Søgeresultat

Analyser: Opvækst eller tilvækst - er socialt udsatte i landkommunerne tilflyttere?

Landkommuner har en forholdsvis høj andel af socialt udsatte borgere. Andelen af førtidspensionister er fx næsten dobbelt så høj i landkommunerne som i hovedstads- og storbykommunerne. Men skyldes forskellene, at socialt udsatte borgere flytter til landkommunerne?, Denne analyse ser på flyttemønstrene blandt fire grupper af socialt udsatte borgere, nemlig kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, børn med iværksatte anbringelser samt børn med alvorlige underretninger. For kontanthjælpsmodtagerne og førtidspensionisterne sammenlignes bopælen i 2019 med bopælen i 2014. For børn med iværksatte anbringelser og børn med alvorlige underretninger sammenlignes forældrenes bopæl i enten 2017, 2018 eller 2019 med bopælen fem år tidligere., Analysens hovedkonklusioner:, Blandt de fire grupper af socialt udsatte har landkommunerne en højere andel af tilflyttere end hovedstads- og storbykommunerne. Tilflytterene kommer enten fra andre kommunegrupper eller fra udlandet. Andelen af kontanthjælpsmodtagere, der er tilflyttet landkommunerne er fx 30 pct. mod 16 pct. i hovedstads- og storbykommunerne., I alle fire grupper af socialt udsatte er der flere, som er flyttet til landkommunerne end fra landkommunerne inden for fem år. Antalsmæssigt er nettotilflytningen størst blandt kontanthjælpsmodtagere (3.400 personer), da ca. 3.700 er fraflyttet landkommunerne imens ca. 7.100 er tilflyttet landkommunerne fra enten andre kommunetyper eller fra udlandet., I landkommunerne udgør nettotilflytningen 14,3 pct. af alle kontanthjælpsmodtagerne i kommunegruppen, mens andelen i hovedstads- og storbykommunerne er 7,0 pct. For de øvrige grupper af socialt udsatte i landkommunerne udgør nettotilflytningen en mindre andel (2,2 pct. til 9,0 pct.)., Alle de enkelte landkommuner har en nettotilflytning af kontanthjælpsmodtagere, men med store forskelle på hvor meget nettotilflytningen fylder i forhold til det samlede antal kontanthjælpsmodtagere i kommunen. I Vesthimmerlands Kommune er andelen 3,1 pct. og i Langeland Kommune er andelen 31,7 pct., Der er også en nettotilflytning af førtidspensionister i alle landkommunerne. Langeland og Lolland er blandt de kommuner, hvor nettotilflytningen af førtidspensionister udgør de højeste andele, nemlig 6-7 pct. af alle førtidspensionister i kommunen., Hent som pdf, Opvækst eller tilvækst - er socialt udsatte i landkommunerne tilflyttere?, Kolofon, Opvækst eller tilvækst - er socialt udsatte i landkommunerne tilflyttere?, Emnegruppe: Sociale forhold, Udgivet: 18. august 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:13, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Analyser/visanalyse?cid=46854

Analyser: Ejerforholdene i dansk landbrug er under forandring

Antallet af traditionelle landbrug, hvor den enkelte landmand ejer og driver bedriften, har været faldende i en lang årrække, mens antallet af bedrifter med andre virksomhedsformer, såsom selskaber og interessentskaber, har været stigende. Det traditionelle landbrug er dog fortsat den mest almindelige virksomhedsform i dansk landbrug., Ændringer i ejerforholdene betyder også, at bedrifternes - og derved det danske landbrugs - karakteristika ændres. Denne analyse belyser udviklingen i ejerforholdene i dansk landbrug i perioden fra 2006 til 2016 og sammenligner bl.a. beskæftigelse, størrelse og afkast for de forskellige virksomhedsformer., Analysens hovedkonklusioner:, I perioden fra 2006 til 2016 faldt antallet af enkeltmandsvirksomheder i landbruget med 14.000. I samme periode steg antallet af både selskaber og interessentskaber med ca. 1.000., Enkeltmandsvirksomheder var i 2016 fortsat den mest dominerende virksomhedsform i dansk landbrug. Af de 35.700 aktive bedrifter i 2016, udgjorde enkeltmandsvirksomheder knap 86 pct., mens interessentskaber og selskaber udgjorde hhv. 9 og 4 pct., Selskaber og interessentskaber er i gennemsnit større end enkeltmandsvirksomhederne. Interessentskaber og selskaber udgjorde i 2016 hver ottende virksomhed i dansk landbrug, men ejede en femtedel af arealet, hvert tredje svin og hvert femte stykke kvæg., Landbruget er i 2016 fortsat i høj grad et familieerhverv. 62 pct. af de beskæftigede årsværk i enkeltmandsvirksomhederne udføres af enten indehaveren selv, indehaverens ægtefælle eller en person, der er beslægtet med indehaveren. I interessentskaberne er den tilsvarende andel 51 pct., Afkastningsgraden for større bedrifter var i 2015 gennemsnitligt højere for interessentskaber og selskaber end for enkeltmandsvirksomheder., Hent som pdf, Ejerforholdene i dansk landbrug er under forandring, Kolofon, Ejerforholdene i dansk landbrug er under forandring, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 9. oktober 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:13, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Karsten Kjeld Larsen, Telefon: 21 29 55 76

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Analyser/visanalyse?cid=29376

Analyser: Er den danske arbejdstid lav?

Den danske arbejdstid fremstilles ofte som lav i et europæisk perspektiv, og hvis danskernes gennemsnitlige præsterede arbejdstid for beskæftigede sammenlignes med andre EU-lande, ligger arbejdstiden også lavt., Men samtidig deltager mange mænd og kvinder på arbejdsmarkedet i Danmark, og tages der højde for dette, er danskernes arbejdstid så egentligt lav? Dette spørgsmål belyses i denne analyse, hvor danskernes ugentlige arbejdstid opgøres ved to forskellige metoder. I den forbindelse ses der også nærmere på, hvilke grupper i Danmark der arbejder mere eller mindre end gennemsnittet for andre europæiske lande., Analysens hovedkonklusioner:, Den danske beskæftigelsesfrekvens er relativt høj, og danske kvinder har den tredjehøjeste beskæftigelse i EU., Hvis arbejdstiden sættes i forhold til befolkningen, ligger danskernes gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i midterfeltet og lidt over EU-gennemsnittet. Den danske arbejdstid pr. person i befolkningen er dog lavere end i Sverige, Tyskland og Storbritannien., Den relativt lave danske arbejdstid pr. beskæftiget skyldes blandt andet, at mange studerende også arbejder. Ses der bort fra studerende, ligger den danske arbejdstid pr. beskæftiget tættere på, men fortsat ca. 1½ time under gennemsnittet for de europæiske lande, der indgår i analysen., Arbejdstiden pr. beskæftiget mellem 60 og 74 år i Danmark ligger omkring gennemsnittet for de europæiske lande, der indgår i analysen, mens arbejdstiden pr. person i befolkningen i aldersgruppen ligger en del over gennemsnittet. Det skyldes, at beskæftigelsesfrekvensen blandt de 60-74-årige er relativt høj i Danmark., Arbejdstiden for højtuddannede i Danmark ligger generelt under gennemsnittet for de europæiske lande i analysen, uanset om det opgøres pr. beskæftiget eller pr. person i befolkningen. Arbejdstiden for lavt og mellemuddannede ligger en anelse over gennemsnittet, når den opgøres i forhold til antallet af lavt og mellemuddannede i befolkningen., Hent som pdf, Er den danske arbejdstid lav?, Kolofon, Er den danske arbejdstid lav?, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 29. november 2017 kl. 08:00, Nr. 2017:17, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Analyser/visanalyse?cid=29542

Idrættens økonomi og beskæftigelse

Idrættens økonomi og beskæftigelse giver en beskrivelse af idræt som erhvervssektor med økonomiske, beskæftigelsesmæssige og finansielle forhold samt forbrug. , Introduktion, Denne del af statistikken viser nøgletal for idrættens centrale brancher., Dokumentation, Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Idrættens økonomi og beskæftigelse, Hovedtal, Idrætsbranchernes økonomiske nøgletal efter tid, nøgletal og branche (DB07), I alt, 931100 Drift af sportsanlæg, 931200 Sportsklubber, 931300 Fitnesscentre, 931900 Andre sportsaktiviteter, 2023, Omsætning (mio. kr.), 11.169, 2.750, 4.449, 1.784, 2.186, Eksport (mio. kr.), 1.961, 9, 1.043, 12, 897, Import (mio. kr.), 691, 71, 308, 85, 227, Lønsum (mio. kr.), 7.881, 2.369, 4.126, 816, 570, Jobs ultimo november (antal), 44.977, 13.360, 20.448, 8.340, 2.829, Fuldtidsbeskæftigede (årsværk), 16.313, 5.499, 7.709, 2.017, 1.088, Hent flere tal i Statistikbanken om Idrætsbranchernes økonomiske nøgletal (IDROEKO1), Relateret indhold i Idrættens økonomi og beskæftigelse, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Trine Jensen, Telefon: 20 13 88 17, Mail: , tsn@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/idraet/idraettens-oekonomi-og-beskaeftigelse

Emneside

Livemusik

Statistikken om livemusik viser opgørelser over koncertarrangører, koncerter og publikum fra 2018 og frem. , Introduktion, Man kan bl.a. se, hvor mange koncertarrangører der er i Danmark, og hvor i landet de holder til. Man kan også se, hvor mange koncerter der er afholdt, og hvor mange publikummer de tiltrak. , Dokumentation, Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Kulturvaneundersøgelsen, Livemusik, Hovedtal, Hent flere tal i Statistikbanken om Antallet af publikummer til koncerter (LIVMUS01), Antal koncerter efter tid, koncertarrangør og koncertstørrelse, Enhed: , Antal, Under 200 personer, 200-499 personer, 500-999 personer, 1.000-4.999 personer, 5.000-9.999 personer, 10.000-29.999 personer, 30.000 personer og derover, 2024, Folkekirke, 5.300, 0, 0, 0, 0, 0, 0, Kulturhus, 1.000, 400, 200, 200, 0, 0, 0, Landsdelsorkester, 0, 100, 300, 0, 0, 0, 0, Musikfestival, 100, 100, 100, 600, 1.000, 800, 700, Musikforening, 1.700, 200, 0, 0, 0, 0, 0, Regionalt spillested, 3.200, 1.100, 0, 0, 0, 0, 0, Spillested, 4.500, 600, 100, 100, 0, 0, 0, Øvrig koncertarrangør, 8.200, 1.200, 500, 400, 0, 0, 0, Hent flere tal i Statistikbanken om Antal koncerter (LIVMUS02), Relateret indhold i Livemusik, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, Telefon: 21 63 60 20, Mail: , cht@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/musik/livemusik

Emneside

Godstransport med fly

Statistikken over godstransport med fly er årlig og opgør hvor meget gods der flyves over danske lufthavne. , Dokumentation, Begrebsforklaring, Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Luftfart, Hovedtal, Hent flere tal i Statistikbanken om Lufttransport af gods over betjente danske lufthavne (FLYV41), Lufttransport af gods over betjente danske lufthavne efter lufthavn og tid, Enhed: , 100 ton, 2021, 2022, 2023, 2024, 2025, LUFTHAVNE IALT, 2.495, 2.698, 2.637, 3.075, 2.774, København, 2.231, 2.415, 2.271, 2.635, 2.300, Billund, 263, 282, 365, 438, 473, Aarhus, 0, 0, 0, 0, 0, Aalborg, 0, 0, 0, 0, 0, Midtjyllands Lufthavn (tidligere Karup), 0, 0, 0, 0, 0, Esbjerg, 0, 0, 0, 2, 1, Bornholm, 0, 0, 0, 0, 0, Hent flere tal i Statistikbanken om Lufttransport af gods over betjente danske lufthavne (FLYV41), Relateret indhold i Godstransport med fly, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Peter Ottosen, Telefon: 30 42 91 91, Mail: , pot@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/transport/godstransport/godstransport-med-fly

Emneside

Udgivelser 13. marts 2026

Animalsk produktion, Tabel: , ANI71: Mælkeproduktion og anvendelse januar 2026, Boligstøtte, Nyt: , Boligstøtte december 2025, Tabel: , BOST63: Boligstøtte 2025, Tabel: , BOST64: Boligstøtte 2025, Firmaernes køb og salg, Tabel: , FIKS11: Firmaernes køb og salg januar 2026, Tabel: , FIKS22: Firmaernes køb og salg (19-grupperingen) januar 2026, Tabel: , FIKS33: Firmaernes køb og salg (36 og 127-grupperingen) januar 2026, Tabel: , FIKS44: Firmaernes køb og salg (detaljeret) 4. kvt. 2025, Tabel: , FIKS55: Firmaernes køb og salg 2025, Tabel: , FIKS9: Firmaernes køb og salg, historisk sammendrag 2025, Indeks for byggeri og anlæg, Tabel: , BYGPRO1A: Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren januar 2026, Konkurser, Tabel: , NYRVI1: Indeks for nyregistrerede virksomheder februar 2026, Tabel: , NYRVI2: Indeks for nyregistrerede virksomheder februar 2026, Kontanthjælp, Nyt: , Kontanthjælpsydelser (kvt.) 4. kvt. 2025, Tabel: , KYS01: Kontanthjælp (sæsonkorrigeret) december 2025, Tabel: , KY21: Kontanthjælp (personer) december 2025, Tabel: , KY22: Kontanthjælp (personer) december 2025, Tabel: , KY23: Kontanthjælp (personer og beløb) december 2025, Tabel: , KY24: Kontanthjælp (personer og beløb) december 2025, Tabel: , KY25: Kontanthjælp (personer og beløb) december 2025, Tabel: , KY26: Kontanthjælp (personer og beløb) december 2025, Materiale- og affaldsregnskaber, Tabel: , MRM2: Materialestrømsregnskab 2023, Kommende udgivelser, Udgivelseskalender, Tidligere udgivelser, Nyt fra Danmarks Statistik, Publikationer, Analyser, Bag Tallene

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder

Analyser: Brugere af antidepressive lægemidler fra 2011-2021

I 2021 indløste 9 pct. af den voksne danske befolkning mindst én recept på antidepressive lægemidler. Denne gruppe af lægemidler anvendes til behandling af depression, men også til andre psykiske lidelser som panikangst, tvangstanker og social fobi. Men hvem er brugerne af antidepressive lægemidler, og hvordan har udviklingen været siden 2011?, Denne analyse belyser brugere af antidepressive lægemidler fra 2011 til 2021. Analysen ser blandt andet på brugernes køn, alder, geografi, familietype og tilknytning til arbejdsmarkedet., Analysens hovedkonklusioner:, Andelen af voksne, der har indløst mindst én recept på antidepressive lægemidler, har siden 2011 ligget på 11-13 pct. for kvinder og 6-8 pct. for mænd., 18 pct. af alle over 79 år var i 2021 brugere af antidepressive lægemidler. Blandt unge på 18-29 år var andelen 5 pct., hvilket både kan afspejle forskellige behov og behandlingsmetoder for forskellige aldersgrupper., I 2021 var andelen af brugere af antidepressive lægemidler på 12 pct. blandt enlige voksne, imens den tilsvarende andel blandt par var 8 pct. Forskellen mellem enlige og par har ligget stabilt på 4-5 procentpoint siden 2011., For personer i et parforhold er andelen af brugere af antidepressive lægemidler mindre, når der er hjemmeboende børn. Blandt de 40-49-årige i parforhold var andelen i 2021 på hhv. 10 pct. for personer uden hjemmeboende børn, 9 pct. for personer med ét hjemmeboende barn og 7 pct. for personer med mindst to hjemmeboende børn., Andelen af brugere af antidepressive lægemidler var i 2021 højest blandt personer uden for arbejdsstyrken. De højeste andele var blandt personer i jobafklaringsforløb (42 pct.) og ressourceforløb (36 pct.). Den tilsvarende andel blandt beskæftigede var 6 pct. i 2021., Landkommunerne havde i 2021 den højeste andel af brugere af antidepressive lægemidler (11 pct. af alle voksne), imens hovedstadskommunerne havde den laveste andel (7 pct. af alle voksne)., Hent som pdf, Brugere af antidepressive lægemidler fra 2011-2021, Kolofon, Brugere af antidepressive lægemidler fra 2011-2021, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 28. februar 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:2, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Analyser/visanalyse?cid=50869

Analyser: Lønforskellen mellem mænd og kvinder skabes blandt de højst lønnede

Selvom forskellene mellem mænd og kvinder er blevet mindre og mindre over årene i forhold til løn og ansættelsesvilkår, kan der endnu ikke tales om lighed mellem kønnene på arbejdsmarkedet. I 2018 tjente en 30-59-årig mandlig lønmodtager i gennemsnit 297 kr. i timen, hvilket er 45 kr. mere end det tilsvarende gennemsnit for kvinder., I denne analyse ses der nærmere på forskellen i timelønnen mellem mænd og kvinder samt hvilke karakteristika, som ligger bag denne forskel. Dette gøres ved en såkaldt Oaxaca-Blinder-dekomponering, der gør det muligt at sammenligne størrelserne på bidragene fra de enkelte karakteristika (fx uddannelse, arbejdsmarkedshistorik og arbejdsfunktion) til timelønforskellen.,  , Analysens hovedkonklusioner:, Mandlige lønmodtagere mellem 30 og 59 år tjente i gennemsnit 18 pct. mere end de kvindelige, men forskellen var væsentlig større blandt lønmodtagerne med de højeste timelønninger., 28 pct. af timelønsforskellen skyldes forskelle i en række målbare karakteristika blandt de mandlige og kvindelige lønmodtagere – fx hvilke brancher de er ansat i, og hvor meget erhvervserfaring de har. De resterende 72 skyldes forskellen i afkastet af de enkelte karakteristika. Afkastet skal forstås som, hvor meget det betyder for mænds og kvinders løn eksempelvis at have et års ekstra erhvervserfaring., Forskellen i hvordan mænd og kvinder fordeler sig på sektorer (fx offentlig versus privat) og brancher bidrager med 39 pct. til timelønsforskellen. Hvis kvinderne og mændene fordelte sig på samme måde, ville over en tredjedel af timelønsforskellen altså forsvinde. Blandt lønmodtagerne med de højeste timelønninger har dette endnu mere betydning., Mænd har i gennemsnit længere erhvervserfaring end kvinder, hvilket øger timelønsforskellen. Afkastet af et års ekstra erhvervserfaring er dog større for kvinder end for mænd, hvilket reducerer timelønsforskellen., Forskel i uddannelsesvalget mindsker timelønsforskellen, da kvinder i højere grad har taget uddannelse på et højere niveau. Mændene får dog mere ud af at uddanne sig, idet afkastet af uddannelse øger timelønsforskellen., Hent som pdf, Lønforskellen mellem mænd og kvinder skabes blandt de højst lønnede, Kolofon, Lønforskellen mellem mænd og kvinder skabes blandt de højst lønnede, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 27. februar 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:06, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Christian Max Gustaf Törnfelt, Telefon: 21 63 60 20

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Analyser/visanalyse?cid=36335

Analyser: Sæson på boligmarkedet

Der er sæsonudsving på boligmarkedet, idet der fx sælges flere sommerhuse om foråret end om vinteren. Sommerhuse er også lidt dyrere om foråret end om vinteren. Ved at sæsonkorrigere tidsserierne for boligsalg og boligpriser kan man identificere og fjerne deres sæsonbevægelser, så de konjunkturdrevne bevægelser fremtræder mere klart., Denne analyse diskuterer emnet sæson på boligmarkedet, og undersøger blandt andet, om man teoretisk set kan spare penge ved at købe bolig om vinteren i stedet for om sommeren.,  , Analysens hovedkonklusioner:, Der er systematiske sæsonbetingede bevægelser på boligmarkedet, i både salgstal og boligpris. Boligsalget er størst i 2. kvartal og mindst i 4. kvartal. Boligpriserne har samme sæsonmønster, men med mindre relative udsving. Dog er priserne for sommerhuse højest i 3. kvartal og lavest i 1. kvartal., Både for antallet af salg og for priserne er de relative sæsonudsving størst for sommerhuse, lidt mindre for enfamiliehuse og mindst for ejerlejligheder., En beregnet hypotetisk besparelse ved at købe i 4. kvartal fremfor 2. kvartal er på ca. 18.000 kr. pr. million for enfamiliehuse og ejerlejligheder. For sommerhuse er forskellen mellem 1. kvartal (billigst) og 3. kvartal (dyrest) på ca. 36.000 kr. pr. million., Den positive sammenhæng mellem sæsonen i salg og pris tyder på, at sæsonen fortrinsvis afspejler udsving i efterspørgslen, ikke i udbuddet. Samtidig tyder den svage sæson i bolig­prisen på, at boligudbuddet er elastisk i forhold til sæsonudsving, så en lille ændring i prisen giver en stor ændring i boligsalget. Dette gør sig mest gældende for sommerhuse, lidt min­dre for enfamiliehuse og mindst for ejerlejligheder., Hent som pdf, Sæson på boligmarkedet, Kolofon, Sæson på boligmarkedet, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 31. oktober 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:18, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Analyser/visanalyse?cid=33912