Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3381 - 3390 af 3699

    Fakta om Danmarks økonomiske forhold til Rusland

    Denne artikel indeholder en række fakta om Danmarks økonomiske forhold til Rusland, hvilket blandt andet inkluderer samhandel, investeringer og datterselskaber i Rusland., 11. marts 2022 kl. 9:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Artiklen er opdateret med nye data for datterselskaber i Rusland (sidste afsnit)., Samhandel, I 2021 udgjorde Danmarks eksport af varer og tjenester til Rusland 15,1 mia. kr., mens importen løb op i 17,7 mia. kr. Det er henholdsvis 1,0 pct. og 1,3 pct. af den samlede danske eksport og import i 2021. De lande, vi handlede mest med, var Tyskland, USA og Sverige., Eksport og import af varer og tjenester med Rusland, løbende priser  , Anm.: Både varer, der krydser, og varer, der ikke krydser den danske grænse, er medregnet, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BBQ, I 2020 eksporterede Danmark mere til Rusland, end vi importerede. Det billede var vendt om året efter i 2021. De seneste 10 år har både importen og eksporten generelt taget nogle store sving. Tilbage i 2014 faldt eksporten eksempelvis markant., "I 2014 indførte Rusland et importforbud, hvilket afspejles i det kraftige fald, der var i eksporten til Rusland det år. Siden da er eksporten til Rusland steget frem mod i dag, men ligger stadig under niveauet fra før sanktionerne," siger Stefan Anbro, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Af hele eksporten udgjorde varer 9,6 mia. kr., mens tjenester udgjorde 5,5 mia. kr. For importen fordelte det sig med 14,1 mia. kr. på varer og 3,6 mia. kr. på tjenester., Dykker man ned i tjenesterne, var det især , søtransport, , der fyldte i både eksporten og importen i 2021. Danske eksporttjenester med søstransport er eksempelvis, når et dansk firma hyres til at fragte en vare med et containerskib. Her eksporterede Danmark for 4,2 mia. kr. søtransporttjenester til Rusland, mens importen lå på 2,9 mia. kr. Det svarer til henholdsvis 1,3 og 1,5 pct. af den samlede danske eksport og import af søtransporttjenester. Blandt vores største samhandelspartnere, USA og Tyskland, er det særligt USA der fylder i handlen med søtransporttjenester., Eksport og import af søtransporttjenester med USA, Tyskland og Rusland, løbende priser, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BB2, Vil man se på fordelingen af varerne på varegrupper, anvendes statistikken Udenrigshandel med varer. Denne statistik dækker imidlertid kun de varer, der krydser den danske grænse. Ovenstående tal omfatter også varer, der ikke krydser den danske grænse. Det drejer sig fx om varer, som er købt og solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning i udlandet, avance fra salg af færdigvarer, der er købt og direkte videresolgt, samt køb af brændstof og andre varer til forbrug i forbindelse med transport i udlandet., Det var især mineralolier og produkter deraf samt jern og stål, der blev importeret fra Rusland i 2021. Importen fra Rusland udgjorde henholdsvis 15 pct. og 18 pct. af den samlede import af varegrupperne. Eksporten til Rusland bestod især af maskiner og maskintilbehør til industrien og udgjorde 3 pct. af den samlede eksport af varegruppen., Udenrigshandel med Rusland med top 3 varegrupper, løbende priser , Anm.: Opgjort efter SITC2-varegrupperingen efter FN’s Standard International Trade Classification (SITC), Kilde: , www.statistikbanken.dk/SITC2R4Y, "Importen af rå mineralolier og produkter faldt en del fra 2019 til 2020, men steg så til mere end det dobbelte i 2021. De resterende varegrupper i toppen af både eksporten og importen har ligget nogenlunde stabilt," siger Stefan Anbro og tilføjer:, "Derudover importerer vi også en hel del gas fra Rusland, men da det transporteres gennem Tyskland, registreres det ikke som import fra Rusland.", Al naturgas i gasformig tilstand, som Danmark importerede i 2021, er registreret som import fra Tyskland og udgjorde 6,5 mia. kr., Eksportrelateret beskæftigelse, Den del af den danske beskæftigelse, der relaterede sig direkte og indirekte til eksporten til Rusland udgjorde i 2020 7.050 personer. Det tæller beskæftigede i hele værdikæden for de eksporterede produkter. Det vil sige, at det ikke alene er de ansatte i den eksporterende virksomhed, men også en del af de ansatte hos underleverandører til den eksporterende virksomhed og hos underleverandørernes underleverandører.  Således vil fx en del ansatte på en fabrik, som producerer foder til dansk landbrug, tælle med, fordi landbruget køber foderet og sælger dyr til slagtning på slagterier, hvorfra kødet eksporteres., Det var især inden for Industri og Handel, at eksporten til Rusland skabte arbejdspladser i Danmark., Beskæftigede relateret til eksport til Rusland, Kilde: Særkørsel på baggrund af Udenrigshandel med varer, Betalingsbalance, input-output tabeller, Eksporten på ca. 11 mia. kr. genererede en omsætning på 16 mia. kr., som resulterede i en værditilvækst på 6,4 mia. kr., Investeringer i Rusland, I 2021 havde vi i slutningen af 3. kvartal sammenlagt direkte finansielle aktiver for 27 mia. kr. over for Rusland. Aktiverne udgøres hovedsageligt af direkte investeringer og porteføljeinvesteringer. Til sammenligning var de samlede danske aktiver i udlandet næsten 9.000 mia. kr. henover samme periode. Rusland spiller altså ikke en særligt stor rolle i de direkte danske investeringer i udlandet. Rusland fylder til gengæld en del mere, når man medtager investeringer, der foretages gennem andre lande. Det kan eksempelvis være en dansk virksomhed, der investerer i et holdingselskab i Sverige, det første investeringsland, hvorfra der investeres i Rusland, det ultimative investeringsland. Her viser , en analyse fra 2019, , at de danske investeringer på denne måde løb op i over 70 mia. kr., I denne artikel ses der udelukkende på de direkte investeringer, som udgjorde 11,8 af de 27 mia. kr. i beholdningen af aktiver. Heraf var egenkapitalen på 8,1 mia. kr., Porteføljeinvesteringerne udgjorde 13 mia. kr., hvoraf obligationer var den største post med over halvdelen af aktiverne., Danske aktiver i Rusland opdelt i procent, Kilde: , www.statistikbanken.dk/DNKAP, (Nationalbanken), Inden for landbrug er Rusland et populært mål for investeringer. I 2020 investerede 61 landmandsbedrifter i landbrug i Rusland. Det gjorde landet til det fjerde mest populære i forhold til danske landbrugsinvesteringer i udlandet det år. Tre fjerdedele af bedrifterne investerede under 4,9 mio. kr., Datterselskaber i Rusland, I 2020 havde danske virksomheder i alt 159 datterselskaber i Rusland med sammenlagt 21.671 ansatte. Overgået af lande som Tyskland og Indien lå Rusland på en 18. plads over lande med flest ansatte i danske datterselskaber i udlandet. I Tyskland og Indien var der mere end 90.000 ansatte i hvert land. Tallene er baseret på undersøgelsen , ”Danske datterselskaber i udlandet”,  og omfatter ikke primære erhverv, herunder landbrug., Med 13.091 arbejdspladser er det især inden for Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, de danske datterselskaber beskæftiger folk i Rusland., "Mere end 60 pct. af de ansatte i datterselskaberne i Rusland arbejder inden for industrien, og en stor del af dem er beskæftiget inden for fødevare-, drikkevare- og tobaksvareindustrien. Herudover beskæftiger grupperne Maskinindustri, Handel og Transport også en betydelig andel af de ansatte," siger Michael Elgaard Nielsen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Antallet af danske datterselskaber i Rusland og ansatte i dem har ligget forholdsvist stabilt i perioden fra finanskrisen og frem til 2020., Ansatte i danske datterselskaber i Rusland opdelt på top 5 samt øvrige brancher, Kilde: Særkørsel på baggrund af tabel , OFATS4, Ved spørgsmål angående udenrigshandel, er du velkommen til at kontakte: Kirstine Sewohl på , ksw@dst.dk, eller tlf. 3917 3543, Ved spørgsmål angående afledt beskæftigelse, er du velkommen til at kontakte:  Peter Rørmose Jensen på , prj@dst.dk, eller tlf. 3917 3862, Ved spørgsmål angående investeringer, er du velkommen til at kontakte: Mathias Semay Hovedskov på , msho@nationalbanken.dk, eller tlf. 3363 6644, Ved spørgsmål angående landbrugsinvesteringer, er du velkommen til at kontakte: Karsten Larsen på , kkl@dst.dk, eller tlf. 3917 3378, Ved spørgsmål angående datterselskaber, er du velkommen til at kontakte: Michael Elgaard Nielsen på , men@dst.dk, eller tlf. 3917 3143

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-03-11-oekonomiske-forhold-DK-Rusland

    Bag tallene

    Danske børn kommer tidligst i institution

    I Danmark går 18 procent af alle børn under et år i daginstitution. Dermed er de danske poder de børn i Norden, der kommer tidligst i institution. Barselsregler er bare én af forklaringerne, mener professor., 19. december 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, En mor går med hastige skridt mod vuggestuen, hvor hun parkerer klapvognen og løfter sit barn op. Hun bærer barnet ind, for med sine bare ti måneder er det for lille til selv at kunne gå. , Situationer som denne er helt almindelig hverdag ved de danske daginstitutioner, og sådan har det været i mange år. Men retter man blikket mod vores nordiske naboer Norge, Sverige og Finland, vil situationer som denne høre til de absolutte sjældenheder. Her er der nemlig stort set ingen børn under et år, der bliver passet i institution., I Danmark er det 18 procent af alle børn under et år, der er i daginstitution eller dagpleje uden for hjemmet, mens det er 4 procent i Norge, 1 procent i Finland og 0 procent i Sverige., Også for de etårige børn er der en markant forskel mellem Danmark og de andre nordiske lande. 86 procent af de danske etårige går i institution, mens det er 71 procent af de norske etårige, 49 procent af de svenske og bare 30 procent af de finske. , Denne nordiske sammenligning fremgår af , Nordisk Statistisk Årbog 2011, ., Barselsregler forklarer ikke alt, En helt oplagt forklaring på, hvorfor danske børn starter så tidligt i institution i forhold til de andre nordiske lande, kunne være forskelle i barselsreglerne., "Men barselsreglerne er kun en god forklaring i forhold til Sverige," understreger Jens Wamsler. Han er fuldmægtig i Beskæftigelsesministeriet og har et indgående kendskab til barselsreglerne., I Sverige er den betalte barselsperiode væsentlig længere end i Danmark, men i Norge ligger reglerne tæt på de danske, og i Finland er den betalte barselsorlov faktisk en smule kortere., Andel af 1-årige børn i daginstitution, Institutioner eller orlov - et spørgsmål om ideologi, Som professor ved Aalborg Universitet forsker Anette Borchorst blandt andet i ligestilling, barselsorlov og arbejdsmarkedet. Hun er ikke i tvivl om, at forklaringen også ligger andre steder end i reglerne. , "Jeg tror, den historiske udvikling i daginstitutionspolitiken og barselsorlovsreglerne har stor betydning, for den situation, vi ser i dag," siger hun., I Danmark startede udviklingen af daginstitutionerne, som vi kender dem i dag, for alvor i 1964, hvor alle Folketingets partier vedtog en reform, der udløste en storstilet udbygning af børneinstitutionerne., "Det skete med børnene i centrum. Det havde mindre med behovet for kvindelig arbejdskraft at gøre. Det handlede om pædagogik og børnenes udvikling. Man mente simpelthen det var godt for børnene," siger Anette Borchorst. , I Sverige havde man en anden type opfattelse., "Her siger normen, at du er en dårlig mor, hvis du kommer dit barn i institution, inden det er fyldt et år. Der er en meget stærk norm om, at børn under et år hører hjemme i familien," forklarer Anette Borchorst., For at imødekomme den holdning udbyggede man allerede i 1974 barselsorloven i Sverige i takt med, at kvinderne trådte ind på arbejdsmarkedet. Udvidelsen af orloven skete først senere i Danmark og i et mindre omfang., "Danmark har fra starten prioriteret institutionerne i stedet for den lange barsel, og det er ikke noget, man bare lige laver om på," vurderer Anette Borchorst., Finnere vælger hjemmet frem for institution, Finland er det land i Norden, hvor færrest små børn er i institution. Også her har der op gennem tiden været politiske diskussioner om, hvorvidt man skulle udbygge institutionerne eller kvindernes mulighed for at gå hjemme. I første omgang valgte man i 1973 at give alle børn ret til en institutionsplads, men senere blev loven udbygget, så det også blev muligt at få et tilskud til selv at passe sine børn eller få nogen til det i ens private hjem. , Den sidste ordning vandt ind i starten af 90'erne, hvor der var høj arbejdsløshed. Men efterhånden som arbejdsløsheden igen blev mindre, fortsatte mange kvinder med at blive hjemme hos børnene. Det fortæller Anneli Anttonen, der er professor i social policy på Tampera Universitet i Finland., "Den generelle holdning har gradvist ændret sig, så det i dag er meget almindeligt, at folk mener, at børn under tre år skal passes hjemme af forældrene. En grund er, at man mener, det er godt for børnene, en anden er, at arbejdslivet er blevet så krævende, at alle pauser fra det er velkomne," fortæller hun., Anneli Anttonen mener ikke, at Finlands geografi med de store tyndt befolkede områder har direkte indflydelse på, at færre finske børn er i institution. Indirekte mener hun dog, det har betydet, at der har været nogle stærke politiske kræfter, som har arbejdet for muligheden for, at børnene kunne blive i hjemmet de første år., Færre finske kvinder vælger arbejdsmarkedet, I dag ligger de finske kvinders beskæftigelsesfrekvens således lidt lavere end i de øvrige nordiske lande. Kun 68 procent af de finske kvinder mellem 15 og 64 år, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, er i arbejde. I Danmark er det 71 procent, i Sverige 72 procent og i Norge 74 procent., Et andet aspekt, som Anette Borchorst peger på, er, at finnerne har et mere traditionelt kvindesyn og mere traditionelle familiemodeller. De finske mænd er også dem, der holder mindst barsel i Norden. I 2010 tog finske mænd 7 procent af den samlede barselsorlov. De danske mænd ligger lidt højere med 8 procent, mens det i Norge er 15 procent og i Sverige hele 24 procent. Det fremgår ligeledes af , Nordisk Statistisk Årbog, ., Norge ligner Danmark mest, Det land, der ligger nærmest Danmark i forhold til tidlig pasning af de mindste, er Norge. Anette Borchorst mener endda, at ligheden er endnu større end det, tallene viser:, "Norge kom senere i gang med at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet og med at udbygge institutionerne, men de seneste ti år er udbygningen af daginstitutionerne gået stærkt. Når andelen af de yngste, der er i institution, er noget lavere i Norge end i Danmark, skyldes det nok primært den kontantstøtteordning, Norge har, hvor man kan få penge for at få børnene passet i hjemmet.  Det er imidlertid ikke primært mødrene selv, der passer børnene," siger hun., Andel af børn i daginstitution fordelt på alder, årstal og lande, Hvilken løsning er mest hensigtsmæssig?, Stærke ideologier understøttet af lovgivning, forskelle i familiemønstre og udviklingen af velfærdsstaten er altså ifølge Anette Borchorst alle faktorer, som spiller ind på, hvor tidligt de nordiske børn starter i institution. Men hvilken af modellerne er så den mest hensigtsmæssige?, Det spørgsmål mener Anette Borchorst ikke har et entydigt svar. Det kommer nemlig an på gennem hvilken optik, man anskuer det., Ud fra et børnesynspunkt påpeger hun, at der er analyser, som viser, at det er godt for børnene at komme i institutioner. Det styrker deres sproglige udvikling og kan være med til at bryde den sociale arv., "Men man kan spørge sig selv, om det også gælder for børn under et år, og det er jeg ikke længere sikker på. Jeg har altid været fortaler for institutionerne, men gennem de seneste årtier er kvaliteten blevet væsentlig ringere," siger hun., En anden optik er den samfundsøkonomiske., "Vi står overfor et samfund med flere ældre og færre til at arbejde, og set i den optik er det godt for samfundet, at kvinderne kommer tidligt tilbage til arbejdsmarkedet," siger hun., En tredje vinkel handler om ligestilling. Her kan der ifølge Anette Borchorst være det problem, at vi i Danmark og Finland kun har øremærket ganske få uger af barselsorloven til fædrene, som holdes sammen med moren. Derfor bliver det ofte kvinderne, der tager langt det meste af orloven, hvilket kan give en skævvridning - blandt andet i forhold til opsparing af pension., Om den ene model er bedre end den anden, kan professoren ikke afgøre. Men hun har ikke længere lige så stor tiltro til den danske, som hun har haft. , "Børnevinklen er blevet markant nedtonet, og i dag lægges der først og fremmest vægt på, at kvinderne skal tilbage på arbejdsmarkedet. Det er ikke et frit valg, men et pres," mener hun. ,  ,  , Fakta:, Køb eller download gratis , Nordisk Statistisk Årbog 2011, Eurostat, er kilde til tal om beskæftigelsesfrekvensen.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-11-21-daginstitutioner

    Bag tallene

    Flere tager til landskamp på stadion

    Flere trækker i fodboldtrøjen og tager på stadion for at se landsholdet spille kamp. Den stigende interesse for fodbold mærkes også i landets idrætsforeninger, hvor det samlede medlemstal er steget det seneste år. , 30. november 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, VM i fodbold 2022 er sparket i gang, og fodbold som aktivitet er generelt af stigende interesse på og uden for banen. Både det danske herre- og kvindelandshold trækker i langt højere grad tilskuere ind på stadion, når der spilles landskampe på dansk jord. , I sæsonen 2021/2022 var der i gennemsnit 35.300 tilskuere til herrelandsholdets hjemmekampe i fodbold. Tilskuerniveauet er langt højere end ved tidligere år. I sæsonen 2006/2007 støttede lidt færre end 27.000 fodboldglade fans i gennemsnit herrelandsholdet fra hjemmetribunerne. I 2020/2021-sæsonen lød dette tal på 6.900 tilskuere pr. kamp, hvilket til dels kan tilskrives COVID-19., ”Det gennemsnitlige antal tilskuere til herrelandsholdets hjemmekampe har indtil seneste sæson ligget på et nogenlunde stabilt niveau. Tidligere afspejlede udsving typisk de år, hvor der var vigtige kvalifikationskampe til EM og VM. I sæsonen 2021/2022 har der været større efterspørgsel på herrelandsholdets hjemmekampe. Denne tendens kan blandt andet skyldes den flotte EM-slutrunde, som blev afholdt sommeren 2021,” siger Søren Østerballe, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Han tilføjer, at generelt har interessen for sport, heriblandt fodbold, været stigende i 2021, hvilket også kunne ses uden for stadion, hvor 67 pct. af de adspurgte danskere i kulturvaneundersøgelsen så sportsbegivenheder på TV., I sæsonen 2021/2022 overværede i alt 247.200 tilskuere herrelandsholdets syv hjemmekampe., Flere heppede også med til kvindelandsholdets hjemmekampe, hvor i alt 40.200 tilskuere overværede holdets seks kampe i løbet af sæsonen 2021/2022. Dette betød at 6.700 i gennemsnit overværede kvindelandsholdets hjemmekampe fra tribunen. De 40.200 tilskuere for kvindelandsholdet på et enkelt år er rekordhøjt, men skal også ses i lyset af antallet af hjemmekampe, der var det højeste antal i en længere årrække., Tilskuergennemsnit pr. kamp til kvinde- og herrelandsholdets hjemmekampe i fodbold efter sæson, Anm.: Tilskuere opgøres pr. sæson, som løber fra 1. august til 31. juli det efterfølgende år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/IDRTIL01, Flere danskere spiller fodbold i landets idrætsforeninger, Udover flere tilskuere, er der også flere danskere der selv kridter støvlerne og løber ud på grønsværen, hvor fodbold har opnået større popularitet i landets idrætsforeninger., Tal fra Det Centrale Foreningsregister viser, at de danske idrætsorganisationer havde omkring 368.000 medlemmer, der gik til fodbold i 2021, hvilket er det højeste antal siden 2015. Heraf var 296.200 mænd, mens 71.800 var kvinder på tværs af alle aldersgrupper., Det høje medlemstal gør fodbold til den mest populære sport inden for foreningsidrætten, hvor en ud af fem mandlige medlemmer spillede fodbold som aktivitet. Blandt kvinderne var denne andel 7 pct., hvilket placerer fodbold på en fjerdeplads over de mest populære idrætsgrene. I 2021 var gymnastik den mest populære aktivtiet blandt kvinder med 191.700 medlemmer., Top 4 medlemskaber af idrætsorganisationerne efter aktivitet og køn, 2021, Kilde: , www.statistikbanken.dk/IDRAKT01,  , Ses der på idrætsgrenenes popularitet blandt kommunernes medlemmer af foreningsidrætten topper fodbold på Frederiksberg, hvor mere end hvert fjerde medlem af en idrætsforening gik til fodbold. Samsø var den kommune, hvor den laveste andel af medlemmer gik til fodbold med knap 2 pct. , Om idrætsforeningernes tal, Aktivitets-, forenings- og medlemsoplysninger er baseret på Det Centrale Foreningsregister -, www.dif.dk/da/om_dif/medlemstal, . Medlemstal er her angivet som unikke medlemsskaber i en idrætsforening. En person, som er medlem i to foreninger, vil således tælle dobbelt i opgørelsen., Flere kvinder i fodboldtøjet, På trods af at fodbold lå nummer fire blandt kvinders mest populære sportsgrene inden for foreningsidrætten, var der en markant tilstrømning af kvindelige medlemmer i 2021. I 2020 havde fodboldforeningerne 62.000 kvindelige medlemmer, hvilket var steget til 71.800 i 2021, svarende til en vækst på 16 pct., De 71.800 kvindelige medlemmer af fodboldforeningerne i 2021 var rekordhøjt, hvis der sammenlignes med årene før COVID-19. Også flere mænd gik i 2021 til fodbold, når der sammenlignes med årene før og under COVID-19. At 296.200 var medlem af en fodboldforening i 2021 er dog 11.200 færre, når der sammenlignes med 2014, hvor der var 307.400 medlemmer., ”Under COVID-19 så vi inden for fodbold et fald i medlemstilslutningen for begge køn i de danske foreninger. Nu er tilslutningen dog atter stigende og tilbage på niveau fra før COVID-19 inden for de fleste aldersgrupper og for begge køn,” siger Søren Østerballe., Udvikling i antallet af medlemmer inden for fodbold efter køn i procent, 2014=100 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/IDRAKT01,  , Færre spiller fodbold efter eget udsagn, I en undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut spørges der ind til, hvilken slags sport eller motion, man har gået til fast eller dyrket meget det seneste år. I modsætning til idrætsforeningernes registrerede medlemstal, er der her tale om en stikprøveundersøgelse. I denne undersøgelse svarede 31 pct. af de unge under 15 år i 2020, at de havde spillet fodbold. Dette er et fald, når der sammenlignes med 2011, hvor 46 pct. i en tilsvarende undersøgelse svarede, at de havde spillet fodbold., For drengene under 15 år var fodbold i 2020 den mest populære sportsgren med 45 pct. Dette var ikke tilfældet for pigerne, hvor 17 pct. af de adspurgte i undersøgelsen havde spillet fodbold. Svømning var med 36 pct. den mest populære sport blandt pigerne, mens fodbold lå på en 9. plads., I 2020 svarede 9 pct. af befolkningen over 16 år, at de havde dyrket fodbold det seneste år, hvilket også var niveauet i 2011., Flest fodboldfaciliteter i Jylland, Facilitetsdatabasen viser, at vi i alt har 1.859 fodboldanlæg i Danmark i 2022, hvilket har været samme niveau de seneste fem år. Med 72 anlæg, ligger der flest i Aarhus Kommune, som har fået antallet af fodboldanlæg øget med fem siden 2017. På andenpladsen ligger Aalborg kommune, hvor 60 fodboldanlæg er placeret. Generelt ligger der flest anlæg i Jylland, som stod for 1.128 ud af de 1.859 anlæg. , Antal indbyggere pr. fodboldanlæg i de danske kommuner, 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/IDRFAC01, og egne beregninger, Ser man på, hvor mange indbyggere der må deles om et anlæg i de danske kommuner, er historien dog noget anderledes. Her er der ét fodboldanlæg pr. 5.000 indbyggere i Aarhus og pr. 3.700 indbyggere i Aalborg. På Læsø er der kun to anlæg, men til gengæld er der ikke flere end 900 indbyggere pr. anlæg, hvilket gør det til den kommune, med færrest indbyggere pr. anlæg. Frederiksberg tager topscoren med 26.200 indbyggere til hvert af kommunens fire anlæg.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-11-30-fodbold-i-danmark

    Bag tallene

    Indvandrere uden dansk uddannelse har ofte videregående uddannelse i forvejen (Rettet 12. september 2017)

    42,7 procent af indvandrere mellem 25 og 64 år uden dansk uddannelse var allerede i besiddelse af en videregående uddannelse, da de kom til Danmark. Til sammenligning har 38,1 procent af alle 25 til 64-årige med dansk uddannelse gennemført en videregående uddannelse., 6. september 2017 kl. 15:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, 11. september 2017: Der er desværre fejl i tal i tekstafsnit og tilhørende tabeller. Rettelser er markeret med rødt., En ny spørgeskemaundersøgelse fra Danmarks Statistik ser på indvandrernes medbragte uddannelse. , Sammenholdt med eksisterende data viser undersøgelsen, , at 17,3 procent af indvandrerne uden dansk uddannelse har medbragt en lang videregående uddannelse (LVU), mens 2,6 procent har medbragt en Ph.D. , Blandt personer med dansk uddannelse har 10,8 procent en lang videregående uddannelse og 0,9 procent har en Ph.D., Blandt personer med dansk uddannelse udgør mellemlange videregående uddannelser til gengæld en større andel: 20,6 procent. Blandt indvandrerne har 16,3 procent medbragt en mellemlang videregående uddannelse som deres højst fuldførte uddannelse., Nationaliteter med mange højtuddannede, Kigger man på de ti lande, hvorfra flest personer er indvandret, vil man se, at særligt mænd fra Pakistan, Iran og Tyskland og kvinder fra Tyskland, Iran og Polen har medbragt en uddannelse på højt niveau., Nationalitet, Mænd m. medbragt LVU i pct., Kvinder m. medbragt LVU i pct., Mænd m. medbragt Ph.D. i pct., Kvinder m. medbragt Ph.D. i pct., Antal mænd i alt, Antal kvinder i alt, Iransk, 22,2, 20,5, 3,4, 3,2, 3.368, 2.538, Pakistansk, 29,8, 12,2, 2,8, 0,7, 3.564, 3.488, Polsk, 9,1, 20,7, 1,2, 1,9, 13.861, 8.928, Tysk, 24,2, 28,9, 8,7, 4,9, 5.250, 4.529, Rumænsk, 7,9, 14,1, 1,9, 2,8, 8.251, 4.939, Eksempelvis har , 29,8, procent af de pakistanske mænd medbragt en lang videregående uddannelse og , 2,8, procent har medbragt en Ph.D., mens , 8,7, procent af de tyske mænd har medbragt en Ph.D., Også en relativt stor del af de tyske kvinder har medbragt en Ph.D., nemlig , 4,9,  procent. For de iranske kvinder er andelen , 3,2, procent og blandt de rumænske kvinder har , 2,8,  procent en Ph.D. som medbragt uddannelse., Blandt de tyske, iranske og polske kvinder har henholdsvis , 28,9, procent, , 20,5, procent og , 20,7, procent medbragt en lang videregående uddannelse., Ser man på de rumænske indvandreres medbragte uddannelsesniveau, så har en mindre andel af både mænd og kvinder en lang videregående uddannelse: Henholdsvis , 7,9, og , 14,1, procent., Markant lønforskel trods sammenligneligt uddannelses­niveau, Indvandrere med medbragt uddannelse har altså i højere grad lange videregående uddannelser og Ph.d.-uddannelser end personer med dansk uddannelse., Til gengæld er deres gennemsnitlige timeløn markant lavere. En indvandrer med Ph.D. har i gennemsnit en timeløn på 308 kr., mens en person med dansk Ph.D.-uddannelse i gennemsnit har 369 kr. timelønnen for en indvandrer med medbragt Ph.D. er dermed knap 17 procent lavere i gennemsnit end for en person med dansk Ph.D.-uddannelse. , For personer med lang videregående uddannelse er lønforskellen endnu mere markant. Har man en dansk lang videregående uddannelse vil den gennemsnitlige timeløn være knap 330 kr. Er man indvandrer og har medbragt en lang videregående uddannelse, er timeløn i gennemsnit godt 264 kr. Det er næsten 66 kr. lavere, hvilket svarer til 20 procent mindre., For både personer med lange videregående uddannelser og Ph.D. er det vigtig at være opmærksom på, at alderen - og dermed sandsynligvis også antallet af år på arbejdsmarkedet - er lavere blandt indvandrere med medbragt uddannelse end blandt personer med en dansk uddannelse. Det må antages være en del af forklaringen på lønforskellen, da anciennitet på arbejdsmarkedet har betydning for lønnen., Oplysningerne om medbragt uddannelse er behæftet med en større usikkerhed end oplysninger om dansk uddannelse, hvilket gør, at estimatet for timelønnen er mere usikkert for personer med medbragt uddannelse end for personer med dansk uddannelse. Du kan læse mere om hvordan oplysningerne om medbragt uddannelse er indsamlet nederst., Store andele af indvandrere får ingen uddannelse efter grundskolen, Blandt alle indvandrere – både dem med dansk uddannelse og dem uden dansk uddannelse – er der overordnet set en højere frekvens af personer med lang videregående uddannelse end blandt personer med dansk oprindelse. Men tallene dækker over store forskelle fordelt på nationaliteterne., Når man ser på de ti hyppigst forekommende nationaliteter blandt personer, der er indvandret til Danmark, ser man, at især tre nationaliteter har særligt store andele personer, som ikke har fuldført uddannelse efter grundskolen – hverken før eller efter de kom til Danmark., Nationalitet , Mænd uden fuldført uddannelse efter grundskolen - hverken medbragt eller dansk uddannelse i pct. , Kvinder uden fuldført uddannelse efter grundskolen – hverken medbragt eller dansk uddannelse i pct. ,  Antal mænd i alt, Antal kvinder i alt, Syrisk, 68,3, 62,8, 9.204, 5.856, Tyrkisk, 51,5, 53,8, 14.548, 13.369 , Libanesisk, 35,9, 44,3, 6.139, 5.173, Samles personerne med medbragt og/eller dansk uddannelse, så har , 68,3, procent af mændene og , 62,8, procent af kvinderne fra Syrien en grundskoleuddannelse som deres højeste uddannelsesniveau., For tyrkiske mænd og kvinder er disse andele , 51,5, og , 53,8, procent, mens det for libanesiske mænd og kvinder er henholdsvis , 35,9, og , 44,3, procent., Blandt disse nationaliteter er der derfor også relativt få indvandrere, der har medbragt en lang videregående uddannelse eller en Ph.D.,  , Nationalitet , Mænd m. medbragt LVU i pct., Kvinder m. medbragt LVU i pct., Mænd m. medbragt Ph.D. i pct., Kvinder m. medbragt Ph.D. i pct., Antal mænd i alt, Antal kvinder i alt, Syrisk, 2,4, 1,7, 0,8, 0,7, 8.431, 5.405, Tyrkisk, 4,3, 2,2, 0,5, 0,4, 8.606, 7.695, Libanesisk, 7,2, 3,2, 0,4, 0,2, 2.978, 2.998, Om undersøgelsen, Formålet med undersøgelsen er at skabe et mere fuldstændigt billede af de uddannelsesmæssige baggrunde i Danmark i dag med fokus på formel uddannelse. Hensigten har været at indsamle data for medbragt uddannelse for alle, der er indvandret til Danmark siden 2004, som fortsat befinder sig i landet, og som ikke har fuldført eller er i gang med en formel uddannelse i Danmark pr. 30. juni 2016, og som på indvandringstidspunktet var mellem 15-65 år., Information om medbragt uddannelse er dels sket via et nyudviklet spørgeskema indsamlet henholdsvis på danske sprogskoler og via digital post (e-Boks), dels gennem en supplerende indsamling af eksisterende uddannelsesoplysninger registreret hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)., På baggrund af de tilgængelige registerinformationer er uddannelsesniveauet søgt beregnet for de indvandrere, der ikke er opnået besvarelser for i undersøgelsen, for på den måde at give et kvalificeret uddannelsesskøn for den resterende del af populationen., Hvis du har spørgsmål til opgørelsen er du velkommen til at kontakte Johanne Snog Gillesberg på mail , jsg@dst.dk, eller telefon 39 17 31 25.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-09-06-indvandrere-uden-dansk-uddannelse-har-ofte

    Bag tallene

    Danske boligpriser steg næstmest i EU under COVID-19

    De danske boligpriser steg 15,3 procent fra første kvartal 2020 til første kvartal 2021. Det er næsten tre gange så meget som gennemsnittet af EU-landene. Kun Luxembourg havde større prisstigninger i samme periode. , 27. juli 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Boligpriserne stiger, og det gør de ikke kun i Danmark. Alligevel havde Danmark de næsthøjeste prisstigninger i EU i 2020. , Det viser de nyeste tal fra det internationale boligprisindeks House Prices Indeks (HPI), som opgøres af medlemslandene og offentliggøres af EU’s statistikorganisation , Eurostat., I første kvartal 2021 steg boligpriserne med 6,1% i EU i gennemsnit sammenlignet med samme kvartal året før. Det er den højeste årlige stigning for EU siden tredje kvartal 2007. I Danmark steg priserne i samme periode med 15,3 pct. , ”Boligpriserne steg markant i Danmark fra 1. kvartal 2020 til 1. kvartal 2021 sammenlignet med de resterende EU-lande. Kun Luxembourg havde større prisstigninger. Lande, som vi normalt sammenligner os med, havde mindre stigninger end Danmark. For eksempel steg boligpriserne i Sverige med 7,2 pct. i perioden, mens Norge havde stigninger på 9,7 pct.,” siger Jakob Holmgaard, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik., Figur 1: EU-harmoniserede boligprisindeks i EU-lande samt andre udvalgte lande, årlig procentvis ændring fra 2020K1 til 2021K1, Note: Ovenstående viser EU-lande, gennemsnittet for EU + EFTA-landene Island, Norge og Schweiz. Grækenland er som det eneste EU-land ikke med i opgørelsen, men til beregning af EU-aggregatet (EU-27) beregner Eurostat et skøn for Grækenland baseret på oplysninger fra den nationale centralbank. Kilde: , Eurostat database, ., Faktaboks: Boligprisindekset (House Price Index, HPI), Boligprisindekset viser prisændringer på boligejendomme købt af husholdninger (lejligheder, huse, rækkehuse, sommerhuse), både nybyggede og eksisterende, uafhængigt af deres endelige brug og uafhængigt af deres tidligere ejere., Boligprisindekset beregnes i regi af det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks. , Kilde: Eurostat, ., Boligpriserne steg mest i Luxembourg, EU-landet med de største stigninger fra 1. kvartal 2020 til 1. kvartal 2021 var Luxembourg med stigninger på 17 pct., ”Stigningen i Luxembourg hænger især sammen med lokale markedsforhold, såsom høj boligefterspørgsel, lavt boligudbud, stigning i befolkningstallet samt stor købekraft blandt befolkningen,” siger Jakob Holmgaard., Cypern havde som det eneste land et fald i boligpriserne i perioden, mens lande som Spanien, Rumænien, Italien og Slovakiet så stigninger på 1-2 pct. , Udviklingen i boligpriserne i Danmark har længe været højere end i EU , I årene umiddelbart efter finanskrisen fra 2010 til 2013 fulgtes udviklingen i de danske boligpriser pænt ad med EU-gennemsnittet. Men det ændrede sig: , ”Siden 2013 er de danske boligpriser steget mere end EU-gennemsnittet. Specielt under COVID-19 er de danske boligpriser steget markant mere end i EU-gennemsnittet”, siger Jakob Holmgaard., Figur 2: EU-harmoniserede boligprisindeks i EU og Danmark, indeks (2010 = 100) ,   , Kilde: , Eurostats database, Antallet af bolighandler steg i mange lande, En anden måde at belyse situationen på boligmarkedet under COVID-19 på er ved at se på antallet af bolighandler. Her viser tallene fra Eurostat også en øget aktivitet. , Eurostat opgør kun antallet af bolighandler for 12 EU-lande. Antallet af boligtransaktioner steg i 9 ud ad 11 lande i 1. kvartal 2021 sammenlignet med 1. kvartal 2020. Polen har endnu ikke har indset data for 1. kvartal 2021., Antallet af handler faldt kun i Slovenien (-11,2 pct.) og Irland (-6,9 pct.) i 1. kvartal 2021 sammenlignet med 1. kvartal 2020, mens Irland, Portugal, Ungarn, Luxembourg, Bulgarien, Finland og Frankrig oplevede stigninger i perioden. Stigningerne var størst i Belgien med 54,1 pct. og i Danmark med 47,5 pct. sammenlignet med samme kvartal året før., ”Danmark og Holland havde som de eneste af landene stigninger i antallet af transaktioner i alle fire kvartaler i 2020 sammenlignet med året før, mens Slovenien og Belgien havde fald i alle fire kvartaler i 2020 sammenlignet med året før,” siger Jakob Holmgaard., Belgien ændrede reglerne for beskatning af realkreditlån i januar 2020, og det kan ifølge Eurostat delvist forklare stigningen i 4. kvartal 2019 efterfulgt af et kraftigt fald på 29,3 pct. i første kvartal 2020. Den årlige stigning på 54,1 pct. i første kvartal 2021 er også relateret til det meget lave tal for første kvartal 2020., Tabel 1: Udvikling i antallet af boligtransaktioner, årlig procentvis ændring i forhold til samme kvartal året før. Sorteret efter udviklingen i 2021Q1, Anm. Eurostat opgør antallet af bolighandler for 12 EU-lande, dog har Polen endnu ikke indsendt data for 2021Q1. , Kilde: , Eurostats database,  , Læs mere om udviklingen på det danske boligmarked i 2020 her, . , Forskellig sæson i boligsalget blandt udvalgte EU-lande, Ud af de 12 lande, som har leveret data om antallet af transaktioner, er der forskel på i hvilket kvartal boligsalget topper, når vi kigger på gennemsnittet for perioden fra 2015-2020. , Salget er ofte højest i enten andet, tredje eller fjerde kvartal. I Danmark, Finland, Frankrig og Ungarn er salget højest i andet og tredje kvartal. I Irland, Luxembourg, Nederlandene, Portugal og Slovenien er salget højest i fjerde kvartal. Kun i Polen topper salget om vinteren i 1. kvartal. , Se andelen af boligtransaktioner i figuren herunder: , Figur 3: Andel boligtransaktioner for hvert kvartal, gennemsnit 2015 – 2020., Anm: Figuren viser et gennemsnit over andelen af boligtransaktioner i hvert kvartal for perioden 2015-2020. For eksempel blev 28 pct. af Nederlandenes samlede bolighandler foretaget i 4. kvartal gennemsnitligt fra 2015-20. På grund af afrunding summer tallene ikke nødvendigvis helt til 100 inden for hvert land., * Gns for 2016 – 2020., ** Gns for 2017 – 2020., Kilde: , Eurostats database, ., Du kan læse mere om sæson på det danske boligmarkedet i denne , DST-analyse, ., Data til denne artikel er leveret af Jakob Holmgaard, som du kan kontakte på , JHO@dst.dk, eller 39 17 31 24, hvis du har spørgsmål til artiklen.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-07-27-danske-boligpriser-steg-naestmest-i-EU-under-COVID-19

    Bag tallene

    Landbrugsstøtte fylder mindre i resultaterne for de danske landbrug

    Landbrugsstøtten har betydet væsentligt mindre for økonomien i heltidslandbrug i perioden 2017-2021 end i perioden 2012-2016. Det skyldes overvejende, at landmænd i årene har opnået høje driftsresultater, især de konventionelle landbrug med malkekvæg og svin., 4. september 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, I perioden 2017 til 2021 modtog hvert danske heltidslandbrug i gennemsnit 2,7 mio. kr. i tilskud. Samtidig var bedrifternes gennemsnitlige driftsresultat på 5,1 mio. kr. for perioden. Det svarer til, at tilskud udgjorde 53 pct. af driftsresultatet. Det er næsten en halvering i forhold til den tidligere femårige periode fra 2012 til 2016, hvor tilskud udgjorde knap 100 pct. af driftsresultatet. Driftsresultatet er det beløb, der er tilbage til aflønning af landmandens arbejdsindsats og egenkapital, efter alle omkostninger inklusive finansielle udgifter er betalt., ”Landbrugsstøtten har i den seneste femårige periode fra 2017 til 2021 udgjort lidt mere end halvdelen af driftsresultatet for de danske landmænd. Alligevel er det betydeligt mindre end ved den forrige femårige periode, hvor stort set hele driftsresultatet svarede til landbrugsstøtten. Det vidner om et mere økonomisk robust landbrug i de seneste år,” forklarer Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Fra 2017 til 2021 har de danske landbrug samlet set modtaget 34,9 mia. kr. i tilskud – langt størstedelen fra EU's landbrugsstøtte. Størrelsen af tilskud har i gennemsnit været 7,0 mia. kr. om året. I 2021 modtog hver deltidsbedrift i gennemsnit 161.000 kr. i tilskud, og hver heltidslandbrug 612.000 kr. i tilskud. Det svarer til, at 76 pct. af de samlede tilskud gik til de 7.598 heltidslandbrug, der var i 2021., Landbrugets samlede tilskud, løbende priser, Anm.: Tilskud dækker generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Faktaboks, Tilskud til landbruget forstås i denne artikel som summen af generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion., Knap 90 pct. af støtten kommer gennem EU’s ordninger med arealafhængig støtte. Størstedelen af landbrugsstøtten tildeles pr. hektar jord, hvor størrelsen er afhængig af en historisk produktion. Ca. 2/3 ydes som en grundbetaling, mens ca. 1/3 er ’grøn betaling’ for fx afgrødediversifikation eller økologisk produktion. Godt 10 pct. af støtten ydes gennem landdistriktsmidler fx støtte til miljøfølsomme områder og økologi eller investeringsstøtte til fx miljøteknologi. I statistikken indgår miljørelaterede tilskud i bruttoudbyttet, mens investeringstilskud indgår i generelle tilskud. EU yder desuden støtte til husdyrproduktion, som især gives som slagtepræmier for kvæg., Læs mere om regnskabsstatistik for jordbrug i , statistikdokumentationen, ., I denne artikel er der fokuseret på heltidsbedrifterne. Det skyldes, at der for deltidsbedrifterne er et databrud mellem 2019 og 2020, idet bundgrænsen for deltagende jordbrug i regnskabsstatistikken er hævet fra 15.000 til 25.000 euro. Tallene fra EU-Kommissionen dækker over både heltids- og deltidsbedrifter. , Bedrifterne i stikprøven inddeles i heltids- og deltidsbedrifter ud fra det faktiske timeforbrug, hvor en heltidsbedrift har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer om året., Betydningen af tilskud er størst for de mindste bedrifter, Tilskud udgør en større del af driftsresultatet for de mindste landbrug. På de mindste heltidsbedrifter med en til tre ansatte omregnet til fuldtidsansatte (årsværk) udgør de samlede tilskud 74 pct. af driftsresultatet, mens tilskud blot udgør 35 pct. af driftsresultatet på bedrifter med 10+ årsværk. For alle størrelser af bedrifter gælder det dog, at de fra 2017 til 2021 i gennemsnit ville have haft positive resultater før ejeraflønning, selv uden tilskud., Samlet tilskud og driftsresultat efter årsværk. 2017-2021, Anm.: Tilskud dækker generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, (heltidsbedrifter), Siden 2012 er antallet af heltidsbedrifter faldet fra 11.618 til 7.598 bedrifter i 2021. Antallet af små heltidsbedrifter med et til tre årsværk er faldet fra 7.374 til 3.683 bedrifter, mens antallet af landbrug med 10+ årsværk er steget fra 138 bedrifter i 2012 til 570 bedrifter i 2021. Med andre ord bliver bedrifterne større, mens der bliver færre af dem. Det kan have en indflydelse på landbrugsstøttens gennemsnitlige betydning, da tilskud udgør en mindre andel af driftsresultatet på større bedrifter., Tilskud fylder mest af økonomien hos planteavlere, Også når man opdeler efter produktionstyper, er der stor forskel på, hvor stor en andel tilskud udgør af driftsresultatet. For perioden 2017 til 2021 overgik størrelsen af tilskud kun driftsresultatet for økologisk planteproduktion, hvor tilskud udgjorde 211 pct. af driftsresultatet. Det vil sige, at de økologiske planteavlere i gennemsnit uden tilskud ville have haft et betydeligt negativt driftsresultat. I samme periode udgjorde tilskud 91 pct. af driftsresultatet for konventionelle planteavlere, som var den produktionstype, hvor tilskud udgjorde den næststørste andel af driftsresultatet., For konventionelle malkekvæg og svinebedrifter faldt andelen af tilskud i forhold til driftsresultatet. Fra henholdsvis 212 til 47 pct. for malkekvæg og fra 115 til 23 pct. for svinebedrifter fra 2017 til 2021 sammenlignet med den tidligere femårige periode., Faldet i den gennemsnitlige andel af tilskud i forhold til driftsresultatet afspejler, at der i perioden 2017 til 2021 har været nogle gode økonomiske resultater inden for de største driftsformer i Danmark: konventionel malkekvæg, svin og planteavl., ”For konventionel svineproduktion var der efter negative driftsresultater i 2018 to år med høje priser på svin, hvilket gav historisk gode resultater. For malkekvægsbedrifter nåede mælkepriserne ligeledes et rekordhøjt niveau i 2021, hvilket også resulterede i historisk gode driftsresultater,” forklarer Henrik Bolding Pedersen., ”Generelt har vi haft nogle særlige år grundet blandt andet COVID-19 og krigen i Ukraine, så det er ikke til at vide, hvordan den næste femårige periode vil se ud for landbruget i Danmark. Men udgangspunktet er en mere robust landbrugssektor end for 10 år siden,” tilføjer Henrik Bolding Pedersen., Det er normalt, at driftsresultaterne for de forskellige typer bedrifter svinger fra år til år, og dermed også betydningen af tilskud for resultatet., Landbrugets driftsformer, andel af tilskud ift. driftsresultatet i procent, Anm.: Bemærk, at landbrugsstøtten er sat i forhold til driftsresultatet. Støttens andel af driftsresultatet kan ændre sig uden, at støttens størrelse ændrer sig. Tilskud dækker generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, (heltidsbedrifter), Tendensen ser ud til at fortsætte ind i 2022, I 2022 udgjorde tilskud til landbruget i alt 6,7 mia. kr. De foreløbige driftsresultater for landbrugene i 2022 viser, at tilskud dermed har udgjort 20,6 pct. af driftsresultatet for heltidslandbrug. Det er altså væsentligt mindre end de 53 pct. i 2017-2021. Baseret på de foreløbige tal for 2022 skyldes faldet, at der har været særdeles pæne driftsresultater på tværs af produktionsgrene, især for bedrifter med malkekvæg og planteavl. I 2021 var mælkeprisen rekordhøj, og 2022 gav endnu højere priser, der dog er faldet i 2023., Landbrugsstøtten er vigtig for danske landmænd , I forhold til resten af EU udgør støtten til danske landmænd på bedriftsniveau stadig en relativt stor del af driftsresultatet til trods for, at andelen af tilskud i forhold til driftsresultat er faldet., I 2017 til 2021 udgjorde landbrugsstøtten, ifølge en opgørelse fra EU-Kommissionen, 72 pct. af driftsresultatet i Danmark, mens støtten i EU i gennemsnit udgjorde 53 pct. af driftsresultatet. Opgørelsen fra EU-Kommissionen inkluderer både heltids- og deltidsbedrifter, hvilket er hovedårsagen til, at de 72 pct. ikke stemmer overens med de 53 pct. for danske heltidsbedrifter, der er nævnt tidligere i artiklen. Alligevel giver tallet et billede af, hvordan de danske landbrug placerer sig i forhold til resten af EU., Landbrugsstøtte i pct. af driftsresultat på bedriftsniveau for EU27 landene, gennemsnit 2017-2021, Anm.: , 1, Malta er ikke vist, da der mangler data for et år. Landet indgår i EU-gennemsnittet. , 2, Cypern, Luxembourg og Slovakiet er ikke vist, da de er små eller har få bedrifter. Landende indgår i EU-gennemsnittet. , 3, Driftsresultat og omsætning varierer en smule mellem den danske statistik og EU-opgørelsen grundet lidt forskellige afgrænsninger. Omsætning kaldes også bruttoudbytte i Danmarks Statistiks terminologi., Kilde: Data fra EU Farm Accountancy Data Network, , FADN public database, ., ”En forklaring på, at Danmark placerer sig højere end EU-gennemsnittet, når man ser på, hvor meget landbrugsstøtten udgør af landbrugenes driftsresultatet, er højere lønninger og gæld. Ansatte i dansk landbrug har typisk højere lønninger end i andre EU-lande, og så er det danske landbrug præget af større bedrifter med mere gæld, hvilket påvirker de renter, der skal betales,” siger Henrik Bolding Pedersen., Ser man således på omsætningen (bruttoudbyttet), hvor fx løn og renter ikke tælles med, udgjorde landbrugsstøtten kun 12 pct. af omsætningen i Danmark, ifølge EU-Kommissionen. Det er en mindre andel end i EU, hvor det samlede gennemsnit lå på 28 pct. på bedriftsniveau. Det vil sige, at støtten til landbruget i Danmark ikke er så stor i forhold til andre EU-lande set i forhold til produktionen, men at den betyder forholdsvist mere, når vi inddrager de høje udgifter til finansiering og løn., Landbrugsstøtte i pct. af omsætning på bedriftsniveau for EU27 landene, gennemsnit 2017-2021, Anm.: , 1, Malta er ikke vist, da der mangler data for et år. Landet indgår i EU-gennemsnittet. , 2, Cypern, Luxembourg og Slovakiet er ikke vist, da de er små eller har få bedrifter. Landende indgår i EU-gennemsnittet., 3, Driftsresultat og omsætning varierer en smule mellem den danske statistik og EU-opgørelsen grundet lidt forskellige afgrænsninger. Omsætning kaldes også bruttoudbytte i Danmarks Statistiks terminologi., Kilde: Data fra EU Farm Accountancy Data Network, , FADN public database, . 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-09-04-landbrugsstoette-fylder-mindre-i-resultaterne-for-de-danske-landbrug

    Bag tallene

    Danmark producerer rekordmeget energi fra biomasse - og mere af det kommer fra importeret træ

    I 2018 producerede Danmark rekordmeget energi ved at afbrænde biomasse. En stadig mindre andel af brændslet kommer fra udnyttelse af biologiske affaldsprodukter, mens mere kommer fra importeret træ. , 15. november 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Halm, brænde, træpiller og andet biologisk materiale bliver i stigende grad omsat til energi på danske kraftværker, i virksomheder og i husstande. I 2018 producerede Danmark 182 petajoule (PJ) energi fra såkaldt biomasse, hvilket er 33 pct. mere end for fem år siden, og mere end tre gange så meget som i 1995. , Stadig mere af den danske energi fra biomasse laves især af skovflis og træpiller, som importeres fra udlandet. I 2018 måtte Danmark importere 37 pct. af den biomasse, som blev brugt i årets produktion af energi, hvilket er den højeste andel nogensinde. , Helt op til begyndelsen af nullerne kunne Danmark stort set producere energi fra biomasse uden brug af importerede materialer, hvorefter importens andel af den samlede biomasse anvendt til energiproduktion i Danmark er steget år for år. , Anvendelse af biomasse til energi i Danmark samt det danske forbrug af vedvarende energi. 1995-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ENE2HO, og supplerende beregninger, Energi fra biomasse klassificeres som vedvarende energi, og i det danske regnskab for vedvarende energi har biomassen en fremtrædende rolle. Således udgjorde biomasse 75 pct. af Danmarks forbrug af vedvarende energi i 2018, mens den resterende vedvarende energi kom fra sol, vind og vand. Overordnet set udgør vedvarende energi omkring 33 pct. af energiforbruget i Danmark. , En mindre andel af biomassen kommer fra affald, I takt med at forbruget af biomasse er steget, så har fordelingen mellem forskellige typer af biomasse ændret sig meget. Mere og mere af biomassen til energiproduktion kommer fra træ, mens en mindre andel kommer fra bionedbrydeligt affald og halm. , Fra 1995 og helt op til 2008 udgjorde bionedbrydeligt affald og træaffald i omegnen af 28-40 pct. af al biomasse brugt i dansk energiproduktion. Siden 2008 er denne andel stort set faldet år for år, så den i 2017 og 2018 lå på sit hidtil laveste niveau på i omegnen af 16-17 pct. , I absolutte tal producerede danske kraftværker og virksomheder 30 PJ energi fra bio- og træaffald i 2018, hvilket er 67 pct. mere end de 18 PJ, som blev produceret i 1995. , Energiproduktion fra bionedbrydeligt affald og træaffald er altså steget i årenes løb, men ikke lige så hurtigt som andre typer af biomasse. Energiproduktion fra biologiske affaldsprodukter lå i 2018 kun lidt over niveauet fra midten af nullerne, mens energiproduktion fra fx træpiller er steget markant. , Biomasse anvendt til energiproduktion efter type. 1995-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ENE2HO, En fjerdedel af skovflis-forbruget dækkes af import, Importen af biomasse er især vigtig for at dække Danmarks behov for træpiller og skovflis. Importen af træpiller dækker 96 pct. af det danske forbrug i 2018, mens importen af skovflis dækker 26 pct. af det danske forbrug det år. , Træpiller og skovflis stod for hhv. 32 og 14 pct. af Danmarks produktion af energi fra biomasse i 2018. , Danmark har mangedoblet import af træpiller fra USA og Canada, Danmark importerede 3,8 mio. tons træpiller i 2018. Knap halvdelen af denne import kom fra de baltiske lande Letland, Estland og Litauen. Dernæst følger USA og Canada, som stod for 19 pct. af Danmarks import af træpiller. , Danmarks import af træpiller er steget kraftigt over en årrække og var 88 pct. større i 2018, end den var i 2012. Danmarks import af træpiller fra USA og Canada har haft den mest markante vækst, her er importen næsten femdoblet på fem år., Dansk import af træpiller. 2012-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/KN8Y, (varekode: 44013100 Savsmuld, agglomereret til træpiller), Anm: De specifikke værdier for træpiller kan gennemgå mindre forandringer, når , udenrigshandels-statistikken løbende revideres., Halm har set størst relativ tilbagegang siden halvfemserne, Modsat skovflis og træpiller, så dækker Danmark sit forbrug af halm til energiproduktion uden import. Halm stod for 21 PJ energi i 2018, svarende til 12 pct. af energiproduktionen fra biomasse det år. , Halmens andel i det danske biomasseregnskab er faldet kraftigt i årenes løb. Således stod halmen med 13 PJ produceret energi for 26 pct. af den danske energiproduktion fra biomasse i 1995. , Energiproduktion fra halm er altså, ligesom det var tilfældet for bioaffald, steget i årenes løb, men ikke lige så hurtigt som andre typer af biomasse. , De danske husholdninger står for en fjerdedel af biomasse-energiproduktionen, Biomasse afbrændes både af danske virksomheder (herunder kraftværker) og af danske husstande for at skabe varme og energi. Virksomhederne står for 75 pct. af forbruget af biomasse til energi, og de danske husstande står for 25 pct. , De danske husstande forbrugte i 2018 46 PJ energi fra biomasse. Størstedelen af dette forbrug er brænde, som med 25 PJ udgør halvdelen af husstandenes forbrug af biomasse til energi. Efter brænde er træpiller med 15 PJ husstandenes foretrukne produkt med knap en tredjedel af forbruget i 2018., Især brugen af træpiller i husstandene er steget kraftigt i årenes løb fra 2 PJ i år 2000 til 15 PJ i 2018. , Husstandenes forbrug af biomasse til energi. 1995-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ENE2HO, & , www.statistikbanken.dk/ENE2HA, De danske virksomheders produktion af energi fra biomasse kommer i høj grad fra træpiller, som med 43 PJ produceret energi stod for 26 pct. af al energi fra biomasse i danske virksomheder i 2018. , Træpiller er også i virksomhederne den type biomasse, som har oplevet størst vækst i årene 1995-2018, og i særdeleshed efter 2009. Således er brugen af træpiller til energiproduktion i virksomheder næsten firdoblet fra 2009-2018. , Kraftværker og andre virksomheders forbrug af biomasse til energi. 1995-2008,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ENE2HO, & , www.statistikbanken.dk/ENE2HA,  Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent Ingeborg Vind på tlf. 39 17 33 29 eller , inv@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-11-14-Danmark-producerer-rekordmeget-biomasse-og-mere-af-det-kommer-fra-importeret-trae

    Bag tallene

    NYT: Regionale forskelle i erhvervsfrekvens

    Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik november 2013

    Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik november 2013, Erhvervsfrekvenserne er høje i omegnskommunerne til København og i de midtjyske kommuner. De sydlige egne af Danmark har derimod forholdsvis lave erhvervsfrekvenser. Det drejer sig om Bornholm, Lolland-Falster, samt de andre sydlige dele af Sjælland, Fyn og Jylland. Endvidere er erhvervsfrekvenserne lave i de største byer, dvs. København, Aarhus, Odense og Aalborg. Erhvervsfrekvensen beregnes som arbejdsstyrken, dvs. beskæftigede plus arbejdsløse, i forhold til befolkningen., Egedal havde den højeste erhvervsfrekvens og Lolland den laveste, Fordelt på kommuner havde Egedal (83,0 pct.), Vallensbæk (82,0 pct.) og Allerød (82,0 pct.) de højeste erhvervsfrekvenser i november 2013. Omvendt havde borgerne i Lolland (65,7 pct.), Ærø (67,6 pct.) og Langeland (68,1 pct.) de laveste erhvervsfrekvenser. I gennemsnit for hele landet var erhvervsfrekvensen for de 16-64-årige på 74,6 pct. , Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik på nyt datagrundlag, Erhvervsfrekvenserne er opgjort på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Fra og med denne opgørelse overgår den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik til et nyt forløbsbaseret datagrundlag. Den gamle tidsserie vil blive revideret tilbage til november 2008 og være tilgængelig i Statistikbanken i løbet af maj., I den nye opgørelse øges niveauet for beskæftigelsen med ca. 20.000 personer, i forhold til hvis opgørelsen var foretaget på det hidtidige datagrundlag. Afgrænses der til de 16-64-årige, øges beskæftigelsesniveauet med ca. 13.000 i forhold til tidligere. Gruppen "øvrige uden for arbejdsstyrken" reduceres med ca. 30.000 personer., Befolkningen efter socioøkonomisk status. November 2013,  , Mænd, Kvinder, I alt, 16-64-årige,  , personer, Selvstændige, 136, 854, 53, 984, 190, 838, 152, 463, Medarbejdende ægtefæller, 673, 4, 451, 5, 124, 3, 874, Lønmodtagere, 1, 271, 158, 1, 222, 710, 2, 493, 868, 2, 376, 078, Beskæftigede i alt, 1, 408, 685, 1, 281, 145, 2, 689, 830, 2, 532, 415, Arbejdsløse, 65, 525, 59, 768, 125, 293, 125, 293, Arbejdsstyrken i alt, 1, 474, 210, 1, 340, 913, 2, 815, 123, 2, 657, 708, Midlertidigt uden for arbejdsstyrken, 77, 372, 101, 367, 178, 739, 177, 758, Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken, 515, 921, 695, 900, 1, 211, 821, 308, 151, Personer under uddannelse, 457, 788, 439, 258, 897, 046, 274, 405, Børn og unge (ikke under uddannelse), 193, 012, 180, 388, 373, 400, 0, Øvrige uden for arbejdsstyrken, 73, 681, 77, 311, 150, 992, 146, 804, Uden for arbejdsstyrken i alt, 1, 317, 774, 1, 494, 224, 2, 811, 998, 907, 118, Befolkningen i alt, 2, 791, 984, 2, 835, 137, 5, 627, 121, 3, 564, 826, Nyt fra Danmarks Statistik, 28. april 2015 - Nr. 202, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. november 2025, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Kilder og metode, RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet.Tilknytningen til arbejdsmarkedet er udelukkende opgjort som statusopgørelser ultimo november de enkelte år. Det betyder, at personer, der har været i beskæftigelse i alle årene, godt kan have haft, perioder med fx ledighed mellem to statustidspunkter., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19094

    Nyt

    NYT: Fald i de disponible indkomster

    Regionale regnskaber for husholdningerne 2013

    Regionale regnskaber for husholdningerne 2013, Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger faldt i 2013 med 0,8 pct. i forhold til året før, svarende til 1.200 kr. Faldet var størst i Region Hovedstaden og Region Nordjylland. I Region Sjælland var indkomsterne stort set uændrede., Positiv vækst i de primære indkomster, På trods af den negative udvikling i de disponible indkomster, så steg de primære indkomster i 2013 med 1,1 pct. Region Hovedstaden oplevede den højeste vækst i primære indkomster. De primære indkomster består hovedsageligt af løn- og formueindkomster samt overskud af selvstændig virksomhed. , Høj vækst i skatter, bidrag til sociale ordninger og overførselsindkomster, I 2013 var der en høj vækst i både skatter, bidrag til sociale ordninger og overførselsindkomsterne. Den høje vækst i skatterne skyldes bl.a. omlægningen af kapitalpensionsordningen., Små regionale forskelle i disponible indkomster, Generelt er der kun små regionale forskelle i de disponible indkomster. Således var der i 2013 en forskel på 9.500 kr. mellem de højeste disponible indkomster, der fandtes i Hovedstaden, og de laveste fra Syddanmark., De primære indkomster varierer mere end de disponible indkomster med en forskel på 43.400 kr. mellem de højeste og de laveste indkomster, der ligeledes fandtes i hhv. Region Hovedstaden og Syddanmark. Forskellen mellem primær indkomst og disponibel indkomst kan forklares ved, at der sker en omfordeling af de primære indkomster via skatter, sociale overførsler og pensionsindbetalinger., Sammenhæng med indkomststatistik for personer, Indkomststatistikken for personer, som også udkommer i dag (se , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 643, ) opgør også de disponible indkomster. De to statistikker er ikke umiddelbart sammenlignelige. Dels er populationerne i de to opgørelser forskellige, idet nationalregnskabet laver gennemsnit for hele befolkningen, og dels er definitionerne af den disponible indkomst lidt forskellige. Forskellen mellem udviklingen i de disponible indkomster fra 2012 til 2013 i de to opgørelser kan til dels forklares af omlægningen af kapitalpensionsordningen. , Denne har en negativ effekt på de disponible indkomster i nationalregnskabet, idet betalingen af afgift ved omlægning til aldersopsparing er fratrukket husholdningernes disponible indkomst. Det er den ikke i indkomststatistikken., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første opgørelse af regionale husholdningskonti for 2013, Med denne udgivelse offentliggøres for første gang regionale husholdningskonti for 2013, og tallene for 2011 og 2012 er reviderede i forhold til den seneste offentliggørelse. 15. september 2014 blev de regionale regnskaber for husholdningerne revideret tilbage til 2000 i forbindelse med overgangen til ESA2010. De vigtigste effekter af revisionen på de regionale regnskaber er beskrevet i kapitel 10 i temapublikationen , Nationalregnskab og offentlige finanser ESA2010., Indkomst for husholdninger pr. indbygger fordelt på regioner,  , 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012*, 2013*, Vækst, 2013, Gns. , årlig vækst,  , løbende priser i 1.000 kr., pct., Primær bruttoindkomst,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Hele landet, 193,8, 199,2, 194,8, 200,2, 202,8, 206,9, 209,2, 1,1, 1,3, Hovedstaden, 213,1, 220,4, 218,1, 224,5, 227,5, 232,3, 235,4, 1,3, 1,7, Sjælland, 188,0, 190,7, 187,5, 192,4, 194,0, 198,1, 200,2, 1,1, 1,0, Syddanmark, 180,5, 186,6, 180,2, 185,1, 187,2, 190,6, 192,0, 0,7, 1,0, Midtjylland, 191,5, 196,0, 190,4, 194,8, 197,1, 200,3, 202,4, 1,0, 0,9, Nordjylland, 179,4, 183,7, 177,6, 183,7, 187,5, 192,4, 193,6, 0,6, 1,3, Disponibel bruttoindkomst,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Hele landet, 137,2, 140,4, 143,6, 152,6, 156,4, 159,3, 158,1, -0,8, 2,4, Hovedstaden, 140,2, 144,4, 148,5, 158,7, 163,0, 165,4, 163,6, -1,1, 2,6, Sjælland, 135,9, 138,0, 142,1, 150,9, 154,4, 157,9, 157,7, -0,1, 2,5, Syddanmark, 134,4, 137,7, 139,9, 148,7, 152,4, 155,2, 154,1, -0,7, 2,3, Midtjylland, 137,0, 139,9, 142,8, 150,4, 153,6, 156,4, 155,2, -0,8, 2,1, Nordjylland, 136,9, 138,7, 141,1, 150,2, 154,7, 158,3, 156,6, -1,0, 2,3, * Foreløbige tal., Regionalfordelte husholdningskonti pr. indbygger på regioner. 2013,  , Brutto-, overskud , af prod.,, blandet, indkomst , Aflønning, af ansatte, Formue-, indkomst, , netto, Primær , brutto-, indkomst, Sociale , ydelser og andre løb. overførsler, netto, Indkomst- , og formueskatter, Bidrag til sociale , ordninger , Disponibel brutto-, indkomst,  , 1, 2, 3, 4=1+2+3, 5, 6, 7, 8=4+5-6-7,  , løbende priser i 1.000 kr., Hele landet, 26,9, 174,8, 7,5, 209,2, 70,0, 93,2, 28,0, 158,1, Hovedstaden, 24,7, 200,7, 10,0, 235,4, 67,4, 107,0, 32,1, 163,6, Sjælland, 27,1, 168,4, 4,7, 200,2, 74,6, 90,2, 26,8, 157,7, Syddanmark, 27,2, 158,8, 6,0, 192,0, 72,6, 85,2, 25,3, 154,1, Midtjylland, 28,1, 166,5, 7,7, 202,4, 67,5, 87,8, 26,9, 155,2, Nordjylland, 29,7, 157,8, 6,2, 193,6, 71,9, 84,0, 24,9, 156,6, Nyt fra Danmarks Statistik, 16. december 2014 - Nr. 644, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, De regionale regnskaber for husholdningerne omfatter en opgørelse af primær og disponibel bruttoindkomst for husholdningssektoren for regioner og landsdele. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19203

    Nyt

    NYT: Flere i beskæftigelse i 2014

    Arbejdstidsregnskabet (år) 2014

    Arbejdstidsregnskabet (år) 2014, Fra 2013 til 2014 steg beskæftigelsen med 21.700 personer, en stigning på 0,8 pct. Det er en noget kraftigere vækst end året før, hvor beskæftigelsen steg med 3.100 personer eller 0,1 pct. Stigningen siden 2012 kommer efter et meget kraftigt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2010 og et noget mere afdæmpet fald fra 2010 til 2012. Samlet set var beskæftigelsen 149.500 personer lavere i 2014 end i 2008., Stigende privat beskæftigelse i 2014, Fra 2013 til 2014 steg beskæftigelsen inden for , virksomheder og organisationer, med 25.200 personer (1,3 pct.), mens beskæftigelsen inden for , offentlig forvaltning og service, faldt med 3.500 personer (0,4 pct.)., Fra 2010 til 2014 har beskæftigelsen inden for , virksomheder og organisationer, været stigende med i gennemsnit 8.800 personer (0,5 pct.) pr. år, mens beskæftigelsen inden for , offentlig forvaltning og service, har været faldende med i gennemsnit 7.300 personer (0,9 pct.) pr. år. Fra 2008 til 2010 var der den omvendte udvikling i sektorerne. Fra 2008 til 2010 faldt beskæftigelsen inden for , virksomheder og organisationer, i gennemsnit med hele 92.100, svarende til 4,6 pct. pr. år, mens beskæftigelsen inden for , offentlig forvaltning og service, gennemsnitligt steg med 14.400 personer svarende til 1,7 pct. pr. år., Stigende beskæftigelse for både mænd og kvinder i 2014, Fra 2013 til 2014 steg mænds beskæftigelse med 8.100 personer eller 0,6 pct., og kvindernes beskæftigelse steg med 13.600 personer (1,1 pct.)., Efter et kraftigt fald fra 2008 til 2010 på hele 106.200 personer har mændenes beskæftigelse været stigende frem til 2014. I 2014 var der 21.900 flere beskæftigede mænd end i 2010. , Kvinders beskæftigelse faldt hvert år fra 2008 til 2012. I alt faldt kvindernes beskæftigelse i denne periode med 87.700 personer. Siden 2012 er kvindernes beskæftigelse steget, og i 2014 var der 22.400 flere beskæftigede kvinder end i 2012., Flere præsterede timer i 2014, Fra 2013 til 2014 steg antallet af præsterede timer med 1,4 pct. Også året før steg antallet af præsterede timer, men dog kun med 1,3 pct. Disse stigninger i præsterede timer kommer efter et voldsomt fald fra 2008 til 2010 og igen et vist fald fra 2011 til 2012. Fra 2010 til 2011 steg antallet af præsterede timer., Beskæftigelse, antal job og præsterede timer fordelt efter sektor og køn,  , År, Virksomheder , og , organisationer, Offentlig , forvaltning , og service,  , Mænd, Kvinder,  , I alt,  ,  , antal beskæftigede, Beskæftigelse, 1, 2008, 2, 052, 817, 817, 383,  , 1, 517, 072, 1, 353, 128,  , 2, 870, 200,  , 2009, 1, 936, 249, 838, 416,  , 1, 446, 698, 1, 327, 968,  , 2, 774, 666,  , 2010, 1, 868, 531, 846, 124,  , 1, 410, 922, 1, 303, 733,  , 2, 714, 655,  , 2011, 1, 874, 578, 831, 334,  , 1, 425, 567, 1, 280, 345,  , 2, 705, 912,  , 2012, 1, 874, 753, 821, 051,  , 1, 430, 387, 1, 265, 416,  , 2, 695, 803,  , 2013, 1, 878, 568, 820, 371,  , 1, 424, 726, 1, 274, 214,  , 2, 698, 940,  , 2014, *, 1, 903, 764, 816, 897,  , 1, 432, 828, 1, 287, 832,  , 2, 720, 661,  ,  , antal job, Antal job, 1, 2008, 2, 261, 307, 855, 260,  , 1, 695, 120, 1, 421, 447,  , 3, 116, 567,  , 2009, 2, 112, 493, 876, 019,  , 1, 601, 203, 1, 387, 309,  , 2, 988, 512,  , 2010, 2, 032, 729, 885, 127,  , 1, 557, 713, 1, 360, 143,  , 2, 917, 856,  , 2011, 2, 039, 554, 870, 821,  , 1, 570, 654, 1, 339, 721,  , 2, 910, 375,  , 2012, 2, 042, 214, 864, 184,  , 1, 575, 994, 1, 330, 404,  , 2, 906, 398,  , 2013, 2, 052, 966, 867, 253,  , 1, 573, 204, 1, 347, 015,  , 2, 920, 219,  , 2014, *, 2, 085, 217, 865, 410,  , 1, 584, 845, 1, 365, 782,  , 2, 950, 626,  ,  , 1.000 timer, Præsteret tid, 2008, 2, 944, 482, 1, 068, 923,  , 2, 329, 675, 1, 683, 729,  , 4, 013, 405,  , 2009, 2, 760, 646, 1, 107, 600,  , 2, 206, 585, 1, 661, 661,  , 3, 868, 246,  , 2010, 2, 635, 847, 1, 104, 225,  , 2, 125, 025, 1, 615, 047,  , 3, 740, 072,  , 2011, 2, 682, 584, 1, 092, 554,  , 2, 182, 334, 1, 592, 804,  , 3, 775, 138,  , 2012, 2, 643, 077, 1, 084, 284,  , 2, 152, 045, 1, 575, 316,  , 3, 727, 361,  , 2013, 2, 687, 928, 1, 086, 588,  , 2, 158, 131, 1, 616, 385,  , 3, 774, 516,  , 2014, *, 2, 735, 733, 1, 090, 245,  , 2, 191, 206, 1, 634, 772,  , 3, 825, 978, Anm.: , Offentlig forvaltning og service, omfatter den ikke-markedsmæssige del af den offentlige sektor, dvs. statslig forvaltning og service, regional forvaltning og service, kommunal forvaltning og service samt sociale kasser og fonde. , Virksomheder og organisationer, omfatter de private virksomheder, de offentlige virksomheder, private nonprofit-organisationer og internationale organisationer samt uoplyst sektor., *, Foreløbige tal., 1, Beskæftigede omfatter personer med tilknytning til et arbejdssted, herunder personer, der er midlertidigt fraværende. Antal job omfatter både de beskæftigedes hovedjob job og evt. bijob, men ikke midlertidigt fravær i form af fx barsel eller anden orlov. Læs mere i notatet , Begrebsforskelle mellem beskæftigelses-statistikker, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 17. juni 2015 - Nr. 299, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Kilder og metode, Arbejdstidsregnskabet bygger i høj grad på statistikker, der har eIndkomst som kilde., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Det årlige og det kvartalsvise arbejdstidsregnskab før 2016-revision (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19501

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation