Søgeresultat

FAQ

Vi har samlet de mest almindelige spørgsmål om DDV App her på siden. Kan du ikke få svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Danmarks Datavindue på , danmarksdatavindue@dst.dk, eller telefon 39 17 31 30. Mails besvares inden for 2 arbejdsdage, mens telefonen besvares mandag til fredag kl.10-12. , Se videovejledninger til brug af DDV App,  , Login i DDV App, Jeg har tastet min kode forkert og er låst ude - hvor længe er jeg det?, Vent i 30 minutter og prøv igen., Jeg oplever tekniske problemer i DDV App - hvem kontakter jeg?, Oplever du tekniske problemer eller fejl i DDV App, vil vi meget gerne høre om det, så vi kan rette dem. Du kan skrive direkte til , DDVsupport@dst.dk, . Angiv din bruger, det relevante institutionsnummer og evt. projektnummer, og beskriv problemet –gerne med en kort trin-for-trin-forklaring og tilhørende skærmbilleder. Så vil DDV App Support hurtigst muligt tage sig af problemet., Jeg har problemer med at logge ind på remote.dst.dk - hvem kontakter jeg?, Hvis du har problemer med at logge ind på www.remote.dst.dk, bedes du kontakte IT-support i Danmarks Statistik på , servicedesk@dst.dk, eller telefon 39 17 38 00., Hvilke browsere supporterer DDv App?, Google Chrome: Version 98 og op, Microsoft Edge: Version 97 og op, Firefox: Version 97 og op, IOS_Safari: 14 og op, Safari: Version 14 og op, Internet Explorer understøttes ikke., Læs mere om Login i DDV App, Brugerroller, Tildeling af projektansvarlig i Danmarks Statistik, Når du indsender et nyt projekt til Danmarks Datavindue, vil du få tildelt en projektansvarlig, som du vil have direkte kontakt med. Vi bestræber os på at besvare din henvendelse så hurtigt som muligt., Se de gennemsnitlige behandlingstider,  , Hvem kan redigere brugeroplysninger i DDV App?, Den enkelte bruger kan selv opdatere sine brugeroplysninger i DDV App. Dét kan fx være relevant, hvis en bruger skifter arbejdsplads, og derfor skal have opdateret e-mailadressen., Hvis en tilknytningsaftale skal nedlægges, skal dette enten gøres af brugeren selv, institutionens administrator, autorisationsansvarlige eller dennes stedfortræder., Læs mere om brugerroller, Projektindstilling og databestilling, Hvordan laver man en projektindstilling i DDV App?, Du kan læse mere om, hvordan man laver en projektindstilling i DDV App, og hvilke informationer en projektindstilling skal indeholde under , Oprettelse af projektindstilling, ., Skal jeg tilføje alle brugere til projektet én for én?, Ja, alle nye brugere skal tilføjes én ad gangen., Hvor underskriver jeg projektindstillingen?, Læs mere om, hvordan man underskriver en projektindstilling under , Underskrivelse af projektindstilling, ., Kan jeg rette i projektindstillingen efter, at den er sendt til administrator/Danmarks Statistik?, Nej, når du har sendt projektindstillingen til din administrator eller til Danmarks Statistik, kan du ikke længere rette i den. Hvis din projektansvarlige i Danmarks Statistik har spørgsmål eller kommentarer til indstillingen, har du mulighed for at rette i den, inden du sender den igen., Kan jeg tilknytte brugere, når indstillingen er sendt til administrator/Danmarks Statistik?, Nej, når du har sendt projektindstillingen til din administrator eller til Danmarks Statistik, kan du ikke længere tilknytte brugere. Når du har fået projektindstillingen tilbage enten som godkendt eller til revision, kan du igen tilknytte brugere., Hvor kan jeg få et overblik over registre, og hvornår de bliver opdaterede?, I DDV App under ’Dataindhold’ eller på , danmarksdatavindue.dk, (kræver ikke login) kan du se alle de registre, som er en del af grunddatabanken i Danmarks Statistik. Her kan du se, hvornår registrene er blevet oprettet (og evt. lukket igen), og hvor ofte de opdateres. Herudover kan du se, hvilke variable registeret omfatter og finde links til variabeldokumentationen., Kan jeg i DDV App bestille data, der endnu ikke er udgivet?, Det er kun muligt at bestille data, der endnu ikke er udgivet, til projektdatabaser og myndighedsordningers hoved- og underprojekter., Hvordan får jeg lagt egne data på mit projekt?, Data, der ikke kommer fra Danmarks Statistiks Grunddatabank, skal beskrives overordnet under ’Eksterne data’ i projektindstillingen. Derudover uploades en variabelbeskrivelse med angivelse af de variable, der skal afidentificeres. Læs mere om de krav, data skal leve op til, samt hvordan man uploader data i praksis under , Tilknytning af eksterne data, ., Hvor i processen er min projektindstilling?, En projektindstilling skifter status afhængig af, hvor i processen indstillingen befinder sig. Du skal være opmærksom på, at din projektansvarlige eller kundeteamet i Danmarks Statistik først får først besked om din indstilling, når administrator har sendt den til Danmarks Statistik., En indstilling kan have følgende status:, Oprettet, Der er oprettet en projektindstilling, som er under udarbejdelse., Sendt til administrator, Projektindstillingen er klar til, at administrator læser den igennem., Sendt til Danmarks Statistik, Projektindstillingen er klar og administrator har sendt den til Danmarks Datavindue. Ved denne status tildeles en projektansvarlig, hvis der er tale om et nyt projekt eller et projekt med en tidligere medarbejder i Danmarks Datavindue., Under revision, Administrator eller den projektansvarlige i Danmarks Datavindue har spørgsmål eller kommentarer til den indsendte indstilling og har derfor sendt den retur til projektets brugere. Spørgsmål og kommentarer kan enten ses i indstillingen eller sendes via mail., Sendt til underskrift, Den projektansvarlige i Danmarks Datavindue har sendt projektindstillingen til underskrivergruppen., Godkendt, Projektindstillingen er godkendt af Danmarks Datavindues kontorchef, og det er nu muligt at gå videre med bestillingen (fx kontraktudarbejdelse, datalevering)., Data leveret, Opgaven er færdig og bliver herefter faktureret., Min projektindstilling er ikke blevet godkendt - hvad gør jeg?, Din projektansvarlige i Danmarks Datavindue kan have kommentarer eller spørgsmål til projektets kontaktperson, og derfor får du din projektindstilling tilbage til revision., Når du har rettet projektindstillingen til, kan du indsende den igen gennem DDV App., Hvordan laver man en genindstilling i DDV App?, Læs, hvordan du laver en genindstilling af et projekt under , Særligt om genindstillinger, ., Mit projekt er godkendt, før DDV App blev oprettet. Skal jeg tilføje de tidligere godkendte registre og variable, når jeg laver en genindstilling?, Ja, det skal du. Der kan kun være én gældende projektindstilling, og alle data skal være dokumenteret på den gældende projektindstilling. Derfor skal genindstillingen være udfyldt med alle informationer., Skal jeg oprette en ny population hver gang, jeg skal lave en genindstilling af mit projekt?, Der skal kun oprettes et nyt populationsafsnit, hvis populationen ændres markant, fx dannes ud fra ændrede kriterier, eller hvis en indsendt population er forskelligt defineret fra den tidligere. Hvis populationen skal udvides, og den skal have det samme registerudtræk som den oprindelige population, kan du tilføje det som et bilag til beskrivelsen af den oprindelige population. Det samme kan du gøre, hvis der skal tilføjes data fra andre kilder end Danmarks Statistik under afsnittet , Tilknytning af eksterne data, ., Hvordan ændrer jeg mit projekts slettedato?, Hvis du er administrator har du mulighed for at ændre projekters slettedato. Når du har klikket dig ind på det relevante projektet, skal du til højre for projekttitlen trykke på de tre prikker. Det er nu muligt for dig, at angive en ny slettedato for projektet ved at trykke på Rediger projekt. Du skal ikke godkende slettedatoen, da det betyder, at man ikke kan oprette genindstillinger i fremtiden., Jeg har oprettet et projekt under forskerordningen, men det skulle have været oprettet under projektdatabaseordningen. Hvad gør jeg?, Opret et nyt projekt under projektdatabaseordningen med de samme informationer. Herefter kan din institutions administrator godkende sletning af det ’forkerte’ oprettede projekt under forskerordningen., Hvordan godkender jeg, at et projekt skal slettes?, Hvis du er administrator har du mulighed for at igangsætte sletteprocessen for et projekt. Klik ind på projektet, tryk på de tre prikker til højre for projekttitlen, og vælg ’Rediger projekt’. Det er nu muligt for dig at godkende sletning af projektet., Den projektansvarlige i Danmarks Datavindue har ikke rettigheder til at godkende en sletning., Projektansvarlig, leveringstider og pris, Hvornår får jeg tildelt en projektansvarlig til mit nyoprettede projekt?, Du får tildelt en projektansvarlig, når jeres administrator sender projektindstillingen til godkendelse hos Danmarks Datavindue. Hvis du har spørgsmål tidligere i processen, kan du sende en mail til din , danmarksdatavindue@dst.dk, , hvor du i emnefeltet angiver projektnummeret. I mailen stiller du de spørgsmål, du måtte have., Hvor lang leveringstid kan jeg forvente, indtil jeg får mine data?, Se de gennemsnitlige leveringstider under , Kontakt Danmarks Datavindue, ., Du er altid velkommen til at spørge den projektansvarlige i Danmarks Datavindue, hvor lang leveringstid vedkommende forventer. Leveringstiden afhænger af det enkelte projekt., Hvordan ser jeg prisen for min databestilling, inden jeg bestiller?, Når administrator via DDV App har sendt projektindstilling og databestilling til Danmarks Datavindue, vil den projektansvarlige i Danmarks Datavindue kunne udarbejde et pristilbud. Dette tilbud sendes på mail til projektets kontaktperson. Det er ikke muligt at se prisen inde i DDV App. Du kan til enhver tid bede om et prisoverslag.,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/ddv-app/faq

LEJEV_EGEN_BOLIG

Navn, LEJEV_EGEN_BOLIG , Beskrivende navn, Beregnet lejeværdi af egen bolig , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beløb i kr. og øre., Beregnet lejeværdi af egen bolig., Lejeværdi af egen bolig er en beregnet indkomst, som lægges til boligejeres indkomst. Den indgår i beregningen af velfærdsvariablen disponibel indkomst, se variablen DISPON_13. Inddragelse af den beregnede lejeværdi indgår i øvrigt i de internationale nationalregnskabsmanualer under navnet 'Beregnet husleje af egen bolig'., Variablen erstatter OVSKEJD07., LEJEV_EGEN_BOLIG er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13, I Statistikbanktabellerne INDKP101, INDKP104, INDKP107 og INDKP111findes variablen under indkomsttype nr.30 og benævnes 'Lejeværdi af egen bolig '., Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, LEJEV_EGEN_BOLIG er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Den erstatter variablen OVSKEJD_07. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13 Den imputerede lejeværdi (beregnet lejeværdi af ejerboliger) tildeles den enkelte boligejer efter ejendomsvurderingen; hvis boligen er ejet en del af året beregnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. For ejendomme med blandet benyttelse (privat/erhverv) tillægges kun lejeværdi for privatboligen. Hvis en ejendom året før er markeret som blandet ejendom, og der ingen markering er for blandet ejendom i det aktuelle år, hentes markering og særskilt boligværdi fra året før. Fra 2007 beregnes lejeværdi for 50 procent af værdien af alle de sommerhuse, en person ejer. For 2015 er der fejlagtigt beregnet lejeværdi for 11.874 personer. Heraf findes 2.919 personer i befolkningen pr. 31. december 2015. Hvis en person har ejendomsværdiskat, men ingen beregnet lejeværdi, beregnes en lejeværdi ud fra ejendomsværdiskatten. Lejeværdien normeres til sidst i forhold til nationalregnskabets tal for den samlede husleje af egen bolig i Danmark(reviderede version fra efterår 2014). Fra 1987 til 2004 indgår alene personer, som er registreret med en bolig i ejendomsregisteret både primo og ultimo året. Fra 2004 ændres i opgørelsesmetoden. Derefter indgår alle personer som har en bolig i ejendomsregisteret ultimo året. Endvidere dannes en lejeværdi for personer, som har betalt ejendomsværdiskat, og hvor der ikke er fundet en bolig-\sommerhus i ejendomsregisteret ultimo året. Der beregnes ud fra størrelsen af ejendomsværdiskatten. Det giver et databrud fra 2003 til 2004. Antallet af personer med en lejeværdi af egen bolig stiger (i størrelsesordenen 175.000 personer), og det gennemsnitlige beløb falder lidt, da der kalibreres til et samlet makrotal. Imputering for årene 1980 til 1986. 1980 til 1982 er der for sambeskattede alene oplysninger der muliggør imputering af lejeværdi for manden i familien. 1980 til 1983 haves ingen boligværdi til imputering af lejeværdi af egen bolig. 1984-1986: Beregningen for personer, som har en almindelig selvangivelse foretages på baggrund af boligværdien i Slutligningsregisteret. For personer med selvstændig virksomhed, indkomster fra udlandet eller har indkomst, som kræver udvidet selvangivelse haves ikke nogen boligværdi. I de tilfælde hvor der ikke er nogen boligværdi, imputeres denne ud fra skattemæssig lejeværdi af egen bolig " overskud af egen bolig" OVSKEJD Der er taget hensyn til, at " overskud af egen bolig" afhænger af en progressionsgrænse for boligværdien(ændres fra år til år) samt af om den ældste i familien er 67 eller mere. Der er ikke overskud af egen bolig for alle boliger beboet af ejer- i kalibreringen til Nationalregnskabsmakrotal er der korrigeret for dette. Kalibreringsfaktoren reduceres med det manglende antal boliger. Der tages 1987 til 1989 som udgangspunkt. Antal boliger fra BOLRD tabel i Statistikbanken tages som det faktiske antal familier der burde have OVSKEJD ( Skattemæssig "lejeværdi af egen bolig"). Antal C-familier med OVSKEJD opgøres, og udviklingen i forholdet mellem C-familier med OVSKEJD og ejerboliger i BOLDR bruges som reduktionsfaktor på makrotallet der skal bruges til imputeringen. Det giver følgende korrektionsfaktor i pct.: 1980 78 1981 77 1982 82 1983 91 1984 96 1985 98 1986 99 Derimod haves der ikke oplysninger som gør det muligt at foretage korrektion for at: Ejendomsskatten i bolig (grundskyld) fradrages i overskud af egen bolig med: 1980, 1981 100 pct. 1982 75 pct. 1983 50 pct. 1984 25 pct. Samt at der er loft over årlig stigning i "overskud af egen bolig" og samtidig er der nogle fradrag i "overskud af egen bolig" Dvs., at lejeværdi_af egen_bolig basers på en imputeret boligværdi, som har en del mangler for perioden 1980 til 1986. Lejeværdien udgør følgende pct.- andele af Skats ejendomsvurdering: 2007 3,0 pct. 2008 3,0 pct. 2009 4,1 pct. 2010 4,5 pct. 2011 4,7 pct. 2012 4,7 pct. 2013 5,1 pct. 2014 5,2 pct. 2015 5,4 pct. 2016 5,4 pct. 2017 5,5 pct. 2018 5,6 pct. 2019 5,6 pct. 2020 5,7 pct. 2021 5,9 pct. 2022 6,2 pct. Før 2007: For årene 1995 til 2006 er lejeværdien normeret i forhold til nationalregnskabets tal for den samlede husleje af egen bolig i Danmark (reviderede version fra efterår 2014). Fra 1987 til 1994 er lejeværdien normeret til 61 pct. af lejeværdien for alle boliger i nationalregnskabet(reviderede version fra efterår 2014). For årene 1987 til 1993: Lejeværdien er beregnet ud fra pct. sats af kontant boligværdi ifølge slutligningsregisteret, dvs. boligværdi vurderet pr. 1. januar i året. I slutligningsregisteret findes alene summen af de boliger, en person ejer. Procentsats: 1987 4,6 pct. 1988 5,1 pct. 1989 5,2 pct. 1990 6,0 pct. 1991 6,7 pct. 1992 6,4 pct. 1993 6,7 pct. 1994 til 2003: Lejeværdien er beregnet ud fra pct. sats af kontant boligværdi i ejendomsregisteret. Hvis boligen er ejet en del af året, beregnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. I ejendomsregisteret er udvalgt en bolig pr. boligejer (hvis ingen ejerbolig vælges et evt. sommerhus). Der er taget højde for ejerandele af boliger og sommerhuse. Procentsats: 1994 7,8 pct. 1995 7,6 pct. 1996 6,8 pct. 1997 6,0 pct. 1998 6,1 pct. 1999 5,6 pct. 2000 5,2 pct. 2001 5,0 pct. 2002 4,9 pct. 2003 4,8 pct. 2004-2006: Lejeværdien er beregnet ud fra pct. sats af boligværdien i ejendomsregisteret (værdi af fast bolig herunder sommerhus anvendt som helårs-bolig). Hvis boligen er ejet en del af året beregnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. Endvidere er tillagt lejeværdi af ejendomsværdien af sommerhus, som ikke bruges som helårsbolig. Procentsats: 2004 4,6 pct. 2005 4,0 pct. 2006 3,8 pct. Fra 1987 til 1993 indgår der i beregningen alle de boliger og sommerhuse, en person ejer. Fra 1994 til 2006 indgår højst en bolig og et sommerhus. Sammenhæng mellem tidligere variable OVSKEJD02_ny (1987-2006), OVSKEJD07(2007-2013) og LEJV_EGEN_BOLIG LEJV_EGEN_BOLIG er lig med OVSKEJD02_NY /OVSKEJD07 multipliceret med nedenstående faktor: LEJV_EGEN_BOLIG=OVSKEJD02_NY* 1987 1,149 1988 1,284 1989 1,312 1990 1,491 1991 1,670 1992 1,601 1993 1,681 1994 1,953 1995 1,912 1996 1,693 1997 1,500 1998 1,520 1999 1,403 2000 1,304 2001 1,259 2002 1,237 2003 1,207 2004 1,146 2005 0,995 2006 0,939 LEJV_EGEN_BOLIG=OVSKEJD07* 2007 0,851 2008 0,844 2009 0,846 2010 0,884 2011 0,915 2012 0,913 2013 0,913, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne"under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse, at personen skal have et beløb forskelligt fra nul. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang, og hvor beløbet er forskelligt fra nul. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1, samt alderen ultimo året større end 14 og beløbet forskelligt fra nul. , Værdisæt, LEJEV_EGEN_BOLIG har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/lejev-egen-bolig

LAND

Navn, LAND , Beskrivende navn, Statsborgerskabskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Statsborgerskabkode (jvf. klassificeringen i CPR). , Detaljeret beskrivelse, Statsborgerskabkode (jvf. klassificeringen i CPR)., Kode for det land en person har statsborgerret i., Følgende nedlagte landekoder kan forekomme:, 5111 Nordirland udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien), 5162 Tjekkoslovakiet udgår 1. april 1993 (opdeles i Tjekkiet og Slovakiet), 5184 Østtyskland udgår 3. oktober 1990 fortsætter under 5180 Tyskland, 5253 St. Helena udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien, 5264 Sydvestafrika udgår i 1990 fortsætter under Namibia (5247), 5286 Reunion udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig, 5325 Curacao udgår i 1990 (slås sammen med 5140 Nederlandene), 5301 Aruba udgår i 1990 fortsætter under 5140 Nederlandene, 5307 Bermuda udgår i 1990 fortsætter 5170 under Storbritannien, 5336 Fransk Vestindien øer udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske Øer, 5346 Hollandsk vest indiske u. nærm. ang. udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer, 5353 Martinique udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig, 5394 Brit. vestindiske øer u. nærm. ang. udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer, 5428 Hongkong udgår i 1990 får herefter kode 5190 Storbritannien, 5468 Nordvietnam nedlagt i 1990 (slået sammen med Sydvietnam), 5494 Yemen arab. rep. udgår som kode i 1990 får herefter kode 5402 Yemen, 5498 Indokina udgår i 1990 får herefter 5499 Asien, 5505 Franske besid. i Stillehavet udgår i 1990., 5516 Cook øerne udgår i 1990 for herefter 5514 New Zealand, 5527 Puerto Rico udgår i 1990 for herefter 5390 USA, 5528 Guadeloupe udgår i 1990 for herefter 5130 Frankrig, 5529 Franske Guyana udgår i 1990 får herefter 5130 Frankrig, 5530 Falklands øerne udgår i 1990 får herefter 5170 Storbritannien, 5533 Macao udgår som kode i 1990 for herefter 5156 Portugal, Databrud: De tidligere sovjetiske (herunder Estland, Letland og Litauen) samt jugoslaviske republikker er i værdisættet angivet med fra hvilken dato de gælder. , Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_LANDE - Landekoder, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uoplyst (1), 5001, Uoplyst (2), 5100, Danmark, 5101, Grønland, 5102, Udlandet uoplyst, 5103, Statsløs, 5104, Finland, 5105, Island, ligeret dansk, 5106, Island, 5107, Liechtenstein, 5108, Luxembourg, 5109, Monaco, 5110, Norge, 5114, Europa uoplyst, 5115, Kongelig, 5120, Sverige, 5122, Albanien, 5124, Andorra, 5126, Belgien, 5128, Bulgarien, 5129, Tjekkoslovakiet, 5130, Frankrig, 5134, Grækenland, 5140, Nederlandene, 5142, Irland, 5150, Italien, 5151, Serbien og Montenegro, 5152, Jugoslavien, 5153, Malta, 5154, Polen, 5156, Portugal, 5157, Palæstina, 5158, Rumænien, 5159, San Marino, 5160, Schweiz, 5162, Sovjetunionen, 5164, Spanien, 5170, Storbritannien, 5172, Tyrkiet, 5174, Ungarn, 5176, Vatikanstaten, 5180, Tyskland, 5182, Østrig, 5199, Europa uoplyst, 5202, Algeriet, 5204, Angola, 5207, Botswana, 5213, Burundi, 5214, Etiopien, 5215, Comorerne, 5216, Eritrea, 5222, Gambia, 5223, Gaza, 5228, Ghana, 5230, Ækvatorialguinea, 5231, Guinea-Bissau, 5232, Guinea, 5233, Kap Verde, 5234, Kenya, 5235, Lesotho, 5236, Liberia, 5238, Libyen, 5240, Mozambique, 5242, Madagaskar, 5243, Mali, 5244, Marokko, 5245, Mauritius, 5246, Nigeria, 5247, Namibia, 5248, Marshalløerne, 5255, Sierra Leone, 5258, Sudan, 5259, Eswatini, 5260, Sydsudan, 5262, Sydafrika, 5266, Tanzania, 5268, Tunesien, 5269, Uganda, 5272, Egypten, 5273, Tuvalu, 5274, Kiribati, 5275, Vanuatu, 5276, Centralafrikanske Republik, 5277, Cameroun, 5278, Congo, Demokratiske Republik, 5279, Congo, Republikken, 5281, Benin, 5282, Elfenbenskysten, 5283, Gabon, 5284, Mauretanien, 5285, Niger, 5287, Rwanda, 5288, Senegal, 5289, Somalia, 5292, Tchad, 5293, Togo, 5294, Burkina Faso, 5295, Zimbabwe, 5296, Zambia, 5297, Malawi, 5298, Seychellerne, 5299, Afrika uoplyst, 5302, Argentina, 5303, Bahamas, 5304, Bolivia, 5305, Barbados, 5306, Brasilien, 5308, Guyana, 5309, Antigua og Barbuda, 5310, Nauru, 5311, Skt. Vincent og Grenadinerne, 5314, Canada, 5316, Chile, 5318, Colombia, 5319, Syd- og Mellemamerika uoplyst, 5322, Costa Rica, 5324, Cuba, 5326, Dominikanske Republik, 5328, Ecuador, 5338, Guatemala, 5339, Grenada, 5342, Haiti, 5344, Surinam, 5345, Dominica, 5347, Skt. Lucia, 5348, Honduras, 5352, Jamaica, 5354, Mexico, 5356, Nicaragua, 5358, Panama, 5364, Paraguay, 5366, Peru, 5372, El Salvador, 5374, Trinidad og Tobago, 5376, Uruguay, 5390, USA, 5392, Venezuela, 5393, Vestbredden, 5395, Vestindiske Øer, 5397, Nordamerika uoplyst, 5398, Syd- og Mellemamerika uoplyst, 5402, Yemen, 5403, Forenede Arabiske Emirater, 5404, Afghanistan, 5406, Bahrain, 5408, Bhutan, 5410, Bangladesh, 5412, Brunei, 5414, Myanmar, 5416, Cambodja, 5418, Sri Lanka, 5422, Cypern, 5424, Taiwan, 5432, Indien, 5434, Indonesien, 5435, Østtimor, 5436, Irak, 5437, Østjerusalem, 5438, Iran, 5442, Israel, 5444, Japan, 5446, Jordan, 5448, Kina, 5452, Kuwait, 5454, Laos, 5456, Libanon, 5457, Maldiverne, 5458, Malaysia, 5459, Mongoliet, 5462, Oman, 5464, Nepal, 5466, Nordkorea, 5468, Vietnam (1), 5471, Asien uoplyst, 5472, Pakistan, 5474, Filippinerne, 5478, Saudi-Arabien, 5482, Singapore, 5484, Sydkorea, 5486, Syrien, 5487, Mellemøsten uoplyst, 5488, Vietnam (2), 5492, Thailand, 5496, Qatar, 5499, Asien uoplyst, 5502, Australien, 5505, Tonga, 5508, Fiji, 5514, New Zealand, 5522, Samoa, 5525, Djibouti, 5526, Belize, 5534, Papua Ny Guinea, 5599, Øer i Stillehavet, 5607, Estland, 5609, Letland, 5611, Litauen, 5621, Sao Tome og Principe, 5623, Salomonøerne, 5625, Skt. Kitts og Nevis, 5700, Rusland, 5704, Ukraine, 5706, Belarus, 5708, Armenien, 5710, Aserbajdsjan, 5712, Moldova, 5714, Usbekistan, 5716, Kasakhstan, 5718, Turkmenistan, 5720, Kirgisistan, 5722, Tadsjikistan, 5724, Georgien, 5750, Kroatien, 5752, Slovenien, 5754, Bosnien-Hercegovina, 5756, Nordmakedonien, 5757, Serbien, 5758, Jugoslavien, Forbundsrepublikken, 5759, Montenegro, 5761, Kosovo, 5776, Tjekkiet, 5778, Slovakiet, 5779, Cookøerne, 5800, Land ukendt (2), 5901, Færøerne uoplyst, 5902, Færøerne, 5999, Land ukendt (1)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/udlaendinge/land

OPR_LAND

Navn, OPR_LAND , Beskrivende navn, Oprindelsesland , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver personers oprindelsesland., Fra og med 2. kvartal 2019 bliver OPR_LAND dannet pr. hændelsesdato for hændelsestabeller fremfor ultimo kvartalet. De berørte tabeller er:, Kvartalstabeller: doede_kvartal, foedte_kvartal, indvandre_kvartal, udvandre_kvartal, flytte_kvartal, viede_kvartal, skilt_kvartal., Årstabeller: bef_doed, bef_foedte, bef_indvandre_aar, bef_udvandre_aar, bef_flyt, viede_aar, skilt_aar, naturaliseret_aar, viede_par, skilte_par, overlevende_aegtefaelle. , Detaljeret beskrivelse, Med hensyn til afgrænsningen af hvilket oprindelsesland indvandrere og efterkommere har, anvendes oplysninger om fødeland og statsborgerskabsland efter følgende sæt af regler: - Når ingen af forældrene kendes, er oprindelseslandet defineret ud fra personens egne oplysninger.- Er personen indvandrer, antages det, at oprindelseslandet er lig med fødelandet.- Er personen efterkommer antages det, at oprindelseslandet er lig med statsborgskabslandet. - Når kun en forælder kendes, defineres oprindelsesland ud fra dennes fødeland. Hvis dette er Danmark, bruges statsborgerskabsland. - Når begge forældre kendes, defineres oprindelsesland ud fra moderens fødeland, henholdsvis statsborgerskabsland.- Når personen bliver defineret som person med dansk oprindelse, så vil oprindelseslandet for personen altid være Danmark. -Der kan forekomme oprindelseslande, som ikke længere er eksisterende lande, som fx Sovjetunionen. Det er tilfældet når personen stadig står registreret i CPR med Sovjetunionen som fødested eller statsborgerskab. Derudover kan der forekomme oprindelseslande, der definerer områder og ikke lande. Oprindelseslandekoder der definerer områder og ikke lande: 5157 Palæstina 5223 Gaza 5393 Vestbredden 5437 Østjerusalem Fra og med 2. kvartal 2019 bliver OPR_LAND dannet pr. hændelsesdato for hændelsestabeller fremfor ultimo kvartalet. De berørte tabeller er: Kvartalstabeller: doede_kvartal, foedte_kvartal, indvandre_kvartal, udvandre_kvartal, flytte_kvartal, viede_kvartal, skilt_kvartal. Årstabeller: bef_doed, bef_foedte, bef_indvandre_aar, bef_udvandre_aar, bef_flyt, viede_aar, skilt_aar, naturaliseret_aar, viede_par, skilte_par, overlevende_aegtefaelle. Følgende nedlagte landekoder kan forekomme: 5111 Nordirland udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien) 5162 Tjekkoslovakiet udgår 1. april 1993 (opdeles i Tjekkiet og Slovakiet) 5184 Østtyskland udgår 3. oktober 1990 fortsætter under 5180 Tyskland 5253 St. Helena udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien 5264 Sydvestafrika udgår i 1990 fortsætter under Namibia (5247) 5286 Reunion udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig 5325 Curacao udgår i 1990 (slås sammen med 5140 Nederlandene) 5301 Aruba udgår i 1990 fortsætter under 5140 Nederlandene 5307 Bermuda udgår i 1990 fortsætter 5170 under Storbritannien 5336 Fransk Vestindien øer udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske Øer 5346 Hollandsk vest indiske u. nærm. ang. udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer 5353 Martinique udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig 5394 Brit. vestindiske øer u. nærm. ang. udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer 5428 Hongkong udgår i 1990 får herefter kode 5190 Storbritannien 5468 Nordvietnam nedlagt i 1990 (slået sammen med Sydvietnam) 5494 Yemen arab. rep. udgår som kode i 1990 får herefter kode 5402 Yemen 5498 Indokina udgår i 1990 får herefter 5499 Asien 5505 Franske besid. i Stillehavet udgår i 1990. 5516 Cook øerne udgår i 1990 for herefter 5514 New Zealand 5527 Puerto Rico udgår i 1990 for herefter 5390 USA 5528 Guadeloupe udgår i 1990 for herefter 5130 Frankrig 5529 Franske Guyana udgår i 1990 får herefter 5130 Frankrig 5530 Falklands øerne udgår i 1990 får herefter 5170 Storbritannien 5533 Macao udgår som kode i 1990 for herefter 5156 Portugal Databrud: De tidligere sovjetiske (herunder Estland, Letland og Litauen) samt jugoslaviske republikker er i værdisættet angivet med fra hvilken dato de gælder., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_LANDE - Landekoder, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uoplyst (1), 5001, Uoplyst (2), 5100, Danmark, 5101, Grønland, 5102, Udlandet uoplyst, 5103, Statsløs, 5104, Finland, 5105, Island, ligeret dansk, 5106, Island, 5107, Liechtenstein, 5108, Luxembourg, 5109, Monaco, 5110, Norge, 5114, Europa uoplyst, 5115, Kongelig, 5120, Sverige, 5122, Albanien, 5124, Andorra, 5126, Belgien, 5128, Bulgarien, 5129, Tjekkoslovakiet, 5130, Frankrig, 5134, Grækenland, 5140, Nederlandene, 5142, Irland, 5150, Italien, 5151, Serbien og Montenegro, 5152, Jugoslavien, 5153, Malta, 5154, Polen, 5156, Portugal, 5157, Palæstina, 5158, Rumænien, 5159, San Marino, 5160, Schweiz, 5162, Sovjetunionen, 5164, Spanien, 5170, Storbritannien, 5172, Tyrkiet, 5174, Ungarn, 5176, Vatikanstaten, 5180, Tyskland, 5182, Østrig, 5199, Europa uoplyst, 5202, Algeriet, 5204, Angola, 5207, Botswana, 5213, Burundi, 5214, Etiopien, 5215, Comorerne, 5216, Eritrea, 5222, Gambia, 5223, Gaza, 5228, Ghana, 5230, Ækvatorialguinea, 5231, Guinea-Bissau, 5232, Guinea, 5233, Kap Verde, 5234, Kenya, 5235, Lesotho, 5236, Liberia, 5238, Libyen, 5240, Mozambique, 5242, Madagaskar, 5243, Mali, 5244, Marokko, 5245, Mauritius, 5246, Nigeria, 5247, Namibia, 5248, Marshalløerne, 5255, Sierra Leone, 5258, Sudan, 5259, Eswatini, 5260, Sydsudan, 5262, Sydafrika, 5266, Tanzania, 5268, Tunesien, 5269, Uganda, 5272, Egypten, 5273, Tuvalu, 5274, Kiribati, 5275, Vanuatu, 5276, Centralafrikanske Republik, 5277, Cameroun, 5278, Congo, Demokratiske Republik, 5279, Congo, Republikken, 5281, Benin, 5282, Elfenbenskysten, 5283, Gabon, 5284, Mauretanien, 5285, Niger, 5287, Rwanda, 5288, Senegal, 5289, Somalia, 5292, Tchad, 5293, Togo, 5294, Burkina Faso, 5295, Zimbabwe, 5296, Zambia, 5297, Malawi, 5298, Seychellerne, 5299, Afrika uoplyst, 5302, Argentina, 5303, Bahamas, 5304, Bolivia, 5305, Barbados, 5306, Brasilien, 5308, Guyana, 5309, Antigua og Barbuda, 5310, Nauru, 5311, Skt. Vincent og Grenadinerne, 5314, Canada, 5316, Chile, 5318, Colombia, 5319, Syd- og Mellemamerika uoplyst, 5322, Costa Rica, 5324, Cuba, 5326, Dominikanske Republik, 5328, Ecuador, 5338, Guatemala, 5339, Grenada, 5342, Haiti, 5344, Surinam, 5345, Dominica, 5347, Skt. Lucia, 5348, Honduras, 5352, Jamaica, 5354, Mexico, 5356, Nicaragua, 5358, Panama, 5364, Paraguay, 5366, Peru, 5372, El Salvador, 5374, Trinidad og Tobago, 5376, Uruguay, 5390, USA, 5392, Venezuela, 5393, Vestbredden, 5395, Vestindiske Øer, 5397, Nordamerika uoplyst, 5398, Syd- og Mellemamerika uoplyst, 5402, Yemen, 5403, Forenede Arabiske Emirater, 5404, Afghanistan, 5406, Bahrain, 5408, Bhutan, 5410, Bangladesh, 5412, Brunei, 5414, Myanmar, 5416, Cambodja, 5418, Sri Lanka, 5422, Cypern, 5424, Taiwan, 5432, Indien, 5434, Indonesien, 5435, Østtimor, 5436, Irak, 5437, Østjerusalem, 5438, Iran, 5442, Israel, 5444, Japan, 5446, Jordan, 5448, Kina, 5452, Kuwait, 5454, Laos, 5456, Libanon, 5457, Maldiverne, 5458, Malaysia, 5459, Mongoliet, 5462, Oman, 5464, Nepal, 5466, Nordkorea, 5468, Vietnam (1), 5471, Asien uoplyst, 5472, Pakistan, 5474, Filippinerne, 5478, Saudi-Arabien, 5482, Singapore, 5484, Sydkorea, 5486, Syrien, 5487, Mellemøsten uoplyst, 5488, Vietnam (2), 5492, Thailand, 5496, Qatar, 5499, Asien uoplyst, 5502, Australien, 5505, Tonga, 5508, Fiji, 5514, New Zealand, 5522, Samoa, 5525, Djibouti, 5526, Belize, 5534, Papua Ny Guinea, 5599, Øer i Stillehavet, 5607, Estland, 5609, Letland, 5611, Litauen, 5621, Sao Tome og Principe, 5623, Salomonøerne, 5625, Skt. Kitts og Nevis, 5700, Rusland, 5704, Ukraine, 5706, Belarus, 5708, Armenien, 5710, Aserbajdsjan, 5712, Moldova, 5714, Usbekistan, 5716, Kasakhstan, 5718, Turkmenistan, 5720, Kirgisistan, 5722, Tadsjikistan, 5724, Georgien, 5750, Kroatien, 5752, Slovenien, 5754, Bosnien-Hercegovina, 5756, Nordmakedonien, 5757, Serbien, 5758, Jugoslavien, Forbundsrepublikken, 5759, Montenegro, 5761, Kosovo, 5776, Tjekkiet, 5778, Slovakiet, 5779, Cookøerne, 5800, Land ukendt (2), 5901, Færøerne uoplyst, 5902, Færøerne, 5999, Land ukendt (1)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/udlaendinge/opr-land

FOEDREG_KODE

Navn, FOEDREG_KODE , Beskrivende navn, Kode for personens fødselsregistreringssted. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Kode for personens fødselsregistreringssted., Se CPR myndighedskode for forældremyndighed på www.cpr.dk, Enkelte kodeværdier (gamle), der ikke er dokumenterede kan forekomme , Detaljeret beskrivelse, Kode for personens fødselsregistreringssted angiver den myndighed (sognekontor, trossamfund mv) som har registreret fødslen., For fødsler før 1. januar 1978, anføres det sogn hvor fødslen har fundet sted, For fødsler fra d. 1. januar 1978 anføres moderens bopælssogn, For indvandrede angives landekode for fødselsregistreringssted. Fra 1. januar 2022 findes derudover fire nye fødselsregistreringskoder, for personer født i udlandet, der definerer områder og ikke lande. Disse er:, 5157 Palæstina, 5223 Gaza, 5393 Vestbredden, 5437 Østjerusalem, Se CPR myndighedskoder på www.cpr.dk, Enkelte kodeværdier (gamle), der ikke er dokumenterede kan forekomme , Betydning af kodeintervaller for fødselsregistrerings sted i CPR: (Se endvidere kodeteksttabel), 0000, ' ' (blank) Hvis koden er beskrevet ved "."(blank eller 0000 sættes kodeværdien lig senest kendte statsborgerskab.., 0101-0961 : kommune (Danmark/Grønland), dog står koderne 0501-0545,0571 for personregisterførere i Sønderjylland(Før 2007), 3999 : Grønland, uoplyst, 2401-2599 : uoplyste Danmark (ikke placerbare), 4001-4007 : personregisterførere i Sønderjylland efter 1.03.2007, 4301-4499 : dobbeltbetegnelser uden ang. af kommune, 4501-4599 : amtsbetegnelser uden ang. af sogn eller kommune, 4601-4687 : anerkendt trossamfund, 4688-4799 : gamle navne, 4801-4989 : katolske kirker , 4998 : delvis uoplyst Danmark, 4999 : totalt uoplyst, 5104-5902 : land, 5999 : Uoplyst udland (ukendt) (rev.90 = land ukendt), 7001-9348 : sogn i Danmark, 9501-9599 : sogn i Grønland, Nye-/ændrede fødestedskoder, De tidligere sovjettiske (herunder Estland, Letland og Litauen) samt Joguslaviske republikker er i værdisættet angivet med fra hvilken dato de gælder., Herudover kan følgende udgåede landekoder forekomme:, 5111 Nordirland udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien, 5162 Tjekkoslovakiet udgår 1. april 1993, erstattes af Tjekkiet og Slovakiet, 5184 Østtyskland udgår 3. oktober 1990 fortsætter under 5180 Tyskland, 5253 St. Helena udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien, 5264 Sydvestafrika udgår i 1990 , 5286 Reunion udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig, 5325 Curacao udgår i 1990 fortsætter under 5140 Nederland, 5301 Aruba udgår i 1990 fortsætter under 5140 Nederland, 5307 Bermuda udgår i 1990 fortsætter 5170 under Storbritannien, 5336 Fransk V/Vestindiske øer udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske Øer, 5346 Hollandsk vest indiske øer udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer, 5353 Martinique udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig, 5394 Brit. vest.indiske øer u. nærm. ang. udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer, 5428 Hongkong udgår i 1990 får herefter kode 5190 Storbritiannien, 5468 Nordvietnam nedlagt i 1990 (slået sammen med Sydvietnam), 5494 Yemen arab. rep. udgår som kode i 1990 får herefter kode 5402 Yemen, 5498 Indokina udgår i 1990 , herefter 5499 Asien, 5505 Franske besid. i Stillehavet udgår i 1990., 5516 Cook øerne udgår i 1990 herefter 5514 New Zealand, 5527 Puerto Rico udgår i 1990 ,herefter 5390 USA, 5528 Guadeloupe udgår i 1990, herefer 5130 Frankrig, 5529 Franske Guyana udgår i 1990, herefter 5130 Frankrig, 5530 Falklands øeren udgår i 1990, heredfter 5170 Storbrittannien, 5533 Macao udgår som kode i 1990, erefter 5156 Portugal, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_TROSSAMFUND - Civilstandsmyndighedskode, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 4601, Skt Ansgar, København, 4602, Skt Annæ, København, 4603, Sakrament, København, 4604, Skt Antoni, København, 4605, Jesu Hjerte, Kbhvn, 4606, Skt Mariæ, Frbg, 4607, Skt Nikolaj, Hvidovre, 4608, Skt Therese, Hellerup, 4609, Skt Andreas, Ordup, 4610, Skt Kn Lavard, Luýngby, 4611, Skt Pauls, Tåstrup, 4612, Skt Vincent, Helsingør, 4613, Skt Hans, Køge, 4614, Skt Laurenti, Roskilde, 4615, Skt Hyacinthus, Rønne, 4616, Skt Elisabeth, Holbæk, 4617, Skt Knud, Ringsted, 4618, Vor Frue, Slagelse, 4619, Vor Frue, Næstved, 4620, Skt Birgitta, Maribo, 4621, Skt Fransicus, Naksk, 4622, Helligkors, Nykbing F, 4623, Stk Albani, Odense, 4624, Vor Frelser, Assens, 4625, Skt Knud, Svendborg, 4626, Stella Maris, Nyborg, 4627, Skt Mariæ, Ålborg, 4628, Vor Frue K, Århus, 4629, Jesu Hjerte, Randers, 4630, Vor Frue, Silkeborg, 4631, Skt Josef, Horsens, 4632, Skt Norbert, Vejle, 4633, Skt Knud, Fredericia, 4634, Skt Michael, Kolding, 4635, Skt Nikolaj, Esbjerg, 4636, Skt Marie, Haderslev, 4637, Jerusalem, København, 4638, Bethania, København, 4639, Golgatha, Frbg, 4640, Ebenezer, Nexø, 4641, Zion Rønne, 4642, Bethlemen, Holbæk, 4643, Bethseda, Kalundborg, 4644, Skt Jakob, Odense, 4645, Emmanues, Odense, 4646, Skt Johannes, Svendbg, 4647, Immanuel, Aalborg, 4648, Metodist, Hjørring, 4649, Vor Frelser, Frhavn, 4650, Metodist, Strandby, 4651, Metodist, Løkken, 4652, Bethlehem, Århus, 4653, Skt Povl, Randers, 4654, Vor Frelser, Silkeborg, 4655, Metodist, Holstebro, 4656, Skt Johannes, Esbjerg, 4657, Skt Poul, Vejle, 4658, Getsamene, Horsens, 4659, Skt markus, Vonge, 4660, Kristus, København, 4661, Købner, København, 4662, Baptist, Tølløse, 4663, Baptist, Nyrup, 4664, Baptist, Rønne, 4665, Kristus, Odense, 4666, Karmel, Aalborg, 4667, Bethel, Ålborg, 4668, Baptist, Nørresundby, 4669, Baptist,Hjørring, 4670, Baptist, Frederikshavn, 4671, Baptist, Sæby, 4672, Baptist, Ingstrup, 4673, Baptist, Pandrup, 4674, Baptist, Brov, 4675, Baptist, Sindal, 4676, Baptist, Østervrå, 4677, Baptist, Gandrup, 4678, Immanuel, Århus, 4679, Korskirken, Vejle, 4680, Fransk-Reformert, Kbh, 4681, Tysk-Reformert, Kbhvn, 4682, Svenska Gustav, Kbhvn, 4683, Kong Haakon, Kbhvn, 4684, Skt Alban, København, 4685, Alexander nevski, Kbh, 4686, Mosaisk, København, 4687, Dansk-Reformert, Frca, 4688, Baptist, Brande, 07-08-2002

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/folketal/foedreg-kode

Ungdomsuddannelser

Hvor mange elever starter hvert år på de gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser? Hvor mange gennemfører?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/fuldtidsuddannelser/ungdomsuddannelser

Emneside

Videregående uddannelser

Hvor mange studerende er i gang med en videregående uddannelse? Hvor mange personer har gennemført en bachelor eller en mellemlang videregående uddannelse det seneste år?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/fuldtidsuddannelser/videregaaende-uddannelser

Emneside

Nyt om grunddata - 1. kvartal 2026

Her finder du en kvartalsvis opsamling over de seneste dataopdateringer og nye datasæt, som Danmarks Datavindue stiller til rådighed. Nyt om grunddata udgives hvert kvartal, så al relevant information er samlet ét sted og er nemt tilgængelig. Kvartalsudgaven for 1. kvartal 2026 omfatter nye registre udgivet i perioden 1. januar til 31. marts., 30. marts 2026 kl. 10:00 , Af , Danmarks Datavindue, MGR Beta i grunddata, 29. januar 2026 kl. 8:30 Af Birgitte Hollegaard, Rigsarkivet har videregivet Multigenerationsregisteret til Danmarks Statistik, og det findes nu i en version med navnet MGR-beta som grunddataregister og kan bestilles i Danmarks Datavindue. , Multigenerationsregisteret (MGR-beta) er en ny forskningsinfrastruktur, der udvider familierelationerne i CPR-registret tilbage i tiden. Formålet er at skabe nye muligheder for at kombinere data på tværs af generationer i eksisterende registre. , Registret er etableret i et samarbejde mellem Rigsarkivet, Datalogisk Institut på KU og Center for Registerforskning på AU. Projektet pågår stadig, så der vil komme nye versioner med flere familierelationer. , Oplysningerne er skabt ved at kombinere data fra CPR med oplysninger fra 22.000 håndskrevne kirkebøger, der dækker alle fødsler i Danmark tilbage til 1920. Oplysningerne i kirkebøgerne er transskriberet ved hjælp af avancerede AI-metoder og derefter koblet med tilsvarende data i CPR-registret. Dette har beriget CPR’s oplysninger med historiske forældredata fra kirkebøgerne. , MGR-beta indeholder grundlæggende oplysninger om alle personer registreret i CPR pr. 1. maj 2024. Registeret er desuden beriget med oplysninger om forældre for cirka 1 million personer, der er født mellem 1920 og 1959, og som mangler forældreoplysninger i CPR., Oplysningerne er peer reviewed og har en høj pålidelighed., Bemærk at MGR-Beta er et større og mere komplet multigenerationsregister end MGR-lite, som kræver en særlig tilladelse fra Rigsarkivet, som søges igennem , Danmarks Datavindue, . , MGR-lite indeholder familierelationer for alle danskere, som har været i live på noget tidspunkt mellem 1968 og 2013. MGR-beta er en del af grunddata og kræver ikke særlig tilladelse., Læs mere om , Multigenerationsregistret, . Se yderlige , dokumentation, .,  , Nyt grunddataregister om relation mellem offer og gerningsperson, 29. januar 2026 kl. 12:00 Af Birgitte Hollegaard, Danmarks Datavindue har tilføjet et nyt grunddataregister i DDV App ved navn KROG., Via et udtræk fra Det Centrale Kriminalregister danner Rigspolitiet på baggrund af udvalgte gerningskoder et datasæt af relation mellem offer og gerningsperson i afgjorte sager med fældende dom. Registret indeholder både hoved- og biforhold. En række i datasættet udtrykker relationen mellem offer og gerningsperson for én kriminel handling. Er der begået flere kriminelle handlinger, kommer det til udtryk ved flere rækker, også selvom der er tale om den samme kriminelle handling der begås flere gange. , Oplysninger om familieforhold og delt adresse hentes fra Danmarks Statistiks adresseoplysninger, befolkningsregister samt pårørenderegisteret. Dette muliggør tællinger, hvor populationen i registeret over relation mellem offer og gerningsperson sammenholdes med den samlede befolkning., Registeret hænger sammen med de andre kriminalitetsregistre.,  , Nye grunddataregistre - VNDS (vandringer ind/ud) omlægges, 19. februar 2026 kl. 11:00 Af Birgitte Hollegaard, Danmarks Datavindue har omlagt grunddataregisteret VNDS, så det nu er erstattet med tre nye registre i DDV: VNDS_hist, VNDS_ind og VNDS_ud., Det nuværende register VNDS (vandringer ind/ud) lukkes og vil blive erstattet af VNDS_ind (indvandringer i Danmark fra 2005 og frem) og VNDS_ud (udvandringer fra Danmark fra 2005 og frem). Vandringer fra perioden 1973-2004 vil ligge i VNDS_hist (historiske vandringer), som ikke opdateres fremover. Omlægningen er lavet for fortsat at højne kvaliteten af vores registerdata, idet data om ind- og udvandringer henover årene stammer fra forskellige kilder, hvilket har resulteret i en del dubletter. Det problem vil blive mindsket nu hvor de tidligste data er blevet ”frosset” i et historisk register.,  , Lifelines - Nyt grunddataregister – Lifelines, 9. marts 2026 kl. 12:30 Af Birgitte Hollegaard, Danmarks Datavindue har tilføjet et nyt register i DDV: Lifelines., Lifelines er et let anvendeligt forløbsregister, hvor man kan følge livsbegivenheder som ind-/udvandring og død for alle personer, som har haft bopæl i Danmark i årene 1986-2020. Formålet med registeret er at gøre det nemt at vælge individer på baggrund af deres livslinjer, det vil sige ved dannelse af kohorter og ved udvælgelse personer på baggrund af periode, alder, observationslængde og lignende., For personer med flere hændelsesforløb, som for eksempel ud- og indvandring, vil der være en separat linje for hver hændelse., Registeret indeholder oplysninger fra før 1986 (idet der indgår personer født før 1986), men disse oplysninger er pga. datagrundlaget for de tidlige år ikke fyldestgørende for befolkningen.,  , HANDIC_KORT - Nyt grunddataregister om personer med handicapparkerings- eller ledsagerkort, 9. marts 2026 kl. 14:00 Af Amanda Grønbjerg Vrå, Danmarks Datavindue har tilføjet et grunddataregister i DDV ved navn HANDIC_KORT, Registeret HANDIC_KORT indeholder oplysninger om personer, der har fået tilkendt enten et handicapparkeringskort eller et ledsagerkort. Registeret er et forløbsregister, som går tilbage til 2015, og giver mulighed for at følge en persons kortforløb over tid. Det vil blive opdateret årligt med et nyt dataår. , Grunddataregisteret er dannet på baggrund af data fra Danske Handicaporganisationer, som varetager opgaven med at udstede handicapparkerings- og ledsagerkort. , Udgivelsen er et resultat af et projektsamarbejde mellem Danske Handicaporganisationer, VIVE og Danmarks Datavindue. ,  , Nyt historisk personindkomstregister fra Rigsarkivet kan nu bestilles via DDV, 16. marts 2026 kl. 10:00 Af Danmarks Datavindue, Data fra Rigsarkivet om personindkomster i perioden 1970-1980 kan nu bestilles til projekter under Danmarks Statistiks mikrodataordninger via DDV App., Det er nu muligt at bestille data om historisk personindkomst fra Rigsarkivet. , Historisk personindkomstregisteret indeholder oplysninger om A-indkomst, B-indkomst, aktieindkomst, renter, formue, samt overskud af virksomhed og fast ejendom i perioden 1970-1980. Der findes bl.a. indkomstvariablene BRUTTO og PERINDKALT, så datasættet kan anvendes sammen med Danmarks Statistiks personindkomstregister. , Datagrundlaget er Kildeskattedirektoratet (senere Statsskattedirektoratets) SLUT-ligningssystem, og populationen er alle der er registreret i Skattevæsenets slut-system det pågældende år. Der er tale om i alt 46 mio. registreringer fordelt på 11 skatteår., Læs mere om det , historiske personindkomstregister, . ,  , Nyt grunddataregister EJER_VIRKSOMHED kan nu bestilles i Danmarks Datavindue, 30. marts 2026 kl. 11:00 Af Malthe Frøkjær-Rubbås, Registeret EJER_VIRKSOMHED indeholder oplysninger om ejerskaber af virksomheder i perioden 2014-2024., I registeret vil man bl.a. kunne få oplyst andelen af ejerskabet for hvert medlem af ejerkredsen, de forskellige ejeres roller samt perioderne for hvert ejerskab., EJER_VIRKSOMHED kan bruges som supplement til PERSBEST, der indeholder oplysninger om personers relation til en virksomhed som bestyrelsesmedlem eller direktør. I de tilfælde, hvor en person både er bestyrelsesmedlem og ejer i/af en virksomhed, finder man oplysningerne for hver relation separat i hvert register., EJER_VIRKSOMHED er et statusregister og vil blive opdateret årligt.,  , Arbejdskraftundersøgelsen findes nu som grunddataregister under navnet AKU og kan bestilles i DDV App, 30. marts 2026 kl. 14:00 Af Danmarks Datavindue, Danmarks Datavindue har tilføjet et nyt grunddataregister i DDV App ved navn AKU, som indeholder data fra Arbejdskraftundersøgelsen., AKU-registeret indeholder data fra arbejdskraftsundersøgelsen i årene 2021-2025. Denne undersøgelse er en kvartalsvis stikprøvebaseret interviewundersøgelse af personer mellem 15 og 89 år i den danske befolkning. , Undersøgelsen opgør, hvor mange der er beskæftigede, arbejdsløse (AKU-ledige) eller uden for arbejdsstyrken, fordelt på regioner, alder og køn. Desuden spørges der til arbejdstid, ansættelsesforhold, jobsøgning og deltagelse i efteruddannelse/skoleforløb. Ud over de gennemgående spørgsmål suppleres spørgeskemaet jævnligt med tillægsundersøgelser om en række emner, som fx handicappede på arbejdsmarkedet, arbejde og familieliv eller overgang til pension., Undersøgelsen er især velegnet, når man ønsker:, • at foretage internationale sammenligninger , • viden om ledige, der ikke er berettigede til ydelser, • viden om ungdomsarbejdsløshed (15-24 årige), • viden om arbejdstid., Data opgøres kvartalsvis, og der akkumuleres ikke. Dvs. at hvis man ønsker at få data for hele året, skal man bestille alle 4 kvartaler. , Læs mere om , statistik dokumentatio, nen, ., Læs mere om , metodepapiret, .

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2026/nyt-om-grunddata-1-kvartal-2026

Tilknytning af geografiske data

Danmarks Statistiks registerdata kan suppleres med geografiske data. Det kan for eksempel være information om geografiske områder (som klynger og polygoner) eller afstandsoplysninger mellem en persons bopæl og diverse institutioner, såsom sygehuse, praktiserende læge, arbejdssted eller uddannelsesinstitutioner., Danmarks Datavindue kan vejlede og løse opgaver inden for følgende områder:, Kvadratnet, Klynger, Polygoner/udarbejdelse af landkort, Afstandsberegninger, herunder vejafstande, Oplandsanalyser/populationsdannelser, Spørgsmål om diskretionering, Validering af brugeres geografiske inddelinger, Hvis du har en opgave, der ligger uden for disse kategorier, er du stadig velkommen til at kontakte os. Vi sparrer gerne om mulighederne for, hvorvidt og hvordan opgaven kan løses., Når sådanne geografiske data kobles til registerdata, skal de dokumenteres i DDV App og leve op til Danmarks Statistiks særlige krav til diskretionering af geografiske data., Eksempler på opgaver, Case 1: Oplandsanalyse af kystnær bebyggelse, Nogle kommuner ved den jyske vestkyst ønsker at se på, hvordan lovgivning i 2017, der muliggør kystnær bebyggelse, påvirker området på en række parametre, bl.a.:, Betydning for prisudvikling på ejendomme, Betydning for kommunens sammensætning af borgere, Betydning for erhverv/arbejdspladser/institutionspladser, Risici for storm og vandskader i takt med det kystnære byggeri. Herunder udvikling/revidering af klasser for risikozoner for bygninger og anlæg., Dannelse af klynger, Brugeren blev rådgivet af Danmarks Datavindue om at anvende klynger, der blev afgrænset ud fra afstandsparametre fra kysten. Klyngerne blev dannet som en konstant afstand fra kysten, hvor der blev underinddelt i 0-500 m, 500-1000 m og 1000-1500 m fra kysten. Der blev derved defineret et begrænset antal klynger, idet klyngerne også blev afgrænset i forhold til, hvilken kommune de lå i., Muligheder for at udbrede analysen, Med oplysninger om hvilke adresser der tilhører de enkelte klynger, fik brugeren mulighed for at se, hvordan de parametre, man gerne ville undersøge, udviklede sig inden for de enkelte klynger., Samtidig var der med den inddeling taget højde for, at klyngerne havde en tilstrækkelig størrelse, som sikrer den nødvendige diskretionering, dvs. mindst 50 husstande i hver klynge., Leveringstid, Opgaven blev leveret som en skræddersyet opgave, der anvender eksisterende data om kommuners og kyststrækningers positioner i Danmark. Derudover blev der anvendt data fra Danmarks Adresseregister (DAR) og Danmarks Statistiks register over befolkningen (BEF)., En opgave som denne kan typisk leveres inden for to uger, efter at opgaven er blevet afklaret mellem Danmarks Datavindue og brugeren., Case 2: Geografiske klynger, Baggrund, En bruger ønsker at foretage analyser baseret på befolkning i skoledistrikter over hele landet., Proces, Brugeren indsender en GIS-fil (i et geografisk dataformat) med geografiske klynger i form af skoledistrikter (polygoner/områder). Dem kan man hente gratis fra et fælleskommunalt dataregister. Brugeren ønsker dem omsat til adresser, som kan kobles med registerdata via adresse-id’erne., Et adresse-id eller en adressekode er en nøgle, som unikt udpeger en adresse enten i form af et husnummer (adgangs- eller opgangsadresse) eller en enhedsadresse (etageadresse). I praksis anvendes adressevariablen OPGIKOM, som sammen med KOM (kommunekode) entydigt udpeger adgangsadresser i Danmark. OPGIKOM består af vejkode og husnummer inkl. evt. bogstav., OPGIKOM findes i andre af Danmarks Statistiks registre, hvorfor der kan kobles fra fx befolkningsregisteret (BEF) til disse skoledistrikter (via nøgleregisteret BEFADR)., Analysemuligheder, Man kan koble registerdata på tværs af registre vha. CPR-nummer og adresse-id, og man kan analysere på den geografiske udbredelse af analyseparametre vha. oplysning om klynger., Rådgivning, Afklaringer af inputdatas kvalitet foregår, inden opgaven løses af Danmarks Datavindue, og der aftales en timeramme for opgaven/leverancen., I de leverede skoledistrikter viste det sig, at der var små huller enkelte steder uden et registreret aktivt skoledistrikt. Der var også en hel del overlappende distrikter, da nogle skoledistrikter kan dække op til 6. klasse, andre alle klassetrin i grundskolen, eller kun 10. klasse. Disse dækker helt eller delvist det samme område., Med til Danmarks Datavindues bearbejdning af de geografiske klynger hører også en kontrol af klyngernes størrelse, således at man sikrer, at ingen af distrikterne indeholder færre end 50 husstande (= beboede adresser). Hvis distrikterne er for små, overholder det ikke Danmarks Statistiks datafortrolighedspolitik., Leveringstid, En opgave af denne art vil normalt kunne løses inden for en ramme af 10 timer. Opgaven kan leveres inden for to uger., Alternative løsninger, Mange brugere benytter geografiske klynger baseret på kvadratnettet, hvor 100x100m celler er de mindste geografiske enheder, der kan tilknyttes registerdata. Kvadratnetceller bliver lagt sammen i de tyndt befolkede områder, så de opfylder størrelseskravet om 50 husstande. Danmarks Datavindue kan levere et sæt standardklynger baseret på kvadratnettet., I princippet er der ingen begrænsninger for, hvilke distrikter brugeren kan anvende til at analysere på data, blot de overholder størrelseskravet på mindst 50 husstande. Hvis det ønskes at inddrage virksomhedsdata i kombination med geografiske klynger, gælder der andre størrelseskrav. Her fastsættes mindstestørrelsen i det konkrete projekt, og det afhænger af omfanget og detaljeringsgraden i virksomhedsdata, som indgår i analyserne., Case 3: Afstandsberegning mellem bopæle og ungdomsuddannelser, Baggrund, En bruger vil gerne have målt afstanden fra unges bopæl til den ungdomsuddannelse, de går på eller har gået på inden for en afgrænset periode., Proces, Brugeren uploader en fil indeholdende variablerne: By, adresse og region på både unges bopæle og ungdomsuddannelserne. Der laves et tjek af inputdatas kvalitet, og det aftales om afstandsberegningen skal være i fugleflugt eller i vejafstand fra en bopæl til en ungdomsuddannelse. Derefter aftales en timeramme for opgaven. Afhængigt af adressernes format, kan det være nødvendigt at foretage en form for adressevask, herunder med tilføjelse af koordinater, som er nødvendige for at kunne foretage afstandsberegning., Når opgaven er færdig, leveres der en SAS-fil med data om bopælenes og institutionernes afidentificerede adresser, samt afstand i den ønskede enhed (meter, kilometer)., Leveringstid, En opgave af denne type vil typisk kræve mellem 15 og 30 timer, afhængigt af omfanget og den ønskede type afstand. En opgave, som beregner afstanden i fugleflugt, vil tage færre timer, end en opgave som beregner vejafstand. Ligeledes vil en opgave som omfatter en beregning af afstanden mellem alle bopæle og alle institutioner tage længere tid, end hvis beregningen begrænses til fx afstande mellem bopæle og institutioner i den samme region., Opgaver med kvadratnetdata, Kvadratnetdata inddeler Danmark i faste celler baseret på koordinater. Det betyder, at inddelingen er konstant over tid, i modsætning til administrative opdelinger som kommuner eller sogne, der kan ændre sig. Danmarks Datavindue har kvadratnetdata på 100 meter celler, 1 kilometer celler og 10 kilometer celler, hvortil der er tilknyttet KOM og OPGIKOM (adresse11)., Som tommelfingerregel dækker kvadratnettet fra kommunesammenlægningen i 2007 og frem. Det kan også anvendes for tidligere år, men jo længere tilbage man går, desto færre adresser findes der i kvadratnetgrundlaget., I Danmarks Datavindue tilbyder vi to muligheder for arbejde med kvadratnetdata:, Levering af optælling af husstande og individer pr. kvadratnetcelle i perioden 1980-seneste tilgængelig data. Ud fra disse oplysninger kan man sammenlægge og danne klynger efter behov. Derefter udarbejder vi et datasæt med klyngekode, kommune og afidentificerede OPGIKOM., Levering af standardklynger. Ud fra kvadratnettets 100x100m-celler har Danmarks Datavindue udarbejdet standardklynger, som kan kobles til Danmarks Statistiks registerdata via KOM OPGIKOM. Disse klynger er dannet ud fra et princip om, at de skal være små, samtidig med at diskretioneringskravene er opfyldt for alle år i den tidsserie, som klyngerne kan bruges inden for. Klyngerne er derudover sammensat af kvadratnetceller efter et princip om nærhed og størrelse på befolkningen inden for klyngen. Det er naturligvis tilstræbt, at klyngerne er sammensat af kvadratnetceller, der er så nære, at de grænser op til hinanden. Der vil dog forekomme undtagelser, hvor klynger kan være sammensat af kvadratnetceller, der ikke grænser op til hinanden., Særlige krav for diskretionering af geografiske data, Når der arbejdes med geografiske data på forskermaskinen, gælder der særlige krav til, hvordan data må anvendes og vises. For alle typer geografiske inddelinger, herunder klynger og kvadratnet, skal hver celle indeholde mindst 50 husstande i natbefolkningen pr. registerår., Hvis et projekt anvender klynger eller celler på tværs af flere år, skal dette krav være opfyldt for hvert eneste registerår, også når der kommer nye opdaterede år til. Det kan indebære, at tidligere dataleverancer ikke længere må ligge på projektet, fordi de ikke opfylder reglerne, når nye år tilføjes., Prisen for geodata-opgaver, Prisen for geodata-opgaver er varierende. Når vi modtager en henvendelse om en opgave, udarbejder vi en rammeaftale med et maksimalt forventet tidsforbrug, som afhænger af flere faktorer, herunder opgavens kompleksitet og kvaliteten af det modtagne data. Efter levering af opgaven afregner vi det reelle tidsforbrug. Se mere om vores prismodel under , Priser og prisaftaler, . , Sådan kommer du i gang, Ønsker du hjælp til at løse en geodataopgave, skal du kontakte din DST-projektansvarlige og beskrive opgaven og data.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/databestilling/tilknytning-af-geografiske-data

Lønstatistik for den private, statslige og kommunale sektor

Beskrivelse, Formålet med lønstatistikkens serviceregister er at stille et datasæt indeholdende relevante individoplysninger for lønmodtagere i virksomheder og organisationer og for den statslige, kommunale og regionale sektor til rådighed for forskere og andre eksterne brugere af lønstatistikken. Desuden er formålet, at Danmarks Statistik er i stand til at udarbejde serviceopgaver på tværs af de 4 sektorer for interessenter uden for Danmarks Statistik, der kunne være interesseret i dette., For at kunne lave et sådan register er der skabt konsistens mellem indholdet, variabelnavne, variabelformater og variabeldefinitioner mellem de 4 sektorer., Ændret sektorafgrænsning i 2013: Lønstrukturen 2013 er den første publikation der er i overensstemmelse med den nye europæiske nationalregnskabsmanual ESA2010. På grund af dette er navngivningen af sektorerne ændret så den private sektor er blevet til Virksomheder og organisationer, og statslig-, kommunal- og regional sektor, er blevet til Offentlig forvaltning og service. Ud over den ændrede navngivning er der med sektorafgrænsningen også sket nogle indholdsmæssige forandringer, hvilket resulterede i et databrud i 2013. , EU-regulering:, Lønstatistikkens serviceregister danner grundlag for EU's lønstrukturundersøgelse kaldet SES (Structure of Earnings Survey) og EU's arbejdsomkostningsundersøgelse kaldet LCS (Labour Cost Survey). Begge undersøgelser leveres med 4 års mellemrum, SES'en første gang for året 2006 og LCS'en første gang for året 2004. Det juridiske grundlag for disse to undersøgelser er RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 530/1999 om statistikker over løn- og lønomkostningsstrukturer., Lønstatistikkens serviceregister omfatter:, - lønmodtagere i sektoren Virksomheder og organisationer på nær landbrug og fiskeri, som er ansat i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 10 eller flere fuldtidsbeskæftigede. For sektoren Virksomheder og organisationer er dækningen påvirket af både indberetningsmængde og kvaliteten af indberetningerne, hvor både automatisk og manuel tilbagemelding og fejlopretning bidrager til at statistikken indeholder flere ansættelsesforhold hvert år. , - 'samtlige' lønmodtagere i den offentlige sektor bortset fra vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende, visse timelærere og studentermedhjælpere. , Lønstatistikkens serviceregister omfatter samtidig kun lønmodtagere ansat på "normale vilkår". Følgende grupper er derfor ikke med i statistikken:, · Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende, · Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnet, · Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx , sømænd ansat på skibe under det internationale skibsregister, · Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler, · Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, , som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er derimod med i statistikken., Yderligere afgrænsning i Offentlig forvaltning og service: I datamaterialet for den overvejende del, af sektoren Offentlig forvaltning og service indgår følgende personalegrupper ikke:, · Fleks- og skånejobbere, · Vederlagslønnede, · Værnepligtige, · Ph.d.-studerende, som der ikke indberettes fravær for, · Visse timelærere, · Studentermedhjælpere, · Valgtilforordnede, · Byrådsmedlemmer , · Enkelte andre, Fleksjob i Virksomheder og organisationer: Den overvejende andel af ansatte i fleksjob på normale vilkår indgår i statistikken for virksomheder og organisationer. Dette påvirker ikke timelønnen, da de netop er ansat på normale vilkår. Det er ikke muligt at udskille disse via indberetningerne til statistikken., Statistiske begreber, Statistikenheden er det enkelte ansættelsesforhold defineret som en ansat hos en bestemt arbejdsgiver, inden for en given tid, på et bestemt arbejdssted, med en bestemt aflønningsform og jobstatus samt arbejdsfunktion. Ved skift af arbejdsgiver, arbejdssted, start- og slutdato, aflønningsform, jobstatus eller arbejdsfunktion etableres der dermed nye ansættelsesforhold., Der findes som bekendt forskelligartede ansættelsesformer og vilkår for lønmodtagerne. Nogle ansatte får løn under ferie og på skæve helligdage. Andre opsparer feriepenge og/eller SH-opsparing (søgnehelligdags-opsparing). Nogle ansatte får løn under sygdom, mens andre får udbetalt sygedagpenge. Nogle ansatte har en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning, mens andre ansatte har en ordning, hvor de selv bidrager til pensionsopsparingen helt eller delvis. Nogle ansatte får beregnet deres løn på grundlag af antal arbejdede timer, mens andre ansatte har en fast månedsløn osv., Med henblik på at skabe sammenlignelighed mellem lønninger uanset ansættelsesform og ansættelsesvilkår er der defineret nogle lønstatistiske begreber, der sikrer en sådan sammenlignelighed., Der er to hovedløn-begreber i lønstatistikken: fortjeneste pr. præsteret time og den standardberegnede timefortjeneste. , Fortjeneste pr. præsteret time er fortjenesten i alt sat i forhold til den præsterede arbejdstid. Fortjenesten omfatter alle lønmodtagerens indtægter i forbindelse med ansættelsesforholdet, herunder såvel lønmodtagers som arbejdsgivers andel af eventuelle bidrag til pensionsordninger og indtægter i form af A-skattepligtige personalegoder. Med præsteret arbejdstid menes den tid, lønmodtageren rent faktisk har været på arbejde. Fraværstimer i forbindelse med sygdom, ferie eller andet er trukket fra., Fortjenesten pr. præsteret time udtrykker således den lønomkostning som en arbejdsgiver har pr. time, lønmodtageren arbejder. , Den standardberegnede timefortjeneste udtrykker den lønindtægt, en lønmodtager modtager for hver time, lønmodtageren har aftalt at arbejde til normal sats, uagtet hvor mange dage lønmodtageren er syg eller arbejder ud over det, som er aftalt. Standardfortjenesten er således fortjenesten fratrukket betalinger for overtid og fravær, og indeholder grundløn, genetillæg, personalegoder, uregelmæssige betalinger, pensionsbidrag, ferie- og søgnehelligdagsbetalinger samt den særlige feriegodtgørelse., I statistikken deles fortjenesten op i følgende komponenter:, - Genetillæg fx holddriftstillæg og forskellige former for smudstillæg, - Overtidstillæg for timer arbejdet ud over den normale arbejdstid, - Løn og andre betalinger i forbindelse med andet fravær, herunder betalinger for sygedage, feriefridage, omsorgsdage osv., - Ferie- og søgnehelligdagsbetalinger , - Personalegoder (fri bil og fri kost og logi), - Bidrag til pensionsordninger, herunder ATP og den særlige pensionsopsparing, - Uregelmæssige betalinger som fx bonus eller andre præstationsafhængige betalinger samt andre kompensationsbetalinger, - Basisfortjenesten som består af grundløn og individuelle- samt lokale tillæg, Ud over fortjenesten pr. præsteret time og den standardberegnede timefortjeneste anvendes lønbegrebet den standardberegnede månedsfortjeneste i statistikken. , Månedsfortjenesten er beregnet på basis af den standardberegnede timefortjeneste, hvor den er omregnet til månedsbasis. Omregningen til månedsbasis er baseret på en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Alle lønkomponenter pr. standard time kan omregnes til månedsbasis ved at gange med 160,33, da et fuldtids årsværk er på 1924 timer pr. år og dermed 160,33 timer pr. måned., Usikkerhedskilder, Virksomheder og organisationer, En del af indberetningerne fra virksomhederne har ikke kunnet anvendes på grund af fejl i indberetningen, ligesom virksomheder der er ophørt eller startet i løbet af året af indsamlingstekniske grunde normalt ikke er med. En del virksomheder, der formelt set ikke er indberetningspligtige, har indberettet til statistikken. Indberetninger fra virksomheder med færre end 10 fuldtidsbeskæftigede bliver ikke brugt i lønstatistikken, og de findes heller ikke tilgængelige i det data, som bliver stillet til rådighed. , Der er relativ stor forskel på dækningsgraden i de forskellige brancher. Der er derfor foretaget en vægtning af ansættelsesforholdene. Virksomhederne grupperes efter branche og størrelse (beskæftigelsen er opgjort på fuld tid) på baggrund af oplysninger fra Det Erhvervsstatistiske Register. For hver enkelt branchestørrelsesgruppe findes dækningsgraden og på baggrund af denne udregnes en vægt, der herefter tildeles hvert ansættelsesforhold i den pågældende gruppe., Størstedelen af de virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik, benytter sig af forskellige lønbureauer. Andre - typisk store virksomheder - benytter sig af indkøbte standardsystemer, mens virksomheder, der ikke benytter sig af indkøbte lønsystemer eller lønbureauer, udfylder enten regneark eller indberetter direkte via udfyldning i IDEP.web. Regneark og vejledning kan ses på www.dst.dk/loenstat., Kvaliteten af visse af de indberettede variable, især fraværsoplysningerne, er svingende. Kvaliteten af data forsøges konstant at forbedres gennem tilbagemelding til virksomhederne samt gennem opdatering og forbedring af produktionssystemerne. , Offentlig sektor, Den offentlige sektor er som den private. , En del af indberetningerne fra offentlige virksomheder har ikke kunnet anvendes på grund af fejl/mangler i indberetningerne, ligesom det gør sig gældende for den private sektor. Det kan f.eks. være ansatte uden lønoplysninger, ansatte uden markering af fast- eller tidlønnede. Data gennemgår tilpasninger og opretninger på variable som anvendes til at samle et ansættelsesforhold. , Offentlige arbejdspladser, hvor der ikke er indberettet fravær, udgår også. Fraværsoplysningerne er blevet bedre og bedre efter, at fraværsstatistikkerne er startet, og problemet med manglede fraværsoplysninger er minimalt i dag. , Indtil kommunalreformen var der 6 små kommuner, der havde deres egne administrative systemer, og som ikke var i stand til at indberette til Danmarks Statistik. Det drejede sig om Hanstholm, Løkken-Vrå, Tørring-Uldum, Brovst, Glamsbjerg og Års. Fra og med 2007 indgår disse kommuner nu i større kommuner og vil fremover være dækket af lønstatistikken. , Variable, AFLFORM, Aflønningsform, BASIS_PRAE, Basisfortjenesten pr. præsteret time, BASIS_STAND, Basisfortjenesten pr. standard time, FERIE_SH, Betalinger i forbindelse med ferie- og søgnehelligdage pr. præsteret time i kr. - udgår, FORTJ_PRAE, FORTJENESTE PR. PRÆSTERET TIME, FORTJ_STAND, Standardberegnet timefortjeneste, FRAV_PRAE, Fraværsbetalinger pr. præsteret time, FUNK, Lønmodtagerens arbejdsfunktion, GENE, Genebetaling i kr pr præsteret time - udgår, GENE_PRAE, Genetillæg pr. præsteret time, GENE_STAND, Genetillæg pr. standard time, GW, Fortjeneste i alt i kr pr præsteret time - erstattes af fortj_prae, MFTJ, Månedsfortjeneste i kr. - udgår, MAANED_STAND, Standardberegnet månedsfortjeneste, NW, Smalfortjenesten (-pens), pr. time i kr. - udgår, NWP, NWP, OFFNTGRP, Offentliggørelsesgruppe, OPRANDEL, Opregningsandel, OVERTID_PRAE, Overtidstillæg pr. præsteret time, PENSION, Pensionsbidrag i kr. pr præsteret time - erstattet af pension_prae, PENSION_PRAE, Pension inkl. ATP pr. præsteret time, PENSION_STAND, Pension inkl. ATP pr. standard time, PERSGODE, Personalegoder i kr pr præsteret time - erstattet af persgode_prae, PERSGODE_PRAE, Personalegoder pr. præsteret time, PERSGODE_STAND, Personalegoder pr. standard time, REF_FRADATO, Fra-dato i perioden, REF_TILDATO, Til-dato i perioden, SEKTOR, Sektor, TIMFRA, Betalte fraværstimer, TIMPRAE, Præsterede timer, UREGELM_PRAE, Uregelmæssige betalinger pr. præsteret time, UREGELM_STAND, Uregelmæssige betalinger pr. standard time, W_ABS, Betalinger i forbindelse med sygefravær m.v., pr. præsteret time i kr.- erstattes af frav_prae

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor