved arbejdsophøret og dels ancienniteten i tjenestemandsforholdet. For tjenestemænd indbetales således ikke et pensionsbidrag på samme måde som for almindelige overenskomstansatte lønmodtagere. I 2007 blev der indberettet lønoplysninger for ca. 90.000 tjenestemænd i den regionale, kommunale og statslige sektor., For at kunne foretage en sammenligning af lønniveauet mellem tjenestemænd og overenskomstansatte, indregnes i lønstatistikken et pensionsbidrag for tjenestemændene. Danmarks Statistik har valgt at indregne et bidrag svarende til 15 procent af den pensionsgivende løn, som en tilnærmelse til den reelle værdi af pensionsbidraget. Eventuelle supplerende pensionsindbetalinger indberettes særskilt og indgår ikke i beregningen af tjenestemandspensionen. Der indregnes 15 pct. for alle tjenestemænd, uanset hvilken sektor de er beskæftiget i, af hensyn til tværgående sammenligninger., Tjenestemænd i den private sektor, For ansatte i den private sektor med tjenestemandsrettigheder, som ansatte i fx DSB, Post Danmark og TDC, indberettes beregnede pensionsværdier til lønstatistikken., Bilag, Tabel Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Tabel Privat sektor 1997-2010, Tabel Statslig sektor 1997-2010, Graf Statslig sektor 1997-2010, Graf Privat sektor 1997-2010, Graf kommunal/Regional sektor 1997-2010, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, PENSION har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/pension

LBNR

Navn, LBNR , Beskrivende navn, Arbejdsstedets løbenummer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Entydigt løbenummer pr. arbejdssted, som er konstant over tid for bevarede (ikke endeligt nedlagte) arbejdssteder., Detaljeret beskrivelse, Arbejdsstedets løbenummer er et ticifret nummer, hvor de fire første cifre er lig med oprettelsesåret, og de seks øvrige er tilfældige numre. Oprettelsesåret er året for den novemberopgørelse, hvor arbejdsstedet findes første gang. Oprettelsesår=1980 betyder "oprettet i 1980 eller tidligere"., 1.-4. cf.=oprettelsesår (=det aktuelle år for arbejdssteder, der får et nyt løbenr.) , 5.-10. cf.=fortløbende 6-cifret tal (000001, 000002,...), I IDA fastlægges identiteten af et arbejdssted over tid, og løbenummeret bestemmes således hvert år i IDA for hvert arbejdssted. Variablen REGELTI (regel vedrørende bevaret arbejdssted året før)/REGELFR (regel vedrørende bevaret arbejdssted året efter) (se emnegruppen Arbejdssteder) angiver den regel, der afgør, at et arbejdssted er det "samme" arbejdssted i det aktuelle år og året før/året efter, dvs. afgør om et arbejdssted er bevaret. Der kan enten være tale om en bevarelse eller en oprettelse af et løbenummer for det pågældende arbejdssted. Endelig kan løbenummeret nedlægges i de tilfælde, hvor arbejdsstedet endeligt nedlægges. Variablene IDFREM (identitet for arbejdssted fremad i tid) og IDTILB (identitet for arbejdssted tilbage i tid) angiver identiteten over tid., En nærmere redegørelse for denne begrebsdannelse og for den operationelle løsning findes i rapporten: "Virksomheders identitet over tid, Arbejdsnotat nr. 29. Se endvidere IDTILB/IDFREM (under emnegruppen arbejdssteder) og hovedrapporten kap. 4: Klassifikation af arbejdssteders identitet over tid., For personer med uoplyst arbejdssted er værdien lig 0. , "Uoplyst arbejdssted" vil for ansatte sige et fiktivt arbejdssted. Fiktive arbejdssteder "opstår", når de ansatte ikke arbejder på nogen af arbejdsgiverens registrerede arbejdssteder, men tager ud fra deres bopæl, eller arbejdet udføres nær deres bopæl eller på flere forskellige arbejdssteder. Dette gælder især inden for rengøringsarbejdssted, forsikringsarbejdssted og social- og sundhedsvæsen (hjemmesygeplejersker). Personer med fiktivt arbejdssted kan i sagens natur ikke kobles til arbejdsstedsdatasættet, da der ikke findes et arbejdssted. For arbejdsgivere med mere end et arbejdssted er der ikke angivet et arbejdssted, og det er dermed uoplyst., Anvendelsen af fiktive arbejdssteder indførtes i 1991, og antallet af disse steg eksplosivt pga. den ændrede definition/opgørelsesmåde. , Løbenummeret forekommer både i datasættet vedrørende ansættelser (IDAN) (IDA ansættelser)og datasættet vedrørende arbjedssteder (IDAS) (IDA arbejdssteder). De fiktive arbejdssteder forekommer ikke i datasættet vedrørende arbejdssteder (IDAS), men derimod i datasættet vedrørende ansættelser (IDAN). Dette skyldes, at tilgangen til sidstnævnte datasæt er personer med ansættelser, hvorimod tilgangen til datasættet for arbejdssteder er gyldige arbejdssteder., Kommunalreformen pr. 1. januar 2007 har stor indflydelse på løbenumrene og deres identitet i IDA2007. Dette skyldes, at kommunalreformen medførte, at de eksisterende 271 kommuner blev slået sammen til 98 nye storkommuner. Som konsekvens har mange adressekoder skiftet kommune og/eller vejnummer. , I IDA betyder ovenstående, at arbejdsstederne i de berørte kommuner har fået ny ejer - i form af nyt arbejdsgivernummer - og ny adresse i form af ny adressekode. I forhold til det eksisterende regelsæt vedrørende samme arbejdssted i IDA betyder det, at ingen af de tre regler (se ovenfor) er overholdt, og derfor nedlægges de pågældende arbejdssteder. Arbejdsstederne genopstår efterfølgende, for de flestes vedkommende, men med et nyt løbenummer, dvs. de oprettes som et nyt arbejdssted. , Hvor mange arbejdssteder der præcist berøres af dette kan ses i dokumentationen af variablene IDFREM og IDTILB, der henholdsvis angiver identiteten for arbejdssteder frem i tid (nedlagte) og tilbage i tid (oprettede)., Antallet af nedlagte arbejdssteder i IDA2006 og oprettede i 2007 er således højere end de øvrige år i tidsserien, hvilket bevirker, at antallet af ansættelser til/fra anden beskæftigelse fra nedlagte/oprettede arbejdssteder (se ANSXFREM (Ansættelsesændring i forhold til året før)og ANSXTILB (Ansættelsesændring frem til året efter)) ligeledes er højt i forhold til tidligere år (kode A4 og T4). Omkring halvdelen af disse ansættelsesændringer forekommer i kommunalt regi og er derfor forårsaget af kommunalreformen. Der kan dog imellem disse nedlæggelser/oprettelser forekomme reelle nedlæggelser og oprettelser af arbejdssteder, som ikke er forårsaget af kommunalreformen - disse kan blot ikke udskilles fra de øvrige., Bilag, Oversigt over variabler og datasæt i IDA (udfaset), IDA hovedrapport, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, LBNR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/lbnr

AAR_IALT_BELOEB

Navn, AAR_IALT_BELOEB , Beskrivende navn, Årligt pensionsbeløb i alt, kroner , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2010, Gyldig til: 01-01-2021, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Årlig pension i alt, kroner, Årlig pension i alt består af folke- og førtidspension plus ældrecheck og varmehjælp., Populationen er alle personer, der har modtaget pension det foregående år., Variablen AAR_IALT_BELOB ligger i registeret sammen med variablene for januar beløbene for det efterfølgende år. Dvs., at i registeret for år 2014 ligger både variablen JAN_IALT_BELOB, som indeholder samlet pension i januar måned 2014, og variablen AAR_IALT_BELOB, som indeholder samlet pensionsbeløb for kalenderåret 2013., Før 2013 er der alene pensionsbeløb for de måneder, personen har opholdt sig i den kommune, der er bopælskommune pr. 31. december i tilfælde af, at personen har skiftet bopælskommune i løbet af året. Fra og med år 2013 indgår alle månederne uafhængig af bopælskommune og evt. skift. , Detaljeret beskrivelse, Beløbet beregnes på samme måde som JAN_IALT_BELOEB plus ældrecheck og varmehjælp:, AAR_IALT_BELOEB = GRUNDBELOEB + PENS_TILLAEG + INVALI_YDELSE + INVALI_BELOEB + ERHVERV_UDYGTIG + FOERTID_BELOEB + EXTRA_TILLAEG + VENTEGL_BELOEB + VENTENY_BELOEB + BIST_PLEJ_BELOEB + SAERL_PEN + INVALI_TILLAEG + AEGTESKAB_TILLAEG + ALDT + SUPPEN_CHECK + VARMETILLAEG, Nedenfor er kort beskrevet de ydelser, AAR_IALT_BELOEB består af. Ydelserne er listet efter, hvor mange personer der modtager ydelserne med ydelsen, som flest personer modtager listet først osv. Variabelnavnet for hver ydelse er skrevet først - se uddybende beskrivelse af de enkelte ydelser i beskrivelsen af den tilhørende variabel., Folke- og førtidspensionen består af:, - GRUNDBELOEB: Grundbeløb til alle pensionister. For førtidspensionister på 2003-ordning er den dog den samlede pension, der ligger i grundbeløb. Beløb afhænger af erhvervsindkomst for folkepensionister; for førtidspensionister på gammel ordning afhænger beløb af egen indkomst ud over førtidspensionen (for førtidspensionister på ny ordning afhænger beløbet tillige af egen og samlevers samlede indkomst ud over pension., - PENS_TILLAEG: Pensionstillæg til alle folkepensionister og førtidspensionister på gammel ordning; beløb afhænger af egen og samlevers indkomst., - INVALI_BELOEB: Invaliditetsbeløb til alle førtidspensionister på mellemste og højeste ordning samt til disse førtidspensionister de to første år som folkepensionist (som 65- og 66-årig)., - ERHVERV_UDYGTIG: Erhvervsudygtighedsbeløb til førtidspensionister på mellemste og højeste ordning samt til disse førtidspensionister de to første år som folkepensionist (som 65- og 66-årig)., - FOERTID_BELOEB: Førtidsbeløb til alle førtidspensionister med forhøjet almindelig førtidspension samt til disse førtidspensionister de to første år som folkepensionist (som 65- og 66-årig)., - EXTRA_TILLAEG: Ekstra tillægsydelse til alle førtidspensionister på almindelig førtidspension og almindelig forhøjet førtidspension., - VENTEGL_BELOEB og VENTENY_BELOEB: Ventetillæg/venteydelse er et tillæg til folkepensionen til personer, som tidligere har opsat (udskudt) folkepensionen., - BIST_PLEJ_BELOEB: Bistands-/ plejetillæg til personer på gammel førtidspension (søgt før 1. januar 2003). Især højeste førtidspension. Ydelsen fortsætter også, når personen bliver folkepensionist, hvis betingelserne fortsat er opfyldt., - SAERL_PEN: Særligt pensionstillæg til alle reelt enlige pensionister (1994-1998)., - INVALI_YDELSE: Invaliditetsydelse til førtidspensionister, hvis erhvervsindkomst er så stor, at der ikke udbetales førtidspensionen., - AEGTESKAB_TILLAEG: Ægteskabstillæg modtages af nogle få personer (gammel ordning)., - INVALI_TILLAEG: Invaliditetstillæg modtages af nogle få personer (gammel ordning ophørt 2013)., - ALDT: Alderstillæg modtages af nogle få personer (gammel ordning ophørt 2000)., - SUPPEN_CHECK: Ældrecheck udbetales én gang årligt til folkepensionister. Beløbet afhænger af egen og samlevers indkomst og likvide formue., - VARMETILLAEG: Varmetillæg er et skattefrit tilskud til varmeudgifter, som kan søges af førtidspensionister fra før 2003 og folkepensionister., For yderligere oplysninger, se diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser" (udgivet af forlaget "Forsikring") og, https://www.retsinformation.dk/ (søg på "pensionsloven")., Variablen eksisterer fra 2009. Ønskes en længere tidsserie, kan variablen QPENSNY fra INDH-registeret anvendes. (register indeholdende højkvalitetsvariable for personindkomster)., Forskellen mellem QPENSNY og AAR_IALT_BELOEB er, at:, - QPENSNY indeholder pension for alle månederne og alle personer. , - QPENSNY er inkl. delpension., - QPENSNY er ekskl. varmehjælp før 2002., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Personer berettiget til at modtage folke- eller førtidspension, Populationen omfatter alle personer med bopæl i Danmark eller udlandet, der i januar måned er berettiget til at modtage folkepension, førtidspension eller invaliditetsydelse. Personer der har valgt at udskyde folkepensionen indgår ikke i registeret i de perioder hvor folkepensionen er udskudt., Værdisæt, AAR_IALT_BELOEB har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sociale-pensioner/aar-ialt-beloeb

LGRGNSAR

Navn, LGRGNSAR , Beskrivende navn, Årsledighedsgrad blandt ledige arbejdere i gennemsnit , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Gennemsnitlig årsledighedsgrad blandt årsledige hovedbeskæftigede lønmodtagere, som har været ansat på arbejdsstedet året før (ekskl. ledighed med AF-ferie). , Detaljeret beskrivelse, Variablen er kun defineret for hovedbeskæftigede lønmodtagere med en PSTILL=35 og 36, henholdsvis lønmodtagere på grundniveau og andre lønmodtagere. Disse to grupper af lønmodtagere var tidligere benævnt faglært arbejder og ikke faglært arbejder, og variablen er derfor kun defineret for disse to grupper. Se PSTILL under emnegruppen beskæftiglse for yderligere forklaring af dette., For at de hovedbeskæftigede lønmodtagere skal indgå i beregningen, skal de have været ansat på arbejdsstedet året før og været ledige i det aktuelle år. , AF-ferie indgår ikke i beregningen af den gennemsnitlige årsledighedsgrad, dvs. ferie som er forårsaget af ledighedsårsag 4 og 5 (lig henholdsvis ansatte og ledige med ferie. Se LARSAGXX (Ledighedsårsag (CRAM)) under emneområde "Ledighed og beskæftigelsesforanstaltninger" for en uddybning af dette)., Årsledighedsgraden beregnes for det enkelte arbejdssted efter følgende formel:, if still in (35,36) and ansxtilb = 'U' then do;, ant3536+1;, if arbled gt 0 then do;, antarble+1;, sumarble+arbled;, end;, if antarble>0 then lgrgnsar=round(sumarble/antarble); else lgrgnsar=0;, Beregningen foretages kun, hvis antallet af lønmodtagere med en positiv ledighedsgrad er større end nul for det enkelte arbejdssted., Ansxtilb: Ansættelsesændring i forhold til året før. Dokumentationen for Ansxtilb kan ses under emnegruppen beskæftigelse. "U" angiver at der er tale om en uændret ansættelse på arbejdsstedet. Det betyder, at beregningen foretages for de samme personer med en ansættelse på det samme arbejdssted året før., ant3536: = udgør lønmodtagere med PSTILL= 35 og 36, som har været ansat på arbejdsstedet året før. , Arbled: Ledighedsgrad i arbejdsår. Dokumentationen for denne kan ses under emnegruppen "ledighed og beskæftigelsesforanstaltninger". Denne skal være større end nul, for at lønmodtagere medgår i beregningen af LGRGNAR. Ferieledighed indgår ikke i beregningen., Antarble: antallet af lønmodtagere med PSTILL=35 og 36, som har været ansat på arbejdsstedet året før, og som har en positiv årsledighedsgrad i det aktuelle arbejdsår (Arbled>0)., Sumarble: summen af årsledighedsgrader pr. arbejdssted (optælles for arbejdere/lønmodtagere pr. arbejdssted med PSTILL=35 og 36 og ansættelse året før ), Round-funktionen betyder, at der enten rundes op eller ned, således at det endelige beregnede tal fremstår uden decimaler. Er det beregnede tal eksempelvis 17,33 afrundes til 173 mens der oprundes til 174 hvis det beregnede tal er lig 17,37. , Den gennemsnitlige årsledighedsgrad blandt årsledige hovedbeskæftigede lønmodtagere beregnes således som summen af årsledighedsgrader på det enkelte arbejdssted for lønmodtagere ansat året før divideret med antal personer, der har haft en positiv ledighedsgrad på det samme arbejdssted i det aktuelle år, og som har været ansat året før., Variablen er irrelevant for 1980, idet der ingen ansatte forekommer året før 1980., Er variablen blank, angiver det, at der ingen hovedbeskæftigede forekommer overhovedet eller i den relevante gruppe., Eksempel på tabel og graf, I 2006 er 50 pct.-percentilen lig 170. Det betyder, at 50 procent af arbejdsstederne en gennemsnitlig årsledighedsgrad på 170, blandt årsledige, hovedbeskæftigede lønmodtagere, som har været ansat på arbejdsstedet i året før., Faldet i gennemsnitlige årsledighedsgrader blandt ledige arbejdere i 2008 skyldes, at ledighedsoplysninger fra dette år baseres på statistikken Personer uden Ordinær Beskæftigelse, som erstatter Det centrale register for arbejdsmarkedsdata (CRAM). , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, LGRGNSAR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/lgrgnsar

KONTHJ

Navn, KONTHJ , Beskrivende navn, Skattepligtig kontanthjælp (underhold/forsørgelse) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Skattepligtig kontanthjælp omfatter ren kontanthjælp:, 1994-1998 Kontanthjælp efter bistandslovens §37 (kontanthjælp til underhold mv.), 1999 Kontanthjælp efter aktivlovens §25 (hjælp til forsørgelse) og uddannelseshjælp (kontanthjælp til unge uddannelsesparate under 30 år)., Ændringen i loven fører ikke til ændring i indholdet i variablen., I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.18 og benævnes 'Kontanthjælp.', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Variablen KONTHJ er dannet fra og med 1994., Kontant- og uddannelseshjælp til aktiverede ligger i variablen KHFLYGT / OVRIG_KONTANTHJALP_13., Kommunerne indberetter i januar det forudgående års udbetalte beløb til Skats oplysningsseddelregister (COR), fra 2008 Skats E_indkomstregister hvortil der indberettes mindst en gang pr. måned. I forbindelse med indberetningen skal indberettes kode for type af kontanthjælp. Ud over KONTHJ skal der indberettes kode for revalidering, aktivering samt øvrig kontanthjælp (fra 1999 ydelse efter lov om orlov, service og aktivlov)., Disse koder bruges ikke af SKAT, hvorfor kvaliteten vil være svingende. En anden usikkerhedskilde til disse koder er, at bistandsloven/lov om aktiv socialpolitik ændres over tid og har en langt højere opdeling på ydelseskategorier end de fire, der er bruges til indberetningen til COR. Dvs., at den enkelte indberetter i kommunen fx skal afgøre, om forrevalidering er kontanthjælps- eller revalide-ringsydelse i indberetningen. Ønskes mere detaljerede og præcise data vedr. kontanthjælpsydelser bør kontanthjælpsregisteret eller den sammenhængende socialstatistik anvendes, jf. beskrivelsen af statistikområdet hjælp efter lov om aktiv socialpolitik mv., Fra 2008 får aktivering og kontanthjælp til forsørgelse samme kode i indberetningen til SKAT. Beløbene fra SKAT for de fire kontanthjælpsydelser: kontanthjælp til forsørgelse, aktivering, revalidering og øvrig kontanthjælp summes sammen, og fordeles derefter som den skattepligtige del af disse er fordelt i ovennævnte kontanthjælpsregister., Fra 2016 fordeles kontanthjælpsydelserne efter varigheder i registeret for offentligt forsørgede. Det giver et databrud, da kontanthjælpen har placeret personer på ledighedsydelse, revalidering, ledighedsydelse og kommunalt ressourceforløb på disse ydelser selv om de samtidig med, at de modtager ydelsen er aktiverede. I offentligt forsørgede placeres disse personer på aktivering, når de er under aktivering. Dvs., at kontanthjælp fordelt efter offentligt forsørgede giver færre personer og især mindre beløb på integrationsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse og kommunalt ressourceforløb. , For 2015 giver skiftet fra udbetalt kontanthjælp til varigheder i offentligt forsørgede som fordelingsnøgle af kontanthjælpen en stigning i antal personer på "passiv" kontanthjælp på 2 pct. og en stigning i udbetalt ydelse på 14 pct. , KONTHJ indeholder ikke revalideringsydelse, aktiveringsydelse og anden ydelse (disse tre ligger i variablen ANDBISTANDYD (andre ydelser fra kommuner og A-kasser samt i variablen QBISTYD2 (kontanthjælps-, aktiverings- og revaliderings-ydelser fra 1994 et heraf beløb af ANDBISTANDYD). , Fra år 1999 får flygtninge og indvandrere introduktionsydelse i stedet for kontanthjælp, (se også. variablen BEL_K699 i den sammenhængende socialstatistik). Beløbet ligger i variablen ANDBISTANDYD (ved fejl i indberetninger fra kommuner til skat kan beløbet ligge i KONTHJ). , Variablen KONTHJ er fra 2017 Inkl. enkelte andre ydelser fra kommunen( bla. supplerende kontanthjælp til førtidspensionister , Før 2017 ligger disse ydelser i stedet i variablen LEDIGHEDSYDELSE., Kontanthjælpen er forhøjet for personer der har forsørgerpligt over for børn, og er reduceret for personer under 25 år, jf. LBK nr 946 af 01/10/2009, bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik., Se også den sammenhængende socialstatistiks variable (BEL_K194) årligt udbetalt hjælp til underhold til forsørgere og (BEL_K294) årligt udbetalt hjælp til underhold til ikke-forsørgere., Før 1994 ligger kontanthjælp til forsørgelse i variablen KONT_GL (kontanthjælpsydelser 1980-1993)., Se også variablen QBISTYD2 (kontanthjælps-, aktiverings- og revaliderings-ydelser fra 1994). , Kontanthjælpen bliver hævet i 1994, samtidig med at størstedelen heraf bliver skattepligtig., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, KONTHJ har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/konthj

PEROEVRIGFORMUE

Navn, PEROEVRIGFORMUE , Beskrivende navn, Aktieindkomst, overskud/underskud af skibsanparter, lejeindtægt sommerhus mv. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Øvrig formueindkomst omfatter aktieindkomster, skattepligtig indtægt fra udlejning af sommerhus, indtægt ved udlejning af helårsbolig en del af året, reservefondsudlodninger fra kreditforeninger, overskud/underskud på skibsanparter, visse fortjenester ved salg af fast ejendom, visse fortjenester ved salg af aktier, visse kursgevinster på værdipapirer og udbytter af investeringsforeningsbeviser., Eksisterer fra 1980 til 2013., Afløses af PEROEVRIGFORMUE_13, PEROEVRIGFORMUE = PEROEVRIGFORMUE_13+AKAPSKL , I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.5 og benævnes 'Øvrig formueindkomst', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, PEROEVRIGFORMUE indgår i variablen FORMUEINDK_NY (samlede formueindkomster inkl. beregnet lejeværdi af egen bolig)., Nogle af de øvrige formueindkomster indgår ikke fuldt ud, da kun den skattepligtige del heraf regnes med. En del af de øvrige formueindkomster kommer til i løbet af perioden efter 1980. , Nogle af disse har været skattefri (dvs. at Danmarks Statistisk ikke har oplysninger om indkomstarten), indtil de indgår her. Andre har tidligere indgået i andre indkomstvariable i højkvalitetsdatasættet. I de tilfælde hvor der har kunnet skaffes information herom, er det nedenfor beskrevet, hvilken variabel indkomstarten ligger i for tidligere år., I 1980 omfatter variablen aktieudbytte af danske aktier, andelsbeviser o.l. Gevinst ved salg af pantebreve. Fortjeneste eller tab ved salg af disse, hvis de er ejet mindre end to år eller hvis de er købt i forbindelse med erhverv (køb/salg af værdipapirer). Hvis aktierne og værdipapirerne er ejet mindst to år betales i stedet særlig indkomstskat, og indkomsten ligger i stedet i variablen særlig indkomst (QSAR). , Fra 1. juli 1981 inkluderes salg af aktier, andelsbeviser o.l.(hvis de er ejet mindst tre år er gevinsten skattefrit for ikke erhvervs/spekulationsmæssigt salg og dermed ikke i PEROEVRIGFORMUE), mens det kommer til almindelig beskatning, hvis værdipapiret er ejet mindre end tre år, og dermed indgår i PEROEVRIGFORMUE. For salg før 1. juli 1981 lå denne indkomst i variablen QSAR (særlig indkomst)., Før 1983 er formueindkomst for sambeskattede personer registreret hos manden., Fra 1983 inkluderes fortjeneste og tab ved salg af aktier og konvertible aktier ejet mindre end tre år. , Fra 1986 inkluderes nettoindkomst, hvor skibsvirksomhed er bierhverv (skibsanparter) udenlansk positiv kapitalindkomst, som før 1986 ligger i RESUINK_GL., Fra 1987 inkluderes kursgevinster og -tab ved salg af obligationer og andre værdipapirer der ikke opfylder mindstekrav til pålydende rente samt nettorenter i udenlandsk virksomhed (lå tidligere i variablen RESUINK_GL anden ikke klassificeret indkomst). Fra 1987 endvidere inkl. skattefri udenlandsk kapitalindkomst indberettet til SKAT. , Fra 1987 inkluderes skattepligtige kursgevinster i virksomhed ikke; de ligger i stedet fra dette år i variablen RENTEINDK (renteindtægter i virksomhed)., Fra 1991 beskattes visse aktieindkomster særskilt. Det påvirker indberetningen af aktieindkomster, jf. vedlagte dokument "aktieindkomstindberetning.doc"., I 1992 inkluderes renter af pantebreve, der ikke er i depot (ligger før og efter 1992 i variablen RENTEINDK (renteindtægter fra Danmark))., Fra 1993 inkluderes lejeindtægt ved udlejning af sommerhus samt helårsbolig en del af året. Før 1993 indgår denne indkomst sammen med SKATs beregnede lejeværdi af egen bolig i variablen OVSKEJD. Denne variabel indgår i det gamle indkomstbegreb bruttoindkomst (BRUTTO), men ikke i det nye indkomstbegreber i højkvalitetsdatasættet for personindkomst., Fra 1996 inkl. fortjeneste ved salg af ejendom, dog er fortjeneste ved salg af ejerlejligheder undtaget, hvis familien har boet i boligen en del af ejerperioden. Det samme gælder for en- og tofamiliehuse og sommerhuse når det samlede grundareal er under 1400 kvadratmeter- der er undtagelsesmuligheder for kravet om 1400 kvadratmeter, jf. publikationen "SKATTEN 1997".Før 1995 ligger denne indkomst i variablen QSAR (særlig indkomst). , Fra 2000 udgår udbytter fra rene obligationsbaserede investeringsforeningsbeviser, flyttes til variablen renteindtægter fra Danmark (RENTEINDK)., Fra 2001 foregår indberetningen af aktieudbytter til SKAT fra depoter (registre i pengeinstitutter mv.) mod tidligere af skatteyderen. Det giver en kraftig stigning i antallet af små formueindkomster fra 2000 til 2001., Fra 2006 ændres beskatningsregler og dermed indberetning til skat af aktieindkomster ved salg af aktier, jf. publikationen "Skatten", 2007. Se også vedlagte bilag, "aktieindkomstindberetning.doc", og variablen AKTIEINDK (aktieindkomster)., Aktieindkomsterne (AKTIEINDK) er den største enkeltindkomst i PEROEVRIGFORMUE. Der er store databrud i denne variabel som følge af ændringer i aktieindkomsternes placering i skatteberegningen og ændringer i indberetningsmåden og reglerne for indberetning, jf. vedlagte bilag, "aktieindkomstindberetning.doc" samt variablen AKTIEINDK. , Bilag, aktieindkomstindberetning, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, PEROEVRIGFORMUE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/peroevrigformue

FAMDISPONIBEL_13

Navn, FAMDISPONIBEL_13 , Beskrivende navn, Disponibel indkomst , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlet beløb for alle personer, der tilhører familien pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år. , FAMDISPONIBEL_13 er baseret på DISPON_13 fra Personindkomster., FAMDISPONIBEL_13 = FAMINDKOMSTIALT_13 + FAMLEJEV_EGEN_BOLIG - FAMRENTEUDGIFTER_13 - FAMSKATMVIALT_13 - FAMUNDERHBIDRAG, FAMDISPONIBEL_13 er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. De primære forskelle til FAMDISPONIBEL er at kirkeskatten ikke længere indgår, grøn check er tillagt og niveauet for lejeværdien er justeret. Læs mere på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13, Disponibel indkomst er inkl. skattefri indkomster og beregnet lejeværdi fratrukket renteudgifter, skat mv. og betalt underholdbidrag , For at foretage en rimelig sammenligning af den disponible indkomst for boligejere og lejere tillægges en beregnet lejeværdi til familiens indkomst i alt. Når man til ejerne tillægger en lejeværdi, er det rimeligt at reducere deres indkomst med de ekstra renteudgifter, de betaler på lån i deres hus. I indkomstregisteret kan man ikke skelne mellem boliglån og andre lån, og derfor reduceres familieindkomsten for både ejere og lejere med familiens renteudgifter., For skattefri tillæg til pensionister, se variablen TILBTOT og VARMEHJALP i Personindkomster., Ikke alle indkomsttyper er inkluderet i den disponible indkomst. Bl.a. indgår følgende ikke:, - Almindeligt og udvidet helbredstillæg (tilskud til medicin, tandlæge og fysioterapi m.m.), - Lotterigevinster mv., - Arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag, frivillige og overenskomst aftalte (både lønmodtagers og arbejdsgivers andel)., - Hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide., Beløbene er i kr. og øre. Beløbene kan være negative., Detaljeret beskrivelse, Disponibel indkomst er en sumvariabel for alle personer, der tilhører E-familien pr. 31. december i indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år)., Fra 2016 baseres indkomsten på udtræk fra Skats registre primo august i året efter indkomståret mod tidligere primo november. Fremrykningen har især betydning for overskud af selvstændig virksomhed. I 2015 er der blandt fuldt skattepligtige personer på mindst 15 år i augustudtrækket uændret antal med disponibel indkomst forskellig fra nul sammenlignet med novemberudtrækket. Det genenmsnitlige disponible indkomst er 0,2 pct. større i augustudtrækket end i novemberudtrækket., I 2013-2016 var data om skattefri kontanthjælp mangelfulde., FAMDISPONIBEL_13 er baseret på DISPON_13 fra Personindkomster og beregnes således:, FAMDISPONIBEL_13 = FAMINDKOMSTIALT_13 + FAMLEJEV_EGEN_BOLIG - FAMRENTEUDGIFTER_13 - FAMSKATMVIALT_13 - FAMUNDERHBIDRAG, hvor:, - FAMINDKOMSTIALT_13 er familiens indkomst i alt inkl. skattefrie indkomster, - FAMLEJEV_EGEN_BOLIG er beregnet lejeværdi af ejerbolig og sommerhus efter 2013-definitionerne, - FAMRENTEUDGIFTER_13 er familiens samlede private renteudgifter ( ekskl. renteudgifter fra udlandet og ekskl. renteudgifter i selvstændig virksomhed), - FAMSKATMVIALT_13 er samlede skatter ekskl. kirkeskat, inkl. arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag (1998-2003), - FAMUNDERHBIDRAG er betalt skattemæssigt fradragsberettiget underholdsbidrag (fradrag i skattepligtig indkomst), - ., De væsentligste ændringer i den disponible indkomst er disse (for flere detaljer se under de enkelte undervariable):, Fra 1994 indføres arbejdsmarkedsbidrag af løn og overskud af selvstændig virksomhed før fradrag., Fra 1994 ændres beregningen af lejeværdi af egen bolig fra at være baseret på ejendomsværdi i SKATs slutligningsregister til at være dannet på basis af oplysninger fra ejendomsregisteret, jf. variablen FAMLEJEVAERDI., 2002 inkluderes skattefri kontanthjælp og varmehjælp. Den skattefri del af børnebidraget lægges til børnenes indkomst. Børnebidraget er beregnet ud fra det fradrag for børnebidrag, den betalende forælder har i skattepligtig indkomst . , Fra 2007 ændres måden at beregne lejeværdien af ejerboliger, jf. variablen FAMLEJEVAERDI., I 2008 og 2009 er FAMDISPONIBEL ekskl. varmehjælp til pensionister (variablen er leveret efter dannelse af indkomstvariablene og kan leveres særskilt), dvs., at varmehjælpen er inkluderet igen fra 2010. , FAMDISPONIBEL er ekskl. grøn check(2010-2012)., For mere info om den disponible indkomst, se bilag (i Personindkomster) og følgende publikationer:, - "Skattereformer 1980-2010" , - "Skattesystem 2006", - "Aktieindkomster 1991 og frem", - Indkomster 2012, side 69 (www.dst.dk/publ/Indkomster), - Diverse årgange af publikationen "Skatten"., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret., Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. , Værdisæt, FAMDISPONIBEL_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famdisponibel-13

ANDBISTANDYD

Navn, ANDBISTANDYD , Beskrivende navn, Andre ydelser fra kommuner og a-kasser , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Andre ydelser fra kommuner og a-kasser inkl. arbejdsgiverbetalte sygedagpenge: sygedagpenge, kursusgodtgørelse, revalideringsydelse, aktiveringsydelse, orlov til børnepasning for personer der ikke er dagpengeberettiget i a-kasse, pasning af nærstående der ønsker at dø i eget hjem, pasning af børn med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, etableringsydelse og øvrige a-kasseydelser (andet end efterløn, overgangsydelse, arbejdsløshedsdagpenge, uddannelsesgodtgørelse og orlovsydelse)., Denne variabel er en sum af en række forskellige overførselsindkomster og er dannet, så man kan danne variablen QMIDYD (midlertidige overførselsindkomster) ud fra de mere specifikke indkomsttyper samt en lang række mindre overførsler samlet i ANDBISTANDYD. , Variablen QMIDYD midlertidige overførselsindkomster består af:, KONTHJ (kontanthjælp fra 1994), KONT_GL (kontanthjælp fra 1980 til 1993), ARBLHUMV (arbejdsløshedsunderstøttelse og uddannelsesgodtgørelse), QORLOV2 (orlovsydelser fra 1994) og ANDBISTANDYD (andre midlertidige ydelser)., Variablen ANDBISTANDYD er således svær at tolke, og bør ses i sammenhæng med de andre variable der indgår i dannelsen af variablen QMIDYD., I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.21 og benævnes 'Andre bistandsydelser', Eksisterer fra 1980 til 2013., ANDBISTANDYD=, OVRIG_KONTANTHJALP_13+OVRIG_DAGPENGE_AKAS_13+, SYG_BARSEL_13+ADAGPAGN(2002-)+ADAGPAG(1994-2001)+VARMEHJALP(2002-)+KONTSKFRI(2002-), http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, ANDBISTANDYD er en række mindre forskellige beløb udbetalt af a-kasser og kommunernes bistands- og socialkontorer samt fra 1994 arbejdsgiverbetalte sygedagpenge., Ændringer:, Fra 1983 inkl. revalideringsydelse efter bistandslovens §42. Før 1983 ligger denne ydelser i variablen KONT_GL (kontanthjælpsydelser)., 1985-2003 inkl. iværksætterydelse og etableringsydelse. , 1986-1987 inkl. uddannelsesgodtgørelse - uddannelsesgodtgørelse indføres i 1986. Fra 1988 ligger beløbet i variablen ARBLHUMV (arbejdsløshedsunderstøttelse mv.), jf. dog vedlagte bilag, "opgørelse af udbetalinger fra A-kasser.doc"., 1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen (dvs. at beløbet hæves og gøres skattepligtigt)., 1992 og 1993 inkl. orlovsydelser (kan i stedet ligge i variablen RESUINK_GL, andre ikke klassificerede indkomster, jf. ovenfor omtalte bilag). Fra 1994 ligger beløbet i variablen QORLOV2 (orlovsydelser fra a-kasse)., Før 1994 inkl. strejke- og lockoutgodtgørelse; det ligger fra 1994 i variablen RESUINK og RESUINK_GL (andre ikke-klassificerede indkomster)., Fra 1994 er alle ydelser fra a-kasser med manglende indkomsttypekode fra a-kassen i indberetning til SKAT lagt i ANDBISTANDYD. Tidligere lå disse ydelser i variablen RESUINK_GL (se vedlagte dokument, "opgørelse af udbetalinger fra A-kasser.doc")., Fra 1994 inkl. kontanthjælpsydelserne (aktiveringsydelse og hjælp til pasning af sygebørn mv.). Disse kontanthjælpsydelser bruttoficeres (hæves og gøre skattepligtige). Før 1994 ligger ydelser af denne type i variablen KONT_GL (kontanthjælpsydelser)., Fra 1994 inkluderes endvidere arbejdsgiverbetalte sygedagpenge. De ligger før 1994 i variablen RESUINK_GL. Det giver en kraftig stigning i antal personer med ANDBISTANDYD og et fald i gennemsnitsbeløbet., Fra 1999 inkluderes feriedagpenge. De ligger før 1999 i variablen ARBLHUMV) arbejdsløshedsdagpenge og uddannelsesgodtgørelse., Fra 2002 inkluderes varmehjælp til pensionister og skattefri kontanthjælp (udgør henholdsvis ½ mia. kr. og 1-1,5 mia. kr.). I 2008 og 2009 er ANDBISTANDYD ekskl. varmehjælp til pensionister (variablen er leveret efter dannelse af indkomstvariablene, og kan leveres særskilt), varmehjælp er inkluderet igen fra 2010., I 2010 og 2011 er en del af de modtagne dagpenge under virksomheds_praktik og ferie flyttet fra variablen ANDBISTANDYD til variablen ARBLHUMV., De fleste af disse personer har i 2010 og 2011 både beløb i ANDBISTANDYD og ARBLHUMV- det er fordelingen af den enkelte persons dagpenge på de to variable der er skæv. , Fra 2012 anvendes en model, som korrigerer herfor., Inkluderingen af varmehjælp og skattefri kontanthjælp i 2002 giver en stor stigning i antal modtagere af ANDBISTANDYD og et fald i gennemsnitsbeløbet., Før 1994 vil udbetalinger fra a-kasser ligge i variablen RESUINK_GL i de tilfælde, hvor a-kassen ikke har indberettet kode til SKAT, jf. også vedlagte bilag, "opgørelse af udbetalinger fra A-kasser.doc"., Bilag, opgørelse af udbetalinger fra A-kasser, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, ANDBISTANDYD har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/andbistandyd

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation