Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1031 - 1040 af 1663

    NYT: Traditionel ejerform dominerer i dansk landbrug

    22. maj 2017, I det danske landbrug er enkeltmandsvirksomheder den klart dominerende virksomhedsform. I 2016 blev 86 pct. af alle landbrugsbedrifter drevet som enkeltmandsvirksomheder. Den traditionelle ejerform dominerer derfor i dansk landbrug., I/S er den næstmest udbredte virksomhedsform, Den næstmest udbredte virksomdhedsform er interessentskaber (I/S), hvor to eller flere parter driver virksomheden i fællesskab, fx i form af glidende generationsskifte. Denne virksomhedsform udgør 9 pct. af alle landbrug i Danmark. Kun 4 pct. af bedrifterne drives i selskabsform (fx aktie- og andelsselskaber), og 1 pct. som andre former. Sidstnævnte kategori kan fx være offentlige myndigheder og institutioner. For alle virksomheder inden for alle brancher er det lidt under halvdelen, som er enkeltmandsvirksomheder., I/S og selskaber er mere almindelige blandt store bedrifter ..., Blandt de større bedrifter på mindst 100,0 ha er det lidt mere udbredt at drive landbrug som I/S eller i selskabsform, men selv blandt disse store bedrifter er 81 pct. enkeltmandsvirksomheder. Meget store bedrifter på mindst 400 ha har en andel af interessentskaber på 20 pct og selskabernes andel er på 16 pct., ... og blandt bedrifter med svin, fjerkræ og mink, For svinebrugene og andre husdyrbrug - det kan være bedrifter med fjerkræ eller mink - er der lidt over 20 pct., som enten drives som I/S eller i selskab. Derimod er planteavlerne og kvægbrugene ret tæt på gennemsnittet. Alt i alt tegner der sig et billede af dansk landbrug, hvor den traditionelle ejerform karakteriserer erhvervet., 22 pct. af alle beskæftigede i dansk landbrug arbejder på andre bedrifter end enkeltmandsvirksomhederne, selvom de kun udgør 14 pct. af alle bedrifter. De har også 22 pct. af landbrugsarealet. Det viser, at de interessentskaber og selskaber, der er i landbruget, gennemgående er store bedrifter, og at de sandsynligvis vil blive relativt mere udbredte i de kommende år., Medarbejdende ægtefæller udgør 13 pct. af den samlede beskæftigelse i landbruget, hvor det dog kun er hver femte, som arbejder fuldtid i landbruget. Blandt de selvstændige landmænd er blot 8 pct. kvinder., Antal bedrifter og beskæftigede i landbruget fordelt efter virsomhedsform. 2016,  , Virksomhedsform,  , Alle , former, Enkeltmands-, virksomhed, Interessent-, skab, Selskab,  , Andre, former,  , antal bedrifter, Alle bedrifter, 35, 674, 30, 633, 3, 099, 1, 584, 357, 0-49,9 ha, 23, 250, 20, 203, 1, 784, 1, 004, 259, 50,0-99 ha, 4, 724, 4, 226, 328, 138, 32, 100,0 ha og derover, 7, 700, 6, 204, 987, 442, 66, Planteavl, 18, 461, 16, 186, 1, 302, 827, 146, Kvægbrug, 10, 021, 8, 500, 1, 103, 246, 173, Svinebrug, 2, 185, 1, 699, 250, 235, 1, Andre husdyrbrug, 1, 860, 1, 457, 186, 208, 10, Andre bedriftstyper, 3, 147, 2, 792, 258, 69, 28,  , antal beskæftigede, Alle bedrifter, 74, 942, 58, 500, 8, 643, 6, 889, 911, 0-49,9 ha, 38, 566, 29, 820, 3, 580, 4, 572, 595, 50,0-99 ha, 8, 211, 7, 089, 683, 372, 66, 100,0 ha og derover, 28, 165, 21, 591, 4, 379, 1, 945, 250, Planteavl, 30, 522, 23, 990, 2, 643, 3, 556, 333, Kvægbrug, 22, 894, 18, 494, 3, 360, 611, 429, Svinebrug, 10, 430, 7, 413, 1, 428, 1, 581, 7, Andre husdyrbrug, 5, 421, 3, 821, 610, 957, 34, Andre bedriftstyper, 5, 675, 4, 781, 602, 184, 109, Landbrugs- og gartneritællingen 1. juni 2016, 22. maj 2017 - Nr. 218, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. maj 2018, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24087

    NYT: Jordbrugets renteudgifter halveret på ti år

    18. oktober 2019, På ti år er renteudgifterne for det danske jordbrug blevet mere end halveret fra 16,8 mia. kroner i 2008 til 6,8 mia. kroner i 2018. Renteudgifterne udgjorde dermed 29 pct. af sektorens bruttofaktorindkomst på 23,1 mia. kr. i 2018, jf. , statistikbanken.dk/LBFI1, . Det er betydelig lavere end i fx 2010, hvor andelen var 45 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, ., Heltidsbedrifter står for størsteparten af jordbrugets renteudgifter, Heltidsbedrifter bærer rundt regnet ¾ af jordbrugets renteudgifter og det er en andel, som har holdt sig ret konstant gennem årene siden 2008. Heltidsbedrifter har i gennemsnit 500.000 kroner i årlige renteudgifter. Det er fem gange så meget som deltidsbedrifterne., Jordbrugets renter og gæld i udvalgte år,  , 2008, 2013, 2016, 2017, 2018,  , mio. kr., Gæld, 325, 776, 346, 113, 353, 077, 341, 197, 337, 125, Renter, 16, 804, 9, 196, 8, 086, 7, 498, 6, 833,  , pct., Gennemsnitlig rente, 5,2, 2,7, 2,3, 2,2, 2,0,  , gæld pr. bedrift, mio. kr., Alle bedrifter, 9,1, 11,0, 12,1, 12,3, 12,5, Heltidsbedrifter, 17,2, 22,2, 25,3, 25,1, 25,0, Deltidsbedrifter, 3,2, 4,1, 4,7, 4,5, 4,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, ., Jordbrugets gæld er ikke faldet, En gennemsnitlig heltidsbedrift skyldte 25 mio. kroner til sine kreditorer i 2018 mod 17 mio. kroner i 2008. Det er en stigning på næsten 50 pct. i en periode, hvor det generelle prisniveau kun er steget med 14 pct. De faldende renteudgifter for jordbruget skyldes derfor ikke et fald i gælden, men er udtryk for, at landmændene har formået at udnytte den historisk lave rente i Danmark med rentetilpasningslån med variabel rente. , Gældsprocenten er også steget, Hvis man holder jordbrugets gæld op imod aktiverne, så får man , gældsprocenten, . Aktiver kan fx være jord, bygninger og husdyr. I de seneste ti år er gældsprocenten steget med 12 procentpoint for heltidsbedrifter og med 10 procentpoint for deltidsbedrifter., Landbrugets gældsprocent i udvalgte år fordelt efter deltid/heltid,  , 2008, 2013, 2016, 2017, 2018,  , pct., Bedrifter i alt, 47,1, 56,4, 57,8, 57,4, 57,6, Heltid, 54,2, 57,4, 66,6, 66,0, 66,4, Deltid, 29,5, 39,0, 40,4, 38,9, 39,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord6, , , jord7, og , jord8, ., Landbruget havde også gæld for 60 år siden, Hvis vi går 60 år tilbage i tiden, havde danske landbrug også en betragtelig gæld. I 1959 havde Danmark 197.000 landbrugsbedrifter med en gæld på tilsammen 8,7 mia. kroner og en gældsprocent på 34. Omregnet til nutidskroner svarer gælden til 600.000 kroner pr. bedrift. Tallet er imidlertid svært at sammenligne med vore dages landbrug, da vi ikke kender fordelingen af gælden på små, mellemstore og store bedrifter. Landbrugets struktur var også fundamentalt anderledes i 1959, hvor den gennemsnitlige bedrift var på blot 16 ha mod 77 ha i 2018. Næsten 2/3 af bedrifterne var på under 15 ha, og de store husdyrbrug vi kender i nutidens landbrug var et ukendt fænomen i 1959. Tallene for landbruget i 1959 kan findes i , Statistisk Årbog 1961, , side 86 og 240. Landbrugets økonomiske historie er desuden belyst i , Landbrugsregnskaber i 100 år 1916-2015, ., Jordbrugets renter og gæld 2018, 18. oktober 2019 - Nr. 383, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29521

    NYT: Fortsat stigende eksport af smågrise

    20. februar 2015, I fjerde kvartal 2014 blev der slagtet 4,8 mio. svin i Danmark og eksporteret 2,9 mio. svin, hvilket giver en produktion på 7,7 mio. svin. Det er en stigning på 4 pct. i forhold til samme kvartal året før. Der var en stigning i eksporten af levende svin på 17 pct., men 2 pct. færre slagtninger. Lidt over hvert tredje svin bliver dermed eksporteret levende til opfedning i udlandet. Langt den største del af de eksporterede svin, 97 pct., er smågrise, som primært Tyskland og Polen aftager og opfeder til slagtning., Et lille fald i den samlede animalske produktion, Mængdeindekset for animalsk produktion faldt med 0,3 pct. i fjerde kvartal 2014 i forhold til samme kvartal året før. Det skyldes, at produktionen af mælk og fjerkræ faldt med 1,5 pct. og 3,7 pct., mens svin og kvæg steg med 0,9 pct. og 0,6 pct. Produktionen af animalske produkter lå alle på et højere niveau end i 2010., Størst fald i den økologiske mælkeproduktion, Den økologiske mælkeproduktion faldt 7,2 pct. til 110 mio. kg mælk i fjerde kvartal 2014 i forhold til samme kvartal året før. Den samlede produktion af mælk faldt med 1,4 pct. til 1.240 mio. kg. mælk. Den økologiske mælkeproduktion udgjorde 9 pct. af den samlede mælkeproduktion., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2010, 2013, 2014, Ændring, 4. kvt. 2013,  ,  , 4. kvt., Oktober, November, December, 4. kvt., - 4. kvt. 2014,  , promille, 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 634, 102,2, 108,9, 98,1, 99,0, 101,9, -0,3, Kvæg, 42, 107,8, 126,6, 110,5, 88,6, 108,5, 0,6, Svin, 340, 100,8, 110,5, 96,4, 98,0, 101,7, 0,9, Fjerkræ, 25, 105,3, …, …, …, 101,4, -3,7, Mælk, 213, 102,6, 102,1, 98,2, 102,9, 101,1, -1,5, Æg, 11, 106,8, …, …, …, …, …, 1, Pelsdyr er en årsopgørelse og indgår derfor ikke., Animalsk produktion,  , 2013, 2014,  , Ændring, 4. kvt. 2013,  , 4. kvt., Oktober, November, December, 4. kvt.,  , - 4. kvt. 2014,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 149,9, 56,6, 48,2, 39,9, 144,7,  , -3,4, Slagtninger, 1, 134,8, 50,7, 44,5, 35,8, 131,0,  , -2,8, Eksport af levende kvæg til slagtning, 15,1, 6,0, 3,7, 4,1, 13,8,  , -8,6, Heraf kalve, 11,6, 4,0, 2,6, 2,5, 9,1,  , -21,1,  , mio. kg,  ,  , Produktion af okse- og kalvekød, 38,4, 14,7, 12,7, 10,4, 37,8,  , -1,5,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 7, 388,2, 2, 770,7, 2, 369,9, 2, 547,1, 7, 687,7,  , 4,1, Slagtninger, 1, 4, 941,7, 1, 731,8, 1, 538,6, 1, 560,3, 4, 830,6,  , -2,2, Eksport af levende svin , 2, 446,4, 1, 038,9, 831,4, 986,8, 2, 857,1,  , 16,8, Heraf smågrise, 2, 353,1, 1, 000,8, 796,4, 962,6, 2, 759,8,  , 17,3,  , mio. kg,  ,  , Produktion af svinekød, 482,8, 176,6, 154,1, 157,4, 488,2,  , 1,1,  , 1.000 stk. ,  ,  , Fjerkræ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 26, 104, …, …, …, 25, 201,  , -3,5,  , mio. kg,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 258,4, 417,6, 401,9, 420,9, 1, 240,4,  , -1,4, Heraf økologisk, 119,5, 37,2, 35,8, 37,9, 110,9,  , -7,2, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75 mio. kg til foder og 4,3 mio. kg til konsum., Animalsk produktion (kvt.) 4. kvt. 2014, 20. februar 2015 - Nr. 86, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. juni 2015, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19356

    NYT: Ringe kornhøst efter vådt forår

    18. november 2024, Kornproduktionen steg 7 pct. i 2024 til 7,6 mio. tons i forhold til 2023. Resultatet var dog stadig 16 pct. under normalhøsten på 9,1 mio. tons og den næstlaveste kornproduktion siden tørkeåret 2018. Ved normalhøst forstås gennemsnittet af tiåret 2014-2023. Nedbør både forår og sommer, bidrog til det lave høstresultat (se , nøgletal fra DMI, ). Produktionen af raps faldt 14 pct., og bælgsæd faldt 15 pct. i forhold til 2023, begge især pga. et mindre tilsået areal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, Lave udbytter for vinterhvede, Udbyttet for vinterhvede blev 72 hkg/ha, hvilket er noget under normaludbyttet på 78 hk/ha. Rug lå med 59 hkg/ha kun lidt under normaludbyttet på 61 hkg/ha. Det samme gjaldt vårbyg med et udbytte på 55 hkg/ha mod et normaludbytte på 56 hkg/ha., Det samlede kornareal faldt med 5.000 ha til 1.230.000 i 2024. Arealet med vinterhvede faldt 12.000 ha, og havre, blandsæd og andet korn faldt 6.000 ha. Omvendt steg arealet med vårbyg med 9.000 ha og rug med 3.000 ha. Se mere om landbrugsarealet i tidligere udgivelser af , Nyt fra Danmarks Statistik om afgrøder i dansk landbrug, ., Fald i produktionen af raps og bælgsæd, Udbyttet for raps blev uændret 39 hkg/ha, lidt under normaludbyttet på 40 hkg/ha. Produktionen faldt dog 15 pct. til 700 mio. kg i 2024 pga. fald i arealet. Også produktionen af bælgsæd faldt 15 pct. til 111 mio. kg i 2024. Det skyldtes igen fald i arealet, da udbyttet steg fra 31 hkg/ha til 36 hkg/ha, hvilket dog stadig var under normaludbyttet på 38 hkg/ha., Det danske korn anvendes til foder og eksport, Normalt anvendes mere end 70 pct. af den danske kornhøst til foder og yderligere 15-20 pct. går til eksport. Resten fordeler sig på udsæd, mel og gryn samt industriforbrug (herunder øl). Danmark er typisk nettoeksportør af korn, se , www.statistikbanken.dk/korn, ., Næsten 17.000 bedrifter med korn, Salgsværdien af det danske korn udgjorde 13,9 mia. kr. i høståret 2023, hvilket svarer til 15 pct. af jordbrugets samlede salgsproduktion, se , www.statistikbanken.dk/lbfI1, . Salgsværdien påvirkes af den aktuelle udvikling i kornpriserne. Salgsprisen på korn i andet kvartal 2024 lå 17 pct. lavere end samme kvartal året før, se , www.statistikbanken.dk\lpris22, . 16.800 bedrifter dyrkede korn i 2024, hvor 9.900 havde vinterhvede og 13.900 havde vårbyg, se , www.statistikbanken.dk/afg5, ., Høsten af korn, raps og bælgsæd,  , Areal, Hektarudbytte, Produktion,  , 2022, 2023, 2024*, 2022, 2023, 2024*, Gns. 2014-2023, 2022, 2023, 2024*,  , 1.000 hektar, hkg/ha, 1.000 tons, Korn (kerne) i alt, 1, 307, 1, 235, 1, 230, 73 , 58 , 62 , 66 , 9, 575, 7, 138, 7, 602, Vinterhvede, 480 , 476 , 465 , 86 , 75 , 72 , 78 , 4, 127, 3, 576, 3, 345, Vårhvede, 18 , 12 , 11 , 49 , 38 , 40 , 48 , 88 , 47 , 44 , Rug, 109 , 109 , 112 , 64 , 57 , 59 , 61 , 700 , 616 , 662 , Triticale, 1, 5 , 4 , 4 , 63 , 66 , 65 , 61 , 34 , 28 , 25 , Vinterbyg, 64 , 57 , 59 , 72 , 65 , 65 , 66 , 460 , 375 , 381 , Vårbyg, 551 , 504 , 513 , 67 , 44 , 55 , 58 , 3, 711, 2, 212, 2, 804, Havre og blandsæd, 2, 72 , 64 , 58 , 55 , 37 , 48 , 50 , 395 , 239 , 277 , Majs til modenhed, 1, 8 , 8 , 9 , 73 , 60 , 71 , 69 , 61 , 45 , 65 , Raps i alt, 198 , 211 , 181 , 45 , 39 , 39 , 40 , 889 , 827 , 700 , Bælgsæd, 3, 39 , 42 , 31 , 43 , 31 , 36 , 38 , 168 , 132 , 111 , Anm.: 1 hkg er 100 kg. Mængder vedrører kerneudbytte. Vinterafgrøder: Vinterhvede, rug, triticale, vinterbyg og raps (stort set al produktion af raps udgøres af vinterraps). Havre er en vårafgrøde. , *Foreløbige tal. , 1, Majs til modenhed og triticale har større stikprøveusikkerhed mht. hektarudbytte og produktion. Dette gælder især den foreløbige opgørelse i denne Nyt-artikel. , 2, Inklusive 'andet korn'. , 3, Markærter og hestebønner. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2024, 18. november 2024 - Nr. 330, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. november 2025, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50055

    NYT: Landbrugets økonomi markant forbedret i 2017

    14. juni 2018, Landbrugets bruttofaktorindkomst for 2017 er foreløbigt opgjort til 31,5 mia. kr., hvilket er det næsthøjeste resultat siden 1990, kun overgået i 2012. Bruttofaktorindkomsten steg med 10,1 mia. kr., hvilket svarer til en forbedring på 47,2 pct. i forhold til året før. Udviklingen skyldes især en stigning i værdien af de animalske produkter, samt at forbruget i produktionen faldt. I 2017 var værdien af både svin og mælk rekordhøj, mens indkomsten i 2012 bl.a. var påvirket af meget høje priser på pelsdyr., Forbedret bytteforhold, Værdien af salgsprodukterne steg med 11,6 pct. i 2017, mens forbruget i produktionen faldt med 2,8 pct. Dette medførte et væsentligt forbedret bytteforhold, da priserne for salgsprodukterne steg mere end forbruget i produktionen., Animalske salgsprodukter steg 6 mia. kr. i værdi, Den samlede værdi af de animalske salgsprodukter steg med 13,3 pct. til 51,0 mia. kr. Det var især mælk og svin, der øgede værdien af de animalske produkter. Værdien af mælk steg med 3,5 mia. kr. til 16,1 mia. kr., hvilket skyldes både højere priser og en lille fremgang i mængden. Værdien af svin steg med 9,1 pct. til 24,2 mia. kr. Denne udvikling skyldtes højere priser, da mængden af svin var svagt faldende fra 2016 til 2017. Den animalske produktion udgjorde 61 pct. af den samlede bruttoproduktion i landbruget i 2017., Vegetabilske salgsprodukter steg med 9 pct. i værdi, Værdien af de vegetabilske salgsprodukter steg med 2,1 mia. kr. til 26,3 mia. kr. i 2017. Det er 8,5 pct. højere end året før. Korn, som er den største enkeltpost, steg med knap 0,9 mia. kr. til 10,7 mia. kr., hvilket skyldes både generelt bedre priser , (se, www.statistikbanken.dk/LPRIS30, ), og højere høstudbytter i 2017 end i 2016 , (se, www.statistikbanken.dk/HST77, ), ., Forbruget i produktionen faldt med 3 pct., Forbruget i produktionen faldt med 1,6 mia. kr. til 57,1 mia. kr. fra 2016 til 2017. Det skyldtes et generelt fald i de største forbrugsposter, specielt foder og gødning. Foderstoffer faldt med 4,2 pct. til 23,3 mia. kr., og udgjorde dermed 41 pct. af det samlede forbrug i produktionen. Gødningsstoffer faldt med 3,8 pct., mens forbruget af energi steg med 1,7 pct. pga. stigende priser., Fortsat fald i tilskud, De direkte tilskud til landbruget er faldet med 18 pct. over de seneste ti år. I 2017 faldt de med knap 0,5 mia. kr. i forhold til året før, og er foreløbigt opgjort til 6,6 mia. kr. (se mere i Bag tallene - , Landbrugsstøtte svarer til overskuddet i dansk landbrug, ). Skatter og afgifter faldt med 0,9 pct. i forhold til 2016 og endte på 1,0 mia. kr., Landbrugets bruttofaktorindkomst,  ,  , 2015, 2016*, 2017*, Ændring, 2016-2017,  ,  , mia. kr., pct.,  , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 20,7, 21,4, 31,5, 47,2, A, Bruttoproduktion (B+C+D), 74,8, 74,1, 83,0, 12,0, B, Salgsprodukter , 69,1, 69,3, 77,3, 11,6,  , Vegetabilske produkter i alt, 26,3, 24,2, 26,3, 8,5 ,  , Korn, 11,0, 9,8 , 10,7, 8,9 ,  , Animalske produkter i alt, 42,8, 45,1, 51,0, 13,3,  , Kvæg, 3,0 , 3,0 , 3,1 , 3,4 ,  , Svin, 20,2, 22,2, 24,2, 9,1 ,  , Mælk, 12,7, 12,6, 16,1, 27,8,  , Pelsskind, 4,0 , 4,3 , 4,5 , 4,8 , C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester,  ,  ,  ,  ,  , og sekundære aktiviteter, 5,7 , 5,6 , 5,7 , 2,1 , D, Lager- og besætningsforskydninger, - , -0,8, - , -97,7, E, Forbrug i produktionen i alt, 60,2, 58,7, 57,1, -2,8,  , Energi , 3,0 , 2,9 , 3,0 , 1,7 ,  , Gødningsstoffer, 2,4 , 2,1 , 2,0 , -3,8,  , Bekæmpelsesmidler, 2,2 , 2,2 , 2 2 , 0,0 ,  , Foderstoffer, 24,8, 24,4, 23,3, -4,2, F, Direkte tilskud, 7,2 , 7,0 , 6,6 , -6,6, G, Skatter og afgifter , 1,1 , 1,0, 1,0 , -0,9, * Foreløbige tal., Landbrugets bruttofaktorindkomst 2017, 14. juni 2018 - Nr. 234, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27006

    NYT: Fortsat stigning i jordbrugets investeringer i 2020

    27. oktober 2021, Jordbrugets investeringer steg med 1,0 mia. kr. i 2020 til 7,8 mia. kr. i forhold til året før, målt i faste priser, dvs. renset for inflation. Stigningen kan især henføres til investeringer i bygninger, men også investeringer i maskiner og inventar var på et lidt højere niveau end i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Større investeringer i svinestalde, Investeringer i svinestalde steg med 78 pct. til 770 mio. kr. i løbende priser i 2020. Det er det næsthøjeste niveau siden 2010 kun overgået af 2012, der økonomisk også var et godt år for bedrifter med svin, se fx , www.statistikbanken.dk/lpris10, for afregningspriser for slagtesvin. Investeringsaktiviteten kan også ses i sammenhæng med, at der har været tilskudspuljer til svinestalde med den hensigt, at flere smågrise bliver opfedet i Danmark. Investeringer i kvægstalde og andre driftsbygninger (til bl.a. fjerkræ, maskiner, væksthuse, kornopbevaring mv.) steg også., Jordbrugets bruttoinvesteringer,  , 2010, 2015, 2019, 2020,  , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 395, 7, 737, 7, 022, 8, 059, Driftsbygninger i alt, 3, 199, 2, 920, 1, 775, 2, 581, Kvægstalde, 798, 807, 486, 611, Svinestalde, 670, 473, 432, 770, Andre driftsbygninger, 1, 730, 1, 639, 858, 1, 200, Maskiner og inventar, 4, 055, 4, 612, 5, 077, 5, 302, Plantager og grundforbedringer, 142, 205, 169, 175,  , mio. kr. i 2015-priser, Bruttoinvesteringer i alt, 8, 102, 7, 737, 6, 768, 7, 757, Driftsbygninger i alt, 3, 398, 2, 920, 1, 760, 2, 579, Kvægstalde, 848, 807, 481, 610, Svinestalde, 712, 473, 428, 770, Andre driftsbygninger, 1, 838, 1, 639, 851, 1, 199, Maskiner og inventar, 4, 531, 4, 612, 4, 835, 5, 002, Plantager og grundforbedringer, 174, 205, 173, 175, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Afskrivningerne overstiger investeringerne, Jordbruget har i en årrække haft negative nettoinvesteringer, som opstår, når afskrivningerne overstiger bruttoinvesteringerne. Afskrivninger kan opfattes som slid på maskiner og bygninger samt økonomisk og teknologisk forældelse. Både på grund af større investeringer og mindre afskrivninger nærmede nettoinvesteringerne sig en ligevægt i 2020., Jordbrugets bruttoinvesteringer,  , 2010, 2015, 2019, 2020,  , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer, 7, 395, 7, 737, 7, 022, 8, 059, Afskrivninger, 9, 976, 10, 381, 9, 308, 8, 742, Nettoinvesteringer, -2, 581, -2, 643, -2, 286, -683, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb, 2, Jordbrugets investeringer 2020, 27. oktober 2021 - Nr. 382, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. november 2022, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34710

    NYT: Nedgangen i antal malkekøer fortsætter

    26. januar 2015, Der var 547.000 malkekøer 31. december, hvilket er et fald på 20.000 køer eller 3,5 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år. Faldet skyldtes, at mælkeproducenterne prøver at tilpasse deres produktion af mælk til deres individuelle mælkekvote, så de undgår eller reducerer den superafgift, der er forbundet med at overskride kvoten. Den samlede danske mælkekvote er i år på samme niveau som sidste års kvote, men trods færre malkekøer end sidste år, leverer køerne mere mælk. Det betyder, at den danske kvote bliver overskredet, hvilket vil medføre en superafgift til de producenter, som leverer mere mælk end deres individuelle kvote. EU afskaffer mælkekvoten 31. marts 2015., Fortsat fald i bestanden af kvæg, 31. december var den samlede kvægbestand på 1.553.000 stk., og det er et fald på 1,9 pct. i forhold til samme tidspunkt i 2013. Der var 258.000 tyre og stude samt 652.000 kvier, hvilket er et fald på 0,3 pct. for handyrene og 1,3 pct. for kvierne. An, tallet af, drægtige kvier (kommende køer) faldt med 4,1 pct. til 192.000. Nedgangen i bestanden af kvier er sammensat af et fald af kvier over et år på 14.000 stk. samt en stigning på 6.000 stk. af kvier under et år. Den samlede bestand af køer var på 643.000, hvoraf de 96.000 var ammekøer. 87 pct. af bestanden findes på jyske besætninger., Faldet i hundyrbestanden skyldtes flere slagtninger af køer og kvier, samt en større eksport af levende dyr. Faldet i handyrbestanden skyldtes primært de seneste års store eksport af spædkalve. Derudover betyder de seneste års nedgang i antallet af køer, at der alt andet lige bliver født færre kalve., Stort set alle tyre og stude anvendes til kødproduktion, og de fleste slagtes omkring etårsalderen. Hovedparten af kvierne anvendes til udskiftning af malke- og ammekøer. De indgår derfor længere tid i bestanden., Kvægbestanden,  , 2013, 2014, Ændring,  , 31. dec., 31. mar., 30. juni , 30. sept. , 31. dec. , 31. dec. 2013, - 31. dec. 2014,  , 1.000 stk., pct., Kvæg i alt, 1, 583, 1, 575, 1, 585, 1, 576, 1, 553, -30, -1,9, Tyre og stude, 259, 260, 262, 261, 258, -1, -0,3, Under ½ år, 116, 116, 125, 124, 115, -2, -1,4, ½ år-1 år, 100, 98, 87, 89, 101, 2, 1,6, 1-2 år, 32, 35, 38, 35, 31, -1, -3,2, 2 år og over, 10, 11, 12, 13, 11, 0, 4,0, Kvier, 1, 661, 657, 660, 661, 652, -9, -1,3, Under ½ år, 157, 157, 164, 165, 158, 1, 0,4, ½ år-1 år, 155, 157, 152, 153, 160, 5, 3,5, 1-2 år, 287, 282, 280, 278, 276, -11, -4,0, 2 år og over, 62, 61, 63, 65, 58, -3, -5,5, Køer, 664, 659, 664, 654, 643, -21, -3,1, Malkekøer, 567, 561, 563, 553, 547, -20, -3,5, Ammekøer, 97, 97, 101, 102, 96, -1, -0,8, Drægtige kvier i alt, 200, 199, 197, 193, 192, -8, -4,1, 1-2 år, 160, 162, 159, 153, 156, -4, -2,6, 2 år og over, 40, 37, 38, 40, 36, -4, -9,8, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., Geografisk fordeling af kvægbestanden. 31. december 2014,  , Tyre og stude, Kvier, 2, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt,  , stk., Hele landet, 257, 846, 652, 006, 547, 032, 96, 373, 1, 553, 257, Region Hovedstaden, 5, 085, 12, 185, 8, 780, 3, 508, 29, 558, København og Nordsjælland, 1, 2, 962, 6, 036, 3, 073, 2, 977, 15, 048, Landsdel Bornholm, 2, 123, 6, 149, 5, 707, 531, 14, 510, Region Sjælland, 18, 178, 31, 216, 20, 513, 11, 542, 81, 449, Region Syddanmark, 86, 830, 255, 321, 227, 006, 27, 054, 596, 211, Landsdel Fyn, 14, 350, 37, 186, 30, 720, 5, 941, 88, 197, Landsdel Sydjylland, 72, 480, 218, 135, 196, 286, 21, 113, 508, 014, Region Midtjylland, 90, 256, 196, 302, 160, 660, 30, 977, 478, 195, Landsdel Østjylland, 26, 517, 53, 110, 38, 325, 13, 268, 131, 220, Landsdel Vestjylland, 63, 739, 143, 192, 122, 335, 17, 709, 346, 975, Region Nordjylland, 57, 497, 156, 982, 130, 073, 23, 292, 367, 844, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1,  Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland., 2, Inkluderer drægtige kvier., Kvægbestanden 31. december 2014, 26. januar 2015 - Nr. 34, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. april 2015, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18808

    NYT: Uændrede forventninger til vinterafgrøder i 2015

    5. december 2014, Arealet for vinterafgrøderne til høst forventes at udgøre 1.030.000 hektar (10.300 km, 2, ) i 2015, hvilket er 2 pct. lavere end de arealer med vintersæd, som er blevet høstet i år. Arealet for vinterafgrøder er dermed omtrent uændret. Arealet udgør omtrent 40 pct. af det dyrkede landbrugsareal og næsten en fjerdedel af Danmarks samlede areal., Fald i vinterbyg, rug og triticale, uændret areal med raps, Prognosen viser, at der er udsigt til 865.000 ha med vinterafgrøder af korn i 2015, hvilket er et fald på 3 pct. fra de høstede arealer på 888.000 ha i 2014. , Arealet med vinterhvede forventes at være omtrent uændret med et fald på 1 pct. til 642.000 ha. Arealet med vinterbyg forventes at falde med 6 pct. til 111.000 og arealerne til rug og triticale forventes at falde med 8 pct. til 112.000. Arealet med vinterraps - den vinterafgrøde, som kræver tidligst såning - forventes uændret at udgøre 165.000 ha., Indvirkning på det samlede høstresultatet i 2015, Udviklingen i vinterafgrøder betyder, at man kan forvente, at den samlede kornhøst i 2015 er omtrent uændret, med mindre andre forhold trækker i anden retning (fx ekstremt vejr). Vinterafgrødernes særlige betydning for kornhøsten er, at de både dækker et større areal end vårafgrøder og typisk har et større hektarudbytte. , Størst betydning har vinterhvede, som har det højeste hektarudbytte af korntyperne, og som udgør hovedparten af arealerne med vinterafgrøder. Udbyttet pr. hektar med vinterhvede er typisk ca. 25 pct. højere end udbyttet af vårbyg - den mest udbredte kornart, som sås om foråret. Tilsvarende har vinterraps et større hektarudbytte end vårraps. , Prognose bygger på de seneste års høstarealer, Opgørelsen af de forventede arealer med vinterafgrøder bygger på forholdet mellem høstede arealer de seneste fem år og tilsvarende certificerede mængder af såsæd. Prognosen forudsætter, at al certificeret såsæd anvendes det pågældende efterår, med en uændret mængde pr hektar, samt at der ikke er væsentlige ændringer i andelen af såsæd fra egen produktion. Eventuelle forskydninger mellem anskaffet og anvendt såsæd i de enkelte år giver derfor en vis usikkerhed i prognosen. , Arealer med vinterafgrøder,  , Høstede arealer, Prognose , for høst, Forskel , fra 2014,  , 2011, 2012, 2013, 2014*, 2015, til 2015,  , 1.000 ha, I alt , 1, 090, 899, 925, 1, 053, 1, 030, -22, Vinterhvede , 727, 583, 540, 647, 642, -5, Vinterbyg , 130, 102, 109, 119, 111, -8, Rug , 58, 65, 87, 106, 100, -6, Triticale , 27, 22, 13, 15, 12, -4, Vinterraps, 149, 128, 176, 165, 165, 0, * Foreløbige tal., Anm: Pga. afrunding vil direkte sammenlægning af søjlerne ikke altid stemme med procentangivelsen i teksten., Arealer med vinterafgrøder til høst 2015, 5. december 2014 - Nr. 619, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. november 2015, Alle udgivelser i serien: Arealer med vinterafgrøder til høst, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, 2016-prognosen er udarbejdet af DAKOFO og Sammenslutningen af Danske Sortsejere ud fra data fra NaturErhverv over certificeret mængde udsæd i tons. Mængden sammenholdes med historiske relationer mellem udsæd og dyrket areal. Desuden indgår en vurdering af salget på det danske marked, hvor meget landmændene nåede at så, eksporten og såtidspunkterne. Vurderingerne er foretaget på baggrund af ekspertskøn samt indberetninger fra såsædsselskaberne og grovvareselskaberne. Tidligere prognoser er udarbejdet af Danmarks Statistik, ligeledes baseret på data fra NaturErhverv samt skøn fra Seges mht. vinterraps., Formålet med opgørelsen er at bidrage med oplysninger til skøn for høsten til næste år, da vinterafgrøder generelt har højere udbytter pr. hektar end forårsafgrøder. Tidlig opgørelse af arealer med vinterafgrøder er pligtig ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18835

    NYT: 4.500 vognlæs smågrise eksporteres hvert kvartal

    24. februar 2016, Ændret 03. marts 2016 kl. 13:44, Der er desværre konstateret fejl i opgørelsen. Antallet for slagtede svin var angivet til 5,3 mio. svin, hvor det skulle have været 4,7 mio. svin. Alle revidereringer er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Der blev slagtet , 4,7, mio. svin i Danmark og eksporteret 3,0 mio. svin til slagtning i fjerde kvartal 2015, hvilket giver en produktion på , 7,7, mio. svin. Det er , et fald, på , 0,3, pct. i forhold til samme kvartal året før. Lidt over hvert tredje svin bliver eksporteret levende til opfedning i udlandet. Det er hovedsageligt smågrise, der bliver eksporteret. Der blev eksporteret 2,9 mio. smågrise i fjerde kvartal 2015, og det svarer til, at der kørte ca. 4.500 lastbiler med i snit 650 smågrise over grænsen i de sidste tre måneder af 2015. Det er først og fremmest Tyskland og dernæst Polen, som aftager smågrisene og opfeder dem til slagtning. Danmark er den største eksportør af smågrise i Europa (link til , Eurostat, )., Stigning i den samlede animalske produktion, Mængdeindekset for den animalske produktion steg med , 1,9, pct. i fjerde kvartal i forhold til samme kvartal året før. Det skyldes, at produktionen af mælk steg med 7,8 pct. Produktionen af animalske produkter lå på et højere niveau end i 2010, hvilket gælder for alle salgsprodukterne., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2014, 2015, Ændring, 4. kvt. 2014,  , 2010, 4. kvt., Oktober, November, December, 4. kvt., - 4. kvt. 2015,  , promille, 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 634, 102,8, 105,0, 105,8, 102,3, 104,7, 1,9, Kvæg, 42, 108,6, 110,2, 109,4, 93,7, 104,4, -3,8, Svin, 340, 103,1, 101,9, 105,0, 97,8, 101,6, -1,4, Fjerkræ, 25, 100,5, …, …, …, …, …, Mælk, 213, 101,1, 108,9, 106,2, 111,9, 109,0, 7,8, Æg, 11, 108,9, …, …, …, …, …, 1, Pelsdyr er en årsopgørelse og indgår derfor ikke., Mælkeproduktionen stiger, Den totale produktion af mælk er steget med 7,7 pct., mens den økologiske mælkeproduktion er steget med 9,8 pct. i fjerde kvartal 2015 i forhold til samme kvartal året før. Den økologiske mælk udgør 9 pct. af den totale produktion. Den øgede mælkeproduktion skyldtes mælkekvotens ophør 1. april 2015 (læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:623, ). Landmændene har bl.a. øget mælkeproduktionen ved at slagte færre køer, hvilket ses ved fald i antal slagtninger af kvæg., Animalsk produktion,  , 2014, 2015,  , Ændring, 4. kvt. 2014,  , 4. kvt., Oktober, November, December, 4. kvt.,  , - 4. kvt. 2015,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 144,7, 46,4, 46,8, 41,7, 137,5,  , -5,0, Slagtninger, 1, 131,0, 42,4, 43,8, 37,6, 123,8,  , -5,5, Eksport af levende kvæg til slagtning, 13,8, 3,9, 3,1, 4,1, 11,1,  , -19,4, Heraf kalve, 9,1, 3,6, 2,9, 2,9, 9,4,  , 2,6,  , mio. kg,  ,  , Produktion af okse- og kalvekød, 37,8, 12,1, 12,4, 10,9, 35,4,  , -6,4,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 7, 753,5, 2, 490,0, 2, 618,0, 2, 621,1, 7, 729,2,  , -0,3, Slagtninger, 1, 4, 896,4, 1, 604,2, 1, 657,6, 1, 458,3, 4, 720,1,  , -3,6, Eksport af levende svin , 2, 857,1, 885,8, 960,4, 1, 162,8, 3, 009,1,  , 5,3, Heraf smågrise, 2, 760,8, 862,2, 941,8, 1, 135,2, 2, 939,3,  , 6,5,  , mio. kg,  ,  , Produktion af svinekød, 497,9, 199,7, 153,7, 177,4, 530,8,  , 6,6,  , 1.000 stk. ,  ,  , Fjerkræ ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 25, 206, …, …, …, …,  , …,  , mio. kg,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 240,3, 444,8, 434,0, 457,1, 1, 335,9,  , 7,7, Heraf økologisk, 110,3, 40,4, 39,6, 41,1, 121,1,  , 9,8, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75 mio. kg til foder og 4,3 mio. kg til konsum., Animalsk produktion (kvt.) 4. kvt. 2015, 24. februar 2016 - Nr. 84, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. maj 2016, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20648

    NYT: Mærkbar fremgang i avanceret landbrugsteknologi

    8. oktober 2019, Andelen af landbrug, der bruger præcisionsteknologi, steg fra 23 pct. i 2018 til 28 pct. i 2019. Stigningen vedrører først og fremmest præcisionsstyring af fx traktorer og mejetærskere, hvorimod udbredelsen af de øvrige teknologier steg beskedent eller er omtrent uændret. Præcisionslandbrug ses af mange som et middel til på én gang at forbedre miljøet og landbrugets økonomi. Det kan ske gennem brug af data fra satellitter, sensorer mv. til en mere nøjagtig kørsel og målrettet tildeling af fx gødning., Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt., Hver fjerde landmand bruger præcisionsstyring, Mest udbredt er præcisionsstyring med RTK-GPS, som 24 pct. af landmændene anvender til mere præcis kørsel af traktor eller mejetærsker. 14 pct. anvender sektionsstyring af sprøjter, 7 pct. anvender software til planlægning af varieret kvælstofbehov og 5 pct. anvender fotos fra satellitter eller droner. Endelig bruger 2 pct. afgrøde-sensorer på traktorer og udstyr til måling af kvælstofbehov m.m., Fotos fra satellitter eller droner bruges til overvågning og kortlægning af markens tilstand - fx planternes vækst. I kombination med GPS-data kan der dannes mere præcise kort til at tildele gødning, sprøjtemidler (pesticider) og såsæd (se tabel).  , Præcisionslandmænd dyrker to tredjedele af landbrugsarealet, Landmænd, der bruger præcisionsteknologi, dyrker 66 pct. af landbrugsarealet i 2019 mod 57 pct. i 2018. Det er især de store landbrug, som har taget præcisionslandbrug til sig. , Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt., Landbrug med præcisionsteknologi er over dobbelt så store, Typisk er udbredelsen af teknologierne 2-3 gange større, hvis man i stedet for antal bedrifter ser på det areal, som brugerne besidder. Landbrug, som anvender præcisionsteknologi, har et gennemsnitligt areal på 192 hektar mod 83 hektar blandt alle bedrifter med afgrøder. Brugere af præcisionskørsel har i snit 202 hektar, og ligger tæt på størrelsen af alle brugere af præcionsteknologi, hvorimod de øvrige teknologianvendelser i højere grad bruges af de store landbrug. , Brugen af præcisionsteknologi i 2018 er beskrevet mere detaljeret i analysen , Præcisionslandbrug: hvem bruger det og hvad er effekten?, Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt., Anvendelse af præcisionsteknologi,  , Bedrifter, Areal,  , 2018, 2019, 2018, 2019,  , pct., Bedrifter i alt med dyrket areal, 100, 100, 100, 100, Anvender fotos fra satelitter/droner, 5, 5, 13, 15, Type af fotos,  ,  ,  ,  , Fra satelitter , 4, 4, 12, 13, Fra droner , 1, 1, 3, 4, Ved ikke satelitter/droner, 1, 1, 1, 1, Formål med brug af fotos fra satelitter/droner,  ,  ,  ,  , Gradueret gødskning, 2, 1, 5, 5, Gradueret sprøjtning med pesticider , 1, 1, 2, 3, Udsæd/såsæd, 0, 1, 1, 2, Overvågning af afgrødernes tilstand, 3, 3, 10, 11, Udarbejde dræningplaner, 1, 1, 6, 6, Til andre formål, 2, 2, 5, 5, Traktor/mejetærsker med RTK GPS, 20, 24, 51, 59, Software til planlægning af og dokumentation af varieret kvælstofbehov, 6, 7, 19, 21, Sektionsstyring til spredning af sprøjtemidler (pesticider) , eller handelsgødning, 14, 14, 39, 41, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner, 2, 2, 7, 8, I alt med præcisionsteknologi, 23, 28, 57, 66,  , antal bedrifter, hektar, Bedrifter i alt med dyrket areal, 1, 32, 833, 31, 822, 2, 646, 670, 2, 642, 275, 1, Endelige tal for bedrifter og arealer, som kan afvige lidt fra ovenstående, kan ses i , www.statistikbanken.dk/bdf11, ., Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt., Præcisionslandbrug 2019, 8. oktober 2019 - Nr. 369, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31408

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation