Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 991 - 1000 af 1663

    NYT: Væksthusgartnerier går fra naturgas til fjernvarme

    25. oktober 2024, De danske væksthusgartnerier er gået fra naturgas til fjernvarme, når det gælder valg af energitype. I perioden fra 2014-2020 udgjorde fjernvarme gennemgående lidt under halvdelen af det samlede energiforbrug. I 2023 er andelen imidlertid steget til 74 pct., mens andelen af naturgas i samme periode faldt fra 37 pct. til 15 pct., altså omtrent en halvering. Øvrige typer af energi som fx olie og kul udgør 11 pct. Det samlede forbrug af energi til opvarmning er faldet med 10 pct. fra 2020 til 2023. Faldet skyldes mindre væksthusareal og en forbedret energieffektivitet., Kilde: landbrugs- og gartneritællingen og regnskabsstatistik for jordbrug, særkørsel, Forbrug af energi i væksthus til opvarmning fordelt på energityper,  , Fjernvarme, Naturgas, Fuelolie, Letolie, Kul og koks, Brænde, træaffald mv. , Opvarmning I alt,  , 1.000 gigajoule, 2014, 1, 422, 1, 173, 123, 114, 354, 32, 3, 217, 2017, 1, 615, 1, 234, 43, 127, 273, 77, 3, 369, 2020, 1, 430, 1, 084, 68, 164, 180, 40, 2, 966, 2023, 1, 982, 387, 38, 78, 82, 99, 2, 666,  , pct., 2014, 44,2, 36,5, 3,8, 3,5, 11,0, 1,0, 100,0, 2017, 47,9, 36,6, 1,3, 3,8, 8,1, 2,3, 100,0, 2020, 48,2, 36,5, 2,3, 5,5, 6,1, 1,3, 100,0, 2023, 74,3, 14,5, 1,4, 2,9, 3,1, 3,7, 100,0, Kilde: landbrugs- og gartneritællingen og regnskabsstatistik for jordbrug, særkørsel, Stigende priser på naturgas, Årsagen til skift i valg af energiform skal ses i sammenhæng med drastisk stigende priser på naturgas, som fulgte i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Fra 2021 til 2022 steg priserne på gas og brændsel til opvarmning med 51 pct., der dog blev efterfulgt af et fald på 8 pct. fra 2022 til 2023. Se mere om landbrugets priser , www.statistikbanken.dk/lbfpris1, . , Produkter i væksthus, Foruden prydplanter producerer væksthusgartnerierne en række grøntsager. Tomater og agurker dominerer med 85 pct. af alle grøntsager. Øvrige grøntsager er salat, krydderurter og peber/chili. I tilgift til grøntsagerne er der også en produktion af jordbær i væksthus. , Grøntsagsproduktion i væksthuse,  , 2017, 2020, 2023,  , Bedrifter , Produktion, Bedrifter , Produktion, Bedrifter , Produktion,  , antal, ton, antal, ton, antal, ton, Grøntsager i alt , 120, 35, 543, 127, 31, 492, 93, 29, 154, Salat, 16, 1, 682, 17, 1, 128, 15, 1, 056, Tomater i alt, 66, 11, 759, 91, 11, 390, 66, 11, 355, Cherry- og cocktailtomater, 38, 4, 939, 58, 4, 553, 47, 4, 537, Andre tomater, 56, 6, 820, 74, 6, 837, 54, 6, 819, Agurker, 55, 15, 884, 48, 15, 592, 37, 13, 370, Krydderurter, 39, 579, 32, 1, 030, 24, 1, 020, Peber og chili, 28, 185, 16, 109, 12, 109, Andre grøntsager , 32, 5, 454, 24, 2, 243, 18, 2, 243, Jordbær under glas, 19, 491, 16, 706, 12, 673, Kilde: , www.statistikbanken.dk/gartn1, og særkørsel ud fra landbrugs- og gartneritællingen 2024, Betydningen af væksthusproduktion for det samlede jordbrug, Produktionen af grøntsager og potteplanter bidrager med knap 3 pct. af den samlede jordbrugssektors økonomi, hvor prydplanterne udgør ca. dobbelt så meget som grøntsagerne. Se mere om jordbrugets salgsprodukter og forbrug af rå- og hjælpestoffer , www.statistikbanken.dk/lbfi1, ., Væksthusproduktion 2023, 25. oktober 2024 - Nr. 308, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. oktober 2027, Alle udgivelser i serien: Væksthusproduktion, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Vækstproduktionen er opgjort som en kombination af oplysninger fra landbrugs- og gartneritællingen og regnskabsstatistikken for jordbrug. Alle bedrifter med væksthuse er omfattet af landbrugs- og gartneritællingen, mens det er en stikprøve af disse, som indgår i regnskabsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32001

    NYT: Kvægbestanden falder fortsat i Danmark

    25. januar 2024, Bestanden af kvæg i Danmark var på 1.435.000 stk. den 31. december 2023. Det er et fald på 2,2 pct. i forhold til 31. december 2022. Der var 547.000 malkekøer, hvilket var 1,7 pct. færre end året før. Til trods for de seneste års nedgang i antallet af malkekøer falder mælkeproduktionen dog ikke, da mælkeydelsen hos køerne stiger. Produktionen af mælk i tredje kvartal 2023 er stort set uændret i forhold til samme kvartal i 2022, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:396, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, og , ani71, Færre tyre og stude samt kvier, Bestanden af tyre og stude var på 200.000 stk. den 31. december 2023, hvilket var 3,8 pct. færre end på samme tidspunkt året før. Antallet af kvier faldt med 1,6 pct. til 622.000 stk., hvoraf de 177.000 stk. var drægtige. Det største fald ses i dyr under 1 år, hvilket skyldtes færre fødte, og en stigning i eksporten af levende dyr. Antallet af ammekøer faldt med 5,9 pct. og udgør nu 66.000 stk. , Kvægproduktionen i Danmark er primært baseret på produktion af mælk, og derfor er langt de fleste køer malkekøer. Hovedparten af kvierne anvendes til udskiftning af malke- og ammekøerne, når de kælver første gang i to års alderen. De er derfor længere tid i bestanden. Stort set alle tyre og stude anvendes til kødproduktion, de fleste slagtes, når de er omkring et år. De fleste mælkeproducenter opfeder ikke tyrekalvene, men sælger dem til eksport eller andre bedrifter, som er specialiseret i produktion af slagtekalve. I modsætning hertil bliver de fleste kviekalve på bedriften, hvor de skal erstatte de nuværende køer. I 2023 blev der slagtet 440.000 kreaturer i Danmark, og der blev eksporteret omtrent 105.000 kreaturer, hvoraf de 50.000 var kalve under 2 måneder, , se, www.statistikbanken.dk/ANI41, ., Økonomien i mælkeproduktion var god i 2022, De seneste tal om økonomien på bedrifter med mælkeproduktion for 2022 var de bedste nogensinde. De konventionelle heltidsbedrifter klarede sig bedst med et gennemsnitligt driftsresultat på 4,8 mio. kr., se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:248, . , I 2023 er mælkeprisen derimod faldet betydeligt, se , www.statistikbanken.dk/LPRIS21, ., Kvægbestanden,  , 2022, 2023, Ændring,  , 31. dec., 30. marts, 31. juni, 30. sept. , 31. dec., 31. dec 2022, - 31. dec. 2023,  , stk., pct., Kvæg i alt, 1, 466, 400, 1, 456, 598, 1, 453, 530, 1, 447, 309, 1, 434, 872, -31, 528, -2,2, Tyre og stude, 208, 243, 207, 143, 205, 698, 201, 708, 200, 269, -7, 974, -3,8, Under ½ år, 97, 526, 94, 686, 98, 364, 98, 980, 95, 462, -2, 064, -2,1, ½ år-1 år, 78, 455, 76, 893, 68, 629, 67, 300, 73, 093, -5, 362, -6,8, 1-2 år, 22, 654, 25, 618, 27, 542, 24, 615, 22, 158, -, 496, -2,2, 2 år og over, 9, 608, 9, 946, 11, 163, 10, 813, 9, 556, - 52, -0,5, Kvier, 631, 549, 626, 231, 622, 767, 627, 449, 621, 618, -9, 931, -1,6, Under ½ år, 173, 819, 167, 245, 167, 240, 169, 434, 168, 331, -5, 488, -3,2, ½ år-1 år, 160, 627, 165, 867, 163, 387, 158, 015, 158, 630, -1, 997, -1,2, 1-2 år, 258, 613, 255, 231, 253, 925, 259, 397, 256, 665, -1, 948, -0,8, 2 år og over, 38, 490, 37, 888, 38, 215, 40, 603, 37, 992, -, 498, -1,3, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Drægtige kvier , 176, 576, 175, 692, 173, 210, 177, 309, 177, 170, 594, 0,3, 1-2 år, 155, 237, 155, 825, 153, 750, 155, 608, 156, 444, 1, 207, 0,8, 2 år og over, 21, 339, 19, 867, 19, 460, 21, 701, 20, 726, -, 613, -2,9, Køer, 626, 608, 623, 224, 625, 065, 618, 152, 612, 985, -13, 623, -2,2, Malkekøer, 556, 289, 553, 305, 553, 256, 547, 467, 546, 830, -9, 459, -1,7, Ammekøer, 70, 319, 69, 919, 71, 809, 70, 685, 66, 155, -4, 164, -5,9, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Geografisk fordeling af kvægbestanden. 31. december 2023,  , Tyre og stude, Kvier, 1, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt,  , stk., Hele landet, 200, 269, 621, 618, 546, 830, 66, 155, 1, 434, 872, Region Hovedstaden, 4, 779, 10, 172, 6, 713, 2, 925, 24, 589, København og Nordsjælland, 2, 2, 198, 4, 358, 1, 694, 2, 497, 10, 747, Landsdel Bornholm, 2, 581, 5, 814, 5, 019, 428, 13, 842, Region Sjælland, 12, 293, 26, 621, 16, 897, 8, 719, 64, 530, Region Syddanmark, 75, 256, 252, 512, 226, 919, 18, 478, 573, 165, Landsdel Fyn, 13, 135, 35, 089, 26, 446, 4, 129, 78, 799, Landsdel Sydjylland, 62, 121, 217, 423, 200, 473, 14, 349, 494, 366, Region Midtjylland, 59, 575, 188, 665, 166, 175, 19, 743, 434, 158, Landsdel Østjylland, 18, 407, 48, 663, 36, 892, 8, 785, 112, 747, Landsdel Vestjylland, 41, 168, 140, 002, 129, 283, 10, 958, 321, 411, Region Nordjylland, 48, 366, 143, 648, 130, 126, 16, 290, 338, 430, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., 2, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Kvægbestanden 31. december 2023, 25. januar 2024 - Nr. 21, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46768

    NYT: Vækst i salg af økologiske varer til foodservice

    5. juli 2024, Salget af varer til foodservice (storkøkkener o.l.) steg 5 pct. fra 23,4 mia. kr. i 2022 til 24,5 mia. kr. i 2023. Væksten er dermed mindre end forrige års ekstraordinære stigning på 39 pct. Stigningen i salget omfattede især økologiske varer, som steg 13 pct., nemlig fra 3,0 mia. kr. i 2022 til 3,4 mia. kr. i 2023. Det var i nogen grad drevet af prisstigninger, da mængden af økologiske varer i tons kun steg 4 pct. Mængden af alle varer i tons faldt 1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko77, Økologiandel høj i mejeriprodukter samt i frugt og grønt, Økologiske varer udgjorde 14 pct. af det samlede salg til foodservice i 2023 i kr. mod 13 pct. i 2022. Det er lidt højere end økologiske varers andel af detailomsætningen på 12 pct. i 2023, se , Uændret økologisk detailsalg, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:119)., Der er forskel på de enkelte varegruppers økologiandel. Fx udgør økologi 33 pct. af det samlede salg af , mejeriprodukter og æg, mod de 14 pct., som økologiske varer udgør i alt. Også økologisk , frugt og grønt, ligger højere end gennemsnittet med 24 pct. Økologisk , kød og fisk, udgør omvendt kun 3 pct. af varegruppens samlede salg, og , frostvarer, udgør kun 6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko77, Økologiandel højest i den offentlige sektor, De økologiske varer spiller en større rolle i den offentlige sektor end i den private. Økologiens andel af alle varer var højest i , offentlige institutioner, med 32 pct. Kantiner på , offentlige arbejdspladser, lå med 23 pct. lidt over , private arbejdspladser, med 19 pct. Lavest lå den økologiske andel i , hoteller, restauranter o.l., med 9 pct. og hos , andet, (fx take-away) med 7 pct. af det samlede salg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko88, Mejeriprodukter og æg udgør en stor del af det økologiske salg, Salget af økologiske varer til foodservice i kr. (storkøkkener o.l.) adskiller sig tydeligt fra det samlede salg til foodservice, når man ser på varekurvens sammensætning. Fx udgør mejeriprodukter og æg 29 pct. af det økologiske salg mod 12 pct. af det samlede salg til foodservice. Kød og fisk udgør derimod kun 4 pct. af det økologiske salg mod 16 pct. af det samlede salg. Der sælges også færre økologiske frostvarer men mere frugt og grønt. Mængden af solgte mejerivarer er uforandret men omsætningen steg 10 pct. grundet prisstigninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko77, Lille stigning i antal spisesteder med økologisk spisemærke, Ifølge Fødevarestyrelsen var antallet af spisesteder med "Det Økologiske Spisemærke, ", 3.500 i 2023, hvilket er en mindre stigning på 2 pct. fra 3.440 i 2022 (ultimo årene). Stigningen er sket inden for bronzemærkerne., Salg af føde- og drikkevarer til foodservice - efter varegrupper. 2022-2023,  , Alle varer, Økologiske varer,  , 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023,  , mio. kr., tons, mio. kr., tons, I alt, 23, 445, 24, 549, 811, 757, 800, 580, 2, 989, 3, 364, 114, 270, 118, 706, Kolonial, 8, 656, 9, 181, 382, 496, 379, 874, 1, 149, 1, 281, 37, 945, 40, 233, Kød og fisk, 3, 608, 3, 979, 51, 671, 53, 835, 123, 129, 1, 533, 1, 521, Mejeriprodukter og æg, 2, 740, 2, 932, 102, 675, 102, 158, 888, 974, 40, 437, 40, 502, Frugt og grønt, 2, 518, 2, 537, 120, 552, 114, 735, 522, 600, 27, 329, 28, 141, Frostvarer, 5, 923, 5, 920, 154, 362, 149, 978, 307, 380, 7, 025, 8, 308, Frugt og grønt inkl. frost, 3, 239, 3, 344, 170, 043, 163, 431, 596, 694, 30, 346, 31, 749, Kød og fisk inkl. frost, 7, 163, 7, 264, 109, 788, 107, 873, 195, 201, 2, 457, 2, 435, Anm.: Fødevaregrossisters salg i løbende priser, ekskl. moms. 'Alle varer' er inkl. økologiske. , Der er en vis usikkerhed knyttet til resultaterne opgivet i tons, da ikke alle virksomheder kender mængden præcist., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko77, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice - efter kundegrupper. 2022-2023,  , Alle varer , Økologiske varer ,  , 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023,  , mio. kr. , pct. , mio. kr. , pct. , I alt , 23, 445, 24, 549, 100, 100, 2, 989, 3, 364, 100, 100, Offentlige institutioner, 3, 164, 3, 268, 13, 13, 951, 1, 031, 32, 31, Kantiner på offentlige arbejdspladser, 783, 774, 3, 3, 153, 178, 5, 5, Kantiner på private arbejdspladser, 3, 172, 3, 791, 14, 15, 583, 730, 20, 22, Hoteller, restauranter, caféer o.l., 12, 767, 13, 085, 54, 53, 1, 087, 1, 174, 36, 35, Andet (fx diner transportable, take-away), 3, 560, 3, 632, 15, 15, 215, 251, 7, 7, Offentlige sektor i alt, 3, 947, 4, 042, 17, 16, 1, 104, 1, 209, 37, 36, Privat sektor i alt, 19, 499, 20, 507, 83, 84, 1, 885, 2, 155, 63, 64, Anm.: Løbende priser, ekskl. moms. 'Alle varer' er inkl. økologiske. , Ved kundegrupper forstås den institution, virksomhed m.m. hvor maden serveres. Offentlige institutioner: Hospitaler, plejehjem, børnehaver, uddannelse o.l. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko88, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice 2023, 5. juli 2024 - Nr. 206, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. august 2025, Alle udgivelser i serien: Salg af føde- og drikkevarer til foodservice, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kurt-Kristian Bech, , , tlf. 51 16 91 99, Kilder og metode, 120 virksomheder med foodservice (typisk fødevaregrossister) indgår i årets undersøgelse., Salget fordelt på kundegrupper er baseret på skøn fra virksomhederne. Fødevarestyrelsens økologiske spisemærke viser andelen af økologiske indkøbte føde- og drikkevarer hos spisesteder: guld (90-100 pct.), sølv (60-90 pct.) og bronze (30-60 pct.). Antal spisemærker siger ikke noget om størrelsen af spisestederne. Undersøgelsen er gennemført med finansieringsbidrag fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49599

    NYT: Bedre regnskaber for økologiske landbrug

    28. september 2020, I 2019 landede det gennemsnitlige driftsresultat for økologiske heltidslandbrug på 0,9 mio. kr., hvilket er udtryk for en betydelig fremgang i forhold til 2018, men dog lavere end resultaterne i 2016 og 2017. Resultaterne udviklede sig især positivt for landbrug med malkekvæg og planteavl, mens landbrug med økologiske svin havde dårligere resultater - i skarp modsætning til deres konventionelle kollegaer, se , Svin gav bedste resultat i mands minde, og , www.statistikbanken.dk/jord2, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, ., Flere og større økologiske heltidsbrug, Antallet af fuldt omlagte økologiske heltidslandbrug steg i 2019 med 12 pct. til 699, samtidig med at antallet af konventionelle brug faldt med 9 pct. til 8.096. Økologien udgjorde dermed 8 pct. af landbrugene i 2019. De økologiske heltidslandbrug blev samtidig med 237 ha i gennemsnit 13 pct. større i forhold til 2018, mens husdyrholdet forøgedes med 4 pct. , Stor fremgang for økologiske mælkeproducenter, Malkekvæg er med 379 bedrifter antalsmæssigt den største delsektor. Det gennemsnitlige driftsresultat for økologiske heltidsbedrifter med malkekvæg steg til knap 1,3 mio. kr., hvilket var tæt på en fordobling i forhold til året før. Fremgangen skyldes ikke højere priser, da afregningsprisen på mælken faldt med 1,3 øre til 3,36 kr. pr. kg, men kan især henføres til højere mælkeydelse og en større grovfoderproduktion end i det foregående tørkeår. Den bedste fjerdedel af de økologiske mælkeproducenter havde endog et driftsresultat på godt 3 mio. kr., Økologisk svineproduktion med dårlige resultater, Med 45 omlagte heltidsbedrifter er økologisk svineproduktion en niche, som i gennemsnit ikke har været særlig lukrativ i 2018-2019, mens der forud for dette var nogle særdeles gode år. For 2019 blev driftsresultatet i gennemsnit negativt med 0,3 mio. kr., dog kunne den bedste fjerdedel præstere et driftsresultat på 1,1 mio. kr. Priserne på økologisk svinekød har slet ikke fulgt det konventionelle marked, hvor priserne har været bestemt især af situationen med afrikansk svinepest og bortfald af produktion i fx Kina. De konventionelle svinebedrifter opnåede et gennemsnitligt driftsresultat på 3,6 mio. kr. i 2019., Bedste resultat for økologiske planteproducenter, Der var 131 økologiske bedrifter med planteavl som speciale i 2019, hvor driftsresultatet primært som følge af gode udbytter steg til 0,8 mio. kr., hvilket er det bedste i denne statistikserie, dvs. tilbage til og med 2008. Både areal- og resultatmæssigt var der stor lighed mellem økologiske og konventionelle planteavlsbedrifter i 2019., Alle jordbrug, Med denne offentliggørelse er samtlige tabeller om jordbrugets regnskaber 2019 i Statistikbanken , jord1 til 9 , og, jord100, fuldt opdateret., Hovedtal for økologiske heltidslandbrug,  , Malkekvæg, Svin, Planteavl, Alle,  , 2017, 2018, 2019, 2017, 2018, 2019, 2017, 2018, 2019, 2017, 2018, 2019,  , antal, Bedrifter, 317, 351, 379, 34, 39, 45, 116, 104, 131, 587, 626, 699,  , pr. bedrift, Arealanvendelse, ha, 227, 238, 258, 141, 142, 169, 267, 260, 310, 212, 210, 237, Dyreenheder, antal, 315, 323, 335, 149, 152, 174, 17, 13, 11, 196, 210, 218,  , 1.000 kr. pr. bedrift, Bruttoudbytte, 9, 229, 8, 788, 9, 721, 10, 199, 8, 208, 8, 788, 3, 875, 3, 298, 4, 077, 7, 010, 6, 745, 7, 728, - Heraf miljøtilskud, 238, 263, 258, 168, 174, 168, 329, 336, 426, 236, 245, 269, Driftsomkostninger, 7, 288, 7, 641, 8, 041, 7, 937, 7, 760, 8, 552, 2, 774, 2, 637, 2, 823, 5, 481, 5, 860, 6, 374, - Heraf foder, 3, 612, 3, 716, 3, 768, 4, 318, 4, 562, 4, 918, 410, 280, 205, 2, 503, 2, 746, 2, 855, - Heraf arbejdskraft, 751, 805, 934, 944, 891, 934, 322, 343, 417, 581, 628, 733, Resultat af,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , primær drift, 1, 941, 1, 146, 1, 679, 2, 261, 448, 236, 1, 101, 660, 1, 254, 1, 529, 885, 1, 354, Finansierings-,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , omkostninger, 1, 084, 1, 139, 1, 080, 769, 790, 946, 1, 149, 1, 010, 1, 178, 962, 944, 995, Generelle driftstilskud, 614, 639, 662, 308, 322, 397, 589, 549, 686, 537, 521, 572, Driftsresultat, 1, 470, 646, 1, 261, 1, 800, -21, -313, 541, 199, 762, 1, 105, 462, 931, - Bedste fjerdedel, 3, 259, 2, 062, 3, 030, 3, 783, 1, 171, 1, 075, 1, 645, 1, 431, 1, 893, 2, 770, 1, 775, 2, 608, - Dårligste fjerdedel, 240, -492, -161, 326, -1, 626, .., -268, -859, 37, -2, -590, -338, Driftsresultat efter ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejeraflønning, 956, 99, 692, 1, 329, -486, -804, 159, -188, 392, 625, -34, 424, Nøgletal, pct. pr. bedrift, Afkastningsgrad, 4,5, 2,6, 3,6, 6,5, 1,0, 0,4, 3,0, 2,0, 2,9, 3,9, 2,3, 3,1, Soliditetsgrad,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , efter hensættelser, 18,7, 17,6, 19,1, 21,8, 23,6, 20,1, 21,9, 22,6, 27,4, 20,6, 19,9, 21,7, Kilde: , www.Statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, ., Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2019, 28. september 2020 - Nr. 362, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. oktober 2021, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug, Kontakt, Charlotte Filt Slothuus, , , tlf. 24 26 05 58, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve på 167 ud af en population på 1.464 fuldt omlagte økologiske landbrugsbedrifter med en minimumsomsætning (Standard Output) på 25.000 euro. I , statistikdokumentation om Regnskabsstatistik for jordbrug, findes mere information om kilder og metoder. Data indsendes til EUs informationsnet for landøkonomisk bogføring (FADN), der sammenstiller landenes data i FADN databasen., Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. , Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsind¬sats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med 223,50 kr. i timen. , Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct. , Soliditetsgrad viser egenkapital efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31991

    NYT: Historisk høje udbytter i høsten

    24. november 2022, Høsten af korn i 2022 vendte tilbage til niveauet i 2019 og 2020. Den samlede kornproduktion blev 9,6 mio. tons mod 8,7 mio. tons i 2021 og lå desuden 4 pct. højere end normalhøsten på 9,2 mio. tons. Ved normalhøst forstås gennemsnittet af 2012-2021. Kornhøsten var præget af rekordhøje hektarudbytter for vinterhvede og vårbyg. Rapsproduktionen i 2022 blev den hidtil største med 894.000 tons - en stigning på 37 pct. fra 2021. Stigningen skyldes både større arealer med raps og rekordhøje hektarudbytter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, Hidtil største udbytter for vårbyg og vinterhvede, De store kornafgrøder, vårbyg og vinterhvede, fik rekordhøje hektarudbytter i 2022. Vårbyg lå på 68 hkg/ha, hvilket var 20 pct. over normaludbyttet på 56 hkg/ha. Vinterhvede lå med 87 hkg/ha 12 pct. højere over normaludbyttet på 77 hkg/ha. , Når den samlede kornproduktion alligevel kun havnede lidt over normalen, skyldes det årets markplaner. Det samlede kornareal faldt 4 pct. fra 1.360.000 ha i 2021 til 1.307.000 ha i 2022. De højtydende vinterafgrøder udgjorde desuden kun 50 pct. af det samlede kornareal mod normalt over 60 pct. Se mere om landbrugsarealet i, Nyt fra Danmarks Statistik 2022:256, ., Flere marker med raps, På hovedparten af det reducerede kornareal blev der i stedet dyrket raps, hvor arealet steg 22 pct. fra 162.000 ha i 2021 til 198.000 ha i 2022. Hektarudbyttet steg samtidigt fra 40 til 45 hkg/ha. Dermed steg produktionen af raps fra 651.000 tons i 2021 til 894.000 tons i 2022, hvilket er historisk rekord. , Stigningen i arealet med raps kan have været påvirket af høj salgspris på raps ved såtidspunktet i 3.-4. kvartal 2021. Salgsprisen er i fortsat stigning i 2022 og lå 25 pct. højere i 3. kvartal end samme kvartal året før, se , www.statistikbanken.dk\lpris21, . , Bælgsæd i fortsat vækst, Arealet med bælgsæd (hestebønner og markærter) steg en femtedel fra 32.000 hektar i 2021 til 39.000 hektar i 2022. Produktionen steg hele 48 pct. fra 116.000 tons i 2021 til 172.000 tons i 2022, da hektarudbyttet steg fra 36 hkg/ha til 44 hkg/ha. , Bælgsæd udgjorde kun 3 pct. af det samlede areal med korn, raps og bælgsæd i 2022, men er steget fra at udgøre under 1 pct. for blot 10 år siden. Bælgsæd bruges bl.a. i det økologiske planteavlssædskifte til at samle kvælstof i jorden til efterfølgende afgrøder. , Det danske korn anvendes til foder og eksport, Normalt anvendes mere end 70 pct. af den danske kornhøst til foder og yderligere 15-20 pct. går til eksport. Resten fordeler sig på udsæd, mel og gryn samt industriforbrug (herunder øl). Danmark er typisk nettoeksportør af korn, se , www.statistikbanken.dk/korn, . , Salgsværdien af det danske korn udgjorde 12,9 mia. kr. i høståret 2021, hvilket svarer til 16 pct. af jordbrugets samlede salgsproduktion, se , www.statistikbanken.dk/lbfI1, . Salgsværdien må dog forventes at blive højere i 2022 pga. den aktuelle udvikling i kornpriserne. Salgsprisen på korn i 3. kvartal lå således 51 pct. højere end samme kvartal året før, se , www.statistikbanken.dk\lpris21, . 20.000 bedrifter dyrkede korn i 2022, hvor 11.000 havde vinterhvede og 16.000 havde vårbyg, se , www.statistikbanken.dk/afg5, . , Høsten af korn, raps og bælgsæd,  , Areal, Hektarudbytte, Produktion,  , 2020, 2021, 2022*, 2020, 2021, 2022*, Gns., 2012-, 2021, 2020, 2021, 2022*,  , 1.000 hektar, hkg/ha, 1.000 tons, Korn (Kerne) i alt , 1, 367, 1, 360, 1, 307, 70 , 64 , 74 , 65 , 9, 579, 8, 742, 9, 647, Vinterhvede, 484 , 511 , 480 , 83 , 78 , 87 , 77 , 4, 018, 3, 972, 4, 160, Vårhvede, 18 , 27 , 18 , 55 , 46 , 51 , 49 , 100 , 122 , 91 , Rug, 115 , 108 , 109 , 61 , 63 , 66 , 61 , 708 , 680 , 719 , Triticale, 1, 6 , 7 , 5 , 65 , 72 , 65 , 60 , 42 , 50 , 35 , Vinterbyg, 88 , 76 , 64 , 71 , 66 , 72 , 65 , 622 , 505 , 460 , Vårbyg, 565 , 545 , 551 , 63 , 55 , 68 , 56 , 3, 583, 2, 998, 3, 728, Havre og blandsæd, 2, 83 , 79 , 72 , 56 , 47 , 55 , 49 , 467 , 368 , 400 , Majs til modenhed, 1, 6 , 6 , 8 , 63 , 72 , 64 , 67 , 39 , 46 , 54 , Raps i alt, 146 , 162 , 198 , 38 , 40 , 45 , 39 , 560 , 651 , 894 , Bælgsæd, 3, i alt , 27 , 32 , 39 , 42 , 36 , 44 , 38 , 112 , 116 , 172 , Anm.: 1 hkg er 100 kg. Mængder vedrører kerneudbytte. Vinterafgrøder: Vinterhvede, rug, triticale, vinterbyg og raps (stort set al produktion af raps udgøres af vinterraps). Havre er en vårafgrøde. , * Foreløbige tal. , 1, Majs til modenhed og triticale har større stikprøveusikkerhed mht. hektarudbytte og produktion. Dette gælder især den foreløbige opgørelse i denne Nyt-artikel. , 2, Inklusive 'andet korn'. , 3, Markærter og hestebønner. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2022, 24. november 2022 - Nr. 396, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. november 2023, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=44589

    NYT: Stor vækst i salg til foodservice

    23. august 2023, Salget af varer til foodservice (storkøkkener o.l.) tog et kraftigt spring frem på 39 pct. fra 16,9 mia. kr. i 2021 til 23,4 mia. kr. i 2022. Salget har dermed rettet sig efter den delvise nedlukning af restauranter og kantiner, som følge af COVID-19. Væksten i salget omfattede også økologiske varer, som steg 41 pct. fra 2,1 mia. kr. i 2021 til 3,0 mia. kr. i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko77, Økologi har størst andel i mejeriprodukter og æg, Økologi udgjorde 13 pct. af det samlede salg til foodservice i 2022, hvilket var samme andel som i 2021. Det er lidt højere end økologiske varers andel af detailomsætningen, på 12 pct. i 2022, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:145, . , Der er forskel på de enkelte varegruppers andel med økologi i salget til foodservice. Fx udgør økologi 32 pct. af det samlede salg af , mejeriprodukter og æg, mod de 13 pct. som økologiske varer udgør i alt. Også økologisk , frugt og grønt, ligger højere end gennemsnittet med 21 pct. Økologisk , kød og fisk, udgør omvendt kun 3 pct. af varegruppens samlede salg, , frostvarer, udgør kun 5 pct. Salget af økologisk, kød og fisk, steg 11 pct. fra 2021 til 2022, hvilket er mindre end stigningen på 41 pct. for alle økologiske varer. Stigningen i økologisk , kød og fisk, er 20 pct., hvis man medtager kød og fisk på frost. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko77, Højere andel af økologi i den offentlige sektor, De økologiske varer spiller en større rolle i den offentlige sektor end i den private. Økologiens andel af alle varer var højest i , offentlige institutioner, med 30 pct. Kantiner på , offentlige arbejdspladser, lå med 20 pct. en anelse over , private arbejdspladser, med 18 pct. Lavest lå den økologiske andel i , hoteller, restauranter o.l., med 9 pct. og hos , andet, med 6 pct. af det samlede salg. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko88, Den offentlige sektor har stor betydning for det økologiske marked, Den offentlige sektor aftog en forholdsvis høj andel - 37 pct. - af salget af økologiske varer til foodservice i 2022. Det var mere end dobbelt så højt som sektorens andel af alle føde- og drikkevarer til foodservice, som lå på 17 pct. , Uændret antal spisesteder med et økologiske spisemærke, Ifølge Fødevarestyrelsen var antallet af spisesteder med "Det Økologiske Spisemærke, ", 3.440 i 2022, hvilket er uændret i forhold til 2021 og en mindre stigning på 2 pct. fra 3.378 i 2020 (ultimo årene). , Salg af føde- og drikkevarer til foodservice - efter varegrupper. 2021-2022,  , Alle varer , Økologiske varer ,  , 2021, 2022* , 2021, 2022* , 2021, 2022* , 2021, 2022* ,  , mio. kr., pct., mio. kr., pct., I alt , 16, 853, 23, 445, 100 , 100 , 2, 116, 2, 989, 100 , 100 , Kolonial , 6, 139, 8, 656, 36 , 37 , 767 , 1, 149, 36 , 38 , Kød og fisk , 2, 938, 3, 608, 17 , 15 , 111 , 123 , 5 , 4 , Mejeriprodukter og æg , 1, 972, 2, 740, 12 , 12 , 649 , 888 , 31 , 30 , Frugt og grønt , 1, 674, 2, 518, 10 , 11 , 380 , 522 , 18 , 17 , Frostvarer , 4, 131, 5, 923, 25 , 25 , 209 , 307 , 10 , 10 , Frugt og grønt inkl. frost, 2, 243, 3, 239, 13 , 14 , 435 , 596 , 21 , 20 , Kød og fisk inkl. frost, 5, 330, 7, 163, 32 , 31 , 162 , 195 , 8 , 7 , Anm.: Fødevaregrossisters salg i løbende priser, ekskl. moms. 'Alle varer' er inkl. økologiske. * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko77, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice - efter kundegrupper. 2021-2022,  , Alle varer , Økologiske varer ,  , 2021, 2022* , 2021, 2022* , 2021, 2022* , 2021, 2022* ,  , mio. kr. , pct. , mio. kr. , pct. , I alt , 16, 853, 23, 445, 100, 100, 2, 116, 2, 989, 100, 100, Offentlige institutioner, 2, 704, 3, 164, 13, 13, 865, 951, 41, 32, Kantiner på offentlige arbejdspladser, 632, 783, 3, 3, 113, 153, 5, 5, Kantiner på private arbejdspladser, 2, 045, 3, 172, 14, 14, 331, 583, 16, 20, Hoteller, restauranter, caféer o.l., 8, 696, 12, 767, 54, 54, 682, 1, 087, 32, 36, Andet (fx diner transportable, take-away), 2, 775, 3, 560, 15, 15, 125, 215, 6, 7, Offentlige sektor i alt, 3, 336, 3, 947, 17, 17, 978, 1, 104, 46, 37, Privat sektor i alt, 13, 516, 19, 499, 83, 83, 1, 138, 1, 885, 54, 63, Anm.:  Løbende priser, ekskl. moms. 'Alle varer' er inkl. økologiske. * Foreløbige tal. , Ved kundegrupper forstås den institution, virksomhed m.m. hvor maden serveres. Offentlige institutioner: Hospitaler, plejehjem, børnehaver, uddannelse o.l. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko88, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice 2022, 23. august 2023 - Nr. 292, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. juli 2024, Alle udgivelser i serien: Salg af føde- og drikkevarer til foodservice, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kurt-Kristian Bech, , , tlf. 51 16 91 99, Kilder og metode, 120 virksomheder med foodservice (typisk fødevaregrossister) indgår i årets undersøgelse., Salget fordelt på kundegrupper er baseret på skøn fra virksomhederne. Fødevarestyrelsens økologiske spisemærke viser andelen af økologiske indkøbte føde- og drikkevarer hos spisesteder: guld (90-100 pct.), sølv (60-90 pct.) og bronze (30-60 pct.). Antal spisemærker siger ikke noget om størrelsen af spisestederne. Undersøgelsen er gennemført med finansieringsbidrag fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47048

    NYT: Fortsat færre malkekøer

    23. oktober 2014, Der var 553.000 malkekøer 30. september, hvilket er et fald på 4 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år. Det er det laveste antal malkekøer siden indførelsen af mælkekvoten i 1984. Faldet skyldtes, at mælkeproducenterne pga. højere ydelse pr. ko prøver at tilpasse produktionen af mælk til årets mælkekvote ved at slagte flere køer. Den samlede danske mælkekvote er i år på samme niveau som sidste års kvote, men til trods for flere slagtninger (, statistikbanken.dk/ANI41, ) er mælkeproduktionen , (statistikbanken.dk/ANI71, ) større end sidste år. Lige nu tyder det på, at den danske kvote bliver overskredet, hvilket medfører en superafgift til alle producenter, som leverer mere mælk end deres individuelle kvote. EU afskaffer mælkekvoten i 2015., Fald i bestanden af kvæg, 30. september var den samlede kvægbestanden på 1.576.000 stk., og det er et fald på 1,9 pct. i forhold til samme tidspunkt året før. Der var 261.000 tyre og stude samt 661.000 kvier, hvilket er et fald på 0,9 pct. for handyrene og 0,8 pct. for kvierne. Fald i bestanden skyldtes flere slagtninger af køer og kvier, samt en større eksport af levende dyr., Færre køer - og kvier, Den samlede bestand af køer var på 654.000, hvilket er et fald på 3,4 pct. i forhold til september sidste år. Bestanden af malkekøer faldt med 4,0 pct., mens ammekøerne steg med 0,2 pct. Der var færre kvier, de faldt med 0,8 pct. til 661.000 og a, ntallet af, drægtige kvier (kommende køer) faldt med 2,0 pct. til 193.000. , Stort set alle tyre og stude anvendes til kødproduktion, og de fleste slagtes omkring etårsalderen. Hovedparten af kvierne anvendes til udskiftning af malke- og ammekøerne. De indgår derfor længere tid i bestanden., Kvægbestanden,  , 2013, 2014, Ændring,  , 30. sept., 31. dec., 31. marts, 30. juni , 30. sept. , 30. sept. 2013, - 30. sept. 2014,  , 1.000 stk., pct., Kvæg i alt, 1, 606, 1, 583, 1, 575, 1, 585, 1, 576, -30, -1,9, Tyre og stude, 263, 259, 260, 262, 261, -2, -0,9, Under ½ år, 125, 116, 116, 125, 124, -1, -0,8, ½ år-1 år, 89, 100, 98, 87, 89, 0, 0,0, 1-2 år, 37, 32, 35, 38, 35, -1, -4,0, 2 år og over, 12, 10, 11, 12, 13, 0, 0,7, Kvier, 1 , 666, 661, 657, 660, 661, -5, -0,8, Under ½ år, 161, 157, 157, 164, 165, 4, 2,2, ½ år-1 år, 147, 155, 157, 152, 153, 6, 4,0, 1-2 år, 294, 287, 282, 280, 278, -16, -5,4, 2 år og over, 64, 62, 61, 63, 65, 1, 2,1, Køer, 677, 664, 659, 664, 654, -23, -3,4, Malkekøer, 576, 567, 561, 563, 553, -23, -4,0, Ammekøer, 102, 97, 97, 101, 102, 0, 0,2, Drægtige kvier i alt, 197, 200, 199, 197, 193, -4, -2,0, 1-2 år, 157, 160, 162, 159, 153, -5, -2,9, 2 år og over, 40, 40, 37, 38, 40, 1, 1,3, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., Geografisk fordeling af kvægbestanden. 30. september 2014,  , Tyre og stude, Kvier, 2, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt,  , stk., Hele landet, 260, 738, 660, 620, 552, 666, 101, 734, 1, 575, 758, Region Hovedstaden, 5, 360, 12, 379, 8, 887, 3, 703, 30, 329, København og Nordsjælland, 1, 3, 237, 6, 231, 3, 053, 3, 135, 15, 656, Landsdel Bornholm, 2, 123, 6, 148, 5, 834, 568, 14, 673, Region Sjælland, 19, 238, 32, 163, 20, 721, 12, 126, 84, 248, Region Syddanmark, 87, 800, 257, 712, 229, 510, 28, 230, 603, 252, Landsdel Fyn, 14, 627, 37, 500, 31, 100, 5, 943, 89, 170, Landsdel Sydjylland, 73, 173, 220, 212, 198, 410, 22, 287, 514, 082, Region Midtjylland, 90, 672, 199, 600, 162, 403, 32, 883, 485, 558, Landsdel Østjylland, 26, 999, 54, 296, 38, 711, 13, 952, 133, 958, Landsdel Vestjylland, 63, 673, 145, 304, 123, 692, 18, 931, 351, 600, Region Nordjylland, 57, 668, 158, 766, 131, 145, 24, 792, 372, 371, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland., 2, Inkluderer drægtige kvier., Kvægbestanden 30. september 2014, 23. oktober 2014 - Nr. 538, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. januar 2015, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18488

    NYT: Jordbrugets investeringer steg igen

    23. oktober 2014, Finanskrisen i 2008 forårsagede store fald i investeringer, som kan aflæses i jordbrugets samlede investeringer i faste aktiver, såsom driftsbygninger og maskiner. I 2013 steg investeringerne for andet år i træk. I løbende priser steg de samlede investeringer med 1,3 mia. kr. i forhold til 2012, en stigning på 16 pct. Investeringerne i 2013, målt i faste 2010-priser, ligger dog stadig kun på omtrent det halve af 2008., Relativt store investeringer i inventar, Investeringer i inventar er steget med 1.030 mio. kr. eller 22 pct. i forhold til året før. Investeringer i inventar er dog stadig noget under niveauet før finanskrisen. Kravene til opstaldning af søer og gylte, som trådte i kraft 1. januar 2013, medførte ekstraordinært store investeringer i 2012 i svinestalde, hvorfor det var forventet at investeringerne i 2013 faldt. Faldet blev på 15 pct. i forhold til året før. For kvægstalde steg investeringerne med 2 pct. i forhold til året før, svarende til 13 mio. kr., Uændrede afskrivninger, Bruttoinvesteringerne danner grundlag for beregning af sektorvise afskrivninger på bygninger og inventar, idet afskrivninger beregnes ud fra nutidsværdier af tidligere investeringer og disses forventede tekniske og økonomiske levetid. I 2013 er de samlede afskrivninger beregnet til 10,2 mia. kr., hvilket er 20 mio.kr. mindre end i 2012. Afskrivningerne fordelte sig med 61 pct. på maskiner og inventar og 39 pct. på driftsbygninger., Stigende, men forsat negative nettoinvesteringer, Trods en stigning i bruttoinvesteringer i forhold til 2012, er nettoinvesteringerne fortsat negative. Nettoinvesteringerne i 2013 er opgjort til minus 1,1 mia. kr., som dog er 1,3 mia. kr. højere end sidste år. Dette bør ses i forhold til 2008, hvor der var et plus på 5,8 mia. kr. De negative nettoinvesteringer kan ses som en nedslidning af kapitalapparatet, hvilket er femte år i træk. Afskrivningerne i 2013 var således 12 pct. højere end bruttoinvesteringerne., Afskrivninger og nettoinvesteringer fordelt efter investeringstype, løbende priser,  , 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013,  , mio. kr., Bruttoinvesteringer i alt, 11, 467, 15, 043, 15, 720, 8, 350, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, Afskrivninger i alt, 8, 630, 9, 255, 9, 927, 9, 946, 10, 033, 10, 095, 10, 189, 10, 169, Nettoinvesteringer i alt, 2, 837, 5, 788, 5, 793, -1, 596, -2, 638, -2, 813, -2, 356, -1, 085, Driftsbygninger,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bruttoinvesteringer, 4, 744, 7, 763, 7, 435, 4, 023, 3, 199, 2, 813, 2, 907, 3, 140, Afskrivninger, 3, 117, 3, 457, 3, 726, 3, 739, 3, 789, 3, 847, 3, 943, 3, 951, Nettoinvesteringer, 1, 626, 4, 306, 3, 709, 284, -590, -1, 034, -1, 036, -810, Maskiner og inventar,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bruttoinvesteringer, 6, 594, 7, 094, 7, 927, 4, 152, 4, 055, 4, 329, 4, 731, 5, 761, Afskrivninger, 5, 513, 5, 798, 6, 201, 6, 206, 6, 244, 6, 248, 6, 246, 6, 218, Nettoinvesteringer, 1, 082, 1, 296, 1, 726, -2, 054, -2, 189, -1, 919, -1, 514, -457, Plantager mv.,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bruttoinvesteringer, 129, 186, 358, 174, 142, 139, 194, 182, Afskrivninger, -, -, -, -, -, -, -, -, Nettoinvesteringer, 129, 186, 358, 174, 142, 139, 194, 182, Jordbrugets investeringer 2013, 23. oktober 2014 - Nr. 537, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. november 2015, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19737

    NYT: 12,7 mio. svin i Danmark

    8. februar 2016, Den samlede svinebestand i Danmark var 0,5 pct. lavere 1. januar 2016 end 1. oktober 2015, når der korrigeres for normale sæsonudsving. I faktiske tal var bestanden opgjort til 12,7 mio. svin, hvilket er samme niveau som samme tidspunkt sidste år., Færre søer, I faktiske tal var der 1.016.000 søer 1. januar, hvilket er 2,9 pct. færre end samme tidspunkt sidste år. Der ses et fald i alle kategorier af søer. Der var 191.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 586.000 andre drægtige søer og 205.000 diegivende søer. Bestanden af sopolte (endnu ikke drægtige gylte, dvs. kommende søer) steg 11,1 pct. til 221.000. Dog er det ikke alle sopolte, der senere indgår i produktionen, da en del ikke bliver drægtige, eller landmanden mod forventning ikke får solgt dem som sopolte. I stedet for bliver de solgt til slagtning., Der var 2.474.000 pattegrise, hvilket er et fald på 4,1 pct. Der var 5.826.000 smågrise - en stigning på 2,8 pct., mens der var 3.147.000 slagtesvin, hvilket er et fald på 1,7 pct. , Stor eksport af smågrise, Sammensætningen af svinebestanden er påvirket af den store eksport af levende svin til udlandet. Det er overvejende smågrise (ca. 32 kg), som bliver eksporteret. Smågrisene bliver opfedet til slagtesvin i modtagerlandene. I 2015 blev der eksporteret ca. 12,3 mio. levende svin, hvoraf 97 pct. var smågrise. Til sammenligning blev der slagtet ca. 19 mio. svin i Danmark. , Eksporten af smågrise går primært til Tyskland og Polen. Se flere tal på , www.statistikbanken.dk/ani51, . Danmark er den største eksportør af levende svin i EU efterfulgt af Nederlandene og Tyskland., Svinebestanden,  , 2015, 2016, Ændring, 1. jan. 2015,  , 1. jan., 1. apr., 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. jan. 2016,  , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 709, 12, 483, 12, 645, 12, 856, 12, 702, -7, -0,1, Avlsorner , 11, 11, 11, 11, 11, 0, 0,0, Søer i alt: , 1, 046, 1, 035, 1, 031, 1, 023, 1, 016, -30, -2,9, Gylte , 199, 191, 191, 186, 191, - 8, -4,0, Andre drægtige , 603, 597, 593, 594, 586, - 17, -2,8, Diegivende , 208, 210, 210, 209, 205, - 3, -1,4, Golde , 36, 37, 37, 34, 34, - 2, -5,6, Udsættersøer og orner til slagtning, 7, 6, 6, 6, 7, 0, 0,0, Sopolte , 199, 202, 217, 222, 221, 22, 11,1, Pattegrise ved søerne , 2, 579, 2, 608, 2, 613, 2, 589, 2, 474, -105, -4,1, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 666, 5, 566, 5, 777, 5, 871, 5, 826, 160, 2,8, Slagtesvin, 50 kg og derover , 3, 201, 3, 055, 2, 990, 3, 134, 3, 147, -54, -1,7, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 740, 12, 697, 12, 535, 12, 764, 12, 703, •, •, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Lidt større usikkerhed i kategorisering, På grund af ændringer i de tekniske løsninger til automatisk indberetning er der i denne udgivelse større usikkerhed på visse af typerne af svin. Det drejer sig specielt om placering i typen diegivende søer hhv. gylte og drægtige søer. Dette kan også påvirke forholdet mellem pattegrise pr. diegivende so, der normalt er 12,4 pattegrise pr. so, men denne gang 12,1. Der er også lidt større usikkerhed mht., hvornår en hungris over 50 kg bliver opgjort som en sopolt (avlsdyr) eller som et slagtesvin., Svinebestanden 1. januar 2016, 8. februar 2016 - Nr. 60, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. august 2016, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20640

    NYT: Stort set uændret svinebestand

    6. november 2015, Den samlede bestand af svin i Danmark var 1. oktober 2 pct. højere end 1. juli, når der korrigeres for normale sæsonudsving. I faktiske tal var bestanden af svin på 12,9 mio., hvilket er 0,4 pct. flere end samme tidspunkt sidste år. Stigningen skyldes flere smågrise (fravænnede svin under 50 kg)., Færre søer, I faktiske tal var der 1.023.000 søer 1. oktober, hvilket er 0,5 pct. færre end samme tidspunkt sidste år. Der var 186.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 594.000 andre drægtige og 209.000 diegivende søer. Bestanden af sopolte (kommende søer) steg 7 pct. til 222.000. Der var 2.589.000 pattegrise, det betyder, at en diegivende so i gennemsnit havde 12,4 pattegrise. , Der var 5.871.000 smågrise - en stigning på 2,6 pct., mens der var 3.134.000 slagtesvin, hvilket er et fald på 3 pct., Fortsat stor eksport af smågrise, Sammensætningen af svinebestanden er påvirket af den store eksport af levende svin til udlandet. Det er overvejende smågrise (ca. 32 kg), som bliver eksporteret. Smågrisene bliver opfedet til slagtesvin i modtagerlandene. I de første tre kvartaler af året blev der eksporteret ca. 9 mio. levende svin, hvoraf 97 pct. var smågrise, mens der til sammenligning blev slagtet ca. 14 mio. svin i Danmark. , Eksporten af smågrise går primært til Tyskland og Polen. Se flere tal på , www.statistikbanken.dk/ani51, . Danmark er den største eksportør af levende svin i EU efterfulgt af Holland og Tyskland., Dansk svinebestand fjerdestørst i EU, Den danske svinebestand er den fjerdestørste i EU opgjort i maj/juni. Tyskland har den største bestand på 28,1 mio., Spanien den næststørste på 27,0 mio., og tredjestørst er Frankrig med 13,8 mio. Herefter kommer Danmark og Nederlandene med hver (12,6 mio.) og Polen. (11,6 mio.). Se flere tal i , Eurostats database, ., Svinebestanden,  , 2014, 2015, Ændring, 1. okt. 2014,  , 1. okt., 1. jan., 1. apr., 1. juli, 1. okt., - 1. okt. 2015,  , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 807, 12, 709, 12, 483, 12, 645, 12, 856, 49, 0,4, Avlsorner , 12, 11, 11, 11, 11, -1, -8,3, Søer i alt: , 1, 028, 1, 046, 1, 035, 1, 031, 1, 023, -5, -0,5, Gylte , 189, 199, 191, 191, 186, -3, -1,6, Andre drægtige , 593, 603, 597, 593, 594, 1, 0,2, Diegivende , 210, 208, 210, 210, 209, -1, -0,5, Golde , 36, 36, 37, 37, 34, -2, -5,6, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 7, 6, 6, 6, 0, 0,0, Sopolte , 207, 199, 202, 217, 222, 15, 7,2, Pattegrise ved søerne , 2, 601, 2, 579, 2, 608, 2, 613, 2, 589, -12, -0,5, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 721, 5, 666, 5, 566, 5, 777, 5, 871, 150, 2,6, Slagtesvin, 50 kg og derover , 3, 232, 3, 201, 3, 055, 2, 990, 3, 134, -98, -3,0, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 599, 12, 739, 12, 696, 12, 526, 12, 773, •, •, Svinebestanden 1. oktober 2015, 6. november 2015 - Nr. 528, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19657

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation