Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 231 - 240 af 734

    NYT: Færre ledige blandt nye arkitekter og designere

    Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet 2014

    Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet 2014, Ledigheden er faldet fra 14,4 pct. i 2011 til 12,3 pct. i 2014 blandt dem, som har afsluttet en kunstnerisk eller kulturel uddannelse de seneste ti år. Andelen af ledige er især faldet blandt dimittender fra arkitekt- og designskolerne i perioden - fra 16,9 pct. til 13,1 pct. Dimittenderne fra arkitekt- og designskolerne udgør den største gruppe og er desuden den eneste af de kunstneriske og kulturelle uddannelser, hvor der har været et fald i ledigheden i samtlige år fra 2011 til 2014. Den samlede ledighed for dimittenderne fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser faldt fra 12,8 pct. i 2013 til 12,3 pct. i 2014., Lav ledighed blandt konservatorieuddannede, Ledigheden steg svagt fra 6,2 pct. i 2011 til 7,0 pct. i 2014 for dimittender fra konservatorierne, som er den næststørste gruppe. Fra 2013 til 2014 faldt ledigheden fra 7,4 pct. til 7,0 pct. Dimittenderne fra konservatorierne havde den laveste ledighed i 2014 blandt dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser., Dimittenderne fra scenekunstskolerne havde en lidt lavere ledighed i 2013 og 2014 end årene før. Ledighedsprocenten for dimittender fra scenekunstskolerne er dog generelt høj, hvilket hænger sammen med, at deres arbejdsmarked er præget af tidsbegrænsede ansættelser., Ledigheden for dimittender fra Kunstakademiets billedkunstskoler har ligget omkring 25 pct. i perioden 2011 til 2014. Ledigheden for denne dimittendgruppe var højest i 2012. Dimittenderne fra Kunstakademiets billedkunstskoler har den højeste ledighed blandt dimittenderne fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser. , Ledigheden for dimittenderne fra Den Danske Filmskole har været stigende fra 2011 til 2014. Denne dimittendgruppes ledighed har ligget konstant omkring de 14-15 pct. de seneste tre år., Ledigheden for de dimitterende konservatorer fra Kunstakademiets skoler for arkitektur, design og konservering faldt fra 2011 til 2013. Sidst i perioden steg ledigheden fra 5,8 pct. til 9,0 pct. fra 2013 til 2014, men konservatorerne har alligevel den næstlaveste ledighed blandt de kunstneriske og kulturelle uddannelser i 2014., Stor forskel i hvilke sektorer dimittenderne arbejder, Der er store forskelle på, hvor dimittenderne fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser finder arbejde. Dimittenderne fra arkitekt- og designskolerne finder oftest arbejder på det private arbejdsmarked, mens dimittenderne fra konservatorierne og konservatorerne oftest finder arbejder i det offentlige. Dimittenderne fra den Danske Filmskole og fra Kunstakademiets billedkunstskoler bliver i stor udstrækning selvstændige. Dimittenderne fra scenekunstskolerne arbejder primært på det private arbejdsmarked., idet teatrene tilhører den private sektor., Nyt fra Danmarks Statistik, 24. juni 2015 - Nr. 319, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Kilder og metode, Kulturministeriet gennemførte i 2009-2011 en række fusioner af sine uddannelsesinstitutioner. Dimittendårgangene er henført til den skole, de ville have været dimitteret fra, efter fusionerne trådte i kraft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19533

    Nyt

    NYT: Hver anden kulturvirksomhed ligger i Hovedstaden

    Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2013

    Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2013, Region Hovedstaden har flest arbejdssteder inden for kulturerhvervene sammenlignet med de øvrige regioner. 47 pct. af de knap 21.700 arbejdssteder inden for kulturerhvervene ligger i Hovedstadsregionen. Modsat ligger blot 7,5 pct. af arbejdsstederne i kulturerhvervene i Region Nordjylland, mens det tilsvarende tal for Region Sjælland er 10 pct. Koncentrationen omkring København er også tydelig, når man tager højde for den generelle fordeling. I Hovedstaden er 11,6 pct. af samtlige arbejdssteder inden for kulturerhvervene, mens regionerne Sjælland og Nordjylland kun har en andel på 5,3 pct., Mange små virksomheder, Sammenlignet med det samlede erhvervsliv udgør kulturerhvervene næsten 7,6 pct. af arbejdsstederne men kun 4,0 pct. af fuldtidsbeskæftigelsen omregnet til fuld tid. Kulturerhvervene er karakteriseret ved relativt mange små virksomheder med udbredt brug af deltidsansatte., Arbejdssteder inden for kulturerhverv,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013,  , antal arbejdssteder ultimo november , Alle kulturerhverv, 19, 620, 20, 383, 20, 979, 21, 360, 21, 681, Idræt, 4, 309, 4, 187, 4, 315, 4, 421, 4, 520, Design, 1, 971, 2, 273, 2, 556, 2, 655, 2, 779, Reklame, 2, 211, 2, 278, 2, 269, 2, 218, 2, 225, Arkitektur, 1, 614, 1, 671, 1, 674, 1, 661, 1, 631, Fotografering, 1, 305, 1, 373, 1, 419, 1, 434, 1, 457, Musik, 1, 258, 1, 321, 1, 402, 1, 436, 1, 416, Film, 1, 123, 1, 251, 1, 315, 1, 338, 1, 395, Kunsthåndværk, 857, 1, 052, 1, 146, 1, 267, 1, 373, Radio og tv, 970, 978, 962, 941, 923, Litteratur og bøger, 945, 933, 891, 845, 805, Øvrige kulturerhverv, 3, 057, 3, 066, 3, 030, 3, 144, 3, 157, Antallet af virksomheder er stigende ..., Antallet af arbejdssteder inden for kulturerhvervene steg samlet set med 1,5 pct. fra 2012 til 2013. Dermed fortsætter den stigning, som har fundet sted siden 2009. , Design, og, kunsthåndværk, har oplevet de største stigninger, idet antallet af arbejdssteder inden for , design, steg med 124 fra 2012 til 2013, svarende til en stigning på 4,7 pct. For , kunsthåndværk, steg antallet i perioden med 106, svarende til en stigning på 8,4 pct. Det største fald fra 2012 til 2013 skete inden for , litteratur og bøger, , hvor antallet faldt med 40 svarende til 4,7 pct., ... men beskæftigelsen er faldende, Beskæftigelsen inden for kulturerhvervene er faldet hvert år siden 2008, hvor statistikken blev etableret. Det samlede fald fra 2008 til 2013 er på 9,2 pct. De største fald i perioden er sket inden for , reklame,, dagblade og tidsskrifter, samt , litteratur og bøger, . Samlet står disse tre kulturerhverv for godt 70 pct. af nedgangen i fuldtidsbeskæftigelsen på kulturområdet i perioden fra 2008 til 2013, og hele 87 pct. af faldet fra 2012 til 2013. , Scenekunst, , , museer, og , idræt, har i modsætning hertil oplevet de største stigninger i fuldtidsbeskæftigelsen med hhv. 15,9 pct., 9,6 pct. og 4,4 pct. fra 2008 til 2013., Beskæftigelse indenfor kulturerhverv,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013,  , antal årsværk, Alle kulturerhverv, 89, 077, 86, 350, 86, 135, 85, 443, 84, 326, Idræt, 17, 610, 17, 615, 17, 718, 17, 912, 17, 951, Radio og tv, 9, 887, 9, 676, 9, 483, 9, 526, 9, 622, Dagblade og tidsskrifter, 10, 109, 9, 618, 9, 396, 9, 294, 8, 945, Reklame, 9, 229, 7, 992, 7, 939, 7, 842, 7, 591, Arkitektur, 5, 366, 5, 051, 5, 176, 5, 162, 5, 157, Biblioteker, 5, 805, 5, 654, 5, 544, 5, 334, 5, 137, Musik, 4, 749, 4, 773, 4, 736, 4, 491, 4, 493, Museer, 4, 005, 4, 032, 4, 205, 4, 356, 4, 336, Litteratur og bøger, 5, 120, 4, 893, 4, 832, 4, 564, 4, 194, Scenekunst, 3, 349, 3, 391, 3, 348, 3, 384, 3, 258, Øvrige kulturerhverv, 13, 848, 13, 656, 13, 757, 13, 576, 13, 642, Nyt fra Danmarks Statistik, 8. december 2015 - Nr. 590, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Populationen dannes på bagrund af en række sekscifrede brancher, som er defineret som kulturerhverv. Brancherne er opdelt i en række overordnede kulturemner. Der er yderligere foretaget en opdeling af kulturemnerne i kerneaktivitet og støtteaktivitet. Definitionerne tager udgangspunkt i anbefalinger fra ESS-net og er i samarbejde med Kulturministeriet tilpasset til danske behov., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20668

    Nyt

    NYT: Vi bruger mest tid uden for arbejdsmarkedet

    Arbejdsmarkedsregnskab 2013

    Arbejdsmarkedsregnskab 2013, I 2013 udgjorde befolkningen ca. 5,6 mio. personer, hvoraf lidt under 2,4 mio. fuldtidspersoner svarende til 42 pct. af befolkningen var i arbejdsstyrken. Omvendt var lidt mere end 3,2 mio. fuldtidspersoner eller ca. 58 pct. af befolkningen uden for arbejdsmarkedet. En person kan i denne opgørelse indgå med en del af sin tid på arbejdsmarkedet og en del af tiden uden for arbejdsmarkedet. Det er i modsætning til traditionelle opgørelser af arbejdsstyrken, hvor en person, der har tilknytning til arbejdsmarkedet, indgår i arbejdsstyrken uanset omfanget af denne tilknytning., Beskæftigelsen udgjorde næsten 2,1 mio. fuldtidspersoner, Fuldtidspersonerne i arbejdsstyrken var fordelt på lidt under 2,1 mio. fuldtidspersoner i ordinær beskæftigelse, 160.000 i støttet beskæftigelse med løn eller midlertidigt fraværende fra beskæftigelse samt 140.000 arbejdsløse. , Blandt de godt 3,2 mio. fuldtidspersoner uden for arbejdsmarkedet var mere end 2,7 mio. fuldtidspersoner enten børn og unge, personer under uddannelse eller personer, som havde trukket sig permanent tilbage fra arbejdsmarkedet. Omregnet til fuld tid omfatter det 0,4 mio. børn og unge, næsten 1,1 mio. under uddannelse, mens lidt under 1,3 mio. fuldtidspersoner har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Tilbagetrækning omfatter her førtidspensionister, efterlønmodtagere, modtagere af fleksydelse og pensionister., Blandt de resterende 0,5 mio. fuldtidspersoner uden for arbejdsmarkedet var 0,2 mio. midlertidigt uden for arbejdsstyrken. Midlertidigt uden for arbejdsstyrken omfatter bl.a. personer på kontanthjælp eller i vejledning og opkvalificering. Derudover var 0,3 mio. fuldtidspersoner i kategorien øvrige uden for arbejdsstyrken. Kategorien omfatter personer, som hverken er i beskæftigelse, modtager offentlig forsørgelse, er under uddannelse eller børn og unge. Hvis en person fx arbejder mindre end 37 timer om ugen og ikke har yderligere aktiviteter på arbejdsmarkedet, vil de timer, hvor personen ikke arbejder, også ligge i denne kategori. , Stor andel af unge og ældre uden for arbejdsmarkedet, Andelen af personer, der er uden for arbejdsmarkedet, falder med alderen frem til aldersgruppen 40-49 år, hvorefter den igen stiger. , Blandt personer under 16 år var stort set ingen på arbejdsmarkedet, ligesom knap 70 pct. af de 16-24-årige var uden for arbejdsmarkedet, når der omregnes til fuld tid. Det skyldes bl.a., at personerne er børn eller under uddannelse. Opgjort i fuldtidspersoner var 38 pct. af de 25-29-årige uden for arbejdsmarkedet., Med kun omkring to ud af ti fuldtidspersoner uden for arbejdsmarkedet deltog langt hovedparten af de 30-59-årige på arbejdsmarkedet. Når der omregnes til fuld tid var 55 pct. af de 60-64-årige uden for arbejdsstyrken, hvilket bl.a. skal ses i sammenhæng med mulighederne for at gå på efterløn. Omregnet til fuld tid var mere end 90 pct. af dem på 65 år eller derover ikke på arbejdsmarkedet., Nyt regnskab over befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet, Danmarks Statistik har gennem de seneste år udviklet et arbejdsmarkedsregnskab, som giver et fuldt overblik over befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Med arbejdsmarkedsregnskabet kan befolkningens status på arbejdsmarkedet for første gang opgøres i fuldtidspersoner, hvor det samlede antal fuldtidspersoner i arbejdsmarkedsregnskabet svarer til den gennemsnitlige danske befolkning. Arbejdsmarkedsregnskabet gør det samtidigt muligt at belyse arbejdsmarkedet væsentligt mere nuanceret, end de nuværende enkeltstående statistikker kan, da mange datakilder integreres og harmoniseres i et statistiksystem., Med arbejdsmarkedsregnskabet er der udviklet to omfattende forløbsregistre. I det ene forløbsregister indgår hver person i befolkningen med 37 timer om ugen svarende til fuld normal arbejdstid. I det andet forløbsregister indgår også arbejdstimer udover normal fuld arbejdstid. I begge registre er timerne fordelt på de forskellige tilstande på og uden for arbejdsmarkedet, som personen indgår i. , De to registre indeholder meget detaljerede oplysninger om den danske befolknings tilknytning til arbejdsmarkedet henover året, hvilket betyder, at arbejdsmarkedstilknytningen kan opgøres på vilkårlige perioder eller tidspunkter (år, kvartal, måned, uge eller dag). Det giver mange nye muligheder for at analysere befolkningens bevægelser på og uden for arbejdsmarkedet. , Nyt fra Danmarks Statistik, 30. april 2015 - Nr. 211, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Kilder og metode, Arbejdsmarkedsregnskabet er en årsstatistik med oplysninger om befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor arbejdsmarkedsrelaterede aktiviteter vægtes højst., Med arbejdsmarkedsregnskabet kan befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet for første gang opgøres i fuldtidspersoner. Det skyldes, at der foretages en timenormering, hvor en person i befolkningen indgår med 37 timer om ugen. Det samlede antal fuldtidspersoner i arbejdsmarkedsregnskabet svarer til den gennemsnitlige danske befolkning. , Samtidigt kan arbejdsmarkedsregnskabet belyse arbejdsmarkedet væsentligt mere nuanceret, end de nuværende enkeltstående statistikker kan, da mange datakilder integreres og harmoniseres i et statistiksystem., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdsmarkedsregnskab (AMR), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/23655

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation