Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3501 - 3510 af 3699

NYT: Hovedrevision opjusterer BNP men ikke væksten

Hovedrevision af nationalregnskab og offentlige finanser 1966-2013

Hovedrevision af nationalregnskab og offentlige finanser 1966-2013, Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) opjusteres med mellem 1,6 pct. og 3,1 pct. i årene 1966 til 2013, når det opgøres efter nye internationale retningslinjer og ud fra forbedrede datakilder og metoder. For 2013 er opjusteringen på 1,8 pct. For perioden efter 2008 kan effekterne af hovedrevisionen dog ikke adskilles fra de løbende revisioner af kilder, der også foretages i foreløbige opgørelser. Den vigtigste årsag til opjusteringen de senere år er, at udgifter til forskning og udvikling nu betragtes som investeringer og ikke længere som løbende udgifter. I 2013 udgjorde investeringer i forskning og udvikling 2,9 pct. af BNP. Revisionen medfører overordnet ikke en ændring af billedet af den økonomiske vækst, som samlet set er uændret fra 1966 til 2013. Set over hele tidsperioden har de mange ændringer påvirket BNP-væksten i både positiv og negativ retning., Ny beregning af offentlig realvækst, Den samlede BNP-vækst fra 2008 til 2013 er revideret op med 0,1 procentpoint. Det skyldes bl.a. en ny beregning af den offentlige realvækst, der fra 2008 er ændret til at være baseret på mængden af de leverede ydelser frem for udgifterne til at producere dem. Den ny metode øger samlet realvæksten i de offentlige forbrugs-udgifter med 1,3 procentpoint i perioden 2008-2013., Nye internationale retningslinjer og forbedrede kilder og metoder, Formålet med de nye retningslinjer er at sikre, at nationalregnskabet bedst muligt afspejler udviklingen i samfundsøkonomien. Alle EU-lande skal overgå til de nye retningslinjer , European System of National and Regional Accounts, (ESA 2010), senest med udgangen af september i år. De bygger på retningslinjer for opstilling af nationalregnskaber vedtaget af FN i 2009. I forbindelse med implementeringen af de nye retningslinjer er en række nye og forbedrede datakilder og metoder blevet indarbejdet i det danske nationalregnskab., Forsyningsbalancen påvirkes primært af nye retningslinjer, BNP opjusteres med 2,5 pct. i 2008, hvoraf implementeringen af ESA 2010 bidrager med 2,8 pct. og data- og metodeændringerne med minus 0,3 pct. 2008 er det eneste år, for hvilket effekterne af de enkelte manual-, data- og metoderevisioner er opgjort separat., Forsyningsbalancen før og efter hovedrevision. 2008, , Før, Efter, Manual ændringer, Data og , metode , ændringer, Difference , , , 1, (1+3+4), 2, 3, 4, (2-1), 5, (5/1)*100, 6, , løbende priser, mio. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 1, 753, 152, 1, 797, 547, 48, 912, -4, 517, 44, 395, 2,53, Import, 903, 963, 909, 050, 13, 672, -8, 585, 5, 087, 0,56, Forsyning, 2, 657, 115, 2, 706, 597, 62, 584, -13, 102, 49, 482, 1,86, , , , , , , , Husholdningernes forbrugsudgift, 827, 493, 827, 957, -3, 411, 3, 875, 464, 0,06, Forbrugsudgift i NPISH, 12, 524, 25, 626, 8, 562, 4, 540, 13, 102, 104,62, Offentlig forbrugsudgift, 465, 404, 452, 185, -9, 484, -3, 735, -13, 219, -2,84, Faste bruttoinvesteringer, 368, 758, 413, 351, 49, 487, -4, 894, 44, 593, 12,09, Lagerforøgelser , 20, 437, 16, 644, -, -3, 793, -3, 793, -18,56, Nettoanskaffelser af værdigenstande, 2, 915, 2, 894, -, -21, -21, -0,71, Eksport, 959, 585, 967, 939, 17, 430, -9, 076, 8, 354, 0,87, Anvendelse, 2, 657, 115, 2, 706, 597, 62, 584, -13, 102, 49, 482, 1,86, Ny opdeling af det private forbrug, Det private forbrug deles op i husholdningernes forbrugsudgifter og forbrugsud-gifter i NPISH, der er non-profit institutioner rettet mod husholdninger. Sidstnævnte opjusteres kraftigt af to årsager. For det første er afgrænsningen ændret, så NPISH nu inkluderer private skoler. For det andet er datagrundlaget forbedret., Det offentlige forbrug nedjusteres med 2,8 pct. Det skyldes primært en ændret afgrænsning af sektoren offentlig forvaltning og service og en forbedret metode til at opgøre pensionsbidrag for tjenestemænd., Med data- og metoderevisionen indarbejdes illegal aktivitet nu i nationalregnskabet. Det gælder prostitution, smugling og handel med narkotika. Af denne grund opjusteres BNP i 2008 med 3,0 mia.kr. svarende til 0,2 pct. , Skattetrykket nedjusteres, Skattetrykket nedjusteres med mellem 1,3 og 3,2 pct. af BNP i perioden 1966 til 2013. I 2013 er skattetrykket reduceret fra 49,7 pct. til 47,9 pct., hvilket både skyldes, at BNP opjusteres og ændrede klassificeringer af en række offentlige indtægter. For eksempel betragtes arbejdsløshedskassebidrag og kirkeskat ikke længere som skatter, men som frivillige bidrag, ., Offentlig saldo og gæld ændres kun marginalt, Revisionen påvirker ikke den offentlige saldo og ØMU-saldoen markant. I revisionsårene ændres den offentlige saldo med mellem minus 0,8 og 0,3 pct. af BNP. ØMU-saldoen justeres med mellem minus 0,4 og 0,2 pct. af BNP. Effekten på den offentlige ØMU-gæld er begrænset og ligger mellem minus 1,1 og 0,5 pct. af BNP., Læs mere om hovedrevisionen i temapublikationen , Nationalregnskab og offentlige finanser - ESA 2010, Nyt fra Danmarks Statistik, 15. september 2014 - Nr. 469, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Martin Ausker, , , tlf. 42 16 82 16, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21741

Nyt

NYT: Børns køn uafhængigt af søskendes køn

Fertilitet (tillæg) 1970-2012, børns køn

Fertilitet (tillæg) 1970-2012, børns køn, En meget sejlivet skrøne siger, at har du fået to eller flere børn af samme køn, vil næste barn i søskendeflokken med størst sandsynlighed blive af samme køn som de foregående. Men det er altså kun en skrøne. For hver 100 levendefødte er der gennemsnitligt 51 drenge og 49 piger, og det gælder, uanset om man så har fået to, tre eller flere børn af samme køn med samme partner i forvejen. Det viser en analyse af kønsrækkefølgen i 225.000 børnefamilier, der har fået tre eller flere børn siden 1970., Stor forskel på om man får flere børn, I børnefamilier, hvor man har børn af samme køn, er der en langt større andel, der vælger at få endnu et barn, end i børnefamilier hvor man har børn af begge køn. Af dem, der har to drenge i forvejen, får 29 pct. et tredje barn. Med to piger i forvejen er det 27 pct., der får tredje barn, mens det samme kun gælder 24 pct. af de forældre, der har et barn af hvert køn. Har man tre drenge, er det 21 pct., der vælger at få fjerde barn. For dem med tre piger, er det 22 pct., mens det gælder 19 pct. af dem, der har børn af forskellige køn. For dem, der har fået to drenge og derefter en pige, er der kun 16 pct., der fik et fjerde barn., Metode, Ud fra Danmarks Statistiks fertilitetsdatabase er trukket oplysninger om alle levendefødte børn, hvor både mor og far er kendte. For hvert forældrepar er børnenes køn noteret i rækkefølge. Søskendeflokke, hvor ældste barn er født i 1970 eller senere, og hvor der ikke indg, år flerfoldsfødsler (fx tvillinger), in, dgår. I alt 1.395.000 forældrepar fik et eller flere børn sammen i denne periode. Andelen af forældre, der får flere børn, rummer kun de forældre, der har fået flere børn sammen frem til og med 2012., Børnefamilier efter børnenes køn, , Næste barns køn, Får ikke, flere børn, I alt, , Drenge-, børn, Får næste, barn, , Dreng, Pige, , , , , , , børn, , andel, Tidligere søskendes køn, , , , , , , , Har tidligere fået 2 børn i alt, 115, 864, 109, 903, 633, 380, 859, 147, , 51,3, 26,3, Dreng-dreng, 33, 694, 32, 193, 160, 720, 226, 607, , 51,1, 29,1, Dreng-pige, 26, 868, 25, 264, 163, 227, 215, 359, , 51,5, 24,2, Pige-dreng, 26, 741, 25, 378, 161, 988, 214, 107, , 51,3, 24,3, Pige-pige, 28, 561, 27, 068, 147, 445, 203, 074, , 51,3, 27,4, Har tidligere fået 3 børn i alt, 22, 683, 21, 649, 181, 435, 225, 767, , 51,2, 19,6, Dreng-dreng-dreng, 3, 615, 3, 301, 26, 778, 33, 694, , 52,3, 20,5, Dreng-dreng-pige, 2, 703, 2, 593, 26, 897, 32, 193, , 51,0, 16,5, Dreng-pige-dreng, 2, 708, 2, 592, 21, 568, 26, 868, , 51,1, 19,7, Dreng-pige-pige, 2, 583, 2, 517, 20, 164, 25, 264, , 50,6, 20,2, Pige-dreng-dreng, 2, 644, 2, 577, 21, 520, 26, 741, , 50,6, 19,5, Pige-dreng-pige, 2, 636, 2, 552, 20, 190, 25, 378, , 50,8, 20,4, Pige-pige-dreng, 2, 646, 2, 589, 23, 326, 28, 561, , 50,5, 18,3, Pige-pige-pige, 3, 148, 2, 928, 20, 992, 27, 068, , 51,8, 22,4, Har tidligere fået 4 børn i alt, 5, 557, 5, 251, 33, 524, 44, 332, , 51,4, 24,4, Dreng-dreng-dreng-dreng, 454, 429, 2, 732, 3, 615, , 51,4, 24,4, Dreng-dreng-dreng-pige, 326, 324, 2, 651, 3, 301, , 50,2, 19,7, Dreng-dreng-pige-dreng, 310, 309, 2, 084, 2, 703, , 50,1, 22,9, Dreng-dreng-pige-pige, 288, 285, 2, 020, 2, 593, , 50,3, 22,1, Dreng-pige-dreng-dreng, 345, 337, 2, 026, 2, 708, , 50,6, 25,2, Dreng-pige-dreng-pige, 316, 292, 1, 984, 2, 592, , 52,0, 23,5, Dreng-pige-pige-dreng, 283, 290, 2, 010, 2, 583, , 49,4, 22,2, Dreng-pige-pige-pige, 362, 352, 1, 803, 2, 517, , 50,7, 28,4, Pige-dreng-dreng-dreng, 340, 302, 2, 002, 2, 644, , 53,0, 24,3, Pige-dreng-dreng-pige, 279, 280, 2, 018, 2, 577, , 49,9, 21,7, Pige-dreng-pige-dreng, 324, 278, 2, 034, 2, 636, , 53,8, 22,8, Pige-dreng-pige-pige, 355, 348, 1, 849, 2, 552, , 50,5, 27,5, Pige-pige-dreng-dreng, 315, 300, 2, 031, 2, 646, , 51,2, 23,2, Pige-pige-dreng-pige, 394, 345, 1, 850, 2, 589, , 53,3, 28,5, Pige-pige-pige-dreng, 396, 360, 2, 392, 3, 148, , 52,4, 24,0, Pige-pige-pige-pige, 470, 420, 2, 038, 2, 928, , 52,8, 30,4, Nyt fra Danmarks Statistik, 24. september 2014 - Nr. 488, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22535

Nyt

NYT: Kvinder visiteres oftere til hjemmehjælp end mænd

Hjemmehjælp 2018

Hjemmehjælp 2018, I 2018 var 10,3 pct. af alle borgere på 65+ år visiteret til hjemmehjælp i form af personlig pleje og/eller praktisk hjælp. Det svarer til 122.500 personer. Blandt kvinder på 65+ år var 12,9 pct. visiteret til hjemmehjælp, mens den tilsvarende andel for mænd var 7,3 pct. Forskellen på hjælpen til mænd og kvinder gjorde sig gældende i alle aldersgrupper. Den største forskel mellem kønnene var blandt personer, der udelukkende var visiterede til praktisk hjælp, altså hjælp til opgaver i hjemmet såsom rengøring, madlavning og tøjvask. Her blev 3,0 pct. af mændene visiteret til hjælp sammenlignet med 6,2 pct. af kvinderne. Omvendt udligner kønsforskellen sig for personer, der udelukkende blev visiteret til personlig pleje, hvor 1,2 pct. kvinder og 1,5 pct. mænd blev visiteret til hjælp. Personlig pleje dækker fx over hjælp til bad, toiletbesøg og påklædning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aed06, ., Mænd får flere hjemmehjælpstimer end kvinder, Som beskrevet ovenfor var en større andel af kvinder visiteret til hjemmehjælp. Blandt personer, der var visiteret til hjemmehjælp, fik mændene dog mere hjemmehjælp end kvinderne. I 2018 blev mændene på 65+ år gennemsnitligt visiteret til 3,7 timers hjemmehjælp om ugen sammenlignet med kvinderne, der blev visiteret til 3,2 timer om ugen. , Enlige kvinder visiteres oftere til hjemmehjælp, Opdeles andelen af hjemmehjælpsmodtagere på 65+ år i enlige og parfamilier, blev en større andel af de enlige visiteret til hjemmehjælp sammenlignet med personer, der bor med en partner. Blandt enlige var andelen af modtagere større blandt kvinder (21,6 pct.) end blandt mænd (16,4 pct.). Forskellen på kvinder og mænd gjorde sig gældende i alle aldersgrupper. Blandt par var der ingen forskel på andelen af hjælp til kvinder og mænd. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ligehi12, ., Samme antal modtagere af hjemmehjælp, men færre visiterede timer, Medregnes personer under 65 år, var i alt 145.400 visiteret til hjemmehjælp i 2018. Antallet af hjemmehjælpsmodtagere har været konstant siden 2015, hvor 146.000 var visiteret til hjemmehjælp. Antallet af visiterede timer er i samme periode faldet fra 542.500 timer i 2015 til 498.600 i 2018. Det svarer til, at en hjemmehjælpsmodtager i 2015 gennemsnitligt var visiteret til 3,7 timers hjælp om ugen, mens de i gennemsnit modtog 3,4 timers hjælp om ugen i 2018. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/aed06, og , www.statistikbanken.dk/aed022, ., Ændret registrering samt kommunal praksis, Faldet i antal visiterede timer kan skyldes, at kommunerne siden 2015 har tilbudt rehabiliteringsforløb, som skal gøre hjemmehjælpsmodtagerne mere selvhjulpne. Siden 2017 er flere kommuner også overgået til registrering i Fælles Sprog III, som kan påvirke, om ydelser defineres som hjemmesygepleje eller hjemmehjælp., Nyt fra Danmarks Statistik, 14. juni 2019 - Nr. 225, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Sofie Biering-Sørensen, , , tlf. 21 19 91 35, Kilder og metode, I opgørelserne indgår der tal fra alle 98 kommuner, hvor kommunerne har godkendt deres indberetning om visiteret hjemmehjælp. Alle befolkningstal i artiklen er for ultimo det pågældende år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sociale ydelser til ældre, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28911

Nyt

NYT: Danskernes opsparing mere end firedoblet på ti år

Finansielle konti 2018 november-version

Finansielle konti 2018 november-version, De danske husholdninger har de sidste ti år fået mere luft i økonomien. Husholdningernes bruttoopsparing udgjorde 142 mia. kr. i 2018 og var dermed mere end fire gange større end bruttoopsparingen i 2008 på 31 mia. kr. Årsagen til den stigende opsparing er først og fremmest, at husholdningernes privatforbrug siden finanskrisen har udviklet sig langsommere end indkomsten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nasd23, ., Positiv finansiel opsparing for fjerde år i træk og brud med lang tradition, Med en afdæmpet udvikling i både privatforbrug og faste bruttoinvesteringer i 2018 har husholdningerne for fjerde år i træk øget deres finansielle opsparing. Det vil sige, at husholdningerne har øget deres beholdning af værdipapirer, pensioner, kontanter og bankindeståender mere, end de har øget deres gæld. Husholdningernes finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto) udgjorde 41 mia. kr. i 2018. , De seneste fire års udvikling er et brud på tendensen i perioden 1995-2014, hvor husholdningerne med få undtagelser havde en negativ finansiel opsparing. Dette var især tilfældet op til finanskrisen. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nasd24, ., Pæn opsparing men faldende aktiekurser betød lavere finansiel formue, Værdien af husholdningernes finansielle aktiver faldt med 78 mia. kr. fra 2017 til 2018. Samtidig steg gælden med 21 mia. kr., og den samlede finansielle nettoformue faldt således med 99 mia. kr. Udviklingen skyldes især faldende kurser på aktier og andre aktiver i løbet af året. Dette fald var større end årets samlede finansielle opsparing på 41 mia. kr., Husholdningernes aktiver og passiver 2018*, , Primo, balance, , Transak-, tioner, , Omvur-, deringer, , Andre mæng-, demæssige , ændringer, Ultimo , balance, , , mia. kr., Finansielle aktiver i alt, 6, 566, 112, -190, -0, 6, 489, Indskud, 1, 011, 47, -2, -, 1, 056, Aktier mv., 2, 078, -16, -132, -0, 1, 930, Pension mv., 1, 3, 400, 82, -55, -, 3, 426, Øvrige aktiver, 78, -1, -1, -, 76, Finansielle passiver i alt, 2, 839, 71, -4, -46, 2, 860, Lån, 2, 758, 38, -4, -7, 2, 785, Øvrige passiver, 80, 33, -, -39, 75, Finansielle opsparing, - , 41, -, -, -, Finansiel nettoformue, 3, 728, 41, -186, 46, 3, 629, *Foreløbige tal., 1, Pension mv. består af forsikringstekniske reserver, der dækker forudbetalte præmier, ikke udbetalte erstatninger samt nettoformue i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Derudover har husholdningerne pensionsformue i bankerne og LD Fonde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nasf, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Om data til denne offentliggørelse, Denne offentliggørelse kombinerer resultater fra sektorregnskabernes ikke-finansielle og finansielle konti. Opgørelsen af de ikke-finansielle sektorregnskaber belyser, hvordan produktionsresultatet omfordeles gennem renter, udbytter, skatter, pensioner og andre overførsler. Resultatet efter omfordelingen er den disponible indkomst. Sektorregnskaberne belyser også anvendelsen af den disponible indkomst til forbrug og opsparing, og hvordan opsparingen sammen med kapitaloverførsler, netto, anvendes til faste bruttoinvesteringer, lagerændringer, erhvervelse af værdigenstande og fordringserhvervelse, netto (finansiel opsparing). De finansielle konti belyser, hvordan økonomiens agenter fordelt på sektorer placerer eller finansierer den finansielle nettoopsparing via finansielle instrumenter., Ny offentliggørelsesrytme, I 2020 vil nationalregnskabet overgå til ny offentliggørelsesrytme af årstal. De nuværende fire årsversioner, der offentliggøres i februar, marts, juni og november, bliver reduceret til tre, nemlig februar, marts og juni. Dermed fremrykkes den årlige offentliggørelse af et nyt endeligt år og genberegning af to foreløbige år fra november til juni, og der offentliggøres derfor ikke nye årstal i november. Hvad sektorregnskaberne angår, kommer dertil i september en opdatering af de to foreløbige år af både de ikke-finansielle og de finansielle konti. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet: , Nationalregnskabet fremrykkes fra og med 2020, ., Se endvidere afsnittet 'Særlige forhold ved denne offentliggørelse' i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 407, , der udkom 7. november 2019., Nyt fra Danmarks Statistik, 7. november 2019 - Nr. 409, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, Sektorregnskaberne belyser den økonomiske udvikling i økonomiens sektorer. Økonomien opdeles i seks hovedsektorer: Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) og Udland. Blandt de mest centrale størrelser i sektorregnskaberne er opsparing, fordringserhvervelse, netto og faste bruttoinvesteringer og specielt for husholdningerne den disponible indkomst og forbruget. Finansielle konti udgør et konsistent kontosystem, hvor overgangen fra primostatus til ultimostatus belyses ved finansielle transaktioner (finansiel konto), andre mængdemæssige ændringer og omvurderinger. Husholdningssektoren opgøres i nationalregnskabet som enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Derudover er selvstændig erhvervsdrivende inkluderet, men det er kun de selvstændiges finansielle aktiver, der indgår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28970

Nyt

NYT: BNP steg med 0,4 pct. i tredje kvartal

Kvartalsvist nationalregnskab 3. kvt. 2019 revideret

Kvartalsvist nationalregnskab 3. kvt. 2019 revideret, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,4 pct. i tredje kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. BNP-væksten er dermed revideret op med 0,1 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse. Det er især en højere vækst i de finansielle brancher og i mindre grad i bygge og anlæg, der medfører en opjustering i tredje kvartal. I forhold til tredje kvartal 2018 er BNP vokset med 2,3 pct. Beskæftigelsen steg med 0,3 pct. i tredje kvartal og er steget med 1,1 pct. siden tredje kvartal 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Væksten holdt oppe af eksporten, Den samlede eksport steg med 1,3 pct. i tredje kvartal med en fremgang i både vare- og tjenesteeksporten. Importen steg med 1,0 pct. Udviklingen sker på baggrund af en stigning i importen af varer og et fald i importen af tjenester. , Stigning i privatforbrug, Husholdningernes forbrugsudgift steg med 0,4 pct. i tredje kvartal, trukket af en stigning i forbruget af varer. Det offentlige forbrug var uændret i tredje kvartal i forhold til perioden før., Tilbagegang i investeringerne, De faste bruttoinvesteringer faldt med 2,2 pct. i tredje kvartal. Der var især tilbagegang i boliginvesteringerne efter stærk vækst i de forudgående kvartaler. Investeringer i maskiner, transportmidler mv. faldt også i tredje kvartal. Samtidig var der et negativt vækstbidrag fra lagerforøgelser mv. på 0,6 pct., Stigning i beskæftigelse og timer, Beskæftigelsen steg med 0,3 pct. i tredje kvartal, mens de præsterede timer steg med 0,5 pct., Danmarks nationalregnskab, , 2019, , 3. kvt. , 3. kvt. , 1.-3. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst, , , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst, , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 576,2, 2,3 , 2,2 , 0,0 , 1,0 , 0,4, Import af varer og tjenester, 287,1, 2,0 , -0,7, -0,5, 1,6 , 1,0, Import af varer, 171,7, 5,4 , 1,7 , 2,2 , -0,1, 2,0, Import af tjenester, 115,4, -3,3, -4,4, -4,8, 4,6 , -0,5, Forsyning i alt, 863,4, 2,2 , 1,3 , -0,2, 1,2 , 0,6, Eksport af varer og tjenester, 342,7, 4,5 , 3,0 , -2,1, 4,8 , 1,3, Eksport af varer, 210,0, 11,5, 9,8 , 0,7 , 5,1 , 1,7, Eksport af tjenester, 132,7, -6,0, -7,2, -6,6, 4,2 , 0,8, Privatforbrug, 260,1, 1,8 , 1,2 , 0,7 , 0,3 , 0,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, 252,4, 1,8 , 1,2 , 0,7 , 0,3 , 0,4, Køb af køretøjer, 9,7 , 6,6 , 0,5 , 17,1, -14,9, 9,1, Andre varer, 98,6, 0,1 , 0,0 , -0,5, 0,2 , 0,2, Tjenester i alt inkl. turisme, 144,1, 2,7 , 2,3 , 0,4 , 1,6 , 0,0, Tjenester i alt, 153,0, 2,3 , 2,1 , 0,5 , 0,9 , 0,1, Turistindtægter (-), 22,5, 0,3 , 1,0 , -0,7, -0,6, 0,2, Turistudgifter (+), 13,6, 5,4 , 2,9 , -0,8, 9,5 , -1,5, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,6 , 1,3 , 1,1 , 0,2 , 0,0 , -0,2, Offentlige forbrugsudgifter, 138,7, 0,3 , -0,1, -0,1, 0,0 , 0,0, Bruttoinvesteringer, 121,8, -1,0, -1,0, 5,6 , -0,7, -4,8, Faste bruttoinvesteringer, 119,7, 1,4 , -1,0, 5,1 , -0,6, -2,2, Boliger, 29,0, 3,2 , 11,0, 5,8 , 3,1 , -7,1, Andet byggeri og anlæg, 31,3, 2,1 , 4,6 , 0,4 , 0,8 , -0,9, Maskiner, transportmidler mv., 30,6, 1,3 , -14,5, 9,8 , -5,6, -1,8, Intellektuelle rettigheder , 28,8, -0,8, -0,6, 4,1 , 0,0 , 1,0, Lagerforøgelser mv., 3, 2,1 , -0,6, 0,1 , 0,2 , 0,0 , -0,6, Lagerforøgelser, 3, 1,5 , -0,6, 0,1 , 0,2 , -0,1, -0,6, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,6 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 520,6, 0,7 , 0,3 , 1,6 , -0,1, -1,0, Endelig anvendelse i alt, 4, 863,4, 2,1 , 1,3 , 0,2 , 1,7 , -0,1, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 052, 1,5 , 1,4 , 0,3 , 0,1 , 0,5, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3, 019, 1,1 , 1,3 , 0,3 , 0,2 , 0,3, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Se mere detaljerede tal i Statistisk Efterretninger, Flere detaljer og oversigtstabeller er gratis tilgængelige som pdf-filer: Kvartalvise tabeller i offentliggørelsen , Nationalregnskab og offentlige finanser 2019:14, (Statistiske Efterretninger)., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2019, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for årets tre første kvartaler. I forhold til den seneste offentliggørelse, , Kvartalsvist nationalregnskab, 3. kvt 2019, ,, er BNP-væksten revideret ned med 0,1 procentpoint i andet kvartal og op med 0,1 pct. i tredje kvartal. Revisionerne skyldes primært nye oplysninger for 2019 vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, de finansielle brancher, byggeriet og offentlig forvaltning og service. De nye tal kan desuden give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2017. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet 3. kvt. 2019, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. Som omtalt i , Beskæftigelse for lønmodtagere marts 2019, , er der i arbejdsmarkedsstatistikkerne fra og med 2019 indført ændrede brancheplaceringer for visse dele af de største virksomheder i Danmark. Disse ændringer er neutraliseret i nationalregnskabets branchefordeling, for at fastholde sammenligneligheden med brancheplaceringerne i resten af nationalregnskabet., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på , Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2019, , der blev offentliggjort 19. december. I 2019 er realvæksten i det offentlige forbrug udelukkende baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på baggrund af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 9. december i , Betalingsbalancen over for udlandet oktober 2019, . Bemærk at oplysninger om betalingsbalancen i de senere år har været genstand for større revisioner relateret til virksomheders udenlandske aktiviteter og arbejdet med at få registreret disse korrekt. Senest i offentliggørelsen 9. oktober i , Betalingsbalancen over for udlandet august 2019, , som blev indarbejdet i nationalregnskabet i november. , Ny offentliggørelsesrytme i nationalregnskabet, I 2020 vil nationalregnskabet overgå til en ny offentliggørelsesrytme for de årlige tal. De nuværende fire års-versioner, der blev offentliggjort i februar, marts, juni og november, bliver reduceret til tre, nemlig februar, marts og juni. Dermed fremrykkes den årlige offentliggørelse af et nyt endeligt år og genberegningen af de to foreløbige år fra november til juni, og der offentliggøres derfor ikke nye årlige tal i november. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet , Nationalregnskabet fremrykkes fra og med 2020, . , Nyt fra Danmarks Statistik, 20. december 2019 - Nr. 482, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29017

Nyt

NYT: Større fangst og voksende fiskeressource

Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2015

Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2015, Danske fiskere landede 784.000 ton fisk i 2015 inden for de økonomisk vigtigste fiskearter, og der har siden 2012 været en stigning i mængden af landede fisk på 87 pct. Fangsten af industrifisk udgjorde 536.000 ton i 2015 svarende til 68 pct. af alle landede fisk. Konsumfisk udgjorde således 249.000 ton svarende til 32 pct. I de områder, hvor danske fiskere har adgang til at fiske, har der fra 2012 til 2015 været en stigning i bestanden af fisk. For den del af bestanden, der på basis af de danske fiskekvoter kan betegnes som danske, har stigningen været på 17 pct. i perioden. Danske fiskeres fangst udgjorde i 2015 35 pct. af den danske bestand., Mindre andel af fiskebestand fanges, Mens fangsten i 2011 og 2012 var større end den naturlige vækst i den danske andel af fiskebestanden, var der i hvert af årene 2013, 2014 og 2015 en større naturlig vækst end fangst. Det er generelt en betingelse for et bæredygtigt fiskeri og en stigende fiskebestand, at fangsten ikke overstiger den naturlige vækst mv. Samtidigt vil en stigende fiskebestand generelt føre til en større årlig naturlig vækst mv. Den årlige naturlige vækst mv. i fiskebestanden var i 2015 tre gange større end i 2012. , Danske fiskeres fangst er afhængig af de kvoter, som fastsættes af EU og ved bilaterale aftaler hvert år. Kvoterne udnyttes dog ikke fuldt ud. I 2015 udgjorde de danske kvoter i alt 1.123.000 ton fisk, mens fangsten var de nævnte 784.000 ton fisk. Udnyttelsen af kvoterne er faldet fra 88 pct. i 2010 til 71 pct. i 2015., Ved vurdering af fisk og fiskebestande er det vigtigt at se på de enkelte fiskearter, da en nedgang i bestanden af en enkelt art kan have betydning for udviklingen i bestanden af andre arter. Ovenstående udviklingsmønster er dog karakteristisk for de fleste, om end fangsten for visse arter kan være større end den naturlige vækst mv. i enkelte år. Det kan forklares ved at alle arter indgår i et føde- og bytteforhold med hinanden., Ressourceregnskab for fritlevende fisk og skaldyr, , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, , 1 000 ton , Bestand (primo), 2, 117, 2, 401, 1, 964, 1, 780, 2, 174, 2, 290, Naturlig vækst mv., 1, 003, 207, 239, 981, 774, 957, Fangst, 711, 634, 415, 579, 648, 784, Udsmid, 9, 9, 8, 8, 10, 8, Bestand (ultimo), 2, 401, 1, 964, 1, 780, 2, 174, 2, 290, 2, 455, Anm.: Bestand er beregnet som en andel af den samlede bestand i de områder, hvor danske fiskere har adgang til at fiske i henhold til aftale med EU og tredje lande. Andelen svarer til Danmarks andel af de samlede fiskekvoter i de pågældende områder. Den naturlige vækst mv. er beregnet som residual., Dansk fiskebestand, Det er reelt ikke er muligt at opgøre en specifik dansk fiskebestand, idet Danmark deler fiskefarvand med EU og tredjelande, ligesom historiske aftaler har givet Danmark adgang til fiskefarvand uden for den danske økonomiske zone. For alligevel at sætte de danske kvoter og den danske fangst af fisk i forhold til bestanden og den naturlige vækst af fisk i fiskeområderne, er der i forbindelse med det grønne nationalregnskab beregnet en "dansk bestand" ud fra Danmarks andel af den maksimalt tilladelige fangst. Der er således ikke tale om, at Danmark har ejerskab over denne bestand, og opgørelsen skal derfor fortolkes med det in mente. , Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2015 er del af grønt nationalregnskab, Ressourceregnskabet for fisk og skaldyr viser bestanden og årsagerne til ændringer i bestanden af fisk og skaldyr. I regnskabet er medtaget de kommercielt vigtigste fritlevende fisk og skaldyr samt fisk og skaldyr i dam- og havbrug. Regnskabet er opdelt på arter af fisk. Opgørelsen af de fritlevende ressourcer dækker ca. 90 pct. af den danske fritlevende bestand af fisk og skaldyr. , Indtil videre er regnskabet for de fritlevende fisk og skaldyr kun opgjort i tons, mens der for dam- og havbrug også er foretaget en opgørelse af værdierne af de pågældende fisk og skaldyr., Regnskabet er beregnet under brug af antagelser og skøn, og der er betydelig usikkerhed på mange af tallene. Bemærk også, at der for bestandenes og den naturlige vækst mv. er tale om beregnede (normerede) størrelser, der sigter mod at sætte den danske fangst af fisk i perspektiv ved, at se på den del af den samlede bestand i fiskeområderne, der i en vis forstand hænger sammen med de kvoter, Danmark har fået tildelt., Ressourceregnskabet for fisk er en del af Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab. Ved tilføjelse af en værdisætning af bestande og naturlig vækst mv. vil regnskabet bl.a. kunne indgå i opgørelsen af et såkaldt grønt BNP, som er under udvikling i et forskningsprojekt under ledelse af Københavns Universitet (se , www.dst.dk/groentBNP, )., Det grønne nationalregnskab er i sin helhed tilgængeligt i Statistikbanken på www.statistikbanken.dk. Læs mere om det grønne nationalregnskab på , dst.dk/groentnr, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 25. oktober 2017 - Nr. 410, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Kilder og metode, Ressourceregnskabet for fisk og skaldyr bygger på bestandsopgørelser udarbejdet af International Council for the Exploration of the Sea (ICES), opgørelse af danske kvoter og landede mængder fisk og skaldyr inden for de danske kvoter udarbejdet af NaturErhvervsstyrelsen (fremover Fiskeristyrelsen; under etablering). Danmarks bestand af fritlevende fisk og skaldyr er estimeret ud fra de samlede bestande af enkeltarter og Danmarks andel af totale tilladelige fangster (TAC) for det enkelte arter. Danmarks beholdning forekommer primært i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, Sund- og Bælthavet samt det Baltiske hav. Af historiske årsager og som følge af køb/udveksling af kvoter forekommer en del af den danske beholdning i fx Den Engelske Kanal, Norskehavet og omkring Færøerne og Grønland. Danmarks samlede bestand og høst af fisk og skaldyr i dam- og havbrug er opgjort ud fra oplysninger fra de enkelte anlæg indsamlet af NaturErhvervsstyrelsen (fremover Fiskeristyrelsen; under etablering)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29381

Nyt

NYT: Danmark lever sikkert op til begge ØMU-kriterier

ØMU-gæld og ØMU-saldo 2018 (oktober-version)

ØMU-gæld og ØMU-saldo 2018 (oktober-version), Danmark ligger solidt inden for ØMU-kriterierne for både saldo og gæld i 2018 ved årets anden ØMU-indberetning til EU-kommissionen. Der var overskud på de offentlige finanser i 2018, og samtidig udgjorde ØMU-gælden kun 34,2 pct. af BNP ved udgangen af 2018. ØMU-gælden og ØMU-saldoen er to vigtige nøgletal, der benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. De seneste fire års faldende ØMU-gæld skyldes især et fald i den statslige del af den offentlige gæld. Ifølge EU-traktatens ØMU-kriterier må ØMU-gælden ikke overstige 60 pct. af BNP, mens et underskud på den offentlige saldo ikke må være større end 3 pct. af BNP., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp3, ., ØMU-overskud på 0,6 pct. af BNP, Danmark havde et overskud på den offentlige saldo (ØMU-saldoen) på 12,4 mia. kr. i 2018 svarende til 0,6, pct. af BNP. I 2017 var der ligeledes et overskud på ØMU-saldoen på 1,4 pct. af BNP. Det lavere overskud i 2018 skyldes især, at , statens indtægter fra pensionsafkastskatten (PAL-skatten) faldt fra 32,3 mia. kr. i 2017 til 12,6 mia. kr. i 2018. , ØMU-gæld og ØMU-saldo, , 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, , pct. af BNP, ØMU-gæld ved årets udgang, 44,3, 39,8, 37,2, 35,5, 34,2, Overskud på ØMU-saldo , 1,1, -1,3, -0,1, 1,4, 0,6, , mia. kr., ØMU-gæld ved årets udgang, 877,1, 809,9, 781,2, 772,9, 759,3, Overskud på ØMU-saldo, 22,7, -27,1, -1,5, 31,6, 12,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp3, og , edp4, ., ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter i stat, kommuner og regioner samt sociale kasser og fonde. Dvs. kun de offentlige del, sektorers beholdninger af fordringer på sig selv eller andre offentlige delsektorer kan modregnes (fx statsobligationer)., ØMU-gælden opgøres ud fra et forsigtighedsprincip uden modregning for betydelige statslige finansielle aktiver. Oplysninger om disse store finansielle aktiver indgår dog som supplerende oplysninger i Danmarks ØMU-indberetning til EU-kommissionen. De pågældende aktiver havde ved udgangen af 2018 en værdi på i alt 211,1 , mia. kr., svarende til 9,5, pct. af BNP, i 2018., Hvor der i ØMU-gælden modregnes for de statslige fondes beholdning af statsobligationer, kan der ikke modregnes for deres beholdning af andre finansielle aktiver, der ved udgangen af 2018 udgjorde 1,7 mia. kr., og som især består af realkreditobligationer. , I ØMU-gælden kan der heller ikke modregnes for statens store finansielle aktiver i form af indestående i Danmarks Nationalbank, der udgjorde 111,7 mia. kr. ved udgangen af 2018., Hertil kommer, at en del af ØMU-gælden omfatter lån, som staten har optaget på vegne af statslige selskaber, fx inden for infrastruktur, med henblik på billigere finansiering. Disse genudlån til statslige selskaber udgjorde 97,7 mia. kr. ultimo 2018. Havde disse statslige selskaber i stedet optaget lån med statsgaranti, som giver lidt mindre attraktive lånevilkår, ville det ikke have påvirket ØMU-gælden. , ØMU-gælden og ØMU-saldoen er vigtige nøgletal, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik , og den fælles valuta. , Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Derimod bliver lande uden for euroen ikke sanktioneret, hvis de overskrider kriterierne. Disse lande kan dog få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden., ØMU-saldoen er identisk med den nationalregnskabsbaserede offentlige saldo. , Frister for ØMU-indberetninger, Som led i EU's , procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er der to årlige frister for indberetninger til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober. I oktober bliver der således indberettet på grundlag af de i mellemtiden reviderede nationalregnskabstal for det offentlige. Tal for samtlige EU-lande publiceres af Danmarks Statistik 25. oktober 2019, umiddelbart efter Eurostats offentliggørelse., Nyt fra Danmarks Statistik, 4. oktober 2019 - Nr. 366, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29396

Nyt

NYT: Elstar er den største æblesort i Danmark

Frugttræplantager 2022

Frugttræplantager 2022, Elstar er den mest udbredte æblesort i Danmark målt i areal. Sorten udgør med 230 ha 18 pct. af det samlede areal med æbler i 2023. Elstar har siden 2002 været den mest betydende æblesort i de danske frugtplantager. Elstar blev udviklet i Holland i 1955, som en krydsning mellem æblesorterne Golden Delicious og Ingrid Marie. Netop Ingrid Marie var indtil 1997 den mest udbredte æblesort i Danmark, men er nu henvist til andenpladsen. Læs mere om udviklingen i arealerne med de forskellige æblesorter i , Arealet med æbler er faldet med 80 pct. på 40 år, (Nyt fra Danmarks Statistik 2018:26)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/frugt4, Arealer for udvalgte æblersorter og pærer fordelt efter regioner 2023, , Hele landet, Region, Hovedstaden, Region, Sjælland, Region, Syddanmark, Region, Midtjylland, Region, Nordjylland, , ha, Alle æbler, 1, 285, 114, 407, 587, 137, 40, Elstar, 230, 5, 73, 119, 29, 5, Ingrid Marie, 139, 8, 37, 82, 10, 3, Pærer, 323, 15, 113, 154, 34, 7, Økologiske æbler, 467, 83, 132, 200, …, …, Økologiske pærer, 51, …, …, …, …, …, , pct., Alle æbler, 100,0, 8,9, 31,7, 45,7, 10,7, 3,1, Elstar, 100,0, 2,2, 31,7, 51,7, 12,6, 2,2, Ingrid Marie, 100,0, 5,8, 26,6, 59,0, 7,2, 2,2, Pærer, 100,0, 4,6, 35,0, 47,7, 10,5, 2,2, Økologiske æbler, 100,0, 17,8, 28,3, 42,8, …, …, Kilde: landbrugs- og gartneritællingen 2023, særkørsel., Syddanmark har det største areal med frugttræer, Region Syddanmark har næsten halvdelen af det danske areal med både æbler og pærer efterfulgt af Region Sjælland med 30 pct af arealet med æbler og 35 pct. af arealet med pærer. I de tre andre regioner er æbler og pærer kun svagt repræsenteret. Eksemplvis har Region Nordjylland kun 3 pct. af arealet med æbler., Økologi, 36 pct. af arealet med æbler er på økologiske bedrifter, mens andelen er mindre for pærer, nemlig 16 pct. Halvdelen af alle bedrifter med æbler og pærer er økologiske. , Bedrifter med æbler og pærer fordelt efter regioner 2023, , Hele landet, Region, Hovedstaden, Region, Sjælland, Region, Syddanmark, Region, Midtjylland, Region, Nordjylland, , bedrifter, Æbler eller pærer, 401, 52, 121, 122, 79, 27, Æbler, 388, 52, 115, 117, 78, 26, Pærer, 204, 24, 66, 61, 39, 14, Økologiske æbler eller pærer, 203, 36, 65, 47, 41, 14, Økologiske æbler, 202, 36, 64, 47, …, …, Økologiske pærer, 83, …, …, …, …, …, Kilde: landbrugs- og gartneritællingen 2023, særkørsel. , Areal med æbler og pærer fordelt efter alder og sorter 2023, , Træernes alder, Træer, pr. ha, , I alt, 1-4 år, 5-9 år, 10-14 år, 15-24 år, 25 år og derover, , , ha, , Alle æbler, 1, 285, 254, 231, 298, 389, 114, 1, 798, Aroma, 82, 8, 14, 27, 31, 2, 1, 979, Belle de Boskoop, 32, 12, 5, 4, 5, 6, 1, 036, Belida, 17, 3, 4, 3, 6, 1, 2, 065, Cox orange, 32, 2, 2, 5, 15, 7, 1, 729, Discovery, 70, 9, 7, 19, 24, 12, 1, 471, Elstar, 230, 49, 27, 65, 81, 8, 2, 214, Gala, 11, 0, 1, 2, 7, 0, 2, 511, Gråsten, 27, 1, 2, 4, 15, 5, 1, 666, Holsteiner cox, 51, 14, 3, 8, 24, 2, 1, 775, Ingrid Marie, 139, 28, 9, 41, 45, 16, 1, 955, Junami, 82, 14, 51, 15, 2, 0, 2, 772, Jonagold, 63, 10, 5, 15, 27, 5, 2, 199, Pigeon, 11, 2, 0, 3, 4, 2, 1, 512, Rubens, 8, 0, 0, 7, 1, 0, 2, 904, Summerred, 7, 0, 2, 3, 1, 0, 1, 793, Mutzu, 4, 0, 0, 1, 1, 2, 1, 256, Filippa, 17, 4, 3, 4, 2, 4, 764, Topaz, 25, 11, 6, 4, 3, 0, 1, 674, Santana, 9, 0, 0, 2, 6, 0, 2, 548, Zari, 4, 3, 1, 0, 0, 0, 3, 019, Ahrista, 7, 1, 3, 2, 1, 0, 1, 375, Alkemene, 4, 1, 3, 0, 0, 0, 1, 686, Maribelle, 6, 1, 5, 0, 0, 0, 2, 374, Rubinola, 16, 10, 2, 1, 3, 0, 1, 270, Rubinstep/Pirouette, 16, 2, 7, 0, 7, 0, 2, 474, Elise, 8, 4, 0, 3, 1, 0, 1, 820, Andre æbler, 309, 66, 68, 59, 77, 39, 1, 164, Pærer , 323, 58, 51, 85, 85, 44, 1, 927, Kilde: , www.statistikbanken.dk/frugt4, Nyt fra Danmarks Statistik, 1. juli 2024 - Nr. 202, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. januar 2028, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, Opgørelsen omfatter alle bedrifter med et areal med æbler og pærer på mindst 1 hektar. Desuden bidrager undersøgelsen til at opfylde EU-statistikkrav vedrørende produktion af frugt og grønt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29819

Nyt

NYT: Større udgifter til køb af software

It-udgifter i virksomheder 2016

It-udgifter i virksomheder 2016, Virksomheder med mindst ti fuldtidsansatte (ansatte omregnet til fuld tid) brugte samlet set 57,6 mia. kr. på it i 2016. Dermed steg de samlede udgifter til virksomhedernes brug af it med 6 pct. i forhold til 2015. Den største stigning var i udgifter til software, der steg med 17 pct., dvs. fra 16,1 mia. kr. i 2015 til 18,9 mia. kr. i 2016. Software dækker over udgifter til , standardsoftware, og , kundespecifikt software,, hvor , standardsoftware, udgjorde 53 pct. af udgiftsposten. Den største post, udgifter til it-serviceydelser på næsten 27 mia. kr., er næsten uændret fra 2015 til 2016 og udgjorde 47 pct. af de samlede it-udgifter., Stigning i gennemsnitsomkostning pr. medarbejder, De gennemsnitlige it-udgifter pr. fuldtidsansat steg fra 56.000 kr. i 2015 til 60.000 kr. i 2016. Der var store variationer mellem brancherne mht. hvor store it-udgifter, virksomhederne i gennemsnit havde pr. medarbejder. , Information og kommunikation, havde de største it-udgifter pr. fuldtidsansat, 132.000 kr. , Erhvervsservice og finans, mv., var den branchegruppe, hvor it-udgifterne pr. fuldtidsansat var næststørst, nemlig 102.000 kr. Branchegruppen dækker blandt andet over virksomheder i den finansielle sektor, der i gennemsnit havde it-udgifter pr. fuldtidsansat på næsten 250.000 kr. , Bygge og anlæg, lå lavest med 12.000 kr. pr. fuldtidsansat., Store virksomheder brugte flest penge pr. medarbejder på it, Jo større virksomhed, desto større var de samlede it-udgifter pr. medarbejder typisk. I virksomheder med mindst 100 fuldtidsansatte udgjorde it-udgifterne i gennemsnit 78.000 kr. pr. fuldtidsansat. I virksomheder med 50-99 fuldtidsansatte var udgifterne i gennemsnit 36.000 kr., mens virksomheder med 10-49 fuldtidsansatte i gennemsnit brugte 29.000 kr. på it pr. fuldtidsansat. , Store virksomheder med mindst 100 fuldtidsansatte stod for 80 pct. af de samlede it-udgifter i 2016. Mellemstore virksomheder med 50-99 fuldtidsansatte stod for 7 pct., og små virksomheder med 10-49 fuldtidsansatte stod for 12 pct. Virksomheder med under ti fuldtidsansatte indgår ikke i denne opgørelse., It-udgifter i virksomheder fordelt på brancher og størrelsesgrupper. 2016, , I alt, Branche, Fuldtidsansatte, , , Industri, , Bygge og, anlæg, , Handel og , transport,, mv., Information, og kom-, munikation, Erhvervs-, service og , finans, mv., 10-49, , 50-99, , 100+, , , mio. kr., It-udgifter i alt, 57, 633, 11, 753, 876, 12, 798, 8, 936, 23, 269, 7, 075, 4, 190, 46, 369, Hardware, 1, 6, 407, 1, 677, 137, 1, 313, 1, 642, 1, 638, 793, 502, 5, 112, Standardsoftware, 2, 9, 937, 2, 599, 179, 1, 873, 1, 415, 3, 871, 719, 810, 8, 408, Kundespecifikt software, 3, 8, 936, 1, 499, 44, 2, 869, 1039, 3, 484, 2, 149, 589, 6, 198, Øvrigt it-udstyr, 4, 2, 827, 301, 96, 406, 603, 1, 421, 554, 200, 2, 074, It-serviceydelser, 26, 989, 5, 184, 396, 5, 875, 3, 475, 12, 059, 2, 657, 1, 984, 22, 348, Leje, 2, 537, 492, 26, 462, 761, 796, 203, 105, 2, 228, , 1.000, kr., It-udgifter pr. fuldtidsansatte, 5, 60, 48, 12, 38, 132, 102, 29, 36, 78, 1, Computere, skærme, printere og netværksudstyr., 2, Software, der kræver lidt eller ingen tilpasning., 3, Software, som er udviklet eller tilpasset efter virksomhedens behov., 4, Telekommunikationsudstyr og andet it-udstyr (fx video, monitorer, projektorer, højtalere, mikrofoner)., 5, Antal fuldtidsansatte er baseret på en foreløbig opgørelse af antal årsværk., Nyt fra Danmarks Statistik, 16. maj 2018 - Nr. 194, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mahtab Keshavarz , , , tlf. , Kilder og metode, Fuldtidsansatte er defineret som antal ansatte lønmodtagere omregnet til fuldtidsansatte. Antallet skal ses som udtryk for den samlede arbejdsmængde, der præsteres af virksomhedens ansatte, uanset om de arbejder heltid eller deltid, eller om de har været ansat hele året eller kun en del af året., Der er indsamlet besvarelser fra ca. 3.000 firmaer med mindst ti ansatte inden for de private byerhverv og den finansielle sektor. Spørgsmålene er udarbejdet i samarbejde med Eurostat og OECD. Undersøgelsen omfatter udgifter til hardware, standard- og kundespecifik software, telekommunikationsudstyr, audiovisuelt udstyr og andet it-udstyr, it-serviceydelser og leje. Endvidere indgår spørgsmål om de årsværk og lønomkostninger der går til egenudviklet software., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-udgifter i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26781

Nyt

NYT: Asylindvandringer er på historisk lavt niveau

Indvandrere i Danmark 2020

Indvandrere i Danmark 2020, Da flygtningekrisen toppede i 2015 indvandrede 10.415 personer med asyl som opholdsgrundlag. Det er det hidtidige højeste antal i Danmarks Statistiks opgørelse, der går tilbage til 1997. Siden da er antallet faldet markant, og i 2019 indvandrede 761 personer med tilladelse til asyl. Det er det laveste antal årlige indvandringer med asyl som opholdsgrundlag i perioden 1997 til 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van8a, Der kommer også færre familiesammenførte til landet, Antallet af familiesammenførte er også på et historisk lavt niveau. I 2019 indvandrede 2.601 personer som familiesammenførte. Heraf var 757 familiesammenførte til flygtninge, mens de resterende primært blev familiesammenført til danske/nordiske statsborgere. Tilsvarende indvandrede 9.609 personer som familiesammenførte til landet i 2015, hvoraf 6.854 var familiesammenførte til flygtninge., Niveauet af arbejdstagere og studerende er ikke ændret i samme periode, I 2019 indvandrede 39.014 personer for at arbejde eller studere. Det er næsten samme niveau som i 2015, hvor antallet var 38.000. Antallet af personer, der kommer til Danmark for at arbejde og studere, er dog blevet seksdoblet siden 1997. Ændringen i indvandringsmønstret kan først og fremmest forklares ved, at der har været en markant stigning i antallet af indvandringer fra EU-landene, særligt i forbindelse med optagelsen de nye EU-lande fra 2004., Ændret indvandringsmønster, Indvandringsmønsteret har ændret sig markant siden årtusindskiftet til i dag. I 1997 udgjorde personer med tilladelse til asyl og familiesammenføring halvdelen af de 21.273 indvandrede, som var udenlandsk født med ikke-nordisk statsborgerskab, mens 32 pct. indvandrede med tilladelse til arbejde eller uddannelse. I 2019 var vægten skiftet til, at 68 pct. indvandrede for at arbejde eller studere, mens 6 pct. af de 57.011 indvandrede enten fik asyl eller blev familiesammenført. , Vestlige indvandrere der bor i Danmark har oftest arbejdstilladelser, 41 pct. af de vestlige indvandrere, som var i Danmark 1. januar 2020, har en opholdstilladelse til arbejde og 14 pct. er her for at studere. Der er dog forskel på fordelingen blandt indvandrere fra forskellige oprindelseslande. Over halvdelen af indvandrerne fra Polen, Rumænien, Storbritannien, Litauen, Bulgarien og Italien er i Danmark for at arbejde. Omvendt adskiller indvandrere fra Tyskland og USA sig fra andre vestlige indvandrere, idet kun ca. en tredjedel er i Danmark for at arbejde., Kilde: Publikationen: , Indvandrere i Danmark 2020, Næsten alle syrere har fået asyl eller familiesammenføring, Mere end 90 pct. af indvandrere fra Syrien har fået asyl eller er kommet til landet som familiesammenførte. Det samme gør sig gældende blandt indvandrere fra Afghanistan, Bosnien-Hercegovina og Irak. Blandt indvandrere fra Tyrkiet er 81 pct. blevet familiesammenført., Mange indere og kinesere er kommet til landet for at arbejde eller studere, 66 pct. af de kinesiske indvandrere har fået arbejds- eller studietilladelse, mens det samme gør sig gældende for 83 pct. af inderne. Blandt pakistanere er der også 32 pct., der opholder sig i landet for at arbejde eller studere., Nye data om opholdsgrundlag før 1997, Danmarks Statistik har dannet nye data om opholdsgrundlag for personer med seneste indvandring før 1997. Data er dannet på baggrund af surveydata og oplysninger fra Udlændingestyrelsen, som er kombineret med imputering ved hjælp af CPR-, arbejdsmarkeds- og uddannelsesoplysninger. Læs mere på , emnesiden om indvandrere og efterkommere, . Data om opholdsgrundlag for indvandrere pr. 1. januar 2020 inkluderer oplysninger fra de nye data. Data om øvrige opholdstilladelser vil blive revideret i starten af 2021, og der vil derfor forekomme mindre justeringer. , Nyt fra Danmarks Statistik, 16. december 2020 - Nr. 473, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Statistikdokumentation, Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32035

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation