Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1171 - 1180 af 1681

      NYT: 2021 var et godt år for økologiske bedrifter

      20. oktober 2022, Driftsresultatet for økologiske bedrifter steg med 0,4 mio. kr. til 1,4 mio. kr. i gennemsnit fra 2020 til 2021. Den procentvise stigning har været størst for bedrifter med malkekvæg, planteavl og svin (hhv. 52, 43 og 38 pct.) og mindre for bedrifter med fjerkræ (12 pct.). Efter driftsresultatet reduceres med en (beregnet) aflønning af ejerens timer, blev det i gennemsnit til et overskud på 880.000 kr. i 2021, hvilket er tæt på en fordobling af resultatet fra året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Rekordår for økologiske mælkeproducenter, For bedrifter med malkekvæg blev 2021 et rekordår med et gennemsnitligt driftsresultat på 1,8 mio. kr. Gennemsnittet dækker over en spredning, hvor de 66 bedrifter med mindst 300 malkekøer opnåede et resultat på 4,1 mio. kr., mens de 298 bedrifter med færre end 300 malkekøer opnåede et resultat på 1,4 mio. kr. i gennemsnit. Mælkeprisen steg med 6 pct. og satte dermed også rekord, se , Jordbrugets prisforhold 2021, . For økologiske bedrifter har det betydet en stigning i afregningsprisen på 17 øre til 3,45 kr. pr. kg. I 2022 er priserne på mælk fortsat med at stige. De nyeste tal for de første otte måneder af 2022 viser en prisstigning på 32 pct. sammenlignet med samme periode sidste år, se , statistikbanken.dk/ani71, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Økologiske svinebedrifter bedre end konventionelle i 2021, Driftsresultatet for økologiske svinebedrifter steg 38 pct. til 2,0 mio. kr. i gennemsnit i 2021. Det står i kontrast til udviklingen for de konventionelle svinebedrifter med en tilbagegang på 65 pct. til 0,9 mio. kr., se , statistikbanken.dk/jord2, , hvor priserne for svin og svinekød faldt med 16 pct., se , Jordbrugets prisforhold 2021, . Det gjaldt dermed ikke de økologiske svin, hvor prisen pr. solgt slagtesvin steg med 269 kr. til 2.41o kr. i 2021. De økologiske svinebedrifter adskiller sig derudover fra de konventionelle svinebedrifter ved at være mindre. De økologiske svinebedrifter havde i gennemsnit 186 dyreenheder mod 443 dyreenheder på de konventionelle bedrifter. I 2021 udgjorde de økologiske svinebedrifter knap 3 pct. af det samlede antal svinebedrifter. Samtidig er den økologiske produktion i højere grad rettet mod det danske marked., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Flere økologiske svinebedrifter og planteavlere, Antallet af fuldt omlagte økologer steg i 2021 til 759 bedrifter eller 10 pct. af det samlede antal heltidslandbrug mod 9 pct. i 2020. For økologiske svinebedrifter og planteavlere er der blevet hhv. otte og 17 flere bedrifter siden sidste år, mens antallet af økologiske bedrifter med malkekvæg er faldet med seks og antallet af økologiske fjerkræsbedrifter er uændret. Andelene af heltidslandbrug omlagt til økologi er størst blandt bedrifter med fjerkræ og malkekvæg med hhv. 21 pct. og 15 pct. i 2021. For planteavl og svinebedrifter er hhv. 8 pct. og 3 pct. af heltidslandbrug omlagt til økologi i 2021. Målt på antal er malkekvæg stadig den største delsektor med 364 bedrifter. , Alle jordbrug, Med denne offentliggørelse er samtlige tabeller om jordbrugets regnskaber 2021 i Statistikbanken , jord1 til 9 , og, jord100, fuldt opdaterede., Hovedtal for økologiske heltidslandbrug,  , Malkekvæg, Svin, Fjerkræ, Planteavl, Alle,  , 2020, 2021, 2020, 2021, 2020, 2021, 2020, 2021, 2020, 2021,  , antal, Bedrifter, 370, 364, 48, 56, 54, 54, 175, 192, 741, 759,  , pr. bedrift, Arealanvendelse, ha, 256, 253, 152, 158, 85, 87, 323, 309, 240, 239, Dyreenheder, antal, 342, 359, 171, 186, 190, 179, 15, 10, 207, 210,  , 1.000 kr. pr. bedrift, Driftsresultat, 1, 212, 1, 847, 1, 424, 1, 968, 1, 578, 1, 770, 359, 514, 946, 1, 364, - Bedste fjerdedel, 2, 779, 3, 990, 4, 106, 3, 278, 5, 284, 5, 118, 1, 270, 1, 821, 2, 613, 3, 411, - Dårligste fjerdedel, 245, 507, -88, 619, -118, 22, -412, -473, -37, 27, Driftsresultat efter ejeraflønning, 666, 1, 312, 944, 1, 472, 1, 116, 1, 324, -65, 142, 449, 880, Nøgletal, Pct. pr. bedrift, Afkastningsgrad, 3,4, 4,6, 5,7, 6,5, 4,8, 5,1, 2,1, 2,7, 3,0, 4,0, Soliditetsgrad, 20,8, 20,3, 22,3, 20,8, 30,2, 42,3, 21,4, 26,6, 22,7, 24,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2021, 20. oktober 2022 - Nr. 353, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. oktober 2023, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug, Kontakt, Charlotte Filt Slothuus, , , tlf. 24 26 05 58, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve på 167 ud af en population på 1.464 fuldt omlagte økologiske landbrugsbedrifter med en minimumsomsætning (Standard Output) på 25.000 euro. I , statistikdokumentation om Regnskabsstatistik for jordbrug, findes mere information om kilder og metoder. Data indsendes til EUs informationsnet for landøkonomisk bogføring (FADN), der sammenstiller landenes data i FADN databasen., Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. , Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsind¬sats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med 223,50 kr. i timen. , Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct. , Soliditetsgrad viser egenkapital efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40740

      NYT: Få malkekøer på Sjælland

      23. juli 2015, Kun 4,2 pct. af landets malkekøer findes på Sjælland, mens hovedparten af malkekøerne er at finde i Jylland. Størstedelen, 36 pct., er lokaliseret i Sydjylland, hvor over hvert tredje kreatur findes. Der var 561.000 malkekøer i Danmark 30. juni, hvoraf blot 23.500 befandt sig på Sjælland., Fald i bestanden af kvæg, 30. juni var den samlede kvægbestand på 1.568.000 stk., og det er et fald på 1,1 pct. i forhold til samme tidspunkt i 2014. Der var 257.000 tyre og stude samt 651.000 kvier, hvilket er et fald på 2,0 pct. for handyrene og 1,4 pct. for kvierne. , Færre malkekøer og ammekøer, Den samlede bestand af køer var på 661.000, hvilket er et fald på 0,5 pct. i forhold til juni sidste år. Bestanden af malkekøer faldt med 0,3 pct., mens ammekøerne faldt med 1,7 pct. , Antallet af, drægtige kvier (kommende køer) steg med 1,8 pct. til 201.000., Stort set alle tyre og stude anvendes til kødproduktion, og de fleste slagtes omkring etårsalderen. Hovedparten af kvierne anvendes til udskiftning af malke- og ammekøerne. De indgår derfor længere tid i bestanden. , Kvægbestanden,  , 2014, 2015, Ændring,  , 30. juni , 30. sept. , 31. dec. , 31. mar. , 30. juni, 30. juni 2014, - 30. juni 2015,  , 1.000 stk., pct., Kvæg i alt, 1, 585, 1, 576, 1, 553, 1, 549, 1, 568, -17, -1,1, Tyre og stude, 262, 261, 258, 256, 257, -5, -2,0, Under ½ år, 125, 124, 115, 115, 123, -2, -1,5, ½ år-1 år, 87, 89, 101, 98, 86, 0, -0,2, 1-2 år, 38, 35, 31, 33, 35, -2, -6,5, 2 år og over, 12, 13, 11, 11, 11, -1, -6,1, Kvier, 1, 660, 661, 652, 648, 651, -9, -1,4, Under ½ år, 164, 165, 158, 155, 161, -3, -2,0, ½ år-1 år, 152, 153, 160, 160, 153, 0, 0,3, 1-2 år, 280, 278, 276, 277, 281, 1, 0,2, 2 år og over, 63, 65, 58, 56, 56, -7, -10,9, Køer, 664, 654, 643, 645, 661, -3, -0,5, Malkekøer, 563, 553, 547, 549, 561, -1, -0,3, Ammekøer, 101, 102, 96, 96, 99, -2, -1,7, Drægtige kvier i alt, 197, 193, 192, 197, 201, 4, 1,8, 1-2 år, 159, 153, 156, 163, 167, 8, 5,1, 2 år og over, 38, 40, 36, 34, 34, - 4, -11,6, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., Geografisk fordeling af kvægbestanden. 30. juni 2015,  , Tyre og stude, Kvier, 2, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt,  , stk., Hele landet, 256, 509, 650, 769, 561, 174, 99, 384, 1, 567, 836, Region Hovedstaden, 5, 529, 12, 247, 9, 012, 3, 698, 30, 486, København og Nordsjælland, 1, 3, 338, 6, 014, 3, 069, 3, 117, 15, 538, Landsdel Bornholm, 2, 191, 6, 233, 5, 943, 581, 14, 948, Region Sjælland, 18, 490, 31, 222, 20, 446, 11, 974, 82, 132, Region Syddanmark, 86, 075, 256, 047, 233, 565, 27, 917, 603, 604, Landsdel Fyn, 14, 692, 37, 324, 31, 477, 6, 011, 89, 504, Landsdel Sydjylland, 71, 383, 218, 723, 202, 088, 21, 906, 514, 100, Region Midtjylland, 88, 882, 194, 390, 164, 848, 31, 783, 479, 903, Landsdel Østjylland, 26, 645, 52, 651, 38, 373, 13, 694, 131, 363, Landsdel Vestjylland, 62, 237, 141, 739, 126, 475, 18, 089, 348, 540, Region Nordjylland, 57, 533, 156, 863, 133, 303, 24, 012, 371, 711, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland., 2, Inkluderer drægtige kvier., Kvægbestanden 30. juni 2015, 23. juli 2015 - Nr. 364, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. oktober 2015, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19433

      NYT: Faldende areal med vinterhvede og vinterbyg

      21. juli 2015, De danske landmænd dyrker i år i alt 737.000 ha med vinterhvede og vinterbyg. I forhold til sidste år er det et fald på 60.000 hektar. En anden betydelig vinterafgrøde er vinterraps, som er steget med 28.000 hektar i forhold til 2014 - en stigning på 17 pct. I alt udgør arealet med disse tre vinterafgrøder 929.ooo hektar, hvilket svarer til 35 pct. af hele det danske landbrugsareal. Til sammenligning var arealet med de tre nævnte vinterafgrøder kun på 422.000 hektar for 30 år siden. Dengang blev der dyrket 329.000 hektar med vinterhvede, 60.000 hektar med vinterbyg og 34.000 hektar med vinterraps., Miljøkrav om vinterafgrøder, En væsentlig årsag til, at vinterafgrøder er steget så markant i forhold til firserne, er skærpede miljøkrav, hvor landmændene har pligt til have vintergrønne marker. Hensigten er at begrænse udsivning af kvælstof og dermed mindske forurening af grundvandet og havmiljøet., Færre sukkerroer, Arealet med sukkerroer er i 2015 på 25.000 hektar - et markant fald på 30 pct. i forhold til i fjor. Udviklingen skyldes overskud på sukkerlagrene i EU og dermed faldende priser på sukkerroer. Det har fået producenterne til at sænke arealerne for at få nedbragt sukkerlagrene til et mere normalt niveau. , For 30 år siden dyrkede de danske landmænd 73.000 hektar med sukkerroer., Fremgang for rug, Rug er derimod gået frem med 18.000 ha til i alt 122.000 hektar. Rug dyrkes i Danmark mestendels som en vinterafgrøde., Øvrige kornafgrøder, Arealet med vårbyg er gået frem med 22.000 hektar, mens vårhvede, havre og triticale er nogenlunde uændret i forhold til sidste år. , Arealanvendelse,  , 1985, 2000, 2014, 2015*,  , hektar (ha), Samlet landbrugsareal, 2, 834, 100, 2, 646, 982, 2, 652, 026, 2, 649, 619, Korn, 1, 600, 599, 1, 499, 714, 1, 474, 773, 1, 453, 267, Vinterhvede, 328, 501, 611, 183, 651, 530, 617, 480, Vårhvede, 10, 036, 7, 977, 16, 910, 14, 881, Rug, 125, 918, 50, 472, 104, 093, 121, 785, Vinterbyg, 59, 509, 144, 514, 145, 209, 119, 142, Vårbyg, 1, 034, 213, 586, 574, 490, 533, 512, 171, Havre, 36, 410, 44, 448, 34, 830, 37, 584, Triticale og andet korn til modenhed, 6, 012, 54, 546, 31, 667, 30, 224, Bælgsæd til modenhed, 126, 836, 35, 590, 8, 793, 4, 735, Rodfrugt, 227, 926, 115, 433, 85, 183, 73, 038, Læggekartofler, 1, 4, 738, 4, 522, 5, 302, 5, 735, Kartofler til melproduktion, 1, 13, 600, 22, 642, 21, 562, 23, 637, Spisekartofler, 1, 12, 045, 11, 524, 15, 753, 13, 522, Sukkerroer til fabrik, 72, 760, 59, 167, 35, 859, 25, 332, Foderroer, 124, 782, 17, 577, 6, 708, 4, 810, Vinterraps, 34, 040, 81, 178, 164, 221, 192, 693, Andre industriafgrøder, 186, 247, 22, 997, 2, 043, 1, 468, Frø til udsæd, 47, 042, 78, 949, 77, 825, 71, 018, Græs og grønfoder i omdriften , 356, 582, 432, 741, 560, 820, 501, 448, Lucerne, 4, 189, 5, 245, 3, 814, 2, 709, Majs til foder, 20, 374, 61, 493, 183, 370, 182, 568, Helsæd, 50, 630, 118, 763, 61, 100, 57, 330, Græs og kløver, 281, 389, 247, 241, 312, 536, 258, 842, Gartneriprodukter, 31, 047, 21, 678, 20, 417, 18, 687, Græsarealer uden for omdriften, 220, 564, 166, 261, 192, 617, 271, 006, Udtaget areal, -, 214, 561, 4, 930, 6, 627, Juletræer, …, …, 16, 853, 18, 704, Udyrket mark, …, …, 23, 461, 24, 379, Andre afgrøder, 3, 217, 1, 146, 20, 091, 12, 548, * Foreløbige tal., 1, Landbrugs- og gartneritællingen i 1985 omfattede kun kartofler under ét. Fordelingen på de tre kategorier af kartofler er skønnet ud fra oplysninger fra landbrugs- og gartneritællingen i 1988., Afgrøder i dansk landbrug 2015, 21. juli 2015 - Nr. 362, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. juli 2016, Alle udgivelser i serien: Afgrøder i dansk landbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Arealer for 2023 er hentet fra Landbrugsstyrelsens ordning med arealstøtte, tidligere tal er fra landbrugs- og gartneritællingen. Til hver bedrift er henført én og kun én kommune. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune er vælges den kommune, hvor det største areal befinder sig. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19631

      NYT: Stabil svinebestand

      7. august 2015, Den samlede bestand af svin i Danmark var 1. juli 1,3 pct. lavere end 1. april, når der korrigeres for normale sæsonudsving. I faktiske tal var bestanden af svin på 12,6 mio., hvilket er 1,4 pct. flere end samme tidspunkt sidste år. Stigningen skyldes flere smågrise (fravænnede svin under 50 kg)., Færre søer, I faktiske tal var der 1.031.000 søer 1. juli, hvilket er 1 pct. færre end samme tidspunkt sidste år. Der var 191.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 593.000 andre drægtige og 210.000 diegivende søer. Bestanden af sopolte (kommende søer) steg 9 pct. til 217.000. Der var 2.613.000 pattegrise, hvilket betyder, at en diegivende so i gennemsnit havde 12,4 pattegrise. , Der var 5.777.000 smågrise, hvilket er en stigning på 5 pct., mens der var 2.990.000 slagtesvin, hvilket er et fald på 3 pct., Stor eksport af smågrise, Sammensætningen af svinebestanden er påvirket af den store eksport af levende svin til udlandet. Det er overvejende smågrise (ca. 32 kg), som bliver eksporteret. Smågrisene bliver opfedet til slagtesvin i modtagerlandene. I første halvår 2015 blev der eksporteret ca. 6 mio. levende svin, hvoraf 97 pct. var smågrise, mens der til sammenligning blev slagtet ca. 9 mio. svin i Danmark. Eksporten af smågrise går primært til Tyskland og Polen. Se flere tal på , www.statistikbanken.dk/ani51, . Danmark er den største eksportør af svin i EU efterfulgt af Holland og Tyskland., Dansk svinebestand fjerdestørst i EU, Den danske svinebestand er den fjerdestørste i EU opgjort december 2014. Tyskland har den største bestand på 28,3 mio., Spanien den næststørste på 26,6 mio., og tredjestørst er Frankrig med 13,3 mio. Herefter kommer Danmark (12,7 mio.) tæt fuldt af Nederlandene (12,1 mio.) og Polen. (11,3 mio.). Se flere tal i , Eurostats databaser, ., Svinebestanden,  , 2014, 2015, Ændring, 1. juli 2014,  , 1. juli, 1. okt., 1. jan., 1. apr., 1. juli, - 1. juli 2015,  , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 469, 12, 807, 12, 709, 12, 483, 12, 645, 176, 1,4, Avlsorner , 12, 12, 11, 11, 11, -1, -8,3, Søer i alt: , 1, 043, 1, 028, 1, 046, 1, 035, 1, 031, -12, -1,2, Gylte , 195, 189, 199, 191, 191, - 4, -2,1, Andre drægtige , 600, 593, 603, 597, 593, -7, -1,2, Diegivende , 211, 210, 208, 210, 210, -1, -0,5, Golde , 37, 36, 36, 37, 37, 0, 0,0, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 6, 7, 6, 6, 0, 0,0, Sopolte , 199, 207, 199, 202, 217, 18, 9,0, Pattegrise ved søerne , 2, 595, 2, 601, 2, 579, 2, 608, 2, 613, 18, 0,7, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 519, 5, 721, 5, 666, 5, 566, 5, 777, 258, 4,7, Slagtesvin, 50 kg og derover , 3, 095, 3, 232, 3, 201, 3, 055, 2, 990, -105, -3,4, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 490, 12, 597, 12, 747, 12, 681, 12, 513, •, •, Svinebestanden 1. juli 2015, 7. august 2015 - Nr. 383, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. november 2015, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19334

      NYT: Priserne på korn stiger drastisk i 2021

      11. februar 2022, Prisen på byg og hvede - kapitelstaksterne - er steget kraftigt i 2021 sammenlignet med året før. Byg er steget med 29 pct. og hvede med 18 pct. Kapitelstaksten er den gennemsnitlige pris for perioden september til december., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Priserne følger verdensmarkedet, Der kan være flere årsager til prisstigningerne på korn. I en række europæiske lande, herunder Danmark, var høsten i 2021 ringere end i 2020, og i USA var høsten i 2021 påvirket af tørke. Noget tilsvarende gjorde sig gældende i vigtige kornproducerende lande som Canada, Rusland og Ukraine. Højere priser på energi har givetvis også spillet en rolle. Disse forhold har i kombination ført til højere verdensmarkedspriser på korn, som så har påvirket det danske marked for korn. Læs om den danske høst 2021 i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:420, . Se tal om høsten i europæiske lande hos , Eurostat, og USA fra , Videnscenter Demetra, . , Byg og hvede har de største andele af kornarter i Danmark, Byg og hvede er de danske landmænds foretrukne valg af afgrøder. I 2021 dyrkede de hvede på 538.000 ha og byg på 622.000 ha. Øvrige kornarter udgjorde kun 200.000 ha og bestod hovedsageligt af rug og havre. Se flere detaljer om landmændenes valg af afgrøde på , www.statistikbanken.dk/afg5, . , Statistikkens bruges til regulering, Kapitelstakster bruges først og fremmest til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. Læs mere om kapitelstakster under , Kilder og metoder, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg5, Kapitelstakster efter område,  , Byg, Hvede,  , 2020, 2021, Ændring, 2020, 2021, Ændring,  , kr. pr. 100 kg, pct., kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 108,39, 139,83, 29,0, 119,79, 141,08, 17,8, Sjælland med omliggende øer, 106,62, 136,69, 28,2, 116,23, 137,17, 18,0, Lolland-Falster med omliggende øer, 109,12, 139,52, 27,9, 114,20, 135,50, 18,7, Bornholm, 94,07, 131,70, 40,0, 106,48, 127,85, 20,1, Fyn med omliggende øer, 105,85, 141,73, 33,9, 120,02, 141,50, 17,9, Sønderjylland, 108,04, 136,47, 26,3, 122,22, 143,30, 17,2, Østjylland, 109,64, 143,40, 30,8, 120,87, 144,25, 19,3, Vestjylland, 108,36, 136,53, 26,0, 124,23, 143,36, 15,4, Nordjylland, 110,06, 142,34, 29,3, 123,38, 143,11, 16,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Kapitelstakster 2021, 11. februar 2022 - Nr. 45, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. februar 2023, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=38278

      NYT: Stabil svinebestand

      7. maj 2015, Den samlede bestand af svin i Danmark var 1. april 0,5 pct. lavere end ved tællingen 1. januar, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Den faktiske bestand af svin var på 12,5 mio., hvilket er 1,8 pct. flere end samme tidspunkt sidste år. Stigningen skyldtes flere smågrise (fravænnede svin under 50 kg)., Lidt flere søer og smågrise, I faktiske tal var der 1.035.000 søer 1. april, hvilket er 1 pct. flere end samme tidspunkt sidste år. Der var 191.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 597.000 andre drægtige og 210.000 diegivende søer. Bestanden af sopolte (kommende søer) steg 4 pct. til 202.000. Der var 2.608.000 pattegrise, hvilket betyder at en diegivende so i gennemsnit havde 12,4 pattegrise. , Der var 5.566.000 smågrise, hvilket er en stigning på 4 pct., mens der var 3.055.000 slagtesvin, hvilket er et fald på 2 pct. , Fortsat stor eksport af smågrise, Sammensætningen af svinebestanden er påvirket af den store eksport af levende svin til udlandet. Det er overvejende smågrise (ca. 32 kg), som bliver eksporteret. Smågrisene bliver opfedet til slagtesvin i modtagerlandene. I 2014 blev der eksporteret 11,3 mio. levende svin, hvoraf 96 pct. var smågrise, mens der til sammenligning blev slagtet 18,9 mio. svin i Danmark. Eksporten af smågrise går primært til Tyskland og Polen. Se flere tal i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/ani51, ., 7 mio. færre slagtninger end i 2005, Antallet af svin var 5 pct. større (13,1 mio. svin) 1. april 2005 sammenlignet med samme tidspunkt i 2015. Der var 10 pct. flere søer, og de diegivende søer havde i gennemsnit næsten to pattegrise færre (10,6 stk.). I bestanden var der 4,5 pct. færre pattegrise, mens antallet af fravænnede svin var det samme. Til gengæld var der 15,6 pct. flere slagtesvin. I 2005 blev der eksporteret , 3,0 , mio. smågrise mod 10,8 mio. i 2014. Stigningen i eksporten af smågrise har betydet, at antallet af slagtninger i Danmark er faldet fra 25,9 mio. svin i 2005 til 18,9 mio. i 2014., Svinebestanden,  , 2014, 2015, Ændring, 1. apr. 2014,  , 1. apr., 1. juli, 1. okt., 1. jan., 1. apr., - 1. apr. 2015,  , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 257, 12, 469, 12, 807, 12, 709, 12, 483, 226, 1,8, Avlsorner , 12, 12, 12, 11, 11, -1, -8,3, Søer i alt: , 1, 026, 1, 043, 1, 028, 1, 046, 1, 035, 9, 0,9, Gylte , 193, 195, 189, 199, 191, - 2, -1,0, Andre drægtige , 589, 600, 593, 603, 597, 8, 1,4, Diegivende , 207, 211, 210, 208, 210, 3, 1,4, Golde , 37, 37, 36, 36, 37, 0, 0,0, Udsættersøer og orner til slagtning, 5, 6, 6, 7, 6, 1, 20,0, Sopolte , 195, 199, 207, 199, 202, 7, 3,6, Pattegrise ved søerne , 2, 551, 2, 595, 2, 601, 2, 579, 2, 608, 57, 2,2, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 349, 5, 519, 5, 721, 5, 666, 5, 566, 217, 4,1, Slagtesvin, 50 kg og derover , 3, 119, 3, 095, 3, 232, 3, 201, 3, 055, - 64, -2,1, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 494, 12, 454, 12, 583, 12, 771, 12, 709, •, •, Svinebestanden 1. april 2015, 7. maj 2015 - Nr. 224, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. august 2015, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19031

      NYT: Større og større besætninger - især i svinebruget

      19. maj 2015, Dansk landbrug er præget af stadig større besætninger inden for husdyrbruget. Kvægbruget er vokset fra et gennemsnit på 53 dyr pr. bedrift i 1982 til 126 dyr i 2014. Men særligt drastisk har udviklingen været for svinebruget med en tyve-dobling fra omkring 170 dyr i 1982 til 3.400 dyr pr. bedrift i 2014., Færre bedrifter med husdyr, I takt med at besætningernes størrelse er vokset markant, er antallet af landbrug med husdyr faldet. Fra 2013 til 2014 er antallet faldet med 6 pct., og andelen af landbrug med husdyr er faldet fra 62 til 60 pct. Tilbage i 1982 var der husdyr på lidt mere end 80 pct. af landbrugene. , Øget specialisering, Udviklingen i det danske landbrug går i retning af relativt flere landbrug udelukkende med markdrift eller gartneri, men trods alt er det stadig et flertal af bedrifterne, som har husdyr. Samtidig bliver de danske bedrifter med husdyr stadig mere specialiserede. For 25 år siden havde omkring hvert fjerde husdyrbrug , både, kvæg og svin. I dagens landbrug er dét en stor sjældenhed, hvor kun 3 pct. af husdyrbrugene har både kvæg og svin., Landbrugsbedrifter med og uden husdyr,  , 1982, 1990, 2000, 2010, 2013, 2014,  , antal, Bedrifter i alt, 102, 004, 79, 338, 54, 541, 42, 099, 38, 829, 37, 950, Bedrifter uden husdyr, 18, 900, 19, 781, 17, 048, 16, 037, 14, 839, 15, 363, Bedrifter med husdyr, 1, :, 83, 104, 59, 557, 37, 493, 26, 062, 23, 990, 22, 587, Kvæg, 53, 531, 36, 432, 23, 031, 13, 576, 12, 477, 12, 488, Svin, 55, 023, 29, 903, 13, 231, 5, 068, 3, 861, 3, 626, Både kvæg og svin, 31, 384, 14, 442, 4, 608, 1, 075, 819, 681, Får og geder, 3, 514, 6, 266, 3, 241, 3, 075, 2, 974, 2, 403, Heste, 11, 293, 9, 541, 7, 959, 8, 208, 7, 955, 6, 931, Fjerkræ, 22, 619, 14, 167, 5, 807, 3, 568, 3, 629, 2, 947, Pelsdyr, …, …, 2, 523, 1, 486, 1, 500, 1, 474, Bistader, …, …, …, 645, 685, 645, 1, En bedrift kan blive talt med mere end én gang, hvis den har flere forskellige slags husdyr., Flere bedrifter med stort areal, Samtidig med at antallet af bedrifter falder fra år til år bliver der flere store bedrifter, både relativt og absolut. Fx er der i dagens landbrug 3.300 bedrifter på mindst 200 ha svarende til 9 pct. af alle landbrug mod 500 i 1982 eller 0,5 pct., Bedrifter efter størrelse,  , 1982, 1990, 2000, 2010, 2013, 2014,  , antal, Alle bedrifter, 102, 004, 79, 338, 54, 541, 42, 099, 38, 829, 37, 950, 0,0-49,9 ha, 89, 385, 63, 324, 36, 939, 28, 095, 25, 528, 24, 853, 50,0-99,9 ha, 10, 273, 12, 287, 10, 891, 5, 925, 5, 400, 5, 216, 100,0-199,9 ha, 1, 874, 3, 102, 5, 351, 4, 981, 4, 616, 4, 567, 200,0-299,9 ha, 255, 362, 927, 1, 757, 1, 753, 1, 727, 300,0-400,0 ha, 97, 134, 254, 699, 742, 740, 400,0 ha og derover , 120, 128, 179, 642, 790, 847, Landbrugs- og gartneritællingen 13. maj 2014, 19. maj 2015 - Nr. 244, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. maj 2016, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19475

      NYT: Varer og tjenester trak overskuddet op

      9. februar 2015, I december blev overskuddet på betalingsbalancens løbende poster på 12,0 mia. kr., hvilket er 2,3 mia. kr. mere end samme måned sidste år. Det er især en stigning i overskuddet på varehandlen på 2,0 mia. kr. og i overskuddet på tjenestehandlen på 2,2 mia. kr., som ligger bag denne udvikling. Overskuddet på , indkomst, faldt 1,7 mia. kr. I forhold til november steg overskuddet på de , løbende poster, 1,4 mia. kr., Lavere overskud i fjerde kvartal, I fjerde kvartal 2014 faldt overskuddet på de løbende poster med 4,9 mia. kr. i forhold til samme periode året før. Bag denne udvikling ligger et fald i overskuddene på , varer, på 4,6 mia. kr. og på , indkomst, på 2,4 mia. kr. Omvendt steg overskuddet på , tjenester, med 1,9 mia. kr., 2014-overskud var stort, men lavere end året før, Overskuddet for hele 2014 var på 119,7 mia. kr., hvilket er 16,3 mia. kr. lavere end i rekordåret 2013, men stadig det næststørste siden 1966. Faldet i 2014 kan tilskrives et fald i overskuddet på , varer, på 11,8 mia. kr. og , indkomst, på 11,6 mia. kr. Omvendt steg overskuddet på , tjenester, med 5,8 mia. kr., og underskuddet på , løbende overførsler, blev mindsket med 1,2 mia. kr., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, I forbindelse med denne offentliggørelse er overskuddet for januar-november 2014 nedjusteret med 5,9 mia. kr., især som følge af justeringer på , indkomst, ., Bemærk, at Danmarks Statistik i dag offentliggør , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 65, om , Danmarks udenrigsøkonomi 2014, med hovedtal for både betalingsbalance, varehandel og tjenestehandel for året 2014., Betalingsbalancens hovedposter (nettoindtægter),  , Varer, Tjene-, ster, Varer , og, tjenester, Indkomst, 1, Løbende, over-, førsler, 2, Løbende, poster, i alt, Kapital-, over-, førsler, mv.,  , (1), (2), (3)=, (1)+(2), (4), (5), (6)=, (3)+(4)+(5), (7),  , mia. kr., 2013, 66,7, 41,6, 108,3, 67,5, -39,8, 136,0, 0,1, 2014, 54,9, 47,4, 102,4, 55,9, -38,6, 119,7, 0,5, Seneste 3 måneder: ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Okt. 2013 - dec. 2013 , 18,1, 11,8, 30,0, 18,9, -7,9, 41,0, -0,4, Okt. 2014 - dec. 2014 , 13,5, 13,7, 27,2, 16,5, -7,6, 36,1, 0,1, December 2012 , -1,5, 3,3 , 1,8 , 5,1 , -2,9, 4,0 , 0,0, Januar 2013 , 4,1 , 2,3 , 6,3 , 6,1 , -4,6, 7,8 , 0,1, Februar , 3,9 , 2,6 , 6,5 , 5,5 , -4,2, 7,8 , 0,1, Marts , 4,6 , 2,5 , 7,1 , -0,8, -4,4, 1,8 , 0,1, April , 4,6 , 3,4 , 8,0 , 4,7 , -3,3, 9,4 , 0,1, Maj , 7,8 , 2,1 , 9,9 , 7,4 , -3,3, 13,9, 0,1, Juni , 5,1 , 4,3 , 9,4 , 7,3 , -2,9, 13,9, 0,1, Juli , 6,3 , 2,6 , 8,9 , 6,3 , -3,4, 11,9, 0,1, August , 5,5 , 5,9 , 11,5, 5,4 , -3,2, 13,7, 0,1, September , 6,5 , 4,2 , 10,7, 6,7 , -2,8, 14,7, 0,1, Oktober , 10,7, 4,9 , 15,6, 6,5 , -2,9, 19,2, 0,1, November , 6,0 , 3,3 , 9,4 , 5,8 , -3,0, 12,2, 0,1, December , 1,5 , 3,6 , 5,0 , 6,6 , -2,0, 9,7 , -0,5, Januar 2014 , 3,0 , 3,9 , 6,9 , 5,9 , -4,8, 8,0 , 0,0, Februar , 4,5 , 1,9 , 6,4 , 3,4 , -4,6, 5,2 , 0,0, Marts , 5,3 , 2,8 , 8,2 , -4,2, -4,3, -0,3, 0,0, April , 3,3 , 3,4 , 6,7 , 3,9 , -3,3, 7,4 , 0,0, Maj , 6,5 , 3,2 , 9,7 , 6,7 , -3,4, 13,0, 0,0, Juni , 3,7 , 3,1 , 6,8 , 6,4 , -3,1, 10,1, 0,0, Juli , 4,3 , 3,4 , 7,8 , 6,2 , -2,7, 11,3, 0,0, August , 5,6 , 7,1 , 12,7, 5,1 , -2,5, 15,3, 0,0, September , 5,2 , 4,8 , 10,1, 6,0 , -2,4, 13,6, 0,0, Oktober , 6,5 , 3,4 , 9,9 , 6,1 , -2,6, 13,4, 0,0, November , 3,5 , 4,6 , 8,0 , 5,5 , -2,8, 10,6, 0,0, December , 3,5 , 5,8 , 9,3 , 4,9 , -2,2, 12,0, 0,0, 1, Omfatter løn, renter og udbytter samt importskatter og subsidier. , 2, Omfatter især ulandshjælp., Betalingsbalancen over for udlandet december 2014, 9. februar 2015 - Nr. 64, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. marts 2015, Alle udgivelser i serien: Betalingsbalancen over for udlandet, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kirstine Sewohl, , , tlf. 40 13 18 62, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Der er definitionsmæssige forskelle mellem udenrigshandlen og betalingsbalancens varepost. Den mest betydende forskel udgøres af køb af brændstof til skibe i udenlandsk havn (bunkring) - se overgangstabel på , www.dst.dk/bopdok, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18751

      NYT: Højere priser på raps og korn

      14. maj 2021, Salgspriserne på raps, byg og hvede var stigende i første kvartal 2021. Prisen på raps har været stigende i en længere periode og er ikke set højere siden 2013. Priserne på byg og hvede var høje i 2019 pga. tørken året før, men nærmer sig i 2021 igen samme prisniveau. Prisudviklingen på det danske marked følger dermed de af FAO (Food and Agriculture Organization) offentliggjorte indeks for , korn og vegetabilske olier, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris10, Byg og hvede fylder mest på markerne, Byg og hvede er de mest udbredte afgrøder på de danske marker, se , det dyrkede areal, , og det meste anvendes til foder, se , anvendelse af korn, . Raps anvendes både til foder (primært som rapskager), til fødevarer (rapsolie) og til biobrændsel. , Jordbrugets bytteforhold forringet, I første kvartal 2021 blev bytteforholdet forringet 1,8 pct. i forhold til fjerde kvartal 2020. Det skyldes især lavere priser på svin og de andre animalske salgsprodukter. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Landmændenes salgspriser på vegetabilske salgsprodukter steg 5,6 pct. i første kvartal 2021 i forhold til fjerde kvartal 2020, mens de animalske salgsprodukter faldt 1,7 pct. Samlet set var prisen på jordbrugets salgsprodukter næsten uændret, mens priserne på forbrug og investeringer i produktionen steg med 1,7 pct.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt-, fordeling, 4. kvt. , 2020, 1. kvt. , 2021, 1. kvt. 2020 , - 1. kvt. 2021, 4. kvt. 2020 , - 1. kvt. 2021,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 100, 99, -10,2, -1,8, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 104, 104, -9,0, -0,1, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 107, 113, 5,3, 5,6, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 131, 105, 112, 6,4, 7,5, Raps , 33, 108, 115, 4,0, 5,9, Grøntsager og prydplanter, 78, 114, 119, 3,8, 4,7, Animalske salgsprodukter, 1, 692, 102, 100, -14,0, -1,7, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 46, 91, 87, -6,4, -3,5, Svin , 308, 109, 108, -29,6, -0,7, Fjerkræ , 26, 93, 90, -5,4, -3,2, Mælk , 195, 114, 112, -3,1, -2,3, Forbrug og investeringer, 1.000, 103, 105, 1,3, 1,7, Forbrug i produktionen, 876, 103, 105, 1,4, 2,0, Heraf,  ,  ,  , Energi , 49, 108, 114, -3,1, 5,2, Gødningsstoffer , 37, 81, 83, -4,7, 2,7, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 93, 93, -0,5, 0,0, Foderstoffer, 297, 102, 105, 3,8, 3,4, Vedligeholdelse og reparation, 81, 106, 106, 0,5, -0,1, Investeringsgoder, 124, 104, 104, 0,5, -0,1, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , 1, Inklusive pelsdyr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 1. kvt. 2021, 14. maj 2021 - Nr. 182, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. november 2021, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31916

      NYT: Næsten to tredjedele af Danmarks areal er landbrug

      19. juli 2017, Danmark er et landbrugsland. Trods landbrugets aftagende betydning for dansk økonomi er 62 pct. af vores land i 2017 opdyrket med landbrugsafgrøder. Korn udgør 54 pct. af landbrugsarealet efterfulgt af græs og grønfoder med 28 pct. og raps med 7 pct. I vores nabolande er landbrugets andel af det samlede areal betydeligt lavere end i Danmark. I Tyskland, Polen og Holland fylder landbruget kun lidt under halvdelen af disse landes areal. Andelen er endda endnu lavere i de andre nordiske lande, hvor fx blot 7 pct. af Sveriges jord er landbrug., Byg og hvede er de største kornarter, De vigtigste kornarter i dansk landbrug er hvede og byg. Kornarealet ændrer sig ikke meget fra år til år, men har længe ligget stabilt på rundt regnet 1,5 mio. ha. Derimod skifter andelene af vår- og vinterkorn ofte, hvor vårbyg og i mindre grad vårhvede grundet klimatiske forhold steg fra 2015 til 2016, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2016:313, . I 2017 er vårkorn stort set tilbage på niveauet fra 2015. , Faldende landbrugsareal gennem årene, Gennem årene er Danmarks landbrugsareal faldet. I 1920, det år da Sønderjylland vendte tilbage til Danmark, dyrkede de danske landmænd 3,2 mio. ha, og det er nu næsten 100 år senere faldet med lidt over 0,5 mio. ha. , Der findes ikke sikre tal for, hvad der er sket med disse arealer, men det ligger dog fast, at det danske skovareal er vokset med ca. 300.000 ha siden 1920. Ligeledes er betydelige arealer inddraget til byudvikling og udbygning af infrastruktur., I 1920 høstede de danske landmænd 1,8 tons pr. ha. Siden da er produktiviteten i landbruget mere end tredoblet, og i 2016 høstede landmændene 6,2 tons pr. ha., Publikationen, Landbrugets regnskaber i 100 år, tegner et billede af dansk landbrugs historie - først og fremmest landbrugets økonomiske historie. , Landbrugsarealet fordelt på afgrøder,  , 1985, 2000, 2016, 2017*,  , hektar (ha), Samlet landbrugsareal, 2, 834, 100, 2, 646, 982, 2, 625, 093, 2, 662, 030, Korn, 1, 600, 599, 1, 499, 714, 1, 466, 687, 1, 444, 056, Vinterhvede, 328, 501, 611, 183, 568, 815, 572, 481, Vårhvede, 10, 036, 7, 977, 16, 253, 14, 563, Rug, 125, 918, 50, 472, 98, 977, 111, 430, Vinterbyg, 59, 509, 144, 514, 111, 653, 124, 886, Vårbyg, 1, 034, 213, 586, 574, 598, 008, 541, 129, Havre, 36, 410, 44, 448, 51, 725, 58, 244, Triticale og andet korn til modenhed, 6, 012, 54, 546, 21, 257, 21, 324, Bælgsæd til modenhed, 126, 836, 35, 590, 14, 864, 20, 568, Rodfrugt, 227, 926, 115, 433, 82, 771, 88, 337, Læggekartofler, 1, 4, 738, 4, 522, 5, 550, 7, 262, Kartofler til melproduktion, 1, 13, 600, 22, 642, 25, 543, 28, 253, Spisekartofler, 1, 12, 045, 11, 524, 12, 793, 14, 077, Sukkerroer til fabrik, 72, 760, 59, 167, 34, 550, 34, 481, Foderroer, 124, 782, 17, 577, 4, 336, 4, 264, Vinterraps, 34, 040, 81, 178, 163, 749, 176, 958, Vårraps, 182, 780, 17, 946, 536, 847, Andre industriafgrøder, 3, 467, 5, 051, 1, 142, 1, 000, Frø til udsæd, 47, 042, 78, 949, 72, 835, 83, 794, Græs og grønfoder i omdriften , 356, 582, 432, 741, 510, 907, 497, 352, Lucerne, 4, 189, 5, 245, 1, 923, 1, 934, Majs til foder, 20, 374, 61, 493, 178, 540, 166, 893, Helsæd, 50, 630, 118, 763, 60, 461, 47, 390, Græs og kløver, 281, 389, 247, 241, 269, 983, 281, 134, Gartneriprodukter, 31, 047, 21, 678, 20, 126, 19, 861, Græsarealer uden for omdriften, 220, 564, 166, 261, 225, 620, 260, 710, Udtaget areal, 2, -, 214, 561, 6, 079, 7, 372, Juletræer, …, …, 20, 908, 18, 847, Udyrket mark, …, …, 27, 857, 30, 467, Andre afgrøder, 3, 217, 1, 146, 11, 011, 11, 861, * Foreløbige tal. , 1, Landbrugs- og gartneritællingen i 1985 omfattede kun kartofler under ét. Fordelingen på de tre typer af kartofler er skønnet ud fra oplysninger fra landbrugs- og gartneritællingen i 1988. , 2, I 2000 er udtaget areal inkl. 23.266 ha med non food raps, som også er medtaget under vinterraps og vårraps. , Afgrøder i dansk landbrug 2017, 19. juli 2017 - Nr. 302, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. juli 2018, Alle udgivelser i serien: Afgrøder i dansk landbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Arealer for 2023 er hentet fra Landbrugsstyrelsens ordning med arealstøtte, tidligere tal er fra landbrugs- og gartneritællingen. Til hver bedrift er henført én og kun én kommune. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune er vælges den kommune, hvor det største areal befinder sig. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24323
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation