Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1101 - 1110 af 1680

NYT: Kornpriserne faldt for andet år i træk

13. februar 2025, For andet år i træk faldt kornpriserne, byg med 11 pct. og hvede med 12 pct. Sidste år faldt byg og hvede med henholdsvis 14 og 17 pct. Se , Kornpriserne faldt i 2023, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:39). Vi er dermed tæt på priserne i 2021, hvor byg og hvede kostede henholdsvis 140 og 141 kr. pr. 100 kg. Herefter fulgte stærkt stigende priser efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Se , Kornpriserne på himmelflugt i 2022, (Nyt fra Danmarks Statistik 2023:46)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Høsten, De danske landmænd høstede i 2024 korn på 1,3 mio. ha. Byg og hvede er de mest betydende kornafgrøder i dansk landbrug, men der dyrkes også fx rug og havre. På grund af et usædvanligt vådt forår blev betingelserne for dyrkning af korn ugunstige og høsten af korn endte med at blive 16 pct. ringere end en normalhøst. Se , Ringe kornhøst efter vådt forår, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:330) og flere detaljer om høsten i , www.statistikbanken.dk/hst77, . , Kilde:, www.statistikbanken.dk/hst77, Anvendelse af statistikken, Kapitelstakster anvendes først og fremmest til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. Læs mere om kapitelstakster under , Kilder og metoder, ., Kapitelstakster efter område, løbende priser, , Byg, Hvede, , 2023, 2024, Ændring, 2023, 2024, Ændring, , kr. pr. 100 kg, pct., kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 179, 158, -11, 169, 150, -12, Sjælland med omliggende øer, 177, 160, -10, 167, 146, -12, Lolland-Falster med omliggende øer, 186, 169, -9, 173, 149, -14, Bornholm, 161, 144, -10, 166, 139, -17, Fyn med omliggende øer, 181, 158, -13, 169, 151, -11, Sønderjylland, 176, 157, -10, 170, 155, -9, Østjylland, 185, 162, -12, 171, 152, -11, Vestjylland, 177, 158, -11, 169, 152, -10, Nordjylland, 176, 151, -15, 169, 145, -14, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Kapitelstakster 2024, 13. februar 2025 - Nr. 37, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. februar 2026, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50594

NYT: 70 pct. færre jordbrugsbedrifter på 40 år

26. marts 2020, Siden 1979 er antallet af bedrifter med jordbrug - landbrug og gartneri - blevet reduceret med 70 pct. fra 111.000 til 34.000. Det svarer til, at der hvert år er blevet 2,9 pct. færre bedrifter sammenlignet med året før. Faldet er dog ikke det samme år for år. De største fald så vi i 2006 og 1996, hvor antal bedrifter faldt med hhv. 8 og 6 pct. Set i det lys er faldet fra 2018 til 2019 ret beskedent, kun 1,5 pct., Kilde: Diverse årgange af Landbrugsstatistik, , www.statistikbanken.dk/bdf11, og , www.statistikbanken.dk/bdf, . Om udviklingen i antal bedrifter 2004-2006, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2007:158, ., Langt flere store bedrifter på 40 år, Samtidig med faldet i antal bedrifter i de seneste 40 år har det danske jordbrug undergået en drastisk strukturudvikling. I 1979 var der således blot 2,0 pct. bedrifter med mindst 100 ha. I 2019 er det derimod 22 pct. af de danske bedrifter, som dyrker mindst 100 ha jord. Disse store bedrifter besidder omtrent 75 pct. af Danmarks landbrugsjord mod blot 13 pct. i 1979. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse er blevet tredoblet i perioden fra 26 ha til 78 ha., Antal bedrifter med landbrug og gartneri efter arealstørrelse, , 1979, 2019, , Bedrifter, Areal, Bedrifter, Areal, , antal, ha, antal, ha, Alle størrelsesgrupper, 110, 568, 2, 880, 952, 33, 607, 2, 625, 965, 0,0-4,9 ha, 4, 506, 9, 881, 2, 128, 2, 021, 5,0-9,9 ha, 21, 588, 157, 631, 7, 299, 52, 751, 10,0-19,9 ha, 32, 098, 456, 679, 5, 880, 84, 243, 20,0-29,9 ha, 21, 337, 521, 558, 3, 135, 77, 401, 30,0-49,9 ha, 19, 591, 741, 008, 3, 472, 135, 387, 50,0-99,9 ha, 9, 363, 612, 709, 4, 325, 314, 281, 100,0 ha og derover, 2, 085, 381, 486, 7, 367, 1, 959, 882, Anm: Tallet for bedrifter under 5,0 ha i 1979 er omregnet for bedst muligt at sikre sammenligneligheden med 2019, hvor bedrifter under 5,0 ha kun medregnes, hvis de dyrker særlige afgrøder med højt økonomisk udbytte pr. ha eller har mange husdyr, fx fjerkræ og mink., Kilde: Landbrugsstatistik 1979, side 10 og 100-101 og , www.statistikbanken.dk/bdf11, ., De små bedrifter er ikke forsvundet, Trods den voldsomme strukturudvikling fra 1979 til 2019 er det værd at bide mærke i, at der stadig er mange små bedrifter i Danmark. Bedrifter under 30 ha udgør faktisk godt og vel halvdelen af alle bedrifter. Andelen af små bedrifter var dog langt større i 1979, nemlig godt 70 pct., Sønderjylland, Det er i år 100 år siden, at Sønderjylland vendte tilbage til Danmark som en konsekvens af det tyske nederlag i Første Verdenskrig. Sønderjylland havde været under tysk herredømme siden det danske nederlag i Den Anden Slesvigske Krig i 1864. Genforeningen fik også konsekvenser for det danske landbrug. I 1920 var der lidt over 14.000 sønderjyske bedrifter mod 206.000 i hele Danmark. Danmarks landbrugsareal blev med ét slag forøget med 300.000 ha og kom til at udgøre 3,3 mio. ha. De sønderjyske landbrug var større end de øvrige danske landbrug, nemlig 23 ha mod 16 ha for landsgennemsnittet. Den dag i dag er de sønderjyske bedrifter stadig større end danske bedrifter som helhed, nemlig 91 ha mod 78 ha for landsgennemsnittet. Lidt over 3.000 landmænd i Sønderjylland dyrker 300.000 ha., Landbrugs- og gartneritællingen 24. maj 2019, 26. marts 2020 - Nr. 116, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. maj 2021, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25861

NYT: Danmark har 12,3 mio. svin

8. februar 2017, Den samlede svinebestand i Danmark var 1,4 pct. højere 1. januar 2017 end 1. oktober 2016, når der korrigeres for normale sæsonudsving. I faktiske tal var bestanden 12,3 mio. svin, hvilket er et fald på 3,3 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år, hvor der var 12,7 mio. svin., Lidt færre søer, I faktiske tal var der 1.002.000 søer 1. januar, hvilket er 1,4 pct. færre end samme tidspunkt sidste år. Der ses et fald i alle kategorier af søer. Der var 187.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 578.000 andre drægtige søer og 202.000 diegivende søer. Bestanden af sopolte (endnu ikke drægtige gylte dvs. kommende søer) var 234.000, hvilket er en fremgang på 5,9 pct. , Der var 2.445.000 pattegrise, hvilket er et fald på 1,2 pct. Derudover var der 5.677.000 smågrise og 2.906.000 slagtesvin, hvilket er hhv. et fald på 2,6 pct. og 7,7 pct. Sammensætningen af svinebestanden skal ses i forhold til den store eksport af smågrise, som nu (2016) udgør over 40 pct. af den totale produktion af svin. , Stigning i eksporten på 1,2 mio. svin fra 2015 til 2016, De foreløbige tal viser, at der blev eksporteret ca. 13,5 mio. levende svin i 2016, hvilket er 1,2 mio. flere end i 2015. Læs mere om produktionen af svin på , Nyt fra Danmarks Statistik, 2016:492, . Det er overvejende smågrise (ca. 32 kg), som eksporteres til opfedning i modtagerlandene, som primært er Tyskland og Polen. De foreløbige tal for 2016 viser, at ca. 18,2 mio. svin blev slagtet i Danmark. Til sammen udgør slagtninger og eksporten en produktion på ca. 31,7 mio. svin, hvilket er en stigning på 2 pct. i forhold til 2015. Se flere tal på , www.statistikbanken.dk/ani51, . Danmark er den største eksportør af levende svin i EU efterfulgt af Nederlandene og Tyskland. , På baggrund af de seneste tal fra sommeren 2016 ses, at Spanien og Tyskland har de største svinebestande i EU med hver over 27 mio. svin. Dernæst kommer Frankrig med knap 14 mio. efterfulgt af Nederlandene og Danmark på lidt over 12 mio. stk. skarpt fulgt af Polen med knap 11 mio. svin. , Svinebestanden, , 2016, 2017, Ændring, 1. jan. 2016, , 1. jan., 1. apr., 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. jan. 2017, , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 702, 12, 418, 12, 313, 12, 337, 12, 281, -421, -3,3, Avlsorner , 11, 11, 10, 11, 11, 0, 0,0, Søer i alt: , 1, 016, 1, 000, 998, 997, 1, 002, -14, -1,4, Gylte , 191, 186, 186, 181, 187, -4, -2,1, Andre drægtige , 586, 573, 574, 578, 578, -8, -1,4, Diegivende , 205, 206, 204, 203, 202, -3, -1,5, Golde , 34, 35, 34, 35, 35, 1, 2,9, Udsættersøer og orner til slagtning, 7, 7, 6, 6, 6, -1, -14,3, Sopolte , 221, 217, 218, 219, 234, 13, 5,9, Pattegrise ved søerne , 2, 474, 2, 474, 2, 460, 2, 454, 2, 445, -29, -1,2, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 826, 5, 700, 5, 718, 5, 703, 5, 677, -149, -2,6, Slagtesvin, 50 kg og derover , 3, 147, 3, 009, 2, 903, 2, 947, 2, 906, -241, -7,7, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 513, 12, 576, 12, 464, 12, 175, 12, 348, •, •, Svinebestanden 1. januar 2017, 8. februar 2017 - Nr. 53, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. august 2017, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23044

NYT: Nedgang i hugsten af træ i Jylland

18. november 2019, De danske skove havde i 2018 en hugst af træ på 3,7 mio. kubikmeter. Det er en nedgang på 5 pct. sammenlignet med 2017. Nedgangen er sket i Jylland, mens hugsten er steget en anelse på Øerne. Størsteparten af hugsten, nemlig 64 pct., finder dog fortsat sted i de jyske skove, og Jylland har da også 71 pct. af Danmarks skovareal. Se flere tal om fordelingen af skovarealet på geografiske områder på , www.statistikbanken.dk/skov11, . Offentligt ejede skove står for 16 pct. af hugsten. Der er hovedsageligt tale om skove ejet af Naturstyrelsen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skov6, og , skov55a, ., Stigende hugst gennem årene, I 1950 var hugsten på 1,9 mio. kubikmeter, og det vil sige, at hugsten omtrent er fordoblet i de næsten halvfjerds år, der er gået siden da. Vi har da også mere skov i dagens Danmark end i 1950 - 627.000 ha mod 370.000 ha. Siden 2012 er hugsten dog vokset relativt mere end skovarealet. Læs mere om udviklingen i Danmarks skovareal i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:455, ., Træ som brænde, Hugsten består dels af gavntræ, hvor træet går til produktion af fx møbler og papir, og dels af brænde og energitræ. I 1950 fandt 40 pct. af hugsten anvendelse som brænde, men efterhånden som andre opvarmningsformer som oliefyr og fjernvarme blev udbredt i de danske hjem, blev der produceret mindre brænde, så andelen i første halvdel af 70'erne var faldet til under 5 pct. Efter den anden oliekrise i 1979 med stigende oliepriser steg efterspørgslen imidlertid efter brænde til opvarmning, så andelen af hugsten anvendt som brænde i 1983 udgjorde 12 pct., Stadig mere hugst bruges til energitræ, I dag er hugsten imidlertid ikke længere kun fordelt på gavntræ og brænde. Omkring halvdelen af hugsten går til energitræ til afbrænding i kraftvarmeværker. Særlig omkring 2008 begyndte andelen anvendt til energitræ at stige. 40 pct. af hugsten går til gavntræ, mens resten anvendes som brænde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skov6, ., Hugst af træ efter område i udvalgte år, , Hele landet, Øerne, Jylland, , Hugst, i alt, Gavntræ, , Brænde og, energitræ, Hugst , i alt, Gavntræ, , Brænde og, energitræ, Hugst, i alt, Gavntræ, , Brænde og, energitræ, , 1.000 m3, 1950, 1, 877,0, 1, 126,0, 751,0, . ., . ., . ., . ., . ., . ., 1960, 1, 713,0, 1, 321,6, 391,4, 862,0, 682,8, 179,2, 851,0, 638,8, 212,2, 1970, 2, 109,1, 1, 992,2, 116,9, 1, 085,5, 1, 023,4, 62,1, 1, 023,6, 968,8, 54,8, 1980, 2, 139,2, 1, 879,2, 260,0, 904,7, 783,0, 121,6, 1, 234,5, 1, 096,1, 138,4, 1990, 2, 017,8, 1, 612,2, 405,6, 789,7, 637,3, 152,4, 1, 228,1, 974,9, 253,2, 2000, 3, 671,5, 2, 972,3, 699,2, 1, 320,2, 1, 071,4, 248,8, 2, 351,3, 1, 901,0, 450,3, 2010, 2, 655,4, 1, 293,2, 1, 362,2, 855,4, 479,2, 376,2, 1, 800,0, 814,0, 986,0, 2018, 3, 704,4, 1, 549,2, 2, 155,2, 1, 350,5, 477,4, 873,1, 2, 353,9, 1, 071,8, 1, 282,1, Anm.: Det høje niveau i 2000 skyldes en orkan i december 1999. Der er databrud i 2012, hvorefter niveauet er blevet hævet betragteligt. Dermed er der brud i sammenligneligheden mellem tallene før og efter 2012. Den relative fordeling mellem landsdele og typer af træ vurderes derimod som pålidelig. Se mere i , statistikdokumentationen, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skov6, og , skov55a, ., Hugsten i skove og plantager 2018, 18. november 2019 - Nr. 423, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. december 2020, Alle udgivelser i serien: Hugsten i skove og plantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30115

NYT: Økologisalg til storkøkkener har rundet 2 mia. kr.

28. august 2017, Denne offentliggørelse er fejlbehæftet. Der var desværre fejl i dataleverancerne til Danmarks Statistik for opgørelserne 2015 og 2016. Resultater for 2015 er nedjusteret med 14 pct. og 2016 er nedjusteret 15 pct. Rettede tal kan findes på www.statistikbanken.dk/oeko7 og /oeko8., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Salget af økologiske føde- og drikkevarer til foodservice fortsatte den stejle stigning og endte på 2 mia. kr. i 2016. Det er 21 pct. højere end salget i 2015. Økologiske varer udgjorde 9,2 pct. af det samlede salg af madvarer til foodservice i 2016. Foodservicesektoren er dermed tæt på at indhente detailhandlen, hvor den økologiske andel af fødevaresalget var 9,6 pct. i 2016. Foodservice omfatter servering af mad fra køkkener i institutioner, restauranter, kantiner, caféer, udbringning mv., Flere køkkener i provinsen lægger om til økologi, Den store stigning i salg af økologiske varer til foodservice skyldes til dels tilgang af spisesteder med økologi. Antallet af spisesteder med "Det Økologisk Spisemærke" steg med 24 pct. fra 1.503 i januar 2016 til 1.861 i januar 2017 ifølge Miljø- og Fødevareministeriet. Provinsens andel af spisemærkerne er steget fra 37 pct. til 42 pct. i samme periode. Region Hovedstaden står dog stadig for over halvdelen af spisestederne med økologimærket. , Offentlige køkkener købte økologiske varer for 847 mio. kr., Den offentlige sektors andel af det økologiske marked til foodservice kan estimeres til 42 pct. - svarende til ca. 847 mio. kr. Det er en stigning fra ca. 725 mio. kr. i 2015. Størstedelen af den offentlige sektors indkøb gik til offentlige institutioner (hospitaler, børnehaver, uddannelse o.l.), som aftog 31 pct. af det samlede salg og yderligere 11 pct. gik til kantiner på offentlige arbejdspladser. , Den private sektor aftog de resterende 58 pct. - svarende til ca. 1.171 mio. kr. Heraf udgjorde kantiner på private arbejdspladser 26 pct. og hoteller, restauranter, caféer o.l. tilsvarende 26 pct. Endelig aftog andre former for foodservice, fx diner transportable og take-away, 6 pct. af det samlede salg. , Den offentlige sektors andel af det samlede salg er faldet lidt fra 44 pct. i 2015 til 42 pct. i 2016. I den private sektor er andelen steget fra 56 pct. i 2014 til 58 pct. i 2015. Der er dog stor beløbsmæssig stigning i salget i begge sektorer. Det er først og fremmest hoteller, restauranter, caféer o.l. som tegner sig for den private sektors stigning. , Frugt og grønt i markant vækst i storkøkkenerne, Mejerivarer, og , kolonialvarer, udgjorde hver 33 pct. af det samlede salg af økologiske varer til foodservice i 2016. , Frugt og grønt, tegnede sig for 23 pct. af salget. Salget af frugt og grønt er steget med 121 mio. kr. og står dermed for ca. en trediedel af den samlede stigning i det økologiske salg. Også i , Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2016, udgjorde frugt og grønt den største del af den samlede stigning i salget. , Kød, fjerkræ og fisk, udgjorde kun 3 pct. af det samlede salg til foodservice. Hvis frosne varer inkluderes, kommer andelen dog op på 5 pct. Det er lidt lavere end detailhandlen, hvor de samme varer udgjorde 8 pct. af salget af økologiske varer. , Salg af økologiske varer til foodservice - efter varegrupper, , 2015, 2016, 2015, 2016, , mio. kr., pct., I alt, 1, 661,4, 2, 017,7, 100,0, 100,0, Mejeri, 599,0, 666,7, 36,1, 33,0, Kolonial, 556,8, 663,1, 33,5, 32,9, Frugt og grønt, 334,7, 455,8, 20,1, 22,6, Frost, 125,0, 170,6, 7,5, 8,5, Kød, fjerkræ og fisk, 45,9, 61,5, 2,8, 3,0, Frugt og grønt inkl. frost, 355,6, 487,7, 21,4, 24,2, Kød, fjerkræ og fisk inkl. frost, 96,3, 100,8, 5,8, 5,0, Anm.: Tallene viser fødevareleverandørers salg til disse køkkener, dvs. grossistpriser ekskl. moms., Det samlede salg er mere sikkert end salget fordelt på varegrupper. , Salg af økologiske varer til foodservice - efter kundegrupper, , 2015, 2016, 2015, 2016, , mio. kr., pct., I alt, 1, 661,4, 2, 017,7, 100,0, 100,0, Offentlige institutioner, 533,1, 615,6, 32,1, 30,5, Kantiner på offentlige arbejdspladser, 192,3, 231,1, 11,6, 11,5, Kantiner på private arbejdspladser, 458,2, 517,3, 27,6, 25,6, Hoteller, restauranter, caféer o.l., 379,9, 533,9, 22,9, 26,5, Andet (fx diner transportable, take-away), 97,9, 119,7, 5,9, 5,9 , Offentlig sektor i alt, 725,4, 846,8, 43,7, 42,0, Privat sektor i alt, 936,0, 1, 170,9, 56,3, 58,0, Anm.: Ved kundegrupper forstås den institution, virksomhed m.m. hvor maden serveres. , Offentlige institutioner: Hospitaler, børnehaver, uddannelse o.l. Andet: event-catering, diner transportable, take-away mv. , Det samlede salg er mere sikkert end salget fordelt på kundegrupper., Salg af økologiske varer til foodservice 2016, 28. august 2017 - Nr. 338, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. september 2018, Alle udgivelser i serien: Salg af økologiske varer til foodservice, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kurt-Kristian Bech, , , tlf. 51 16 91 99, Kilder og metode, Der er en vis usikkerhed knyttet til resultaterne, da ikke alle virksomheder kender den økologiske omsætning præcist. Salget fordelt på kundegrupper er baseret på skøn fra virksomhederne. Tal for seneste periode er foreløbige frem til næste offentliggørelse. Fødevarestyrelsens økologiske spisemærke viser andelen af økologiske indkøbte føde- og drikkevarer: guld (90-100 pct.), sølv (60-90 pct.) og bronze (30-60 pct.). Antal spisemærker siger ikke noget om størrelsen af spisestederne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23491

NYT: Fortsat stort overskud på betalingsbalancen

8. september 2014, I juli var der et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 11,0 mia. kr., hvilket er næsten uændret i forhold til samme måned sidste år, hvor overskuddet var på 11,1 mia. kr. , Varer, er i forhold til juli sidste år faldet 0,9 mia. kr., mens , tjenester, samt , løn- og formueindkomst, begge er steget med 0,4 mia. kr. I forhold til juni steg overskuddet på de , løbende poster, med 0,6 mia. kr., hvilket kan tilskrives en stigning i overskuddet på , varer, på 1,2 mia. kr., Varer og tjenester årsag til fald i overskuddet de seneste tre måneder, De seneste tre måneder faldt overskuddet på de løbende poster med 3,1 mia. kr. i forhold til samme tre måneder sidste år. Det skyldes især et fald i overskuddet på , varer, på 3,3 mia. kr. og på , tjenester, på 0,6 mia. kr. Overskuddet på , løn- og formueindkomst, steg 0,5 mia. kr., Tjenester og formueindkomst giver øget overskud de seneste 12 måneder, De seneste 12 måneder steg overskuddet på de løbende poster med 14,1 mia. kr. i forhold til de foregående 12 måneder. Det skyldes især en stigning i overskuddet på , tjenester, på 8,2 mia. kr. og på , løn- og formueindkomst, på 4,0 mia. kr. Overskuddet på , varer, steg 2,4 mia. kr., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, I forbindelse med denne offentliggørelse er overskuddet for januar-juni 2014 opjusteret med 1,5 mia. kr. For 2013 er overskuddet opjusteret med 2,4 mia. kr., Danmarks Statistik offentliggør hovedreviderede tal for betalingsbalancen 9. oktober 2014. Læs om overgangen til de opdaterede internationale retningslinjer, BPM6, på , www.dst.dk/revision2014, ., Betalingsbalancens hovedposter (nettoindtægter), , Varer, Tjene-, ster, Varer , og, tjenester, Løn- og, formue-, indkomst, 1, Løbende, over-, førsler, 2, Løbende, poster, i alt, Kapital-, over-, førsler, mv., , (1), (2), (3)=, (1)+(2), (4), (5), (6)=, (3)+(4)+(5), (7), , mia. kr., 2012, 49,4 , 45,5 , 94,9 , 48,7 , -34,4 , 109,2 , 0,5, 2013, 49,6 , 60,1 , 109,7 , 62,4 , -38,1 , 134,0 , 0,7, Seneste 3 måneder: , , , , , , , , Maj 2013 - juli 2013 , 15,0 , 12,3 , 27,3 , 19,8 , -9,1 , 38,1 , 0,2, Maj 2014 - juli 2014 , 11,7 , 11,7 , 23,4 , 20,3 , -8,8 , 35,0 , 0,2, Seneste 7 måneder: , , , , , , , , Jan. 2013 - juli 2013 , 27,1 , 27,7 , 54,8 , 34,3 , -24,4 , 64,6 , 0,4, Jan. 2014 - juli 2014 , 23,7 , 27,9 , 51,5 , 33,8 , -24,5 , 60,9 , 0,4, Seneste 12 måneder: , , , , , , , , Aug. 2012 - juli 2013 , 43,8 , 52,1 , 95,9 , 58,0 , -37,6 , 116,2 , 0,7, Aug. 2013 - juli 2014 , 46,2 , 60,3 , 106,5 , 62,0 , -38,1 , 130,3 , 0,7, Juli 2012 , 7,4 , 3,2 , 10,6 , 4,6 , -2,4 , 12,8 , 0,1, August , 4,4 , 6,9 , 11,4 , 3,8 , -2,5 , 12,7 , 0,0, September , 3,8 , 5,0 , 8,8 , 4,8 , -2,5 , 11,1 , 0,0, Oktober , 5,1 , 4,5 , 9,6 , 5,0 , -2,8 , 11,8 , 0,0, November , 5,9 , 3,3 , 9,2 , 4,7 , -2,7 , 11,2 , 0,0, December , -2,6 , 4,7 , 2,1 , 5,3 , -2,6 , 4,8 , 0,0, Januar 2013 , 2,5 , 3,5 , 6,0 , 5,8 , -4,2 , 7,6 , 0,1, Februar , 2,6 , 3,9 , 6,5 , 5,3 , -4,2 , 7,6 , 0,1, Marts , 3,3 , 3,7 , 7,0 , -1,2 , -4,1 , 1,7 , 0,1, April , 3,8 , 4,3 , 8,0 , 4,5 , -3,0 , 9,5 , 0,1, Maj , 6,6 , 3,1 , 9,7 , 7,1 , -3,0 , 13,8 , 0,1, Juni , 3,8 , 5,7 , 9,5 , 6,6 , -2,9 , 13,2 , 0,1, Juli , 4,6 , 3,5 , 8,1 , 6,1 , -3,1 , 11,1 , 0,1, August , 4,0 , 7,0 , 10,9 , 5,1 , -3,0 , 13,0 , 0,1, September , 4,9 , 6,0 , 10,9 , 6,4 , -2,9 , 14,4 , 0,1, Oktober , 9,1 , 6,3 , 15,3 , 6,1 , -2,4 , 19,0 , 0,1, November , 4,5 , 4,7 , 9,2 , 5,0 , -2,7 , 11,6 , 0,1, December , 0,0 , 8,5 , 8,5 , 5,6 , -2,7 , 11,4 , 0,0, Januar 2014 , 1,5 , 4,8 , 6,3 , 5,9 , -4,5 , 7,7 , 0,1, Februar , 3,2 , 3,2 , 6,5 , 6,0 , -4,3 , 8,1 , 0,1, Marts , 4,3 , 3,8 , 8,1 , -3,3 , -4,0 , 0,8 , 0,1, April , 2,9 , 4,4 , 7,3 , 4,9 , -2,9 , 9,3 , 0,0, Maj , 5,5 , 4,1 , 9,6 , 6,9 , -2,9 , 13,6 , 0,1, Juni , 2,5 , 3,7 , 6,2 , 6,9 , -2,8 , 10,4 , 0,1, Juli , 3,7 , 3,9 , 7,6 , 6,5 , -3,1 , 11,0 , 0,1, 1, Omfatter især renter og udbytter. Formueindkomst vedrørende direkte investeringer er fra og med 2013 baseret på skøn og derfor behæftet med større usikkerhed end den øvrige formueindkomst., 2, Omfatter bl.a. EU-overførsler og ulandshjælp., Betalingsbalancen over for udlandet juli 2014, 8. september 2014 - Nr. 454, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. oktober 2014, Alle udgivelser i serien: Betalingsbalancen over for udlandet, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kirstine Sewohl, , , tlf. 40 13 18 62, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Der er definitionsmæssige forskelle mellem udenrigshandlen og betalingsbalancens varepost. Den mest betydende forskel udgøres af køb af brændstof til skibe i udenlandsk havn (bunkring) - se overgangstabel på , www.dst.dk/bopdok, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18175

NYT: Betalingsbalancens overskud lavere end sidste år

9. december 2014, I oktober var der et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 13,2 mia. kr., hvilket er 6,0 mia. kr. lavere end samme måned sidste år. I forhold til oktober sidste år er overskuddet på varehandlen faldet 3,9 mia. kr., og overskuddet på tjenestehandlen er faldet 1,6 mia. kr. I forhold til september faldt overskuddet på de , løbende poster, 0,3 mia. kr., Lavere overskud i de første ti måneder af 2014, Overskuddet for de første ti måneder af året var på 103,8 mia. kr., hvilket er 10,3 mia. kr. lavere end i samme periode sidste år. Denne udvikling kan især tilskrives et fald i overskuddet på , varer, på 9,2 mia. kr. og på , indkomst, på 4,4 mia. kr. Omvendt steg overskuddet på , tjenester, 1,9 mia. kr., mens underskuddet på, overførsler, faldt 1,3 mia. kr., Varer og indkomst bag fald i overskuddet for de seneste tre måneder, I de seneste tre måneder faldt overskuddet på de løbende poster 4,7 mia. kr. i forhold til samme periode sidste år. Det skyldes fald i overskuddet på , varer, på 4,2 mia. kr. og på , indkomst, på 1,6 mia. kr. Tjenester faldt 0,3 mia. kr., mens underskuddet på , overførsler, er reduceret 1,3 mia. kr., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, I forbindelse med denne offentliggørelse er overskuddet for januar-september 2014 opjusteret med 1,2 mia. kr., Betalingsbalancens hovedposter (nettoindtægter), , Varer, Tjene-, ster, Varer , og, tjenester, Indkomst, 1, Løbende, over-, førsler, 2, Løbende, poster, i alt, Kapital-, over-, førsler, mv., , (1), (2), (3)=, (1)+(2), (4), (5), (6)=, (3)+(4)+(5), (7), , mia. kr., 2012, 66,6, 33,4, 100,0, 42,9, -37,9, 105,0, 0,5, 2013, 66,7, 41,6, 108,3, 67,5, -39,8, 136,0, 0,1, Seneste 3 måneder: , , , , , , , , Aug. 2013 - okt. 2013 , 22,7, 15,1, 37,8, 18,6, -8,9, 47,5, 0,2, Aug. 2014 - okt. 2014 , 18,5, 14,8, 33,4, 17,0, -7,6, 42,8, 0,1, Seneste 10 måneder: , , , , , , , , Jan. 2013 - okt. 2013 , 59,2, 34,7, 93,9, 55,1, -34,9, 114,1, 0,6, Jan. 2014 - okt. 2014 , 50,0, 36,6, 86,7, 50,7, -33,6, 103,8, 0,5, Seneste 12 måneder: , , , , , , , , Nov. 2012 - okt. 2013 , 64,9, 40,2, 105,1, 64,3, -40,8, 128,6, 0,6, Nov. 2013 - okt. 2014 , 57,5, 43,5, 101,0, 63,1, -38,5, 125,6, 0,0, Oktober 2012 , 7,1 , 3,1 , 10,2, 4,0 , -3,0, 11,3, 0,0, November , 7,2 , 2,2 , 9,4 , 4,2 , -3,0, 10,6, 0,0, December , -1,5, 3,3 , 1,8 , 5,1 , -2,9, 4,0 , 0,0, Januar 2013 , 4,1 , 2,3 , 6,3 , 6,1 , -4,6, 7,8 , 0,1, Februar , 3,9 , 2,6 , 6,5 , 5,5 , -4,2, 7,8 , 0,1, Marts , 4,6 , 2,5 , 7,1 , -0,8, -4,4, 1,8 , 0,1, April , 4,6 , 3,4 , 8,0 , 4,7 , -3,3, 9,4 , 0,1, Maj , 7,8 , 2,1 , 9,9 , 7,4 , -3,3, 13,9, 0,1, Juni , 5,1 , 4,3 , 9,4 , 7,3 , -2,9, 13,9, 0,1, Juli , 6,3 , 2,6 , 8,9 , 6,3 , -3,4, 11,9, 0,1, August , 5,5 , 5,9 , 11,5, 5,4 , -3,2, 13,7, 0,1, September , 6,5 , 4,2 , 10,7, 6,7 , -2,8, 14,7, 0,1, Oktober , 10,7, 4,9 , 15,6, 6,5 , -2,9, 19,2, 0,1, November , 6,0 , 3,3 , 9,4 , 5,8 , -3,0, 12,2, 0,1, December , 1,5 , 3,6 , 5,0 , 6,6 , -2,0, 9,7 , -0,5, Januar 2014 , 3,1 , 3,9 , 7,0 , 6,2 , -4,8, 8,3 , 0,0, Februar , 4,5 , 1,9 , 6,5 , 6,7 , -4,6, 8,6 , 0,1, Marts , 5,5 , 2,8 , 8,3 , -3,9, -4,3, 0,1 , 0,0, April , 3,5 , 3,4 , 6,9 , 4,2 , -3,3, 7,8 , 0,0, Maj , 6,6 , 3,2 , 9,8 , 7,0 , -3,4, 13,4, 0,0, Juni , 3,7 , 3,1 , 6,9 , 6,9 , -3,1, 10,7, 0,0, Juli , 4,6 , 3,5 , 8,1 , 6,7 , -2,6, 12,2, 0,0, August , 6,0 , 7,0 , 13,0, 5,5 , -2,4, 16,1, 0,0, September , 5,7 , 4,5 , 10,2, 5,6 , -2,3, 13,5, 0,0, Oktober , 6,8 , 3,3 , 10,2, 5,9 , -2,8, 13,2, 0,1, 1, Omfatter løn, renter og udbytter samt importskatter og subsidier. , 2, Omfatter især ulandshjælp., Betalingsbalancen over for udlandet oktober 2014, 9. december 2014 - Nr. 623, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. januar 2015, Alle udgivelser i serien: Betalingsbalancen over for udlandet, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kirstine Sewohl, , , tlf. 40 13 18 62, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Der er definitionsmæssige forskelle mellem udenrigshandlen og betalingsbalancens varepost. Den mest betydende forskel udgøres af køb af brændstof til skibe i udenlandsk havn (bunkring) - se overgangstabel på , www.dst.dk/bopdok, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18388

NYT: Næsten to tredjedele af Danmarks areal er landbrug

19. juli 2017, Danmark er et landbrugsland. Trods landbrugets aftagende betydning for dansk økonomi er 62 pct. af vores land i 2017 opdyrket med landbrugsafgrøder. Korn udgør 54 pct. af landbrugsarealet efterfulgt af græs og grønfoder med 28 pct. og raps med 7 pct. I vores nabolande er landbrugets andel af det samlede areal betydeligt lavere end i Danmark. I Tyskland, Polen og Holland fylder landbruget kun lidt under halvdelen af disse landes areal. Andelen er endda endnu lavere i de andre nordiske lande, hvor fx blot 7 pct. af Sveriges jord er landbrug., Byg og hvede er de største kornarter, De vigtigste kornarter i dansk landbrug er hvede og byg. Kornarealet ændrer sig ikke meget fra år til år, men har længe ligget stabilt på rundt regnet 1,5 mio. ha. Derimod skifter andelene af vår- og vinterkorn ofte, hvor vårbyg og i mindre grad vårhvede grundet klimatiske forhold steg fra 2015 til 2016, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2016:313, . I 2017 er vårkorn stort set tilbage på niveauet fra 2015. , Faldende landbrugsareal gennem årene, Gennem årene er Danmarks landbrugsareal faldet. I 1920, det år da Sønderjylland vendte tilbage til Danmark, dyrkede de danske landmænd 3,2 mio. ha, og det er nu næsten 100 år senere faldet med lidt over 0,5 mio. ha. , Der findes ikke sikre tal for, hvad der er sket med disse arealer, men det ligger dog fast, at det danske skovareal er vokset med ca. 300.000 ha siden 1920. Ligeledes er betydelige arealer inddraget til byudvikling og udbygning af infrastruktur., I 1920 høstede de danske landmænd 1,8 tons pr. ha. Siden da er produktiviteten i landbruget mere end tredoblet, og i 2016 høstede landmændene 6,2 tons pr. ha., Publikationen, Landbrugets regnskaber i 100 år, tegner et billede af dansk landbrugs historie - først og fremmest landbrugets økonomiske historie. , Landbrugsarealet fordelt på afgrøder, , 1985, 2000, 2016, 2017*, , hektar (ha), Samlet landbrugsareal, 2, 834, 100, 2, 646, 982, 2, 625, 093, 2, 662, 030, Korn, 1, 600, 599, 1, 499, 714, 1, 466, 687, 1, 444, 056, Vinterhvede, 328, 501, 611, 183, 568, 815, 572, 481, Vårhvede, 10, 036, 7, 977, 16, 253, 14, 563, Rug, 125, 918, 50, 472, 98, 977, 111, 430, Vinterbyg, 59, 509, 144, 514, 111, 653, 124, 886, Vårbyg, 1, 034, 213, 586, 574, 598, 008, 541, 129, Havre, 36, 410, 44, 448, 51, 725, 58, 244, Triticale og andet korn til modenhed, 6, 012, 54, 546, 21, 257, 21, 324, Bælgsæd til modenhed, 126, 836, 35, 590, 14, 864, 20, 568, Rodfrugt, 227, 926, 115, 433, 82, 771, 88, 337, Læggekartofler, 1, 4, 738, 4, 522, 5, 550, 7, 262, Kartofler til melproduktion, 1, 13, 600, 22, 642, 25, 543, 28, 253, Spisekartofler, 1, 12, 045, 11, 524, 12, 793, 14, 077, Sukkerroer til fabrik, 72, 760, 59, 167, 34, 550, 34, 481, Foderroer, 124, 782, 17, 577, 4, 336, 4, 264, Vinterraps, 34, 040, 81, 178, 163, 749, 176, 958, Vårraps, 182, 780, 17, 946, 536, 847, Andre industriafgrøder, 3, 467, 5, 051, 1, 142, 1, 000, Frø til udsæd, 47, 042, 78, 949, 72, 835, 83, 794, Græs og grønfoder i omdriften , 356, 582, 432, 741, 510, 907, 497, 352, Lucerne, 4, 189, 5, 245, 1, 923, 1, 934, Majs til foder, 20, 374, 61, 493, 178, 540, 166, 893, Helsæd, 50, 630, 118, 763, 60, 461, 47, 390, Græs og kløver, 281, 389, 247, 241, 269, 983, 281, 134, Gartneriprodukter, 31, 047, 21, 678, 20, 126, 19, 861, Græsarealer uden for omdriften, 220, 564, 166, 261, 225, 620, 260, 710, Udtaget areal, 2, -, 214, 561, 6, 079, 7, 372, Juletræer, …, …, 20, 908, 18, 847, Udyrket mark, …, …, 27, 857, 30, 467, Andre afgrøder, 3, 217, 1, 146, 11, 011, 11, 861, * Foreløbige tal. , 1, Landbrugs- og gartneritællingen i 1985 omfattede kun kartofler under ét. Fordelingen på de tre typer af kartofler er skønnet ud fra oplysninger fra landbrugs- og gartneritællingen i 1988. , 2, I 2000 er udtaget areal inkl. 23.266 ha med non food raps, som også er medtaget under vinterraps og vårraps. , Afgrøder i dansk landbrug 2017, 19. juli 2017 - Nr. 302, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. juli 2018, Alle udgivelser i serien: Afgrøder i dansk landbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Arealer for 2023 er hentet fra Landbrugsstyrelsens ordning med arealstøtte, tidligere tal er fra landbrugs- og gartneritællingen. Til hver bedrift er henført én og kun én kommune. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune er vælges den kommune, hvor det største areal befinder sig. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24323

NYT: Igen stort overskud på betalingsbalancen

9. oktober 2014, I august var der et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 14,7 mia. kr., hvilket er 1,1 mia. kr. højere end samme måned sidste år. I forhold til august sidste år er , varer, steget 0,8 mia. kr., mens , tjenester, er steget 0,3 mia. kr. Overskuddet på , indkomst, er faldet 0,3 mia. kr., mens underskuddet på , løbende overførsler, er faldet 0,3 mia. kr. I forhold til juli steg overskuddet på de , løbende poster, med 3,7 mia. kr., hvilket kan tilskrives stigninger i overskuddet på , varer, og tjenester, . Med denne udgivelse offentliggøres betalingsbalancen for første gang efter nye internationale retningslinjer. Reviderede tal for 2005-2013 samt en detaljeret beskrivelse af de nye retningslinjer og deres effekt fremgår af , Statistiske Efterretninger nr. 2014:10, , der er gratis tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside., Varer årsag til fald i overskuddet de seneste tre måneder, De seneste tre måneder faldt overskuddet på de løbende poster med 3,5 mia. kr. i forhold til samme tre måneder sidste år. Det skyldes især et fald i overskuddet på , varer, på 2,5 mia. kr. Overskuddet på , tjenester, og indkomst faldt begge 0,6 mia. kr., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, I forbindelse med denne offentliggørelse er overskuddet for januar-juli 2014 nedjusteret med 3,5 mia. kr., Nye retningslinjer for opgørelse af betalingsbalancen, De nye retningslinjer har begrænset effekt på saldoen på betalingsbalancens løbende poster, men der sker forskydninger mellem især vare- og tjenesteposterne. Fx opgøres køb og salg af varer i udlandet, der ikke har passeret den danske grænse (merchanting), nu under vareposten og ikke som tidligere under tjenesteposten. En anden større ændring vedrører bygge- og anlægstjenester, hvor nybygninger nu også indgår i tjenesteposten. De nye retningslinjer er indarbejdet for perioden 2005-2014. Samtidig er der indarbejdet datarevisioner, som påvirker årene forskelligt og giver anledning til revisioner i saldoen på de løbende poster. Læs mere i , Statistiske Efterretninger nr. 2014:10, ., Betalingsbalancens hovedposter (nettoindtægter), , Varer, Tjene-, ster, Varer , og, tjenester, Indkomst mv., 1, Løbende, over-, førsler, 2, Løbende, poster, i alt, Kapital-, over-, førsler, mv., , (1), (2), (3)=, (1)+(2), (4), (5), (6)=, (3)+(4)+(5), (7), , mia. kr., 2011, 70,7 , 33,2 , 103,9 , 38,9 , -35,4 , 107,5 , 5,8, 2012, 66,6 , 31,0 , 97,6 , 42,9 , -37,9 , 102,7 , 0,5, 2013, 66,7 , 40,3 , 107,0 , 67,5 , -39,8 , 134,7 , 0,1, Seneste 3 måneder: , , , , , , , , Juni 2013 - aug. 2013 , 17,0 , 12,5 , 29,5 , 19,1 , -9,4 , 39,2 , 0,2, Juni 2014 - aug. 2014 , 14,5 , 11,9 , 26,4 , 18,5 , -9,2 , 35,7 , 0,2, Seneste 8 måneder: , , , , , , , , Jan. 2013 - aug. 2013 , 42,0 , 24,8 , 66,8 , 41,9 , -29,2 , 79,5 , 0,4, Jan. 2014 - aug. 2014 , 36,8 , 26,2 , 63,0 , 38,6 , -29,5 , 72,1 , 0,4, Seneste 12 måneder: , , , , , , , , Sept. 2012 - aug. 2013 , 59,8 , 36,2 , 96,0 , 58,6 , -40,6 , 114,0 , 0,6, Sept. 2013 - aug. 2014 , 61,5 , 41,7 , 103,2 , 64,2 , -40,1 , 127,3 , 0,0, August 2012 , 6,1 , 6,1 , 12,1 , 2,7 , -2,8 , 12,1 , 0,0, September , 5,0 , 3,2 , 8,3 , 3,5 , -2,5 , 9,3 , 0,0, Oktober , 7,1 , 3,0 , 10,2 , 4,0 , -3,0 , 11,2 , 0,0, November , 7,2 , 2,2 , 9,3 , 4,2 , -3,0 , 10,5 , 0,0, December , -1,5 , 2,9 , 1,4 , 5,1 , -2,9 , 3,6 , 0,0, Januar 2013 , 4,1 , 2,2 , 6,2 , 6,1 , -4,6 , 7,7 , 0,1, Februar , 3,9 , 2,5 , 6,4 , 5,5 , -4,2 , 7,7 , 0,1, Marts , 4,6 , 2,4 , 6,9 , -0,8 , -4,4 , 1,7 , 0,1, April , 4,6 , 3,3 , 7,9 , 4,7 , -3,3 , 9,3 , 0,1, Maj , 7,8 , 2,0 , 9,8 , 7,4 , -3,3 , 13,9 , 0,1, Juni , 5,1 , 4,2 , 9,3 , 7,3 , -2,9 , 13,8 , 0,1, Juli , 6,3 , 2,5 , 8,8 , 6,3 , -3,4 , 11,8 , 0,1, August , 5,5 , 5,9 , 11,4 , 5,4 , -3,2 , 13,6 , 0,1, September , 6,5 , 4,1 , 10,7 , 6,7 , -2,8 , 14,6 , 0,1, Oktober , 10,7 , 4,9 , 15,5 , 6,5 , -2,9 , 19,1 , 0,1, November , 6,0 , 3,3 , 9,3 , 5,8 , -3,0 , 12,1 , 0,1, December , 1,5 , 3,3 , 4,7 , 6,6 , -2,0 , 9,4 , -0,5, Januar 2014 , 2,8 , 3,7 , 6,5 , 6,2 , -4,8 , 7,9 , 0,0, Februar , 4,4 , 1,7 , 6,1 , 6,7 , -4,6 , 8,3 , 0,1, Marts , 5,3 , 2,7 , 8,0 , -3,9 , -4,3 , -0,2 , 0,0, April , 3,4 , 3,2 , 6,6 , 4,1 , -3,3 , 7,5 , 0,0, Maj , 6,4 , 2,9 , 9,4 , 7,0 , -3,4 , 13,0 , 0,0, Juni , 3,7 , 2,4 , 6,1 , 6,9 , -3,0 , 10,0 , 0,0, Juli , 4,5 , 3,3 , 7,8 , 6,4 , -3,2 , 11,0 , 0,1, August , 6,3 , 6,2 , 12,5 , 5,1 , -2,9 , 14,7 , 0,1, 1, Omfatter løn, renter og udbytter mv.- samt importskatter og subsidier., 2, Omfatter især ulandshjælp., Betalingsbalancen over for udlandet august 2014, 9. oktober 2014 - Nr. 521, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. november 2014, Alle udgivelser i serien: Betalingsbalancen over for udlandet, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kirstine Sewohl, , , tlf. 40 13 18 62, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Der er definitionsmæssige forskelle mellem udenrigshandlen og betalingsbalancens varepost. Den mest betydende forskel udgøres af køb af brændstof til skibe i udenlandsk havn (bunkring) - se overgangstabel på , www.dst.dk/bopdok, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18349

NYT: Bestanden af malkekøer stiger

24. januar 2018, Der var 575.000 malkekøer 31. december 2017, hvilket er en stigning på 1,8 pct. eller 10.000 i forhold til samme tidspunkt sidste år. Bestanden af malkekøer er på sit højeste niveau siden mælkekvotens ophør 1. april 2015, til trods for flere slagtninger af køer i slutningen af 2017., Flere malkekøer, mere mælk og bedre mælkepriser, De flere malkekøer og højere ydelse pr. ko har betydet, at mælkeproduktion er steget siden mælkekvotens ophør. Mælkeproduktionen var omkring 1,7 pct. højere i 2017 end i 2016, se , www.statistikbanken.dk/ani71, . Den gennemsnitlige pris på mælk steg med en fjerdedel i forhold til 2016, hvilket alt andet lige betød bedre økonomi for erhvervet som helhed i 2017. Det skal dog bemærkes, at mælkeprisen har været faldende siden slutningen af 2017. De seneste tal for økonomien viste, at de økologiske bedrifter med malkekvæg havde langt bedre indtjening end de tilsvarende konventionelle. Se mere i publikationen , Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2016, ., Stigning i bestanden af kvæg, Den samlede kvægbestand var 31. december 2017 på 1.558.000 stk., hvilket er 0,3 pct. flere end samme tidspunkt i 2016. Stigningen skyldes flere malkekøer, tyre og stude samt kvier under ½ år, mens antallet af kvier totalt faldt. Antallet af ammekøer er det laveste siden 1990 - nemlig 89.000, svarende til 3,3 pct. færre end sidste år. Både kvier, malkekøer, tyre og ammekøer er i overtal i Jylland. Af 1.558.000 stykker kvæg findes kun 192.000 øst for Lillebælt., Mælkeproduktion og dermed antallet af malkekøer og kvægbestanden har indtil 31. marts 2015 været styret af EU´s mælkekvoter. Læs mere om mælkekvoternes betydning for bestanden af malkekøer og mælkeproduktion i Danmark i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:623, , og for hele EU på , Eurostats hjemmeside, ., Kvægbestanden, , 2016, 2017, Ændring, , 31. dec. , 31. marts, 30. juni , 30. sept., 31. dec., 31. dec. 2016, - 31. dec. 2017, , stk., pct., Kvæg i alt, 1, 553, 699, 1, 553, 671, 1, 565, 405, 1, 567, 598, 1, 557, 915, 4, 216, 0,3, Tyre og stude, 257, 048, 257, 233, 258, 617, 260, 222, 259, 939, 2, 891, 1,1, Under ½ år, 117, 091, 117, 437, 126, 241, 129, 623, 123, 583, 6, 492, 5,5, ½ år-<1 år, 100, 568, 97, 192, 86, 710, 88, 573, 98, 889, -1, 679, -1,7, 1-<2 år, 29, 309, 32, 288, 34, 271, 30, 531, 27, 216, -2, 093, -7,1, 2 år og over, 10, 080, 10, 316, 11, 395, 11, 495, 10, 251, 171, 1,7, Kvier, 1, 639, 658, 637, 610, 641, 587, 639, 415, 633, 945, -5, 713, -0,9, Under ½ år, 159, 196, 156, 699, 161, 017, 166, 322, 163, 114, 3, 918, 2,5, ½ år-<1 år, 163, 532, 160, 871, 153, 159, 151, 555, 155, 414, -8, 118, -5,0, 1-<2 år, 268, 612, 272, 829, 276, 521, 270, 334, 266, 557, -2, 055, -0,8, 2 år og over, 48, 318, 47, 211, 50, 890, 51, 204, 48, 860, 542, 1,1, Køer, 656, 993, 658, 828, 665, 201, 667, 961, 664, 031, 7, 038, 1,1, Malkekøer, 564, 799, 566, 778, 570, 038, 572, 804, 574, 838, 10, 039, 1,8, Ammekøer, 92, 194, 92, 050, 95, 163, 95, 157, 89, 193, -3, 001, -3,3, Drægtige kvier , 180, 348, 185, 558, 189, 759, 183, 439, 181, 827, 1, 479, 0,8, 1-<2 år, 152, 211, 159, 562, 160, 964, 154, 143, 153, 406, 1, 195, 0,8, 2 år og over, 28, 137, 25, 996, 28, 795, 29, 296, 28, 421, 284, 1,0, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., Geografisk fordeling af kvægbestanden. 31. dec. 2017, , Tyre og stude, Kvier, 1, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt, , stk., Hele landet, 259, 939, 633, 945, 574, 838, 89, 193, 1, 557, 915, Region Hovedstaden, 4, 881, 11, 904, 8, 914, 3, 490, 29, 189, København og Nordsjælland, 2, 2, 607, 5, 551, 2, 568, 3, 029, 13, 755, Landsdel Bornholm, 2, 274, 6, 353, 6, 346, 461, 15, 434, Region Sjælland, 16, 977, 28, 864, 18, 736, 11, 297, 75, 874, Region Syddanmark, 94, 236, 251, 760, 238, 876, 24, 582, 609, 454, Landsdel Fyn, 14, 988, 35, 789, 30, 215, 5, 585, 86, 577, Landsdel Sydjylland, 79, 248, 215, 971, 208, 661, 18, 997, 522, 877, Region Midtjylland, 85, 782, 191, 825, 173, 105, 27, 762, 478, 474, Landsdel Østjylland, 25, 373, 50, 677, 39, 636, 11, 820, 127, 506, Landsdel Vestjylland, 60, 409, 141, 148, 133, 469, 15, 942, 350, 968, Region Nordjylland, 58, 063, 149, 592, 135, 207, 22, 062, 364, 924, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., 2, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland., Kvægbestanden 31. december 2017, 24. januar 2018 - Nr. 25, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juli 2018, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25578

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation