Søgeresultat

Analyser: Jobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj

Både mennesker og jobs koncentreres i disse år i og omkring de større byer. Udviklingen kan blandt andet skyldes stigende fordele fra høj tilgængelighed til jobs og beskæftigede i form af fx reducerede transportomkostninger og flere muligheder for vidensdeling. Udviklingen kan også være et resultat af et bredt felt af politiske beslutninger., Denne analyse beskriver ændringerne i den rumlige fordeling af den økonomiske aktivi­tet med fokus på de beskæftigedes bopæle og arbejdssteder.,  , Analysens hovedkonklusioner: , Jobtilgængeligheden måler, hvor mange job, der kan pendles til. Jobtilgængeligheden om­kring de større byer er stor – særligt i og omkring København, mens den er lav i fx Vestjyl­land og på øer som Bornholm, Lolland, Falster, og Langeland, Jobtilgængeligheden er vokset mest i de kommuner, hvor udgangspunktet også var højt, altså hvor jobtilgængeligheden var høj allerede i 2008, det vil sige i og omkring de store by­er, mens den er blevet mindre i store dele af landet., Tilgængeligheden er blevet mindre i 1.835 sogne ud af 2.160 sogne. Særligt er tilgænge­ligheden til jobs blevet mindre i det nordvestlige Jylland og på en række mindre øer., Hent som pdf, Jobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj, Kolofon, Jobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 7. juni 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:10, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Thomas Thorsen, Telefon: 23 69 94 27

https://www.dst.dk/analyser/30722-jobtilgaengeligheden-er-vokset-hvor-den-i-forvejen-var-hoej

Analyse

Analyser: De fleste flytninger er over korte afstande

I 2018 var der ca. 892.000 flytninger fra ét sted i Danmark til et andet. En stor del af flytningerne foregik over en begrænset afstand, men der var også flytninger på tværs af det meste af landet. De unge er flittigst til at flytte, og det er typisk dem, der flytter længst. Flytningerne har betydning for ændringer i de lokale befolkningstal, blandt andet er der flere, der flytter fra landdistrikterne og de små byer, end der flytter til., Denne analyse ser nærmere på flyttemønstrene i Danmark og sammenhængen til urbaniseringen., Analysens hovedkonklusioner: , I 2018 var der nettofraflytning i landdistrikter og små byer samt i hovedstadsområdet., Den gennemsnitlige flytteafstand i 2018 var på 28 km, og 57 pct. af flytningerne var kortere end 10 km., De unge flytter oftest og længst. Godt en fjerdedel af alle flytninger i 2018 (ca. 235.000) blev foretaget af de unge fra 18-24 år. De 20-årige flyttede med et gennemsnit på 40 km længst., Nettofraflytningen fra landdistrikter og små byer skyldes primært nettofraflytning blandt unge (18-24 år) og seniorer (65-85 år). For de øvrige aldersgrupper er der stort set lige mange, der flytter til og fra landdistrikter og små byer., Hent som pdf, De fleste flytninger er over korte afstande, Kolofon, De fleste flytninger er over korte afstande, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 13. november 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:19, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Anne Kaag Andersen, Telefon: 91 37 64 25

https://www.dst.dk/analyser/34242-de-fleste-flytninger-er-over-korte-afstande

Analyse

Analyser: Forældrekøb - hvem er de unge? - og forældrene?

Man har i pressen ofte kunnet læse om de såkaldte forældrekøb, hvor forældrene køber en ejerlejlighed og så udlejer den til sønnen eller datteren. Særligt for studerende i de store uddannelsesbyer kan det være en stor fordel at få adgang til en lejlighed, hvilket ellers kan være svært. Samtidig kan en forældrekøbt lejlighed være relativt billig for den unge, der ofte vil kunne modtage boligydelse., Denne analyse giver et bredt signalement af såvel de pågældende unge som deres forældre på baggrund af Danmarks Statistiks registre.  , Analysens hovedkonklusioner: , De unge, der bor i lejligheder, som er købt til dem af forældrene, er oftest mellem 21 og 25 år gamle. Flertallet af de unge er kvinder, og de bor typisk alene. De unge er næsten alle af dansk oprindelse., Forældrene, der foretager forældrekøb, er generelt væsentligt mere økonomisk velstillede end gennemsnittet - det gælder såvel målt efter indkomst som efter formue. De er langt of­tere selvstændige eller lønmodtagere på højeste niveau end resten af befolkningen., Lejlighederne ligger alt overvejende i de store uddannelsesbyer, og er i gennemsnit 1,25 mio. kr. værd., Hent som pdf, Forældrekøb - hvem er de unge? - og forældrene?, Kolofon, Forældrekøb - hvem er de unge? - og forældrene?, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 1. december 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:24, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/28073-foraeldrekoeb-hvem-er-de-unge-og-foraeldrene

Analyse

Urbaniseringsgrad (DEGURBA) - Eurostat, v1:2012

Navn: , DEGURBA_EU_V1_2012 , Beskrivelse: , Urbaniseringsgrad (DEGURBA) er en klassifikation som inddeler administrative områder (kommuner) efter befolkningstæthed. Klassifikationen følger Eurostat's , Degree of Urbanisation (DEGURBA), og inddeles i de tre følgende typer af områder:, Cities, (densely populated areas):, At least 50% of the population lives in urban centres., Towns and suburbs, (intermediate density areas):, At least 50% of the population lives in urban clusters and, Less than 50% of the population lives in urban centres., Rural areas, (thinly populated areas):, At least 50% of the population lives in rural grid cells., Gyldig fra: , 1. januar 2012 , Kontor: , Befolkning og Uddannelse , Kontaktperson: , Dorthe Larsen, , dla@dst.dk, , tlf. 23 49 83 26 , Koder og kategorier, Koder og kategorier er kun tilgængelige på engelsk, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Urbaniseringsgrad (DEGURBA) - Eurostat, v1:2012, 1. januar 2012, Fortsat gyldig

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/degurba-eu

Statistikdokumentation: Indvandrere og efterkommere (Afsluttet)

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Hent statistikdokumentation som pdf, Indvandrere og efterkommere 2017 , Tidligere versioner, Indvandrere og efterkommere 2016, Indvandrere og efterkommere 2014, Statistikken over indvandrere og efterkommere indførtes i 1991. Formålet med statistikken var, at kunne belyse den del af befolkningen, som har udenlandsk baggrund, inkl. de personer, som har skiftet statsborgerskab og er danske statsborgere., Indhold, Statistikken belyser antallet af indvandrere og efterkommere, deres sammensætning på køn, alder, statsborgerskab, oprindelsesland samt en fordeling efter bopælskommune., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Daglige leverancer fra Det Centrale Person Register (CPR) er grundlag for statistikken., Inputdata fejlsøges ikke., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Kommuner, ministerier, pressen og privatpersoner anvender statistikken til offentlige og private planlægningsformål samt som indspark til den offentlige debat., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, For enkelte personer kan der være tale om manglende oplysninger om fødested og statsborgerskab eller manglende forældreoplysninger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken vedrørende indvandrere og efterkommere udkommer ca. 45 dage efter kvartalets afslutning., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Oplysningerne om indvandrere og efterkommere er sammenlignelige tilbage til 1980. De ændringer, som er sket i landeinddelingen i perioden, afspejles dog i statistikken., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Nyt fra Danmarks Statistik, og Statistikbanken., Årspublikationer: , Befolkningens udvikling, , , Statistisk Årbog, , , Statistisk Tiårsoversigt, og , Indvandrere i Danmark, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/indvandrere-og-efterkommere--afsluttet-

Statistikdokumentation

Socioøkonomisk Klassifikation (SOCIO13), v1:2014

Navn: , SOCIO13_V1_2014 , Beskrivelse: , Den socioøkonomiske klassifikation (SOCIO13) dannes som hovedregel ud fra oplysninger om den væsentligste indkomstkilde eller beskæftigelse for personen. Ud fra indkomstkilden fastlægges, om personen er selvstændig erhvervsdrivende, medarbejdende ægtefælle, lønmodtager, arbejdsløs, eller uden for arbejdsstyrken, herunder pensionist, kontanthjælpsmodtager (inkl. kontanthjælpsmodtagere i aktivering) eller uddannelsessøgende. SOCIO13 afløste SOCIO02 i 2014 og dækker perioden fra 1991 og frem., Gyldig fra: , 1. januar 2014 , Kontor: , Arbejde og Indkomst , Kontaktperson: , Jarl Christian Quitzau, , jaq@dst.dk, , tlf. 23 42 35 03 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 1: Erhvervsaktive, 11: Selvstændige, 110: Selvstændige, 111: Selvstændige erhvervsdrivende med 10 eller flere ansatte, 112: Selvstændige erhvervsdrivende med 5-9 ansatte, 113: Selvstændige erhvervsdrivende med 1-4 ansatte, 114: Selvstændige erhvervsdrivende uden ansatte, 12: Medarbejdende ægtefælle, 120: Medarbejdende ægtefælle, 13: Lønmodtagere, 131: Lønmodtagere med ledelsesarbejde, 132: Lønmodtager i arbejde der forudsætter færdigheder på højeste niveau, 133: Lønmodtager i arbejde der forudsætter færdigheder på mellemniveau, 134: Lønmodtager i arbejde der forudsætter færdigheder på grundniveau, 135: Andre lønmodtagere, 139: Lønmodtager uden nærmere angivelse, 2: Midlertidigt ikke erhvervsaktive, 21: Arbejdsløs mindst halvdelen af året, 210: Arbejdsløse mindst halvdelen af året, 22: Sygedagpenge, orlov mv., 220: Modtager af sygedagpenge, uddannelsesgodtgørelse, orlovsydelser mv., 3: Ikke erhvervsaktive, 31: Uddannelsessøgende, 310: Under uddannelse, inkl. skoleelever på min. 15 år, 32: Pensionist/efterløn, 321: Førtidspensionister, 322: Folkepensionister, 323: Efterlønsmodtagere mv., 33: Kontanthjælp, 330: Kontanthjælpsmodtagere, 4: Andre og børn, 41: Andre, 410: Andre, 42: Børn, 420: Børn under 15 år, ultimo året, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Socioøkonomisk Klassifikation (SOCIO13), v1:2014, 1. januar 2014, Fortsat gyldig, Socioøkonomisk Klassifikation (SOCIO02), v1:2002, 1. januar 2002, 31. december 2013, Danmarks Statistiks Socioøkonomiske Klassifikation (SOCIO), v1:1997, 1. januar 1994, 31. december 2001, Stillingsgruppering (NYSTGR), v1:1980, 1. januar 1980, 31. december 1995, Varianter, Variant, Socioøkonomisk Klassifikation (PRE_SOCIO), v1:2014, Socioøkonomisk Klassifikation (PRE_SOCIO), v1:2014, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 1: Erhvervsaktive, 11: Selvstændige, 110: Selvstændige, 111: Selvstændige erhvervsdrivende med 10 eller flere ansatte, 112: Selvstændige erhvervsdrivende med 5-9 ansatte, 113: Selvstændige erhvervsdrivende med 1-4 ansatte, 114: Selvstændige erhvervsdrivende uden ansatte, 12: Medarbejdende ægtefælle, 120: Medarbejdende ægtefælle, 13: Lønmodtagere, 130: Lønmodtagere, 2: Midlertidigt ikke erhvervsaktive, 21: Arbejdsløs mindst halvdelen af året, 210: Arbejdsløse mindst halvdelen af året, 22: Sygedagpenge, orlov mv., 220: Modtager af sygedagpenge, uddannelsesgodtgørelse, orlovsydelser mv., 3: Ikke erhvervsaktive, 31: Uddannelsessøgende, 310: Under uddannelse, inkl. skoleelever på min. 15 år, 32: Pensionist/efterløn, 321: Førtidspensionister, 322: Folkepensionister, 323: Efterlønsmodtagere mv., 33: Kontanthjælp, 330: Kontanthjælpsmodtagere, 4: Andre og børn, 41: Andre, 410: Andre, 42: Børn, 420: Børn under 15 år, ultimo året, « Tilbage til variantoversigten

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/socio

Om ADAM gruppen

ADAM (Annual Danish Aggregate Model) er en makroøkonomisk model, der udvikles af Modelgruppen i Danmarks Statistik. , Modellen giver en forenklet matematisk beskrivelse af den danske økonomis virkemåde og kan bl.a. benyttes til at forudsige økonomiske udviklingstendenser og beregne effekter af fx økonomisk-politiske indgreb., Anvendelse af ADAM forudsætter almindeligvis, at brugerne har en baggrund som økonomer og kan afsætte tid til at sætte sig ind i modellens opbygning og funktion. Modellens hovedbrugere er de økonomiske ministerier. Desuden benyttes modellen af en række interesseorganisationer og pengeinstitutter. , Modelgruppen tilbyder , kurser i ADAM og dens anvendelse, , , abonnement på ADAM og dens databank, samt beregninger på ADAM modellen udført på servicevilkår, jf. , produkter og priser, ., Kontaktinformation til modelgruppen i Danmarks Statistik:, Danmarks Statistik , Økonomiske modeller, ADAM , Sankt Kjelds Plads 11 , 2100 København Ø , Ansatte i Økonomiske modeller, ADAM

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Om-ADAM-gruppen

Verdensmål Indikator: 1.4.2 - Sikre jordrettigheder

Andel af den samlede voksne befolkning, der har sikre jordrettigheder, (a) juridisk anerkendt dokumentation på dette, og (b) som opfatter deres ret til jord som sikker, opdelt på køn og type af jordrettigheder, Forklaring, Retten til at få ejerskab over fast ejendom dokumenteret og sikret, er reguleret gennem Tinglysningsloven af 1927. Denne lov giver borgere mulighed for at registrere deres ejendomsrettigheder, hvilket skaber retssikkerhed og gennemsigtighed omkring ejerskab af jord og ejendom i Danmark. Danmark udarbejder dog ikke officiel statistik om befolkningens opfattelse af jordrettigheder., Senest opdateret:, 11-11-2024

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/01-afskaf-fattigdom/delmaal-04/indikator-2

Verdensmål Indikator: 16.1.4 - Sikker i nærområde

Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Rigspolitiet. Antallet af personer på 15 år og derover, der har svaret 1, 2 eller 3 på spørgsmålet "På en skala fra 1-7, hvor 1 er 'jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag', og 7 er 'jeg føler mig grundlæggende utryg i mit nabolag', hvor tryg eller utryg føler du dig så?" er sat i forhold til alle personer i befolkningen på 15 år eller derover (angivet i pct.). Indikatoren adskiller sig fra FN's definition på følgende måde: 1) Indikatoren omfatter personer i alderen 15 år og derover. FN's definition er voksne. 2) Indikatoren omfatter personer, der har svaret 1, 2 eller 3 på spørgsmålet "På en skala fra 1-7, hvor 1 er 'jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag', og 7 er 'jeg føler mig grundlæggende utryg i mit nabolag', hvor tryg eller utryg føler du dig så?" FN's definition er personer, der føler sig trygge ved at gå alene rundt i deres nabolag. Fra 2021 er indikatoren beregnet af Justitsministeriets Forskningskontor., Senest opdateret:, 15-01-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/16-fred-retfaerdighed-og-staerke-institutioner/delmaal-01/indikator-4

Statistikdokumentation: Naturgas ugentlig (eksperimentel statistik)

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø , Thomas Eisler , 20 56 92 83 , TME@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Naturgas ugentlig (eksperimentel statistik) 2022 , Tidligere versioner, Formålet med Naturgas ugentlig - eksperimental statistik er tidligt at følge tendenser i forbrug af naturgas og afhængighed af import. Statistikken kan vise, hvordan forbrug og lagre af naturgas er i en uge sammenlignet med samme uge i andre år., Indhold, Statistikken er en ugentlig opgørelse af forbrug og lagre af naturgas., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der beregnes ugentlige tal for forbrug som en sum af dagligt forbrug og lagrene beregnes som et gennemsnit af daglige lagre., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er oprettet, da der efter Ruslands invasion af Ukraine er stor interesse for naturgas., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er opgjort på samme måde for alle uger. Alle perioder opdateres ved hver offentliggørelse. Der forventes dog ikke nogen revisioner af tidligere data, da kildedata er opgjort løbende. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives 3-4 dage efter referenceperiodens udløb. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken kan sammenlignes med Energistyrelsen månedsstatistik for naturgas., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres ugentligt i statistikbanken under , energiforbrug, og bliver præsenteret på emnesiden om , Invasion af Ukraine, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/naturgas-ugentlig--eksperimentel-statistik-

Statistikdokumentation