Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2781 - 2790 af 3700

Statistikdokumentation: Serviceydelser for serviceerhverv

Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling, Erhvervsstatistik , Emil Tappe Bang-Mortensen , 24 67 85 25 , EBM@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Serviceydelser for serviceerhverv 2023 , Tidligere versioner, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Anden virksomhedsrådgivning (Spørgeskema 2023) (pdf), Arkitektvirksomhed (Spørgeskema 2023) (pdf), Bogføring, revision og skatterådgivning (Spørgeskema 2023) (pdf), It-servicevirksomhed (Spørgeskema 2023) (pdf), Juridisk bistand (Spørgeskema 2023) (pdf), Markedsanalyse og offentlig meningsmåling (Spørgeskema 2023) (pdf), Reklamevirksomhed (Spørgeskema 2023) (pdf), Rådgivende ingeniørvirksomhed og anden teknisk rådgivning (Spørgeskema 2023) (pdf), Teknisk afprøvning og analyse (Spørgeskema 2023) (pdf), Vikarbureauer (Spørgeskema 2023) (pdf), Formålet med statistikken Serviceydelser for Serviceerhverv er at belyse omsætning og typer af serviceydelser i virksomheder indenfor en række brancher i servicesektoren. Statistikken anvendes også til brancherevidering af det Erhvervsstatistiske Register. , Statistikken er en del af EU's Structural Business Statistics (SBS). For nogle brancher foreligger der tal tilbage fra 1995, mens andre brancher først er dækket fra 2007., I sin nuværende form er statistikken sammenlignelig fra 2023, hvor statistikken blev omlagt til kun at dække virksomheder med mindst 20 ansatte. , Indhold, Statistikken består af 10 delstatistikker, der hver især belyser omsætning fordelt på produkter og serviceydelser, der ifølge produktklassifikationen (CPA) ydes af virksomheder i en given branche. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles via en online blanket, der sendes til alle virksomheder i populationen. I blanketten skal virksomhederne fordele omsætning på produkter og serviceydelser samt oplyse den samlede eksport fordelt på kunder indenfor og udenfor EU. De indberettede data fejlsøges, fx ved at sammenligne en given virksomheds fordeling af serviceydelser med tidligere indberetninger. Det indsamlede data opregnes til populationen ved inddragelse af omsætning fra Regnskabsstatistik for private byerhverv., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken indgår som et led i oparbejdningen af viden om serviceerhvervene. Statistikken anvendes blandt andet i private virksomheders planlægning, samt til at give et overblik over dele af servicesektorens udvikling og sammensætning. Statistikken er endvidere et input til Danmarks Statistiks udarbejdelse af nationalregnskabet. Ligeledes bruges statistikken også af det europæiske statistikbureau, Eurostat, til at lave fælleseuropæisk statistik inden for serviceerhverv., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens tal for omsætning fordelt på serviceydelser bygger på indberetninger fra virksomheder, der tilsammen står for mellem 96 og 100 pct. af den samlede omsætning i hver af de brancher, der indgår. Denne præcision opnås blandt andet ved, at der er få af de udvalgte virksomheder, der mangler i opgørelsen. Deres omsætning er desuden afstemt med oplysninger fra Regnskabsstatistik for private byerhverv, som bygger på en kombination af en stor stikprøve, administrative kilder og XBRL-regnskaber fra Erhvervsstyrelsen., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 11 måneder efter referenceårets afslutning. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, For nogle af brancherne er statistikken udarbejdet for første gang i 1995 og 1996, mens andre er kommet til i hhv. 2001, 2003 og 2007. Siden da er der lavet forskellige tilpasninger og justeringer af beregningsmetode, branchekoder, spørgeskema og stikprøveudtagning. Der er en konsistent tidsserie for referenceårene 2012/2013 til 2021/2022. I sin nuværende udformning er statistikken sammenlignelig fra 2023 og frem, hvor den kun dækker virksomheder med mindst 20 ansatte. Statistikken produceres efter fælles EU-retningslinjer, hvilket muliggør kunne sammenligninger med tilsvarende statistikker i de andre EU-lande. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Serviceydelser for serviceerhverv, . Se mere på statistikkens , emneside, . Internationalt sammenlignelige tal offentliggøres på Eurostats hjemmeside under , Business Services, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/serviceydelser-for-serviceerhverv

