Søgeresultat

SAG_VTIL

Hvis hændelsen ikke har tilkoblet en slutdato, og dermed er aktiv er SAG_VTIL=31-DEC-9999.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/stoette-til-udsatte-boern-og-unge/sag-vtil

DSPSUM

visse overførselsindkomster: bl.a. dagpenge, kursusgodtgørelse og uddannelsesgodtgørelse fra a-kasser, kontanthjælp og revalideringsydelse efter lov om aktiv

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/dspsum

NYT: Svagt fald i danske fartøjers landinger i 2024

Fiskeriets struktur og landinger 2024

Registrerede danske fartøjer består af såvel aktive som inaktive fartøjer.

https://www.dst.dk/nyt/51085

Nyt

Analyser: Østeuropæiske indvandrere er i beskæftigelse i næsten lige så høj grad som vesteuropæere

Omkring 85 pct. af indvandrerne fra 2010 med arbejde som opholdsgrundlag, der var udvan­dret i 2016, havde beskæftigelse som seneste aktive status før

https://www.dst.dk/analyser/30609-oesteuropaeiske-indvandrere-er-i-beskaeftigelse-i-naesten-lige-saa-hoej-grad-som-vesteuropaeere

Analyse

AULK01: Fuldtidsledige

område, ydelsestype, a-kasse, alder og køn
2007K1-2025K2 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/AULK01

Statistikbanktabel

NYT: Tre ud af ti er på offentlig forsørgelse

Offentligt forsørgede 16-64-årige, (år) tema 2015

Offentligt forsørgede 16-64-årige, (år) tema 2015, I 2015 var 30 pct. af de 16-64-årige på offentlig forsørgelse, når SU-modtagere medregnes som offentligt forsørgede. Fordelt på aldersgrupper var det de 40-49-årige med 20 pct., der havde den mindste andel af offentligt forsørgede, mens den højeste andel fandtes blandt de 60-64-årige med 52 pct. Helt som ventet er de yngre aldersgrupper domineret af SU-modtagere og til dels af barselsdagpenge, mens de ældre aldersgrupper er domineret af førtidspension og i særdeleshed af efterløn. Antallet af offentligt forsørgede 16-64-årige er i nærværende udgivelse omregnet til fuldtidsmodtagere - også i figurer og tabel., Mange SU-modtagere blandt de 16-24-årige, Blandt de 16-24-årige var 39 pct. på en eller anden form for offentlig forsørgelse i 2015. Hovedparten af disse, svarende til 32 pct. af samtlige 16-24-årige, var SU-modtagere. , Mange modtagere af SU og dagpenge blandt de 25-29-årige, Blandt de 25-29-årige var der ligeledes 39 pct. på offentlig forsørgelse i alt i 2015. Her udgjorde SU-modtagerne igen den største gruppe, svarende til 21 pct. af aldersgruppen efterfulgt af de nettoledige og barselsdagpengemodtagere med hhv. 4 og 3 pct. af samtlige 25-29-årige., De 30-39-årige er ligeligt fordelt blandt de forskellige typer af forsørgelse, Blandt de 30-39-årige var 24 pct. på offentlig forsørgelse i alt i 2015. Ud af disse var der, i forhold til de øvrige aldersgrupper, en relativ høj andel af personer på barselsdagpenge., Lavest andel af offentligt forsørgede blandt de 40-49-årige, Blandt de 40-49-årige var der kun 20 pct. på offentlig forsørgelse i alt i 2015. I denne aldersgruppe var der relativt mange på førtidspension (6 pct.) og i støttet beskæftigelse (3 pct.)., Mange førtidspensionister blandt de 50-59-årige, Blandt de 50-59-årige var 24 pct. på offentlig forsørgelse i alt i 2015. Blandt disse var der relativt mange på førtidspension (11 pct.) og i støttet beskæftigelse (4 pct.)., Højest andel af offentligt forsørgede blandt de 60-64-årige, Blandt de 60-64-årige var over halvdelen (52 pct.) på offentlig forsørgelse i alt i 2015. I denne aldersgruppe var der relativt mange på efterløn (25 pct.) og førtidspension (18 pct.)., Kvinder er oftere end mænd på offentlig forsørgelse, Imens omkring én ud af tre kvinder (34 pct.) var på offentlig forsørgelse i 2015, var det kun tilfældet for omkring én ud af fire mænd (26 pct.) De relativt flere kvinder end mænd på offentlig forsørgelse skyldes først og fremmest, at relativt flere kvinder end mænd modtager SU eller barselsdagpenge., Offentlig forsørgelse inklusive SU-modtagere fordelt efter køn og alder. 2015,  , SU-modtagere, Nettoledige, Vejledning og opkvalificering, Støttet, beskæftigelse, Barsels-, dagpenge, Førtids-, pension, Efterløn, Øvrige, ydelses-, modtagere, I alt, I alt, 324, 608, 101, 753, 37, 455, 90, 942, 45, 941, 215, 590, 85, 767, 186, 292, 1, 088, 348, Mænd, 144, 919, 50, 243, 19, 499, 39, 893, 4, 433, 98, 930, 35, 144, 83, 516, 476, 579, Kvinder, 179, 689, 51, 510, 17, 956, 51, 049, 41, 507, 116, 660, 50, 623, 102, 777, 611, 770, 16-24 år, 214, 517, 7, 684, 9, 031, 4, 090, 1, 933, 4, 025, -, 21, 106, 262, 385, 25-29 år, 77, 454, 15, 459, 6, 129, 6, 224, 11, 971, 5, 524, -, 19, 685, 142, 446, 30-39 år, 24, 667, 26, 586, 9, 241, 15, 722, 28, 318, 18, 195, -, 41, 626, 164, 354, 40-49 år, 6, 315, 23, 295, 7, 322, 24, 777, 3, 610, 45, 109, -, 47, 983, 158, 411, 50-59 år, 1, 546, 21, 875, 4, 839, 30, 259, 103, 83, 031, -, 43, 747, 185, 403, 60-64 år, 110, 6, 854, 894, 9, 869, 5, 59, 706, 85, 767, 12, 145, 175, 349, Nyt fra Danmarks Statistik, 20. maj 2016 - Nr. 226, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Denne opgørelse bygger på datagrundlaget for den årlige statistik over de 16-64-årige offentligt forsørgede fra Danmarks Statistik. Statistikken over offentligt forsørgede dækker alle forsørgelsesydelser for de 16-64-årige med undtagelse af SU. Fuldtidsmodtagere er beregnet ud fra det samlede antal deltagere på ydelserne og varigheden af den periode, hvor de hver især har modtaget ydelsen. Fx giver to personer, der begge har været offentligt forsørget i et halvt år, én fuldtidsledig. I denne offentliggørelse er personerne opdelt efter herkomst, hvor der for indvandrere også er set på oprindelsesland. Efterkommerne og personer med dansk oprindelse er opgjort for sig i ovenstående tabel. Bl.a. faktorer som indvandringsår, opholdsgrundlag, køn og alder har indflydelse på, hvor mange offentligt forsørgede der er inden for grupperne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21938

Nyt

NYT: 52.000 børn og unge er udsatte

Støtte til udsatte børn og unge (tillæg) 2018 forebyggende foranstaltninger

Støtte til udsatte børn og unge (tillæg) 2018 forebyggende foranstaltninger, 31. december 2018 modtog 51.613 udsatte børn og unge mindst én social støtteforanstaltning fra kommunen. Det svarer til 3,4 pct. af alle 0-22-årige i Danmark. Niveauet er 0,3 pct. lavere end i 2017. De sociale støtteforanstaltninger kan enten være en forebyggende foranstaltning eller en anbringelse. De forebyggende foranstaltninger kan deles op i familie- og personrettede foranstaltninger. Antallet af familierettede foranstaltninger er steget 2,2 pct. fra 2017 til 2018, mens de personrettede er faldet med 1,4 pct. I samme periode er antallet af anbragte børn og unge faldet med 1,4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bu01aa, ., 28.000 børn og unge får familierettet støtte, I alt modtager 27.618 børn og unge familierettet støtte. Familierettet støtte kan være alt fra særlig konsulentbistand og rådgivning til forskellige former for økonomisk støtte. I 2018 er den mest anvendte familierettede støtteforanstaltning til familier med udsatte børn og unge "familiebehandling". "Familiebehandling" tilbydes til familier, hvor børn og unge mistrives, ofte på grund af samværsproblemer i familien, og hvor forældrene samtidig vurderes at have tilstrækkelige ressourcer til at have glæde af forløbet. , Yngre får mest familierettet støtte, ældre mest individuel støtte, De 0-17-årige modtager mere familierettet end personrettet støtte, mens det modsatte gælder de 18-22-årige. For de 0-5-årige børn udgør familierettet støtte 75,7 pct. af de forebyggende foranstaltninger, for de 6-11-årige er det 71,1 pct., og for de 12-17-årige udgør de 63,4 pct. For de 18-22-årige er andelen af familierettet støtte på 36,2 pct., Jævn stigning af unge, der modtager en forebyggende foranstaltning, Antallet af unge 18-22-årige, der modtager mindst én forebyggende foranstaltning er steget med 20,4 pct. siden 2015 svarende til 1.032 børn. Der var i alt 5.057 unge pr. 31. december 2015 der modtog hjælp, mens der var 6.089 pr. 31. december 2018. Familierettet støtte til 18-22-årige er stort set ligeligt fordelt imellem piger og drenge, mens der er en overvægt af drenge i alle andre aldersgrupper og foranstaltningstyper., Færre anbragte unge 18-22-årige, Antallet af anbragte børn og unge har de sidste år været faldende fra 14.180 i 2015 til 13.823 i 2018. Det skyldes især et fald på 7,2 pct. i unge på 18 år og derover, som er anbragt i efterværn. Der er også færre anbragte børn blandt de 12-17-årige og de 0-5-årige, mens der er en lille stigning i antallet af anbragte 6-11-årige på 2,8 pct. i 2018 i forhold til 2015., Børn og unge 0-22-årige, der modtager mindst én social støtteforanstaltning. 31. december,  , 2015, 2016, 2017, 2018,  , pct., Andel af børn og unge i,  ,  ,  ,  , Danmark registreret som udsat, 3,1, 3,2, 3,4, 3,4,  , antal personer, Udsatte børn og unge i alt (netto), 47, 420, 49, 766, 51, 748, 51, 613, Forebyggende foranstaltninger i alt (netto), 38, 843, 41, 556, 43, 680, 43, 672, Forebyggende personrettet i alt (netto), 16, 175, 16, 513, 16, 974, 16, 728, 0-5-årige, 822, 771, 693, 641, 6-11-årige, 3, 480, 3, 496, 3, 510, 3, 230, 12-17-årige, 7, 814, 8, 022, 8, 580, 8, 731, 18 år og derover, 4, 052, 4, 220, 4, 187, 4, 122, Uoplyst alder, 7, 4, 4, 4, Forebyggende familierettet i alt (netto), 24, 043, 25, 640, 27, 036, 27, 618, 0-5-årige, 3, 739, 3, 948, 4, 055, 3, 986, 6-11-årige, 7, 543, 8, 171, 8, 579, 8, 659, 12-17-årige, 11, 507, 12, 018, 12, 558, 12, 756, 18 år og derover, 1, 243, 1, 494, 1, 835, 2, 206, Uoplyst alder, 11, 9, 9, 11, Anbragte i alt (netto), 14, 180, 14, 099, 14, 014, 13, 823, 0-5-årige, 1, 566, 1, 558, 1, 572, 1, 572, 6-11-årige, 3, 301, 3, 366, 3, 368, 3, 393, 12-17-årige, 7, 047, 7, 059, 6, 981, 6, 750, 18 år og derover, 2, 264, 2, 113, 2, 086, 2, 100, Uoplyst alder, 2, 3, 7, 8, Anm.: Den samme person kan optræde under både forebyggende familierettet i alt, forebyggende personrettet i alt og under anbragte børn, hvorfor de tre talrækker ikke summer til den overordnede optælling af udsatte børn og unge i alt for det enkelte år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bu01aa, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 9. december 2019 - Nr. 460, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Sofie Mandrup Hansen, , , tlf. 24 43 54 57, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra alle landets 98 kommuner. Indberetningerne omhandler dels børn og unge, der i løbet af året har modtaget forebyggende støtte, dels indberetninger til Ankestyrelsen om børn anbragt uden for hjemmet. Det følger heraf, at udsatte børn og unge i statistikken er begrænset til at indeholde de børn og unge, som er anbragt, eller får en eller anden form for kommunal ydelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/34764

Nyt

NYT: Stigning i antal af underretninger om børn og unge

Underretninger om børn og unge 2024

Underretninger om børn og unge 2024, I 2024 modtog kommunerne i alt 182.600 underretninger om bekymring for et barn eller en ungs trivsel og udvikling. Det er en stigning på 7 pct. sammenlignet med året før, hvor antallet lå på 170.500. De 182.600 underretninger handlede om 98.300 forskellige børn og unge. Det svarer til en stigning på 6 pct. i forhold til 2023, hvor tallet var 92.500. Siden afslutningen på COVID-19 har der været stigning i antallet af underretninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und1, og , und2, Ved hvert tredje barn er der indgivet flere underretninger, For ca. to ud af tre børn (63 pct.), som kommunerne modtog underretninger om, blev der indgivet én enkelt underretning. For de resterende 37 pct. blev der indgivet to eller flere underretninger i løbet af året. Antallet af børn og unge, for hvem der blev modtaget mere end én underretning om, steg fra 34.300 i 2023 til 36.600 i 2024, svarende til 7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und2, Flere underretninger om unge piger end unge drenge i 2024, I 2024 modtog myndighederne underretninger om 49.700 drenge og 45.900 piger. Blandt pigerne var lidt under halvdelen (46 pct.), svarende til 21.000, i alderen 13 til 18 år, mens resten af pigerne, der blev underrettet om, var i alderen 0-12 år. Hos drengene fylder andelen af de 13-18 årige lidt mindre, idet 18.900, svarende til 38 pct., var i den aldersgruppe, mens 30.800 af de drenge, der blev underrettet om, var 0-12 år., Antal børn mellem 0-18 år, som kommunen har modtaget underretning om, fordelt på alder og køn,  , 2023, 2024,  , antal, I alt, 89, 909, 95, 567, Børn 0-12 år, 52, 031, 55, 847, Unge 13-18 år, 37, 878, 39, 720,  ,  ,  , Drenge i alt, 46, 557, 49, 700, 0-12 år, 28, 707, 30, 802, 13-18 år, 17, 850, 18, 898,  ,  ,  , Piger i alt , 43, 352, 45, 867, 0-12 år, 23, 324, 25, 045, 13-18 år, 20, 028, 20, 822, Anm.: I alt er eksklusive ufødte børn og øvrige børn, hvor køn og/eller alder ikke er oplyst., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und2, Skoler og sundhedsvæsenet underretter mest, Hovedparten af de underretninger, kommunerne modtog i 2024, stammede fra skoler el. andre uddannelsessteder og sundhedsvæsenet. Tilsammen udgjorde disse to sektorer 43 pct. af alle underretninger registreret i løbet af året. De største procentvise stigninger ses også blandt disse underettere. Antallet af underretninger fra skoler og uddannelsesinstitutioner steg fra 35.300 i 2023 til 38.900 i 2024 svarende til en stigning på 10 pct. Tilsvarende steg antallet af underretninger fra sundhedsvæsenet fra 34.500 i 2023 til 39.000 i 2024, hvilket udgør en stigning på 13 pct. sammenlignet med året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und1, Nyt fra Danmarks Statistik, 18. juni 2025 - Nr. 183, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2026, Kontakt, Marko Malic, , , tlf. 51 70 56 95, Kilder og metode, En underretning er det skriftlige dokument, som en borger sender til kommunen, og som omhandler borgerens bekymring omkring et barn 0-17 år eller et ufødt barns trivsel eller udvikling. Statistikken omfatter data for 2015-2021 fra landets kommuner, der har indsendt og godkendt data om underretninger.  , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Underretninger om udsatte børn og unge, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51276

Nyt

NYT: Offentligt overskud på 28,9 mia. kr. i 2. kvt. 2025

Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2025

Offentlig saldo , 28,9 mia. kr., 2. kvt. 2025, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 782,1, mia. kr., 2. kvt. 2025, +30,0 mia. kr., 1. kvt. 2025 til 2. kvt. 2025, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2025, Der er desværre opdaget fejl i nogle af tallene, og derfor er tallene blevet rettet. De rettede tal er markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I andet kvartal 2025 var overskuddet på de offentlige finanser 28,9 mia. kr., hvilket er 2,0 mia. kr. højere end i første kvartal 2025. De samlede offentlige udgifter udgjorde 357,7 mia. kr. i andet kvartal, hvoraf de største udgiftsposter var aflønning af ansatte på 110,4 mia. kr. og indkomstoverførsler til husholdningerne på 108,9 mia. kr. De offentlige indtægter udgjorde 386,5 mia. kr. i andet kvartal. Indtægterne fra de personlige indkomstskatter samt selskabs- og pensionsafkastskatten er ved denne offentliggørelse baseret på Økonomiministeriets seneste, Økonomisk Redegørelse, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Den finansielle nettoformue stiger, Den offentlige finansielle nettoformue udgjorde , 782,1, mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2025. Nettoformuen er dermed steget med 30,0 mia. kr. siden sidste kvartal. Stigningen kan primært tilskrives det offentlige overskud på 28,9 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, ØMU-gælden næsten uændret, ØMU-gælden faldt med 0,7 mia. kr. til 887,7 mia. kr. i andet kvartal 2025. Dermed udgjorde ØMU-gælden 29,2 pct. af BNP ved udgangen af kvartalet. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , statistikdokumentationen om offentligt underskud og gæld i EU-landene, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Revisioner siden sidste offentliggørelse, Den offentlige saldo i første kvartal 2025 er blevet nedjusteret med 1,9 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er overskuddet i første kvartal 2025 nu opgjort til 26,9 mia. kr. mod 28,8 mia. kr. ved sidste offentliggørelse. Revisionen kan forklares ved en nedjustering af selskabs- og pensionsafkastskatten på hhv. 2,2 og 0,7 mia. kr. samt en opjustering af de personlige indkomstskatter på 1,4 mia. kr. , Offentlig saldo , 28,9 mia. kr., 2. kvt. 2025, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 782,1, mia. kr., 2. kvt. 2025, +30,0 mia. kr., 1. kvt. 2025 til 2. kvt. 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 26. september 2025 - Nr. 278, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. december 2025, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49688

Nyt

NYT: Husholdninger sparer fortsat meget op

Sektorfordelt nationalregnskab 2. kvt. 2025

Sektorfordelt nationalregnskab 2. kvt. 2025, I andet kvartal 2025 sparede husholdningerne 8,7 pct. af deres disponible indkomst op, når der korrigeres for sæsonbevægelser. I forhold til første kvartal er opsparingsandelen faldet lidt, idet husholdningerne i første kvartal sparede 9,3 pct. af deres disponible indkomst op. Opsparingsandelen er dermed fortsat på et højt niveau i forhold til perioden før 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Fald i den disponible indkomst i andet kvartal, men forbruget vokser fortsat, Den disponible indkomst i de danske husholdninger faldt med 0,5 pct. i andet kvartal 2025 i forhold til det foregående kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. , Faldet i den disponible indkomst skal bl.a. ses i lyset af, at udbetalte aktieudbytter i første kvartal lå på et højt niveau, . Det private forbrug steg i andet kvartal med 0,2 pct. i forhold til første kvartal. Dermed er det private forbrug vokset uafbrudt de sidste syv kvartaler. Mere information om udviklingen i det private forbrug kan findes i , Fremgang i dansk økonomi i 2. kvartal, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:282). , Indkomsten er vokset mere end forbruget siden 2022, Siden 2022 er husholdningernes disponible indkomst vokset hurtigere end forbruget, hvilket har resulteret i den højere opsparingsandel. Husholdningerne har altså ikke i samme grad omsat den stigende indkomst til øget forbrug, men har prioriteret opsparing frem for forbrug., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger, sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året,  , 2024*, 2025*,  ,  , 2022, 2023*,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  ,  , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 276,7, 1, 351,8,  , 344,1, 345,1, 352,3, 355,0, 361,5, 361,3, 2, Forbrug, 1, 235,9, 1, 240,9,  , 313,1, 316,8, 320,2, 325,8, 327,9, 329,9, 3, Korrektion for ændring i ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pensionskassereserver, 113,4, 103,4,  , 20,8, 23,6, 22,2, 25,3, 27,8, 27,4, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 154,2, 214,4,  , 51,9, 52,0, 54,3, 54,5, 61,4, 58,9,  ,  , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 2,2, 2,8,  , 1,0, 0,0, 1,0, -0,4, 2,0, -0,5, 6, Forbrug, -2,2, -2,5,  , 0,3, 0,9, 0,2, 0,4, 0,8, 0,2,  ,  , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 11,1, 14,7,  , 14,2, 14,1, 14,5, 14,3, 15,8, 15,1, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, 3,2, 8,2,  , 9,0, 8,2, 9,1, 8,2, 9,3, 8,7, *Foreløbige tal. Anm.:Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Husholdningernes finansielle nettoformue stiger, De danske husholdningers finansielle nettoformue steg med 96,6 mia. kr. i andet kvartal 2025. Stigningen i den finansielle nettoformue kan hovedsageligt tilskrives positive omvurderinger på pensionsformuer. Husholdningernes finansielle nettoformue udgjorde 8.325 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nksfk, Nyt fra Danmarks Statistik, 30. september 2025 - Nr. 284, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. december 2025, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50555

Nyt