Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1001 - 1010 af 1663

      NYT: Vinterafgrøderne er i fremgang i 2019

      16. juli 2019, De danske landmænd har i 2019 dyrket flere vinterafgrøder på deres marker end de gjorde i fjor. Vinterafgrøder består af hvede, byg, rug og raps sået om efteråret. Disse afgrøder er tilsammen steget med 244.000 ha i 2019, og det svarer stort set til faldet i vårafgrøderne - hvede byg, havre og raps sået om foråret. Vinterafgrøder har et højere udbytte pr. ha, så landmændenes valg af afgrøder får betydning for årets høst., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg07, Regnfuldt efterår i 2017 er årsag til udviklingen, Den modsatte udvikling så vi i 2018, hvor vårafgrøderne steg i omfang på bekostning af vinterafgrøderne. For at finde svaret på denne udvikling skal vi skrue tiden tilbage til efteråret 2017, som blev usædvanligt regnfuldt med henholdsvis 109 og 106 mm regn i september og oktober, hvor det normale for begge måneder er godt 70 mm. Vinterafgrøder skal sås i efteråret året før høsten, men blev i 2017 vanskeliggjort af den kraftige regn. Derfor var landmændene nødt til at så flere vårafgrøder end sædvanligt til høsten 2018. Læs nærmere i , Nyt fra Danmarks Statistik 2018:284, . I 2019 er vi tilbage til en afgrødefordeling stort set magen til 2017. Her er der atter størst areal med vinterafgrøder, hvilket med 2018 som undtagelse har været tilfældet siden 1990., Sukkerroer er på retur i dansk landbrug, Gennem årene sker der store ændringer i landmændenes valg af afgrøder. Ændringerne kan have baggrund i den teknologiske udvikling, miljøkrav, forandringer i klimaet og ændret politik nationalt eller på EU-niveau. Et eksempel på en afgrøde i tilbagegang er sukkerroer, som indtil 2017 blev favoriseret af EU i form af kvoter og prisgarantier. Disse tilstande er nu en saga blot med et liberaliseret marked for sukker med fri prisdannelse. I dag modtager landmænd med sukkerroer kun almindelig arealstøtte som til alle andre afgrøder. Der er dermed i dag blot 800 landmænd med sukkerroer med tilsammen 29.000 ha, hvor dansk landbrug for 20 år siden havde over 6.000 landmænd med sukkerroer og et areal på 63.000 ha - mere end dobbelt så stort som i dag. Kun omkring 1 pct. af arealet med sukkerroer dyrkes økologisk., Landbrugsarealet fordelt på afgrøder for udvalgte år 1999-2019,  , 1999, 2017, 2018, 2019*,  , ha, Landbrug og gartneri i alt, 2, 644, 048, 2, 631, 289, 2, 632, 453, 2, 639, 353, Korn, 1, 447, 749, 1, 452, 529, 1, 420, 173, 1, 371, 329, Vinterhvede, 611, 437, 579, 495, 406, 774, 556, 307, Vårhvede, 7, 944, 13, 982, 32, 793, 13, 793, Rug, 49, 180, 108, 749, 89, 981, 146, 311, Vinterbyg, 150, 508, 126, 959, 81, 931, 100, 085, Vårbyg, 550, 680, 546, 412, 707, 690, 484, 883, Havre, 25, 784, 56, 740, 80, 153, 48, 799, Triticale og andet korn til modenhed, 52, 216, 20, 192, 20, 850, 21, 151, Bælgsæd til modenhed, 65, 762, 20, 627, 33, 983, 22, 230, Rodfrugt, 123, 761, 84, 735, 92, 009, 90, 347, Læggekartofler, 4, 606, 6, 557, 7, 048, 8, 151, Industrikartofler, 22, 376, 27, 250, 28, 786, 35, 773, Spisekartofler, 10, 964, 13, 230, 12, 801, 12, 881, Sukkerroer til fabrik, 62, 898, 33, 114, 39, 369, 29, 083, Foderroer, 22, 917, 4, 583, 4, 006, 4, 459, Vinterraps, 104, 775, 176, 829, 144, 254, 164, 379, Vårraps, 35, 035, 860, 1, 094, 839, Andre industriafgrøder, 10, 705, 964, 1, 123, 1, 057, Frø til udsæd, 80, 979, 82, 251, 102, 860, 110, 335, Græs og grønfoder i omdriften , 410, 478, 488, 148, 494, 075, 529, 306, Lucerne, 5, 514, 1, 939, 1, 372, 825, Majs til foder, 48, 452, 165, 338, 177, 678, 186, 289, Helsæd, 117, 782, 48, 686, 50, 878, 56, 255, Græs og kløver, 238, 729, 272, 185, 264, 146, 285, 937, Gartneriprodukter, 21, 132, 20, 596, 20, 576, 20, 167, Græsarealer uden for omdriften, 159, 530, 234, 680, 212, 657, 224, 492, Udtaget areal, 182, 905, 5, 461, 9, 253, 7, 814, Juletræer, …, 21, 603, 23, 693, 19, 484, Udyrket mark, …, 10, 205, 67, 124, 68, 885, Andre afgrøder, 1, 236, 31, 802, 9, 578, 8, 690, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg07, Afgrøder i dansk landbrug 2019, 16. juli 2019 - Nr. 274, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. juli 2020, Alle udgivelser i serien: Afgrøder i dansk landbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Arealer for 2023 er hentet fra Landbrugsstyrelsens ordning med arealstøtte, tidligere tal er fra landbrugs- og gartneritællingen. Til hver bedrift er henført én og kun én kommune. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune er vælges den kommune, hvor det største areal befinder sig. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28626

      NYT: Fald i årets høstudbytte

      24. november 2016, Landmændene høstede 9,1 mio. tons korn i 2016, hvilket er 9 pct. mindre end sidste år. Dermed er kornproduktionen tilbage på tidligere års niveau efter to gode år i 2014 og 2015. Tilbagegangen skyldes ikke mindst vinterhvede, hvor både udbyttet er faldet fra 80 til 73 hkg/ha fra 2015 til 2016 og arealet er 8 pct. mindre., Vårbyg udgør igen det største areal, Arealet med vårbyg er steget med 17 pct. og overstiger nu arealet med vinterhvede. Produktionen af vinterhvede er dog fortsat højest, da den har det højeste udbytte pr. hektar af alle sorter. , Ligesom vinterhvede har vårbyg haft et faldende udbytte: fra 60 hkg/ha i 2015 til 55 i 2016. I gennemsnit er det danske kornudbytte pr. hektar faldet med 10 pct. fra 2015 til 2016. Især for vinterafgrøderne kan faldet hænge sammen med en tør maj måned. Faldet i den samlede høst er sket trods en stigning i arealet med korn på næsten 1 pct. i forhold til 2015. , Dårligste rapsudbytte i ti år, Produktionen af raps faldt med 39 pct. - fra 826.000 tons i 2015 til 507.000 tons i 2016. Arealet faldt med 16 pct., men større betydning havde et fald i udbyttet fra 43 til 31 hkg/ha, hvilket er det dårligste udbytte siden 2005. Årsagen til den ringe rapshøst er en kombination af dårligt vejr og svamp. Stort set al produktion af raps de senere år udgøres af vinterraps., Arealet med bælgsæd (foderærter og hestebønner mv.) fylder meget lidt i den samlede høst med kun ca. 16.000 hektar og 54.000 tons. Arealet er dog fordoblet siden 2014. I begyndelsen af 1990'erne var arealerne med bælgsæd i størrelsesordenen 100.000 hektar., Det danske korn anvendes til foder og eksport, 66 pct. af den samlede danske kornhøst blev anvendt til foder i driftsåret 2014/2015. 25 pct. gik til eksport og resten fordelte sig på industriforbrug (fx til øl), mel og gryn, udsæd samt oplagring. Danmark er nettoeksportør af korn. Se flere tal på , www.statistikbanken.dk/korn, ., Salgsværdien af det danske korn udgjorde 10 mia. kr. i 2015, hvilket svarer til 14 pct. af landbrugets samlede salg. Andre vegetabilske produkter udgør 21 pct., animalske produkter 57 pct. og tjenesteydelser udgør 7 pct. Se flere tal på , www.statistikbanken.dk/lbfi1, ., Høsten af korn, raps og bælgsæd,  , 2014, 2015, 2016*, Ændring, 2015-2016,  , 2014, 2015, 2016*, Ændring, 2015-2016,  , 2014, 2015, 2016*, Ændring, 2015-2016,  , 1.000 ha,  , hkg/ha,  , 1.000 tons, Korn i alt, 1, 443, 1, 453, 1, 465, 12, 68, 69, 62, -7, 9, 764, 10, 023, 9, 136, -887, Vinterhvede, 647, 618, 566, -52, 79, 80, 73, -8, 5, 083, 4, 958, 4, 112, -845, Vårhvede, 16, 15, 17, 3, 46, 48, 47, -1, 71, 72, 82, 11, Rug, 107, 122, 100, -22, 64, 63, 57, -6, 678, 772, 571, -201, Triticale, 16, 16, 10, -5, 62, 53, 57, 4, 96, 82, 57, -25, Vinterbyg, 119, 119, 110, -9, 66, 68, 62, -6, 790, 805, 677, -128, Vårbyg, 485, 512, 597, 85, 57, 60, 55, -5, 2, 758, 3, 051, 3, 290, 240, Havre og blandsæd, 44, 44, 60, 16, 49, 53, 52, -1, 217, 231, 310, 79, Majs til modenhed, 1, 10, 9, 6, -3, 72, 62, 63, 1, 73, 53, 36, -17, Raps i alt, 2, 166, 193, 163, -30, 43, 43, 31, -12, 709, 826, 507, -319, Bælgsæd, 8, 12, 16, 4, 40, 43, 34, -9, 33, 51, 54, 2, Anm.: Hkg/ha står for hektokilo pr. hektar (kerneudbytte). 1 hkg er lig 100 kg. , Rug og triticale er overvejende vinterafgrøder. Havre er en vårafgrøde., * Foreløbige tal., 1, Majs til modenhed (dvs. majs høstet som kerner) høstes sent. Derfor er produktion og udbytte i den foreløbige opgørelse baseret på de seneste års gennemsnitlige hektarudbytte., 2, Vårraps udgør kun få promille af raps i alt og er fra 2015 slået sammen med vinterraps. Ældre tal adskilt på vinter- og vårraps findes i Statistikbanken. , Høsten af korn, raps og bælgsæd 2016, 24. november 2016 - Nr. 490, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2017, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23057

      NYT: Knap 13 pct. af alt mælk er økologisk

      19. november 2021, Der blev produceret 1.459,0 mio. kg mælk i tredje kvartal 2021 på bedrifterne. De 1.439,5 mio. kg blev indvejet på mejerierne, og heraf var 185,3 mio. kg økologisk, hvilket er 3,2 pct. mere end samme kvartal sidste år, mens produktionen af konventionel mælk var næsten uændret. Den økologiske mælkeproduktion udgør 12,9 pct. af den totale mælkeproduktion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani71, Produktion af ost og smør, På mejerierne bliver det meste af mælken anvendt til produktion af ost og smør, således blev der i tredje kvartal 2021 produceret 20 mio. kg smør og 109 mio. kg ost (se , www.statistikbanken.dk/ani71, ). I hele 2020 blev der produceret i alt 467,7 mio. kg ost, hvoraf de 11,0 mio. kg dvs. 2,4 pct. var økologisk, mens der blev produceret 72,7 mio. kg. smør, hvoraf de 12,3 mio. kg dvs. 16,9 pct. var økologisk (se , www.statistikbanken.dk/ani71, )., Færre slagtninger af kvæg, men større eksport, Antallet af slagtninger af kvæg faldt i tredje kvartal 2021 i forhold samme kvartal 2020, mens eksporten af kvæg steg. Den seneste opgørelse af kvægbestanden 30. september viste, at der var 1,5 mio. stk., hvoraf de 37,5 pct. var malkekøer (se , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, ), . , Flere slagtninger af svin, mindre eksport af smågrise, Antallet af slagtninger af svin steg i tredje kvartal 2021 i forhold til samme periode sidste år, mens eksporten af svin faldt. Den faldende eksport af levende svin skyldes bl.a. faldende svinepriser i importlandene pga. afrikansk svinepest og effekten af COVID-19. Antallet af svin i Danmark var 13,2 mio. svin 1. oktober 2021, hvilket er et fald på 1 pct. i forhold samme tidspunkt i 2020 (, se , www.statistikbanken.dk/svin, ). , Eksporten af kvæg og svin er primært kalve og smågrise, som opdrættes til slagtning i modtagerlandet. , Flere æg, men færre buræg, Den totale produktionen af æg var 22,6 mio. kg i tredje kvartal 2021, hvilket er 4,9 pct. højere end samme kvartal sidste år. Produktionen af alle typer af æg steg, undtagen produktionen af buræg, som faldt 19,1 pct. , Animalsk produktion,  , 2020, 2021,  , Ændring, 3. kvt. 2020,  , 3. kvt., Juli, Aug., Sept., 3. kvt.,  , - 3. kvt. 2021,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 128,3, 35,3, 45,6, 47,3, 128,2,  , -0,1, Slagtninger, 1, 116,7, 30,8, 41,5, 42,5, 114,8,  , -1,6, Eksport af levende kvæg til slagtning, 11,6, 4,6, 4,0, 4,8, 13,4,  , 15,2, Heraf kalve, 10,9, 4,4, 3,8, 4,5, 12,7,  , 16,6,  , mio. kg,  ,  , Produktion af okse- og kalvekød, 34,2, 8,9, 12,0, 12,4, 33,4,  , -2,4,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 8, 112,3, 2, 484,6, 2, 801,2, 2, 649,8, 7, 935,6,  , -2,2, Slagtninger, 1, 4, 499,3, 1, 369,8, 1, 664,0, 1, 488,5, 4, 522,3,  , 0,5, Eksport af levende svin , 3, 613,0, 1, 114,7, 1, 137,2, 1, 161,4, 3, 413,3,  , -5,5, Heraf smågrise, 3, 574,9, 1, 101,3, 1, 119,4, 1, 143,5, 3, 364,3,  , -5,9,  , mio. kg,  ,  , Produktion af svinekød, 503,5, 152,1, 180,0, 163,4, 495,5,  , -1,6,  , mio. kg,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 452,9, 499,1, 494,7, 465,0, 1, 459,0,  , 0,4, Indvejet på mejerierne, 1, 433,3, 492,6, 488,2, 458,6, 1, 439,5,  , 0,4, Heraf konventionel, 1, 253,8, 429,4, 425,5, 399,2, 1, 254,2,  , 0,0, Heraf økologisk, 179,6, 63,2, 62,7, 59,4, 185,3,  , 3,2, Æg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 3, 21,5, …, …, …, 22,6,  , 4,9, Buræg, 3,2, …, …, …, 2,6,  , -19,1, Æg fra fritgående høns, 1,4, …, …, …, 2,0,  , 38,3, Skrabeæg, 9,0, …, …, …, 9,8,  , 9,0, Økologiske æg, 6,0, …, …, …, 6,3,  , 5,0, 1, Inkl. slagtninger hos producenter. , 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum. , 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani71, og , ani81, Animalsk produktion (kvt.) 3. kvt. 2021, 19. november 2021 - Nr. 409, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. februar 2022, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33254

      NYT: Fald i jordbrugets investeringer i 2023

      24. oktober 2024, Jordbrugets investeringer faldt med 1,6 mia. kr. i 2023 til 6,7 mia. kr. i forhold til året før, målt i faste priser, dvs. renset for inflation. Det svarer til et fald på 19 pct. De lavere investeringer kan fordeles på 1,4 mia. kr. i maskiner og inventar samt 0,2 mia. kr. i bygninger, grundforbedringer mv. Investeringsniveauet er det næstlaveste i perioden 2010 og frem., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Nettoinvesteringer negative, Nettoinvesteringerne, som er bruttoinvesteringer minus afskrivninger, var i 2023 negative med 0,7 mia. kr. Afskrivninger kan opfattes som slid på maskiner og bygninger samt økonomisk og teknologisk forældelse. Med negative nettoinvesteringer betyder det, at produktionskapaciteten samlet set nedslides., Jordbrugets bruttoinvesteringer,  , 2015, 2020, 2022, 2023,  , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer, 7, 737, 8, 059, 9, 135, 7, 823, Afskrivninger, 10, 381, 8, 742, 9, 124, 8, 534, Nettoinvesteringer, -2, 643, -683, 11, -710, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Større investeringer i kvægstalde end i svinestalde, I 2023 blev der investeret for 744 mio. kr. i kvægstalde, hvilket var 139 mio. kr. mindre end året før. Alligevel blev der i 2023 investeret næsten dobbelt så meget i kvægstalde som i svinestalde. Investeringer i svinestalde udgjorde 378 mio. kr. Det underbygger, at husdyrtællingerne viste et mindre fald for kvæg (2 pct.) end for svin (11 pct.) i 2023 se , www.statistikbanken.dk/KVAEG5, og , www.statistikbanken.dk/SVIN, . De fleste bygningsinvesteringer er som i tidligere år inden for kategorien , Andre driftsbygninger, , der dækker over fx maskinhuse, opbevaringsfaciliteter og andre stalde end til kvæg og svin. Investeringer i andre driftsbygninger beløb sig i 2023 til 1,3 mia. kr., hvilket var 171 mio. kr. mindre end i 2022., Lavere investeringer i maskiner og inventar, Investeringerne i maskiner og inventar beløb sig til 5,2 mia. kr., hvilket var 1,2 mia. kr. mindre end i 2022. Investeringerne i maskiner og inventar var dog ekstraordinært høje i 2022. , Jordbrugets bruttoinvesteringer,  , 2015, 2020, 2022, 2023,  , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 737, 8, 059, 9, 135, 7, 823, Driftsbygninger i alt, 2, 920, 2, 581, 2, 534, 2, 431, Kvægstalde, 807, 611, 883, 744, Svinestalde, 473, 770, 171, 378, Andre driftsbygninger, 1, 639, 1, 200, 1, 480, 1, 309, Maskiner og inventar, 4, 612, 5, 302, 6, 431, 5, 242, Plantager og grundforbedringer, 205, 175, 170, 151,  , mio. kr. i 2015-priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 737, 7, 757, 8, 345, 6, 729, Driftsbygninger i alt, 2, 920, 2, 579, 2, 267, 2, 100, Kvægstalde, 807, 610, 790, 643, Svinestalde, 473, 770, 153, 327, Andre driftsbygninger, 1, 639, 1, 199, 1, 324, 1, 131, Maskiner og inventar, 4, 612, 5, 002, 5, 928, 4, 509, Plantager og grundforbedringer, 205, 175, 150, 120, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Inflation, afgifter og stigende renteniveau, Målt i faste priser er der tale om et større fald i investeringerne fra 8,3 mia. kr. til 6,7 mia. kr., da der som for øvrige varegrupper har været en ikke ubetydelig prisstigning for investeringsgoderne. Det har måske betydet, sammen med den politiske usikkerhed om kommende CO2-afgift på landbrugets udledninger samt , stigende finansieringsomkostninger, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:302), at mange landbrug har holdt igen med investeringer i 2023., Jordbrugets investeringer 2023, 24. oktober 2024 - Nr. 307, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. oktober 2025, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50003

      NYT: Kornpriserne faldt igen

      12. februar 2015, Kapitelstaksterne, som er de gennemsnitlige kornpriser fra høst til slutningen af året, faldt igen i 2014. Prisen er nu tæt på 2010-niveau, som dog stadig er væsentligt over de lave priser i 2009. Kapitelstaksten for 100 kg byg var 117,33 kr. i 2014. Det er 10 pct. lavere end i 2013. Kapitelstaksten for 100 kg hvede var 109,86 kr., hvilket er 15 pct. lavere end året før., Verdenshistoriens største høst påvirker priserne, Ifølge International Grains Council var høsten af hvede og byg i 2014 verdenshistoriens største. Det øgede udbud har ikke været mødt at en tilsvarende efterspørgsel, og har dermed været stærkt medvirkende til prisfaldet. , Byg dyrest på Lolland-Falster med omkringliggende øer, Prisen på byg faldt med 10 pct. i forhold til året før, og faldet dækker over regionale forskelle. Det største fald i prisen var på Lolland-Falster med omliggende øer, hvor prisen faldt 14 pct. i forhold til året før. Dyrkningen af maltbyg på Sjælland og Lolland-Falster betyder normalt en høj gennemsnitspris på byg, men i 2014 var arealet med vårbyg, herunder maltbyg, væsentligt mindre end året før. Det betød, at priseffekten fra den dyrere maltbyg havde mindre effekt end i 2013, hvor arealet med vårbyg var usædvanligt stort. Prisen på Sjælland med omliggende øer faldt med 13 pct. i forhold til året før. Resten af landet havde prisfald tæt på 10 pct. Samlet set lå priserne på byg i Vestdanmark lidt lavere end Østdanmark i 2014., Hvede dyrest i Nordjylland, Prisen på hvede faldt med 15 pct. Prisfaldet kan genfindes i alle dele af landet, med mindste fald i Nordjylland, hvor prisen faldt 12 pct. Det største fald ses på Sjælland med omliggende øer, hvor prisen faldt med 18 pct. i forhold til året før. Der er for hvede en tendens til lavere priser i Østdanmark end i Vestdanmark i 2014, ligesom i 2012 og 2013. Dette skyldes formentligt efterspørgsel efter korn til foder, da svineproduktionen er størst i Vestdanmark., Regulering af jordlejen, Kapitelstaksten bliver brugt til at regulere lejen ved forpagtning af landbrugsjord for mange landbrugsejendomme. Derudover indgår basisprisen for enkeltbetalingsordningen (landbrugsstøtte fra EU) ofte i beregningerne af forpagtningsafgiften. I 2014 er den almindelige betalingsrettighed foreløbigt beregnet til en støtte på 2.010 kr. pr. hektar ifølge Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri., Driftsøkonomisk betyder lavere kapitelstakster især mindre indtægter til planteavlere, mens husdyrproducenter får mindre udgifter, da langt det meste korn anvendes til foder., Kapitelstakster,  , Byg,  , Hvede,  , 2013, 2014, Ændring,  , 2013, 2014, Ændring,  , kr. pr. 100 kg, pct.,  , kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 130,85, 117,33, -10,  , 129,56, 109,86, -15, Sjælland med omliggende øer, 135,32, 117,45, -13,  , 125,61, 103,13, -18, Lolland-Falster med omliggende øer, 141,51, 122,37, -14,  , 124,67, 104,24, -16, Bornholm, 114,59, 101,84, -11,  , 118,39, 97,85, -17, Fyn med omliggende øer, 130,84, 116,34, -11,  , 132,17, 112,45, -15, Sønderjylland, 129,08, 114,36, -11,  , 132,29, 111,75, -16, Østjylland, 128,12, 117,29, -8,  , 131,07, 111,65, -15, Vestjylland, 128,82, 118,03, -8,  , 132,92, 113,38, -15, Nordjylland, 126,66, 117,10, -8,  , 132,20, 116,00, -12, Kapitelstakster 2014, 12. februar 2015 - Nr. 71, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19039

      NYT: Færre malkekøer

      23. april 2015, Der var 549.000 malkekøer 31. marts, hvilket er et fald på 13.000 køer eller 2,3 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år. Mælkeproducenterne har prøvet at tilpasse deres produktion af mælk til deres individuelle mælkekvote, så de undgår eller reducerer den superafgift, der er forbundet med at overskride kvoten., Ophør af mælkekvoten, Mælkekvoten er ophørt 1. april 2015, dagen efter denne opgørelse, hvilket betyder at fra denne dag kan mælkeproducenterne sælge al den mælk deres køer producerer, uden risiko for at skulle betale en superafgift. Det er første gang i de seneste tre år, at der har været en stigning i antallet af køer fra fjerde til første kvartal, og det forventes, at antallet af malkekøer, og dermed produktionen af mælk, vil stige i 2015 og 2016., Mælkekvoten var på samme niveau som sidste års kvote, men trods færre malkekøer blev kvoten overskredet med 1,8 pct., svarende til 87 mio. kg. mælk, hvilket betyder en superafgift på 181 mio. kr. til de producenter, der har leveret mere mælk end deres individuelle kvote., Fortsat fald i bestanden af kvæg, 31. marts var den samlede kvægbestand på 1.549.000 stk., og det er et fald på 1,7 pct. i forhold til samme tidspunkt i 2014. Der var 256.000 tyre og stude samt 648.000 kvier, hvilket er et fald på 1,6 pct. for handyrene og 1,3 pct. for kvierne. An, tallet af, drægtige kvier (kommende køer) faldt med 0,7 pct. til 197.000. Den samlede bestand af køer var på 645.000, hvoraf de 96.000 var ammekøer. , Faldet i hundyrbestanden skyldes flere slagtninger af køer og kvier, samt en større eksport af levende dyr. Faldet i handyrbestanden skyldtes primært de seneste års store eksport af spædkalve. Derudover betyder de seneste års nedgang i antallet af kvæg, at der alt andet lige bliver født færre kalve., Kvæget findes overvejende i Jylland. Her er 87 pct. af alt kvæg og 89 pct. af malkekøerne, mens ammekøerne udgør den laveste andel på 78 pct., Kvægbestanden,  , 2014, 2015, Ændring,  , 31. mar., 30. juni , 30. sept. , 31. dec. , 31. mar., 31. mar. 2014, - 31. mar. 2015,  , 1.000 stk., pct., Kvæg i alt, 1, 575, 1, 585, 1, 576, 1, 553, 1, 549, -27, -1,7, Tyre og stude, 260, 262, 261, 258, 256, -4, -1,6, Under ½ år, 116, 125, 124, 115, 115, -1, -1,1, ½ år-1 år, 98, 87, 89, 101, 98, -1, -0,8, 1-2 år, 35, 38, 35, 31, 33, -2, -6,3, 2 år og over, 11, 12, 13, 11, 11, 0, 0,2, Kvier, 1, 657, 660, 661, 652, 648, -8, -1,3, Under ½ år, 157, 164, 165, 158, 155, -3, -1,7, ½ år-1 år, 157, 152, 153, 160, 160, 3, 2,0, 1-2 år, 282, 280, 278, 276, 277, -4, -1,5, 2 år og over, 61, 63, 65, 58, 56, -5, -7,6, Køer, 659, 664, 654, 643, 645, -14, -2,2, Malkekøer, 561, 563, 553, 547, 549, -13, -2,3, Ammekøer, 97, 101, 102, 96, 96, -2, -1,6, Drægtige kvier i alt, 199, 197, 193, 192, 197, -1, -0,7, 1-2 år, 162, 159, 153, 156, 163, 1, 0,9, 2 år og over, 37, 38, 40, 36, 34, - 3, -7,7, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., Geografisk fordeling af kvægbestanden. 31. marts 2015,  , Tyre og stude, Kvier, 2, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt,  , stk., Hele landet, 255, 646, 648, 341, 548, 634, 95, 888, 1, 548, 509, Region Hovedstaden, 5, 267, 12, 120, 8, 776, 3, 452, 29, 615, København og Nordsjælland, 1, 3, 147, 5, 987, 3, 020, 2, 918, 15, 072, Landsdel Bornholm, 2, 120, 6, 133, 5, 756, 534, 14, 543, Region Sjælland, 17, 882, 31, 024, 20, 371, 11, 632, 80, 909, Region Syddanmark, 85, 759, 254, 580, 227, 731, 26, 978, 595, 048, Landsdel Fyn, 14, 408, 37, 355, 30, 466, 5, 874, 88, 103, Landsdel Sydjylland, 71, 351, 217, 225, 197, 265, 21, 104, 506, 945, Region Midtjylland, 89, 060, 194, 464, 161, 076, 30, 618, 475, 218, Landsdel Østjylland, 26, 614, 52, 481, 37, 990, 13, 112, 130, 197, Landsdel Vestjylland, 62, 446, 141, 983, 123, 086, 17, 506, 345, 021, Region Nordjylland, 57, 678, 156, 153, 130, 680, 23, 208, 367, 719, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland., 2, Inkluderer drægtige kvier., Kvægbestanden 31. marts 2015, 23. april 2015 - Nr. 197, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. juli 2015, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18809

      NYT: Økologi bliver billigere og salget stiger

      23. april 2015, Salget af økologiske føde- og drikkevarer i supermarkeder og varehuse mv. udgjorde 6,2 mia. kr. i 2014, hvilket er 6 pct. mere end året før målt i løbende priser. Målt i mængder (tons) er salget dog steget med 8 pct., da priserne i de fleste varegrupper faldt i 2014. Stigningerne ses især inden for kød samt frugt og grøntsager. De største varegrupper er fortsat mælk, ost, æg, der udgør 35 pct. af den samlede omsætning, samt frugt og grøntsager med tilsammen 23 pct., Markante stigninger i salg af kød samt frugt og grøntsager, Omsætningen af økologisk kød steg med 21 pct. og udgør nu 508 mio. kr., svarende til 8 pct. af den samlede omsætning af økologiske varer i supermarkeder og varehuse mv. Målt i tons er stigningen også 21 pct. Mængden af svinekød alene er steget med 43 pct. , Salgsværdien af frugt og grøntsager er steget med 15 pct. fra 2013 til 2014. Frugt alene er steget med 19 pct. Målt i mængder er salget af frugt og grøntsager steget med 21 pct. da priserne i gennemsnit faldt i 2014. , Salgsværdien af mælk, ost og æg er stort set uændret i forhold til 2013, men dækker over en stigning i mængder på 6 pct., da priserne er faldet tilsvarende. Salget af økologiske fisk og skaldyr er mere end fordoblet i værdi og mængde, men fra et lavt niveau., Andelen af økologiske varer er steget, Salgsværdien af økologiske fødevarer estimeres til 7,6 pct. af det samlede salg af fødevarer i supermarkeder og varehuse i 2014 mod 7,2 pct. året før. Der er i år brugt et nyt sammenligningsgrundlag for beregningen af den økologiske markedsandel, hvilket medfører en mindre sænkning af niveauet men ikke af stigningstaksten., Detailomsætningen af økologiske fødevarer,  , 2012, 2013, 2014,  , 2012, 2013, 2014,  , tons,  , 1.000, kr., Omsætning i alt , .., .., ..,  , 5, 488, 067, 5, 833, 170, 6, 191, 252, Ris, brød, pasta, mel, gryn, kager, 29, 276, 31, 032, 30, 350,  , 765, 852, 777, 269, 765, 413, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Ris , 1, 785, 2, 394, 2, 284,  , 47, 763, 68, 538, 57, 630, Pasta , 4, 104, 4, 297, 4, 197,  , 123, 811, 139, 060, 120, 825, Mel , 7, 714, 8, 961, 8, 833,  , 113, 077, 134, 772, 137, 292, Gryn, cornflakes, mysli o.l., 10, 990, 11, 030, 10, 349,  , 211, 862, 214, 231, 201, 234, Andre mel- og grynprodukter, 532, 361, 890,  , 38, 550, 26, 596, 63, 345, Kød, pålæg, indmad , 3, 509, 4, 026, 4, 887,  , 359, 970, 420, 644, 507, 705, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Okse- og kalvekød, 1, 442, 1, 618, 1, 741,  , 127, 256, 142, 556, 168, 578, Svinekød , 500, 589, 843,  , 51, 058, 60, 440, 81, 939, Pålæg, 1, 026, 1, 118, 1, 334,  , 124, 247, 137, 976, 152, 706, Fisk, skaldyr, 20, 45, 95,  , 5, 470, 8, 495, 23, 795, Mælk, ost, æg , 138, 575, 146, 377, 155, 798,  , 1, 883, 249, 2, 152, 155, 2, 142, 023, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Sødmælk, 7, 144, 8, 135, 9, 244,  , 69, 418, 77, 162, 84, 722, Letmælk, 17, 091, 18, 108, 19, 619,  , 143, 924, 156, 975, 158, 403, Minimælk, 45, 925, 47, 811, 50, 318,  , 368, 154, 390, 174, 382, 187, Skummetmælk, 34, 691, 34, 604, 34, 250,  , 263, 170, 252, 467, 244, 942, Syrnede produkter, 13, 517, 16, 096, 17, 271,  , 222, 545, 335, 573, 354, 557, Ost , 2, 458, 2, 643, 2, 417,  , 233, 466, 260, 580, 227, 793, Æg , 7, 447, 8, 454, 9, 912,  , 358, 014, 443, 466, 436, 704, Fedtstoffer, madolier , 3, 933, 4, 297, 4, 516,  , 305, 207, 307, 853, 318, 997, Heraf: Smør, blandingsprodukter , 2, 938, 3, 058, 3, 267,  , 226, 520, 209, 316, 218, 312, Frugt , 12, 652, 12, 377, 17, 570,  , 452, 798, 466, 766, 557, 193, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Citrusfrugter, friske , 3, 990, 3, 788, 5, 797,  , 91, 743, 96, 191, 128, 337, Bananer, friske , 2, 813, 3, 290, 5, 037,  , 73, 287, 83, 166, 106, 104, Æbler, friske , 2, 231, 1, 359, 2, 975,  , 54, 472, 37, 127, 63, 047, Tørret frugt, frugtpålæg , 1, 149, 1, 296, 1, 222,  , 92, 845, 95, 394, 100, 644, Grøntsager , 36, 232, 33, 389, 37, 630,  , 824, 868, 783, 265, 882, 491, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Tomater, friske , 1, 222, 1, 111, 1, 415,  , 73, 375, 70, 714, 83, 141, Gulerødder, friske , 13, 721, 12, 841, 12, 930,  , 142, 238, 144, 040, 132, 208, Kartofler, friske , 4, 651, 3, 469, 3, 890,  , 46, 977, 43, 228, 42, 050, Grøntsager, konserves , 5, 241, 5, 327, 5, 264,  , 127, 931, 122, 375, 116, 701, Sukker, syltetøj, chokolade, slik, is o.l., 4, 132, 4, 013, 4, 938,  , 223, 782, 238, 037, 271, 728, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Syltetøj, marmelade o.l. , 718, 600, 676,  , 43, 612, 37, 473, 41, 774, Chokolade , 404, 453, 525,  , 66, 236, 72, 972, 84, 846, Is, dessert , 937, 637, 847,  , 42, 481, 34, 992, 46, 939, Krydderier, suppeterninger o.l. , 2, 905, 2, 919, 3, 052,  , 209, 245, 217, 480, 240, 488, Heraf: Ketchup, dressing, mayonnaise, 1, 059, 1, 194, 1, 192,  , 61, 244, 72, 039, 72, 369, Kaffe, te, kakao o.l., 1, 510, 1, 529, 1, 528,  , 211, 448, 209, 341, 200, 014, Juice, frugtsaft o.l., 5, 691, 5, 693, 6, 339,  , 141, 710, 141, 726, 159, 393, Vin, spiritus, cider, øl o.l., 2, 477, 2, 390, 2, 458,  , 104, 467, 110, 140, 122, 012, Anm.: Undersøgelsen omfatter supermarkeder, discountforretninger, købmænd/kiosker og varehuse. Værdi er opgjort i løbende priser., Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2014, 23. april 2015 - Nr. 195, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. april 2016, Alle udgivelser i serien: Detailomsætningen af økologiske fødevarer, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Statistikken er baseret på indberetninger fra de store supermarkedskæder samt de største, grossisters salg til øvrige butikskæder, købmænd og kiosker (omregnet til detailsalg). Internethandel fra disse samt større, ikke-specialiserede internetbutikker er omfattet. Gård- og stalddørssalg og salg fra specialbutikker (fx grønthandlere) er ikke omfattet. Omsætningen er inklusiv moms. Kilopriser på økologiske varer udregnes ud fra forholdet mellem samlet omsætning og mængde. Der er ikke forudsat uændret sammensætning af forbruget, som i fx, Forbrugerprisindekset., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Detailomsætningen af økologiske fødevarer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19274

      NYT: Storkøkkeners økologisalg indhenter detailhandlen

      31. august 2016, Denne offentliggørelse er fejlbehæftet. Der var desværre fejl i dataleverancerne til Danmarks Statistik for opgørelserne 2015 og 2016. Resultater for 2015 er nedjusteret med 14 pct. og 2016 er nedjusteret 15 pct. Rettede tal kan findes på www.statistikbanken.dk/oeko7 og /oeko8., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Salget af økologiske føde- og drikkevarer til foodservice udgjorde 1.661 mio. kr. i 2015 - en markant stigning på 27 pct. i forhold til 2014. Økologiske varer udgjorde 7,6 pct. af det samlede salg af madvarer til foodservice i 2015. Dermed begynder foodservicesektoren at indhente detailhandlen, hvor den økologiske andel af fødevaresalget var 8,4 pct. i 2015. Foodservice omfatter servering af mad fra køkkener i institutioner, restauranter, kantiner, caféer, udbringning mv., Flere køkkener lægger om til økologi, Den store stigning i salg af økologiske varer til foodservice skyldes til dels en tilgang af spisesteder med økologi. Antallet af spisesteder med "Det Økologisk Spisemærke" er fx steget med mere end 50 pct. fra januar 2015 til januar 2016. Ifølge Miljø- og Fødevareministeriet er 63 pct. af spisemærkerne registreret i Region Hovedstaden pr. januar 2016. En anden faktor er spisesteder, der allerede bruger økologi, men som har intensiveret brugen. Endelig er der en stigning i det samlede salg til foodservice på 9 pct., som bidrager til omsætning af såvel økologiske som konventionelle varer. , Foodserviceleverandører med økologiske varer i sortimentet tegner sig for mere end 90 pct. af det samlede salg til foodservice, da de største grossister næsten uden undtagelse fører økologiske varer som en del af sortimentet. , Offentlige køkkener købte økologiske varer for 725 mio. kr., Den offentlige sektors køkkener stod skønsmæssigt for 44 pct. af det økologiske marked til foodservice - svarende til 725 mio. kr. Det er en stigning fra ca. 526 mio. kr. i 2014. Den offentlige sektor fordeler sig med 32 pct. af salget til offentlige institutioner (hospitaler, børnehaver, uddannelse o.l.) og yderligere 12 pct. til kantiner på offentlige arbejdspladser. , Den private sektor aftog de resterende 56 pct. - svarende til ca. 936 mio. kr. Heraf udgjorde kantiner på private arbejdspladser 28 pct. og hoteller, restauranter, caféer o.l. 23 pct. Endelig aftog andre former for foodservice, fx diner transportable og take-away, 6 pct. af det samlede salg. , Den offentlige sektors andel af det samlede salg er steget fra 40 pct. i 2014 til 44 pct. i 2015. I den private sektor er andelen er faldet fra 60 pct. i 2014 til 56 pct. i 2015. Der er dog stor stigning i salget i kr. i begge sektorer , Lille salg af fersk kød til storkøkkenerne, Kød, fjerkræ og fisk, udgjorde kun 3 pct. af det samlede salg til foodservice. Hvis frosne varer inkluderes, kommer andelen dog op på 6 pct. Det er lidt lavere end detailhandlen, hvor de samme varer udgjorde 8 pct. af salget af økologiske varer. , Mejerivarer, udgjorde 36 pct. af det samlede salg af økologiske varer til foodservice i 2015. Herefter udgjorde , kolonialvarer, den største andel af salget med 34 pct. , Frugt og grønt, tegnede sig for 20 pct. af salget og , frostvarer, for 8 pct. , Salg af økologiske varer til foodservice - efter varegrupper, Varegruppe, 2014, 2015, 2014, 2015,  , mio. kr., pct., I alt, 1, 304,3, 1, 661,4, 100,0, 100,0, Mejeri, 497,0, 599,0, 38,1, 36,1, Kolonial, 436,3, 556,8, 33,5, 33,5, Frugt og grønt, 241,9, 334,7, 18,5, 20,1, Frost, 89,3, 125,0, 6,8, 7,5, Kød, fjerkræ og fisk, 39,8, 45,9, 3,0, 2,8, Frugt og grønt inkl. frost, 257,3, 355,6, 19,7, 21,4, Kød, fjerkræ og fisk inkl. frost, 67,4, 96,3, 5,2, 5,8, Anm.: Tallene viser fødevareleverandørers salg til disse køkkener, dvs. grossistpriser ekskl. moms., Det samlede salg er mere sikkert end salget fordelt på de fem overordnede varegrupper. , Salg af økologiske varer til foodservice - efter kundegrupper, Kundegruppe, 2014, 2015, 2014, 2015,  , mio. kr., pct., I alt, 1, 304,3, 1, 661,4, 100,0, 100,0, Offentlige institutioner, 392,5, 533,1, 30,1, 32,1, Kantiner på offentlige arbejdspladser, 133,7, 192,3, 10,2, 11,6, Kantiner på private arbejdspladser, 324,0, 458,2, 24,8, 27,6, Hoteller, restauranter, caféer o.l., 314,9, 379,9, 24,1, 22,9, Andet (fx diner transportable, take-away), 139,3, 97,9, 10,7, 5,9, Offentlig sektor i alt, 526,2, 725,4, 40,3, 43,7, Privat sektor i alt, 778,1, 936,0, 59,7, 56,3, Anm.: Ved kundegrupper forstås den institution, virksomhed m.m. hvor maden serveres. , Offentlige institutioner: Hospitaler, børnehaver, uddannelse o.l. Andet: event-catering, diner transportable, take-away mv., Det samlede salg er mere sikkert end salget fordelt på kundegrupper., Salg af økologiske varer til foodservice 2015, 31. august 2016 - Nr. 367, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. august 2017, Alle udgivelser i serien: Salg af økologiske varer til foodservice, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kurt-Kristian Bech, , , tlf. 51 16 91 99, Kilder og metode, Der er en vis usikkerhed knyttet til resultaterne, da ikke alle virksomheder kender den økologiske omsætning præcist. Salget fordelt på kundegrupper er baseret på skøn fra virksomhederne. Tal for seneste periode er foreløbige frem til næste offentliggørelse. Fødevarestyrelsens økologiske spisemærke viser andelen af økologiske indkøbte føde- og drikkevarer: guld (90-100 pct.), sølv (60-90 pct.) og bronze (30-60 pct.). Antal spisemærker siger ikke noget om størrelsen af spisestederne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23490

      NYT: Forpagtning i landbruget runder 1 mio. ha

      7. maj 2019, Forpagtning bliver stadig mere udbredt i landbruget. Langt de fleste landmænd ejer det meste af den jord, de dyrker, og selveje har været en væsentlig del af landbrugernes identitet siden de store landboreformer i slutningen af det 18. århundrede. Men i de seneste årtier har forpagtning været i fremgang og rundede i 2018 1 mio. ha svarende til næsten 40 pct. af landbrugsarealet. I 1982 var blot 17 pct. af jorden forpagtet., Bedrifter efter forpagtningsgrad. 2018,  , Forpagtet areal i pct. af hele bedriftens areal,  , Uden , forpagtning, 0,1-49,9 pct. , 50-99,9 pct., 100 pct. , I alt,  , antal bedrifter, Bedrifter, 17, 370, 10, 692, 4, 536, 1, 515, 34, 114, Landmænd under 40 år , 902, 700, 463, 256, 2, 321, Bedrifter med husdyr, 8, 539, 7, 057, 2, 975, 657, 19, 228, Store kvægbrug (mindst 200 dyr), 232, 1, 618, 532, 75, 2, 457, Store svinebrug (mindst 5.000 dyr), 295, 461, 141, 43, 940, Bedrifter drevet som selskab, 1, 071, 288, 185, 348, 1, 893,  , ha, Areal i alt, 427, 519, 1, 306, 044, 672, 636, 226, 254, 2, 632, 453, Gennemsnitligt areal, 25, 122, 148, 149, 77, Forpagtet areal, . , 317, 942, 459, 875, 226, 254, 1, 004, 072, Gennemsnitligt forpagtet areal, . , 30, 101, 149, 29, 4 pct. af bedrifterne forpagter al deres jord, Det er ikke mange bedrifter, som forpagter al deres jord. Langt det almindeligste er, at en landmænd forpagter jord i tilgift til den jord, han ejer. Der er imidlertid 1.500 landmænd, som forpagter al den jord, de dyrker, og i alt 6.000 landmænd forpagter mindst 50 pct. af bedriftens areal.. Disse bedrifter er gennemgående ret store med omkring 150 ha i gennemsnit mod knap 80 ha for alle bedrifter. Der er også relativt mange bedrifter med en ung landmand (under 40 år) ved roret, og ligeledes indeholder gruppen forholdsvis mange store kvægbrug og bedrifter drevet i selskabsform., Forpagtning eller selveje?, De forholdsvis mange unge landmænd med forpagtet jord skal givetvis ses i sammenhæng med de store kapitalkrav, som knytter sig til etablering af egen bedrift. Forpagtning ses dermed som et godt alternativ til selveje. Læs nærmere om , fordele og ulemper ved forpagtning, ifølge SEGES, som er et fagligt videnscenter under Landbrug og Fødevarer., Bedrifter med høj forpagtning er i vækst, Bedrifter, som forpagter mindst 50 pct. af den jord, de dyrker har været støt stigende gennem årene fra 8 pct. af alle bedrifter i 1982 til 18 pct. i 2018. Ser man alene de bedrifter, som forpagter al deres jord, så er denne gruppe i samme periode steget fra 2 til godt 4 pct. De besidder tilsammen knap 9 pct. af landbrugsarealet., Landbrugs- og gartneritællingen 18. maj 2018, 7. maj 2019 - Nr. 174, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. marts 2020, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25860

      NYT: Økonomisk succes for økologiske landmænd

      27. oktober 2017, Samlet set steg driftsresultatet for de økologiske heltidsbedrifter for syvende år i træk og endte i 2016 på 973.000 kr. - en stigning på 351.000 kr. i forhold til året før. Driftsresultatet efter aflønningen af ejeren steg til 507.000 kr. Til sammenligning steg driftsresultatet for de konventionelle heltidsbedrifter med 49.000 kr. til 204.000 kr., og driftsresultatet var efter ejeraflønning på minus 267.000 kr., Markant fremgang for økologiske mælkeproducenter, De økologiske mælkeproducenter opnåede et gennemsnitligt driftsresultat på knap 1,2 mio. kr., hvilket var 428.000 kr. bedre end året før. Afregningsprisen på økologisk mælk steg til 3,38 kr. pr. kg, hvilket var 1,23 kr. højere end afregningsprisen på konventionel mælk og 0,26 kr. højere end året før. Prisstigningen sammenholdt med en stigning i mælkeydelsen på knap 350 kg pr. ko medførte det forbedrede driftsresultat. Afkastningsgraden steg med 0,8 procentpoint til 4,0 pct. i 2016. Til sammenligning havde konventionelle mælkeproducenter et negativt driftsresultat på minus 127.000 kr. og en afkastningsgrad på 0,7 pct., Økologiske svinebedrifter overgår rekordåret 2015, Det gennemsnitlige driftsresultat for økologiske svinebedrifter steg med 514.000 kr. til 3,0 mio. kr. i 2016. Fremgangen skyldes prisstigninger samt en lidt større produktion af økologisk svinekød. På baggrund af de seneste års gode resultater er de økologiske svineproducenters gennemsnitlige gæld faldet markant. Selvom produktionen af økologisk svinekød er stigende, udgør den kun knap 1 pct. af den samlede svineproduktion i Danmark. Driftsresultatet for de konventionelle svineproducenter steg med knap 1,4 mio. kr. til 969.000 kr. i 2016, men ligger væsenligt under resultaterne for de økologiske producenter., Højere driftsresultat for økologiske planteavlere, I modsætning til 2015 steg driftsresultatet for økologiske planteavlere til 420.000 kr. i 2016, hvilket var en stigning på 337.000 kr. Driftsresultatet for de konventionelle planteavlere faldt derimod til 86.000 kr. i 2016., Hovedtal for økologiske heltidslandbrug,  , Malkekvæg, Svin, Planteavl, Alle,  , 2014, 2015, 2016, 2014, 2015, 2016, 2014, 2015, 2016, 2014, 2015, 2016,  , antal, Bedrifter, 347, 326, 323, 29, 30, 31, 94, 97, 81, 618, 613, 568,  , pr. bedrift, Arealanvendelse, ha, 208, 198, 209, 190, 154, 169, 197, 270, 285, 182, 183, 202, Dyreenheder, antal, 298, 282, 295, 176, 157, 155, 9, 13, 9, 190, 176, 199,  , 1.000 kr. pr. bedrift, Bruttoudbytte, 7, 417, 6, 924, 8, 079, 8, 904, 10, 176, 10, 871, 2, 567, 3, 141, 3, 259, 5, 577, 5, 380, 6, 522, - Heraf miljøtilskud, 170, 128, 183, 167, 121, 161, 157, 333, 320, 151, 151, 194, Driftsomkostninger, 6, 184, 5, 689, 6, 473, 7, 942, 7, 153, 7, 545, 2, 013, 2, 500, 2, 351, 4, 665, 4, 345, 5, 162, - Heraf foder, 2, 819, 2, 612, 3, 112, 4, 578, 3, 831, 4, 349, 182, 250, 111, 2, 067, 1, 866, 2, 355, - Heraf arbejdskraft, 600, 558, 668, 792, 813, 734, 195, 333, 353, 432, 453, 552, Resultat af primær drift, 1, 233, 1, 235, 1, 606, 961, 3, 022, 3, 326, 553, 640, 909, 912, 1, 035, 1, 360, Finansieringsomkostninger, 1, 173, 1, 058, 1, 013, 1, 018, 901, 678, 828, 1, 211, 1, 122, 933, 909, 898, Generelle driftstilskud, 648, 562, 573, 514, 372, 359, 514, 654, 633, 544, 497, 510, Driftsresultat, 708, 738, 1, 166, 457, 2, 493, 3, 007, 239, 83, 420, 523, 622, 973, - Bedste fjerdedel, 1, 660, 1, 573, 2, 363, .., .., 5, 861, 779, .., 1, 196, 1, 426, 1, 697, 2, 442, - Dårligste fjerdedel, -138, 15, 148, .., .., 930, -504, .., -151, -217, -175, -18, Driftsresultat efter ejeraflønning, 201, 222, 656, -38, 2, 029, 2, 509, -185, -252, 64, 57, 191, 507, Balance, ultimo,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Aktiver, 48, 397, 45, 739, 47, 788, 42, 922, 40, 689, 42, 298, 38, 557, 53, 337, 54, 000, 40, 538, 40, 695, 44, 019, - Heraf landbrugsaktiver, 42, 716, 40, 515, 41, 495, 39, 101, 36, 424, 36, 692, 34, 068, 47, 464, 47, 257, 35, 653, 36, 062, 38, 385, Gæld, 28, 723, 26, 233, 25, 808, 26, 481, 23, 594, 19, 855, 14, 401, 21, 445, 20, 419, 21, 675, 20, 837, 21, 328, Hensatte forpligtelser, 2, 851, 2, 821, 3, 103, 4, 120, 4, 041, 4, 158, 4, 051, 3, 246, 3, 139, 2, 993, 2, 796, 2, 997, Forpagtningsværdi, 10, 970, 10, 280, 11, 714, 7, 982, 7, 014, 7, 496, 14, 528, 22, 801, 22, 983, 10, 156, 11, 184, 12, 673, Egenkapital, 5, 852, 6, 405, 7, 162, 4, 339, 6, 039, 10, 789, 5, 577, 5, 846, 7, 460, 5, 714, 5, 878, 7, 021,  , pct. pr. bedrift, Afkastningsgrad, 3,2, 3,2, 4,0, 2,5, 8,0, 8,7, 1,9, 2,0, 2,5, 2,8, 3,1, 3,7, Soliditetsgrad efter hensættelser, 15,6, 18,1, 19,9, 12,4, 17,9, 31,0, 23,2, 19,1, 24,1, 18,8, 19,9, 22,4, Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2016, 27. oktober 2017 - Nr. 414, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. september 2018, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug, Kontakt, Charlotte Filt Slothuus, , , tlf. 24 26 05 58, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve på 167 ud af en population på 1.464 fuldt omlagte økologiske landbrugsbedrifter med en minimumsomsætning (Standard Output) på 25.000 euro. I , statistikdokumentation om Regnskabsstatistik for jordbrug, findes mere information om kilder og metoder. Data indsendes til EUs informationsnet for landøkonomisk bogføring (FADN), der sammenstiller landenes data i FADN databasen., Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. , Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsind¬sats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med 223,50 kr. i timen. , Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct. , Soliditetsgrad viser egenkapital efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24607
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation