Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1071 - 1080 af 1680

      NYT: Uændrede forventninger til vinterafgrøder i 2015

      5. december 2014, Arealet for vinterafgrøderne til høst forventes at udgøre 1.030.000 hektar (10.300 km, 2, ) i 2015, hvilket er 2 pct. lavere end de arealer med vintersæd, som er blevet høstet i år. Arealet for vinterafgrøder er dermed omtrent uændret. Arealet udgør omtrent 40 pct. af det dyrkede landbrugsareal og næsten en fjerdedel af Danmarks samlede areal., Fald i vinterbyg, rug og triticale, uændret areal med raps, Prognosen viser, at der er udsigt til 865.000 ha med vinterafgrøder af korn i 2015, hvilket er et fald på 3 pct. fra de høstede arealer på 888.000 ha i 2014. , Arealet med vinterhvede forventes at være omtrent uændret med et fald på 1 pct. til 642.000 ha. Arealet med vinterbyg forventes at falde med 6 pct. til 111.000 og arealerne til rug og triticale forventes at falde med 8 pct. til 112.000. Arealet med vinterraps - den vinterafgrøde, som kræver tidligst såning - forventes uændret at udgøre 165.000 ha., Indvirkning på det samlede høstresultatet i 2015, Udviklingen i vinterafgrøder betyder, at man kan forvente, at den samlede kornhøst i 2015 er omtrent uændret, med mindre andre forhold trækker i anden retning (fx ekstremt vejr). Vinterafgrødernes særlige betydning for kornhøsten er, at de både dækker et større areal end vårafgrøder og typisk har et større hektarudbytte. , Størst betydning har vinterhvede, som har det højeste hektarudbytte af korntyperne, og som udgør hovedparten af arealerne med vinterafgrøder. Udbyttet pr. hektar med vinterhvede er typisk ca. 25 pct. højere end udbyttet af vårbyg - den mest udbredte kornart, som sås om foråret. Tilsvarende har vinterraps et større hektarudbytte end vårraps. , Prognose bygger på de seneste års høstarealer, Opgørelsen af de forventede arealer med vinterafgrøder bygger på forholdet mellem høstede arealer de seneste fem år og tilsvarende certificerede mængder af såsæd. Prognosen forudsætter, at al certificeret såsæd anvendes det pågældende efterår, med en uændret mængde pr hektar, samt at der ikke er væsentlige ændringer i andelen af såsæd fra egen produktion. Eventuelle forskydninger mellem anskaffet og anvendt såsæd i de enkelte år giver derfor en vis usikkerhed i prognosen. , Arealer med vinterafgrøder,  , Høstede arealer, Prognose , for høst, Forskel , fra 2014,  , 2011, 2012, 2013, 2014*, 2015, til 2015,  , 1.000 ha, I alt , 1, 090, 899, 925, 1, 053, 1, 030, -22, Vinterhvede , 727, 583, 540, 647, 642, -5, Vinterbyg , 130, 102, 109, 119, 111, -8, Rug , 58, 65, 87, 106, 100, -6, Triticale , 27, 22, 13, 15, 12, -4, Vinterraps, 149, 128, 176, 165, 165, 0, * Foreløbige tal., Anm: Pga. afrunding vil direkte sammenlægning af søjlerne ikke altid stemme med procentangivelsen i teksten., Arealer med vinterafgrøder til høst 2015, 5. december 2014 - Nr. 619, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. november 2015, Alle udgivelser i serien: Arealer med vinterafgrøder til høst, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, 2016-prognosen er udarbejdet af DAKOFO og Sammenslutningen af Danske Sortsejere ud fra data fra NaturErhverv over certificeret mængde udsæd i tons. Mængden sammenholdes med historiske relationer mellem udsæd og dyrket areal. Desuden indgår en vurdering af salget på det danske marked, hvor meget landmændene nåede at så, eksporten og såtidspunkterne. Vurderingerne er foretaget på baggrund af ekspertskøn samt indberetninger fra såsædsselskaberne og grovvareselskaberne. Tidligere prognoser er udarbejdet af Danmarks Statistik, ligeledes baseret på data fra NaturErhverv samt skøn fra Seges mht. vinterraps., Formålet med opgørelsen er at bidrage med oplysninger til skøn for høsten til næste år, da vinterafgrøder generelt har højere udbytter pr. hektar end forårsafgrøder. Tidlig opgørelse af arealer med vinterafgrøder er pligtig ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18835

      NYT: Fortsat stort overskud på betalingsbalancen

      10. november 2014, I september var der et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 15,1 mia. kr., hvilket er 0,4 mia. kr. højere end samme måned sidste år. I forhold til september sidste år er overskuddet , p, å varehandlen faldet 0,6 mia. kr., mens overskuddet på tjenestehandlen er steget 0,6 mia. kr. Overskuddet på , indkomst, er faldet 0,3 mia. kr., mens underskuddet på , løbende overførsler, er faldet 0,7 mia. kr. I forhold til august faldt overskuddet på de , løbende poster, med 0,9 mia. kr., Tjenester og overførsler bag stigning i overskuddet i tredje kvartal, Det seneste kvartal steg overskuddet på de løbende poster med 2,4 mia. kr. i forhold til samme kvartal sidste år. Det skyldes stigning i overskuddet på , tjenester, på 2,1 mia. kr., endvidere er underskuddet på , overførsler, faldet med 2,3 mia. kr. Overskuddet på , varer, faldt 2,0 mia. kr., mens overskuddet på , indkomst, var uændret., Fald i overskuddet for de første ni måneder af året, Overskuddet for de første ni måneder af året var på 89,4 mia. kr., hvilket er 5,6 mia. kr. lavere end i samme periode sidste år. Denne udvikling kan især tilskrives et fald i overskuddet på , varer, på 5,8 mia. kr. samt på , indkomst, på 3,0 mia. kr. Omvendt steg overskuddet på , tjenester, med 1,7 mia. kr., mens underskuddet på, overførsler, faldt 1,6 mia. kr., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, I forbindelse med denne offentliggørelse er overskuddet for januar-august 2014 opjusteret med 2,3 mia. kr., Betalingsbalancens hovedposter (nettoindtægter),  , Varer, Tjene-, ster, Varer , og, tjenester, Indkomst, 1, Løbende, over-, førsler, 2, Løbende, poster, i alt, Kapital-, over-, førsler, mv.,  , (1), (2), (3)=, (1)+(2), (4), (5), (6)=, (3)+(4)+(5), (7),  , mia. kr., 2012, 66,6 , 33,4 , 100,0 , 42,9 , -37,9 , 105,0 , 0,5, 2013, 66,7 , 41,6 , 108,3 , 67,5 , -39,8 , 136,0 , 0,1, Seneste 3 måneder: ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Juli 2013 - sept. 2013 , 18,4 , 12,7 , 31,1 , 18,5 , -9,3 , 40,3 , 0,2, Juli 2014 - sept. 2014 , 16,4 , 14,8 , 31,2 , 18,5 , -7,0 , 42,7 , 0,1, Seneste 9 måneder: ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Jan. 2013 - sept. 2013 , 48,6 , 29,7 , 78,3 , 48,6 , -32,0 , 95,0 , 0,5, Jan. 2014 - sept. 2014 , 42,8 , 31,4 , 74,2 , 45,6 , -30,4 , 89,4 , 0,4, Seneste 12 måneder: ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Okt. 2012 - sept. 2013 , 61,4 , 38,4 , 99,8 , 61,9 , -40,9 , 120,7 , 0,6, Okt. 2013 - sept. 2014 , 60,9 , 43,2 , 104,2 , 64,5 , -38,2 , 130,4 , 0,0, September 2012 , 5,0 , 3,4 , 8,4 , 3,5 , -2,5 , 9,4 , 0,0, Oktober , 7,1 , 3,1 , 10,2 , 4,0 , -3,0 , 11,3 , 0,0, November , 7,2 , 2,2 , 9,4 , 4,2 , -3,0 , 10,6 , 0,0, December , -1,5 , 3,3 , 1,8 , 5,1 , -2,9 , 4,0 , 0,0, Januar 2013 , 4,1 , 2,3 , 6,3 , 6,1 , -4,6 , 7,8 , 0,1, Februar , 3,9 , 2,6 , 6,5 , 5,5 , -4,2 , 7,8 , 0,1, Marts , 4,6 , 2,5 , 7,1 , -0,8 , -4,4 , 1,8 , 0,1, April , 4,6 , 3,4 , 8,0 , 4,7 , -3,3 , 9,4 , 0,1, Maj , 7,8 , 2,1 , 9,9 , 7,4 , -3,3 , 13,9 , 0,1, Juni , 5,1 , 4,3 , 9,4 , 7,3 , -2,9 , 13,9 , 0,1, Juli , 6,3 , 2,6 , 8,9 , 6,3 , -3,4 , 11,9 , 0,1, August , 5,5 , 5,9 , 11,5 , 5,4 , -3,2 , 13,7 , 0,1, September , 6,5 , 4,2 , 10,7 , 6,7 , -2,8 , 14,7 , 0,1, Oktober , 10,7 , 4,9 , 15,6 , 6,5 , -2,9 , 19,2 , 0,1, November , 6,0 , 3,3 , 9,4 , 5,8 , -3,0 , 12,2 , 0,1, December , 1,5 , 3,6 , 5,0 , 6,6 , -2,0 , 9,7 , -0,5, Januar 2014 , 2,9 , 3,7 , 6,5 , 6,2 , -4,8 , 7,9 , 0,0, Februar , 4,5 , 1,7 , 6,2 , 6,7 , -4,6 , 8,3 , 0,1, Marts , 5,4 , 2,7 , 8,1 , -3,9 , -4,3 , -0,1 , 0,0, April , 3,5 , 3,2 , 6,7 , 4,1 , -3,3 , 7,6 , 0,0, Maj , 6,4 , 2,9 , 9,4 , 7,0 , -3,4 , 13,0 , 0,0, Juni , 3,8 , 2,4 , 6,1 , 6,9 , -3,1 , 10,0 , 0,0, Juli , 4,5 , 3,2 , 7,7 , 6,6 , -2,6 , 11,7 , 0,0, August , 5,9 , 6,8 , 12,7 , 5,5 , -2,3 , 16,0 , 0,0, September , 5,9 , 4,8 , 10,8 , 6,4 , -2,1 , 15,1 , 0,0, 1, Omfatter løn, renter og udbytter samt importskatter og subsidier. , 2, Omfatter især ulandshjælp., Betalingsbalancen over for udlandet september 2014, 10. november 2014 - Nr. 572, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. december 2014, Alle udgivelser i serien: Betalingsbalancen over for udlandet, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kirstine Sewohl, , , tlf. 40 13 18 62, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Der er definitionsmæssige forskelle mellem udenrigshandlen og betalingsbalancens varepost. Den mest betydende forskel udgøres af køb af brændstof til skibe i udenlandsk havn (bunkring) - se overgangstabel på , www.dst.dk/bopdok, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18352

      NYT: Fortsat faldende salgspriser i jordbruget

      13. september 2018, Jordbrugets bytteforhold, som er forholdet mellem priser på salgsprodukterne og priser på forbrug og investeringer i produktionen, fortsætter med at falde. Det er tredje kvartal i træk, at bytteforholdet falder. Bytteforholdet blev forringet med 13,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Nedgangen skyldtes især faldende priser på de animalske salgsprodukter, som udgør 69 pct. af det samlede salg., Priserne på jordbrugets salgsprodukter falder, I forhold til samme kvartal sidste år faldt jordbrugets salgsprodukter 11,4 pct., hvilket skyldtes et fald i de animalske salgsprodukter på 14,2 pct., mens de vegetabilske salgsprodukter steg 1,0 pct. Det skyldtes primært faldende priser på svin på 21,5 pct., mælk 7,8 pct. og pelsskind 15,1 pct., mens prisen på korn steg 3,5 pct. I forhold til første kvartal var faldet i jordbrugets salgsprodukter 2,8 pct., hvilket skyldtes et fald i de animalske salgsprodukter 4,7 pct. mens de vegetabilske salgsprodukter steg 6,3 pct., Jordbrugets forbrug og investeringer er steget minimalt, Det samlede prisindeks på jordbrugets forbrug og investeringer steg med 0,5 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det steg med 0,9 pct. fra første kvartal til andet kvartal 2018. Stigningen skyldtes højere priser på energi og foderstoffer. Prisen på foderstoffer hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder., Bytteforholdet på det laveste niveau siden bunden i 2016, I 2017 var bytteforholdet over niveau 100, hvilket også kunne ses i landmændenes regnskaber, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:282, . Men det seneste kraftige fald i bytteforholdet, som nu er på det laveste niveau siden bunden i 2016, vil sammen med sommerens tørke lægge pres på landmændenes økonomi.  , Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt, fordeling, 1. kvt. , 2018, 2. kvt. , 2018, 2. kvt. 2017 , - 2. kvt. 2018, 1. kvt. 2018, - 2. kvt. 2018,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 96, 91, -13,3, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1, 000, 96, 93, -11,4, -2,8, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 97, 103, 1,0, 6,3, Heraf,  ,  ,  , Korn, 131, 96, 101, 3,5, 4,9, Raps , 33, 102, 97, -12,8, -4,1, Grøntsager og prydplanter, 78, 100, 106, 1,5, 5,7, Animalske salgsprodukter, 692, 96, 91, -14,2, -4,7, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 46, 103, 101, 6,4, -2,0, Svin , 308, 97, 97, -21,5, 0,1, Fjerkræ , 26, 97, 97, 0,6, -0,3, Mælk , 195, 112, 105, -7,8, -6,3, Pelsskind , 104, 63, 58, -15,1, -8,3, Forbrug og investeringer, 1, 000, 100, 101, 0,5, 0,9, Forbrug i produktionen, 876, 100, 101, 1,0, 1,1, Heraf,  ,  ,  , Energi , 49, 109, 117, 11,7, 6,9, Gødningsstoffer , 37, 94, 94, 2,0, -0,4, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 100, 100, 0,0, 0,0, Foderstoffer, 297, 96, 97, 1,1, 1,2, Vedligeholdelse og reparation, 81, 102, 102, -1,3, 0,1, Investeringsgoder, 124, 100, 100, -2,8, 0,1, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 2. kvt. 2018, 13. september 2018 - Nr. 342, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. november 2018, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27041

      NYT: Vi slagter flere svin og eksporterer flere smågrise

      12. september 2018, Der blev slagtet 4,40 mio. svin og eksporteret 3,65 mio. levende svin i andet kvartal 2018, hvilket er en stigning i produktionen af svin på 4,5 pct. i forhold til samme periode sidste år. Stigningen i produktionen skyldtes overvejende flere slagtninger, mens eksporten af levende svin steg minimalt. Smågrise udgør 98 pct. af de eksporterede svin. Generelt ses det, at dansk svineproduktion er under forandring: svineproduktionen samles på færre, men større og mere specialiserede bedrifter, og flere levende svin eksporteres, mens antallet af slagtninger i Danmark, trods den aktuelle stigning - er faldet de seneste seks år. Læs mere om dette i analysen , Svineproduktion under forandring, , der også belyser dansk svineproduktion i et internationalt perspektiv., Stigende animalsk produktion, Mængdeindekset for den animalske produktion steg med 4,5 pct. i andet kvartal 2018 i forhold til samme kvartal i 2017. Det skyldes, at produktionen af alle animalske salgsprodukter steg, undtagen æg., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2015, 2017, 2018, Ændring, 2. kvt. 2017,  ,  , 2. kvt., April, Maj, Juni, 2. kvt., - 2. kvt. 2018,  , promille, indeks 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 100,1, 100,8, 113,9, 98,6, 104,5, 4,5, Kvæg, 46, 103,6, 102,7, 116,6, 115,4, 111,6, 7,7, Svin, 308, 95,3, 97,6, 115,8, 90,2, 101,2, 6,2, Fjerkræ, 26, 97,5, …, …, …, 103,6, 6,2, Mælk, 2, 195, 106,7, 105,9, 110,2, 108,9, 108,3, 1,5, Æg, 10, 109,9, …, …, …, 106,4, -3,2, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke., 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset., Produktionen af buræg faldt med over en tredjedel, Ser man nærmere på den animalske produktion fra andet kvartal 2017 til andet kvartal 2018, viser det sig blandt andet, at økologisk produktion af mælk steg 25,5 pct. og økologisk produktion af æg steg 16,4 pct. Produktionen af buræg faldt derimod med 34,3 pct. , Animalsk produktion,  , 2017, 2018,  , Ændring, 2. kvt. 2017,  , 2. kvt., April, Maj, Juni, 2. kvt.,  , - 2. kvt. 2018,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 126,1, 46,6, 46,6, 46,0, 135,4,  , 7,3, Slagtninger, 1, 118,4, 39,6, 42,5, 43,2, 125,3,  , 5,8, Eksport af levende kvæg til slagtning, 7,8, 3,2, 4,1, 2,9, 10,1,  , 30,4, Heraf kalve, 7,4, 2,8, 3,6, 2,7, 9,0,  , 22,4,  , mio. kg,  ,  , Produktion af okse- og kalvekød, 33,1, 11,4, 12,3, 12,2, 35,9,  , 8,7,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 7, 724,4, 2, 575,3, 3, 076,7, 2, 418,5, 8, 070,5,  , 4,5, Slagtninger, 1, 4, 085,9, 1, 379,2, 1, 716,9, 1, 308,8, 4, 404,8,  , 7,8, Eksport af levende svin , 3, 638,4, 1, 196,1, 1, 359,9, 1, 109,8, 3, 665,8,  , 0,8, Heraf smågrise, 3, 538,7, 1, 172,3, 1, 329,6, 1, 082,9, 3, 584,8,  , 1,3,  , mio. kg,  ,  , Produktion af svinekød, 458,4, 156,3, 188,4, 144,2, 488,8,  , 6,6,  , 1.000 stk.,  ,  , Fjerkræ ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 24, 027,4, …, …, …, 25, 800,1,  , 7,4,  , mio. kg,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 427,8, 472,4, 491,4, 485,5, 1, 449,3,  , 1,5, Heraf økologisk, 136,3, 57,6, 55,9, 57,4, 171,0,  , 25,5, Æg ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 3, 19,3, …, …, …, 18,7,  , -3,2, Buræg, 5,4, …, …, …, 3,6,  , -34,3, Æg fra fritgående høns, 1,2, …, …, …, 1,4,  , 21,5, Skrabeæg, 6,0, …, …, …, 6,2,  , 3,5, Økologiske æg, 4,7, …, …, …, 5,5,  , 16,4, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt., Animalsk produktion (kvt.) 2. kvt. 2018, 12. september 2018 - Nr. 340, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. november 2018, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27056

      NYT: Kun få unge landmænd i Danmark

      22. maj 2018, Der bliver færre og færre unge landmænd i Danmark. Samtidig med, at antallet af landmænd falder, har andelen af landmænd under 40 år i de seneste fem år holdt sig på et historisk lavt niveau på omkring 6-7 pct. af alle landmænd, mod 23 pct. for tyve år siden. Andelen af unge landmænd steg i 1980erne og indtil 1996, men er faldet stort set hvert år siden 2000. I den anden ende af aldersspektret er andelen af landmænd over 70 år steget fra 11 pct. til 15 pct. i samme periode. Gennemsnitsalderen for en dansk landmand er 57 år mod 52 år i 1997., Færre men større bedrifter, Årsagen til, at andelen af unge landmænd falder, er sandsynligvis de store kapitalkrav, der knytter sig til erhvervelsen af egen bedrift. Desuden er der større afgang end tilgang til erhvervet, fordi bedrifterne bliver færre men større., Antal landbrug fordelt efter landmandens alder,  , 1997, 2007, 2017, 1997, 2007, 2017,  , antal bedrifter, pct., I alt, 63, 151, 44, 618, 34, 731, 100,0, 100,0, 100,0, Under 40 år , 14, 261, 6, 246, 2, 196, 22,6, 14,0, 6,3, 40-49 år, 14, 048, 11, 969, 5, 865, 22,2, 26,8, 16,9, 50-59 år, 16, 107, 11, 491, 10, 637, 25,5, 25,8, 30,6, 60-69 år, 11, 095, 8, 423, 8, 275, 17,6, 18,9, 23,8, 70 år og derover, 7, 147, 5, 540, 5, 387, 11,3, 12,4, 15,5, Alder uoplyst, 1, 493, 949, 2, 371, 0,8, 2,1, 6,8, 1, Bedrifter, som ikke drives personligt, fx institutioner, offentlige myndigheder og selskaber., Langt flere unge lønmodtagere end selvstændige i landbruget, Det skal dog understreges, at der er andre unge mennesker i landbruget end de 2.200, som har deres egen bedrift. De kan fx være partnere i landbrug drevet som interessentskab, driftsledere eller medhjælpende ægtefæller. Dansk landbrug beskæftiger 22.000 lønmodtagere under 40 år., Unge landmænd har større gårde og flere køer, De yngre landmænd er kendetegnet ved at have betydeligt større bedrifter end deres ældre kolleger, nemlig 117 ha i gennemsnit mod 76 ha for bedrifter generelt, og de besidder tilsammen 10 pct. af Danmarks landbrugsareal. De har også oftere husdyr på deres bedrifter, navnlig kvæg og svin., Yngre landmænd med kvæg har større besætninger end andre landmænd med kvæg, mens besætningsstørrelserne for bedrifter med svin er omtrent den samme for yngre og ældre landmænd. For pelsdyrbrug er det derimod de yngre landmænd, som har de mindste besætninger., Karakteristika for bedrifter med unge landmænd sammenlignet med øvrige bedrifter 2017,  , Landmænd under 40 år , Øvrige bedrifter, Bedrifter i alt,  , antal, Alle bedrifter, 2, 197, 32, 534, 34, 731, Gennemsnitlig arealstørrelse, ha, 117, 73, 76, Bedrifter med husdyr, 1, 571, 19, 313, 20, 884, I pct. alle bedrifter , 72, 59, 60, Bedrifter med kvæg, 959, 10, 319, 11, 277, I pct. af alle bedrifter, 44, 32, 32, Kvæg pr. bedrift, 231, 128, 137, Bedrifter med svin, 364, 2, 862, 3, 226, I pct. af alle bedrifter, 17, 9, 9, Svin pr. bedrift, 3, 920, 3, 802, 3, 815, Bedrifter med fjerkræ, 184, 2, 846, 3, 030, I pct. alle bedrifter , 8, 9, 9, Fjerkræ pr. bedrift, 8, 135, 7, 023, 7, 091, Bedrifter med pelsdyr, 137, 1, 243, 1, 380, I pct. af alle bedrifter, 6, 4, 4, Pelsdyr pr. bedrift, 1, 797, 2, 561, 2, 485, Mindre fald i andelen af unge landmænd i Norge, Udviklingen i Norge har ikke været nær så dramatisk som i Danmark. Ganske vist har norsk landbrug også færre yngre landmænd i dag end i 1999, men andelen af landmænd under 40 år er kun faldet fra 26 pct. til 18 pct. , Antal landbrug fordelt efter landmandens alder i Norge,  , 1999, 2007, 2017*, 1999, 2007, 2017*,  , antal bedrifter, pct., I alt, 69, 959, 46, 939, 38, 216, 100,0, 100,0, 100,0, Under 40 år , 17, 923, 9, 691, 6, 871, 25,6, 20,6, 18,0, 40-49 år, 20, 447, 14, 011, 9, 779, 29,2, 29,8, 25,6, 50-59 år, 19, 276, 13, 910, 11, 419, 27,6, 29,6, 29,9, 60-69, 9, 981, 8, 312, 7, 536, 14,3, 17,7, 19,7, 70 år og derover, 2, 332, 1, 015, 2, 611, 3,3, 2,2, 6,8, *Foreløbige tal. Kilde: Statistisk Sentralbyrå (SSB)., Landbrugs- og gartneritællingen 1. juni 2017, 22. maj 2018 - Nr. 197, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25859

      NYT: Landbrugets gæld har været konstant i en årrække

      22. oktober 2018, Inden for de seneste år har landbrugets gæld stabiliseret sig på et niveau på omkring 340-350 mia. kr. I årene op til og lige efter finanskrisen i 2008 steg gælden derimod kraftigt fra 217 mia. kr. i 2005 til 355 mia. kr. i 2010. Det var en stigning på 63 pct., hvor inflationen i samme periode kun var 11 pct. Knap en tredjedel af Danmarks landbrug er heltidsbedrifter. De står for rundt regnet tre fjerdedele af landbrugets gæld. En gennemsnitlig heltidsbedrift skylder ca. 25 mio. kr. væk. En bedrift betragtes som en heltidsbedrift, hvis den årlige arbejdsindsats er på mindst 1.665 arbejdstimer., Bedrifterne er blevet større, Ved vurdering af udviklingen i landbrugets gæld bør man tage i betragtning, at bedrifterne siden 2005 er blevet betydelig større. Således er fx den gennemsnitlige arealstørrelse steget fra 52 til 76 ha i 2017, mens svinebedrifter har øget besætningen fra 201 til 383 dyreenheder, se analysen, Svineproduktion under forandring, . Bedrifter med malkekøer har i gennemsnit i 2017 næsten 200 køer mod 85 i 2005. Alt andet lige vil en given gæld være mere bæredygtig, jo større bedriften er. Endelig skal det bemærkes, at der mellem bedrifter er betydelige spredning i gældsprocenten, læs mere om dette i analysen , Mange udsatte svinebedrifter - trods nylig højkonjunktur, ., Landbrugets gæld og renter i udvalgte år,  , 2005, 2010, 2014, 2015, 2016, 2017,  , mia. kr., Gæld, 217, 355, 352, 343, 353, 341, Renteudgifter, 9,1, 11,1, 9,3, 8,3, 8,1, 7,5, Faldende renteudgifter, Mens gælden for landbruget har været ret konstant siden 2010, så er renteudgifterne derimod faldet med godt 30 pct. på grund af en lavere rente. Landmændene har udnyttet muligheden for lånoptagelse med variabel rente. Variabelt forrentede lån udgjorde ca. 85 pct. af landbrugets samlede realkreditlån, og en stigende rente vil således lægge et betydeligt pres på erhvervets økonomi.  , Gældsprocent, Landbrugets gæld kan anskues ud fra begrebet , gældsprocent, , hvor bedriftens gæld holdes op mod bedriftens aktiver. Aktiver kan fx være jord, bygninger, husdyr og maskiner. For bedrifterne under ét er gældsprocenten steget med 10,3 procentpoint siden 2008, lidt mere for heltidsbedrifter, hvor stigningen var 11,8 procentpoint. Gældsprocenten hos heltidsbedrifter var 66 mod 39 for deltidsbedrifter., Landbrugets gældsprocent i udvalgte år fordelt efter deltid/heltid,  , 2008, 2010, 2014, 2015, 2016, 2017,  , gældsprocent, Bedrifter i alt, 47,1, 52,4, 57,0, 55,2, 57,8, 57,4, Deltidslandbrug, 29,5, 34,5, 39,7, 35,3, 40,4, 38,9, Heltidslandbrug, 54,2, 60,1, 65,2, 65,7, 66,6, 66,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/JORD6, , , www.statistikbanken.dk/JORD7, og , www.statistikbanken.dk/JORD8, ., Jordbrugets renter og gæld 2017, 22. oktober 2018 - Nr. 396, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. oktober 2019, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28047

      NYT: Priser på pelsskind medvirkede til samlet prisfald

      19. september 2014, Jordbrugets bytteforhold er forringet i andet kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Indekset for priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt mest, med 10,8 pct., mens det samlede indeks for forbrug og investeringer faldt med 0,5 pct. Faldet i salgspriserne skyldes primært et stort fald i prisen på pelsskind på 51,2 pct., Siden 2010 er priser på produktion steget mere end salgspriser, Prisindekset for salgsprodukter er 116 i forhold til 2010 og er dermed 16 pct. over basisåret 2010, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger 19 pct. over. Det betyder, at priser på salgsprodukter er steget mindre end priserne på produktionsfaktorer siden 2010. Der er dermed tale om et forringet bytteforhold i forhold til 2010., Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt, Faldet i prisindekset for salgsprodukter i alt blev på 10,8 pct. i forhold til året før. Dette skyldes især det store fald for pelsskind på hele 51,2 pct., mens svin, som vejer tungest, faldt 0,8 pct. Prisen på mælk steg derimod med 11,2 pct. og var dermed med til at mindske faldet i indekset. Korn faldt med 21,2 pct. - et fald, der kom efter rekordhøje priser., I forhold til første kvartal er salgsprisindekset faldet med 3,3 pct. Priserne på de vegetabilske produkter faldt 5,5 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter faldt 2,6 pct. Faldet for vegetabilske produkter skyldes primært grøntsager og prydplanter, der faldt med 1,7 pct., mens korn steg med 0,4 pct. For de animalske produkter skyldes faldet især pelsskind, der faldt med 18,6 pct. i forhold til kvartalet før., Produkterne indgår med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, afhængig af salgstidspunkt og kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Gartneriprodukterne vægter væsentligt tungere i andet kvartal end i første kvartal, mens korn omvendt vægter mindre i andet kvartal., Priserne på jordbrugets forbrug og investeringer er næsten uændrede, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt er faldet med 0,5 pct. fra andet kvartal 2013. Det seneste kvartal er det steget 0,4 pct. Årsagen til det lille fald det seneste år er især et prisfald på 13,5 på foder, mens den afgørende faktor for det seneste kvartals stigning er, at investeringsgoder steg med 1,2 pct., Faldet i prisen på foder hænger sammen med faldet i prisen på korn, da en stor del af kornet går til foder. Investeringsgoderne steg 3,1 pct. i forhold til samme kvartal sidste år., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 1. kvt. , 2014, 2. kvt. , 2014, 2. kvt. 2013 , - 2. kvt. 2014, 1. kvt. 2014, - 2. kvt. 2014,  , promille, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 102, 98, -10,3, …, Jordbrugets salgsprodukter i alt , 1, 000, 120, 116, -10,8, -3,3, Vegetabilske salgsprodukter i alt , 285, 123, 116, -11,9, -5,5, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 116, 132, 133, -21,2, 0,4, Grøntsager og prydplanter, 72, 104, 102, -2,3, -1,7, Animalske salgsprodukter i alt, 715, 120, 116, -10,5, -2,6, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Kvæg , 42, 126, 128, -8,4, 1,8, Svin , 340, 114, 116, -0,8, 2,0, Fjerkræ , 25, 124, 121, -10,2, -2,2, Mælk , 213, 130, 128, 11,2, -1,6, Æg , 11, 102, 102, -7,7, 0,1, Pelsskind , 81, 114, 93, -51,2, -18,6, Forbrug og investeringer i alt, 1, 000, 118, 119, -0,5, 0,4, Forbrug i produktionen i alt, 807, 121, 121, -1,2, 0,2, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Energi , 70, 120, 120, -1,0, -0,2, Gødningsstoffer , 35, 114, 117, -5,3, 2,8, Foderstoffer, 300, 124, 124, -13,5, -0,7, Vedligeholdelse og reparation, 95, 109, 111, 4,4, 1,3, Investeringsgoder i alt, 193, 110, 111, 3,1, 1,2, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 2. kvt. 2014, 19. september 2014 - Nr. 481, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. november 2014, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19027

      NYT: Hvert femte æg er økologisk

      19. september 2014, Økologiske æg udgør 20 pct. af de leverede æg på pakkerierne. Skrabeæg udgør 20 pct., buræg 54 pct., og de restende æg er æg fra fritgående høns. I forhold til slutningen af 90'erne er andelen af økologiske æg steget, mens andelen af buræg og æg fra fritgående høns er faldet. Skrabeæggenes andel har været mere svingende og har i det meste af perioden være større end de økologiske. Produktionen af konsumæg var 61 mio. kg i 2013, heraf udgjorde de økologiske 18 pct., Den animalske produktion steg lidt, Mængdeindekset for de animalske salgsprodukter steg svagt i andet kvartal 2014 i forhold til samme kvartal året før, når der ses på de store produktionsgrene samlet. Produktionsgrenene kvæg og svin faldt, mens mælken steg. Produktionen af animalske salgsprodukter er 3,0 pct. højere end i 2010., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2013, 2014, Ændring, 2. kvt. 2013,  , 2010, 2. kvt., April, Maj, Juni, 2. kvt., - 2. kvt. 2014,  , promille, 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 634, 102,6, 99,5, 100,3, 109,0, 103,0, 0,4, Kvæg, 42, 103,7, 93,7, 100,7, 107,9, 100,8, -2,8, Svin, 340, 99,8, 95,2, 92,6, 108,8, 98,9, -0,9, Fjerkræ, 25, 104,2, …, …, …, …, …, Mælk, 213, 106,9, 108,1, 113,6, 109,5, 110,4, 3,2, Æg, 11, 109,3, …, …, …, 106,9, 2, -2,1, 1, Pelsdyr indgår ikke, da der kun foreligger årsopgørelser. , 2, Tal for æg er foreløbige i 2. kvt. 2014., Eksporten af kvæg og svin steg, slagtningerne faldt, Den samlede produktion af kvæg faldt i forhold til samme kvartal sidste år. Slagtningerne faldt 6,9 pct., mens eksporten af levende kvæg steg med 31,2 pct. Den samlede produktion af svin faldt også, hvilket skyldtes et fald i slagtningerne på 5,1 pct. og en stigning af eksporten af levende svin på 7,8 pct. Den samlede mælkeproduktion steg 3,2 pct., mens den økologiske steg 3,6 pct., Animalsk produktion,  , 2013, 2014,  , Ændring, 2. kvt. 2013,  , 2. kvt., April, Maj, Juni, 2. kvt.,  , - 2. kvt. 2014,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 139,1, 41,5, 45,7, 48,0, 135,2,  , -2,8, Slagtninger, 1, 124,1, 36,0, 38,0, 41,6, 115,6,  , -6,9, Eksport af levende kvæg til slagtning, 14,9, 5,4, 7,7, 6,4, 19,6,  , 31,2, Heraf kalve, 11,4, 3,5, 4,2, 3,8, 11,5,  , 0,8,  , mio. kg,  ,  , Produktion af okse- og kalvekød, 35,2, 10,5, 11,7, 12,2, 34,4,  , -2,2,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 7 382,6, 2 317,5, 2 435,9, 2 590,6, 7 344,1,  , -0,5, Slagtninger, 1, 4 767,7, 1 456,3, 1 363,8, 1 705,9, 4 526,0,  , -5,1, Eksport af levende svin , 2 614,9, 861,2, 1 072,1, 884,7, 2 818,1,  , 7,8, Heraf smågrise, 2 496,1, 826,8, 1 032,8, 852,1, 2 711,7,  , 8,6,  , mio. kg,  ,  , Produktion af svinekød, 479,5, 148,9, 146,4, 175,2, 470,4,  , -1,9,  , 1.000 stk. ,  ,  , Fjerkræ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 27, 859, …, …, …, …,  , …,  , mio. kg,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1 311,3, 441,6, 463,7, 447,5, 1 352,8,  , 3,2, Heraf økologisk, 123,3, 42,1, 44,4, 41,5, 128,0,  , 3,6, Æg, 3,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 4, 17,2, …, …, …, 16,9,  , - 2,1, Buræg, 8,6, …, …, …, 8,0,  , -6,1, Æg fra fritgående høns, 0,7, …, …, …, 0,9,  , 28,4, Skrabeæg, 3,2, …, …, …, 3,0,  , -4,3, Økologiske æg, 2,8, …, …, …, 2,9,  , 3,3, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75 mio. kg til foder og 4,3 mio. kg til konsum., 3, Data for 2. kvt. 2014 er foreløbige. Når de endelige tal foreligger, bliver statistikbanken opdateret., 4, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt., Animalsk produktion (kvt.) 2. kvt. 2014, 19. september 2014 - Nr. 480, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. november 2014, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19354

      NYT: Traditionel ejerform dominerer i dansk landbrug

      22. maj 2017, I det danske landbrug er enkeltmandsvirksomheder den klart dominerende virksomhedsform. I 2016 blev 86 pct. af alle landbrugsbedrifter drevet som enkeltmandsvirksomheder. Den traditionelle ejerform dominerer derfor i dansk landbrug., I/S er den næstmest udbredte virksomhedsform, Den næstmest udbredte virksomdhedsform er interessentskaber (I/S), hvor to eller flere parter driver virksomheden i fællesskab, fx i form af glidende generationsskifte. Denne virksomhedsform udgør 9 pct. af alle landbrug i Danmark. Kun 4 pct. af bedrifterne drives i selskabsform (fx aktie- og andelsselskaber), og 1 pct. som andre former. Sidstnævnte kategori kan fx være offentlige myndigheder og institutioner. For alle virksomheder inden for alle brancher er det lidt under halvdelen, som er enkeltmandsvirksomheder., I/S og selskaber er mere almindelige blandt store bedrifter ..., Blandt de større bedrifter på mindst 100,0 ha er det lidt mere udbredt at drive landbrug som I/S eller i selskabsform, men selv blandt disse store bedrifter er 81 pct. enkeltmandsvirksomheder. Meget store bedrifter på mindst 400 ha har en andel af interessentskaber på 20 pct og selskabernes andel er på 16 pct., ... og blandt bedrifter med svin, fjerkræ og mink, For svinebrugene og andre husdyrbrug - det kan være bedrifter med fjerkræ eller mink - er der lidt over 20 pct., som enten drives som I/S eller i selskab. Derimod er planteavlerne og kvægbrugene ret tæt på gennemsnittet. Alt i alt tegner der sig et billede af dansk landbrug, hvor den traditionelle ejerform karakteriserer erhvervet., 22 pct. af alle beskæftigede i dansk landbrug arbejder på andre bedrifter end enkeltmandsvirksomhederne, selvom de kun udgør 14 pct. af alle bedrifter. De har også 22 pct. af landbrugsarealet. Det viser, at de interessentskaber og selskaber, der er i landbruget, gennemgående er store bedrifter, og at de sandsynligvis vil blive relativt mere udbredte i de kommende år., Medarbejdende ægtefæller udgør 13 pct. af den samlede beskæftigelse i landbruget, hvor det dog kun er hver femte, som arbejder fuldtid i landbruget. Blandt de selvstændige landmænd er blot 8 pct. kvinder., Antal bedrifter og beskæftigede i landbruget fordelt efter virsomhedsform. 2016,  , Virksomhedsform,  , Alle , former, Enkeltmands-, virksomhed, Interessent-, skab, Selskab,  , Andre, former,  , antal bedrifter, Alle bedrifter, 35, 674, 30, 633, 3, 099, 1, 584, 357, 0-49,9 ha, 23, 250, 20, 203, 1, 784, 1, 004, 259, 50,0-99 ha, 4, 724, 4, 226, 328, 138, 32, 100,0 ha og derover, 7, 700, 6, 204, 987, 442, 66, Planteavl, 18, 461, 16, 186, 1, 302, 827, 146, Kvægbrug, 10, 021, 8, 500, 1, 103, 246, 173, Svinebrug, 2, 185, 1, 699, 250, 235, 1, Andre husdyrbrug, 1, 860, 1, 457, 186, 208, 10, Andre bedriftstyper, 3, 147, 2, 792, 258, 69, 28,  , antal beskæftigede, Alle bedrifter, 74, 942, 58, 500, 8, 643, 6, 889, 911, 0-49,9 ha, 38, 566, 29, 820, 3, 580, 4, 572, 595, 50,0-99 ha, 8, 211, 7, 089, 683, 372, 66, 100,0 ha og derover, 28, 165, 21, 591, 4, 379, 1, 945, 250, Planteavl, 30, 522, 23, 990, 2, 643, 3, 556, 333, Kvægbrug, 22, 894, 18, 494, 3, 360, 611, 429, Svinebrug, 10, 430, 7, 413, 1, 428, 1, 581, 7, Andre husdyrbrug, 5, 421, 3, 821, 610, 957, 34, Andre bedriftstyper, 5, 675, 4, 781, 602, 184, 109, Landbrugs- og gartneritællingen 1. juni 2016, 22. maj 2017 - Nr. 218, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. maj 2018, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24087

      NYT: Landbrugets økonomi markant forbedret i 2017

      14. juni 2018, Landbrugets bruttofaktorindkomst for 2017 er foreløbigt opgjort til 31,5 mia. kr., hvilket er det næsthøjeste resultat siden 1990, kun overgået i 2012. Bruttofaktorindkomsten steg med 10,1 mia. kr., hvilket svarer til en forbedring på 47,2 pct. i forhold til året før. Udviklingen skyldes især en stigning i værdien af de animalske produkter, samt at forbruget i produktionen faldt. I 2017 var værdien af både svin og mælk rekordhøj, mens indkomsten i 2012 bl.a. var påvirket af meget høje priser på pelsdyr., Forbedret bytteforhold, Værdien af salgsprodukterne steg med 11,6 pct. i 2017, mens forbruget i produktionen faldt med 2,8 pct. Dette medførte et væsentligt forbedret bytteforhold, da priserne for salgsprodukterne steg mere end forbruget i produktionen., Animalske salgsprodukter steg 6 mia. kr. i værdi, Den samlede værdi af de animalske salgsprodukter steg med 13,3 pct. til 51,0 mia. kr. Det var især mælk og svin, der øgede værdien af de animalske produkter. Værdien af mælk steg med 3,5 mia. kr. til 16,1 mia. kr., hvilket skyldes både højere priser og en lille fremgang i mængden. Værdien af svin steg med 9,1 pct. til 24,2 mia. kr. Denne udvikling skyldtes højere priser, da mængden af svin var svagt faldende fra 2016 til 2017. Den animalske produktion udgjorde 61 pct. af den samlede bruttoproduktion i landbruget i 2017., Vegetabilske salgsprodukter steg med 9 pct. i værdi, Værdien af de vegetabilske salgsprodukter steg med 2,1 mia. kr. til 26,3 mia. kr. i 2017. Det er 8,5 pct. højere end året før. Korn, som er den største enkeltpost, steg med knap 0,9 mia. kr. til 10,7 mia. kr., hvilket skyldes både generelt bedre priser , (se, www.statistikbanken.dk/LPRIS30, ), og højere høstudbytter i 2017 end i 2016 , (se, www.statistikbanken.dk/HST77, ), ., Forbruget i produktionen faldt med 3 pct., Forbruget i produktionen faldt med 1,6 mia. kr. til 57,1 mia. kr. fra 2016 til 2017. Det skyldtes et generelt fald i de største forbrugsposter, specielt foder og gødning. Foderstoffer faldt med 4,2 pct. til 23,3 mia. kr., og udgjorde dermed 41 pct. af det samlede forbrug i produktionen. Gødningsstoffer faldt med 3,8 pct., mens forbruget af energi steg med 1,7 pct. pga. stigende priser., Fortsat fald i tilskud, De direkte tilskud til landbruget er faldet med 18 pct. over de seneste ti år. I 2017 faldt de med knap 0,5 mia. kr. i forhold til året før, og er foreløbigt opgjort til 6,6 mia. kr. (se mere i Bag tallene - , Landbrugsstøtte svarer til overskuddet i dansk landbrug, ). Skatter og afgifter faldt med 0,9 pct. i forhold til 2016 og endte på 1,0 mia. kr., Landbrugets bruttofaktorindkomst,  ,  , 2015, 2016*, 2017*, Ændring, 2016-2017,  ,  , mia. kr., pct.,  , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 20,7, 21,4, 31,5, 47,2, A, Bruttoproduktion (B+C+D), 74,8, 74,1, 83,0, 12,0, B, Salgsprodukter , 69,1, 69,3, 77,3, 11,6,  , Vegetabilske produkter i alt, 26,3, 24,2, 26,3, 8,5 ,  , Korn, 11,0, 9,8 , 10,7, 8,9 ,  , Animalske produkter i alt, 42,8, 45,1, 51,0, 13,3,  , Kvæg, 3,0 , 3,0 , 3,1 , 3,4 ,  , Svin, 20,2, 22,2, 24,2, 9,1 ,  , Mælk, 12,7, 12,6, 16,1, 27,8,  , Pelsskind, 4,0 , 4,3 , 4,5 , 4,8 , C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester,  ,  ,  ,  ,  , og sekundære aktiviteter, 5,7 , 5,6 , 5,7 , 2,1 , D, Lager- og besætningsforskydninger, - , -0,8, - , -97,7, E, Forbrug i produktionen i alt, 60,2, 58,7, 57,1, -2,8,  , Energi , 3,0 , 2,9 , 3,0 , 1,7 ,  , Gødningsstoffer, 2,4 , 2,1 , 2,0 , -3,8,  , Bekæmpelsesmidler, 2,2 , 2,2 , 2 2 , 0,0 ,  , Foderstoffer, 24,8, 24,4, 23,3, -4,2, F, Direkte tilskud, 7,2 , 7,0 , 6,6 , -6,6, G, Skatter og afgifter , 1,1 , 1,0, 1,0 , -0,9, * Foreløbige tal., Landbrugets bruttofaktorindkomst 2017, 14. juni 2018 - Nr. 234, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27006
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation