Søgeresultat

Statistikdokumentation: Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik , Kasper Emil Dueholm Freiman , 23 45 47 32 , KFR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2024 , Tidligere versioner, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2023, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2022, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2021, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2020, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2019, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2018, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2017, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, COUNCIL REGULATION EC No 1165 98 of 19 May 1998 concerning short-term statistics (pdf), Rådets forordning nr 1893 2006 af 20 december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur (pdf), COUNCIL REGULATION EC No 1893 2006 of 19 Dec 2006 NACE (pdf), Rådets forordning EF nr. 1165 98 af 19 maj 1998 om konjunkturstatistik (pdf), Formålet med statistikken Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren er at belyse konjunkturudviklingen inden for sektoren. Statistikken er udarbejdet i sin nuværende form siden efteråret 2014, men er opgjort fra januar 2000 og frem., Indhold, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren er en månedlig opgørelse af konjunkturudviklingen opgjort i indeksform. Statistikken opgøres på landsplan., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på præsterede arbejdstimer i bygge- og anlægssektoren, som opgøres i Arbejdstidsregnskabet. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Produktionsindekset for bygge- og anlægssektoren er en konjunkturbelysende statistik, som kan bruges til at få et overblik over konjunkturudviklingen for sektoren., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De usikkerheder, der er forbundet med produktionsindekset, er relateret til den statistiske usikkerhed i forbindelse med Arbejdstidsregnskabet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Data sendes til Eurostat og offentliggøres i Statistikbanken halvanden måned efter referencemåneden., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Eurostat foretager internationale sammenligninger. Statistikken indeholder sammenlignelige tal tilbage til 2000., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Produktionsindeks for bygge og anlægssektoren, . Se mere på statistikken , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/produktionsindeks-for-bygge--og-anlaegssektoren

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Produktionsindeks for serviceerhverv (Afsluttet)

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Lina Pedersen , 51 68 72 80 , LIP@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Produktionsindeks for serviceerhverv 2025 , Tidligere versioner, Produktionsindeks for serviceerhverv 2021, Produktionsindeks for serviceerhverv 2020, Produktionsindeks for serviceerhverv 2019, Produktionsindeks for serviceerhverv 2018, Statistikken belyser konjunkturerne i serviceerhvervenes mængdemæssige produktion. Statistikken er baseret på omsætningsindeks fra statistikken , Firmaernes køb og salg, , samt på prisindeks fra , Producentprisindeks for tjenester, og , Forbrugerprisindeks, . Produktionsindeks for serviceerhverv udarbejdes første gang i 2018, med tal fra 2009 og frem., Indhold, Statistikken indeholder en række månedlige mængdeindeks, hvor omsætningsindeks er divideret med prisindeks. Indeksene er opdelt på servicebrancher som følger definitionerne i Dansk Branchekodes (DB07) 36-gruppering. Indeksene offentliggøres både med og uden sæsonkorrektion., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Produktionsindeks for serviceerhverv er en division af indeks fra statistikken , Firmaernes køb og salg, samt på statistikken over prisindeks fra , Producentprisindeks for tjenester, og statistikken , Forbrugerprisindeks, . , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er udarbejdet i samarbejde med Eurostat. Historisk set har der været fokus på statistik om produktionen af varer inden for industrien. Denne statistik komplementerer varestatistikken, ved at afdække produktionsaktiviteten i servicesektoren., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Indeksene kan revideres tre et halvt år tilbage, men normalt forekommer større revisioner i senere perioder. Statistikkens pålidelighed stiger således med tiden i takt med at indeksene fra , Firmaerne køb og salg, , , Producentprisindeks for tjenester, og , Forbrugerprisindeks, opdateres. Der foreligger ikke usikkerhedsberegninger. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. tre måneder efter referencemånedens udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken udarbejdes første gang i 2018, med tal fra 2009 og frem. Statistikken udarbejdes efter fælleseuropæiske guidelines og er derfor sammenlignelig med statistikker fra andre lande, der offentliggøres af Eurostat., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Produktionsindeks for Serviceerhverv, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/produktionsindeks-for-serviceerhverv--afsluttet-

Statistikdokumentation

Bag Tallene

Netmagasinet Bag Tallene , er det journalistiske hjørne. Her skriver vi journalistisk vinklede historier, som sætter tallene i perspektiv. Pressen kan bruge artiklerne direkte med kildeangivelse eller som inspiration til egne historier.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal

Trofaste danskere holder fast i industriferien

Industriferien i slutningen af juli er fortsat vores førstevalg, når vi planlægger årets sommerferie. Næsten halvdelen af alle beskæftigede danskere holder fri fra arbejde i uge 28, 29 og 30., 20. juli 2005 kl. 0:00 ,  , Selv om industrivirksomhederne beskæftiger stadig færre mennesker, er vi danskere fortsat trofaste overfor den klassiske industriferie i slutningen af juli. Tal fra Danmarks Statistik viser, at de tre uger i industriferien fortsat er de suverænt mest eftertragtede ferieuger i sommerperioden. , Sidste år gik op til 43 pct. af landets 2,7 mio. beskæftigede på ferie i uge 28, 29 og 30. Det svarer til, at over 1,1 mio. beskæftigede danskere valgte at tage på ferie i industriferien. Det viser tal fra Danmarks Statistiks arbejdskraftsundersøgelse. , Stabil tilslutning , Statistikken viser samtidig, at andelen af beskæftigede danskere, som vælger at holde ferie i industriferien er helt stabil i forhold til tidligere år. Der er altså ikke tale om, at danskerne i disse år i højere og højere grad begynder at sprede deres ferieuger mere ligeligt i juni, juli og august. , Så selv om landets skolebørn allerede fra næste år må indstille sig på, at sommerferien begynder en uge senere - men til gengæld strækker sig længere ind i august - er der altså intet der tyder på, at forældrene på arbejdsmarkedet er i færd med at ændre ferievaner. , Oplysninger fra arbejdskraftsundersøgelsen, Danmarks Statistiks arbejdskraftsundersøgelse foretager ikke nogen decideret opgørelse af danskernes ferievaner. Arbejdskraftsundersøgelsen registrerer imidlertid, hvis en beskæftiget person er fraværende på grund af ferie. Dermed kan statistikken give et svar på, hvilke ferieuger, som er mest populære blandt beskæftigede danskere. På grund af den statistiske usikkerhed kan statistikken imidlertid kun belyse feriefraværet i de mest populære ferieuger. Uden for sommerferieperioden er antallet af observationer færre, hvilket betyder, at den statistiske usikkerhed vokser.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-07-20-Populaer-industriferie

Bag tallene

Statistikdokumentation: Økonomi

Statistikdokumentationen beskriver statistikkens indhold og kvalitet., Statistikdokumentation fordelt på emner, Borgere, Arbejde og indkomst, Økonomi, Sociale forhold, Uddannelse og forskning, Erhvervsliv, Transport, Kultur og fritid, Miljø og energi, Økonomi, Nationalregnskab, Beskæftigelse og løn i nationalregnskab, Boliginvesteringer og reparation (Ophørt), Fast realkapital, Indkomst- og forbrugsfordeling i husholdningssektoren (eksperimentel statistik), Input-output tabeller, Kvartalsvist nationalregnskab (Afsluttet), Multiplikatortabeller, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab, institutionelle sektorer, Nationalregnskab: Husholdningernes forbrugsudgifter, Nationalregnskab: Kvartalsvist, Nationalregnskab: Årligt, Produktivitetsudviklingen, Regionale regnskaber, Offentlig økonomi, Budgetter for kommuner og regioner (Ophørt), Budgetter for offentlig forvaltning og service, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, De kommunale budgetter (Ophørt), De kommunale regnskaber (Ophørt), Den offentlige sektors finanser, Det offentlige forskningsbudget, Ejendomsskatter, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Indkomstskat for personer, Kapitelstakster for hvede og byg, Kommunale udskrivningsprocenter, Kommuner og amters finansielle aktiver og passiver (Ophørt), Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver, Kommunernes budgetterede personaleforbrug (Ophørt), Kvartalsvise offentlige finanser (Afsluttet), Nationalregnskab: Årligt, Nøgletal for kommuneregnskaber, Offentlige finanser, Offentlige restancer, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Regnskaber for kommuner og regioner (Ophørt), Selskabsskatter, Skatter og afgifter (Afsluttet), Skatterestancer (Afsluttet), Sociale udgifter, Udgifter til sundhed (SHA), Udgifter til uddannelse (UOE Finance), Betalingsbalance og udenrigshandel, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika, Udenrigshandel med varer, Udenrigshandel med varer efter virksomhedskarakteristika, Udenrigshandel med økologiske varer, Prisindeks, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Industriens produktion og ordreindgang (basisår 2000, -2006) (Ophørt), Købekraftpariteter, Nettoprisindeks, Producent- og importprisindeks for varer, Producentprisindeks for tjenester, Forbrug, Elektronik i hjemmet (Afsluttet), Forbrugerforventninger, Forbrugsundersøgelsen, Fødevareforbrug (Ophørt), Landbrugs- og gartneritællingen, Radio og tv: apparater og distribution (Afsluttet), Ejendomme, Andelsboligsalg, Bekendtgjorte tvangsauktioner, Ejendomssalg, Huslejeindeks for boliger, Lejeindeks for erhvervsejendomme (Eksperimentel statistik), Finansielle markeder , Danmarks Nationalbanks resultatopgørelse, Penge- og realkreditinstitutter, Renter og aktieindeks

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation?subject=3

Lokale lister og enkeltpersoner blev valgt i 44 kommuner ved seneste kommunalvalg

I næsten halvdelen af kommunerne blev mindst en kandidat valgt for en lokalliste, Slesvigsk Parti eller som enkeltperson. Af disse 114 valgte var 85 mænd og 29 kvinder., 13. november 2017 kl. 16:30 , Af , Magnus Nørtoft, 114 eller 5 pct. af stolene i byrådssalene på de danske rådhuse blev efter valget i 2013 besat af personer, der ikke stillede op for de landsdækkende partier, viser tal fra , Danmarks Statistik, ., Flest blev valgt i Guldborgsund og Kerteminde, hvor seks byrådsmedlemmer efter valget i 2013 ikke var fra de store landsdækkende partier. I Guldborgsund sidder Guldborgsundlisten med seks mandater også på borgmesterposten, som John Brædder bestrider. I Kerteminde har Kertemindelisten fem pladser i byrådet, mens borgerlisten sidder på et enkelt mandat. , I tre kommuner blev fem kandidater valgt for lokallister eller som enkeltpersoner, mens ti kommuner har fire byrådsmedlemmer, som ikke blev valgt for et landsdækkende parti., I alt har 44 kommuner byrådsmedlemmer fra ikke-landsdækkende partier. Fire af disse har repræsentanter fra Slesvigsk Parti., Anm.: Mandaterne er fundet som kandidater valgt for ikke-reserverede bogstaver i alt og Slesvigsk Parti. Kilde: , Danmarks Statistik, ., Flere mænd end kvinder, Af de 114 byrådsmedlemmer, der er valgt som enkeltpersoner eller repræsenterer lokale lister, er 85 mænd og 29 kvinder. Dermed er 25,4 pct. af mandaterne til denne gruppe gået til kvinder. Det er en lavere andel end for hele landet, hvor , 29,7 pct. er kvinder, ., Fald siden 2005, I forhold til det første valg til de nuværende 98 kommuner i 2005 er antallet af valgte enkeltpersoner og medlemmer af lokale lister faldet fra 164 til 114. Antallet af valgte kandidater ved det seneste valg i 2013 er dog stort set det samme som i 2009, hvor 115 kandidater fra ikke-landsdækkende partier blev valgt., Spørgsmål om tallene: , Fuldmægtig Henning Christiansen, 39 17 33 05, , hch@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-13-Lokale-lister-og-enkeltpersoner-blev-valgt-i-44-kommuner-ved-seneste-kommunalvalg

Bag tallene

Analyser: Særligt højtuddannede har højere løn i byerne end på landet

I disse år vokser de store danske byer, mens antallet af indbyggere i de mindre byer og på landet falder. Samtidig sker der en koncentration af personer med lange uddannelser i de større byer, hvor de gennemsnitlige lønninger også er højest.For at nuancere billedet ses der i denne analyse på sammenhænge mellem løn, uddannelse og bopæl for at undersøge, om der er geografiske forskelle i lønudviklingen for beskæftigede med forskellige uddannelsesniveauer fra 1980 til 2016., Analysens hovedkonklusioner: , De højtuddannede koncentreres i de tætbefolkede pendlingsområder. I 1980 havde 6 pct. af de beskæftigede i det mest tætbefolkede pendlingsområde en lang videregående uddan­nelse, mens det i 2016 var steget til 24 pct. De tilsvarende tal for det tyndest befolkede pendlingsområde var 3 pct. i 1980 og 4 pct. i 2016., I 1980 var andelen af faglærte næsten 7 gange større end andelen af beskæftigede med en lang videregående uddannelse i København, mens forskellen mellem grupperne kun var 7 procentpoint i 2016. I de mindre tætbefolkede pendlingsområder er der fortsat klart flere faglærte end beskæftigede med lange videregående uddannelser., I 2016 var den gennemsnitlige løn for højtuddannede højere i pendlingsområder med høj befolkningstæthed end i pendlingsområder med lav befolkningstæthed, og forskellen mel­lem lønningerne i de forskellige områder er blevet større siden 1980., For faglærte og ufaglærte var den gennemsnitlige løn også højere i områder med høj befolk­ningstæthed end i områder med lav befolkningstæthed, men den absolutte forskel i kroner og ører er mindre end for de højtuddannede.,  , Hent som pdf, Særligt højtuddannede har højere løn i byerne end på landet, Kolofon, Særligt højtuddannede har højere løn i byerne end på landet, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 29. juli 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:11, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/32732-saerligt-hoejtuddannede-har-hoejere-loen-i-byerne-end-paa-landet

Analyse

Analyser: Relativt mange indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse arbejder i landkommunerne

I 2017 arbejdede knap 2.100 indvandrere med en udenlandsk lægeuddannelse som hospitalslæge eller praktiserende læge i Danmark. Det er en stigning på godt 300 personer i forhold til 2010, men andelen af indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse blandt samtlige hospitalslæger og praktiserende læger har været nogenlunde konstant i perioden., Relativt mange udenlandske læger arbejder i landkommunerne, hvilket der kigges nær­mere på i denne analyse. I analysen undersøges det også, hvor lang tid de udenlandske læger har opholdt sig i Danmark.,  , Analysens hovedkonklusioner: , Stort set alle indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse indvandrede til Danmark efter de fyldte 25 år. 60 pct. kom til Danmark, da de var mellem 25 og 34 år, mens 19 pct. ind­vandrede til Danmark som 35-39-årige., Over 60 pct. af indvandrerne med en udenlandsk lægeuddannelse har opholdt sig i Dan­mark i mere end 10 år, men andelen varierer mellem forskellige oprindelseslande., Indvandrere med en udenlandsk lægeuddannelse udgør 18 pct. af lægerne i landkommu­nerne mod 9 pct. på landsplan., I landkommunerne stod indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse for ca. 67 pct. af stigningen i antallet af hospitalslæger og praktiserende læger fra 2010 til 2017, mens næ­sten hele stigningen i storbykommunerne var drevet af læger af dansk oprindelse, efter­kommere samt indvandrere med dansk lægeuddannelse., Hent som pdf, Relativt mange indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse arbejder i landkommunerne, Kolofon, Relativt mange indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse arbejder i landkommunerne, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 18. september 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:15, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jens Bjerre, Telefon: 29 16 99 21

https://www.dst.dk/analyser/33369-relativt-mange-indvandrere-med-udenlandsk-laegeuddannelse-arbejder-i-landkommunerne

Analyse

Analyser: De 65-årige, som har fået hævet deres folkepensionsalder, arbejder i stort omfang videre

Som led i tilbagetrækningsaftalen fra 2011 hæves folkepensionsalderen gradvis fra 2019 til 2022. Folkepensionsalderen på 65 år hæves med et halvt år om året, således at folkepensionsalderen bliver 67 år i 2022. Personer, som fyldte 65 år i 1. halvår 2019, var den første gruppe til at blive berørt af den højere folkepensionsalder, idet de først kunne gå på folkepension som 65½-årige., I denne analyse undersøges det i hvor høj grad de personer, der fyldte 65 år i 1. kvartal 2019, stadig er i beskæftigelse tre måneder efter, at de fyldte 65 år. Analysen giver her­med de første indikationer på virkninger af den højere folkepensionsalder. ,  , Analysens hovedkonklusioner: ,  Blandt de personer, som fyldte 65 år i 1. kvartal 2019 og havde lønmodtagerjob de sidste tre måneder før de fyldte 65 år, var 94 pct. i lønmodtagerbeskæftigelse tre måneder efter de fyldte 65 år. Det er en stigning på 17-21 procentpoint i forhold til de foregående årgange, som ikke var berørt af den højere folkepensionsalder., Både blandt mænd og kvinder arbejder en større andel af lønmodtagerne berørt af den højere folkepensionsalder videre efter de fyldte 65 år, men stigningen har været større for kvinder (+22-26 procentpoint) end for mænd (+14-17 procentpoint) sammenlignet med de foregående årgange, der ikke var berørt af den højere folkepensionsalder. Den større stig­ning for kvinder afspejler blandt andet, at kvinder i højere grad end mænd trækker sig til­bage på folkepension, når de har mulighed for det., På tværs af uddannelsesgrupper gælder det, at de 65-årige, som har fået hævet deres folke­pensionsalder, i større omfang arbejder videre sammenlignet med årgangene inden. Stigningen ses dog især for ufaglærte, erhvervsuddannede samt personer med en kort eller mellemgang videregående uddannelse, mens stigningen for akademikere har været mindre. Dette skal ses i sammenhæng med, at mange akademikere også tidligere arbejdede, efter de blev 65 år., Hent som pdf, De 65-årige, som har fået hævet deres folkepensionsalder, arbejder i stort omfang videre, Kolofon, De 65-årige, som har fået hævet deres folkepensionsalder, arbejder i stort omfang videre, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 23. oktober 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:16, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Thomas Thorsen, Telefon: 23 69 94 27

https://www.dst.dk/analyser/33444-de-65-aarige-som-har-faaet-haevet-deres-folkepensionsalder-arbejder-i-stort-omfang-videre

Analyse

Analyser: Hvor meget tjener man i løbet af livet?

I de almindelige opgørelser af personers indkomst ser man typisk på indkomsten i et bestemt år, men den årlige indkomst ændrer sig typisk igennem livsforløbet. Ved at se på summen af de indkomster, man har tjent over en længere periode - den akkumulerede indkomst - fås et bedre billede af personens generelle velstandsniveau mv., Danmarks Statistik har derfor udarbejdet et nyt register, der samler indkomstdata fra en lang periode, som gør det muligt at sammenligne danskernes indkomster – ikke bare på et givet tidspunkt, men over en længere periode, hvilket er unikt internationalt set. , I denne analyse præsenteres et udpluk af resultater over forskellige gruppers akkumule­rede indkomst, som er opgjort på baggrund af det nye register.,  , Analysens hovedkonklusioner: , Mænd har i gennemsnit haft en samlet indkomst efter skat mv. over de seneste 38 år (1980-2017), der var 16 pct. højere end kvinders. For formuen ved udgangen af 2017 var forskellen større – nemlig 39 pct., En person med en cand. polit. eksamen (universitetsøkonom) som højeste fuldførte uddan­nelse ved udgangen af 2017 har i gennemsnit tjent 14,5 mio. kr. efter skat mv. over de sid­ste 38 år. Til sammenligning har buschaufføren tjent 7,3 mio. kr. Indkomsterne er opgjort i 2017-priser. Samtidig har den gennemsnitlige cand. polit. en nettoformue på 7,9 mio. kr. mod chaufførens 1,4 mio. kr., Personer, der enten har været lønmodtagere eller selvstændige i mindst 30 år, har i alt over årene tjent omkring 9 mio. kr. efter skat, men der er en stor spredning i indkomsterne. Spredningen er væsentligt større blandt de selvstændige end blandt lønmodtagere., Blandt personer, der var 20 år i 1980, havde de 10 pct. med den laveste akkumulerede indkomst i 2017 i gennemsnit optjent en samlet indkomst på 4,5 mio. kr., mens de 10 pct. med den største indkomst i gennemsnit havde tjent 14,2 mio. kr. efter skat mv., Hent som pdf, Hvor meget tjener man i løbet af livet?, Kolofon, Hvor meget tjener man i løbet af livet?, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 20. november 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:20, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/34031-hvor-meget-tjener-man-i-loebet-af-livet

Analyse