Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1051 - 1060 af 1680

      NYT: Laveste svinebestand i 25 år

      8. februar 2023, Bestanden af svin i Danmark var på 11,5 mio. stk. 1. januar 2023. Det er 1,6 mio. færre svin end på samme tidspunkt sidste år. På et år er bestanden af svin dermed faldet 12,2 pct. - og bestanden er nu den laveste i 25 år. Der er fald for alle typer af svin. Det mindste fald er for sopolte, som er de kommende søer i produktionen. Nedgangen i svinebestanden skyldes dårlig økonomi i produktionen, som har betydet at flere producenter lukker produktionen helt eller delvist, mens andre producenter vælger perioden til at sanere deres besætninger for sygdomme som PRRS. Det er ikke kun i Danmark, at der ses en stor nedgang i bestanden af svin, de seneste tal for Tyskland, viser en nedgang på 10 pct. og en bestand på 21,3 mio. svin, se , Eurostats tal, Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Fortsat stor nedgang i antallet af søer og pattegrise, Antallet af søer er 915.000 stk., hvilket er et fald på 10,3 pct., hvilket svarer til 105.000 søer på bare et år. Det største fald ses i antallet af diegivende søer, som faldt 10,6 pct. til 186.000 stk., og antallet af pattegrise ved søerne faldt 9,9 pct. til 2.332.000 stk. Antallet af andre drægtige søer faldt 10,4 pct. til 517.000 stk., mens antallet af sopolte faldt mindst med 5,1 pct. til 203.000 stk. Konsekvensen af den faldende sobestand vil være, at antallet af slagtninger og eksporten af smågrise vil falde i Danmark. , Stort fald i antallet af fravænnede svin under 50 kg og slagtesvin, Antallet af fravænnede svin under 50 kg faldt med 11,5 pct. til 5.357.000 stk., og slagtesvin på 50 kg og derover faldt med 16,6 pct. til 2.718.000 stk. Opgørelsen af slagtesvin de seneste år er påvirket af, at en del af disse har gået et par uger mere i stalden pga. kapacitetsproblemer på slagterierne og samtidig kan der i forbindelse med årsskiftet ske flytning af slagtningerne.  Der slagtes færre svin i Danmark, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:386, , samme tendens ses i Europa, se , Eurostat database, . , Svinebestanden,  , 2022, 2023, Ændring, 1. jan. 2022,  , 1. jan., 1. april, 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. jan. 2023,  , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 13, 152, 12, 465, 12, 179, 11, 902, 11, 541, -1, 611, -12,2, Avlsorner , 10, 10, 10, 10, 10, 0, 0,0, Søer i alt: , 1, 020, 978, 968, 939, 915, -, 105, -10,3, Gylte , 192, 185, 186, 179, 174, - 18, -8,9, Andre drægtige , 585, 555, 548, 531, 524, - 61, -10,4, Diegivende , 207, 205, 201, 196, 186, - 21, -10,6, Golde , 36, 33, 33, 33, 31, - 5, -13,9, Udsættersøer og orner til slagtning, 7, 7, 8, 6, 6, - 1, -14,3, Sopolte , 215, 213, 223, 218, 203, - 12, -5,1, Pattegrise ved søerne , 2, 592, 2, 569, 2, 512, 2, 472, 2, 332, -, 260, -9,9, Fravænnede svin under 50 kg , 6, 048, 5, 774, 5, 664, 5, 485, 5, 357, -, 691, -11,5, Slagtesvin, 50 kg og derover , 3, 260, 2, 914, 2, 794, 2, 772, 2, 718, -, 542, -16,6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Svinebestanden 1. januar 2023, 8. februar 2023 - Nr. 37, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. august 2023, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40187

      NYT: Kornpriserne på himmelflugt i 2022

      13. februar 2023, Prisen på korn, de såkaldte kapitelstakster, steg kraftigt i 2022, nemlig med 48 pct. for byg og 45 pct. for hvede. Også i 2021 steg priserne på byg og hvede, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:45, . Prisudviklingen i Danmark følger verdensmarkedet, og stigningen skyldes i første række Ruslands krig mod Ukraine. Den generelle prisudvikling i Danmark målt som stigningen i forbrugerprisindekset var 7,7 pct. regnet fra januar 2022 til januar 2023, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:43, . Dermed er prisstigningen på korn langt højere end for de fleste andre varer og tjenester i Danmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Stigende indtjening for producenter af korn, Priserne på korn steg også markant i 2021, og det betød en stigende indtjening på korn for de danske landmænd. Det er blevet belyst i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:27, . , Bagsiden af medaljen er stigende foderudgifter for landmænd med husdyr, idet korn i meget vidt omfang anvendes som foder til først og fremmest svin og kvæg., Korn er den største afgrøde i dansk landbrug, De danske landmænd dyrkede i 2022 1,3 mio. ha med korn, som ud over byg og hvede også omfatter fx rug og havre. Halvdelen af det danske areal med landbrug og gartneri dyrkes med korn af ca. 20.000 landmænd. Det er næsten 2/3 af alle landmænd. I takt med den almindelige strukturudvikling i erhvervet med færre bedrifter generelt, bliver der også færre bedrifter med korn, men andelen har over årene været svagt faldende, idet det fx i 2012 var godt 70 pct. af alle landmænd, som dyrkede korn på deres marker. Se mere om afgrøder i tabellen , www.statistikbanken.dk/afg5, ., Kilde:, www.statistikbanken.dk/afg5, og , www.statistikbanken.dk/bdf11, Statistikkens bruges til regulering, Kapitelstakster bruges først og fremmest til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. Læs mere om kapitelstakster under , Kilder og metoder, ., Kapitelstakster efter område,  , Byg, Hvede,  , 2021, 2022, Ændring, 2021, 2022, Ændring,  , kr. pr. 100 kg, pct., kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 139,8, 206,5, 47,7, 141,1, 205,1, 45,4, Sjælland med omliggende øer, 136,7, 201,8, 47,6, 137,2, 200,8, 46,4, Lolland-Falster med omliggende øer, 139,5, 198,9, 42,5, 135,5, 191,1, 41,0, Bornholm, 131,7, 202,6, 53,8, 127,9, 206,9, 61,8, Fyn med omliggende øer, 141,7, 211,0, 48,9, 141,5, 206,4, 45,9, Sønderjylland, 136,5, 205,1, 50,3, 143,3, 206,4, 44,0, Østjylland, 143,4, 212,2, 48,0, 144,3, 205,4, 42,4, Vestjylland, 136,5, 204,7, 49,9, 143,4, 208,5, 45,4, Nordjylland, 142,3, 206,6, 45,2, 143,1, 212,8, 48,7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Kapitelstakster 2022, 13. februar 2023 - Nr. 46, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. februar 2024, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40252

      NYT: Jubelår for svineproducenter i 2019

      15. januar 2021, Afregningsprisen på konventionelle slagtesvin blev 1.088 kr. pr. svin i 2019, hvilket var 19 pct. højere end gennemsnittet af de foregående ni år. Det var særligt afrikansk svinepest i Asien, der bidrog til de gode priser, som fx beskrevet i , Bag tallene, : , Gunstige tider for danske svineproducenter skyldes ofte sygdomsudbrud i andre lande, . Af afregningsprisen var 160 kr. pr. svin overskud, efter alle omkostninger var afholdt. Det er med afstand det bedste årsresultat i den konventionelle danske svineproduktion i nyere tid og svarede til en aflønning på 953 kr. pr. arbejdstime., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro2, Økologisk korn økonomisk konkurrencedygtigt, Sommeren 2019 bød på en god høst, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:437, . Alligevel havde kun de største konventionelle kornproducenter med mindst 250 ha med korn nettooverskud (jordrente) i produktionen før EU-tilskud. Med et nettooverskud på 1.019 kr. pr. ha var økologisk korn mere økonomisk konkurrencedygtig end konventionel kornproduktion. Forskellen skyldes især de særlige miljøtilskud (økologitilskud) på 1.176 kr. pr. ha. , Bedre økonomi i specialafgrøder, Højværdiafgrøderne kartofler og grøntsager havde den højeste lønningsevne blandt planteavlens produktionsgrene også i 2019. Det gjaldt både konventionel og økologisk produktion. Samtidig var der et comeback for konventionel raps, hvor nettooverskuddet for 2019 blev 1.515 kr. pr. ha efter en årrække med underskud. For konventionelle græsfrø blev nettooverskuddet 2.592 kr., hvilket var godt 60 pct. bedre end i 2018. , Fire dårlige år efterfulgte seks gode år i pelsdyrproduktionen, Prisen på solgte minkskind faldt 22 kr. til 200 kr. i gennemsnit i 2019. Omkostningerne var som de tre foregående år højere end produktionsværdien, og det gav et underskud pr. avlstæve på 531 kr. svarende til en lønningsevne på minus 108 kr. pr. time. Set over de seneste ti år inden nedlukningen grundet COVID-19 i 2020, var der overskud i produktionen fra 2010-2015 og underskud fra 2016-2019. Læs mere i artiklen , Bag tallene, : , Fakta om minkbranchen i Danmark, ., Læs mere i publikationen , Landbrugets produktionsgrene 2019, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro2, Produktionsgrene husdyr: Gennemsnitligt nettooverskud og lønningsevne. 2019,  ,  , Konventionel drift, Økologisk drift,  ,  , Malke-, køer , inkl. , opdræt, Søer , med , små-, grise, Slagte-, svin,  , Høns,  , Pels-, dyr,  , Malke-, køer, inkl. , opdræt, Slagte-, svin,  , Høns,  , Nettooverskud, kr. pr. enhed, 1, 113, 1, 272, 15, 978, 1, 022, -531, 909, -2, 609, 1, 095, Lønningsevne, kr. pr. time, 226, 318, 953, 296, -108, 224, 109, 231, Anm.: Produktionsgrenen med konventionelle søer inkluderer smågrise op til ca. 7 kg. For produktionsgrenen slagtesvin er enheden 100 producerede svin, mens enheden for høns og pelsdyr er 100 årsdyr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro2, Produktionsgrene planteavl: Gennemsnitligt nettooverskud (jordrente) og lønningsevne. 2019,  ,  , Konventionel drift, Økologisk drift,  ,  , Korn,  , Raps,  , Sukker-, roer, Græs-, frø, Kartof-, ler, 1, Grønt-, sager, Korn,  , Kartof-, ler, 1, Grønt-, sager, Nettooverskud, kr. pr. ha, -307, 1, 515, -2, 049, 2, 592, 9, 984, 17, 444, 1, 019, 8, 748, 11, 806, Lønningsevne, kr. pr. time, -85, 122, -106, 231, 423, 285, 106, 357, 224, 1,  Dækker spisekartofler. Tal for produktionsgrenen industrikartofler findes på , www.statistikbanken.dk/regnpro1, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro1, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2019, 15. januar 2021 - Nr. 14, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2021, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32228

      NYT: Fortsat stigning i jordbrugets investeringer i 2020

      27. oktober 2021, Jordbrugets investeringer steg med 1,0 mia. kr. i 2020 til 7,8 mia. kr. i forhold til året før, målt i faste priser, dvs. renset for inflation. Stigningen kan især henføres til investeringer i bygninger, men også investeringer i maskiner og inventar var på et lidt højere niveau end i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Større investeringer i svinestalde, Investeringer i svinestalde steg med 78 pct. til 770 mio. kr. i løbende priser i 2020. Det er det næsthøjeste niveau siden 2010 kun overgået af 2012, der økonomisk også var et godt år for bedrifter med svin, se fx , www.statistikbanken.dk/lpris10, for afregningspriser for slagtesvin. Investeringsaktiviteten kan også ses i sammenhæng med, at der har været tilskudspuljer til svinestalde med den hensigt, at flere smågrise bliver opfedet i Danmark. Investeringer i kvægstalde og andre driftsbygninger (til bl.a. fjerkræ, maskiner, væksthuse, kornopbevaring mv.) steg også., Jordbrugets bruttoinvesteringer,  , 2010, 2015, 2019, 2020,  , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 395, 7, 737, 7, 022, 8, 059, Driftsbygninger i alt, 3, 199, 2, 920, 1, 775, 2, 581, Kvægstalde, 798, 807, 486, 611, Svinestalde, 670, 473, 432, 770, Andre driftsbygninger, 1, 730, 1, 639, 858, 1, 200, Maskiner og inventar, 4, 055, 4, 612, 5, 077, 5, 302, Plantager og grundforbedringer, 142, 205, 169, 175,  , mio. kr. i 2015-priser, Bruttoinvesteringer i alt, 8, 102, 7, 737, 6, 768, 7, 757, Driftsbygninger i alt, 3, 398, 2, 920, 1, 760, 2, 579, Kvægstalde, 848, 807, 481, 610, Svinestalde, 712, 473, 428, 770, Andre driftsbygninger, 1, 838, 1, 639, 851, 1, 199, Maskiner og inventar, 4, 531, 4, 612, 4, 835, 5, 002, Plantager og grundforbedringer, 174, 205, 173, 175, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Afskrivningerne overstiger investeringerne, Jordbruget har i en årrække haft negative nettoinvesteringer, som opstår, når afskrivningerne overstiger bruttoinvesteringerne. Afskrivninger kan opfattes som slid på maskiner og bygninger samt økonomisk og teknologisk forældelse. Både på grund af større investeringer og mindre afskrivninger nærmede nettoinvesteringerne sig en ligevægt i 2020., Jordbrugets bruttoinvesteringer,  , 2010, 2015, 2019, 2020,  , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer, 7, 395, 7, 737, 7, 022, 8, 059, Afskrivninger, 9, 976, 10, 381, 9, 308, 8, 742, Nettoinvesteringer, -2, 581, -2, 643, -2, 286, -683, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb, 2, Jordbrugets investeringer 2020, 27. oktober 2021 - Nr. 382, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. november 2022, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34710

      NYT: Nedgangen i antal malkekøer fortsætter

      26. januar 2015, Der var 547.000 malkekøer 31. december, hvilket er et fald på 20.000 køer eller 3,5 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år. Faldet skyldtes, at mælkeproducenterne prøver at tilpasse deres produktion af mælk til deres individuelle mælkekvote, så de undgår eller reducerer den superafgift, der er forbundet med at overskride kvoten. Den samlede danske mælkekvote er i år på samme niveau som sidste års kvote, men trods færre malkekøer end sidste år, leverer køerne mere mælk. Det betyder, at den danske kvote bliver overskredet, hvilket vil medføre en superafgift til de producenter, som leverer mere mælk end deres individuelle kvote. EU afskaffer mælkekvoten 31. marts 2015., Fortsat fald i bestanden af kvæg, 31. december var den samlede kvægbestand på 1.553.000 stk., og det er et fald på 1,9 pct. i forhold til samme tidspunkt i 2013. Der var 258.000 tyre og stude samt 652.000 kvier, hvilket er et fald på 0,3 pct. for handyrene og 1,3 pct. for kvierne. An, tallet af, drægtige kvier (kommende køer) faldt med 4,1 pct. til 192.000. Nedgangen i bestanden af kvier er sammensat af et fald af kvier over et år på 14.000 stk. samt en stigning på 6.000 stk. af kvier under et år. Den samlede bestand af køer var på 643.000, hvoraf de 96.000 var ammekøer. 87 pct. af bestanden findes på jyske besætninger., Faldet i hundyrbestanden skyldtes flere slagtninger af køer og kvier, samt en større eksport af levende dyr. Faldet i handyrbestanden skyldtes primært de seneste års store eksport af spædkalve. Derudover betyder de seneste års nedgang i antallet af køer, at der alt andet lige bliver født færre kalve., Stort set alle tyre og stude anvendes til kødproduktion, og de fleste slagtes omkring etårsalderen. Hovedparten af kvierne anvendes til udskiftning af malke- og ammekøer. De indgår derfor længere tid i bestanden., Kvægbestanden,  , 2013, 2014, Ændring,  , 31. dec., 31. mar., 30. juni , 30. sept. , 31. dec. , 31. dec. 2013, - 31. dec. 2014,  , 1.000 stk., pct., Kvæg i alt, 1, 583, 1, 575, 1, 585, 1, 576, 1, 553, -30, -1,9, Tyre og stude, 259, 260, 262, 261, 258, -1, -0,3, Under ½ år, 116, 116, 125, 124, 115, -2, -1,4, ½ år-1 år, 100, 98, 87, 89, 101, 2, 1,6, 1-2 år, 32, 35, 38, 35, 31, -1, -3,2, 2 år og over, 10, 11, 12, 13, 11, 0, 4,0, Kvier, 1, 661, 657, 660, 661, 652, -9, -1,3, Under ½ år, 157, 157, 164, 165, 158, 1, 0,4, ½ år-1 år, 155, 157, 152, 153, 160, 5, 3,5, 1-2 år, 287, 282, 280, 278, 276, -11, -4,0, 2 år og over, 62, 61, 63, 65, 58, -3, -5,5, Køer, 664, 659, 664, 654, 643, -21, -3,1, Malkekøer, 567, 561, 563, 553, 547, -20, -3,5, Ammekøer, 97, 97, 101, 102, 96, -1, -0,8, Drægtige kvier i alt, 200, 199, 197, 193, 192, -8, -4,1, 1-2 år, 160, 162, 159, 153, 156, -4, -2,6, 2 år og over, 40, 37, 38, 40, 36, -4, -9,8, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., Geografisk fordeling af kvægbestanden. 31. december 2014,  , Tyre og stude, Kvier, 2, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt,  , stk., Hele landet, 257, 846, 652, 006, 547, 032, 96, 373, 1, 553, 257, Region Hovedstaden, 5, 085, 12, 185, 8, 780, 3, 508, 29, 558, København og Nordsjælland, 1, 2, 962, 6, 036, 3, 073, 2, 977, 15, 048, Landsdel Bornholm, 2, 123, 6, 149, 5, 707, 531, 14, 510, Region Sjælland, 18, 178, 31, 216, 20, 513, 11, 542, 81, 449, Region Syddanmark, 86, 830, 255, 321, 227, 006, 27, 054, 596, 211, Landsdel Fyn, 14, 350, 37, 186, 30, 720, 5, 941, 88, 197, Landsdel Sydjylland, 72, 480, 218, 135, 196, 286, 21, 113, 508, 014, Region Midtjylland, 90, 256, 196, 302, 160, 660, 30, 977, 478, 195, Landsdel Østjylland, 26, 517, 53, 110, 38, 325, 13, 268, 131, 220, Landsdel Vestjylland, 63, 739, 143, 192, 122, 335, 17, 709, 346, 975, Region Nordjylland, 57, 497, 156, 982, 130, 073, 23, 292, 367, 844, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1,  Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland., 2, Inkluderer drægtige kvier., Kvægbestanden 31. december 2014, 26. januar 2015 - Nr. 34, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. april 2015, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18808

      NYT: Høsten var lidt under gennemsnittet

      25. november 2021, Høsten 2021 faldt noget efter de to gode år i 2019 og 2020. Den samlede kornproduktion ramte 8,8 mio. tons mod 9,6 mio. tons i 2020. Det er desuden 6 pct. mindre end normalhøsten på 9,2 mio. tons, og den laveste produktion siden høsten 2010 på 8,7 mio. tons, bortset fra tørkeåret 2018. Ved 'normalhøst' forstås gennemsnittet af 2011-2020., Kilde: www.statistikbanken.dk/hst77, Mindre kornareal med vinterafgrøde end normalt, Det samlede areal med korn faldt en anelse fra 1.367.000 ha i 2020 til 1.360.000 ha i 2021. Vårbyg blev den arealmæssigt største afgrøde med 40 pct. af det samlede kornareal, fulgt af vinterhvede, som dækkede 38 pct. Se mere om landbrugsarealet i, Nyt fra Danmarks Statistik 2021:264, ., Derimod udgjorde de højtydende vinterafgrøder kun 52 pct. af det samlede kornareal mod normalt over 60 pct., hvilket betød en lavere samlet kornproduktion end normalt. Andelen med vinterkorn var også lav i 2020, men det blev kompenseret af højere udbytter på de fleste afgrøder. , Udbyttet faldt tilbage til et mere normalt niveau for de fleste kornafgrøder. Vinterhvede gav et lidt større udbytte på 78 hkg/ha mod 76 hkg/ha normalt. Vårbyg havde et lidt mindre udbytte på 55 hkg/ha mod normalt 56 hkg/ha., Den langsigtede udvikling i udbytter påvirkes især af sortsudvikling samt regler for gødning og efterafgrøder. En anden faktor er bedrifter, som omlægger til økologisk kornproduktion med generelt lavere hektarudbytter. Arealet med økologisk korn udgjorde 5,6 pct. af de samlede kornarealer i 2020 mod 3,4 pct. i 2011 (se , www.statistikbanken.dk/oeko11, ). , Stigning i produktionen af raps, Produktionen af raps steg med 16 pct. - fra 560.000 tons i 2020 til 651.000 tons i 2021. Arealet steg 11 pct. til 162.000 ha. Hektarudbyttet steg fra 38 til 40 hkg/ha, tæt på gennemsnittet 2011-2020 på 39 hkg/ha., Flere dyrker bælgsæd, Arealet med bælgsæd (hestebønner og markærter) steg fra 27.000 hektar i 2020 til 32.000 hektar i 2021. Produktionen steg dog kun lidt, fra 112.000 tons i 2020 til 118.000 tons i 2021, da hektarudbyttet faldt fra 42 hkg/ha til 36 hkg/ha, lidt under gennemsnittet 2011-2020 på 38 hkg/ha. Produktionen af bælgsæd er steget noget i de seneste par år, men fylder stadig meget lidt i den samlede høst. Bælgsæd bruges bl.a. i det økologiske planteavlssædskifte til at samle kvælstof i jorden til efterfølgende afgrøder. , Det danske korn anvendes til foder og eksport, Normalt anvendes mere end 70 pct. af den danske kornhøst til foder og yderligere 15-20 pct. går til eksport. Resten fordeler sig på udsæd, mel og gryn samt til industriforbrug (herunder øl). Danmark er typisk nettoeksportør af korn. Driftsåret 2018/2019 var dog en undtagelse, da den tørkeramte høst fordrede ekstraordinær stor kornimport (se , www.statistikbanken.dk/korn, ), . , Salgsværdien af det danske korn udgjorde 10,7 mia. kr. i 2020, hvilket svarer til 13 pct. af jordbrugets samlede salgsproduktion (se , www.statistikbanken.dk/lbfI1, ). 21.000 bedrifter dyrkede korn i 2021, hvor 12.000 havde vinterhvede og 17.000 havde vårbyg (se , www.statistikbanken.dk/afg5, ). , Høsten af korn, raps og bælgsæd,  , Areal, Hektarudbytte, Produktion,  , 2019,  , 2020,  , 2021*,  , Æn-, dring , 2020, -2021, 2019,  , 2020,  , 2021*,  , Gns., 2011, -2020,  , 2019,  , 2020,  , 2021*,  , Æn-, dring , 2020, -2021,  , 1.000 ha, hkg/ha, 1.000 tons, Korn i alt, 1, 374, 1, 367, 1, 360, -7, 70, 70, 64, 64, 9, 630, 9, 579, 8, 760, -819, Vinterhvede, 560, 484, 511, 27, 83, 83, 78, 76, 4, 627, 4, 018, 3, 975, -43, Vårhvede, 14, 18, 27, 8, 51, 55, 46, 48, 70, 100, 122, 22, Rug, 147, 115, 108, -7, 61, 61, 63, 60, 894, 708, 687, -21, Triticale, 1, 9, 7, 7, 0, 60, 65, 73, 58, 52, 42, 50, 8, Vinterbyg, 100, 88, 76, -12, 70, 71, 66, 64, 701, 622, 506, -116, Vårbyg, 484, 565, 545, -20, 61, 63, 55, 56, 2, 967, 3, 583, 3, 003, -580, Havre og blandsæd, 2, 57, 83, 79, -4, 49, 56, 47, 50, 279, 467, 373, -94, Majs til modenhed, 1, 5, 6, 6, 0, 77, 63, 67, 65, 41, 39, 42, 3, Raps i alt , 166, 146, 162, 17, 44, 38, 40, 39, 729, 560, 651, 91, Bælgsæd, 3, 22, 27, 32, 6, 39, 42, 36, 38, 86, 112, 118, 6, Anm.: 1 hkg er 100 kg. Mængder vedrører kerneudbytte. Vinterafgrøder: Vinterhvede, rug, triticale, vinterbyg og raps (stort set al produktion af raps udgøres af vinterraps). Havre er en vårafgrøde. , * Foreløbige tal. , 1, Majs til modenhed og triticale har større stikprøveusikkerhed mht. hektarudbytte og produktion. Dette gælder især den foreløbige opgørelse i denne Nyt-artikel. , 2, Inklusive 'andet korn'. , 3, Markærter og hestebønner. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2021, 25. november 2021 - Nr. 420, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2022, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34741

      NYT: Produktionen af skrabeæg stiger fortsat i Danmark

      20. maj 2020, Den totale produktion af æg i Danmark er steget det seneste år, hvilket primært skyldtes større produktion af skrabeæg, mens produktionen af buræg falder og produktionen af økologiske æg stagnerer. Skrabeæg udgør 45 pct. af ægproduktionen, mens 30 pct. er økologiske æg, 17 pct. buræg og blot 8 pct. er fra fritgående høns., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani81, ., Stort set uændret animalsk produktion, Det samlede mængdeindeks for den animalske produktion faldt 0,3 pct. i første kvartal 2020 i forhold til samme kvartal i 2019.  Det skyldes, at der blev slagtet færre kreaturer i Danmark., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2015, 2019, 2020, Ændring, 1. kvt. 2019,  ,  , 1. kvt., Januar, Februar, Marts, 1. kvt., - 1. kvt. 2020,  , promille, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 103,3, 109,0, 100,1, 102,0, 103,0, -0,3, Kvæg, 46, 108,5, 101,8, 94,5, 104,3, 100,2, -7,6, Svin, 308, 99,7, 110,2, 99,6, 97,3, 102,3, 2,7, Fjerkræ, 26, 109,1, …, …, …, 113,6, 4,2, Mælk, 2, 195, 106,3, 108,8, 102,7, 109,6, 107,0, 0,7, Æg, 10, 115,5, …, …, …, 117,3, 1,6, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, ., Færre slagtninger af kreatur og svin, men flere slagtninger af fjerkræ, I første kvartal 2020 faldt slagtningerne af kvæg med 4,2 pct. og slagtningerne af svin faldt 0,6 pct., mens slagtningerne af fjerkræ steg 3,2 pct. i forhold til første kvartal 2019.  Eksporten af levende kvæg steg med 8,9 pct. og levende svin med 1,1 pct.. De fleste dyr, der bliver eksporteret, er til opfedning til slagtning i modtagerlandet., Den totale produktion af mælk steg 0,7 pct., mens den økologiske mælk steg med 1,7 pct. i forhold til 1. kvartal sidste år., Animalsk produktion,  , 2019, 2020,  , Ændring, 1. kvt. 2019,  , 1. kvt., Januar, Februar, Marts, 1. kvt.,  , - 1. kvt. 2020,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 130,0, 45,1, 37,4, 42,0, 124,5,  , -4,2, Slagtninger, 1, 117,3, 39,7, 33,1, 37,9, 110,7,  , -5,6, Eksport af levende kvæg til slagtning, 12,7, 5,5, 4,3, 4,1, 13,9,  , 8,9, Heraf kalve, 10,9, 5,3, 3,9, 3,8, 12,9,  , 18,3,  , mio. kg,  ,  , Produktion af okse- og kalvekød, 34,4, 11,6, 9,8, 11,0, 32,5,  , -5,4,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 8, 146,6, 2, 889,4, 2, 593,0, 2, 614,2, 8, 096,6,  , -0,6, Slagtninger, 1, 4, 418,5, 1, 534,1, 1, 426,5, 1, 367,1, 4, 327,8,  , -2,1, Eksport af levende svin , 3, 728,1, 1, 355,3, 1, 166,4, 1, 247,1, 3, 768,8,  , 1,1, Heraf smågrise, 3, 669,0, 1, 329,8, 1, 138,2, 1, 216,6, 3, 684,6,  , 0,4,  , mio. kg,  ,  , Produktion af svinekød, 481,8, 177,7, 160,3, 156,1, 494,1,  , 2,5,  , 1.000 stk.,  ,  , Fjerkræ ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 25, 900,3, …, …, …, 26, 717,0,  , 3,2,  , mio. kg,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 422,6, 485,2, 458,0, 488,7, 1, 432,1,  , 0,7, Heraf økologisk, 181,0, 62,9, 58,7, 62,4, 184,0,  , 1,7, ÆgSamlet produktion3, 20,3, …, …, …, 20,6,  , 1,5, Buræg, 3,0, …, …, …, 3,1,  , 3,5, Æg fra fritgående høns, 1,6, …, …, …, 1,5,  , -5,8, Skrabeæg, 8,1, …, …, …, 8,3,  , 3,2, Økologiske æg, 5,6, …, …, …, 5,6,  , 0,6, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani61, , , ani71, og , ani81, ., Animalsk produktion (kvt.) 1. kvt. 2020, 20. maj 2020 - Nr. 194, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. september 2020, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30133

      NYT: Fortsat færre kvæg i Danmark

      26. januar 2022, Bestanden af kvæg i Danmark er nu under 1,5 mio. stk. Det seneste år er bestanden faldet 1,3 pct. til 1.479.779 stk., og på 20 år er den faldet 20 pct. På 50 år er den faldet 45 pct., 7. januar 1971 året før Danmark stemte sig ind i EF, var bestanden på 2.678.000 stk. Hundyr, i form af køer og kvier, udgør ca. 85 pct. af bestanden, da langt det meste af kvæget bruges til produktion af mælk. De fleste kvier bliver til malkekøer, mens lidt over halvdelen af tyrene bliver slagtet, inden de er et år gamle. Derudover er der en lille eksport af kvæg til avl, tyrekalve til opfedning samt slagtedyr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, (data fra 2008) og , www.statistikbanken.dk/kvaeg4, (data før 2008), Færre køer, tyre og stude samt lidt flere kvier, Reduktionen i bestanden på 1,3 pct. skyldes både færre tyre og stude samt køer, mens antallet af kvier steg lidt. Der var 559.270 malkekøer, hvilket svarede til en reduktion på 1,1 pct. i forhold til sidste år, mens antallet af ammekøer faldt med 6,1 pct. til 75.604 stk. Tyre og stude udgjorde 218.145 stk., hvilket var 4,6 pct. færre end året før, og kvier udgjorde 626.760 stk., hvilket var en stigning på 0,2 pct. Ser man på den geografiske fordeling af kvægbestanden er både kvier, malkekøer, tyre og ammekøer i overtal i Jylland, og blot 12 pct. af den samlede kvægbestand findes øst for Lillebælt. , Økonomien i mælkeproduktion er bedre end i kødproduktion, Økonomien i mælkeproduktion er i gennemsnit en bedre forretning end kødproduktion for landmændene. De seneste økonomiske tal for 2020 viser, at produktionen af slagtekalve efter ammekøer (kødkvæg) er ringere end for malkekøer målt på lønningsevne pr. arbejdstime. Læs mere i publikationen , Landbrugets produktionsgrene 2020, . Her kan også læses, at økonomien i den økologiske mælkeproduktion i 2020 var bedre end i den konventionnelle, mens det var omvendt i perioden 2017-2019. , Kvægbestanden,  , 2020, 2021, Ændring,  , 31. dec., 31. marts. ,  , 30. juni,  , 30. sept., 31. dec.,  , 31. dec. 2020, - 31. dec. 2021,  , stk., pct., Kvæg i alt, 1, 499, 683, 1, 498, 160, 1, 503, 300, 1, 501, 150, 1, 479, 779, -19, 904, -1,3, Tyre og stude, 228, 593, 228, 978, 226, 546, 222, 939, 218, 145, -10, 448, -4,6, Under ½ år, 107, 935, 103, 823, 107, 073, 108, 415, 103, 595, -4, 340, -4,0, ½ år-<1 år, 85, 362, 86, 853, 78, 135, 75, 962, 80, 144, -5, 218, -6,1, 1-<2 år, 25, 221, 28, 021, 29, 621, 26, 902, 24, 127, -1, 094, -4,3, 2 år og over, 10, 075, 10, 281, 11, 717, 11, 660, 10, 279, 204, 2,0, Kvier, 625, 390, 626, 194, 630, 023, 633, 555, 626, 760, 1, 370, 0,2, Under ½ år, 172, 234, 167, 267, 168, 005, 172, 210, 171, 629, -, 605, -0,4, ½ år-<1 år, 158, 226, 164, 569, 164, 209, 160, 243, 160, 264, 2, 038, 1,3, 1-<2 år, 253, 860, 256, 020, 257, 162, 259, 468, 255, 978, 2, 118, 0,8, 2 år og over, 41, 070, 38, 338, 40, 647, 41, 634, 38, 889, -2, 181, -5,3, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Drægtige kvier , 177, 441, 179, 840, 180, 225, 177, 031, 175, 099, -2, 342, -1,3, 1-<2 år, 154, 910, 160, 055, 159, 172, 155, 123, 154, 222, -, 688, -0,4, 2 år og over, 22, 531, 19, 785, 21, 053, 21, 908, 20, 877, -1, 654, -7,3, Køer, 645, 700, 642, 988, 646, 731, 644, 656, 634, 874, -10, 826, -1,7, Malkekøer, 565, 227, 562, 712, 564, 730, 563, 527, 559, 270, -5, 957, -1,1, Ammekøer, 80, 473, 80, 276, 82, 001, 81, 129, 75, 604, -4, 869, -6,1, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Geografisk fordeling af kvægbestanden. 31. december 2021,  , Tyre og stude, Kvier, 1, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt,  , stk., Hele landet, 218, 145, 626, 760, 559, 270, 75, 604, 1, 479, 779, Region Hovedstaden, 4, 992, 10, 935, 8, 142, 3, 268, 27, 337, København og Nordsjælland, 2, 2, 554, 4, 621, 2, 223, 2, 814, 12, 212, Landsdel Bornholm, 2, 438, 6, 314, 5, 919, 454, 15, 125, Region Sjælland, 13, 484, 27, 931, 16, 582, 9, 739, 67, 736, Region Syddanmark, 81, 830, 252, 836, 233, 012, 21, 214, 588, 892, Landsdel Fyn, 13, 607, 37, 308, 29, 375, 4, 634, 84, 924, Landsdel Sydjylland, 68, 223, 215, 528, 203, 637, 16, 580, 503, 968, Region Midtjylland, 65, 511, 189, 261, 167, 960, 22, 660, 445, 392, Landsdel Østjylland, 19, 404, 48, 682, 37, 367, 10, 022, 115, 475, Landsdel Vestjylland, 46, 107, 140, 579, 130, 593, 12, 638, 329, 917, Region Nordjylland, 52, 328, 145, 797, 133, 574, 18, 723, 350, 422, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark. , 1, Inkluderer drægtige kvier. , 2, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Kvægbestanden 31. december 2021, 26. januar 2022 - Nr. 25, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juli 2022, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33198

      NYT: Rekordhøj produktion af økologisk mælk

      12. juni 2018, Ændret 20. juni 2018 kl. 11:55, Der er konstateret fejl i tallene for fjerkræ i 1. kvt. 2017. Antallet er ændret fra 37 mio. stk. til 26. mio. stk. Alle ændrede tal er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Den økologiske mælkeproduktion satte med 163,7 mio. kg mælk i første kvartal 2018 rekord. Også andelen af mælk, der var økologisk, satte rekord i første kvartal 2018. Den økologiske mælk udgjorde 12,0 pct. af den indvejede mælk på mejerierne. I første kvartal 2017 var den økologiske andel til sammenligning 9,9 pct. Mængden af økologisk mælk er steget kraftigt, da flere mælkeproducenter har omlagt til økologi. Den samlede mælkeproduktion i første kvartal 2018 var 1.379 mio. kg mælk, hvilket er en stigning på 21 mio. kg mælk i forhold til 1. kvartal 2017., Trefjerdedele af mælken bliver til smør og ost, Der var i alt 570.000 malkekøer i 2017 , (se , www.statistikbanken.dk/Ani7, ) fordelt , på 3.000 , bedrifter, . , En malkeko giver i gennemsnit 10.000 kg mælk om året, ., Mælken sælger landmanden til mejerierne, og i 2017 fik han i gennemsnit 2,95 kr. pr. kg mælk. På mejerierne anvendes langt den største del af mælken til produktion af ost og smør (78 pct.) og kun en meget lille del til drikkemælk (5 pct.), . , I 2017 blev der produceret 449,9 mio. kg ost, hvoraf de 6,4 mio. kg var økologisk. Mens der var en produktion af 57,0 mio. kg smør, hvoraf de 8,1 mio. kg var økologisk. Økologisk mælk, ost, æg udgør den største varegruppe, se , Detailomsætningen af økologiske varer 2017, ., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2015, 2017, 2018, Ændring, 1. kvt. 2017,  ,  , 1. kvt., Januar, Februar, Marts, 1. kvt., - 1. kvt. 2018,  , promille, indeks 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 101,6, 105,8, 96,0, 103,5, 101,7, 0,1, Kvæg, 46, 98,6, 107,8, 89,7, 100,0, 99,2, 0,6, Svin, 308, 99,3, 105,5, 96,1, 102,7, 101,4, 2,2, Fjerkræ, 26, 100,6, …, …, …, 98,9, -1,7, Mælk, 2, 195, 101,5, 105,9, 97,5, 105,8, 103,0, 1,6, Æg, 10, 107,0, …, …, …, …, …, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke., 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset., Animalsk produktion uændret, Mængdeindekset for den animalske produktion steg med 0,1 pct. i første kvartal 2018 i forhold til samme kvartal i 2017. Det skyldes, at produktionen af kvæg, svin og mælk steg. , Animalsk produktion,  , 2017, 2018,  , Ændring, 1. kvt. 2017,  , 1. kvt., Januar, Februar, Marts, 1. kvt.,  , - 1. kvt. 2018,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 123,5, 45,0, 38,0, 41,5, 124,5,  , 0,8, Slagtninger, 1, 115,0, 42,2, 35,4, 38,6, 116,1,  , 1,0, Eksport af levende kvæg til slagtning, 8,5, 2,8, 2,6, 3,0, 8,4,  , -0,9, Heraf kalve, 8,1, 2,7, 2,3, 2,9, 8,0,  , -1,7,  , mio. kg,  ,  , Produktion af okse- og kalvekød, 33,4, 12,1, 10,1, 11,1, 32,6,  , -2,4,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 7, 911,6, 2, 753,9, 2, 548,2, 2, 812,9, 8, 115,0,  , 2,6, Slagtninger, 1, 4, 518,2, 1, 578,6, 1, 433,5, 1, 511,1, 4, 523,2,  , 0,1, Eksport af levende svin , 3, 393,4, 1, 175,3, 1, 114,7, 1, 301,8, 3, 591,8,  , 5,8, Heraf smågrise, 3, 339,3, 1, 157,1, 1, 096,7, 1, 274,9, 3, 528,6,  , 5,7,  , mio. kg,  ,  , Produktion af svinekød, 481,9, 170,8, 154,2, 167,0, 492,1,  , 2,1,  , 1.000 stk.,  ,  , Fjerkræ ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 25, 961,2, …, …, …, 25, 420,0,  , -2,1,  , mio. kg,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 358,3, 472,2, 435,2, 471,9, 1, 379,2,  , 1,5, Heraf økologisk, 132,7, 55,3, 53,5, 55,0, 163,7,  , 23,4, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., Animalsk produktion (kvt.) 1. kvt. 2018, 12. juni 2018 - Nr. 229, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. september 2018, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25534

      NYT: Mærkbar fremgang i avanceret landbrugsteknologi

      8. oktober 2019, Andelen af landbrug, der bruger præcisionsteknologi, steg fra 23 pct. i 2018 til 28 pct. i 2019. Stigningen vedrører først og fremmest præcisionsstyring af fx traktorer og mejetærskere, hvorimod udbredelsen af de øvrige teknologier steg beskedent eller er omtrent uændret. Præcisionslandbrug ses af mange som et middel til på én gang at forbedre miljøet og landbrugets økonomi. Det kan ske gennem brug af data fra satellitter, sensorer mv. til en mere nøjagtig kørsel og målrettet tildeling af fx gødning., Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt., Hver fjerde landmand bruger præcisionsstyring, Mest udbredt er præcisionsstyring med RTK-GPS, som 24 pct. af landmændene anvender til mere præcis kørsel af traktor eller mejetærsker. 14 pct. anvender sektionsstyring af sprøjter, 7 pct. anvender software til planlægning af varieret kvælstofbehov og 5 pct. anvender fotos fra satellitter eller droner. Endelig bruger 2 pct. afgrøde-sensorer på traktorer og udstyr til måling af kvælstofbehov m.m., Fotos fra satellitter eller droner bruges til overvågning og kortlægning af markens tilstand - fx planternes vækst. I kombination med GPS-data kan der dannes mere præcise kort til at tildele gødning, sprøjtemidler (pesticider) og såsæd (se tabel).  , Præcisionslandmænd dyrker to tredjedele af landbrugsarealet, Landmænd, der bruger præcisionsteknologi, dyrker 66 pct. af landbrugsarealet i 2019 mod 57 pct. i 2018. Det er især de store landbrug, som har taget præcisionslandbrug til sig. , Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt., Landbrug med præcisionsteknologi er over dobbelt så store, Typisk er udbredelsen af teknologierne 2-3 gange større, hvis man i stedet for antal bedrifter ser på det areal, som brugerne besidder. Landbrug, som anvender præcisionsteknologi, har et gennemsnitligt areal på 192 hektar mod 83 hektar blandt alle bedrifter med afgrøder. Brugere af præcisionskørsel har i snit 202 hektar, og ligger tæt på størrelsen af alle brugere af præcionsteknologi, hvorimod de øvrige teknologianvendelser i højere grad bruges af de store landbrug. , Brugen af præcisionsteknologi i 2018 er beskrevet mere detaljeret i analysen , Præcisionslandbrug: hvem bruger det og hvad er effekten?, Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt., Anvendelse af præcisionsteknologi,  , Bedrifter, Areal,  , 2018, 2019, 2018, 2019,  , pct., Bedrifter i alt med dyrket areal, 100, 100, 100, 100, Anvender fotos fra satelitter/droner, 5, 5, 13, 15, Type af fotos,  ,  ,  ,  , Fra satelitter , 4, 4, 12, 13, Fra droner , 1, 1, 3, 4, Ved ikke satelitter/droner, 1, 1, 1, 1, Formål med brug af fotos fra satelitter/droner,  ,  ,  ,  , Gradueret gødskning, 2, 1, 5, 5, Gradueret sprøjtning med pesticider , 1, 1, 2, 3, Udsæd/såsæd, 0, 1, 1, 2, Overvågning af afgrødernes tilstand, 3, 3, 10, 11, Udarbejde dræningplaner, 1, 1, 6, 6, Til andre formål, 2, 2, 5, 5, Traktor/mejetærsker med RTK GPS, 20, 24, 51, 59, Software til planlægning af og dokumentation af varieret kvælstofbehov, 6, 7, 19, 21, Sektionsstyring til spredning af sprøjtemidler (pesticider) , eller handelsgødning, 14, 14, 39, 41, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner, 2, 2, 7, 8, I alt med præcisionsteknologi, 23, 28, 57, 66,  , antal bedrifter, hektar, Bedrifter i alt med dyrket areal, 1, 32, 833, 31, 822, 2, 646, 670, 2, 642, 275, 1, Endelige tal for bedrifter og arealer, som kan afvige lidt fra ovenstående, kan ses i , www.statistikbanken.dk/bdf11, ., Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt., Præcisionslandbrug 2019, 8. oktober 2019 - Nr. 369, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31408
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation