Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1021 - 1030 af 1663

      NYT: Stabil produktion af mælk i Danmark

      14. september 2022, Ændret 14. september 2022 kl. 16:38, Der er desværre fejl i data i figuren og tekst vedr. 2012 - 2015 data for mængden af indvejet mælk. I første udgave indgik den indvejede økologiske mælk dobbelt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Produktionen af mælk i Danmark har været rimelig stabil gennem de seneste år. I andet kvartal 2022 var den samlede indvejede mælk på mejerierne med 1.437 mio. kg stort set uændret i forhold til samme kvartal de seneste fire år. For ti år siden blev der indvejet 1., 277, mio. kg. mælk svarende til , 12,6, pct. mindre end i dag. Heraf var de 125 mio. kg økologisk (, 9,8, pct.). I andet kvartal 2022 blev der indvejet 187 mio. kg økologiske mælk, hvilket er 13,0 pct. af den indvejede mælk på mejerierne., Kilde:, www.statistikbanken.dk/ani71, Færre bedrifter med kvæg, men uændret antal malkekøer i Danmark, Bestanden af malkekøer er stort set uændret med omkring 565.000 køer de seneste 10 år. Til gengæld er antallet af bedrifter med malkekøer faldet 38 pct. til 2.513 bedrifter, hvor der i gennemsnit pr. bedrift er 156 malkekøer. Stigningen i mælkeproduktionen skyldes derfor udelukkende, at de enkelte køer producerer mere mælk, se , www.statistikbanken.dk/hdyr1, ., Færre slagtninger af kvæg, svin og fjerkræ, Slagtningerne af kvæg og fjerkræ faldt i andet kvartal 2022 i forhold til andet kvartal 2021. Eksporten af levende kvæg til slagtning steg med 20 pct. svarende til godt 2.000 stk. Slagtninger og eksporten af svin faldt. Hele den animalske produktion er påvirket af de høje priser på foder både herhjemme og i Europa, hvilket gav sig udslag i et betydeligt fald i den danske svinebestand, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:270, Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2015, 2021, 2022, Ændring, 2. kvt. 2021,  ,  , 2. kvt., April, Maj, Juni, 2. kvt., - 2. kvt. 2022,  , promille, 3, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 104,6, 92,9, 107,0, 100,9, 101,4, -3,1, Kvæg, 46, 104,0, 95,0, 101,3, 111,4, 102,6, -1,3, Svin, 308, 101,1, 84,6, 105,4, 95,0, 95,0, -6,0, Fjerkræ, 26, 100,9, …, …, …, 110,4, 9,3, Mælk, 2, 195, 109,3, 106,7, 111,4, 108,6, 108,9, -0,4, Æg, 10, 134,3, …, …, …, 124,3, -7,4, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , 3, Promile angiver andelen i den totale landsproduktion i 2015. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, Animalsk produktion,  , 2021, 2022,  , Ændring, 2. kvt. 2021,  , 2. kvt., April, Maj, Juni, 2. kvt.,  , - 2. kvt. 2022,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 120,4, 37,1, 39,8, 45,0, 121,9,  , 1,3, Slagtninger, 1, 109,7, 33,1, 36,0, 40,0, 109,1,  , -0,6, Eksport af levende kvæg til slagtning, 10,7, 3,9, 3,9, 5,1, 12,8,  , 20,3, Heraf kalve, 9,7, 3,4, 3,4, 4,7, 11,5,  , 18,2,  , mio. kg,  ,  , Produktion af okse- og kalvekød, 32,2, 9,7, 10,4, 11,7, 31,8,  , -1,4,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 7, 873,9, 2, 318,9, 2, 739,7, 2, 608,7, 7, 667,4,  , -2,6, Slagtninger, 1, 4, 285,3, 1, 251,5, 1, 596,3, 1, 378,0, 4, 225,8,  , -1,4, Eksport af levende svin , 3, 588,6, 1 067,5, 4, 1 143,4, 4, 1 230,7, 4, 3 441,6, 4,  , -4,1, Heraf smågrise, 3, 507,1, 1 035,4, 4, 1 109,1, 4, 1 193,8, 4, 3 338,4, 4,  , -4,8,  , mio. kg,  ,  , Produktion af svinekød, 489,6, 137,1, 172,9, 154,1, 464,1,  , -5,2,  , 1.000 stk.,  ,  , Fjerkræ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 25, 190,9, …, …, …, 24, 030,1,  , -4,6,  , mio. kg,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 461,9, 475,6, 496,4, 484,3, 1, 456,5,  , -0,4, Indvejet på mejerierne, 1, 442,4, 469,2, 489,9, 477,9, 1, 437,0,  , -0,4, Heraf konventionel, 1, 250,1, 407,5, 425,8, 417,2, 1, 250,5,  , 0,0, Heraf økologisk, 192,3, 61,7, 64,1, 60,7, 186,5,  , -, 3,0, Æg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 3, 23,6, …, …, …, 21,8,  , -7,4, Buræg, 2,8, …, …, …, 2,1,  , -24,8, Æg fra fritgående høns, 0,9, …, …, …, 1,2,  , 42,5, Skrabeæg, 10,5, …, …, …, 9,0,  , -13,8, Økologiske æg, 6,4, …, …, …, 6,4,  , 0,4, 1, Inklusive slagtninger hos producenter. , 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum. , 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 12,0 mio. kg. årligt, hvoraf det fleste foregår i hobby- og racehønsehold. , 4, Foreløbig tal, da kilde til data, Eksportportalens database er under omlægning. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani71, og , ani81, Animalsk produktion (kvt.) 2. kvt. 2022, 14. september 2022 - Nr. 310, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. november 2022, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40682

      NYT: Uændret svinebestand på 12,7 mio. svin

      7. februar 2020, Den samlede svinebestand i Danmark var 12,7 mio. svin 1. januar 2020, hvilket er samme niveau som sidste år, hvor der var 12,6 mio. svin. Der var 1.028.000 søer, hvilket er 0,8 pct. flere end sidste år. Heraf var 209.000 diegivende søer, som havde i snit 12,5 pattegrise, dvs. 2.609.000 pattegrise i alt. Der var 5.862.000 smågrise og 2.997.000 slagtesvin., Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, ., Gode svinepriser har indtil nu ikke medført kraftig stigning i svinebestanden, Der er lige nu god økonomi i svineproduktionen pga. kraftig stigende priser på svin siden foråret 2019 overvejende pga. svinesygdommen afrikansk svinepest i bl.a. Kina (se , Økonomien i landbrugets landbrugsgrene 2018, ). Det ses imidlertid endnu ikke på svinebestanden i Danmark. I forhold til tællingen 1. januar 2019 er der dog lidt flere drægtige søer og gylte samt en stigning i antal pattegrise pr. diegivende so. Det tyder på flere smågrise senere på året og muligvis også flere slagtesvin, såfremt de flere smågrise ikke bliver eksporteret til opfedning i udlandet. , Seneste svinetælling i Tyskland viser 2 pct. færre svin, Tyskland er den største importør af dansk svinekød og levende svin (se , www.statistikbanken.dk/kn8mest, ), , og bestanden af svin i Tyskland var i november 2019 på 26 mio., hvilket er 2 pct. færre i forhold til året før.  , I EU er det Spanien, som har flest svin i december 2018 (31 mio.) efterfulgt af Tyskland (26 mio.), Frankrig (14 mio.), herefter Danmark (13 mio.) tæt fuldt af , Nederlandene (12 mio.) og Polen (11 mio.) (Se tal for alle EU-lande på , Eurostat pigs, ), . , Igen rekordstor eksport af smågrise, men færre slagtninger i 2019, Danmark har gennem flere år haft en stor eksport af levende smågrise på ca. 32 kg primært til Tyskland og Polen, som modtager langt de fleste af grisene til opfedning. I 2019 var eksporten på 15,2 mio. svin, hvoraf 98 pct. var smågrise, mens der i 2018 blev eksporteret 14,7 mio. levende svin, hvoraf 98 pct. var smågrise. Den højere eksport af svin har medført, at der er et fald i antal slagtede svin, hvor der blev slagtet 16,7 mio. svin i Danmark i 2019 mod 18,0 mio. i 2018 (se , www.statistikbanken.dk/ani51, )., Svinebestanden,  , 2019, 2020, Ændring, 1. januar 2019,  , 1. jan., 1. april, 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. januar 2020,  , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 642, 12, 175, 12, 551, 12, 585, 12, 728, 86, 0,7, Avlsorner , 11, 10, 11, 10, 10, -1, -9,1, Søer i alt: , 1, 020, 997, 1, 013, 1, 004, 1, 028, 8, 0,8, Gylte , 190, 189, 189, 183, 193, 3, 1,6, Andre drægtige , 585, 566, 579, 578, 592, 7, 1,2, Diegivende , 209, 207, 210, 209, 209, 0, 0,0, Golde , 36, 35, 35, 34, 34, -2, -5,6, Udsættersøer og orner til slagtning, 7, 6, 6, 6, 6, -1, -14,3, Sopolte , 223, 218, 214, 212, 216, -7, -3,1, Pattegrise ved søerne , 2, 575, 2, 544, 2, 617, 2, 590, 2, 609, 34, 1,3, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 905, 5, 676, 5, 895, 5, 860, 5, 862, -43, -0,7, Slagtesvin, 50 kg og derover , 2, 901, 2, 724, 2, 795, 2, 903, 2, 997, 96, 3,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, ., Svinebestanden 1. januar 2020, 7. februar 2020 - Nr. 37, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. august 2020, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30377

      NYT: Gunstig prisudvikling i jordbruget fortsætter

      29. november 2017, Jordbrugets bytteforhold fortsætter med at stige. Det er fjerde kvartal i træk, at bytteforholdet forbedres, og det nærmer sig nu niveauet for 2010. Stigningen var på 2 procentpoint fra andet kvartal 2017 til tredje kvartal 2017. I forhold til samme kvartal sidste år er bytteforholdet forbedret med 8,6 pct. Forbedringen skyldes især prisstigninger på mælk. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Stigning i priser på salgsprodukter, Priserne på jordbrugets salgsprodukter steg med 10,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer steg med 1,5 pct. Den samlede stigning i salgspriserne skyldes primært animalske salgsprodukter, der udgør 61 pct. af det samlede salg. Her er det særligt en 40,9 pct. stor prisstigning på mælk, som trækker de samlede salgspriser op. Dermed nærmer prisen på mælk sig niveauet for 2014, som var det højeste siden 1990., Prisindeks på forbrug i produktionen stadig højere end salgspriser, Bytteforholdet er, trods stigning, stadig forringet med 3 pct. i forhold til 2010. Det betyder, at prisindekset på salgsprodukter er lavere end prisindekset på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er steget 15 pct. i forhold til 2010. Prisindekset for forbrug og investeringer er 18 pct. over 2010., Højere priser på vegetabilske produkter, I forhold til andet kvartal 2017 er salgsprisindekset steget med 1,8 pct. Priserne på vegetabilske produkter steg med 3,6 pct., mens prisen på animalske salgsprodukter steg 1,3 pct. Stigningen på de vegetabilske produkter skyldes primært sæsonvariationen fra andet til tredje kvartal, der typisk betyder en stigning fra andet til tredje kvartal. For de animalske produkter skyldes stigningen primært mælkepriser, der steg med 5,9 pct. i forhold til kvartalet før., Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste., Jordbrugets forbrug og investeringer steg lidt, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt steg med 1,5 pct. fra tredje kvartal 2016 til tredje kvartal 2017. Årsagen er primært, at priserne på investeringsgoder steg 4 pct. Fra andet kvartal 2017 til tredje kvartal 2017 steg forbrug og investeringer 0,1 pct., Prisen på foderstoffer faldt med 1,6 pct. i forhold til året før. Faldet i prisen på foder hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder. , Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 2. kvt. , 2017, 3. kvt. , 2017, 3. kvt. 16 , - 3. kvt. 17, 2. kvt. 17, - 3. kvt. 17,  , promille, indeks, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 95, 97, 8,6, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1, 000, 113, 115, 10,3, 1,8, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 111, 115, 5,9, 3,6, Heraf,  ,  ,  , Korn, 116, 114, 114, 11,7, -0,2, Raps , 27, 126, 120, 2,6, -5,2, Grøntsager og prydplanter, 72, 105, 103, -6,1, -2,1, Animalske salgsprodukter, 715, 113, 114, 12,8, 1,3, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 42, 120, 126, 8,2, 4,8, Svin , 340, 125, 120, 3,6, -3,7, Fjerkræ , 25, 110, 111, -1,5, 1,2, Mælk , 213, 113, 119, 40,9, 5,9, Æg , 11, 97, 97, -3,1, 0,1, Pelsskind , 81, 81, 73, 2,1, -9,6, Forbrug og investeringer, 1, 000, 118, 118, 1,5, 0,1, Forbrug i produktionen, 807, 118, 117, 0,9, -0,3, Heraf,  ,  ,  , Energi , 70, 108, 108, 4,7, -0,6, Gødningsstoffer , 35, 106, 94, 6,3, -11,9, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 196, 195, -0,6, -0,6, Foderstoffer, 300, 112, 112, -1,6, -0,5, Vedligeholdelse og reparation, 95, 114, 114, 0,8, 0,1, Investeringsgoder, 193, 119, 121, 4,0, 1,4, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2017, 29. november 2017 - Nr. 462, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24603

      NYT: Historisk tilbagegang for buræg

      29. november 2017, På bare et år er produktionen af buræg faldet 30 pct., så den nu udgør en mindre andel end både skrabeæg og økologiske æg. For et halvt år siden udgjorde buræg den største andel. Ændringen skyldes især, at flere detailkæder ikke ønsker buræg på hylderne, og en del burægproducenterne derfor har omlagt deres produktion. Produktionen af de forskellige typer af æg var hhv. 35 pct. for skrabeæg, 29 pct. for økologiske æg, 26 pct. for buræg og 10 pct. for æg fra fritgående høns i tredje kvartal 2017., Animalsk produktion faldt, Mængdeindekset for den animalske produktion faldt med 1,1 pct. i tredje kvartal 2017 i forhold til samme kvartal i 2016. Det skyldes udelukkende, at produktionen af svin faldt, mens der var en stigning for de andre animalske salgsprodukter. , Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2010, 2016, 2017, Ændring, 3. kvt. 2016,  ,  , 3. kvt., Juli, August, September, 3. kvt., - 3. kvt. 2017,  , promille, indeks 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 634, 107,4, 100,7, 101,7, 113,7, 106,2, -1,1, Kvæg, 42, 102,8, 89,4, 113,1, 111,2, 104,5, 1,7, Svin, 340, 104,5, 91,5, 93,5, 115,7, 100,2, -4,1, Fjerkræ, 25, 113,7, …, …, …, 114,2, 0,5, Mælk, 2, 213, 112,0, 119,0, 113,4, 110,9, 114,4, 2,2, Æg, 11, 114,8, …, …, …, 121,3, 5,6, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke., 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset., Animalsk produktion,  , 2016, 2017,  , Ændring, 3. kvt. 2016,  , 3. kvt., Juli, August, September, 3. kvt.,  , - 3. kvt. 2017,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 134,7, 32,6, 47,5, 44,5, 124,6,  , -7,5, Slagtninger, 1, 124,2, 30,2, 44,0, 41,8, 115,9,  , -6,7, Eksport af levende kvæg til slagtning, 10,5, 2,4, 3,5, 2,8, 8,7,  , -17,0, Heraf kalve, 9,0, 2,2, 3,4, 2,5, 8,1,  , -9,8,  , mio. kg,  ,  , Produktion af okse- og kalvekød, 34,9, 8,6, 12,4, 11,9, 32,9,  , -5,6,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 7, 965,4, 2, 527,5, 2, 406,4, 2, 783,9, 7, 717,9,  , -3,1, Slagtninger, 1, 4, 722,9, 1, 369,3, 1, 197,4, 1, 752,3, 4, 319,0,  , -8,6, Eksport af levende svin , 3, 242,5, 1, 158,3, 1, 209,0, 1, 031,6, 3, 398,8,  , 4,8, Heraf smågrise, 3, 182,7, 1, 137,7, 1, 189,4, 1, 010,5, 3, 337,6,  , 4,9,  , mio. kg,  ,  , Produktion af svinekød, 494,4, 144,1, 140,6, 182,4, 467,1,  , -5,5,  , 1.000 stk.,  ,  , Fjerkræ ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 26, 100,5, …, …, …, 25, 806,3,  , -1,1,  , mio. kg,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 372,0, 485,8, 463,0, 452,9, 1, 401,6,  , 2,2, Heraf økologisk, 128,4, 45,1, 43,5, 42,8, 131,4,  , 2,3, Æg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 3, 18,1, …, …, …, 19,1,  , 5,6, Buræg, 6,4, …, …, …, 4,5,  , -29,8, Æg fra fritgående høns, 1,0, …, …, …, 1,7,  , 72,8, Skrabeæg, 4,5, …, …, …, 6,0,  , 31,3, Økologiske æg, 4,2, …, …, …, 5,0,  , 18,6, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt., Animalsk produktion (kvt.) 3. kvt. 2017, 29. november 2017 - Nr. 461, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24602

      NYT: Skovarealet er næsten fordoblet på hundrede år

      24. november 2017, Skoven sætter sit præg på det danske landskab. Vi har i Danmark 625.000 ha med skov, og det svarer til 14,6 pct. af vores areal. Gennem årene er det danske skovareal vokset. Den første skovtælling efter Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920 fandt sted i 1923, og her blev Danmarks areal med skov af Det Statistiske Departement opgjort til 322.000 ha eller 7,5 pct. af hele landets areal. Over ca. 100 år er det danske skovareal altså næsten blevet fordoblet. En del af arealet er sandsynligvis omlagt fra landbrugsjord, hvilket man kan læse mere om i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:302, , som belyser udviklingen i både landbrug og skov over de seneste ca. 100 år., Hugsten i 2016 er faldet, Det danske skovareal er grundlaget for hugsten af træ. I 2016 producerede de danske skovejere i alt 3,6 mio. m, 3, træ. Det er et fald på 9 pct. i forhold til 2015. Erfaringsmæssigt kan hugsten af træ svinge betragteligt fra år til år. I år med kraftige storme og orkaner vil hugsten være større på grund af mange væltede træer, som skovejerne efterfølgende samler med henblik på salg. I 2016 blev Danmark forskånet for kraftige storme, hvorimod vi i november 2015 blev ramt af stormen Gorm. Det kan være en del af forklaringen på den lavere hugst i 2016 sammenlignet med året før. , Gavn- og energitræ, Broderparten af hugsten går til energiformål og til brænde, nemlig 58 pct. Energitræ bliver brugt af kraftvarmeværker til produktion af energi. Den øvrige del af hugsten er gavntræ, dvs. den finder anvendelse i industrien til produktion af fx møbler og papir., Hugsten finder hovedsageligt sted i Jylland, 70 pct. af det danske skovareal findes i Jylland, og det er derfor også at forvente, at de jyske skovejere står for størsteparten af produktionen af træ, nemlig 69 pct. i 2016. Hugsten pr. hektar skov er således ikke mindre på Øerne end i Jylland. Derimod er der regional forskel, når det gælder sammensætningen af hugsten. På Øerne produceres der omtrent lige meget gavntræ og træ til energi og brænde, hvorimod den jyske træproduktion består af 61 pct. træ til energi og brænde og kun 39 pct. gavntræ. En anden forskel er, at jyske skovejere mestendels producerer nåletræ, nemlig 82 pct. af hugsten. På Øerne er hugsten sammensat mere ligeligt, nemlig 56 pct. nåletræ og 44 pct. træ fra bøg, eg og andre løvtræer., Skovbrugets bidrag til samfundsøkonomien, 5.700 personer tjener til det daglige brød ved arbejde i skoven, og heraf er 3.700 lønmodtagere. Det svarer til 0,2 pct. af den samlede beskæftigelse i Danmark. Andelen har været ret konstant i ca. 40 år, som er den periode, hvor Danmarks Statistik har sammenlignelige tal, se , www.statistikbanken.dk/NABB, . Skovbrugets andel af bruttofaktorindkomsten er 2 mia. kr. i 2016 - kun 0,1 pct. af Danmarks samlede bruttofaktorindkomst, se , www.statistikbanken.dk/NABP69, ., Hugsten fordelt efter landsdele,  , 2015, 2016,  , Øerne, Jylland, Hele, landet, Øerne, Jylland, Hele, landet,  , 1.000 m, 3, Hugst i alt , 1, 236, 2, 679, 3, 915, 1, 098, 2, 459, 3, 557, Gavntræ, 613, 1, 024, 1, 637, 547, 949, 1, 496, Energitræ, 452, 1, 446, 1, 898, 435, 1, 328, 1, 763, Brænde, 171, 209, 380, 116, 182, 298, Løvtræ i alt, 627, 383, 1, 010, 483, 445, 929, Gavntræ i alt, 209, 56, 264, 164, 61, 225, Finér- og savværkskævler, 144, 38, 183, 101, 41, 141, Industritræ, 53, 11, 64, 51, 16, 67, Andet gavntræ, 12, 6, 18, 13, 4, 17, Brænde, 162, 107, 269, 112, 136, 248, Energitræ , 256, 220, 477, 207, 249, 456, Nåletræ i alt, 609, 2, 296, 2, 905, 615, 2, 014, 2, 629, Gavntræ i alt , 404, 969, 1, 373, 383, 888, 1, 271, Uafkortet tømmer, 22, 111, 132, 26, 92, 118, Korttømmer, 209, 530, 739, 218, 592, 811, Industritræ, 164, 285, 449, 134, 180, 314, Andet gavntræ, 9, 44, 53, 5, 24, 29, Brænde , 10, 101, 111, 4, 46, 50, Energitræ , 196, 1, 226, 1, 421, 228, 1, 079, 1, 307,  , 1.000 ha, Skovareal, 185, 440, 625, …, …, …, Kilde: , www.statistikbanken.dk/NABB69, ., Hugsten i skove og plantager 2016, 24. november 2017 - Nr. 455, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. november 2018, Alle udgivelser i serien: Hugsten i skove og plantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25809

      NYT: Rekordhøj produktion af økologisk mælk

      12. juni 2018, Ændret 20. juni 2018 kl. 11:55, Der er konstateret fejl i tallene for fjerkræ i 1. kvt. 2017. Antallet er ændret fra 37 mio. stk. til 26. mio. stk. Alle ændrede tal er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Den økologiske mælkeproduktion satte med 163,7 mio. kg mælk i første kvartal 2018 rekord. Også andelen af mælk, der var økologisk, satte rekord i første kvartal 2018. Den økologiske mælk udgjorde 12,0 pct. af den indvejede mælk på mejerierne. I første kvartal 2017 var den økologiske andel til sammenligning 9,9 pct. Mængden af økologisk mælk er steget kraftigt, da flere mælkeproducenter har omlagt til økologi. Den samlede mælkeproduktion i første kvartal 2018 var 1.379 mio. kg mælk, hvilket er en stigning på 21 mio. kg mælk i forhold til 1. kvartal 2017., Trefjerdedele af mælken bliver til smør og ost, Der var i alt 570.000 malkekøer i 2017 , (se , www.statistikbanken.dk/Ani7, ) fordelt , på 3.000 , bedrifter, . , En malkeko giver i gennemsnit 10.000 kg mælk om året, ., Mælken sælger landmanden til mejerierne, og i 2017 fik han i gennemsnit 2,95 kr. pr. kg mælk. På mejerierne anvendes langt den største del af mælken til produktion af ost og smør (78 pct.) og kun en meget lille del til drikkemælk (5 pct.), . , I 2017 blev der produceret 449,9 mio. kg ost, hvoraf de 6,4 mio. kg var økologisk. Mens der var en produktion af 57,0 mio. kg smør, hvoraf de 8,1 mio. kg var økologisk. Økologisk mælk, ost, æg udgør den største varegruppe, se , Detailomsætningen af økologiske varer 2017, ., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2015, 2017, 2018, Ændring, 1. kvt. 2017,  ,  , 1. kvt., Januar, Februar, Marts, 1. kvt., - 1. kvt. 2018,  , promille, indeks 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 101,6, 105,8, 96,0, 103,5, 101,7, 0,1, Kvæg, 46, 98,6, 107,8, 89,7, 100,0, 99,2, 0,6, Svin, 308, 99,3, 105,5, 96,1, 102,7, 101,4, 2,2, Fjerkræ, 26, 100,6, …, …, …, 98,9, -1,7, Mælk, 2, 195, 101,5, 105,9, 97,5, 105,8, 103,0, 1,6, Æg, 10, 107,0, …, …, …, …, …, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke., 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset., Animalsk produktion uændret, Mængdeindekset for den animalske produktion steg med 0,1 pct. i første kvartal 2018 i forhold til samme kvartal i 2017. Det skyldes, at produktionen af kvæg, svin og mælk steg. , Animalsk produktion,  , 2017, 2018,  , Ændring, 1. kvt. 2017,  , 1. kvt., Januar, Februar, Marts, 1. kvt.,  , - 1. kvt. 2018,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 123,5, 45,0, 38,0, 41,5, 124,5,  , 0,8, Slagtninger, 1, 115,0, 42,2, 35,4, 38,6, 116,1,  , 1,0, Eksport af levende kvæg til slagtning, 8,5, 2,8, 2,6, 3,0, 8,4,  , -0,9, Heraf kalve, 8,1, 2,7, 2,3, 2,9, 8,0,  , -1,7,  , mio. kg,  ,  , Produktion af okse- og kalvekød, 33,4, 12,1, 10,1, 11,1, 32,6,  , -2,4,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 7, 911,6, 2, 753,9, 2, 548,2, 2, 812,9, 8, 115,0,  , 2,6, Slagtninger, 1, 4, 518,2, 1, 578,6, 1, 433,5, 1, 511,1, 4, 523,2,  , 0,1, Eksport af levende svin , 3, 393,4, 1, 175,3, 1, 114,7, 1, 301,8, 3, 591,8,  , 5,8, Heraf smågrise, 3, 339,3, 1, 157,1, 1, 096,7, 1, 274,9, 3, 528,6,  , 5,7,  , mio. kg,  ,  , Produktion af svinekød, 481,9, 170,8, 154,2, 167,0, 492,1,  , 2,1,  , 1.000 stk.,  ,  , Fjerkræ ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 25, 961,2, …, …, …, 25, 420,0,  , -2,1,  , mio. kg,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 358,3, 472,2, 435,2, 471,9, 1, 379,2,  , 1,5, Heraf økologisk, 132,7, 55,3, 53,5, 55,0, 163,7,  , 23,4, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., Animalsk produktion (kvt.) 1. kvt. 2018, 12. juni 2018 - Nr. 229, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. september 2018, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25534

      NYT: Høsten var lidt under gennemsnittet

      25. november 2021, Høsten 2021 faldt noget efter de to gode år i 2019 og 2020. Den samlede kornproduktion ramte 8,8 mio. tons mod 9,6 mio. tons i 2020. Det er desuden 6 pct. mindre end normalhøsten på 9,2 mio. tons, og den laveste produktion siden høsten 2010 på 8,7 mio. tons, bortset fra tørkeåret 2018. Ved 'normalhøst' forstås gennemsnittet af 2011-2020., Kilde: www.statistikbanken.dk/hst77, Mindre kornareal med vinterafgrøde end normalt, Det samlede areal med korn faldt en anelse fra 1.367.000 ha i 2020 til 1.360.000 ha i 2021. Vårbyg blev den arealmæssigt største afgrøde med 40 pct. af det samlede kornareal, fulgt af vinterhvede, som dækkede 38 pct. Se mere om landbrugsarealet i, Nyt fra Danmarks Statistik 2021:264, ., Derimod udgjorde de højtydende vinterafgrøder kun 52 pct. af det samlede kornareal mod normalt over 60 pct., hvilket betød en lavere samlet kornproduktion end normalt. Andelen med vinterkorn var også lav i 2020, men det blev kompenseret af højere udbytter på de fleste afgrøder. , Udbyttet faldt tilbage til et mere normalt niveau for de fleste kornafgrøder. Vinterhvede gav et lidt større udbytte på 78 hkg/ha mod 76 hkg/ha normalt. Vårbyg havde et lidt mindre udbytte på 55 hkg/ha mod normalt 56 hkg/ha., Den langsigtede udvikling i udbytter påvirkes især af sortsudvikling samt regler for gødning og efterafgrøder. En anden faktor er bedrifter, som omlægger til økologisk kornproduktion med generelt lavere hektarudbytter. Arealet med økologisk korn udgjorde 5,6 pct. af de samlede kornarealer i 2020 mod 3,4 pct. i 2011 (se , www.statistikbanken.dk/oeko11, ). , Stigning i produktionen af raps, Produktionen af raps steg med 16 pct. - fra 560.000 tons i 2020 til 651.000 tons i 2021. Arealet steg 11 pct. til 162.000 ha. Hektarudbyttet steg fra 38 til 40 hkg/ha, tæt på gennemsnittet 2011-2020 på 39 hkg/ha., Flere dyrker bælgsæd, Arealet med bælgsæd (hestebønner og markærter) steg fra 27.000 hektar i 2020 til 32.000 hektar i 2021. Produktionen steg dog kun lidt, fra 112.000 tons i 2020 til 118.000 tons i 2021, da hektarudbyttet faldt fra 42 hkg/ha til 36 hkg/ha, lidt under gennemsnittet 2011-2020 på 38 hkg/ha. Produktionen af bælgsæd er steget noget i de seneste par år, men fylder stadig meget lidt i den samlede høst. Bælgsæd bruges bl.a. i det økologiske planteavlssædskifte til at samle kvælstof i jorden til efterfølgende afgrøder. , Det danske korn anvendes til foder og eksport, Normalt anvendes mere end 70 pct. af den danske kornhøst til foder og yderligere 15-20 pct. går til eksport. Resten fordeler sig på udsæd, mel og gryn samt til industriforbrug (herunder øl). Danmark er typisk nettoeksportør af korn. Driftsåret 2018/2019 var dog en undtagelse, da den tørkeramte høst fordrede ekstraordinær stor kornimport (se , www.statistikbanken.dk/korn, ), . , Salgsværdien af det danske korn udgjorde 10,7 mia. kr. i 2020, hvilket svarer til 13 pct. af jordbrugets samlede salgsproduktion (se , www.statistikbanken.dk/lbfI1, ). 21.000 bedrifter dyrkede korn i 2021, hvor 12.000 havde vinterhvede og 17.000 havde vårbyg (se , www.statistikbanken.dk/afg5, ). , Høsten af korn, raps og bælgsæd,  , Areal, Hektarudbytte, Produktion,  , 2019,  , 2020,  , 2021*,  , Æn-, dring , 2020, -2021, 2019,  , 2020,  , 2021*,  , Gns., 2011, -2020,  , 2019,  , 2020,  , 2021*,  , Æn-, dring , 2020, -2021,  , 1.000 ha, hkg/ha, 1.000 tons, Korn i alt, 1, 374, 1, 367, 1, 360, -7, 70, 70, 64, 64, 9, 630, 9, 579, 8, 760, -819, Vinterhvede, 560, 484, 511, 27, 83, 83, 78, 76, 4, 627, 4, 018, 3, 975, -43, Vårhvede, 14, 18, 27, 8, 51, 55, 46, 48, 70, 100, 122, 22, Rug, 147, 115, 108, -7, 61, 61, 63, 60, 894, 708, 687, -21, Triticale, 1, 9, 7, 7, 0, 60, 65, 73, 58, 52, 42, 50, 8, Vinterbyg, 100, 88, 76, -12, 70, 71, 66, 64, 701, 622, 506, -116, Vårbyg, 484, 565, 545, -20, 61, 63, 55, 56, 2, 967, 3, 583, 3, 003, -580, Havre og blandsæd, 2, 57, 83, 79, -4, 49, 56, 47, 50, 279, 467, 373, -94, Majs til modenhed, 1, 5, 6, 6, 0, 77, 63, 67, 65, 41, 39, 42, 3, Raps i alt , 166, 146, 162, 17, 44, 38, 40, 39, 729, 560, 651, 91, Bælgsæd, 3, 22, 27, 32, 6, 39, 42, 36, 38, 86, 112, 118, 6, Anm.: 1 hkg er 100 kg. Mængder vedrører kerneudbytte. Vinterafgrøder: Vinterhvede, rug, triticale, vinterbyg og raps (stort set al produktion af raps udgøres af vinterraps). Havre er en vårafgrøde. , * Foreløbige tal. , 1, Majs til modenhed og triticale har større stikprøveusikkerhed mht. hektarudbytte og produktion. Dette gælder især den foreløbige opgørelse i denne Nyt-artikel. , 2, Inklusive 'andet korn'. , 3, Markærter og hestebønner. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2021, 25. november 2021 - Nr. 420, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2022, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34741

      NYT: Malkekobestanden er større end for et år siden

      25. juli 2016, Der var 572.000 malkekøer 30. juni 2016, hvilket er en stigning på 1,9 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år. Dog ses et lille fald i antallet af malkekøer i forhold til tællingen i marts, hvilket er det første fald i antallet af malkekøer siden mælkekvoternes ophør 1. april 2015., Flere slagtninger end i starten af 2015, Slagtningerne af køer er i de første fem måneder af 2016 19 pct. højre end samme periode i 2015. Det betyder, at slagtningerne af køer er tilbage på mere normalt niveau end i 2015. Her slagtede landmændene færre køer for at opbygge deres bestand af malkekøer efter mælkekvoternes ophør - se, i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/ani41, ., Samtidig er antallet af drægtige kvier (kommende køer) faldet med 6,8 pct. til 187.000 stk. i forhold til samme tidspunkt sidste år, ., Økonomisk svære tider for mælkeproducenterne, Den stigende bestand af køer har medført en stigning i den leverede mængde mælk til mejerierne - se , i Statistikbanken på, www.statistikbanken.dk/ani71, . Stigningen skyldes dels det større antal køer og dels, at den enkelte ko giver mere mælk. Mælkeprisen har været generelt faldende siden foråret 2014, hvor den nåede et rekordhøjt niveau. Den faldende pris betyder, at mange mælkeproducenter har det økonomisk svært - se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2016:314, ,, Regnskabsstatistik for landbrug 2015, ., Stigning i bestanden af kvæg, Den samlede kvægbestand var 30.juni 2016 på 1.583.000 stk., hvilket er 1,0 pct. flere end samme tidspunkt i 2015. Denne stigning skyldtes flere malkekøer samt flere tyre, stude og kvier under et år., Der var 265.000 tyre og stude samt 649.000 kvier, hvilket er en stigning på 3,5 pct. for handyrene og et fald på 0,3 pct. for kvierne. Antallet af dyr under et år er steget, mens antallet af de ældre dyr er faldet. , Læs mere om mælkekvoternes betydning for bestanden af malkekøer og dermed mælkeproduktion i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:623, , , Animalsk produktion, udviklingen i mælkeproduktionen 3. kvt. 2015, og for hele EU på , EUROSTAT´s hjemmeside, ., Kvægbestanden,  , 2015, 2016, Ændring,  , 30. juni , 30. sept., 31. dec. , 31. marts, 30. juni, 30. juni 2015, - 30. juni 2016,  , 1.000 stk., pct., Kvæg i alt, 1, 568, 1, 574, 1, 566, 1, 578, 1, 583, 15, 1,0, Tyre og stude, 257, 257, 257, 264, 265, 9, 3,5, Under ½ år, 123, 127, 121, 122, 129, 6, 4,7, ½ år-1 år, 86, 87, 98, 100, 91, 5, 5,3, 1-2 år, 35, 32, 28, 32, 34, -1, -3,5, 2 år og over, 11, 12, 10, 10, 11, 0, -1,8, Kvier, 1, 651, 651, 645, 645, 649, -2, -0,3, Under ½ år, 161, 165, 162, 163, 169, 8, 5,1, ½ år-1 år, 153, 151, 157, 161, 157, 4, 2,8, 1-2 år, 281, 279, 274, 272, 273, -8, -2,8, 2 år og over, 56, 56, 52, 49, 50, -6, -11,3, Køer, 661, 666, 664, 668, 669, 8, 1,3, Malkekøer, 561, 567, 570, 574, 572, 10, 1,9, Ammekøer, 99, 99, 94, 94, 97, -2, -2,1, Drægtige kvier , 201, 196, 192, 189, 187, -14, -6,8, 1-2 år, 167, 161, 161, 161, 159, -8, -4,8, 2 år og over, 34, 34, 32, 28, 28, - 6, -16,6, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., Geografisk fordeling af kvægbestanden. 30. juni 2016,  , Tyre og stude, Kvier, 2, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt,  , stk., Hele landet, 265, 451, 648, 970, 571, 642, 97, 260, 1, 583, 323, Region Hovedstaden, 5, 665, 12, 269, 9, 299, 3, 648, 30, 881, København og Nordsjælland, 1, 3, 340, 6, 051, 3, 079, 3, 151, 15, 621, Landsdel Bornholm, 2, 325, 6, 218, 6, 220, 497, 15, 260, Region Sjælland, 18, 181, 30, 997, 19, 772, 11, 788, 80, 738, Region Syddanmark, 92, 335, 255, 515, 237, 673, 27, 244, 612, 767, Landsdel Fyn, 15, 023, 37, 581, 30, 605, 6, 192, 89, 401, Landsdel Sydjylland, 77, 312, 217, 934, 207, 068, 21, 052, 523, 366, Region Midtjylland, 89, 229, 194, 817, 169, 893, 30, 843, 484, 782, Landsdel Østjylland, 26, 854, 52, 592, 39, 188, 13, 171, 131, 805, Landsdel Vestjylland, 62, 375, 142, 225, 130, 705, 17, 672, 352, 977, Region Nordjylland, 60, 041, 155, 372, 135, 005, 23, 737, 374, 155, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland., 2, Inkluderer drægtige kvier., Kvægbestanden 30. juni 2016, 25. juli 2016 - Nr. 325, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. januar 2017, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20883

      NYT: Fortsat stigning i jordbrugets investeringer i 2020

      27. oktober 2021, Jordbrugets investeringer steg med 1,0 mia. kr. i 2020 til 7,8 mia. kr. i forhold til året før, målt i faste priser, dvs. renset for inflation. Stigningen kan især henføres til investeringer i bygninger, men også investeringer i maskiner og inventar var på et lidt højere niveau end i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Større investeringer i svinestalde, Investeringer i svinestalde steg med 78 pct. til 770 mio. kr. i løbende priser i 2020. Det er det næsthøjeste niveau siden 2010 kun overgået af 2012, der økonomisk også var et godt år for bedrifter med svin, se fx , www.statistikbanken.dk/lpris10, for afregningspriser for slagtesvin. Investeringsaktiviteten kan også ses i sammenhæng med, at der har været tilskudspuljer til svinestalde med den hensigt, at flere smågrise bliver opfedet i Danmark. Investeringer i kvægstalde og andre driftsbygninger (til bl.a. fjerkræ, maskiner, væksthuse, kornopbevaring mv.) steg også., Jordbrugets bruttoinvesteringer,  , 2010, 2015, 2019, 2020,  , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 395, 7, 737, 7, 022, 8, 059, Driftsbygninger i alt, 3, 199, 2, 920, 1, 775, 2, 581, Kvægstalde, 798, 807, 486, 611, Svinestalde, 670, 473, 432, 770, Andre driftsbygninger, 1, 730, 1, 639, 858, 1, 200, Maskiner og inventar, 4, 055, 4, 612, 5, 077, 5, 302, Plantager og grundforbedringer, 142, 205, 169, 175,  , mio. kr. i 2015-priser, Bruttoinvesteringer i alt, 8, 102, 7, 737, 6, 768, 7, 757, Driftsbygninger i alt, 3, 398, 2, 920, 1, 760, 2, 579, Kvægstalde, 848, 807, 481, 610, Svinestalde, 712, 473, 428, 770, Andre driftsbygninger, 1, 838, 1, 639, 851, 1, 199, Maskiner og inventar, 4, 531, 4, 612, 4, 835, 5, 002, Plantager og grundforbedringer, 174, 205, 173, 175, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Afskrivningerne overstiger investeringerne, Jordbruget har i en årrække haft negative nettoinvesteringer, som opstår, når afskrivningerne overstiger bruttoinvesteringerne. Afskrivninger kan opfattes som slid på maskiner og bygninger samt økonomisk og teknologisk forældelse. Både på grund af større investeringer og mindre afskrivninger nærmede nettoinvesteringerne sig en ligevægt i 2020., Jordbrugets bruttoinvesteringer,  , 2010, 2015, 2019, 2020,  , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer, 7, 395, 7, 737, 7, 022, 8, 059, Afskrivninger, 9, 976, 10, 381, 9, 308, 8, 742, Nettoinvesteringer, -2, 581, -2, 643, -2, 286, -683, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb, 2, Jordbrugets investeringer 2020, 27. oktober 2021 - Nr. 382, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. november 2022, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34710

      NYT: Nedgangen i antal malkekøer fortsætter

      26. januar 2015, Der var 547.000 malkekøer 31. december, hvilket er et fald på 20.000 køer eller 3,5 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år. Faldet skyldtes, at mælkeproducenterne prøver at tilpasse deres produktion af mælk til deres individuelle mælkekvote, så de undgår eller reducerer den superafgift, der er forbundet med at overskride kvoten. Den samlede danske mælkekvote er i år på samme niveau som sidste års kvote, men trods færre malkekøer end sidste år, leverer køerne mere mælk. Det betyder, at den danske kvote bliver overskredet, hvilket vil medføre en superafgift til de producenter, som leverer mere mælk end deres individuelle kvote. EU afskaffer mælkekvoten 31. marts 2015., Fortsat fald i bestanden af kvæg, 31. december var den samlede kvægbestand på 1.553.000 stk., og det er et fald på 1,9 pct. i forhold til samme tidspunkt i 2013. Der var 258.000 tyre og stude samt 652.000 kvier, hvilket er et fald på 0,3 pct. for handyrene og 1,3 pct. for kvierne. An, tallet af, drægtige kvier (kommende køer) faldt med 4,1 pct. til 192.000. Nedgangen i bestanden af kvier er sammensat af et fald af kvier over et år på 14.000 stk. samt en stigning på 6.000 stk. af kvier under et år. Den samlede bestand af køer var på 643.000, hvoraf de 96.000 var ammekøer. 87 pct. af bestanden findes på jyske besætninger., Faldet i hundyrbestanden skyldtes flere slagtninger af køer og kvier, samt en større eksport af levende dyr. Faldet i handyrbestanden skyldtes primært de seneste års store eksport af spædkalve. Derudover betyder de seneste års nedgang i antallet af køer, at der alt andet lige bliver født færre kalve., Stort set alle tyre og stude anvendes til kødproduktion, og de fleste slagtes omkring etårsalderen. Hovedparten af kvierne anvendes til udskiftning af malke- og ammekøer. De indgår derfor længere tid i bestanden., Kvægbestanden,  , 2013, 2014, Ændring,  , 31. dec., 31. mar., 30. juni , 30. sept. , 31. dec. , 31. dec. 2013, - 31. dec. 2014,  , 1.000 stk., pct., Kvæg i alt, 1, 583, 1, 575, 1, 585, 1, 576, 1, 553, -30, -1,9, Tyre og stude, 259, 260, 262, 261, 258, -1, -0,3, Under ½ år, 116, 116, 125, 124, 115, -2, -1,4, ½ år-1 år, 100, 98, 87, 89, 101, 2, 1,6, 1-2 år, 32, 35, 38, 35, 31, -1, -3,2, 2 år og over, 10, 11, 12, 13, 11, 0, 4,0, Kvier, 1, 661, 657, 660, 661, 652, -9, -1,3, Under ½ år, 157, 157, 164, 165, 158, 1, 0,4, ½ år-1 år, 155, 157, 152, 153, 160, 5, 3,5, 1-2 år, 287, 282, 280, 278, 276, -11, -4,0, 2 år og over, 62, 61, 63, 65, 58, -3, -5,5, Køer, 664, 659, 664, 654, 643, -21, -3,1, Malkekøer, 567, 561, 563, 553, 547, -20, -3,5, Ammekøer, 97, 97, 101, 102, 96, -1, -0,8, Drægtige kvier i alt, 200, 199, 197, 193, 192, -8, -4,1, 1-2 år, 160, 162, 159, 153, 156, -4, -2,6, 2 år og over, 40, 37, 38, 40, 36, -4, -9,8, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., Geografisk fordeling af kvægbestanden. 31. december 2014,  , Tyre og stude, Kvier, 2, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt,  , stk., Hele landet, 257, 846, 652, 006, 547, 032, 96, 373, 1, 553, 257, Region Hovedstaden, 5, 085, 12, 185, 8, 780, 3, 508, 29, 558, København og Nordsjælland, 1, 2, 962, 6, 036, 3, 073, 2, 977, 15, 048, Landsdel Bornholm, 2, 123, 6, 149, 5, 707, 531, 14, 510, Region Sjælland, 18, 178, 31, 216, 20, 513, 11, 542, 81, 449, Region Syddanmark, 86, 830, 255, 321, 227, 006, 27, 054, 596, 211, Landsdel Fyn, 14, 350, 37, 186, 30, 720, 5, 941, 88, 197, Landsdel Sydjylland, 72, 480, 218, 135, 196, 286, 21, 113, 508, 014, Region Midtjylland, 90, 256, 196, 302, 160, 660, 30, 977, 478, 195, Landsdel Østjylland, 26, 517, 53, 110, 38, 325, 13, 268, 131, 220, Landsdel Vestjylland, 63, 739, 143, 192, 122, 335, 17, 709, 346, 975, Region Nordjylland, 57, 497, 156, 982, 130, 073, 23, 292, 367, 844, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1,  Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland., 2, Inkluderer drægtige kvier., Kvægbestanden 31. december 2014, 26. januar 2015 - Nr. 34, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. april 2015, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18808
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation