Søgeresultat

Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse

Hvor mange elever går direkte fra grundskolen til gymnasiet? Hvor mange studenter læser videre umiddelbart efter at have fået huen, og hvor mange holder sabbatår?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/veje-gennem-uddannelsessystemet/fra-grundskole-og-gymnasiale-uddannelser-til-fortsat-uddannelse

Emneside

Lønstatistik for den private, statslige og kommunale sektor

Beskrivelse, Formålet med lønstatistikkens serviceregister er at stille et datasæt indeholdende relevante individoplysninger for lønmodtagere i virksomheder og organisationer og for den statslige, kommunale og regionale sektor til rådighed for forskere og andre eksterne brugere af lønstatistikken. Desuden er formålet, at Danmarks Statistik er i stand til at udarbejde serviceopgaver på tværs af de 4 sektorer for interessenter uden for Danmarks Statistik, der kunne være interesseret i dette., For at kunne lave et sådan register er der skabt konsistens mellem indholdet, variabelnavne, variabelformater og variabeldefinitioner mellem de 4 sektorer., Ændret sektorafgrænsning i 2013: Lønstrukturen 2013 er den første publikation der er i overensstemmelse med den nye europæiske nationalregnskabsmanual ESA2010. På grund af dette er navngivningen af sektorerne ændret så den private sektor er blevet til Virksomheder og organisationer, og statslig-, kommunal- og regional sektor, er blevet til Offentlig forvaltning og service. Ud over den ændrede navngivning er der med sektorafgrænsningen også sket nogle indholdsmæssige forandringer, hvilket resulterede i et databrud i 2013. , EU-regulering:, Lønstatistikkens serviceregister danner grundlag for EU's lønstrukturundersøgelse kaldet SES (Structure of Earnings Survey) og EU's arbejdsomkostningsundersøgelse kaldet LCS (Labour Cost Survey). Begge undersøgelser leveres med 4 års mellemrum, SES'en første gang for året 2006 og LCS'en første gang for året 2004. Det juridiske grundlag for disse to undersøgelser er RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 530/1999 om statistikker over løn- og lønomkostningsstrukturer., Lønstatistikkens serviceregister omfatter:, - lønmodtagere i sektoren Virksomheder og organisationer på nær landbrug og fiskeri, som er ansat i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 10 eller flere fuldtidsbeskæftigede. For sektoren Virksomheder og organisationer er dækningen påvirket af både indberetningsmængde og kvaliteten af indberetningerne, hvor både automatisk og manuel tilbagemelding og fejlopretning bidrager til at statistikken indeholder flere ansættelsesforhold hvert år. , - 'samtlige' lønmodtagere i den offentlige sektor bortset fra vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende, visse timelærere og studentermedhjælpere. , Lønstatistikkens serviceregister omfatter samtidig kun lønmodtagere ansat på "normale vilkår". Følgende grupper er derfor ikke med i statistikken:, · Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende, · Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnet, · Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx , sømænd ansat på skibe under det internationale skibsregister, · Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler, · Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, , som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er derimod med i statistikken., Yderligere afgrænsning i Offentlig forvaltning og service: I datamaterialet for den overvejende del, af sektoren Offentlig forvaltning og service indgår følgende personalegrupper ikke:, · Fleks- og skånejobbere, · Vederlagslønnede, · Værnepligtige, · Ph.d.-studerende, som der ikke indberettes fravær for, · Visse timelærere, · Studentermedhjælpere, · Valgtilforordnede, · Byrådsmedlemmer , · Enkelte andre, Fleksjob i Virksomheder og organisationer: Den overvejende andel af ansatte i fleksjob på normale vilkår indgår i statistikken for virksomheder og organisationer. Dette påvirker ikke timelønnen, da de netop er ansat på normale vilkår. Det er ikke muligt at udskille disse via indberetningerne til statistikken., Statistiske begreber, Statistikenheden er det enkelte ansættelsesforhold defineret som en ansat hos en bestemt arbejdsgiver, inden for en given tid, på et bestemt arbejdssted, med en bestemt aflønningsform og jobstatus samt arbejdsfunktion. Ved skift af arbejdsgiver, arbejdssted, start- og slutdato, aflønningsform, jobstatus eller arbejdsfunktion etableres der dermed nye ansættelsesforhold., Der findes som bekendt forskelligartede ansættelsesformer og vilkår for lønmodtagerne. Nogle ansatte får løn under ferie og på skæve helligdage. Andre opsparer feriepenge og/eller SH-opsparing (søgnehelligdags-opsparing). Nogle ansatte får løn under sygdom, mens andre får udbetalt sygedagpenge. Nogle ansatte har en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning, mens andre ansatte har en ordning, hvor de selv bidrager til pensionsopsparingen helt eller delvis. Nogle ansatte får beregnet deres løn på grundlag af antal arbejdede timer, mens andre ansatte har en fast månedsløn osv., Med henblik på at skabe sammenlignelighed mellem lønninger uanset ansættelsesform og ansættelsesvilkår er der defineret nogle lønstatistiske begreber, der sikrer en sådan sammenlignelighed., Der er to hovedløn-begreber i lønstatistikken: fortjeneste pr. præsteret time og den standardberegnede timefortjeneste. , Fortjeneste pr. præsteret time er fortjenesten i alt sat i forhold til den præsterede arbejdstid. Fortjenesten omfatter alle lønmodtagerens indtægter i forbindelse med ansættelsesforholdet, herunder såvel lønmodtagers som arbejdsgivers andel af eventuelle bidrag til pensionsordninger og indtægter i form af A-skattepligtige personalegoder. Med præsteret arbejdstid menes den tid, lønmodtageren rent faktisk har været på arbejde. Fraværstimer i forbindelse med sygdom, ferie eller andet er trukket fra., Fortjenesten pr. præsteret time udtrykker således den lønomkostning som en arbejdsgiver har pr. time, lønmodtageren arbejder. , Den standardberegnede timefortjeneste udtrykker den lønindtægt, en lønmodtager modtager for hver time, lønmodtageren har aftalt at arbejde til normal sats, uagtet hvor mange dage lønmodtageren er syg eller arbejder ud over det, som er aftalt. Standardfortjenesten er således fortjenesten fratrukket betalinger for overtid og fravær, og indeholder grundløn, genetillæg, personalegoder, uregelmæssige betalinger, pensionsbidrag, ferie- og søgnehelligdagsbetalinger samt den særlige feriegodtgørelse., I statistikken deles fortjenesten op i følgende komponenter:, - Genetillæg fx holddriftstillæg og forskellige former for smudstillæg, - Overtidstillæg for timer arbejdet ud over den normale arbejdstid, - Løn og andre betalinger i forbindelse med andet fravær, herunder betalinger for sygedage, feriefridage, omsorgsdage osv., - Ferie- og søgnehelligdagsbetalinger , - Personalegoder (fri bil og fri kost og logi), - Bidrag til pensionsordninger, herunder ATP og den særlige pensionsopsparing, - Uregelmæssige betalinger som fx bonus eller andre præstationsafhængige betalinger samt andre kompensationsbetalinger, - Basisfortjenesten som består af grundløn og individuelle- samt lokale tillæg, Ud over fortjenesten pr. præsteret time og den standardberegnede timefortjeneste anvendes lønbegrebet den standardberegnede månedsfortjeneste i statistikken. , Månedsfortjenesten er beregnet på basis af den standardberegnede timefortjeneste, hvor den er omregnet til månedsbasis. Omregningen til månedsbasis er baseret på en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Alle lønkomponenter pr. standard time kan omregnes til månedsbasis ved at gange med 160,33, da et fuldtids årsværk er på 1924 timer pr. år og dermed 160,33 timer pr. måned., Usikkerhedskilder, Virksomheder og organisationer, En del af indberetningerne fra virksomhederne har ikke kunnet anvendes på grund af fejl i indberetningen, ligesom virksomheder der er ophørt eller startet i løbet af året af indsamlingstekniske grunde normalt ikke er med. En del virksomheder, der formelt set ikke er indberetningspligtige, har indberettet til statistikken. Indberetninger fra virksomheder med færre end 10 fuldtidsbeskæftigede bliver ikke brugt i lønstatistikken, og de findes heller ikke tilgængelige i det data, som bliver stillet til rådighed. , Der er relativ stor forskel på dækningsgraden i de forskellige brancher. Der er derfor foretaget en vægtning af ansættelsesforholdene. Virksomhederne grupperes efter branche og størrelse (beskæftigelsen er opgjort på fuld tid) på baggrund af oplysninger fra Det Erhvervsstatistiske Register. For hver enkelt branchestørrelsesgruppe findes dækningsgraden og på baggrund af denne udregnes en vægt, der herefter tildeles hvert ansættelsesforhold i den pågældende gruppe., Størstedelen af de virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik, benytter sig af forskellige lønbureauer. Andre - typisk store virksomheder - benytter sig af indkøbte standardsystemer, mens virksomheder, der ikke benytter sig af indkøbte lønsystemer eller lønbureauer, udfylder enten regneark eller indberetter direkte via udfyldning i IDEP.web. Regneark og vejledning kan ses på www.dst.dk/loenstat., Kvaliteten af visse af de indberettede variable, især fraværsoplysningerne, er svingende. Kvaliteten af data forsøges konstant at forbedres gennem tilbagemelding til virksomhederne samt gennem opdatering og forbedring af produktionssystemerne. , Offentlig sektor, Den offentlige sektor er som den private. , En del af indberetningerne fra offentlige virksomheder har ikke kunnet anvendes på grund af fejl/mangler i indberetningerne, ligesom det gør sig gældende for den private sektor. Det kan f.eks. være ansatte uden lønoplysninger, ansatte uden markering af fast- eller tidlønnede. Data gennemgår tilpasninger og opretninger på variable som anvendes til at samle et ansættelsesforhold. , Offentlige arbejdspladser, hvor der ikke er indberettet fravær, udgår også. Fraværsoplysningerne er blevet bedre og bedre efter, at fraværsstatistikkerne er startet, og problemet med manglede fraværsoplysninger er minimalt i dag. , Indtil kommunalreformen var der 6 små kommuner, der havde deres egne administrative systemer, og som ikke var i stand til at indberette til Danmarks Statistik. Det drejede sig om Hanstholm, Løkken-Vrå, Tørring-Uldum, Brovst, Glamsbjerg og Års. Fra og med 2007 indgår disse kommuner nu i større kommuner og vil fremover være dækket af lønstatistikken. , Variable, AFLFORM, Aflønningsform, BASIS_PRAE, Basisfortjenesten pr. præsteret time, BASIS_STAND, Basisfortjenesten pr. standard time, FERIE_SH, Betalinger i forbindelse med ferie- og søgnehelligdage pr. præsteret time i kr. - udgår, FORTJ_PRAE, FORTJENESTE PR. PRÆSTERET TIME, FORTJ_STAND, Standardberegnet timefortjeneste, FRAV_PRAE, Fraværsbetalinger pr. præsteret time, FUNK, Lønmodtagerens arbejdsfunktion, GENE, Genebetaling i kr pr præsteret time - udgår, GENE_PRAE, Genetillæg pr. præsteret time, GENE_STAND, Genetillæg pr. standard time, GW, Fortjeneste i alt i kr pr præsteret time - erstattes af fortj_prae, MFTJ, Månedsfortjeneste i kr. - udgår, MAANED_STAND, Standardberegnet månedsfortjeneste, NW, Smalfortjenesten (-pens), pr. time i kr. - udgår, NWP, NWP, OFFNTGRP, Offentliggørelsesgruppe, OPRANDEL, Opregningsandel, OVERTID_PRAE, Overtidstillæg pr. præsteret time, PENSION, Pensionsbidrag i kr. pr præsteret time - erstattet af pension_prae, PENSION_PRAE, Pension inkl. ATP pr. præsteret time, PENSION_STAND, Pension inkl. ATP pr. standard time, PERSGODE, Personalegoder i kr pr præsteret time - erstattet af persgode_prae, PERSGODE_PRAE, Personalegoder pr. præsteret time, PERSGODE_STAND, Personalegoder pr. standard time, REF_FRADATO, Fra-dato i perioden, REF_TILDATO, Til-dato i perioden, SEKTOR, Sektor, TIMFRA, Betalte fraværstimer, TIMPRAE, Præsterede timer, UREGELM_PRAE, Uregelmæssige betalinger pr. præsteret time, UREGELM_STAND, Uregelmæssige betalinger pr. standard time, W_ABS, Betalinger i forbindelse med sygefravær m.v., pr. præsteret time i kr.- erstattes af frav_prae

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor

Personindkomster

Beskrivelse, Personindkomster indeholder en lang række indkomst-, skatte- og formuevariable på årsniveau. Datagrundlaget for flertallet af variablene i personindkomsten er baseret på Skats slutligningsopgørelse og Skats e-indkomstregister. , I løbet af 2014 blev registeret revideret. De væsentligste ændringer er, at overskud af selvstændig virksomhed bliver tillagt kapitalindkomster i virksomheden og fratrukket virksomhedens renteudgifter. Endvidere deles variablen overførselsindkomster i offentlige overførsler og privat pension. De nye variable føres tilbage til 1987, som er det første år hvor kapitalindkomster og renteudgifter i selvstændig virksomhed er opgjort særskilt. I forbindelse med revisionen af registeret ophører en række variable, som har eksisteret i perioden 1980(1994) til 2013. Det skyldes enten, at variablen er blevet erstattet af en ny variabel, eller at variablen begrebsmæssigt går på tværs af den nye begrebsstruktur. Se " Indkomster_introduktion_2013_begreber.docx", jf. nedenfor., Bilag, Dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002_ver2013, Forholdet mellem den hidtidige og den nye formuestatistik, Hvorfor_skifte_til_2013_definitionerne, Aktieindkomstindberetning_og_beskatning_13, DISCO-NYSTGR-SOCIO13, Dannelse af disco(08)_alle_indk_13, DISCO_kode fra 2010, Socio13_ud fra DISCO-08 nomenklatur, Fra nace til DST77, Opgørelse_af_private_pensioner, Opgørelse_af_private_pensioner, Skattesystem_2006, Aktieindkomster 1991 og frem, Skattereformer 1980-2014, Population i personindkomsterne, Ændringer i formueopgørelserne, Dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002 ver5, Indkomster - intorduktion, Skattereformer 1980 - 2010, Skattesystem_2015, Hvorfor_skifte_til_2013_definitionerne, Opgørelse af udbetalinger fra A-kasser, Revision af indkomststatistikken_v1, Indkomster - introduktion_2013-begreber, Population i personindkomsterne, Variable, ADAGPAGN, Arbejdsgiverbetalt sygedagpenge, AEKVIVADISP_13, Ækvivaleret disponibel indkomst, AKTIEINDK, Udbytte samt gevinst/tab på aktier og visse aktiebaserede investeringsforeningsbeviser, AMTSSK, Amtsskat, ANDBISTANDYD, Andre ydelser fra kommuner og a-kasser, ANDOVERFORSEL, Andre overførsler består af SU, boligstøtte og børnetilskud., ARBBIDMVALM, Arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension af erhvervsindkomst, ARBFORS, Arbejdsløshedsforsikring, faglige kontingenter, efterløns- og fleksydelsesbidrag (Rubrik52), ARBLHUMV, Arbejdsløshedsdagpenge og uddannelsesgodtgørelse, BEFORDR, Det selvangivne beløb vedr. befordring (fradrag i skattepligtig indkomst), BRUTTO, Skattepligtig bruttoindkomst før fradrag i kr. ( 1980 -2013), BUNSKA, Beregnet bundskat til staten, CORFRYNS, Skattemæssig værdi af frynsegoder i forbindelse med beskæftigelse, DAGPENGE_KONTANT_13, Dagpenge og kontanthjælp mv. ialt, DELPENS, Delpension, DISPON_13, Indkomst efter skat og renteudgifter tillagt beregnet lejeværdi af egen bolig., DISPON_NY, Indkomst efter skat og renter (samlet indkomst fratrukket renteudgifter, skat m.m.), DSPSUM, Særligt pensionsbidrag, EFTLOEN, Efterløn ( fra 2009 ink.l fleksydelse), EJD_SKAT_EJER_BOLIG, Ejendomsskat(grundskyld) for boligejere, EJD_SKAT_LEJER_BOLIG, Ejendomsskat(grundskyld) for lejere, EJENDOMSVURDERING, Kontant ejendomsværdi af ejendomme i Danmark ejet pr. 31. 12, EJVSKAT, Ejendomsværdiskat, ERHVERVSINDK, Erhvervsindkomst, løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer, ERHVERVSINDK_13, Erhvervsindkomst, løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer, ERHVERVSINDK_GL, Erhvervsindkomst, løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed, FOLKEFORTID_13, Folke- og førtidspension mv., FORM, Skattemæssigt beregnet værdi af nettoformuen ultimo året, ekskl. pensionsformuer, FORMREST_NY05, Nettorestformue ultimo året, ekskl. pensionsformuer, FORMUEINDK_BRUTTO, Renteindtægter og realiserede tab/gevinster på værdipapirer, ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig- fra1987 ekskl. indkomst fra selvstændig virksomhed, FORMUEINDK_NY, Samlede formueindkomster inkl. beregnet lejeværdi af egen bolig, FRADRAG, Samlet beregnet fradrag i skattepligtig indkomst, GRON_CHECK, Grøn check, kompensation for grønne afgifter, HAEVPEN, Værdi af alle hævede afgiftspligtige pensioner før fradrag af afgift, ekskl. udbetalinger fra LD og ATP, HAEVPENAF, Afgift af alle afgiftspligtige hævede pensioner, HONNY, Honoraraflønning, arbejdsmarkedsbidragspligtig, INDBEEFT, Indbetaling til efterløn (efterlønsbidrag), KAPPEN, Afgiftspligtig kapitalpension hævet i tide. Opgjort før fradrag af afgift, KAPPENAF, Afgift af kapitalpensioner hævet i tide ( afgiftspligtige pensioner), KHFLYGT, Aktiveringsydelse- kontanthjælpsmodtagere, KISKAT, Kirkeskat for medlemmer af folkekirken, KMSKAT, Kommuneskat, KOEJD, Kontant værdi af ejendomme i Danmark ejet pr. 31. 12, KONT_GL, Kontanthjælpsydelser 1980 - 1993, KONTANTHJ_13, Kontanthjælp (underhold/forsørgelse), KONTHJ, Skattepligtig kontanthjælp (underhold/forsørgelse), KONTSKFRI, Skattetfri kontanthjælp, KORSTOETT, Boligsikring og boligydelse, KORYDIAL, Udbetalte børnetilskud og familieydelser efter opregning til hele kalenderåret, LEJEV_EGEN_BOLIG, Beregnet lejeværdi af egen bolig, LOENMV, Lønindkomst i alt, LOENMV_13, Lønindkomst i alt, MLLSKA, Beregnet mellemskat til staten, NETOVSKUD, Nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer, før kapitalindtægter og udgifter, NETOVSKUD_13, Nettooverskud af selvstændig virksomhed ( fra 1987 efter kapitalindtægter og udgifter), NETOVSKUD_GL, Nettooverskud af selvstændig virksomhed, før kapitalindtægter og udgifter, OFF_OVERFORSEL_13, Offentlige overførsler, OFFPENS_EFTERLON_13, førtids- og folkepenion, varmehjælp, efterløn og fleksydelse., OMFANG, Omfang af skattepligt, OVERFORSINDK, Overførselsindkomster inkl. udbetalinger fra pensionskasser, ratepension mv., OVERG, Overgangsydelse, OVRIG_DAGPENGE_AKAS_13, Alle udbetalinger fra A-kasser bortset fra efterløn/overgangsydelse, arbejdsløshedsunderstøttelse og dagpenge under kursus/uddannelse, OVRIG_KONTANTHJALP_13, Aktiverings, ledighed- og revalideringsydelse mv., OVRIG_OVERFORSEL_13, Andre overførsler. SU, boligstøtte, grøn check og børnetilskud., OVSKEJD, Beregnet lejeværdi af egen bolig (beregnet af SKAT), OVSKEJD02_NY, Beregnet lejeværdi af egen bolig, OVSKEJD07, Beregnet lejeværdi af egen bolig, PERINDKIALT, Personindkomst i alt ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig og før fradrag af renteudgifter, PERINDKIALT_13, Personindkomst i alt ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig, PEROEVRIGFORMUE, Aktieindkomst, overskud/underskud af skibsanparter, lejeindtægt sommerhus mv., PEROEVRIGFORMUE_13, Aktieindkomst, overskud/underskud af skibsanparter, lejeindtægt sommerhus mv.,fra1987 ekskl.formueindkomst i virksomhed, PERSAMLINKNETRENT_NY, Samlede indkomster inkl. beregnet lejeværdi fratrukket fradragsberettige renteudgifter ved skatteligningen, PERSONINDK, Personindkomst i alt uden formueindkomst, og før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag., PRE_SOCIO, Socioøkonomisk klassifikation (Indkomst/AKM), PRIVAT_PENSION_13, Udbetalte private pensioner., QAKTIVF, Samlede aktiver ultimo året ekskl. pensionsformuer, QAKTIVF_NY05, Aktiver ultimo året, ekskl. pensionsformuer, QAKTSKA, Skat af de aktieindkomster,der indberettes til skat., QANDPENS, Udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner( ekskl.tjenestemandspensioner) og private pensioner, QARBPEN, Samlede bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger,efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, QARBPENK, Bidrag til arbejdsgiveradministrerede kapitalpensioner efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, QARBPENL, Bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensioner med løbende udbetalinger efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, (livrente, rateopsparing i pengeinstitut og rateforsikring i forsikringsselskab)., QBISTYD2, Skattepligtig kontanthjælps-, aktiverings- og revalideringsydelser, QEFTLON, Efterløn, overgangsydelse og(fra2008 flexydelse), QHVIRKSK, Foreløbig betalt skat af beløb hævet i virksomhedsordningerne, QIVARK, Ydelse udbetalt af a-kasser til iværksættere, QMIDYD, Midlertidige overførselsindkomster (kontanthjælpsydelser, dagpenge inkl. orlovsydelser), QORLOV2, Dagpenge udbetalt af a-kasse ved orlov til børnepasning, uddannelse og sabbat, QPASSIV, Skattemæssigt beregnet værdi af passiver ultimo året, QPASSIVN, Passiver ultimo året, QPENSIALT, Alle pensionsindkomster, QPENSNY, Folke- og førtidspension, delpension samt skattefrie tillæg til førtidspensionister., QPENSPRI, Udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner(ekskl.tjenestemandspension) og private pensioner fra Danmark, QPRIPEN, Samlede bidrag til private pensionsordninger- kun ordninger med skattefradrag, QPRIPENK, Bidrag til privattegnede og privatadministrerede kapitalpensioner, QPRIPENL, Bidrag til privattegnede og privatadministrerede pensioner med løbende udbetalinger, (livrente, rateopsparing i pengeinstitut og rateforsikring i forsikringsselskab)., QRENTIND, Samlede skattepligtige renteindtægter fra Danmark undtagen renteindtægt i selvstændig virksomhed, QRENTUD2, Samlede fradragsberettigede renteudgifter inkl. virksomhedsrenter, QSAR, En række engangsindtægter samt fortjeneste ved salg af ejendom under visse forudsætninger, QSPLINDK, Skattepligtig indkomst, QTILPENS, Udbetalte pensioner fra ATP (ATP, særlig og midlertidig pension), QTJPENS, Tjenestemandspension inkl. pension til efterladte ægtefæller og børn., RENTEINDK, Samlede skattepligtige renteindtægter fra Danmark-fra 2010 ekskl. renteindtægt af pantebreve uden for depot), RENTUDGPR, Fradragsberettigede renteudgifter, ekskl. renteudgifter fra udlandet og ekskl. renteudgifter i selvstændig virksomhed, RENTVIRK, Renteindtægter, der vedrører virksomhed (inkl. nettorenteindtægter fra udlandet,) samt indkomstskattepligtige kursgevinster i virksomhed., RESUINK, Restindkomst inkl. børnebidrag, RESUINK_13, Restindkomst inkl. børnebidrag, RESUINK_GL, Restindkomst inkl. honoraraflønning og børnebidrag, RNT_UDG_OFF_GAELD, Renteudgifter af gæld til det offentlige, SAMLINK_NY, Samlet indkomst inkl. beregnet lejeværdi før fradrag af renteudgifter, og før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag., SKATFRIYD, Skattefrie indkomster, SKATMVIALT_13, Skat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension i alt. ekskl. kirkeskat, SKATMVIALT_NY, Skat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension i alt, SKATTOT_13, Samlet personlig slutskat for en skatteyder inkl. udenlandsk betalt skat ekskl. kirkeskat, SKATTOT_NY, Samlet personlig slutskat for en skatteyder inkl. udenlandsk betalt skat, SLUSKAT, Samlet slutskat for en skatteyder, SLUTBID, Samlet arbejdsmarkedsbidrag, ST12PCT, 12 pct. skat til staten, ST22PCT, 22 pct. skat til staten, ST6PCT, 6 pct. skat til staten, STIP, Stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte - SU, STSKAT, Statsskatten, SUNDHEDSBIDRAG, Sundhedsbidrag, SYG_BARSEL_13, Udbetalte sygedagpenge fra kommuner, TBKONTHJ, Tilbagebetalt kontanthjælp, TILBTOT, Skattefrit tillæg til folke- og førtidspensionister inkl. tidligere førtidspensionister overgået til folkepension, TOPSKA, Beregnet topskat til staten, UNDERHOL, Betalt underholdsbidrag (fradrag i skattepligtig indkomst), VARMEHJALP, Varmehjælp til folkepensionister, VIRKORDIND, Beløb indsat i virksomhedsordningerne netto (speciel ordning for selvstændige og kunstnere)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster

Sygehusbenyttelse - indlæggelser og ambulante behandlinger

Beskrivelse, Sygehusbenyttelse - indlæggelser og ambulante behandlinger, Sygehusbenyttelsesregistret (SBR) indeholder data om befolkningens indlæggelser og ambulante behandlinger på offentlige somatiske sygehusafdelinger. Data kommer fra Landspatientregisteret (LPR) og leveres årligt fra Sundhedsdatastyrelsen, hvorfra dokumentation om Landspatientregisteret findes, jf. fx "Fællesindhold for basisregistreringer i Sygehusvæsenet". For yderligere information henvises til dette Link til dokumentation af nationale sundhedsregistre, LPR. Der bruges information om stationære og ambulante indlæggelser herunder og ambulante besøg i løbet af et kalenderår, og referencetidspunktet er derfor det kalenderår, hvor indlæggelsen er afsluttet, eller det ambulante besøg har fundet sted. På baggrund af Landspatientregisterets variable danner Danmarks Statistik en række variable, som således alene findes i Sygehusbenyttelsesregistret., Ved offentliggørelser kombineres data fra Landspatientregisteret med en række baggrundsoplysninger fra interne registre fra Danmarks Statistik., Statistikken blev første gang udarbejdet for året 1991. De ambulante behandlinger indgår først i statistikken fra og med 2006. Data i Landspatientregisteret går tilbage til 1977, og Landspatientregisteret indeholder ligeledes oplysninger fra private sygehuse og fra psykiatriske sygehusafdelinger., Somatiske behandlinger på private sygehuse og behandlinger på såvel private som offentlige psykiatriske sygehuse indgår ikke. Skadestuebesøg indgår heller ikke., Sygehusbenyttelsesregistret for årene før 2005 har hele befolkningen som population, mens det i perioden fra 2005 og frem alene er den del af befolkningen, der har haft kontakt til offentlige somatiske sygehuse. Antallet af records er dermed større i perioden 1991-2004 end i den efterfølgende periode. I en række tabeller før 2005 er der således et stort antal missing. Dette har ingen reel betydning for anvendelsen af registret, og antallet af variable er det samme i begge perioder. , I registret anvendes følgende definitioner:, Ambulant behandlet person: Personer, som har modtaget ambulant behandling en eller flere gange i løbet af året. , Ambulant behandling: En ambulant behandling foretaget på sygehuset i forbindelse med en ambulant indlæggelse ved et besøg på ambulatorium eller afdeling, dvs. der er en besøgsdato registreret i LPR. , Indlagt person: Person, der har været indlagt på sygehus og optager en normeret sengeplads en eller flere gange i løbet af året., Indlæggelse: Afsluttet stationær indlæggelse på somatiske offentlige sygehuse, hvor patienttypen er som indlagt patient i modsætning til ambulant patient (eller skadestuepatient). Hvis en person under et sygehusophold flyttes fra en sygehusafdeling til en anden, vil det tælle som to indlæggelser. , Sengedage: Den stationære indlæggelses varighed., Ved offentliggørelser af Sygehusbenyttelsen benyttes følgende klassifikationer:, · Diagnose (sygdomsdiagnoser - alle diagnoser). De diagnoser som ikke henføres til sygdomsdiagnoser vedrører fødsler og undersøgelser o.l. for personer uden sygdomstegn eller oplysning om diagnose, jf. diagnosegrupperingen for variablen DIAG99, kode 100 og 101. , Den anvendte gruppering af diagnoser er på hhv. 23-gruppering og 99-gruppering (S-listen) baseret på ICD (International Classification of Diagnosis) og ICD10 fra WHO (vedr. klassifikation af sygdomme på kapitler og ICD10 se evt. , http://www.medinfo.dk/sks/brows.php?s_nod=5717)., · Indlæggelsesmåde (akut eller planlagt) , Sygehusbenyttelsesregisteret er den samlede betegnelse for fire delregistre:, SYAP Sygehusbenyttelse - ambulant behandlet person, Omfatter oplysninger om alle en persons ambulante besøg i løbet af et kalenderår summeret. En ambulant behandlet person kan godt have flere ambulante indlæggelser, hvis personen behandles ambulant for flere sygdomme., SYAM Sygehusbenyttelse - ambulant, Omfatter oplysninger om ambulante indlæggelser i løbet af et kalenderår. Både afsluttede og igangværende ambulante indlæggelser er med i registret, dog ikke hvis der ikke har været noget besøg i tællingsåret på en igangværende indlæggelse, f.eks. hvis en person er blevet ambulant indlagt i året forinden og i det aktuelle år ikke har modtaget en ambulant behandling, og der således ikke er registreret en besøgsdato i året.. Alle besøgsdatoer, der i LPR er registreret med det samme løbenummer (recordnummer), betegnes under ét som en ambulant indlæggelse. Ambulante indlæggelser indgår ikke som enhed i den offentliggjorte statistik., SYHB Sygehusbenyttelse - person, Omfatter oplysninger om alle en persons indlæggelser i løbet af et kalenderår summeret., SYIN Sygehusbenyttelse - indlæggelse, Omfatter oplysninger om de enkelte indlæggelser , I registrene anvendes begrebet indlæggelsesdage, jf. variablene PDGS, PDGY og PDGF, som en fællesbetegnelse for sengedage ved stationære indlæggelser og besøgsdage ved ambulante indlæggelser., For yderligere oplysninger henvises til statistikdokumentationen for Sygehusbenyttelse;, http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/sygehusbenyttelse, Oversigt over centrale begreber i dokumentationen, Ambulant besøg: Ambulant patients besøgsdato i året. Anvendes synonymt med ambulant behandling , Stationær: Ved en stationær indlæggelse optages en sengeplads. Længden af en stationær indlæggelse opgøres i sengedage. En stationært indlagt person har patienttype '0'., Ambulant: Ved en ambulant indlæggelse bliver besøg registreret med dato. En ambulant indlagt person har patienttype '2' til og med 2013. Fra 2014 er patienttype '3' skadestuepatient udgået fra LPR og en ambulant patient i SBR er afgrænset som en ambulant patient med inlæggelsesmåde'2' (ikke-akut). , Aktionsdiagnose: Aktionsdiagnose, jf. ADIAG, er den diagnose, der ved udskrivelse eller afslutning af en indlæggelse bedst angiver den tilstand, der har ført til indlæggelse. I registret anvendes alene aktionsdiagnose og ikke andre diagnosetyper som henvisningsdiagnose og bidiagnose, som forefindes i LPR. , ICD (International Classification of Diseases): International diagnoseklassifikation fra WHO. WHO beslutter opdatering og ændring af diagnoseklassifikationen for at gøre den så retvisende og anvendelig som muligt. ICD8 er den version, som i SBR er brugt til og med 1993. Fra 1994 bruges ICD10. Der pågår pr. 2015 internationale drøftelser vedr. en opdatering af ICD10.. På detaljeret diagnoseniveau er der tale om databrud ved overgangen til en ny version af ICD, jf. variablen ADIAG. Da ADIAG i SBR findes fra 2006 er der i denne variabel ingen databrud. Ved anvendelse af DIAG99 og DIAG23 vurderes der ikke at være problemer med databrud på tværs af versionerne. Udover de relativt sjældne overgange fra en version af ICD til en anden, sker der årligt mindre justeringer inden for samme version. , S-, Y- og F- diagnoser: Opdelingen af diagnosegrupperingen DIAG99 på S-, Y- og F-diagnoser foretages af Danmarks Statistik i SBR og kan ikke genfindes i LPR. Opdelingen er foretaget med det formål at kunne analysere på de tre grupper separat, således at man kan isolere indlæggelser i forbindelse med hhv. sygdomsdiagnoser, uden sygdomstegn mv, og fødsler. Der henvises til variablene IANTS, IANTY og IANTF (eller PDGS, PDGY og PDGF) med henblik på yderligere specifikation af hvilke diagnosegrupper i 99-grupperingen, som indgår i hver gruppe. , Variable, ADIAG, Aktionsdiagnose, AFSLUTTET, Afsluttet ambulant behandling, ANT_BES, Antal ambulante besøg, ANT_BES_AAR, Antal ambulante besøg i kalenderåret, DAGE_PDOMD, Varighed af indlæggelser og ambulante kontakter med dominerende diagnose, DIAG23, Diagnose 23, DIAG99, Diagnose 99, IANTDG, Indlæggelsesvarighed, IANTS, Antal indlæggelser og ambulante kontakter i forbindelse med sygdom, IANTY, Antal indlæggelser og ambulante kontakter i forbindelse med Y-diagnoser, PDGS, Varighed af indlæggelser og ambulante kontakter i forbindelse med sygdom, PDGY, Varighed af indlæggelser og ambulante kontakter i forbindelse med Y-diagnoser, PDOMD, Personens dominerende diagnose, PERIODE_LNG, Længde af behandlingsperiode

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygehusbenyttelse---indlaeggelser-og-ambulante-behandlinger

Beskæftigede personer (RAS)

Beskrivelse, Formålet med den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres ultimo november måned. RAS følger de internationale retningslinjer for opgørelser af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet fra International Labour Organisation (ILO). ILO's retningslinjer er primært rettet mod interviewbaserede opgørelser (arbejdskraftundersøgelserne), hvor personen selv afgiver information om tilknytningen til arbejdsmarkedet. RAS er baseret på registerinformation, og kravene fra ILO er derfor operationaliseret til brug på et registerbaseret materiale. , RAS bliver udarbejdet én gang årligt og blev udarbejdet for første gang i 1981 (vedrørte befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november 1980). I opgørelserne af tilknytningen til arbejdsmarkedet ultimo november 1980-2007 var populationen befolkningen pr. 1. januar året efter. I den periode blev statistikken dateret efter tidspunktet for opgørelsen af befolkningen. Opgørelsen ultimo november 1980 er derfor dateret 1981. , I foråret 2015 blev arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) nyt datagrundlag for RAS. Startåret for AMR er 2008, og RAS blev derfor revideret tilbage til 2008. AMR er en forløbsbaseret statistik, og det har muliggjort, at populationen (dvs. den befolkning, som indgår i RAS) nu er befolkningen ultimo november. Hermed er der skabt overensstemmelse mellem referencetidspunkterne for befolkningen (og dens baggrundsoplysninger) og tilknytningen til arbejdsmarkedet for befolkningen. Efter overgangen til AMR som datagrundlag dateres RAS derfor efter referencetidspunktet ultimo november., AMR er resultatet af et treårigt udviklingsprojekt. I AMR integreres de relevante kilder til belysning af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Det har resulteret i et forløbsbaseret statistiksystem, som er kendetegnet ved, at den enkelte person kan være i flere forskellige arbejdsmarkedstilstande på samme tidspunkt. I AMR er der dannet en afledt klassifikationsvariabel. Ved hjælp af denne variabel er det muligt at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet på vilkårlige tidspunkter i årets løb. Den primære tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres efter ILO's retningslinjer. Disse retningslinjer beskriver, hvordan man afgør, hvilken tilknytning til arbejdsmarkedet der er den primære. Klassifikationens navn er ICSE (International Classification of Status in Employment). I AMR er der knyttet en tilstandsgrad til alle arbejdsmarkedstilstandene, og derfor kan befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet også opgøres omregnet til fuldtidspersoner., AMR findes i henholdsvis en timenormeret (PSD_AMR_TN) og en ikke-timenormeret version (PSD_AMR_UN). I det timenormerede AMR opgøres arbejdsmarkedstilknytningen for den enkelte person ud fra en timenorm på 37 timer. Det betyder, at en person altid har 37 timer (evt. fordelt på forskellige socioøkonomiske kategorier) på et givet tidspunkt. Eksempelvis vil en person der arbejder 20 timer som lønmodtager og ikke laver andet, indgå med 20 timer som lønmodtager og 17 timer i den socioøkonomiske kategori "øvrige uden for arbejdsstyrken". I det ikke-timenormerede AMR kan en person have en tilknytning til arbejdsmarkedet på mere eller mindre end 37 timer. Det ikke-timenormerede AMR er datagrundlaget for RAS., Det timenormerede AMR bliver offentliggjort som en årlig statistik. Populationen er befolkningen med bopæl i Danmark. Konkret betyder det, at den enkelte person indgår i de dage i årets løb, hvor personen har bopæl i Danmark. I AMR's datagrundlag (både PSD_AMR_TN OG PSD_AMR_UN) indgår dog også arbejdsmarkedstilstande for lønmodtagere med bopæl uden for Danmark. , Den mest centrale variabel i AMR og RAS er variablen "socioøkonomisk status" (SOCSTIL_KODE før november 2008 og SOC_STATUS_KODE fra november 2008). Via denne variabel kan befolkningen opdeles i tre hovedgrupper, henholdsvis beskæftigede, arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken. I henhold til ILO-retningslinjerne skal beskæftigelse prioriteres højere end alle andre aktiviteter, når man afgør den primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Det betyder i praksis, at når en person har mindst en times betalt beskæftigelse, prioriteres det højere end alle andre aktiviteter, personen måtte have samtidig. Endvidere prioriteres arbejdsløshed højere end andre aktiviteter uden for arbejdsstyrken, som personen måtte have samtidigt., I AMR og RAS er de beskæftigede enten lønmodtagere, selvstændige eller medarbejdende ægtefæller. Personer uden for arbejdsstyrken består af en række forskellige socioøkonomiske grupper hvor de største er folkepensionister, personer under uddannelse, børn og unge og førtidspensionister, Databrud, PSD_RAS, PSD_AMR_UN og PSD_AMR_TN indeholder data for 2008-2014 og der er ikke databrud i tidsserien. Data i PSD_RAS er baseret på et udtræk fra PSD_AMR_UN. , Ved offentliggørelserne af RAS i årene 2010-2014 (hvor opgørelserne for november 2008-november 2012 blev offentliggjort) var RAS ikke baseret på PSD_AMR_UN. Efter et RAS overgik til at anvende AMR som datagrundlag blev de tidligere udgivne år for perioden november 2008-november 2012 revideret. , Der er databrud mellem PSD_RAS og PSD_RAS_2004_2007. Før 2007 var datagrundlaget for lønmodtagerne ikke eIndkomstregistret, men det centrale oplysningsseddelregister. Det centrale oplysningsseddelregister var dannet på baggrund af årlige indberetninger fra arbejdsgiverne til SKAT. På oplysningssedlen kunne arbejdsgiveren angive, om lønmodtageren var beskæftiget hele året eller, hvis det ikke var tilfældet, angive fra- og til-dato for ansættelsesforholdets varighed. Når lønmodtageren havde været beskæftiget i flere perioder i årets løb, skulle arbejdsgiveren blot angive, hvorvidt lønmodtageren var ansat ultimo november. Formodningen er, at arbejdsgiverne har brugt helårsmarkeringen i for mange tilfælde, hvilket har resulteret i et for højt beskæftigelsesniveau. Samlet set vurderes det, at der er et nedadgående niveauskift i beskæftigelsen på ca. 50.000 personer mellem november 2007 og november 2008 som følge af overgangen til eIndkomstregistret som datakilde til lønmodtagerbeskæftigelsen. , Endvidere er der følgende ændringer: , - Fra 2008 består de arbejdsløse af de bruttoledige, hvor de tidligere bestod af de nettoledige. , - Residualgruppen "øvrige uden for arbejdsstyrken" er blevet reduceret betydeligt fra 2008., - Populationen i RAS er fra 2008 personer med bopæl i Danmark ultimo november, mens den før 2008 var personer med bopæl i Danmark d. 1. januar året efter. Dette har også medført en ændret datering af statistikken, som fra 2008 dateres efter referencetidspunktet ultimo november, mens den før 2008 var dateret efter tidspunktet for populationsopgørelsen, dvs. pr. 1. januar året efter. , - Fra 2008 trækkes befolkningen på et senere tidspunkt, hvilket betyder at den er mere retvisende, idet en del udvandringer (som ofte indberettes relativt sent) når at komme med., Mere information om RAS kan ses i statistikdokumentationen:, http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/registerbaseret-arbejdsstyrkestatistik, Mere information om AMR kan ses i statistikdokumentationen:, http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arbejdsmarkedsregnskab, Bilag, Registerbaseret_arbejdsstyrkestatistik-dokumentation.pdf, Databrud, Variable, ARB_HOVED_BRA_DB07, Branchekode, BRANCHE_KODE, Branchekode for arbejdesstedet, FRAVAER_BESK_KODE, Midlertidigt fraværende fra beskæftigelse, HELTID_32_KODE, Heltid eller deltidsbeskæftiget, HELTID_DELTID_KODE, heltid eller deltid (arbejdsomfang/potentielt arbejdsomfang), STOETTE_BESK_KODE, Støttet beskæftigelse

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigede-personer--ras-

Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)

Beskrivelse, Formålet med den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres ultimo november måned. RAS følger de internationale retningslinjer for opgørelser af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet fra International Labour Organisation (ILO). ILO's retningslinjer er primært rettet mod interviewbaserede opgørelser (arbejdskraftundersøgelserne), hvor personen selv afgiver information om tilknytningen til arbejdsmarkedet. RAS er baseret på registerinformation, og kravene fra ILO er derfor operationaliseret til brug på et registerbaseret materiale. , RAS bliver udarbejdet én gang årligt og blev udarbejdet for første gang i 1981 (vedrørte befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november 1980). I opgørelserne af tilknytningen til arbejdsmarkedet ultimo november 1980-2007 var populationen befolkningen pr. 1. januar året efter. I den periode blev statistikken dateret efter tidspunktet for opgørelsen af befolkningen. Opgørelsen ultimo november 1980 er derfor dateret 1981. , I foråret 2015 blev arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) nyt datagrundlag for RAS. Startåret for AMR er 2008, og RAS blev derfor revideret tilbage til 2008. AMR er en forløbsbaseret statistik, og det har muliggjort, at populationen (dvs. den befolkning, som indgår i RAS) nu er befolkningen ultimo november. Hermed er der skabt overensstemmelse mellem referencetidspunkterne for befolkningen (og dens baggrundsoplysninger) og tilknytningen til arbejdsmarkedet for befolkningen. Efter overgangen til AMR som datagrundlag dateres RAS derfor efter referencetidspunktet ultimo november., AMR er resultatet af et treårigt udviklingsprojekt. I AMR integreres de relevante kilder til belysning af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Det har resulteret i et forløbsbaseret statistiksystem, som er kendetegnet ved, at den enkelte person kan være i flere forskellige arbejdsmarkedstilstande på samme tidspunkt. I AMR er der dannet en afledt klassifikationsvariabel. Ved hjælp af denne variabel er det muligt at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet på vilkårlige tidspunkter i årets løb. Den primære tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres efter ILO's retningslinjer. Disse retningslinjer beskriver, hvordan man afgør, hvilken tilknytning til arbejdsmarkedet der er den primære. Klassifikationens navn er ICSE (International Classification of Status in Employment). I AMR er der knyttet en tilstandsgrad til alle arbejdsmarkedstilstandene, og derfor kan befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet også opgøres omregnet til fuldtidspersoner., AMR findes i henholdsvis en timenormeret (PSD_AMR_TN) og en ikke-timenormeret version (PSD_AMR_UN). I det timenormerede AMR opgøres arbejdsmarkedstilknytningen for den enkelte person ud fra en timenorm på 37 timer. Det betyder, at en person altid har 37 timer (evt. fordelt på forskellige socioøkonomiske kategorier) på et givet tidspunkt. Eksempelvis vil en person der arbejder 20 timer som lønmodtager og ikke laver andet, indgå med 20 timer som lønmodtager og 17 timer i den socioøkonomiske kategori "øvrige uden for arbejdsstyrken". I det ikke-timenormerede AMR kan en person have en tilknytning til arbejdsmarkedet på mere eller mindre end 37 timer. Det ikke-timenormerede AMR er datagrundlaget for RAS., Det timenormerede AMR bliver offentliggjort som en årlig statistik. Populationen er befolkningen med bopæl i Danmark. Konkret betyder det, at den enkelte person indgår i de dage i årets løb, hvor personen har bopæl i Danmark. I AMR's datagrundlag (både PSD_AMR_TN OG PSD_AMR_UN) indgår dog også arbejdsmarkedstilstande for lønmodtagere med bopæl uden for Danmark., Den mest centrale variabel i AMR og RAS er variablen "socioøkonomisk status" (SOCSTIL_KODE før november 2008 og SOC_STATUS_KODE fra november 2008). Via denne variabel kan befolkningen opdeles i tre hovedgrupper, henholdsvis beskæftigede, arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken. I henhold til ILO-retningslinjerne skal beskæftigelse prioriteres højere end alle andre aktiviteter, når man afgør den primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Det betyder i praksis, at når en person har mindst en times betalt beskæftigelse, prioriteres det højere end alle andre aktiviteter, personen måtte have samtidig. Endvidere prioriteres arbejdsløshed højere end andre aktiviteter uden for arbejdsstyrken, som personen måtte have samtidigt., I AMR og RAS er de beskæftigede enten lønmodtagere, selvstændige eller medarbejdende ægtefæller. Personer uden for arbejdsstyrken består af en række forskellige socioøkonomiske grupper hvor de største er folkepensionister, personer under uddannelse, børn og unge og førtidspensionister, Databrud, PSD_RAS, PSD_AMR_UN og PSD_AMR_TN indeholder data for 2008-2014 og der er ikke databrud i tidsserien. Data i PSD_RAS er baseret på et udtræk fra PSD_AMR_UN. , Ved offentliggørelserne af RAS i årene 2010-2014 (hvor opgørelserne for november 2008-november 2012 blev offentliggjort) var RAS ikke baseret på PSD_AMR_UN. Efter et RAS overgik til at anvende AMR som datagrundlag blev de tidligere udgivne år for perioden november 2008-november 2012 revideret. , Der er databrud mellem PSD_RAS og PSD_RAS_2004_2007. Før 2007 var datagrundlaget for lønmodtagerne ikke eIndkomstregistret, men det centrale oplysningsseddelregister. Det centrale oplysningsseddelregister var dannet på baggrund af årlige indberetninger fra arbejdsgiverne til SKAT. På oplysningssedlen kunne arbejdsgiveren angive, om lønmodtageren var beskæftiget hele året eller, hvis det ikke var tilfældet, angive fra- og til-dato for ansættelsesforholdets varighed. Når lønmodtageren havde været beskæftiget i flere perioder i årets løb, skulle arbejdsgiveren blot angive, hvorvidt lønmodtageren var ansat ultimo november. Formodningen er, at arbejdsgiverne har brugt helårsmarkeringen i for mange tilfælde, hvilket har resulteret i et for højt beskæftigelsesniveau. Samlet set vurderes det, at der er et nedadgående niveauskift i beskæftigelsen på ca. 50.000 personer mellem november 2007 og november 2008 som følge af overgangen til eIndkomstregistret som datakilde til lønmodtagerbeskæftigelsen. , Endvidere er der følgende ændringer: , Fra 2008 består de arbejdsløse af de bruttoledige, hvor de tidligere bestod af de nettoledige. , Residualgruppen "øvrige uden for arbejdsstyrken" er blevet reduceret betydeligt fra 2008., Populationen i RAS er fra 2008 personer med bopæl i Danmark ultimo november, mens den før 2008 var personer med bopæl i Danmark d. 1. januar året efter. Dette har også medført en ændret datering af statistikken, som fra 2008 dateres efter referencetidspunktet ultimo november, mens den før 2008 var dateret efter tidspunktet for populationsopgørelsen, dvs. pr. 1. januar året efter. , Fra 2008 trækkes befolkningen på et senere tidspunkt, hvilket betyder at den er mere retvisende, idet en del udvandringer (som ofte indberettes relativt sent) når at komme med., Mere information om RAS kan ses i statistikdokumentationen:, http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/registerbaseret-arbejdsstyrkestatistik, Mere information om AMR kan ses i statistikdokumentationen:, http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arbejdsmarkedsregnskab, Bilag, Databrud, Variable, ARBSTIL, Arbejdsstilling, NOVPRIO, Novemberprioritering, NYARB, Ny arbejdsstilling, PRIMAER_STATUS_KODE, Kode for primær tilknytning til arbejdsmarkedet, SOC_STATUS_KODE, Socioøkonomisk status, SOCSTIL_KODE, Socioøkonomisk status, TILSTAND_GRAD_AMR, Tilstandsgrad for arbejdsmarkedstilstanden, TILSTAND_KODE_AMR, Tilstandskode i AMR

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/befolkningens-tilknytning-til-arbejdsmarkedet--ras-

Ejendomssalg

Beskrivelse, Formålet med ejendomssalgsstatistikken er at belyse udviklingen i antal, omsætning og priser på fast ejendom. Statistikken offentliggøres månedligt, kvartalsvist og årligt og benyttes primært til vurderinger af den økonomiske konjunkturudvikling. Statistikken efterspørges bredt af finanssektoren, politikere og nyhedsmedier., Der offentliggøres prisindeks for 9 ejendomskategorier i Statistikbanken samt prisindeks for yderligere 5 ejendomskategorier i Betalingsdatabanken. Der offentliggøres ikke et samlet prisindeks for alle ejendomskategorier. Statistikken er baseret på oplysninger fra det elektroniske tinglysningssystem. I den månedlige statistik offentliggøres kun tal for salg i almindelig fri handel. I den kvartalsvise og årlige statistik offentliggøres tal for salg i almindelig fri handel, familieoverdragelse og anden overdragelse., I forbindelse med tinglysningen af handel med fast ejendom oversendes oplysninger fra det elektroniske skøde i det elektroniske tinglysningssystem til SKAT. Siden 2012 modtager Danmarks Statistik på ugebasis en kopi af disse oplysninger fra SKAT med oplysninger om de enkelte tinglyste handler. Data kommer således fra et administrativt register. Før 2012 modtog Danmarks Statistik ligeledes oplysninger om de enkelte tinglyste handler fra SKAT, dog kun på kvartalsbasis. Samtidigt lå opsætningen af beregnede variable (STYPE og PRIS_BEREGN_KD) hos SKAT indtil 2012. Siden 2012 genereres disse variable på baggrund af andre variable hos Danmarks Statistik efter de samme principper som hidtil. , De data der er tilgængelige i Forskningsservice opdateres én gang årligt i forbindelse med offentliggørelsen af årstallene i ejendomssalgsstatistikken, hvilket typisk sker i marts måned år t + 2. Registreret findes fra og med år 1992 og er stadig aktivt., Populationen omfatter som udgangspunkt alle tinglyste handler af fast ejendom, dog kan nogle hemmeligholdte handler før introduktionen af digital tinglysning mangle, hvorfor dækningsgraden er forskellig over tid - se mere under afsnittet om digital tinglysning. Selskabshandler der indeholder fast ejendom tinglyses ikke, hvorfor populationen ikke omfatter enhver overdragelse af fast ejendom., Vedrørende datasæt der udleveres i Forskningsservice, Da den samme ejendom kan handles flere gange over tid, skal der skelnes mellem hvad der er en "ejendom" og hvad der er et "salg af en ejendom". De to definitioner er vist nedenfor:, Ejendomsdefinition:, KOM_KD (kommunekode), EJD_NR (ejendomsnummer), For eksempel KOM_KD = 101 og EJD_NR = xxxxxx er en unik ejendom., Ejendomssalgsdefinition:, KOM_KD, EJD_NR, KONT_OMREGN_DATO (kontantomregningsdato), SALG_LB_NR (salgsløbenummer) , For eksempel KOM_KD = 101, EJD_NR = xxxxxx, KONT_OMREGN_DATO = 20101021 og SALG_LB_NR = 1 er et unikt ejendomssalg., I datasættet kan den samme ejendomshandel optræde flere gange, typisk med forskellige ejendomsvurderingsår (AAR_VURD), og dermed forskellige ejendomsvurderinger. Dette skyldes, at prisindekset beregnes på baggrund af forholdet mellem KOEBESUM (købesumbeløb) og EJD_VAERDI (ejendomsværdi) også kaldet afstandsprocenten og ved skift af ejendomsvurdering har man brug for et overlap med perioden før, for at kunne beregne prisindekset (for yderligere informationer om beregningen af prisindeks henvises til vedhæftede notat "Beregning af prisindeks for ejendomssalg"). Disse overlap er ikke konsekvent bevaret i datasættet, hvorfor det ikke er muligt at genskabe prisindeksene i Statistikbanken ud fra datasættet. , AAR_VURD (vurderingsår) blev først indført i datasættet i 2013 og angiver hvilket vurderingsår EJD_VAERDI, GRUNDVAERDI og VURD_BENYT_KD knytter sig til. I årene 1998, 1999, 2000, 2002 og 2003 optræder den samme ejendomshandel med forskellige EJD_VAERDI og GRUNDVAERDI uden angivelse af vurderingsår (AAR_VURD). Dette gælder ikke for de øvrige år., EJD_VAERDI og GRUNDVAERDI er i datasættet opgjort på salgstidspunktet og ikke vurderingstidspunktet for ejendomshandlen. Typisk svarer EJD_VAERDI og GRUNDVAERDI opgjort på salgstidspunktet til værdien opgjort på vurderingstidspunktet, men der kan forekomme forskelle, fx ved omvurderinger. , I Statistikbanken er anvendt følgende vurderingsår:, Ejendomshandel Vurderingsår, 1992 1992, 1993 1992, 1994 1992, 1995 1992, 1996 1996, 1997 1996, 1998 1998, 1999 1998, 2000 2000, 2001 2001, 2002 2002, 2003 2002, 2004 2003, 2005 2004, 2006 2006, 2007 2006, 2008 2008, 2009 2009, 2010 2010, 2011 2010, 2012 2011, 2013 2012, 2014 2013, 2015 2014, 2016 2015, 2017 2016, 2018 2017, 2019 2018, Det kan forekomme, at en ejendomshandel først tinglyses meget sent efter den er blevet solgt og at den derfor ikke når at komme med i den endelige opgørelse i Statistikbanken. I datasættet findes der lidt flere ejendomshandler end i forhold til opgørelsen i Statistikbanken, hvilket også skyldes, at såkaldte bunkesalg af ejerlejligheder og grunde ikke opgøres i Statistikbanken. Variablen SKAT_MODTAG_DATO (YYYYWW) kan bruges til at fjerne ejendomshandler, der er modtaget efter et bestemt ugenummer i et givet år., Afgrænsning af data til graf og tabel, Data til figurerne er blevet afgrænset således, at hver ejendomshandel kun indgår én gang. I tilfælde af dubletter, er den ejendomshandel med den nyeste (højeste) KOERSEL_DATO (kørselsdato) bibeholdt. Antallet af unikke ejendomshandler er vist i tabellen nedenfor:, År for ejendomshandel Antal ejendomshandler, 1992 115.240, 1993 112.050, 1994 121.808, 1995 127.767, 1996 132.496, 1997 135.463, 1998 133.457, 1999 130.203, 2000 123.776, 2001 119.464, 2002 125.383, 2003 131.036, 2004 149.512, 2005 160.225, 2006 140.114, 2007 131.388, 2008 101.647, 2009 81.903, 2010 108.500, 2011 87.873, 2012 86.675, 2013 86.194, 2014 95.664, 2015 112.728, 2016 112.796, 2017 124.041, 2018 121.912, 2019 127.336, Kommunalreform, For perioden 2006 og frem er KOM_KD og EJD_NR baseret på den nuværende kommunalreform, der blev indført 1. januar 2007. Ejendomssalgsstatistikken følger dermed ikke kommunalreformens kodning som den foregår i andre ejendomsfiler i 2006, hvilket skyldes at man har tilbageregnet kommunalreformen med et år for at kunne beregne udviklingen for 2006 til 2007 baseret på den nye kommunalreform., For perioden 1992-2005 er variablene KOM_KD og EJD_NR baseret på den gamle kommunalreform, der blev indført 1. april 1974. , For en unik identifikation af ejendomsnumre og kommunenumre henover kommunalreformen i 2007 henvises til en nøgle for ejendomsnumre før og efter kommunalreformen, som er tilgængelig via Forskningsservice. Det bemærkes, at der sker skift i ejendomsnumrene hele tiden og ikke kun nødvendigvis i forbindelse med en kommunalreform. En unik identifikation af en ejendom hen over tid har ikke betydning for udarbejdelsen af Ejendomssalgsstatistikken, da man ikke benytter sig af matchede produkter, sådan som man gør i et traditionelt prisindeks som eksempelvis Forbrugerprisindekset. En unik identifikation af en ejendom hen over tid ligger derfor uden for rammerne af Ejendomssalgsstatistikken., For yderligere oplysninger henvises til Statistikdokumentationen for Ejendomssalg:, http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ejendomssalg, Digital tinglysning, Det digitale tinglysningssystem blev indført 8. september 2009 og har muliggjort en hyppigere dataindsamling. Tidligere modtog Danmarks Statistik data om de tinglyste ejendomshandler på kvartalsbasis fra SKAT, men fra og med 2011 sker dataindsamlingen på en ugentlig basis. Dette har muliggjort, at Danmarks Statistik siden 2011 kan offentliggøre månedlig ejendomssalsstatistik. Denne serie starter i januar 2006., Det bemærkes, at tinglysningsdatoen (dato for hvornår adgangen er tinglyst, som angivet i tingbogen over fast ejendom) ikke anvendes i ejendomssalgsstatistikken, hvorfor SKAT og Danmarks Statistik ikke har fundet denne dato interessant i ejendomssalgsregistret. Det er købsaftaledatoen (SLUTSEDDEL_DATO), der anvendes som periodisering i statistikken., Før den 13. januar 2010 var salgspriserne ikke fuldt offentlige se eventuelt hjemmesiden "https://boligejer.dk/om-offentlige-salgspriser". Man kunne angive i skødet, at købesummen ikke ønskedes offentliggjort. Mange advokater gjorde dette som standard for at beskytte køber mod offentliggørelse af salgspriser over for tredjepartssteder (fx Statstidende og ugebreve) - det har dog altid været muligt, at se købesummen på tinglysningskontoret. Nogle af disse ejendomshandler mangler i ejendomssalgsstatistikken. Det vides ikke hvor stor en andel af samtlige ejendomshandler, der mangler. Efter introduktionen af digital tinglysning er alle salgspriser fuldt tilgængelige og der er ingen mulighed for at frabede sig visning af salgspriser for en ejendom. Muligheden for at vælge, at købesummen ikke må offentliggøres, knyttede sig alene til en gammel ordning. , Læs om usikkerhed i Ejendomssalgsstatistikken i Statistikdokumentationens kapitel 5. Se link ovenfor., Bilag, Beregning af prisindeks for ejendomssalg, Variable, AKTIV_PASSIV_KD, Aktiv passiv kode, DELSALG, Delsalg, EJERFORH_EFTER_SALG, Ejerforholdskode efter salg, EJERFORH_FOR_SALG, Ejerforholdskode før salg, FRIHED_KD, Frihedskode for ejerlejligheder, GRUNDVAERDI, Grundværdi, KOEBESUM, Købesumsbeløb, KONT_OMREGN_DATO, Kontantomregningsdato, OVERDRAG_KD, Overdragelseskode, OVERTAG_DATO, Overtagelsesdato, PRIS_BEREGN_KD, Prisberegningskode, SALG_FLERE_EJD, Salg af flere ejendomme, SALG_TYPE, Salgstype, SKOEDE_DATO, Skødedato, SLUTSEDDEL_DATO, Slutseddeldato

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomssalg

SOCIO13

Navn, SOCIO13 , Beskrivende navn, Socioøkonomisk klassifikation version 2013 (AKM) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1991, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Den socioøkonomiske klassifikation dannes som hovedregel ud fra oplysninger om den væsentligste indkomstkilde eller beskæftigelse for personen. Ud fra indkomstkilden fastlægges, om per-sonen er selvstændig erhvervsdrivende, medarbejdende ægtefælle, lønmodtager, arbejdsløs (Nettoledige, inkl. jobparate kontanthjælpsmodtagere) eller uden for arbejdsstyrken, herunder pensionist, kontanthjælpsmodtager (inkl. kontanthjælpsmodtagere i aktivering) eller uddannelsessøgende. , SOCIO13 er dannet ud fra variablen PRE_SOCIO, og variablen PRE_SOCIO er dannet ud fra variablen BESKST13 ( se også bilaget BESKST13 under variablen BESKST13)., De selvstændigt erhvervsdrivende underopdeles efter, hvor mange ansatte de har. Lønmodtagere opdeles som hovedregel efter første ciffer i DISCO-koden for lønarbejdet., Arbejdsløse er personer, der har været registreret som nettoledige mere end halvdelen af året inklusiv jobparate kontanthjælpsmodtagere., Studerende er personer, som var studieaktive 1. oktober eller mindst 3 måneder i løbet af året og har under 950 løntimer., Senior- og tidlig pension klassificeres som kode 321 (Førtidspension)., Se også statistikbanktabellen INDKP104., Detaljeret beskrivelse, Sammenhæng med andre variable SOCIO13 er lig med variablen PRE_SOCIO på nær gruppen af lønmodtagere. Disse videreopdeles i SOCIO13 ud fra 1. ciffer i DISCO-koden. Opdelingen af lønmodtagere i SOCIO13 er baseret på fagklassifikationsvariablen DISCO_ALLE_INDK_13 (1991-2009) og DISCO08_ALLE_INDK_13 fra 2010. Underopdelingen af lønmodtagere fastlægges ud fra 1. ciffer i DIS-CO-klassifikationen. Ved skiftet fra DISCO_ALLE_INDK_13 før 2010 til DISCO08_ALLE_INDK_13 fra 2010 indplaceres de fleste lønmodtagere i samme SOCIO13 kategori. Størstedelen af sygeplejerskearbejdet samt alt pædagogarbejde og en del salgs- og finansieringsarbejde skifter hovedgruppe fra 3 til 2. Dette skift omfatter ca. 200.000 personer. Fra 2010 er der foretaget en række korrektioner, som afbøder de fleste ændringer i SOCIO-grupperingen som følge af ændringen i DISCO-nomenklatur, jf. bi-lag:"Socio13 ud fra DISCO-08 nomenklatur.docx". Mellem 10.000 og 30.000 personer skifter fra SOCIO02 gruppering 133 til gruppering 132 som følge af ændringen i DISCO-nomenklaturen. FORSKEL på SOCIO13 og SOCIO02 Variablen SOCIO13 dannes ud fra samme principper som variablen SOCIO02, med få undtagelser: - Selvstændigt erhvervsdrivendes indkomst er netto for kapitalindkomster (hvor der i BESKST02 er regnet med overskud før renteudgifter og indtægter). (Ca. 8.000 personer i 2012 skifter status fra selvstændige i BESKST02 til anden kategori i BESKST13.) - Personer på ledighedsydelse (og fra 2013 uddannelsesydelse), fleksløntilskud, uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse og kontanthjælp under kommunalt ressourceforløb som hovedindkomstkilde flyttes fra gruppen af øvrige ude af erhverv til kontanthjælpsmodtagere (ca. 12.000 personer i 2012). - Alle beløbssatser, som anvendes til dannelsen af SOCIO13 (se BESKST13) korrigeres nu med prisudviklingen, jf. vedlagte bilag: BESKST13.pdf. Studieaktive personer med en lønindkomst over grundbeløbet på lige under 60.000 kr. i 2012 bliver i SOCIO02 kategoriseret som lønmodtagere og ikke som studerende. Dette ændres i SOCIO13, så det nu kun er studerende med mere end 950 arbejdstimer, som bliver lønmodtagere. Dette betyder, at gruppen af studerende vokser i 2012 med op imod 116.000 personer, der før var kategoriseret som lønmodtagere. Kategorien "andre" kodeværdi 410 er karakteriseret ved: Personen ikke er under uddannelse og (kontanthjælpsydelser er større end erhvervsindkomst + dagpenge + folke-og førtidspension) og (kontanthjælpsydelser er mindre end grundbeløb). (I 2005 er grundbeløbet på 49.138 kr.; det reguleres med forbrugerprisindekset) . Dvs. at personerne er karakteriseret ved, at de har ingen eller lille tilknytning til arbejdsmarkedet (erhvervsindkomst under 58.600 kr. i 2016 priser), samt at de ikke har ret meget indkomst fra dagpenge og kontanthjælp( i 2016 priser under 58.6000 kr.), samt at de ikke er under uddannelse. Indkomster for personer/familier i kategorien SOCIO13= 410 kan ses i statistikbanktabellerne INDKP104 og INDKF104 Vælg INDKP104 eller INDKF104 og herunder vælg: - Øvrige ude af erhverv( kode 410) ) under Socioøkonomisk status - alle indkomsttyper - alle fire kategorier under enhed Ændring over tid Fra 1991 til 1993 er selvstændige ikke underopdelt efter hvor mange ansatte de har i virksomheden( de har alle kodeværdien 110) Fra 2008 indgår dage på feriedagpenge ikke i opgørelsen af ledighedsgraden. Dvs. at antallet af personer karakteriseret som "arbejdsløs mindst halvdelen af året" (SOCIO13=210) reduceres i forhold til opgørelser for årene før 2008. Fra 2008 erstattes ATP-opgørelse med løntimer til at måle lønarbejdets omfang. Fra 2011 er metode til imputering af manglende DISCO08 kode ændret. Det giver en lille ændring for ca. 3000 personer. I 2014 mangler der en del DISCO-koder på det private område (manglende op-lysning eller for dårlig kvalitet), ca. 100.000. Nogle af disse bliver imputeret ved hjælp af oplysninger fra A-kassemedlemsskab samt fra uddannelsesoplysninger koblet med branchekode for arbejdssted. Resultatet er, at 20-25.000 personer skifter socio-klassifikation fra 134 til 139 (stillingsangivelse ikke oplyst) og ca. 15.000 flytter fra klassifikation 135 til 139. Fra 2016 baseres opgørelserne normalt på udtræk fra Skats Slutligningsregister 7-8 mdr. efter indkomstårets afslutning mod tidligere 10-11 mdr. efter. Dog er årene 2019 og 2020 igen baseret på data 11 måneder efter indkomstårets afslutning, som følge af at regeringen udsatte fristerne for indberetning af virksomhedsover- og -underskud til Skattestyrelsen som et af tiltagene med hensyn til afbødnigen af COVID-19. For SOCIO-klassifikationen har den generelle fremrykning også især betydning for gruppen af selvstændige. I 2015 er der 7.000 personer, hvis overskud af selvstændig virksomhed ikke er indberettet primo august men primo november. Heraf er 4.000 klassificeret som selvstændige i opgørelsen baseret på november-udtrækket. Og af de 4.000 er 3.000 fuldt skattepligtige hele året( har værdien omfang=1).Nettoeffekten af statistikkens fremrykning bliver, at cirka 2.000 fuldt skattepligtige personer flyttes fra gruppen af selvstændige til Øvrige ude af erhverv (SOCIO13 =410). Et mindre antal selvstændige flytter ud i andre socioøkonomiske grupper, som konsekvens af sen indberetning til SKAT. I 2016 er der kommet flere indberetninger fra private arbejdsgivere vedr. arbejdsfunktion (DISCO-kode). Det har flyttet en del personer fra SOCIO-gruppe 139 til grupperne 132 til134. Indvandreres medbragte uddannelse indgår for første gang i imputeringen af manglende DISCO-koder ud fra uddannelse og branchekode. Det har også medvirket til flytningen fra SOCIO-gruppe 139 til grupperne 132 til134. Men de mange ekstra indberetninger af DISCO-koder fra private arbejdsgivere bevirker, at der samlet set imputeres færre DISCO-koder., Bilag, Graf, Tabel, Socio13_ud fra DISCO-08 nomenklatu, DISCO-NYSTGR-SOCIO13, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne" under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1 og alderen ultimo året større end 14. , Værdisæt, D460202.TXT_SOCIO13 - Sociokode, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Ikke i AKM, 110, Selvstændig, 111, Selvstændig, 10 eller flere ansatte, 112, Selvstændig, 5 - 9 ansatte, 113, Selvstændig, 1 - 4 ansatte, 114, Selvstændig, ingen ansatte, 120, Medarbejdende ægtefælle, 131, Lønmodtager med ledelsesarbejde, 132, Lønmodtager i arbejde der forudsætter færdigheder på højeste niveau, 133, Lønmodtager i arbejde der forudsætter færdigheder på mellemniveau, 134, Lønmodtager i arbejde der forudsætter færdigheder på grundniveau, 135, Andre lønmodtagere, 139, Lønmodtager, stillingsangivelse ikke oplyst, 210, Arbejdsløs mindst halvdelen af året, 220, Modtager af sygedagpenge, uddannelsesgodtgørelse, orlovsydelser mm., 310, Under uddannelse, inkl.skoleelever min. 15 år, 321, Førtidspensionister, 322, Folkepensionister, 323, Efterlønsmodtager mv., 330, Kontanthjælpsmodtager, 410, Andre, 420, Børn under 15 år ultimo året

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/socio13

ANSXFREM

Navn, ANSXFREM , Beskrivende navn, Ansættelsesændring frem til året efter , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver ændringen i status for henholdsvis hoved- eller bibeskæftigede, arbejdsgivere, medhjælpende ægtefæller og selvstændige med hensyn til placering pr. november året efter., Detaljeret beskrivelse, Variablen informerer om en eventuel ansættelsesændring fra det forrige år til det aktuelle år for den enkelte ansatte. Variablen ser således fremad i tid til november året efter. Der kan eksempelvis være tale om en ændring til arbejdsløshed fra ansættelse eller til et helt andet arbejdssted i det samme firma. Uændrede ansættelser registreres ligeledes. For alle muligheder henvises til værdisættet., Variablen er relevant for alle ansatte, selvstændige, medhjælpende ægtefæller og arbejdsgivere. For de sidstnævnte tre grupper undersøges det, om status har ændret sig, eller om denne er uændret fremad i tid til det aktuelle år. De enkelte populationer (hovedbeskæftigede og bibeskæftigede lønmodtagere, selvstændige etc.) kan specificeres ved hjælp af vairablen TYPE. Se denne for mere information. , Når koden er BLANK angiver det, at der er tale om ansatte/arbejdsgivere med et uoplyst arbejdssted i det pågældende år samt generelt for året 1980. Et uoplyst arbejdssted angiver for ansatte, at der er tale om et fiktivt arbejdssted. Et fiktivt arbejdssted angiver, at de ansatte arbejder i nærheden af deres hjemadresse, men ikke i hjemmet, at man arbejder ud fra sin egen adresse, eller at man arbejder i hjemmet. Ansættelsen kan i sådanne tilfælde ikke henføres til et registreret arbejdssted og henføres derfor til såkaldte fiktive arbejdssteder. For arbejdsgivere med mere end et arbejdssted er der ikke angivet nogen af arbejdsstederne, og dermed er det uoplyst. , Variablen opdateres for det foregående år ved offentliggørelse af et nyt IDA-år. Det betyder, atved offentliggørelsen af eksempelvis IDA2006 dannes ANSXFREM for 2005, og ved offentliggørelse af IDA2007 dannes ANSXFREM for 2006 osv. Dette skyldes, at variablen indeholder oplysninger set fremad i tid og derfor kun kan dannes, når et nyt år foreligger., I værdisættet betyder * for værdi A1 og A2: Det firma (arbejdsgivernr.), som det bevarede arbejdssted tilhører i år 2 (året efter)., Kategorierne A1-A3 (samt U) er kun defineret for bevarede arbejdssteder (B1, B2). (Se evt. IDFREM (identitet for arbejdssted fremad i tid) for yderligere information om dette.) Koden A9 = død, angiver, at der er tale om en person, der er død året efter, og der er derfor ingen ansættelse., Fra 1994 er kode A7 mulig., Kommentar til graf og tabel., Anvendelsen af fiktive arbejdssteder blev indført i 1991, hvilket forklarer stigningen i kode A2 (A2= Til uoplyst arbejdssted i samme firma) for året 1990. Stigningen forekommer året før indførelsen, da variablen angiver, hvor man er ansat året efter., I 2006 mere end tredobles antallet af ansættelser til anden beskæftigelse fra nedlagt arbejdssted (kode A4). Dette er forårsaget af kommunalreformen pr. 1. januar i 2006. Denne medførte, at de eksisterende 271 kommuner blev slået sammen til 98 nye storkommuner. Som konsekvens har mange adressekoder skiftet kommune og/eller vejnummer. , I IDA betyder ovenstående, at arbejdsstederne i de berørte kommuner har fået ny ejer i form af nyt arbejdsgivernummer og ny adresse i form af ny adressekode. I forhold til det eksisterende regelsæt vedrørende samme arbejdssted i IDA betyder det, at ingen af de tre regler (se LBNR - arbejdsstedets løbenummer) er overholdt, og derfor nedlægges de pågældende arbejdssteder. Arbejdsstederne genopstår efterfølgende, for de flestes vedkommende, men med et nyt løbenummer, dvs. de oprettes som et nyt arbejdssted. , Hvor mange arbejdssteder der præcist berøres af dette kan ses i dokumentationen af variablene IDFREM og IDTILB , der henholdsvis angiver identiteten af arbejdssteder frem i tid (nedlagte) og tilbage i tid (oprettede)., Antallet af nedlagte arbejdssteder i IDA2006 er således højere end de øvrige år i tidsserien, hvilket bevirker, at antallet af ansættelser til anden beskæftigelse fra nedlagte arbejdssteder ligeledes er højt i forhold til tidligere år (kode A4). Over halvdelen af disse ansættelsesændringer forekommer i kommunalt regi og er derfor forårsaget af kommunalreformen. Der kan dog imellem disse nedlæggelser forekomme reelle nedlæggelser af arbejdssteder som ikke er forårsaget af kommunalreformen - disse kan blot ikke udskilles fra de øvrige., Udviklingen i ansættelsesændringerne i 2007 skyldes at datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen ændres til eIndkomst fra og med IDA2008. For yderligere information om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)"., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, U131313.TXT_ANSXFREM - Ansættelsesændring frem til året efter, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, A1, Til andet arbejdssted i samme firma *, 01-01-1980, 31-12-3000, A2, Til uoplyst arbejdssted i samme firma *, 01-01-1980, 31-12-3000, A3, Til andet firma (anden beskæftigelse), 01-01-1980, 31-12-3000, A4, Til anden beskæftigelse fra nedlagt arbejdssted, 01-01-1980, 31-12-3000, A5, Til arbejdsløshed, 01-01-1980, 31-12-3000, A6, Til uden for arbejdsstyrken incl. efterløn, 01-01-1980, 31-12-3000, A7, Til orlov (både fra ledighed og fra beskæftigelse), 01-01-1994, 31-12-3000, A8, Udvandret, 01-01-1980, 31-12-3000, A9, Død (inkl. "forsvundet"), 01-01-1980, 31-12-3000, I2, Fra hovedbeskæftiget på arbejdsstedet, 01-01-1980, 31-12-3000, I3, Anden tilgang til arbejsstedet, 01-01-1980, 31-12-3000, I9, Irrellevant ( ikke-bevaret arbejdssted), 01-01-1980, 31-12-3000, U, Uændret, 01-01-1980, 31-12-3000, 02, Til selvstændig el. arbejdsgiver, 01-01-1980, 31-12-3000, 03, Til medhjælpende ægtefælle, 01-01-1980, 31-12-3000, 04, Til lønmodtager, 01-01-1980, 31-12-3000

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser/ansxfrem

KON_AFGTYPKO

Navn, KON_AFGTYPKO , Beskrivende navn, Afgørelsens el. sanktionens type (RP) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Sanktion eller andet ved strafferetlig afgørelse af lovovertrædelse , Detaljeret beskrivelse, Afgørelser hvor flere forhold er afgjort under ét kaldes sagskomplekser. I et sagskompleks udpeger Rigspolitiet et hovedforhold (som regel det, der forventes at udløse den højeste straf), mens de øvrige forhold opfattes som bisigtelser eller konfererede sager. Afgørelser i sagskomplekser træffes på basis af samtlige forhold der indgår i sagskomplekset. , I hovedparten af tilfældene vil der være tale om én samlet afgørelse, hvorfor afgørelsestypen er ens for alle de indgående forhold, dvs. KON_AFGTYPKO er identisk med afgørelsestypen for hovedforholdet (AFG_AFGTYPKO). Der er årligt mellem 10 pct. og 30 pct. af de konfererede sager, hvor KON_AFGTYPKO og AFG_AFGTYPKO er forskellig. De hyppigst forekommende tilfælde, hvor der er forskel mellem AFG_AFGTYPKO og KON_AFGTYPKO, er dels sager, hvor der er en fældende afgørelse, men der kan være fx frifindelse eller påtaleopgivelse i nogle af bisigtelserne, dels nogle færdselslovssager, hvor der er bøde i et forhold og en frakendelse i et andet., Til og med 2006 er konfererede sager med uoplyst KON_AFGTYPKO slettet fra registret. Fra og med 2007 er de medtaget. De pågældende konfererede sager har ligeledes uoplyst KON_GER7 (gerningskode). Det drejer sig om sigtelser i sager, som er færdigefterforskede, og som vides at blive til biforhold (konfererede sager), når de er afgjort. De vil være med på et nyt udtræk med oplyst KON_AFGTYPKO og KON_GER7, når hovedsagen er afgjort., Bødeforlæg:, Den kraftige stigning i bødeforlæg fra 2003 til 2005 vedrører primært flere afgørelser vedr. overtrædelse af færdselsloven. Det skal ses i sammenhæng med indførelse af automatisk trafikkontrol i perioden 2001-2003 og med indførelsen af klippekortordningen pr. 1. september 2005., Bøde og kørselsforbud:, Ved lov nr. 498 af 7. juni 2001 indførtes ordningen om kørselsforbud. Ved ordningen forstås en særlig foranstaltning i form af et kørselsforbud kombineret med krav om gennemførelse af fornyet, særlig køreundervisning. Dette kørselsforbud udløses, når der foreligger grovere færdselsforseelser, begået inden for de tre første år efter førstegangserhvervelse af førerretten. KON_AFGTYPKO = 13 og 20 omfatter afgørelser, der indebærer kørselsforbud., Bøde og frakendelse af retten til at føre lille knallert:, Den 19. januar 2013 trådte en ny kørekortbekendtgørelse i kraft, hvilket bl.a. betød, at det fremover kræver kørekort for at køre på lille knallert. KON_AFGTYPKO = 16 og 17 omfatter afgørelser, der indebærer frakendelse af retten til af føre lille knallert., Tiltalefrafald:, Med lov nr. 385 af 20. maj 1992 om ændring af retsplejeloven blev der gennemført en gennemgribende revision af anklagemyndighedens struktur. Før lovændringen var påtalekompetencen delt mellem statsadvokaten og politimesteren. Efter lovændringen blev hovedreglen, at påtalekompetencen som udgangspunkt henhørte under politimesteren (nu politidirektøren). Reglerne vedr. tiltalefrafald var før lovændringen i 1992 beskrevet i retsplejelovens § 723 og efter ændringen i § 722. KON_AFGTYPKO = 62-68, 71 og 73 skal derfor ses som afløser for KON_AFGTYPKO = 22-28, 33, 42-48, 50-51, 61, 91-99., Påtale opgivet:, Reglerne om påtaleopgivelse blev efter lovændringen i 1992 placeret i en særlig paragraf (§ 721), hvor de tidligere var en indbygget del af § 723. KON_AFGTYPKO = 69 skal derfor ses som en afløser af KON_AFGTYPKO = 29 og 49., Påtale opgivet, Retsplejeloven § 721, stk. 1, nr. 3:, Afgørelser, hvor påtale er opgivet i henhold til retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 3, er ikke medtaget i registret. Det gælder dog ikke for årene 1997 og 1998, hvor de optræder med KON_AFGTYPKO =72., Tiltale undladt:, I henhold til retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 1 kan tiltale undlades i tilfælde, hvor lovovertrædelsen ikke kan medføre højere staf end bøde, og lovovertrædelsen er af ringe strafværdighed. Undladelse af tiltale kan være fulgt af en advarsel, der tilføjes retsbogen. Denne regel om tiltaleundladelse var før lovændringen omfattet af retsplejelovens § 723. KON_AFGTYPKO = 76-79 skal derfor ses som en afløser af KON_AFGTYPKO =36-39., Ungdomskontrakt (KON_AFGTYPKO = 41, 62, 63):, I begyndelsen af 1990'erne blev ungdomskontrakter indført som forsøgsordning for unge lovovertrædere i dele af landet. Den unge skulle forpligte sig til at deltage i bestemte aktiviteter, fx i en klub eller forening, som betingelse for et tiltalefrafald. Afgørelser med KON_AFGTYPKO =41 i årene 1991-1993 må antages at dække denne forsøgsordning. , I 1998 blev ordningen gjort permanent og landsdækkende. Den omfatter især sager om berigelseskriminalitet, hvor bøde ikke er tilstrækkelig. Kontrakten kan omfatte foranstaltninger efter lov om social service og skal indeholde en plan for den samlede indsats over for den unge. Foranstaltninger fastsættes som vilkår for et tiltalefrafald., Ungdomskontrakt i henhold til retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 2 er indeholdt i KON_AFGTYPKO = 62. En præcis udskillelse af ungdomskontrakterne fra kode 62 er ikke mulig for de konfererede sager. Det skyldes, at det kræver inddragelse af anden strafkode (jf. beskrivelsen af AFG_AFGTYP3), som ikke indberettes for de konfererede sager., Ungdomskontrakt i henhold til retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 3 er indeholdt i KON_AFGTYPKO = 63. En præcis udskillelse af ungdomskontrakterne fra kode 63 er ikke mulig for de konfererede sager. Det skyldes, at det kræver inddragelse af AFG_ANDSTRKO (anden strafkode), som ikke indberettes for de konfererede sager. Se beskrivelsen af AFG_AFGTYP3)., Andet:, Fra og med 2011 er KON_AFGTYPKO = 40 (Andet) medtaget i registret., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Konfererede sager (afgjorte bisager) i løbet af tællingsåret, Konfererede sager (afgjorte bisager) i løbet af tællingsåret, Værdisæt, D281700.TXT_AFGTYPKO - Afgørelsens eller sanktionens type (RP), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 11, 12, 13, 15, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 33, 36, 37, 38, 39, 40, 41, 42, 43, 44, 45, 46, 47, 48, 49, 50, 51, 52, 53, 61, 62, 63, 64, 65, 66, 67, 68, 69, 71, 72, 73, 74, 75, 76, 77, 78, 79, 81, 82, 83, 84, 86, 87, 88, 91, 92, 93, 94, 95, 96, 97, 98, 99, 101, 104, 110, 118, 121, 10, 30, 31, 35, 34, 16, 17, 14, 18, 100, 70, 200, 201, 202, 80, 60, 89, 90

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---konfererede-sager/kon-afgtypko