Statistikdokumentation

Hver sjette beskæftigede dansker ønsker at arbejde færre timer

Især personer i den alder, hvor man typisk har stiftet familie og har heltidsjob, samt personer med videregående uddannelser, ønsker at gå ned i arbejdstid. , 14. januar 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Knap 382.000 beskæftigede danskere ønsker at arbejde færre timer om ugen, end de allerede gør. Det viser nye tal fra Danmarks Statistiks interviewundersøgelse , Arbejdskraftundersøgelsen, . De 382.000 beskæftigede, som ønsker at gå ned i tid, svarer til knap 16 pct. af alle beskæftigede danskere. , Ønsket om at arbejde færre timer er især udtalt blandt de 35-44 årige. Her svarer 19 pct., at de gerne vil arbejde færre timer, end de allerede gør. Dette svarer til 98.000 personer. , ”Lysten til at gå ned i tid tager et nøk opad, når folk runder de 35 år, hvilket er en alder, hvor mange stifter- eller har stiftet familie og har små børn,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Martin Faris Sawaed Nielsen med henvisning til, at , gennemsnitsalderen , for fødende kvinder og fædre til nyfødte er hhv. 31 og 33 år. , ”Der er også mange i aldersgrupperne 45-54 år og 55-64 år, som ønsker at gå ned i tid. Herefter falder andelen kraftigt, når folk har rundet de 65 år, hvor arbejdsmæssige og familiemæssige forpligtelser typisk er mindre.” , Beskæftigede personer dækker over lønmodtagere, selvstændige og medarbejdende ægtefæller. Spørgsmålet om hvorvidt man ønsker at arbejde færre timer, er stillet til både deltidsbeskæftigede og heltidsbeskæftigede. Ud af de 382.000 som ønsker færre timer er 89 pct. ansat på heltid, mens 11 pct. er deltidsbeskæftigede. , Andel af beskæftigede som ønsker at arbejde færre timer. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af AKU-undersøgelsen, Flest beskæftigede med videregående uddannelser vil ned i tid, Ønsket om at arbejde færre timer om ugen er mest udbredt blandt arbejdende danskere med lange videregående uddannelser. Her ønsker 21 pct. at gå ned i ugentlig arbejdstid, svarende til 75.000 personer. , Herefter følger folk med korte eller mellemlange videregående uddannelser, hvor 20 pct., eller knap 116.000 af de beskæftigede svarer, at de gerne vil arbejde færre ugentlige timer. , ”For de med videregående uddannelser gælder det over en bred kam, at i omegnen af hver femte beskæftigede ønsker at gå ned i tid,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Martin Faris Sawaed Nielsen., Andel af beskæftigede som ønsker at arbejde færre timer, uddannelsesniveau. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af AKU-undersøgelsen, Flest går på deltid for at uddanne sig og arbejde på samme tid, 25 pct. af de beskæftigede danskere arbejder allerede på deltid, . Grundene til at folk går på deltid, er dog mangeartede og forskellige., Flest deltidsbeskæftigede svarer, at de arbejder på deltid for at kombinere uddannelse med arbejde. Dette svarer 33 pct. af de allerede deltidsbeskæftigede personer. , Herefter følger personer, som svarer, at de er på deltid af andre personlige eller familiemæssige grunde, hvor 22 pct. giver dette som grunden til deres deltidsbeskæftigelse. , Årsager til deltidsbeskæftigelse. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af AKU-undersøgelsen, Fakta:, I absolutte tal er der tale om i omegnen af 382.000 beskæftigede personer, som ønsker at arbejde færre timer., 89 pct. af dem, der ønsker færre timer, arbejder på heltid, mens blot 11 pct. af de allerede deltidsbeskæftigede ønsker færre timer., Omtrent 193.000 beskæftigede ønsker på den anden side at arbejde flere timer. Dette svarer til 7 pct. af alle beskæftigede., Kilde: Danmarks Statistik, , Arbejdskraftsundersøgelsen , , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte fuldmægtig Martin Faris Sawaed Nielsen på Tlf. 39 17 34 98, , mfs@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-14-01-hver-sjette-beskaeftigede-dansker-oensker-at-arbejde-faerre-timer

Bag tallene

Statistikdokumentation: Husholdningernes formue i fast ejendom

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Mikkel Bjerre Trolle , 29 36 68 25 , MIT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Husholdningernes formue i fast ejendom 2024 , Tidligere versioner, Husholdningernes formue i fast ejendom 2023, Husholdningernes formue i fast ejendom 2022, Husholdningernes formue i fast ejendom 2021, Husholdningernes formue i fast ejendom 2020, Husholdningernes formue i fast ejendom 2019, Husholdningernes formue i fast ejendom 2018, Husholdningernes formue i fast ejendom 2017, Husholdningernes formue i fast ejendom 2016, Husholdningernes formue i fast ejendom 2015, Formålet med statistikken Husholdningernes formue i fast ejendom er at give et bud på markedsværdien af boligformuen i Danmark, baseret på faktiske salg. Med denne statistik opgøres boligformuen som en individbaseret statistik, således at den strukturelle udvikling på boligmarkedet kan sættes i sammenhæng med andre individoplysninger som fx bopælskommune, indkomstniveau, gæld, familietyper mv. Statistikken blev opgjort første gang i 2015 med tal for 2004-2014. , Indhold, Statistikken opgøres ultimo året. Husholdningerne omfatter personer og enkeltmandsvirksomheder i husholdningssektoren, som ejer fast ejendom. Ejere af fast ejendom er her defineret som egentlige ejere og andelshavere. Alle tal er opgjort i løbende priser. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data fra forskellige registre samkøres via ejendomsidentifikation og personidentifikation. Der foretages klassificeringer, aggregeringer og beregning af markedsværdien. Til publiceringer tilføjes relevante baggrundsoplysninger om familierne., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes fortrinsvis til strukturbelysning boligmarkedet og fordelingsanalyser af husholdningernes formuer, idet statistikken indeholder informationer på et meget detaljeret niveau. Men statistikken anvendes også på aggregeret form i sammenhæng med mere overordnede samfundsøkonomiske statistikker, så som nationalregnskabet. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De offentlige ejendomsvurderinger som er grundlaget for udregningen af markedsværdien, har været fastfrosset siden 2013, og var i forvejen et estimat foretaget af SKAT, dette er således en kilde til usikkerhed. Det foreløbige år er afhængig af månedlige salgsdata som eneste nye kilde i forhold til det endelige år, salgsdata bliver mere dækkende henover året. Når det endelige år beregnes er det med alle kilder i modellen tilgængelig. Erfaringer fra 2019 og 2020 viser at det foreløbige år er undervurderet i forhold til den totale markedsværdi for the endelige år., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer første gang i marts måned, knap tre måneder efter referencetidspunktet. Endelige tal udkommer knap et år og tre måneder efter referencetidspunktet., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er sammenlignelighed over tid. Dog skal man være opmærksom på, at tallene er opgjort i løbende priser. Der er ikke kendskab til en individbaseret opgørelse af husholdningernes formue i faste ejendom, der kan sammenlignes med den danske. Tal for husholdningernes samlede formue i fast ejendom offentliggøres også i Nyt fra Danmarks Statistik og Efterretning for nationalregnskabets finansielle konti, som publiceres i juni og september., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i Statistikbanken emnet , Fast ejendom, . Se mere på emnesiden , Fast ejendom, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/husholdningernes-formue-i-fast-ejendom

Statistikdokumentation

Priserne stiger forskelligt i Euroland

Priserne stiger i vidt forskelligt tempo i de lande, som har euroen som fælles valuta. Det kan skade konkurrenceevnen i de eurolande med den højeste inflation., 6. juni 2005 kl. 0:00 , , Selv om borgerne i store dele af Europa betaler deres indkøb med den samme valuta, nemlig euroen, betyder det ikke, at priserne på varerne udvikler sig i det samme tempo. Der er gået seks år siden euroen blev indført som fælles valuta i 11 vesteuropæiske EU-lande (Grækenland kom til ét år senere som det 12 euroland). I disse seks år er priserne steget i vidt forskelligt tempo rundt omkring i euroland. I Danmark ville det svare til en situation, hvor priserne i en årrække steg kraftigt i Jylland, men kun svagt på Sjælland. , Borgerne i eurolandet Irland oplever lige nu, at priserne på deres varer stiger væsentligt kraftigere end priserne i eurolandet Tyskland. Med prisstigninger på 26 pct. siden euroens indførsel i januar 1999 har Irland nemlig oplevet de kraftigste prisstigninger i euroland. De mindste prisstigninger har man oplevet i Tyskland, hvor priserne er steget ca. 10 pct. siden januar 1999. , Valutakursen ligger fast , Da Tyskland og Irland siden begyndelsen af 1999 har haft samme valuta, nemlig euroen, har den forskellige prisstigningstakt i de to lande ikke kunnet give sig udslag i en ændret valutakurs. Valutakursen mellem Irland og Tyskland har siden januar 1999 været lige så uforanderlig, som valutakursen mellem kroner på Sjælland og kroner på Fyn. Eller mellem dollars i Arizona og dollars i Californien. , , Irland bliver mindre konkurrencedygtig, Eftersom Irland og Tyskland har fælles valuta betyder de store forskelle i inflationen, at Irland alt andet lige er blevet mindre konkurrencedygtig over for Tyskland i de seneste seks år. Det er dog vigtigt at bemærke, at dette som nævnt er under forudsætning af, at alt andet er lige. I realiteten er der naturligvis en lang række andre faktorer, som også har indflydelse på et lands konkurrenceevne. Såfremt Tyskland og Irland begge havde bevaret deres egen nationale valuta, og såfremt der på valutamarkedet havde været en fri prisdannelse (kursfastsættelse) som alene havde afspejlet den forskellige udvikling i priserne gennem de sidste seks år, ville den irske valuta gradvist være faldet i værdi i forhold til den tyske. Med egen valuta ville Irland altså kunne kompensere for den forringede konkurrenceevne ved at devaluere sin valuta. , Dårligere konkurrenceevne, Også lande som Grækenland (der indførte euroen i januar 2000), Luxembourg, Spanien, Portugal og Holland har haft relativt høje prisstigninger de seneste seks år, nemlig mellem 19 og 21 pct. - altså omkring det dobbelte af prisstigningerne i Tyskland. Også disse lande har altså alt andet lige en svækket konkurrenceevne i forhold til Tyskland. , Fortsætter priserne med at stige i så forskelligt tempo i euroland, sker der det, at virksomhederne i landene med de højeste prisstigninger oplever, at deres varer bliver dyrere og dermed sværere at sælge. Til gengæld vil virksomhederne i eurolandene med de laveste prisstigninger få en konkurrencefordel, fordi deres varer bliver billigere. Uden indgreb bliver resultatet af en sådan udvikling en lavere produktion i højinflationslandene, underskud på handelsbalancen og en stigende arbejdsløshed.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-06-06-Inflation-i-eu-lande

Bag tallene

Statistikdokumentation: Sårbare gruppers sundhed (Afsluttet)

Kontaktinfo, Social og Sundhed , Anne-Sofie Dam Bjørkman , 20 37 54 60 , ASD@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Sårbare gruppers sundhed 2017 , Tidligere versioner, Statistikken belyser udvalgte sårbare gruppers benyttelse af sundhedsvæsenet, til sammenligning med resten af befolkningen i samme aldersgruppe. Statistikken anvendes til at undersøge, hvorvidt udvalgte sårbare grupper har et andet forbrug af sundhedsydelser end resten af befolkningen. Statistikken offentliggøres første gang i 2018 med tal fra 2015 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af sårbare gruppers benyttelse af sundhedsvæsenet, målt ud fra udvalgte sundhedsindikatorer, til sammenligning med resten af befolkningen. Sundhedsindikatorerne omfatter kontakter til primærsektoren (almen læge, speciallæge, tandlæge, fysioterapeut, kiropraktor mv.) samt sekundærsektoren (somatiske og psykiatriske sygehuse). Data på psykiatriske sygehuse har ikke været offentliggjort i Danmarks Statistik før. Den første sårbare gruppe til statistikken er Udsatte børn og unge, som defineret i statistikken for Udsatte børn og unge., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken hentes fra registrene for Udsatte børn og unge, Lægebesøg mv. og Sygehusbenyttelse. Populationen er identisk med statistikken for Udsatte børn og unge. En kontrolpopulation dannes på baggrund af befolkningsregisteret og omfatter resten af de børn og unge i alderen 0-22 år (primo året). Data er forudgående valideret til den enkelte statistik, hvorfor data ikke valideres yderligere. De to dannede populationer kobles med baggrundsdata (Lægebesøg mv, Sygehusbenyttelse (samt psykiatri) og befolkningen (alder, køn og kommune)). Alder er opgjort ultimo året. Tabeller til Statistikbanken dannes med at krydse variable og summer fjernes hvor de er irrelevante. Standardisering for alder og køn er ikke foretaget., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for borgere, myndigheder og organisationer, som grundlag for viden om sårbare gruppers benyttelse af det primære og sekundære sundhedsvæsen i Danmark. Statistikken skal på sigt udvides med data om lægemiddelforbrug samt til flere sårbare grupper. Dette vil kunne øge anvendeligheden. Statistikken er blevet præsenteret på Danmarks Statistiks brugerudvalg for Velfærdsstatistik i 2018., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, I dannelsen af populationen skal det bemærkes, at forskelle i kommuners sagssystemer betyder, at kommunerne ikke registrerer oplysninger om udsatte børn og unge helt ensartet og systematisk. Det kan betyde inkonsistens fra kommune til kommune i præcis hvilke børn og unge, der indgår i populationen. Det vides ikke, hvor stor denne fejlkilde er eller hvor meget det påvirker statistikkens præcision. Derudover bør man være opmærksom på at populationen også indeholder børn og unge med fysiske handicap, der med baggrund i deres handicap har anbringelse eller støttende foranstaltninger. Hvor stor denne gruppe er, vides for nuværende ikke., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres inden for det efterfølgende kalenderår. Populationen af Udsatte børn og unge skal først være defineret for året, før statistikken kan udkomme., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken i sin nuværende form i regi af Danmarks Statistik er udarbejdet for periode fra 2015-2017 og er sammenlignelig i perioden. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Sårbare gruppers sundhed, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/saarbare-gruppers-sundhed--afsluttet-

Statistikdokumentation

Markant færre nye sommerhuse

Sommeren er over os, og for rigtig mange betyder det ferie i sommerhus i Danmark. Men chancen for at ferien bliver tilbragt i et helt nyt sommerhus er mindre end nogensinde før. Byggeriet af nye sommerhuse er nemlig næsten gået i stå., 25. juni 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Højsæsonen står for døren med solbadning, strandtur, afslapning og ren råhygge. For mange betyder det afslapning i sommerhus i Danmark. Stadig flere danskere vælger at holde ferie i fædrelandet i stedet for at rejse udenlands., Men chancen for at ferien bliver tilbragt i et helt nyt sommerhus er mindre end nogensinde før. Byggeriet af sommerhuse er nemlig næsten gået i stå., Tal fra Danmarks Statistik viser, at mens der i 2007 blev påbegyndt byggeri af knap 1.200 sommerhuse, blev der i 2009 kun påbegyndt byggeri af 416 sommerhuse svarende til en nedgang på hele 65 pct., Ikke siden begyndelsen af årtusindet er der påbegyndt så få nye sommerhuse som nu. Udviklingen bekymrer Dansk Byggeri, der er bygge- og anlægssektorens erhvervs- og arbejdsgiverorganisation., - Det er en meget trist udvikling. Vi forsøger på bedst mulig vis at orientere vores medlemmer om situationen, så de kan tilpasse virksomhederne efter det lave niveau, forklarer Finn Bo Frandsen, seniorøkonom i Dansk Byggeri., Han forklarer, at faldet i det påbegyndte byggeri af sommerhuse i høj grad hænger sammen med, at antallet af sommerhuse til salg er større end nogensinde, og liggetiden er høj. Det er med til at presse priserne i bund., - Nybyggeriet mister konkurrenceevnen, når prisen på udbudte boliger falder. Der er ingen tvivl om, at nybyggeriet oplever den værste krise i mange år, fastslår Finn Bo Frandsen., Midtjylland relativt hårdest ramt, Inden for det seneste år er det især Region Midtjylland, der har mærket til den markante nedgang i påbegyndte byggerier af sommerhuse. I 2008 blev der påbegyndt 194 nye sommerhuse i Region Midtjylland, mens der i 2009 kun blev påbegyndt 59 sommerhuse - et fald på 70 pct., Antalsmæssigt skiller Region Syddanmark sig mest ud. Der blev i den syddanske region påbegyndt 491 nye sommerhuse i 2008, mens der året efter kun blev påbegyndt 169 sommerhuse - et fald på 322 sommerhuse svarende til 66 pct., - Vi kan tydeligt mærke, at vi ikke har haft lige så meget at lave som for et par år siden, fortæller tømrermester Poul Erik Rasmussen fra Blåbjerg Huse, der bl.a. bygger sommerhuse i det sydjyske og på den jyske vestkyst., Ordrer mere end halveret, I perioden før den økonomiske afmatning byggede virksomheden årligt omkring 12 nye sommerhuse, men i 2009 blev ordrerne mere end halveret., - Det var et meget sløjt år, som vi dog kom igennem ved at udføre tilbygninger og reparationer hos vores faste kunder. Men det er som om, at det er begyndt at lysne nu. Vi får flere og flere henvendelser og har heldigvis meget travlt, siger Poul Erik Rasmussen., Der ligger flest sommerhuse i Region Sjælland med 65.000, mens der i Region Syddanmark er færrest med 34.000 sommerhuse., Der ligger relativt flest større sommerhuse i Region Hovedstaden, hvor hvert femte sommerhus er over 100 m2. Til gengæld er sommerhusene i Region Sjælland relativt mindst. Her er næsten ni ud af ti sommerhuse mindre end 100 m2., Hvis du vil videre, Læs mere om boligbyggeri i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/BYGV33, og se bestanden af boliger på , www.statistikbanken.dk/BYGB11, ., Tilmeld dig nyhedsservice, - Få tilsendt e-post, når der kommer en ny artikel i Netmagasinet Bag Tallene., Foto: Esmarch., Denne artikel er offentliggjort 25. juni 2010.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-06-25-Sommerhuse

Bag tallene

Væksten har spredt sig til alle landsdele

Der er vækst i økonomien i alle landsdele, men der er store geografiske forskelle på vækstens størrelse., 20. oktober 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Omtrent ti år efter finanskrisen viser , tal fra Danmarks Statistik, , at væksten er tilbage i hele landet. I både 2014 og 2015, hvor de seneste væksttal er fra, oplevede alle 11 landsdele positiv vækst. I 2015 var væksten højest i Byen København (3,5 pct.), men også Vestjylland, Bornholm, Fyn og Østjylland havde en vækst på over 2 pct. I Nordjylland var væksten tæt på nul., På landsplan var væksten i 2008 og særligt i 2009 negativ, men siden 2010 har væksten igen været positiv på landsplan - og alle landsdele har i gennemsnit haft positiv vækst fra 2010 til 2015, selvom flere landsdele har oplevet negativ vækst i enkelte år. , Regional vækst. 2010-2015, Kilde: , Danmarks Statistik, BNP højere i 2014 end før krisen, Ser man tilbage til 2007, hvor økonomien toppede sidst, overhalede BNP på landsplan i 2014 niveauet i 2007. Men kun i fire landsdele var BNP højere i 2015 end i 2007. Højest lå byen København og Københavns omegn, der med en gennemsnitlig årlig vækstrate siden 2007 på henholdsvis 1,9 og 1,8 pct. har haft en samlet vækst siden 2007 på over 15 pct. Vest- og Sydsjælland lå relativt lavest, da BNP i 2015 stadig var 6,1 pct. under niveauet fra 2007. , Udvikling siden 2015, De seneste tal for BNP opgjort på landsdele er som nævnt fra 2015, men ser man på , antallet af lønmodtagere, , tegner det til, at den positive udvikling fortsætter i hele landet. Fra 2. kvartal 2015 til 2. kvartal 2017 er antallet af lønmodtagere - efter arbejdsstedets placering og korrigeret for sæson - steget i alle landsdele. , I Københavns omegn er antallet af lønmodtagere vokset relativt mest (5,7 pct.). Landsdelene Østsjælland (4,4 pct.), Østjylland (4,3 pct.) og Byen København (4,0 pct.) har også oplevet en højere relativ stigning end landsgennemsnittet, mens antallet af lønmodtagere er vokset relativt mindst i Vest- og Sydsjælland (1,8 pct.)., Anm.: Antallet af lønmodtagere er opgjort efter arbejdsstedets placering og ikke bopæl. Kilde: , Danmarks Statistik, Hverken BNP eller antallet af lønmodtagere siger noget om, hvor dem, der tjener pengene, bor. En person, der fx arbejder i Byen København, men bor på Vestsjælland, vil således bidrage til BNP og lønmodtagerstatistikken i København, selvom vedkommende bor uden for landsdelen. , Denne analyse , viser fx, at indkomsten per indbygger i 2014 var højest i Nordsjælland, mens BNP pr. indbygger var højest i København., Den høje økonomiske vækst i og omkring København kan delvis forklares med fremgang i de erhverv, der er koncentreret i de store byer, viser , denne analyse , fra 2016., Spørgsmål til tallene, Regional vækst og BNP: Timmi Rølle Graversen, Chefanalytiker, tlf. 39 17 38 65 eller , trg@dst.dk, Lønmodtagere: Jesper Grunnet-Lauridsen, Fuldmægtig, tlf. 39 17 34 58, , jgl@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-10-20-Vaeksten-har-spredt-sig-til-alle-landsdele

Bag tallene

Hvem går oftest til tandlægen? (Rettet 16. oktober 2018)

Tandlægebesøg er mere udbredte blandt ældre, kvinder og personer med høje indkomster end blandt unge, mænd og personer med lave indkomster., 5. oktober 2017 kl. 12:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, 16. oktober 2018: Populationerne, der lå til grund for andelene i første og andet afsnit, var forkerte, hvilket betød, at andele i begge afsnit var for lave. Data er nu rettet – de to første figurer er ændret, så de afspejler de korrekte data. Ændrede tal i teksten er markeret med rødt. Afsnit tre og fire er begge opdaterede med de nyeste data. I disse afsnit har tallene i teksten hele tiden været korrekte., Cirka , 54, procent af den voksne befolkning var i 2017 en tur i tandlægestolen. Dette er en nedgang siden 2007, hvor andelen var omtrent , 60, procent. Tallene dækker over store forskelle, alt efter hvilken befolkningsgruppe man undersøger. Tager man borgernes indkomster i betragtning, viser det sig, at de 25 procent af borgerne, der har de laveste indkomster, altså den 1. kvartil, typisk springer tandlægebesøget over. Således var der cirka , 35, procent fra denne indkomstgruppe, der var hos tandlægen i 2017. I takt med at indkomstniveauet stiger, er der flere borgere, der vælger at gå til tandlægen. For gruppen med de 25 procent af borgerne, som har de største indkomster, den 4. kvartil, var næsten , 70, procent heraf et smut omkring tandlægen samme år., Kvinder går mere til tandlægen end mænd, Statistikken tegner et billede af, at der er en væsentlig forskel imellem kønnene, og hvor store andele der frekventerer tandlægestolen. For alle opgjorte år er andelen af kvinder, der var ved tandlægen, højere, end andelen af mænd der gik til tandlægen. Spændet var størst i 2011 med , 7,4, procentpoint, og det var mindst i 2014 med , 5,7, procentpoint. Data fra 2017, som er de nyeste data på området, viser, at , 57,4, procent af danske kvinder over 18 år havde kontakt til en tandlæge, og at det var tilfældet for , 50,2, af de danske mænd., Husstandenes forbrug er steget lidt efter større fald, De nyeste data for husstandenes gennemsnitlige forbrug på tandlægebesøg viser en mindre stigning. Opgjort i faste priser brugte en gennemsnitlig husstand 2.467 kr. i 2015, hvorefter det voksede til 2.609 kr. i 2016. Stigningen kommer dog oven på, at forbruget i 2015 var på det laveste niveau i en tiårig periode. Husstandenes gennemsnitlige forbrug på tandlæge faldt støt fra periodens højeste niveau på 3.266 kr. i 2011 til niveauet i 2015. , De 71-årige modtager mest i tandlægehjælp, Ud over husstandenes udgifter til tandlægebesøg, har det offentlige udgifter til tandlægehjælp. Ser man på 2017 havde det offentlige i alt udgifter for 1,62 milliarder kroner til tandlægehjælp. Typisk stiger udgiften til borgernes tandlægehjælp, desto ældre de er., De 71-årige får tilsammen 37,6 millioner kroner i tandlægehjælp og er dermed den aldersgruppe, der modtager mest tandlægehjælp. Tandlægehjælpen til borgere over 71 år falder støt, som alderen stiger., Tallene i artiklen er undtaget børn under 18 år, der går gratis til tandlægen. I statistikken gøres der ikke forskel på typen af konsultation ved tandlæge og tandpleje., Data til denne artikel er leveret af Susanne Brondbjerg og Dorthe Jensen. Har du spørgsmål til tandlægebesøg fordelt på køn og indkomstkvartiler eller de offentlige udgifter til tandlægehjælp, er du velkommen til at kontakte Susanne Brondbjerg på , snb@dst.dk, eller 3917 3546. Har spørgsmål til husstandenes forbrug på tandlægebesøg, kan du kontakte Dorte Jensen på , doh@dst.dk, eller 3917 3572.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-10-05-Hvem-gaar-oftest-til-tandlaegen

Bag tallene

Danmark har EU-rekord i vielser

Danskerne er de mest giftelystne i EU - samtidig har vi en andenplads i skilsmisser. Vi tror, vi har krav på et perfekt og lykkeligt liv, og når det alligevel ikke lever op til forventningerne, vælger vi skilsmissen, siger sociolog., 12. august 2003 kl. 0:00 , , Det er blevet mindre populært at blive gift i EU - fra 1980 til 2002 er antallet af vielser faldet med 19 pct., men sådan er det ikke gået i Danmark, og vi kan nu kalde os den mest giftelystne nation i EU, viser nye tal fra Eurostat. Imens antallet af vielser siden 1980 er faldet i alle andre EU-lande, og nu er nede på gennemsnitlig 4,8 vielser pr. 1.000 indbyggere, så er det steget i Danmark, hvor der er 6,9 vielser pr. 1.000 indbyggere. At tendensen i Danmark har været modsat resten af EU, mener sociolog og foredragsholder, Emilia van Hauen, skyldes, at Danmark er foran i udviklingen. Danmark var i front med den seksuelle revolution og med at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet: -Og netop derfor har behovet for den nærhed, som et ægteskab og en familie kan give, meldt sig tidligere i Danmark end resten af EU,- siger hun. , Emilia van Hauen mener samtidig, at mediesamfundet har givet os et behov for at eksponere og iscenesætte os selv, og det er en af grundene til, at vi har set en bølge af bryllupshysteri i Danmark: -Det er som om, vi tænker, at hvis vi viser vores kærlighed frem for andre, så holder den nok bedre. Samtidig har det moderne menneske meget få ritualer, og da vi befinder os i en meget bevægelig verden, holder vi fast i de få ritualer, vi har fx barnedåb og bryllupper.- , Rekord i skilsmisser, I 2002 stod 37.210 danske par foran en præst eller giftefoged og gav hinanden håndslag på, at de ville være hinanden tro, til døden dem skiller. Samme år gjorde 15.304 ægtepar det modsatte: Blev skilt. Det er det største antal nogensinde. Også på EU-plan er der gang i skilsmisserne, hvor antallet er steget med 42 pct. fra 1980 til 2002. Den mest skilte nation i EU er Belgien med 3,0 skilsmisser pr. 1.000 indbyggere, men danskerne er lige i hælene på belgierne og indtager en andenplads i skilsmisser med 2,8 skilsmisser pr. 1.000 indbyggere. -Det moderne mennesker ser sit liv som et projekt, der skal lykkes på linie med en uddannelse eller karriere. Og det gælder også vores kærlighedsliv, som vi vil styre, kontrollere og lykkes med. Men kærligheden går jo sine egne veje, den kan ikke styres. Og når virkeligheden ikke lever op til vores romantiske forestillinger, så overtager vi styringen igen ved at bryde op og vælge skilsmissen,- siger Emilia van Hauen og fortsætter: -Vi mener, at vi har krav på det perfekte og lykkelige liv, og mærker vi ikke lykke ofte nok, så ændrer vi vores forhold fx ved en skilsmisse.-, Et strukturelt problem, Ifølge Emilia van Hauen har den megen fokus på individualisering gjort, at vi alle sammen tror og gerne vil være noget helt særligt. Men faktisk ligner vi hinanden mere end nogensinde: -Vi møder de samme påvirkninger og har de samme forestillinger om det perfekte liv, og vi tumler med de samme problemer i ægteskabet: Vi har fx ikke tid nok, og vi er nødt til at have to indtægter for at få tingene til at løbe rundt. Alligevel bliver problemerne opfattet som individuelle, og det er op til individet at løse dem, men det er umuligt, da der efter min mening er tale om strukturelle problemer,- siger Emilia van Hauen., Kilder: Læs mere om nye demografiske data for EU på Eurostats hjemmeside. Læs mere om de danske tal for vielser og skilsmisser på , www.dst.dk/nyt , under emnet , Befolkning og valg , ->, Vielser og skilsmisser, ., , Kilder:, Eurostat, , Statistics in focus, General Statistics, No 7/2001, "Unemployment in the regions of the European Union in 2000". , , Links til Eurostat er ikke længere aktive. Der henvises til http://epp.eurostat.cec.eu.int, Denne artikel er offentliggjort 12. august 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-08-12-EU-rekord

Bag tallene

Jyder går til koncert og foredrag - københavnere mest i biffen

Danskernes kulturelle vaner er blevet målt og vejet og lagt i Statistikbanken, hvor enhver kan surfe rundt og studere løs., 1. maj 2007 kl. 0:00 , , Nordjyder går oftere til klassisk koncert end beboerne i hovedstaden. Til gengæld kommer københavnerne mere i biografen. Vestjyder er de flittigste betalende tilskuere ved sportsarrangementer. Øst-, vest- og sønderjyder kappes om at gå oftest til debat- og foredragsarrangementer, mens hovedstadens beboere kommer ind på sidstepladsen på det område. , Alt dette og meget mere kan man se ved selvsyn, hvis man klikker ind på Statistikbanken hos Danmarks Statistik. Her er resultaterne fra Kulturministeriets store undersøgelse af danskernes kulturvaner lagt ind i elektronisk form. , Tabellerne dækker alt fra teaterbesøg til computerspil. Alle tal er fra 2004, så det er altså ikke muligt at se udviklingen i kulturvanerne gennem tid. Til gengæld kan man få mange af tallene fordelt på køn, husstandstype, alder eller region., Computerspil eller cirkus, Computerspil er fx mest for mænd. Hver fjerde mand spiller hver uge, mens det kun gælder hver tiende kvinde. Hyppig læsning af skønlitteratur er mest almindeligt hos de ældre. Husstande med børn har været mere i cirkus eller dyrepark, mens husstande uden børn kommer oftere på kunstmuseer. Men begge typer husstande aflægger lige gerne besøg ved fortidsminder. , Motionsvaner er også kortlagt. Hver tredje voksen dyrker sport eller motion sjældnere end en gang om ugen. Børnene er flittigere. Næsten ni ud af ti børn deltager i mindst én sports- eller motionsaktivitet, og drenge og piger er lige aktive. Iveren falder dog med alderen, og blandt de 13-15 årige er det hver femte, som ikke dyrker sport eller motion. , Svømning, gymnastik, fodbold og håndbold er mest populært hos pigerne, mens drengenes favoritter er fodbold, svømning og badminton. Ridning er næsten en ren pigeaktivitet. , Hver tredje pige og hver fjerde dreng spiller musik. Hos pigerne er det sang i kor eller band, samt klaver, der hitter, mens drengene mest er til trommer og guitar., , Deltagelse i udvalgte kulturaktiviteter, fordel på køn. 2004, Fars og mors uddannelse tæller , Sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og børnenes kulturvaner er også kortlagt. Hvert andet barn af forældre med lang videregående uddannelse har fx været i teatret inden for det seneste år, mens det kun gælder hvert fjerde barn af forældre med ingen eller kort uddannelse. , Tre ud af fire børn af forældre med ingen eller kort uddannelse dyrker sport eller motion, mens det gælder for ni ud af ti børn af forældre med erhvervsfaglige eller videregående uddannelser., Læsning er for alle børn, Når det gælder læsning, er der ikke helt så store forskelle: 35 pct. af børn med forældre med kort uddannelse læser bøger mindst en gang om ugen - og 43 pct. af børn med forældre med lang uddannelse. Og de kommer næsten lige ofte på biblioteket. , , Kig selv videre i , Statistikbanken, Foto: Jørgen Jørgensen/Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 1. maj 2007.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2007/2007-05-01-Jyder-gaar-til-koncert-og-foredrag

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation