Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 571 - 580 af 2075

      ARBSTKFR

      Navn, ARBSTKFR , Beskrivende navn, Arbejdsstedskode for arbejdssted året efter , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 01-01-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver arbejdsstedskoden for arbejdssted året efter , Detaljeret beskrivelse, Arbejdsstedskode for det arbejdssted året efter, som arbejdsstedet i det aktuelle år er relateret til (via personrelationer eller ved uændret identifikationsnummer). Kan anvendes til sammen med ARBGNRFR at angive et relateret arbejdssted året efter., For yderligere oplysninger om arbejdsstedskoden henvises til variablen ARBSTK under emnegruppen arbejdssteder., Fra og med 2008 ændres datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen til eIndkomst. Som en følge heraf erstattes variablen ARBSTKFR af ARBNRFR. , Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, ARBSTKFR har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/arbstkfr

      VAR_AK2

      Navn, VAR_AK2 , Beskrivende navn, Årsvarighed af kontanthjælp til aktiverede over 25 år , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 31-12-2003, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Årsvarighed af kontanthjælp til aktiverede under 25 år. Varigheden måles som dage i måneden(fastsat til 30 dage). , Detaljeret beskrivelse, I 1994 indførtes lov om kommunal aktivering. Kontanthjælpsmodtagere skal ifølge loven have tilbud om aktivering i form af jobtræning, uddannelse eller aktiveringsforløb., Personer der midlertidigt ikke deltager i et aktiveringsforløb modtager passiv kontanthjælp., VAR_AK2 rummer den samlede og komprimerede årsvarighed af kontanthjælp til unge under 25 år. , Fra 1998 er aldersgrænsen ændret til under 30 år, Der findes kun oplysning om, hvilken måned en given ydelse er konteret. Én konteringsmåned er derfor fastlagt til 30 dage og et år til 360 dage., Varighederne af flere aktiveringsydelser kan være overlappende inden for den enkelte måned., Se ydelsesindhold i vedhæftet bilag., Fra 2004 findes variablen ikke særskilt, men indgår i VAR_AKT - Årsvarighed vedr. aktivering (Kommunal aktivering), Bilag, Tabel, Graf, Ydelsesparagraffer over tid, Populationer:, Personer som i løbet af året har modtaget pågældende overførselsindkomst, Populationen består af personer som i løbet af året har modtaget pågældende overførselsindkomst. Populationerne i statistikken over den Sammenhængende socialstatistik er modtagere af en given indkomsterstattende ydelse i løbet af et kalenderår. Begrebet indkomsterstattende ydelser er ikke noget veldefineret begreb. Dels er der spørgsmålet om, hvilke lovbestemte ydelser der er omfattet af begrebet. Fx indgår modtagere af SU ikke i statistikken, ligesom boligydelser og børneydelser heller ikke indgår. Dels ændres lovgivningen løbende, og ydelser udgår eller skifter indhold, eller nye indkomsterstattende ydelsestyper indføres. I oversigtstabellerne og graferne medtages kun personer, som har modtaget den pågældende ydelse i løbet af året og dermed har en varighed af ydelsen, som er på mere end 0 dage., Værdisæt, VAR_AK2 har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sammenhaengende-socialstatistik/var-ak2

      BEL_ORL

      Navn, BEL_ORL , Beskrivende navn, Årligt udbetalt beløb på orlovsydelse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1995, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Årligt udbetalt beløb på orlovsydelse. Beløb i hele kroner. , Detaljeret beskrivelse, Udbetalingen af orlovsydelse findes ved samkøring med personoplysninger fra AMFORA og indkomststatistikregistret (COR-oplysninger)., Variablen opsamler de tre typer orlov, sabbat-, uddannelses- og børnepasningsorlov, der er registreret i AMFORA-systemet., Som følge af manglende beløbsregistrering i indkomststatistikregistret vil BEL_ORL være 0 i enkelte tilfælde., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Personer som i løbet af året har modtaget pågældende overførselsindkomst, Populationen består af personer som i løbet af året har modtaget pågældende overførselsindkomst. Populationerne i statistikken over den Sammenhængende socialstatistik er modtagere af en given indkomsterstattende ydelse i løbet af et kalenderår. Begrebet indkomsterstattende ydelser er ikke noget veldefineret begreb. Dels er der spørgsmålet om, hvilke lovbestemte ydelser der er omfattet af begrebet. Fx indgår modtagere af SU ikke i statistikken, ligesom boligydelser og børneydelser heller ikke indgår. Dels ændres lovgivningen løbende, og ydelser udgår eller skifter indhold, eller nye indkomsterstattende ydelsestyper indføres. I oversigtstabellerne og graferne medtages kun personer, som har modtaget den pågældende ydelse i løbet af året og dermed har en varighed af ydelsen, som er på mere end 0 dage., Værdisæt, BEL_ORL har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sammenhaengende-socialstatistik/bel-orl

      VAR_AKT

      Navn, VAR_AKT , Beskrivende navn, Årsvarighed af aktivering (kommunal aktivering) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Årsvarighed af aktivering (kommunal aktivering). Varigheden måles i dage i måneden (fastsat til 30 dage). , Detaljeret beskrivelse, I 1994 indførtes lov om kommunal aktivering. Kontanthjælpsmodtagere skal ifølge loven have tilbud om aktivering i form af jobtræning, uddannelse eller aktiveringsforløb., Aktivering med løntilskud indgår ikke, da ydelsen ikke er en forsørgelsesydelse., Der findes kun oplysning om, hvilken måned en given ydelse er konteret. Én konteringsmåned er derfor fastlagt til 30 dage og et år til 360 dage., Varighederne af flere aktiveringsydelser kan være overlappende inden for den enkelte måned., VAR_AKT rummer den komprimerede varighed at samtlige ydelser, eksklusive kontanthjælp til aktiverede med løntilskud. , Se ydelsesindhold i vedhæftet bilag., Bilag, Tabel, Graf, Ydelsesparagraffer over tid, Populationer:, Personer som i løbet af året har modtaget pågældende overførselsindkomst, Populationen består af personer som i løbet af året har modtaget pågældende overførselsindkomst. Populationerne i statistikken over den Sammenhængende socialstatistik er modtagere af en given indkomsterstattende ydelse i løbet af et kalenderår. Begrebet indkomsterstattende ydelser er ikke noget veldefineret begreb. Dels er der spørgsmålet om, hvilke lovbestemte ydelser der er omfattet af begrebet. Fx indgår modtagere af SU ikke i statistikken, ligesom boligydelser og børneydelser heller ikke indgår. Dels ændres lovgivningen løbende, og ydelser udgår eller skifter indhold, eller nye indkomsterstattende ydelsestyper indføres. I oversigtstabellerne og graferne medtages kun personer, som har modtaget den pågældende ydelse i løbet af året og dermed har en varighed af ydelsen, som er på mere end 0 dage., Værdisæt, VAR_AKT har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sammenhaengende-socialstatistik/var-akt

      VAR_AK3

      Navn, VAR_AK3 , Beskrivende navn, Årsvarighed af aktivering af personer over 25 år , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 31-12-2003, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Årsvarighed af aktivering af personer over 25 år. Varigheden måles i dage i måneden (fastsat til 30 dage). , Detaljeret beskrivelse, I 1994 indførtes lov om kommunal aktivering. Kontanthjælpsmodtagere skal ifølge loven have tilbud om aktivering i form af jobtræning, uddannelse eller aktiveringsforløb., Personer der midlertidigt ikke deltager i et aktiveringsforløb modtager passiv kontanthjælp., VAR_AK3 rummer den samlede og komprimerede årsvarighed af kontanthjælp til unge fyldt 25 år. , Fra 1998 er aldersgrænsen ændret til fyldt 30 år, Der findes kun oplysning om, hvilken måned en given ydelse er konteret. Én konteringsmåned er derfor fastlagt til 30 dage og et år til 360 dage., Varighederne af flere aktiveringsydelser kan være overlappende inden for den enkelte måned., Se ydelsesindhold i vedhæftet bilag., Fra 2004 findes variablen ikke særskilt, men indgår i VAR_AKT - Årsvarighed af aktivering (kommunal aktivering)., Bilag, Ydelsesparagraffer over tid, Tabel, Graf, Populationer:, Personer som i løbet af året har modtaget pågældende overførselsindkomst, Populationen består af personer som i løbet af året har modtaget pågældende overførselsindkomst. Populationerne i statistikken over den Sammenhængende socialstatistik er modtagere af en given indkomsterstattende ydelse i løbet af et kalenderår. Begrebet indkomsterstattende ydelser er ikke noget veldefineret begreb. Dels er der spørgsmålet om, hvilke lovbestemte ydelser der er omfattet af begrebet. Fx indgår modtagere af SU ikke i statistikken, ligesom boligydelser og børneydelser heller ikke indgår. Dels ændres lovgivningen løbende, og ydelser udgår eller skifter indhold, eller nye indkomsterstattende ydelsestyper indføres. I oversigtstabellerne og graferne medtages kun personer, som har modtaget den pågældende ydelse i løbet af året og dermed har en varighed af ydelsen, som er på mere end 0 dage., Værdisæt, VAR_AK3 har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sammenhaengende-socialstatistik/var-ak3

      TRANSPORTMAADEKODE

      Navn, TRANSPORTMAADEKODE , Beskrivende navn, Kode for det aktive transportmiddel. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2005, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver transportmåden på grænseoverskridelsestidspunktet. Indberettes kun i toldsystemet (handel med lande uden for EU)., Skal ikke indberettes i Intrastat (EU-handel)., Fra 2006 blev koden 1-cifret, dvs. 1. ciffer af den hidtil 2-cifrede kode., Transportmådekoden fejlsøges ikke af Danmarks Statistik., Detaljeret beskrivelse, 2-cifret udgave:, 10 Skib/færge, 12 Jernbanevogn på skib/færge, 16 Lastbil på skib/færge, 17 Påhængsvogn eller sættevogn på skib/færge, 20 Jernbanetransport, 23 Lastbil på jernbanevogn, 30 Lastbil, 40 Fly, 50 Postforsendelser, 70 Faste installationer, 90 Egen fremdrift, 1-cifret udgave: , 1 Søtransport, 2 Jernbanetransport, 3 Vejtransport, 4 Lufttransport, 5 Postforsendelser, 7 Transport i faste installationer, 8 Transport ad indre vandveje, 9 Egen fremdrift, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Virksomheder, der har udenrigshandel med varer, hvor handelen er angivet i SKATs toldsystem, Populationen, som statistikken dækker, udgøres af virksomheder som har udenrigshandel med lande uden for EU og hvor handelen er angivet i SKATs toldsystem. I handelen kan privatpersoners køb og salg i udlandet i begrænset omfang indgå., Værdisæt, TRANSPORTMAADEKODE har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/udenrigshandel-med-varer/transportmaadekode

      VARE

      Navn, VARE , Beskrivende navn, Varekode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2005, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Varekode ifølge EU's kombinerede nomenklatur (KN8). , Detaljeret beskrivelse, Den Kombinerede Nomenklatur (KN) er EU's varenomenklatur, som opfylder kravene til statistik over udenrigshandelen. Nomenklaturen, der især er henvendt til oplysningspligtige i forbindelse med samhandel inden for EU, indeholder den komplette KN (dog uden toldsatserne) og de dermed forbundne supplerende enheder., I handelen med lande uden for EU bruges varekoderne fra toldtarif., Pos. 1-6 =HS kode (WCO's Harmonized system), ca. 5.000 positioner, Pos. 1-8 =KN8 (EU's kombinerede nomenklattur), ca. 9.400 positioner, Pos. 1-10 = TARIC kode (EU's fælles toldtarif, som indeholder KN8 samt vareopdelinger og toldsatser. Ca.14.000 positioner. 9. og 10. cifre angiver om KN-koden (cifre 1-8) er underopdelt hvad angår toldsatser., KN-koder har derfor samme første 6 cifre som tilsvarende HS-koder., Indberetning:, Alle varer, der ind- eller udføres, skal angives med en varekode, , i Intrastat bruges KN8,, i Extrastat bruges KN8 for eksport og TARIC koder for import., Der indberettes på den nomenklatur, som er gældende for det pågældende kalenderår, og der kan forekomme små databrud på varekodeniveau, når nogle af KN-koderne ændres ved årsskiftet. Typisk vil koder udgå og opsplittes på flere nye KN-koder eller samles sammen med andre udgåede koder i en ny KN-kode. Det kan også forekomme, at de blot tildeles nyt KN-nummer eller indholdet af koden ændres., Danmarks Statistik korrigerer ikke for disse databrud., Både Intra- og Extrastat offentliggøres på KN8., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Virksomheder, der har udenrigshandel med varer, Populationen, som statistikken dækker, udgøres af virksomheder som har udenrigshandel med EU-lande eller lande uden for EU. I handelen med ikke-EU-lande kan privatpersoners køb og salg i udlandet i begrænset omfang indgå., Værdisæt, VARE har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/udenrigshandel-med-varer/vare

      Ny prismodel

      I år 2026 præsenterer Forskningsservice i Danmarks Statistik en ny prismodel, som har betydning for alle brugere af Danmarks Statistiks mikrodataordninger - i første omgang for nye projekter, som oprettes i 2026., Prismodellen i Danmarks Datavindue knytter tæt sammen med indførelsen af bredere projekter. Logikken er at tilbyde brede projekter med en lang levetid, som kan anvendes til flere aktiviteter inden for et afgrænset formål. Derfor vil prisen også være baseret på at en stor del er faste, årlige omkostninger i projektets levetid., I forbindelse med muligheden for adgang til bredere projekter, vil der i det nye år blive indført ændringer i den måde data bestilles på samt ændringer for den nuværende prismodel i Forskningsservice. I den nye prismodel introducerer vi ”Datapakker”. Én datapakke indeholder en række registre, som tilhører et specifikt tema, som udtrykkes i overskriften på datapakken. Se oversigten over datapakker og hvor de enkelte registre hører til her., Datapakker (pdf), Man kommer til at betale for det antal datapakker, man bliver godkendt til og for det antal projektadgange, der er på det enkelte projekt. Disse dele dækker omkostninger til dataudstilling. Derudover betales for særlige services som man bestiller (rådgivning, eksterne data og evt. populationsafgrænsninger). Du kan læse mere om den nye prismodel her., Ny prismodel i Forskningsservice (pdf), Prismodellen indføres ad to omgange, nemlig 1. januar 2026 og 1. januar 2027. Alle nye projekter vil fra 1. januar 2026 være under den nye prismodel. Projekter, der er oprettet før 2026 overgår først til den nye prismodel efter 1. januar 2027 på det tidspunkt den første bestilling indløber. Du kan læse mere om overgangsordningen her., Overgangsordning (pdf), Hvis du er interesseret i at læse mere om prissætningen og de komponenter, der indgår i den nye prismodel (herunder hvilke omkostninger, der er forbundet med dataudstilling, service og diskleje), så kan du læse nærmere om dette her., Komponenter i prismodellen (pdf), Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at skrive på , FSENyPrismodel@dst.dk,  

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/mikrodataordninger/prismodel

      Registre organiseres i datapakker fra 2026

      Fra 2026 fordeles de nuværende 500+ registre i Danmarks Statistiks grunddatabank på 17 datapakker. Organiseringen af registre i datapakker indføres for at skabe sammenhæng med muligheden for at lave bredere projekter. Alle projekter godkendes på datapakke-niveau fra lanceringen af den nye version af Danmarks Data Vindue i 2026. , 29. oktober 2025 kl. 14:03 , Af , Anette Björnsson, Med indførelsen af datapakker vil projekter blive godkendt til en bredere vifte af registre, hvorved det bliver lettere for dig som bruger at arbejde med bredere projekter. Datapakkerne indeholder alle de registre, der kan bestilles i dag. , Det har været vigtigt for Danmarks Statistik at gøre datapakkerne genkendelige og overskuelige samt at bygge dem op på en måde, hvor pakkeemnerne giver mening i en forskningskontekst. Der er derfor taget udgangspunkt i emnerne i statistikbanken ved navngivningen af pakkerne. , Datapakkerne er oftest defineret ved brug af emneniveau 2, for eksempel Befolkning under Borgere. Dette er valgt for at sikre, at der ikke bliver for mange datapakker samtidig med, at de ikke bliver alt for brede. , Der vil være visse undtagelser fra denne regel, idet det ikke altid giver mening at bruge emneniveau 2 som grundlag, da der vil være meget få registre. I disse tilfælde er det valgt at bruge emneniveau 1 eller slå emner på niveau 2 sammen. Du kan se oversigten over statistikker fordelt på emner på Danmarks Statistiks hjemmeside , her, . , I fremtiden vil den nye prismodel være bundet op på datapakkerne. Dette træder i kraft for helt nye projekter i 2026 og for eksisterende projekter i 2027. , Du kan læse mere om priser samt finde oversigt over fordelingen af datapakker på følgende side om den nye prismodel , her, .

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/datapakker

      Ny prismodel for adgang til mikrodata i 2026

      Danmarks Statistik indfører ny prismodel for adgangen til mikrodata med start den 1. januar 2026. Prismodellen vil gøre omkostningerne mere gennemskuelige og forudsigelige. Den vil også skabe en sammenhæng med muligheden for at arbejde med bredere projekter., 29. oktober 2025 kl. 14:05 , Af , Anette Björnsson, De seneste års brugerundersøgelser har peget entydigt på behov for en ny prismodel. Den eksisterende prismodel med alle omkostninger samlet i en timepris opleves som uigennemskuelig og de forholdsvis høje timepriser på serviceydelser er svære at forstå. Brugerne efterspørger derfor mere transparens og mere forudsigelighed i priserne., Prismodellen skal understøtte og hænge tæt sammen med Danmarks Statistiks arbejde for at sikre adgang til bredere og mere langvarige projekter, herunder indførelsen af datapakker. Derfor lægges hovedparten af omkostninger på en årlig ydelse baseret på bredde i dataadgang (antal datapakker) og antallet af projektadgange (antal brugere med adgang til et givent projekt)., Som bruger vil du især opleve, at du med den samlede indsats for bredere projekter og prismodellen får mulighed for at have færre projekter at administrere og betale for. Hertil kommer, at hovedparten af betalingen vil ligge i årlige og dermed forudsigelige omkostninger., Den nye prismodel implementeres i to tempi, nemlig 1. januar 2026 og 1. januar 2027. I 2026 vil alle nye projekter følge den nye prismodel, hvorimod eksisterende projekter først vil overgå til den nye prismodel i 2027. Dermed vil prismodellen først være fuldt implementeret per 1. januar 2027., Du kan læse mere om den nye prismodel på vores hjemmeside , her, .,  

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/ny-prismodel
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation