Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1131 - 1140 af 1680

NYT: Faldende areal med vinterhvede og vinterbyg

21. juli 2015, De danske landmænd dyrker i år i alt 737.000 ha med vinterhvede og vinterbyg. I forhold til sidste år er det et fald på 60.000 hektar. En anden betydelig vinterafgrøde er vinterraps, som er steget med 28.000 hektar i forhold til 2014 - en stigning på 17 pct. I alt udgør arealet med disse tre vinterafgrøder 929.ooo hektar, hvilket svarer til 35 pct. af hele det danske landbrugsareal. Til sammenligning var arealet med de tre nævnte vinterafgrøder kun på 422.000 hektar for 30 år siden. Dengang blev der dyrket 329.000 hektar med vinterhvede, 60.000 hektar med vinterbyg og 34.000 hektar med vinterraps., Miljøkrav om vinterafgrøder, En væsentlig årsag til, at vinterafgrøder er steget så markant i forhold til firserne, er skærpede miljøkrav, hvor landmændene har pligt til have vintergrønne marker. Hensigten er at begrænse udsivning af kvælstof og dermed mindske forurening af grundvandet og havmiljøet., Færre sukkerroer, Arealet med sukkerroer er i 2015 på 25.000 hektar - et markant fald på 30 pct. i forhold til i fjor. Udviklingen skyldes overskud på sukkerlagrene i EU og dermed faldende priser på sukkerroer. Det har fået producenterne til at sænke arealerne for at få nedbragt sukkerlagrene til et mere normalt niveau. , For 30 år siden dyrkede de danske landmænd 73.000 hektar med sukkerroer., Fremgang for rug, Rug er derimod gået frem med 18.000 ha til i alt 122.000 hektar. Rug dyrkes i Danmark mestendels som en vinterafgrøde., Øvrige kornafgrøder, Arealet med vårbyg er gået frem med 22.000 hektar, mens vårhvede, havre og triticale er nogenlunde uændret i forhold til sidste år. , Arealanvendelse, , 1985, 2000, 2014, 2015*, , hektar (ha), Samlet landbrugsareal, 2, 834, 100, 2, 646, 982, 2, 652, 026, 2, 649, 619, Korn, 1, 600, 599, 1, 499, 714, 1, 474, 773, 1, 453, 267, Vinterhvede, 328, 501, 611, 183, 651, 530, 617, 480, Vårhvede, 10, 036, 7, 977, 16, 910, 14, 881, Rug, 125, 918, 50, 472, 104, 093, 121, 785, Vinterbyg, 59, 509, 144, 514, 145, 209, 119, 142, Vårbyg, 1, 034, 213, 586, 574, 490, 533, 512, 171, Havre, 36, 410, 44, 448, 34, 830, 37, 584, Triticale og andet korn til modenhed, 6, 012, 54, 546, 31, 667, 30, 224, Bælgsæd til modenhed, 126, 836, 35, 590, 8, 793, 4, 735, Rodfrugt, 227, 926, 115, 433, 85, 183, 73, 038, Læggekartofler, 1, 4, 738, 4, 522, 5, 302, 5, 735, Kartofler til melproduktion, 1, 13, 600, 22, 642, 21, 562, 23, 637, Spisekartofler, 1, 12, 045, 11, 524, 15, 753, 13, 522, Sukkerroer til fabrik, 72, 760, 59, 167, 35, 859, 25, 332, Foderroer, 124, 782, 17, 577, 6, 708, 4, 810, Vinterraps, 34, 040, 81, 178, 164, 221, 192, 693, Andre industriafgrøder, 186, 247, 22, 997, 2, 043, 1, 468, Frø til udsæd, 47, 042, 78, 949, 77, 825, 71, 018, Græs og grønfoder i omdriften , 356, 582, 432, 741, 560, 820, 501, 448, Lucerne, 4, 189, 5, 245, 3, 814, 2, 709, Majs til foder, 20, 374, 61, 493, 183, 370, 182, 568, Helsæd, 50, 630, 118, 763, 61, 100, 57, 330, Græs og kløver, 281, 389, 247, 241, 312, 536, 258, 842, Gartneriprodukter, 31, 047, 21, 678, 20, 417, 18, 687, Græsarealer uden for omdriften, 220, 564, 166, 261, 192, 617, 271, 006, Udtaget areal, -, 214, 561, 4, 930, 6, 627, Juletræer, …, …, 16, 853, 18, 704, Udyrket mark, …, …, 23, 461, 24, 379, Andre afgrøder, 3, 217, 1, 146, 20, 091, 12, 548, * Foreløbige tal., 1, Landbrugs- og gartneritællingen i 1985 omfattede kun kartofler under ét. Fordelingen på de tre kategorier af kartofler er skønnet ud fra oplysninger fra landbrugs- og gartneritællingen i 1988., Afgrøder i dansk landbrug 2015, 21. juli 2015 - Nr. 362, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. juli 2016, Alle udgivelser i serien: Afgrøder i dansk landbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Arealer for 2023 er hentet fra Landbrugsstyrelsens ordning med arealstøtte, tidligere tal er fra landbrugs- og gartneritællingen. Til hver bedrift er henført én og kun én kommune. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune er vælges den kommune, hvor det største areal befinder sig. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19631

NYT: Større og større besætninger - især i svinebruget

19. maj 2015, Dansk landbrug er præget af stadig større besætninger inden for husdyrbruget. Kvægbruget er vokset fra et gennemsnit på 53 dyr pr. bedrift i 1982 til 126 dyr i 2014. Men særligt drastisk har udviklingen været for svinebruget med en tyve-dobling fra omkring 170 dyr i 1982 til 3.400 dyr pr. bedrift i 2014., Færre bedrifter med husdyr, I takt med at besætningernes størrelse er vokset markant, er antallet af landbrug med husdyr faldet. Fra 2013 til 2014 er antallet faldet med 6 pct., og andelen af landbrug med husdyr er faldet fra 62 til 60 pct. Tilbage i 1982 var der husdyr på lidt mere end 80 pct. af landbrugene. , Øget specialisering, Udviklingen i det danske landbrug går i retning af relativt flere landbrug udelukkende med markdrift eller gartneri, men trods alt er det stadig et flertal af bedrifterne, som har husdyr. Samtidig bliver de danske bedrifter med husdyr stadig mere specialiserede. For 25 år siden havde omkring hvert fjerde husdyrbrug , både, kvæg og svin. I dagens landbrug er dét en stor sjældenhed, hvor kun 3 pct. af husdyrbrugene har både kvæg og svin., Landbrugsbedrifter med og uden husdyr, , 1982, 1990, 2000, 2010, 2013, 2014, , antal, Bedrifter i alt, 102, 004, 79, 338, 54, 541, 42, 099, 38, 829, 37, 950, Bedrifter uden husdyr, 18, 900, 19, 781, 17, 048, 16, 037, 14, 839, 15, 363, Bedrifter med husdyr, 1, :, 83, 104, 59, 557, 37, 493, 26, 062, 23, 990, 22, 587, Kvæg, 53, 531, 36, 432, 23, 031, 13, 576, 12, 477, 12, 488, Svin, 55, 023, 29, 903, 13, 231, 5, 068, 3, 861, 3, 626, Både kvæg og svin, 31, 384, 14, 442, 4, 608, 1, 075, 819, 681, Får og geder, 3, 514, 6, 266, 3, 241, 3, 075, 2, 974, 2, 403, Heste, 11, 293, 9, 541, 7, 959, 8, 208, 7, 955, 6, 931, Fjerkræ, 22, 619, 14, 167, 5, 807, 3, 568, 3, 629, 2, 947, Pelsdyr, …, …, 2, 523, 1, 486, 1, 500, 1, 474, Bistader, …, …, …, 645, 685, 645, 1, En bedrift kan blive talt med mere end én gang, hvis den har flere forskellige slags husdyr., Flere bedrifter med stort areal, Samtidig med at antallet af bedrifter falder fra år til år bliver der flere store bedrifter, både relativt og absolut. Fx er der i dagens landbrug 3.300 bedrifter på mindst 200 ha svarende til 9 pct. af alle landbrug mod 500 i 1982 eller 0,5 pct., Bedrifter efter størrelse, , 1982, 1990, 2000, 2010, 2013, 2014, , antal, Alle bedrifter, 102, 004, 79, 338, 54, 541, 42, 099, 38, 829, 37, 950, 0,0-49,9 ha, 89, 385, 63, 324, 36, 939, 28, 095, 25, 528, 24, 853, 50,0-99,9 ha, 10, 273, 12, 287, 10, 891, 5, 925, 5, 400, 5, 216, 100,0-199,9 ha, 1, 874, 3, 102, 5, 351, 4, 981, 4, 616, 4, 567, 200,0-299,9 ha, 255, 362, 927, 1, 757, 1, 753, 1, 727, 300,0-400,0 ha, 97, 134, 254, 699, 742, 740, 400,0 ha og derover , 120, 128, 179, 642, 790, 847, Landbrugs- og gartneritællingen 13. maj 2014, 19. maj 2015 - Nr. 244, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. maj 2016, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19475

NYT: Produktionen af mælk er steget

19. maj 2017, Den samlede mælkeproduktion i første kvartal 2017 var 1.317 mio. kg mælk, hvilket er en stigning på 3,3 pct. i forhold til fjerde kvartal 2016. Dog er det et fald på 3,8 pct. i forhold til første kvartal 2016. Den økologiske mælk udgjorde 9,7 pct. af den indvejede mælk på mejerierne. Mængden af økologisk mælk forventes at stige de kommende år, da flere mælkeproducenter er ved at omlægge til økologisk produktion., 75 pct. af mælken anvendes til ost og smør, På mejerierne anvendes 75 pct. af mælken til produktion af ost og smør, se , www.statistikbanken.dk/ANI7, , , mens kun knap 5 pct. anvendes til konsummælk. I 2015 blev der produceret 389,5 mio. kg ost, hvoraf de 7,9 mio. kg var økologisk. Der blev produceret 44,2 mio. kg smør, hvoraf de 3,7 mio. kg var økologisk. Økologisk mælk, ost, æg udgør den største varegruppe i , Detailomsætningen af økologiske varer 2016, ., Animalsk produktion faldt, Mængdeindekset for den animalske produktion faldt med 2,8 pct. i første kvartal 2017 i forhold til samme kvartal i 2016. Det skyldes, at produktionen af svin og mælk faldt, mens der var en stigning i produktionen af kvæg og fjerkræ. Produktionen af alle animalske produkter lå dog på et højere niveau end i 2010, som er basisår i indekset. , Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2010, 2016, 2017, Ændring, 1. kvt. 2016, , , 1. kvt., Januar, Februar , Marts, 1. kvt., - 1. kvt. 2017, , promille, indeks 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 634, 107,5, 107,5, 94,7, 110,2, 104,5, -2,8, Kvæg, 42, 93,6, 99,2, 88,2, 113,2, 100,2, 7,0, Svin, 340, 106,3, 108,3, 90,3, 109,7, 102,8, -3,3, Fjerkræ, 25, 108,4, …, …, …, 111,1, 2,4, Mælk, 2, 213, 111,8, 107,9, 103,8, 110,6, 107,4, -3,9, Æg, 11, 113,4, …, …, …, 12,7, …, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke., 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset., Eksporten af svin steg, mens slagtningerne faldt, Produktionen af svin faldt med 3,7 pct. i første kvartal 2017 i forhold til samme kvartal i 2016 pga. et fald i slagtningerne, som ikke kunne opvejes af en lille stigning i eksporten af levende svin. Den samlede produktion af kvæg steg med 2,5 pct., og antallet af fjerkræ slagtet på slagterier steg med 3,7 pct. i første kvartal 2017 i forhold til samme kvartal i 2016., Animalsk produktion, , 2016, 2017, , Ændring, 1. kvt. 2016, , 1. kvt., Januar, Februar, Marts, 1. kvt., , - 1. kvt. 2017, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 122,7, 41,7, 37,4, 46,8, 125,8, , 2,5, Slagtninger, 1, 113,2, 38,8, 34,8, 41,5, 115,0, , 1,6, Eksport af levende kvæg til slagtning, 9,5, 2,9, 2,6, 5,3, 10,8, , 13,5, Heraf kalve, 8,3, 2,8, 2,5, 2,9, 8,1, , -2,5, , mio. kg, , , Produktion af okse- og kalvekød, 32,4, 11,0, 9,8, 12,6, 33,4, , 2,9, , 1.000 stk., , , Svin, , , , , , , , Samlet produktion, 8, 123,2, 2, 809,9, 2, 285,7, 2, 724,7, 7, 820,3, , -3,7, Slagtninger, 1, 4, 829,8, 1, 564,6, 1, 359,1, 1, 592,5, 4, 516,1, , -6,5, Eksport af levende svin , 3, 293,4, 1, 245,4, 926,6, 1, 132,3, 3, 304,3, , 0,3, Heraf smågrise, 3, 224,8, 1, 225,2, 910,8, 1, 104,4, 3, 240,4, , 0,5, , mio. kg, , , Produktion af svinekød, 506,6, 171,0, 142,4, 169,9, 483,3, , -4,6, , 1.000 stk., , , Fjerkræ , , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 24, 546,6, …, …, …, 25, 455,3, , 3,7, , mio. kg, , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1, 369,8, 441,1, 424,5, 451,9, 1, 317,4, , -3,8, Heraf økologisk, 126,4, 43,0, 40,1, 43,3, 126,3, , 0,0, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., Animalsk produktion (kvt.) 1. kvt. 2017, 19. maj 2017 - Nr. 212, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. august 2017, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23031

NYT: Fald i jordbrugets investeringer

4. november 2015, Investeringer i jordbruget er stadig lavere end afskrivningen, trods det at indtjeningen i jordbruget er på et langt højere niveau end under den økonomiske krise i 2008-2009. I 2014 faldt investeringerne efter to år med stigninger. De samlede investeringer faldt med 0,9 mia. kr. i forhold til 2013 i løbende priser, hvilket er et fald på 10 pct. Målt i faste 2010-priser faldt investeringerne med 13 pct. Dermed ligger investeringer i såvel løbende som faste priser i 2014, kun på omtrent det halve af niveauet i 2008., Stigning i investeringer i kvægstalde, Investeringer i driftsbygninger er steget med 296 mio. kr. eller 9 pct. i forhold til året før. Dette dækker dog over fald i investeringer i svinestalde med 33 pct. og en stigning i investeringer i kvægstalde på 31 pct. i forhold til året før. De nye krav i , Lov om kvæghold, , som trådte i kraft 1. juli 2014, medførte ekstraordinært store investeringer i 2014 i kvægstalde. Desuden har der de seneste år været en forstærket tendens til strukturændringer inden for malkekvægbranchen, hvor der bliver færre men større bedrifter, se statistikbanktabellen om husdyrbestanden , HDYR1, ., Uændrede afskrivninger, Bruttoinvesteringerne danner grundlag for beregning af sektorvise afskrivninger på bygninger og inventar, idet afskrivninger beregnes ud fra nutidsværdier af tidligere investeringer og disses forventede tekniske og økonomiske levetid. I 2014 er de samlede afskrivninger beregnet til 10,1 mia. kr., hvilket er 66 mio. kr. mindre end i 2013. Afskrivningerne fordelte sig med 60 pct. på maskiner og inventar og 40 pct. på driftsbygninger., Seks år med negative nettoinvesteringer, Faldet i investeringer i 2014 er medvirkende til, at nettoinvesteringerne er negative for sjette år i træk. Nettoinvesteringerne i 2014 er opgjort til minus 1,9 mia. kr., som er 0,9 mia. kr. lavere end sidste år. Dette bør ses i forhold til 2008, hvor der var et plus på 5,8 mia. kr. De negative nettoinvesteringer kan ses som en nedslidning af kapitalapparatet for sjette år i træk. Afskrivningerne i 2014 var således 24 pct. højere end bruttoinvesteringerne. De akkumulerede negative nettoinvesteringer over de seneste seks år overstiger dermed de samlede årlige bruttoinvesteringer, der er blevet foretaget i alle år efter 2008. , Afskrivninger og nettoinvesteringer fordelt efter investeringstype, løbende priser, , 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, , mio. kr., Bruttoinvesteringer i alt, 15, 043, 15, 720, 8, 350, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, 8, 159, Afskrivninger i alt, 9, 255, 9, 927, 9, 946, 10, 033, 10, 095, 10, 189, 10, 169, 10, 104, Nettoinvesteringer i alt, 5, 788, 5, 793, -1, 596, -2, 638, -2, 813, -2, 356, -1, 085, -1, 944, Driftsbygninger, , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 7, 763, 7, 435, 4, 023, 3, 199, 2, 813, 2, 907, 3, 140, 3, 437, Afskrivninger, 3, 457, 3, 726, 3, 739, 3, 789, 3, 847, 3, 943, 3, 951, 4, 019, Nettoinvesteringer, 4, 306, 3, 709, 284, -590, -1, 034, -1, 036, -810, -583, Maskiner og inventar, , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 7, 094, 7, 927, 4, 152, 4, 055, 4, 329, 4, 731, 5, 761, 4, 517, Afskrivninger, 5, 798, 6, 201, 6, 206, 6, 244, 6, 248, 6, 246, 6, 218, 6, 084, Nettoinvesteringer, 1, 296, 1, 726, -2, 054, -2, 189, -1, 919, -1, 514, -457, -1, 567, Plantager mv., , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 186, 358, 174, 142, 139, 194, 182, 205, Afskrivninger, -, -, -, -, -, -, -, -, Nettoinvesteringer, 186, 358, 174, 142, 139, 194, 182, 205, Jordbrugets investeringer 2014, 4. november 2015 - Nr. 521, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. oktober 2016, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20386

NYT: Jordbrugets gæld øget med 6 mia. kr.

4. november 2015, Kontantværdien af jordbrugets samlede gæld ultimo 2014 er opgjort til 352 mia. kr. Gælden er dermed steget med 1,8 pct. i forhold til 2013. Indtjeningen i jordbruget er på et væsentligt højere niveau end under finanskrisen, men dette til trods har jordbruget ikke kunnet nedbringe gælden. I 2014 var bruttoproduktionen på 81,8 mia. kr. mod 66,5 mia. kr. i 2008. Renten er dog fortsat historisk lav, hvilket gør at jordbruget har lettere ved at håndtere gælden. Store dele af gælden er dog optaget i variabelt forrentede lån, hvilket gør jordbruget følsom over for rentestigninger., Lavere gennemsnitlig rente, Jordbruget betalte i 2014 i gennemsnit 2,63 pct. i rente, bidrag og omkostninger af gældens kontantværdi ved årets udgang, hvilket er 0,03 procentpoint lavere end i 2013. Det skal dog understreges, at renten er beregnet i forhold til kontantværdien af gælden, som i sig selv er påvirket af renteudviklingen., Jordbrugets renteudgifter er for 2014 opgjort til 9,3 mia. kr. mod 9,2 mia. kr. i 2013, en stigning på 1 pct. Stigningen i renteudgifterne skyldes fortrinsvis omkostninger ved omlægning af lån, da der er sket en omkonvertering fra euro-lån til rentetilpasningslån. Omkostningerne ved swap (renteaftaler) er ikke medregnet i de samlede renteudgifter. Renteudgifterne til realkredit, som er den største rentepost, faldt med 1 pct. i forhold til 2013., Renteudgifterne i 2008 var på sit højeste nogensinde med 16,8 mia. kr. Siden da er der sket et markant fald i renteudgifter til det nuværende, på 9,3 mia. kr., eller et fald svarende til 45 pct. i forhold til 2008. , Mere realkreditgæld, Den samlede gæld steg med 1,8 pct. i forhold til 2013. Heraf steg realkreditgælden med 1,1 pct. og pengeinstitutgælden med 6,2 pct. Jordbruget har afviklet for 26,9 mia. kr. realkreditlån i euro, mens der er optaget for 26,8 mia. kr. rentetilpasningslån, og optaget for 2,7 mia. kr. fastforrentede realkreditlån. Pengeinstitutgældens stigning skyldes, at lån i danske kroner er steget med 8,9 pct. svarende til 4,5 mia. kr., Jordbrugets renteudgifter og gæld, løbende priser, , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, , mio. kr., Renteudgifter i alt , 11, 129, 11, 382, 10, 984, 9, 195, 9, 283, Låneomkostninger, 447, 332, 372, 365, 422, Realkredit, 6, 750, 6, 863, 6, 111, 4, 566, 4, 540, Pengeinstitut, 3, 532, 3, 734, 3, 985, 3, 782, 3, 755, Andet, 400, 453, 516, 483, 567, Realiseret tab ved swap mv., 3, 177, 1, 875, 1, 035, 819, 701, Gæld i alt ultimo, 355, 109, 347, 930, 352, 578, 346, 113, 352, 431, Realkreditinstitut, 1, 261, 324, 253, 668, 258, 303, 251, 893, 254, 607, Alm. Realkreditlån, 33, 767, 31, 728, 31, 439, 26, 716, 29, 542, Rentetilpasningslån, 61, 895, 71, 002, 86, 118, 102, 574, 129, 342, Euro-lån, 165, 662, 150, 939, 140, 746, 122, 603, 95, 724, Pengeinstitut, 2, 69, 646, 69, 591, 68, 164, 66, 800, 70, 931, Lån i danske kroner, 38, 975, 45, 200, 48, 012, 50, 969, 55, 505, Lån i udenlandsk valuta, 30, 670, 19, 532, 14, 752, 11, 996, 10, 783, Anden gæld, 24, 139, 24, 671, 26, 112, 27, 420, 26, 893, Gennemsnitlig rente og bidrag i pct., 3,13, 3,27, 3,12, 2,66, 2,63, Indeks, absolut, indeks 2010 = 100, Renteudgifter, 100,0, 102,3, 98,7, 82,6, 83,4, Gæld i alt, 100,0, 98,0, 99,3, 97,5, 99,2, Realkreditlån, 100,0, 97,1, 98,8, 96,4, 97,4, Pengeinstitut, 100,0, 99,9, 97,9, 95,9, 101,8, Anden gæld, 100,0, 102,2, 108,2, 113,6, 111,4, 1, Fra 2012 indgår regulering til kontantværdi i værdien., 2, Fra 2011 indgår markedsværdien for swap-aftaler (renteaftaler) i værdien., Jordbrugets renter og gæld 2014, 4. november 2015 - Nr. 520, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. oktober 2016, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20387

NYT: Tilbagegang for dyrkning af bær og stenfrugt

16. september 2014, Det samlede dyrkede areal med bær og stenfrugt er faldet markant med 31 pct. fra 2004 til 2013. Faldet rammer de fleste arter, men især kirsebær, hvor det dyrkede areal er faldet med 49 pct. Solbær er faldet lidt mindre, med 20 pct., og overtager dermed førstepladsen som Danmarks mest dyrkede bær, målt på areal. Ud over solbær og kirsebær er ribs, hyben, blåbær, blommer og hindbær mest udbredt. Det største fald i arealet har fundet sted i perioden 2004 til 2010, hvor EU i 2004 blev udvidet med bl.a. Polen og de baltiske lande. Udviklingen er dog forsat frem til 2013., Højt solbærudbytte, 2013 var i almindelighed et udbytterigt år for produktionen af bær og stenfrugt. Det gælder fx solbær, som opretholdt niveauet fra 2010 på 11.000 tons, på trods af vigende areal., Derimod slår det reducerede areal igennem i produktionen af kirsebær, som i alt faldt fra 12.889 tons i 2009 til 9.953 tons i 2013. Produktionen af kirsebær domineres af surkirsebær, som især bruges til saft eller eksport. 2009 er brugt som sammenligningsår i stedet for 2010, hvor udbyttet af kirsebær var ringe., Lavere priser på bær, Afregningspriserne på bær faldt i almindelighed i 2013: Surkirsebær til industri med 41 pct., sødkirsebær med 19 pct. og solbær til industri med 32 pct. Solbærpriserne lå i 2013 på laveste niveau siden 2006., Stikkelsbær og andre bær (fx morbær og 'minikiwi') er blandt de bær og stenfrugter, hvor arealet er blevet øget i perioden 2004 til 2013. Disse udgør dog stadig under 1 pct. af den samlede produktion af bær og stenfrugt., Fyn og Sjælland dominerer dyrkning af bær og stenfrugt, Fyn og Sjælland, eksklusive Hovedstadsregionen, tegner sig for 75 pct. af de dyrkede arealer med bær og stenfrugt i Danmark. Mere end 60 pct. af arealet med kirsebær befinder sig på Sjælland, og 38 pct. af solbærarealerne ligger på Fyn., Udbredelsen af de forskellige bær og stenfrugter varierer meget i den enkelte region, men Fyn og Sjælland dominerer stadig det samlede areal for hver af afgrøderne. En undtagelse er blåbær, hvor 72 pct. af de dyrkede arealer befinder sig i Sydjylland., Arealer og produktion af bær og stenfrugt, , Dyrket areal, , Produktion, , 2004, 2010, 2013, , 2004, 2009, 2010, 2013, , hektar, , tons, I alt, 5, 307, 4, 134, 3, 648, , 22, 277, …, 15, 752, 24, 575, Surkirsebær, 2, 363, 1, 407, 1, 092, , 13, 588, 12 632, 2, 1, 628, 9, 372, Sødkirsebær, 125, 120, 189, , 209 , 257, 2, 91, 581, Blommer, 85, 68, 73, , 309, …, 264, 366, , , , , , , , , , Solbær, 2, 085, 1, 906, 1, 672, , 6, 218, …, 11, 137, 11, 333, Ribs, 477, 326, 281, , 1, 673, …, 2, 172, 2, 354, Stikkelsbær, 24, 33, 40, , 115, …, 249, 252, Hyben , …, 177, 169, , …, …, 54, 123, Blåbær , …, 38, 57, , …, …, 47, 35, Anden buskfrugt, 99, 1, 20, 16, , 87, 1, …, 14, 1, , , , , , , , , , Hindbær, 38, 22, 21, , 62, …, 73, 100, Andre bær, 10, 18, 38, , 16, …, 22, 56, Anm.: Hyldebær og rønnebær indgik i 2004 under 'anden buskfrugt', men indgår fra 2010 under 'andre bær'., 1, Hyben og blåbær indgik i 2004-tællingen under anden buskfrugt., 2, Pga. ringe kirsebærhøst i 2010 er der suppleret med tal for 2009., Bær og stenfrugt 2013, 16. september 2014 - Nr. 473, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Bær og stenfrugt, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, Opgørelsen af produktion af bær-, busk- og stenfrugt i sker ved henvendelse producenter, som ifølge ansøgninger om arealtilskud eller til Danmarks Statistiks landbrugs- og gartneritælling havde oplyst, at de havde arealer med bær-, busk- eller stenfrugt. , Oplysningerne er indsamlet i henhold til EU-forordning 543/2009 om afgrødeproduktion, som siger, at der bl.a. skal indsamles areal- og produktionsresultater for flerårige afgrøder som bær-, busk- og stenfrugt. Statistikforpligtelsen opfyldes ved periodiske undersøgelser, da årlige tællinger i betragtning af sektorens størrelse bliver for omfattende., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=17240

NYT: Det offentlige er storkunde af økologiske varer

21. september 2018, Den offentlige sektor aftager 44 pct. af salget af økologiske varer til foodservice. Foodservice omfatter servering af mad fra køkkener i institutioner, restauranter, kantiner, caféer, udbringning mv. Det offentliges forbrug af økologiske fødevarer er over dobbelt så stor som sektorens andel af det samlede salg af , føde- og drikkevarer til foodservice, , som ligger på 20 pct. Baggrunden er en højere andel af økologi i de offentlige storkøkkener, nemlig 19 pct. mod 7 pct. i den private sektor., Offentlige storkøkkener købte økologiske varer for 891 mio. kr., Den offentlige sektor købte økologiske varer for 891 mio. kr. i 2017 mod 783 mio. kr. i 2016. Størstedelen af den offentlige sektors økologiske indkøb gik til offentlige institutioner (hospitaler, børnehaver, uddannelse o.l.), som aftog 36 pct. af det økologiske salg. Yderligere 8 pct. gik til kantiner på offentlige arbejdspladser., Den private sektor aftog 56 pct. af det økologiske salg til foodservice - svarende til ca. 1.153 mio. kr. Heraf udgjorde hoteller, restauranter, caféer o.l. 29 pct. og kantiner på private arbejdspladser 19 pct. Endelig aftog andre former for foodservice, fx diner transportable og take-away, 9 pct. af salget. , Salg til foodservice efter kundegrupper er delvist baseret på estimerede tal, da ikke alle leverandører kan give præcise tal for denne fordeling., Stor stigning i salg af økologiske varer, Det samlede salg af økologiske føde- og drikkevarer til foodservice steg med 20 pct. fra 1.711 mio. kr. i 2016 til 2.044 mio. kr. i 2017. Økologiske varer udgjorde 9,3 pct. af det samlede salg til foodservice i 2017 mod 8,5 pct. i 2016., Det økologiske spisemærke på fremmarch i provinsen, Andelen af spisesteder med 'Det Økologiske Spisemærke' uden for Region Hovedstaden er steget fra 42 pct. til 50 pct., og provinsen huser dermed halvdelen af spisestederne med økologimærket. Samlet steg antallet af spisesteder med "Det Økologiske Spisemærke" med 24 pct. fra 1.861 i januar 2017 til 2.305 i januar 2018 ifølge Miljø- og Fødevareministeriet. Stigningen i salget af økologiske varer til foodservice kan dermed til dels forklares med tilgang af spisesteder med økologi., Flere kolonialvarer i storkøkkenerne, Varegruppen , kolonial, udgjorde 35 pct. af det samlede salg af økologiske varer til foodservice i 2017. Salget af kolonialvarer steg med 162 mio. kr. og står for lidt under halvdelen af den samlede stigning i det økologiske salg. Kolonialvarer dækker bl.a. over brød, kager og kornprodukter, drikkevarer og konserves. Herefter fulgte , mejerivarer, med 31 pct. og , frugt og grønt, med 19 pct. , Kød, fjerkræ og fisk, udgjorde 4 pct. af det samlede salg til foodservice. Hvis frosne varer inkluderes, kommer andelen dog op på 8 pct. , Salg af økologiske føde- og drikkevarer til foodservice - efter varegrupper, , 2016, 2017, 2016, 2017, , mio. kr., pct., I alt, 1, 711, 2, 044, 100, 100, Mejeri, 558, 633, 33, 31, Kolonial, 551, 713, 32, 35, Frugt og grønt, 359, 386, 21, 19, Frost, 181, 227, 11, 11, Kød, fjerkræ og fisk, 62, 86, 4, 4, Frugt og grønt inkl. frost, 392, 429, 23, 21, Kød, fjerkræ og fisk inkl. frost, 131, 162, 8, 8, Anm.: Tallene viser fødevareleverandørers salg, dvs. grossistpriser ekskl. moms., Det samlede salg er mere sikkert end salget fordelt på varegrupper. , Salg af føde- og drikkevarer til foodservice - efter kundegrupper. 2017, , Økologiske varer, Alle varer, , mio. kr., pct., mio. kr., pct., I alt, 2, 044, 100, 21, 710, 100, Offentlige institutioner, 728, 36, 3, 915, 18, Kantiner på offentlige arbejdspladser, 163, 8, 684, 3, Kantiner på private arbejdspladser, 380, 19, 3, 100, 14, Hoteller, restauranter, caféer o.l., 583, 29, 10, 050, 46, Andet (fx diner transportable, take-away), 190, 9, 3, 961, 18, Offentlig sektor i alt, 891, 44, 4, 599, 21, Privat sektor i alt, 1, 153, 56, 17, 111, 79, Anm.: Ved kundegrupper forstås den institution, virksomhed m.m. hvor maden serveres. , Offentlige institutioner: Hospitaler, børnehaver, uddannelse o.l. Andet: event-catering, diner transportable, take-away mv. , Det samlede salg er mere sikkert end salget fordelt på kundegrupper., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revidering af tal for 2015 og 2016, Resultater for 2015 og 2016 er reviderede på baggrund af fejl i dataleverancerne til Danmarks Statistik. Det samlede salg af økologiske varer til foodservice er nedjusteret med 14 pct. i 2015 og 15 pct. i 2016. De rettede tal for 2016 fremgår af nærværende opgørelse. Se 2015 og 2016 tal på , statistikbanken.dk/oeko7, og, /, oeko8, ., Salg af økologiske varer til foodservice 2017, 21. september 2018 - Nr. 355, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. september 2019, Alle udgivelser i serien: Salg af økologiske varer til foodservice, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kurt-Kristian Bech, , , tlf. 51 16 91 99, Kilder og metode, Der er en vis usikkerhed knyttet til resultaterne, da ikke alle virksomheder kender den økologiske omsætning præcist. Salget fordelt på kundegrupper er baseret på skøn fra virksomhederne. Tal for seneste periode er foreløbige frem til næste offentliggørelse. Fødevarestyrelsens økologiske spisemærke viser andelen af økologiske indkøbte føde- og drikkevarer: guld (90-100 pct.), sølv (60-90 pct.) og bronze (30-60 pct.). Antal spisemærker siger ikke noget om størrelsen af spisestederne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27876

NYT: Højere priser på raps og korn

14. maj 2021, Salgspriserne på raps, byg og hvede var stigende i første kvartal 2021. Prisen på raps har været stigende i en længere periode og er ikke set højere siden 2013. Priserne på byg og hvede var høje i 2019 pga. tørken året før, men nærmer sig i 2021 igen samme prisniveau. Prisudviklingen på det danske marked følger dermed de af FAO (Food and Agriculture Organization) offentliggjorte indeks for , korn og vegetabilske olier, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris10, Byg og hvede fylder mest på markerne, Byg og hvede er de mest udbredte afgrøder på de danske marker, se , det dyrkede areal, , og det meste anvendes til foder, se , anvendelse af korn, . Raps anvendes både til foder (primært som rapskager), til fødevarer (rapsolie) og til biobrændsel. , Jordbrugets bytteforhold forringet, I første kvartal 2021 blev bytteforholdet forringet 1,8 pct. i forhold til fjerde kvartal 2020. Det skyldes især lavere priser på svin og de andre animalske salgsprodukter. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Landmændenes salgspriser på vegetabilske salgsprodukter steg 5,6 pct. i første kvartal 2021 i forhold til fjerde kvartal 2020, mens de animalske salgsprodukter faldt 1,7 pct. Samlet set var prisen på jordbrugets salgsprodukter næsten uændret, mens priserne på forbrug og investeringer i produktionen steg med 1,7 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2015-vægt-, fordeling, 4. kvt. , 2020, 1. kvt. , 2021, 1. kvt. 2020 , - 1. kvt. 2021, 4. kvt. 2020 , - 1. kvt. 2021, , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 100, 99, -10,2, -1,8, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 104, 104, -9,0, -0,1, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 107, 113, 5,3, 5,6, Heraf, , , , , , Korn, 131, 105, 112, 6,4, 7,5, Raps , 33, 108, 115, 4,0, 5,9, Grøntsager og prydplanter, 78, 114, 119, 3,8, 4,7, Animalske salgsprodukter, 1, 692, 102, 100, -14,0, -1,7, Heraf, , , , Kvæg , 46, 91, 87, -6,4, -3,5, Svin , 308, 109, 108, -29,6, -0,7, Fjerkræ , 26, 93, 90, -5,4, -3,2, Mælk , 195, 114, 112, -3,1, -2,3, Forbrug og investeringer, 1.000, 103, 105, 1,3, 1,7, Forbrug i produktionen, 876, 103, 105, 1,4, 2,0, Heraf, , , , Energi , 49, 108, 114, -3,1, 5,2, Gødningsstoffer , 37, 81, 83, -4,7, 2,7, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 93, 93, -0,5, 0,0, Foderstoffer, 297, 102, 105, 3,8, 3,4, Vedligeholdelse og reparation, 81, 106, 106, 0,5, -0,1, Investeringsgoder, 124, 104, 104, 0,5, -0,1, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , 1, Inklusive pelsdyr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 1. kvt. 2021, 14. maj 2021 - Nr. 182, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. november 2021, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31916

NYT: Økologisk oksekød stammer overvejende fra køer

19. februar 2020, I alt blev der slagtet 464.000 kvæg i 2019, hvoraf 5,0 pct. var registeret som økologisk. Når der slagtes økologisk kvæg, er køer dominerende med godt to tredjedele af slagtningerne. Resten af slagtningerne er kvier, stude og tyrekalve, hvor stude udgør en relativ stor andel. Når der ses på de konventionelle slagtninger, udgør køerne 35 pct. og studene blot under 1 pct. Den lavere andel økologiske slagtninger af handyr skyldes, at en del spædkalve sælges fra de økologiske mælkebedrifter til opdræt hos konventionelle slagtekalveproducenter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, ., Mindre animalsk produktion, Det samlede mængdeindeks for den animalske produktion faldt 4,1 pct. i fjerde kvartal 2019 i forhold til samme kvartal i 2018. Dette skyldes, at der slagtes færre svin i Danmark - og at mælkeproduktionen faldt., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2015, 2018, 2019, Ændring, 4. kvt. 2018, , , 4. kvt., Okt., Nov., Dec., 4. kvt., - 4. kvt. 2019, , promille, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 104,7, 102,4, 103,9, 99,5, 100,4, -4,1, Kvæg, 46, 113,9, 126,9, 115,6, 99,8, 114,1, 0,2, Svin, 308, 103,4, 98,2, 104,6, 95,6, 99,5, -3,8, Fjerkræ, 26, 98,5, …, …, …, 106,6, 8,3, Mælk, 2, 195, 104,2, 103,4, 99,9, 105,9, 103,1, -1,1, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, ., Færre slagtninger og større eksport af levende dyr, Slagtningerne af kvæg faldt 5,4 pct. i fjerde kvartal 2019 i forhold til fjerde kvartal 2018, mens eksporten af levende kvæg steg 32,4 pct., som primært omfatter kalve til opfedning i modtagerlandet. Samlet set faldt produktionen af okse- og kalvekød 2,4 pct.). Slagtningerne af svin faldt 9,6 pct. i fjerde kvartal, mens eksporten steg 0,1 pct. Den totale produktion af svinekød faldt 4,2 pct. Det skyldes, at eksport af levende dyr primært er smågrise til opfedning til slagtning i udlandet. Slagtningerne af fjerkræ er uændret. , Animalsk produktion, , 2018, 2019, , Ændring, 4. kvt. 2018, , 4. kvt., Okt., Nov., Dec., 4. kvt., , - 4. kvt. 2019, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 137,8, 50,5, 46,2, 37,5, 134,1, , -2,6, Slagtninger, 1, 127,7, 45,5, 41,6, 33,6, 120,7, , -5,4, Eksport af levende kvæg til slagtning, 10,1, 5,0, 4,5, 3,9, 13,4, , 32,4, Heraf kalve, 9,1, 4,6, 4,1, 3,6, 12,3, , 34,9, , mio. kg, , , Produktion af okse- og kalvekød, 36,5, 13,4, 12,3, 9,9, 35,7, , -2,4, , 1.000 stk., , , Svin, , , , , , , , Samlet produktion, 8, 387,9, 2, 690,7, 2, 756,6, 2, 488,8, 7, 936,0, , -5,4, Slagtninger, 1, 4, 750,5, 1, 380,4, 1, 529,6, 1, 385,6, 4, 295,7, , -9,6, Eksport af levende svin , 3, 637,4, 1, 310,2, 1, 227,0, 1, 103,2, 3, 640,4, , 0,1, Heraf smågrise, 3, 570,6, 1, 290,4, 1, 204,5, 1, 083,5, 3, 578,4, , 0,2, , mio. kg, , , Produktion af svinekød, 501,1, 157,2, 169,3, 153,4, 479,9, , -4,2, , 1.000 stk., , , Fjerkræ , , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 26, 101,7, …, …, …, 26, 108,5, , 0,0, , mio. kg, , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1, 394,9, 461,4, 446,0, 472,2, 1, 379,5, , -1,1, Heraf økologisk, 173,9, 59,3, 58,6, 55,7, 172,8, , -0,6, 1, Inkl. slagtninger hos producenter. , 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum. , 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani61, , , ani71, og , ani81, ., Animalsk produktion (kvt.) 4. kvt. 2019, 19. februar 2020 - Nr. 59, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30132

NYT: Høsten rammer rekordniveau igen

24. november 2017, Vejret drillede, da årets høst skulle bjærges, men udbyttet blev højt. Landmændene høstede 10 mio. tons korn i 2017 - 9 pct. mere end i 2016 - og kom ganske tæt på den flotte høst i 2015. Den gode høst skyldes først og fremmest et højt udbytte pr. hektar, da det samlede kornareal faldt med næsten 2 pct., Højere hektarudbytte for de fleste afgrøder, Arealet med vårbyg faldt med 9 pct. og overgås atter af vinterhvede. Der stod vinterhvede på mere end 1/10 af Danmarks samlede areal i 2017. Produktionen af vinterhvede steg hele 15 pct. fra 4,1 mio. tons i 2016 til 4,7 mio. tons i 2017 og udgør nu næsten halvdelen af den samlede kornproduktion. , De fleste kornafgrøder havde stigende gennemsnitsudbytter, ikke mindst vinterhvede, som steg fra 73 hkg/ha i 2016 til 83 hkg/ha i 2017. Også rug, triticale og vinterbyg havde pæne stigninger. , Det samlede danske kornudbytte pr. hektar steg med 11 pct. fra 2016 til 2017. En del af denne stigning kan formentlig tilskrives højere kvoter for tilføring af kvælstof. Nye regler, , Landbrugspakken, , blev vedtaget i 2016, men slog først fuldt igennem i 2017. Udover højere gennemsnitsudbytter skyldes den samlede stigning i kornproduktionen også et skift mod de højtydende vinterafgrøder. Det milde vejr i efteråret og vinteren 2016 har desuden været gavnligt for vinterafgrøderne., Godt år for raps, Produktionen af raps steg med hele 46 pct. - fra 506.000 tons i 2016 til 739.000 tons i 2017. Arealet steg med 9 pct., men større betydning havde en stigning i udbyttet fra 31 til 42 hkg/ha. Stort set al produktion af raps de senere år udgøres af vinterraps., Arealet med bælgsæd (foderærter og hestebønner mv.) fylder meget lidt i den samlede høst med kun 21.000 hektar og 83.000 tons. Arealet er dog fordoblet siden 2014. I begyndelsen af 1990'erne var arealerne med bælgsæd i størrelsesordenen 100.000 hektar., Det danske korn anvendes til foder og eksport, Hovedparten af den danske kornhøst anvendes til foder - dette udgjorde 70 pct. i driftsåret 2015/2016. Yderligere 18 pct. af kornhøsten gik til eksport og resten fordelte sig på industriforbrug (fx til øl), mel og gryn, udsæd samt oplagring. Danmark er nettoeksportør af korn. Salgsværdien af det danske korn udgjorde 9,7 mia. kr. i 2016, hvilket svarer til 14 pct. af landbrugets samlede salgsproduktion. 24.000 landmænd dyrkede korn i 2017, heraf 14.000 med vinterhvede og 20.000 med vårbyg. , Høsten af korn, raps og bælgsæd, , 2015, 2016, 2017*, Ændring, 2016-2017, , 2015, 2016, 2017*, Ændring, 2016-2017, , 2015, 2016, 2017*, Ændring, 2016-2017, , 1.000 ha, , hkg/ha, , 1.000 tons, Korn i alt, 1, 453, 1, 465, 1, 443, -22, 69, 62, 69, 7, 10, 023, 9, 130, 9, 990, 860, Vinterhvede, 618, 566, 572, 6, 80, 73, 83, 10, 4, 958, 4, 117, 4, 738, 622, Vårhvede, 15, 17, 15, -3, 48, 49, 52, 3, 72, 85, 75, -10, Rug, 122, 100, 111, 12, 63, 58, 66, 8, 772, 577, 736, 158, Triticale, 16, 10, 9, -1, 53, 55, 66, 11, 82, 56, 61, 5, Vinterbyg, 119, 110, 125, 15, 68, 62, 68, 6, 805, 678, 849, 171, Vårbyg, 512, 597, 541, -56, 60, 55, 58, 3, 3, 051, 3, 271, 3, 146, -125, Havre og blandsæd, 44, 60, 65, 6, 53, 51, 54, 3, 231, 302, 351, 49, Majs til modenhed, 1, 9, 6, 5, -1, 62, 77, 68, -9, 53, 44, 35, -9, Raps i alt, 2, 193, 163, 178, 14, 43, 31, 42, 11, 826, 506, 739, 233, Bælgsæd, 12, 16, 21, 5, 43, 35, 40, 6, 51, 56, 83, 28, Anm.: Hkg/ha står for hektokilo pr. hektar (kerneudbytte). 1 hkg er lig 100 kg. , Rug og triticale er overvejende vinterafgrøder. Havre er en vårafgrøde., * Foreløbige tal., 1, Majs til modenhed høstes sent. Derfor er produktion og udbytte i den foreløbige opgørelse baseret på de seneste års gennemsnitlige hektarudbytte., 2, Vårraps udgør kun få promille af raps i alt og er fra 2015 slået sammen med vinterraps. Ældre tal adskilt på vinter- og vårraps findes i Statistikbanken. , Høsten af korn, raps og bælgsæd 2017, 24. november 2017 - Nr. 454, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2018, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25806

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation