Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 51 - 60 af 72

    Unge på førtidspension pga. psykiske lidelser

    Når unge under 30 år går på førtidspension, skyldes det i fire ud af fem tilfælde psykiske lidelser. Det samme gælder kun hver fjerde nye førtidspensionist i alderen 60-64 år. Samtidig er andelen af unge på førtidspension steget de seneste fire år., 29. november 2011 kl. 0:00 ,  , Unge på førtidspension pga. psykiske lidelser ,   , Når unge under 30 år går på førtidspension, skyldes det i fire ud af fem tilfælde psykiske lidelser. Det samme gælder kun hver fjerde nye førtidspensionist i alderen 60-64 år. Samtidig er andelen af unge på førtidspension steget de seneste fire år. , Halvdelen af de i alt 18.000 nye førtidspensionister i 2010 fik førtidspension pga. diagnosen psykisk lidelse eller adfærdsmæssig forstyrrelse. Blandt de psykiske lidelser er posttraumatisk belastningsreaktion den hyppigste årsag til, at der bliver tilkendt førtidspension. , Oplysningerne stammer fra Offentligt forsørgede, 16-64-årige, som udkommer i dag. Temapublikationen sætter fokus på personer i den erhvervsaktive alder, som forsørges af det offentlige. Den største ordning er førtidspension. Andre typer offentlig forsørgelse er bl.a.efterløn, fleksjob, kontanthjælp og barselsdagpenge. , Blandt de vigtigste overordnede konklusioner i publikationen er disse: , Antallet af offentligt forsørgede på 16-64 år er steget fra 769.600 personer i 2008 til 857.200 i 2010. Tallet er omregnet til fuld tid., De 857.200 fuldtidspersoner svarer til 24 pct. af alle 16-64-årige., 59 pct. af de 60-64-årige var offentligt forsørgede i 2010., I 2010 havde Gentofte Kommune den laveste andel offentligt forsørgede 16-64-årige, nemlig 13 pct. Den højeste andel fandtes i Lolland Kommune, 36 pct. , Læs hele den nye publikation på , www.dst.dk/publ/offentligfors, . Yderligere oplysninger fås hos Kristine Schlæger på 39 17 32 47 eller , kss@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-11-29-Unge-paa-foertidspension

    Pressemeddelelse

    Følg Danmarks grønne nationalregnskab

    27. oktober 2015 kl. 9:00 ,  , Fra i dag kan du få et overblik over den gradvise opbygning af Danmarks grønne nationalregnskab på hjemmesiden , www.dst.dk/groentnr, . Det grønne nationalregnskab er et redskab, der bl.a. kan bruges til at vurdere, om væksten i produktionen og miljøbelastningen følges ad, eller om vi bliver bedre til at producere på måder, der belaster naturen mindre og sparer på vores naturressourcer. Det grønne nationalregnskab er dermed et vigtigt supplement til det traditionelle nationalregnskab., Det grønne nationalregnskab kommer til at bestå af en række delregnskaber og statistikker for forskellige områder af miljøet og økonomien. , Hver anden grønne arbejdsplads er i industrien, Statistikken om , grønne varer og tjenester , offentliggøres i dag. Den viser, at 2,8 pct. af den samlede beskæftigelse i erhvervslivet eller 59.000 personer - omregnet til fuld tid - beskæftiger sig med at producere grønne varer og tjenester. Det er varer eller ydelser, der enten er med til at spare på naturressourcerne eller beskytte miljøet direkte ved fx at nedbringe udledning. Næsten halvdelen af arbejdspladserne er inden for industrien, hvor blandt andet vindmølleproduktion vejer tungt., På hjemmesiden kan du læse mere om, hvordan det grønne nationalregnskab indgår i den internationale udvikling af opgørelser om miljøet. Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev og på den måde følge de løbende offentliggørelser frem mod det samlede regnskab. , Opbygningen af det grønne nationalregnskab 2015-2017, En del af statistikkerne udgives gentagne gange igennem forløbet. Du kan finde de seneste opgørelser på de enkelte områders , emnesider, ., For yderligere oplysninger om statistikken for grønne varer og tjenester, kontakt Ole Olsen på , olo@dst.dk, eller 39 17 38 63. For oplysninger om det grønne nationalregnskab generelt, kontakt Ole Gravgård på , ogp@dst.dk, eller 39 17 34 88.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-10-27-foelg-danmarks-groenne-nationalregnskab

    Pressemeddelelse

    Grøn eksport for 65 mia. kr.

    19. januar 2015 kl. 9:00 ,  , Danske virksomheder eksporterede grønne varer og tjenester for 65 mia. kr. i 2013 – alt lige fra termostater og isoleringsmaterialer til rådgivning om spildevandshåndtering og optimering af energiforbrug. Maskinindustrien stod for hovedparten af eksporten, især i form af vindmøller. Grønne varer og tjenester udgjorde 6,4 pct. af den samlede eksport., Hvad vil "grøn" sige?, Grønne varer og tjenester er ikke bare produkter, der er direkte miljøbeskyttende, men også produkter, som betyder reduktion i miljøbelastende forbrug af naturressourcer. En fryser med lavt energiforbrug eller en højeffektiv pumpe er altså i denne sammenhæng grønne varer. Et solcelleanlæg er en grøn vare, mens installationen regnes med som en grøn tjeneste., Samlet produktion for 165 mia. kr., Mens eksporten løb op i 65 mia. kr., blev der samlet set i Danmark produceret grønne varer og tjenester for 165 mia. kr. i 2013., Knap halvdelen af produktionen, 79 mia. kr., var relateret til vedvarende energi, mens omsætningen for produkter, der har til formål at øge effektiviteten i energiforbruget udgjorde 26 mia. kr. Relateret til miljøbeskyttelse var omsætningen størst på affaldshåndtering og genbrug, 17 mia. kr., og spildevandshåndtering med 14 mia. kr., 58.000 arbejdspladser, Produktionen af grønne varer og tjenester giver beskæftigelse til 58.000 personer, omregnet til fuld tid. Heraf arbejder to tredjedele med grønne produkter rettet mod ressourcebesparelse, mens en tredjedel producerer med miljøbeskyttelse som formål. 48 pct. af de "grønne" jobs er i industrien., Ny publikation, Konklusionerne fremgår af Grønne varer og tjenester 2013, der udkommer i dag og kan hentes gratis på , www.dst.dk/publ/groenvaretjeneste, . Det er første gang, Danmarks Statistik udgiver denne publikation., For yderligere information er du velkommen til at kontakte: , Ole Olsen, tlf. 39 17 38 63, , olo@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-01-19-groen-eksport-for-65-mia-kr

    Pressemeddelelse

    Danmark har Nordens laveste sygefravær

    Vi ryger mere, drikker mere, er hårdere ramt af alvorlige sygdomme som kræft, og vi har en kortere levealder. Alligevel er Danmark det land i Norden, der har det laveste sygefravær fra arbejdsmarkedet. Det lyder næsten for godt til at være sandt., 10. maj 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, De norske arbejdsgivere oplever dobbelt så ofte som de danske at få en opringning fra en medarbejder, der melder sig syg. I 2009, hvor den seneste sammenlignelige sygdomsstatistik er fra, var det således 4,0 procent af arbejdsstyrken i Norge, der var fraværende på grund af sygdom i en uge eller derover, mens det var 1,9 procent i Danmark. Også i Sverige og Finland var fraværsprocenten højere end i Danmark. , At forklaringen på det lave sygefravær i Danmark skulle være, at danskerne har et jernhelbred sammenlignet med vores nordiske naboer, er langt fra sandsynligt, for statistikkerne siger noget andet., Set i forhold til befolkningens størrelse er vi nemlig det land i Norden, hvor flest bliver ramt af kræft, og dødeligheden som følge heraf er også højere i Danmark end i resten af Norden. Samtidig har vi en usund livsstil med alt for meget alkohol og røg, som i sidste ende også er medvirkende til, at vi dør tidligere end vores naboer. Men hvad er det så, der kan forklare, at vi ligger så positivt i fraværsstatistikkerne? , Det er 100 procent eller ingenting, Merete Labriola, seniorforsker ved arbejdsmedicinsk klinik i Herning, forsker i netop disse forskelle, og hun mener, at forklaringen blandt andet er, at de øvrige nordiske lande har et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor der i højere grad end i Danmark er plads til de sårbare grupper., "I Danmark har der været en tendens til, at det kun er dem, der kan arbejde 100 procent, der er på arbejdsmarkedet. I Sverige er der til gengæld flere sårbare grupper på arbejdsmarkedet, og hvor der er plads til de grupper, vil der også altid være et højere sygefravær," forklarer hun og understreger sin pointe med et eksempel fra virkeligheden:, "I bankverdenen i Danmark har det i mange år været sådan, at man kun kunne være ansat, hvis man kunne arbejde på fuld tid. Det betød, at hvis man fik en sygdom som fx parkinson, som gør, at man bliver meget træt og derfor har brug for at arbejde mindre, så mistede man sit job. Det er jo ikke særligt fleksibelt," siger hun., Fraværsprocent for sygdom i mindst en uge , Syge forsvinder ud af statistikken, Samtidig er der også i Danmark mindre sikkerhed i ansættelsen, forstået på den måde, at vi hurtigere ryger ud af arbejdsmarkedet ved længerevarende sygdom. Det påvirker også statistikkerne., "Hvor man i Danmark ryger ud af arbejdsmarkedet efter 52 uger på sygedagpenge og derfor forsvinder ud af sygdomsstatistikken, kan man i fx Norge være på sygedagpenge i meget længere tid, hvilket betyder, at man figurerer i statistikkerne i flere år," siger Merete Labriola., Krisen gør os bange for at miste jobbet, En tredje forklaring er, at vi i krisetider, hvor arbejdsløsheden stiger, bliver bange for at miste vores job, og derfor er mindre tilbøjelige til at melde os syge., "Danmark har været hårdere ramt af krisen end de andre nordiske lande, og derfor slår den angst hårdere igennem her," siger Merete Labriola., Statistikken viser da også, at mens procenten for fravær på grund af sygdom i mindst en uge i Danmark faldt fra 2,3 procent i 2007 til 1,9 i 2009, så var der tværtimod en stigning i sygefraværet i Norge, som stort set er gået fri af krisen. Her steg fraværet fra 3,8 til 4,0 procent. Også i Finland var der en lille stigning fra 2,5 til 2,6 procent. Kun i Sverige er fraværet også faldet, i takt med at krisen satte ind i 2008. Her er det gået fra 2,8 til 2,3 procent., Holdningen kan også spille ind, Så selv om vi i Danmark i første omgang kan bryste os af et lavt sygefravær, så er årsagerne til det pæne resultat altså ifølge seniorforskeren et mindre rummeligt arbejdsmarked, mindre sikkerhed i ansættelsen og en økonomisk krise. Men der kan også være endnu en forklaring, som trækker i den mere positive retning., "Selv om vi har en høj andel af kvinder på arbejdsmarkedet, ligger vi alligevel lavt, og det er jo fantastisk, eftersom kvinder er mere syge end mænd," siger Merete Labriola., Det kan ifølge hende betyde, at der også er nogle holdningsforskelle, som gør, at vi melder os mindre syge., "Men det ved vi ikke med sikkerhed. Det kunne være interessant at undersøge, men det er endnu ikke lykkedes os at få bevilliget pengene til at undersøge det nærmere," siger hun., Kilde til fraværsprocenter: Nososco. Tallene er offentliggjort i , Nordisk Statistisk Årbog 2010, Gennemsnitslevealderen i de nordiske lande fordelt på køn, Procent af befolkningen, der er daglige rygere, Gennemsnitlige indtag af alkohol pr. person over 15 år (14 år i Danmark)

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-05-10-sygefravaer

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation