Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1211 - 1220 af 1698

NYT: Importrestriktioner mærkes på svinepriserne

20. november 2014, Jordbrugets bytteforhold er forringet i tredje kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Indekset for priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 12,7 pct., mens det samlede indeks for forbrug og investeringer steg med 0,6 pct. En af forklaringerne på faldet i priserne på jordforbrugets salgsprodukter er effekten af Ruslands importrestriktioner. Det ses bl.a. ved faldende priser på svin, som er en vigtig eksportvare for Danmark., Siden 2010 er priser på produktion steget mere end salgspriser, Prisindekset for salgsprodukter er 114 i forhold til 2010 og er dermed 14 pct. over basisåret 2010, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger 18 pct. over. Det betyder, at priser på salgsprodukter er steget mindre end priserne på produktionsfaktorer siden 2010. Der er dermed tale om et forringet bytteforhold i forhold til 2010., Generelt prisfald på jordbrugets salgsprodukter, Faldet i prisindekset for salgsprodukter blev i alt på 12,7 pct. i forhold til tredje kvartal 2013. Dette skyldes især det store fald for pelsskind på hele 52,6 pct., mens svin, som vejer tungest, faldt 9,3 pct. Prisen på mælk faldt med 2,9 pct. Kornpriserne faldt med 17,2 pct. - et fald, der kom efter rekordhøje priser. , I forhold til andet kvartal 2014 er salgsprisindekset faldet med 1,8 pct. Priserne på de vegetabilske produkter faldt 0,9 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter faldt 2,3 pct. Faldet for vegetabilske produkter skyldes primært korn, der faldt med 15,7 pct., mens grøntsager og prydplanter faldt med 4,1 pct. For de animalske produkter skyldes faldet mælk, der faldt med 7,7 pct. og svin der faldt med 0,7 pct. , Produkterne indgår med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne afhængig af salgstidspunkt; disse varierende vægte kan være årsag til ændringer på det aggregerede indeks fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Priserne på jordbrugets forbrug og investeringer er næsten uændrede, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer er i alt steget med 0,6 pct. i forhold til tredje kvartal 2013. Det seneste kvartal er det faldet med 0,7 pct. Årsagen til den lille stigning det seneste år er især en stigning på plantebeskyttelsesmidler på 52,1 pct., mens den afgørende faktor for det seneste kvartals fald er et fald på foderstoffer på 3 pct., Faldet i prisen på foder hænger sammen med faldet i prisen på korn, da en stor del af kornet går til foder. Investeringsgoderne steg 3,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2010-vægt, fordeling, 2. kvt. , 2014, 3. kvt. , 2014, 3. kvt. 2013 , - 3. kvt. 2014, 2. kvt. 2014, - 3. kvt. 2014, , promille, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 98, 97, -13,2, …, Jordbrugets salgsprodukter i alt , 1, 000, 116, 114, -12,7, -1,8, Vegetabilske salgsprodukter i alt , 285, 116, 115, -10,9, -0,9, Heraf, , , , , , Korn, 116, 133, 112, -17,2, -15,7, Grøntsager og prydplanter, 72, 102, 98, 2,1, -4,1, Animalske salgsprodukter i alt, 715, 116, 114, -13,6, -2,3, Heraf, , , , , , Kvæg , 42, 128, 122, -5,7, -4,6, Svin , 340, 116, 116, -9,3, -0,7, Fjerkræ , 25, 121, 120, -9,1, -0,5, Mælk , 213, 128, 118, -2,9, -7,7, Æg , 11, 102, 104, -0,1, 2,0, Pelsskind , 81, 93, 88, -52,6, -5,3, Forbrug og investeringer i alt, 1, 000, 119, 118, 0,6, -0,7, Forbrug i produktionen i alt, 807, 121, 120, 0,0, -0,9, Heraf, , , , , , Energi , 70, 120, 119, -3,8, -0,3, Gødningsstoffer , 35, 117, 112, 2,3, -4,3, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 190, 191, 52,1, 0,3, Foderstoffer, 300, 124, 120, -9,3, -3,0, Vedligeholdelse og reparation, 95, 111, 111, 4,5, 0,2, Investeringsgoder i alt, 193, 111, 111, 3,3, 0,5, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2014, 20. november 2014 - Nr. 588, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. februar 2015, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19028

NYT: Årets høst er den største siden 2009

25. november 2014, Landmændene høstede 9,8 mio. tons korn i 2014. Det er 8 pct. mere end sidste år og den største høst siden 2009. Stigningen i produktionen skyldes især, at udbyttet pr. hektar er steget, men også et større areal med de højtydende vinterafgrøder., Vinterhvede dækker igen større areal end vårbyg, Der har været stigende udbytte pr. hektar på de alle vinterafgrøder (herunder rug og triticale). En del af stigningen i den samlede høst skyldes dog også et større areal med vinterafgrøder på bekostning af de lavereydende vårafgrøder såsom vårbyg og havre., Stigningen i arealer gælder navnlig vinterhvede, som med 78,9 hkg pr. hektar gav det højeste udbytte af alle kornsorter. I 2014 udgør den 45 pct. af de samlede kornarealer - en mærkbar stigning fra 38 pct. i 2013. Vinterhvede har dermed igen overtaget vårbyggens rolle som den mest udbredte kornsort, ikke bare målt i produktion, men også i areal., Andre vinterafgrøder som rug og vinterbyg er også steget målt i såvel areal som produktion. Udbyttet pr. hektar for vinterbyg er steget 7 pct. i forhold til 2013., Rekordår for raps trods mindre areal, Arealet med raps er faldet lidt i 2014 og udgør nu 10 pct. af de samlede arealer mod 11 pct. i 2013. Da udbyttet imidlertid er øget, er produktionen af raps steget med 3 pct. til 712.000 tons. Vårraps, som har et lavere udbytte, bidrager kun i beskedent omfang til den samlede rapsproduktion. Den samlede rapsproduktion er kun overgået i årene 1990 og 1991, hvor vårraps var en mere betydningsfuld afgrøde end i dag. , Arealer med bælgsæd (foderærter og hestebønner mv.) fylder efterhånden meget lidt i den samlede høst med kun ca. 8.000 hektar og 34.000 tons. I begyndelsen af 1990'erne var arealerne med bælgsæd af størrelsesordenen 100.000 hektar., Høsten af korn, raps og bælgsæd, , 2012, 2013, 2014*, , 2012, 2013, 2014*, , 2012, 2013, 2014*, , 1.000 ha, , hkg/ha, , 1.000 tons, Korn i alt, 1, 496, 1, 435, 1, 443, , 63,3, 63,3, 68,0, , 9, 460, 9, 085, 9, 808, Vinterhvede, 583, 540, 647, , 74,9, 74,1, 78,9, , 4, 371, 3, 997, 5, 104, Vårhvede, 31, 28, 16, , 49,9, 52,1, 45,2, , 154, 148, 70, Rug, 65, 87, 107, , 59,5, 60,4, 64,2, , 384, 527, 683, Triticale, 22, 13, 15, , 52,2, 55,8, 61,8, , 115, 74, 96, Vinterbyg, 102, 109, 119, , 63,7, 62,1, 66,2, , 649, 677, 788, Vårbyg, 622, 580, 485, , 54,9, 56,4, 57,3, , 3, 410, 3, 273, 2, 779, Havre og blandsæd, 58, 64, 44, , 51,8, 48,6, 51,6, , 303, 313, 228, Majs til modenhed, 1, 13, 13, 10, , 58,3, 58,9, 58,9, , 75, 76, 59, Raps i alt, 129, 177, 166, , 37,5, 38,8, 42,9, , 485, 688, 712, Vinterraps, 128, 176, 165, , 37,8, 38,9, 43,1, , 481, 684, 710, Vårraps, 2, 2, 1, , 21,0, 24,0, 20,1, , 3, 4, 2, Bælgsæd, 7, 7, 8, , 39,1, 34,1, 40,9, , 27, 25, 34, Anm.: Hkg/ha står for hektokilo pr. hektar (kerneudbytte). , 1 hkg er det samme som 100 kg., Rug og triticale er overvejende vinterafgrøder. Havre er en vårafgrøde., * Foreløbige tal., 1, Da majs til modenhed (dvs. majs høstet som korn) høstes sent, er produktionstallene i den foreløbige opgørelse baseret på seneste års gennemsnitlige hektarudbytte., Høsten af korn, raps og bælgsæd 2014, 25. november 2014 - Nr. 593, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. november 2015, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18792

NYT: Mindre stigning i jordbrugets investeringer i 2019

9. oktober 2020, Jordbrugets investeringer steg i 2019 med 0,5 mia. kr. i forhold til året før til 6,8 mia. kr. målt i faste priser, dvs. renset for inflation. Stigningen kan alene henføres til maskiner og inventar, da investeringer i bygninger og grundforbedringer var mindre end i 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, ., Måske flere investeringer i 2020?, Efter 2018, som var præget af tørke, har der været god indtjening for plante-, svine- og malkekvægbedrifter, hvilket måske kan bevirke flere investeringer i 2020. I 2019 ser likviditeten ud til i højere grad at være brugt til gældsnedbringelse end investeringer, idet den samlede gæld blev nedbragt med 14 mia. kr., se artiklerne i , Nyt fra Danmarks Statistik, :, Stort fald i jordbruget gæld, og , Landbrugets økonomi markant forbedret i 2019, ., Jordbrugets bruttoinvesteringer, , 2010, 2013, 2016, 2019, , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 395, 9, 084, 7, 217, 7, 022, Driftsbygninger i alt, 3, 199, 3, 140, 2, 726, 1, 775, Kvægstalde, 798, 568, 490, 486, Svinestalde, 670, 712, 611, 432, Andre driftsbygninger, 1, 730, 1, 861, 1, 626, 858, Maskiner og inventar, 4, 055, 5, 761, 4, 261, 5, 077, Plantager og grundforbedringer, 142, 182, 230, 169, , mio. kr. i 2015-priser, Bruttoinvesteringer i alt, 8, 102, 9, 326, 7, 118, 6, 768, Driftsbygninger i alt, 3, 398, 3, 182, 2, 707, 1, 760, Kvægstalde, 848, 575, 486, 481, Svinestalde, 712, 721, 607, 428, Andre driftsbygninger, 1, 838, 1, 885, 1, 614, 851, Maskiner og inventar, 4, 531, 5, 955, 4, 188, 4, 835, Plantager og grundforbedringer, 174, 190, 223, 173, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, ., Afskrivningerne overstiger investeringerne, Jordbruget har i en årrække haft negative nettoinvesteringer, som opstår, når afskrivningerne overstiger bruttoinvesteringerne. Afskrivningerne kan opfattes som slid på maskiner og bygninger samt økonomisk og teknologisk forældelse. , Jordbrugets bruttoinvesteringer, , 2010, 2013, 2016, 2019, , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer, 7, 395, 9, 084, 7, 217, 7, 022, Afskrivninger, 9, 976, 10, 161, 9, 908, 9, 308, Nettoinvesteringer, -2, 581, -1, 077, -2, 691, -2, 286, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb2, ., Høj årlig vækst i arbejdsproduktiviteten i jordbrugssektoren, Jordbruget i Danmark har de seneste 50 år været præget af en kraftig strukturudvikling mod markant færre og meget større enheder, der udnytter stordriftsfordele ved maskiner og staldsystemer. Investering heri er forudsætningen for, at arbejdsproduktiviteten i jordbruget er vokset hurtigere end i den øvrige økonomi., Arbejdsproduktivitet, , 1970-1979, 1980-1989, 1990-1999, 2000-2009, 2010-2019, 1, , årlig vækstrate i pct., kædede værdier, Branche landbrug og gartneri, 5,3, 9,3, 9,9, 2,7, 1,4, Markedsmæssig økonomi i alt, 4,5, 3,3, 2,3, 1,1, 1,4, 1, Der er ikke offentliggjort tal for landbrug og gartneri for 2018 og 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/np23, ., Jordbrugets investeringer 2019, 9. oktober 2020 - Nr. 382, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. oktober 2021, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32016

NYT: Hvert andet æg er et buræg

30. november 2015, Hvert andet æg leveret til pakkerierne er et buræg. Økologiske æg og skrabeæg udgør hver ca. en femtedel, mens kun et ud af tyve æg kommer fra fritgående høns. Andelen af økologiske æg er inden for ti år (2004-2014) steget fra 13 pct. til at udgøre 20 pct., mens andelen af buræg er faldet fra 56 pct. til 54 pct. I samme periode er den totale produktion af æg steget 9 pct., En femtedel af konsumæggene er økologiske, Produktionen af konsumæg var på 61 mio. kg i 2014, heraf udgjorde de økologiske 20 pct. Flere tal om ægproduktionen kan ses i statistikbanken. I sommeren 2014 var der 4.742.000 høns i Danmark, ., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2014, 2015, Ændring, 3. kvt. 2014, , 2010, 3. kvt., Juli, Aug., Sept., 3. kvt., - 3. kvt. 2015, , promille, 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 634, 103,1, 115,6, 99,6, 98,1, 104,8, 1,7, Kvæg, 42, 101,4, 76,1, 100,5, 114,5, 97,0, -4,3, Svin, 340, 99,0, 120,2, 90,7, 90,2, 100,4, 1,4, Fjerkræ, 25, 113,6, …, …, …, 107,5, -5,4, Mælk, 213, 107,4, 116,4, 114,6, 108,1, 113,0, 5,3, Æg, 11, 109,5, …, …, …, 111,3, 1,6, 1, Pelsdyr er en årsopgørelse og indgår derfor ikke., Lille stigning i den samlede animalske produktion, Mængdeindekset for den animalske produktion steg med 1,7 pct. i tredje kvartal i forhold til samme kvartal året før. Det skyldes primært, at produktionen af svin og mælk steg med hhv. 1,4 pct. og 5,3 pct. Produktionen af animalske produkter lå på et højere niveau end i 2010, hvilket hovedsageligt skyldes den store produktion af mælk., Animalsk produktion, , 2014, 2015, , Ændring, 3. kvt. 2014, , 3. kvt., Juli, August, September, 3. kvt., , - 3. kvt. 2015, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 139,4, 34,4, 43,9, 48,8, 134,0, , -3,9, Slagtninger, 1, 121,6, 30,0, 40,7, 45,5, 116,2, , -4,4, Eksport af levende kvæg til slagtning, 17,8, 4,4, 3,2, 3,3, 10,9, , -38,9, Heraf kalve, 11,7, 3,5, 2,8, 2,7, 8,9, , -23,4, , mio. kg, , , Produktion af okse- og kalvekød, 35,5, 8,6, 11,5, 12,9, 33,1, , -6,9, , 1.000 stk., , , Svin, , , , , , , , Samlet produktion, 7, 493,4, 2, 947,6, 2, 327,2, 2, 379,7, 7, 654,5, , 2,1, Slagtninger, 1, 4, 683,7, 1, 888,0, 1, 353,2, 1, 291,2, 4, 532,3, , -3,2, Eksport af levende svin , 2, 809,7, 1, 059,6, 974,0, 1, 088,6, 3, 122,2, , 11,1, Heraf smågrise, 2, 720,0, 1, 035,0, 947,8, 1, 059,7, 3, 042,5, , 11,9, , mio. kg, , , Produktion af svinekød, 478,9, 191,8, 144,6, 140,1, 476,4, , -0,5, , 1.000 stk. , , , Fjerkræ, , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 27, 247, …, …, …, 24, 684, , -9,4, , mio. kg, , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1, 316,7, 475,1, 468,0, 441,8, 1, 385,0, , 5,2, Heraf økologisk, 116,0, 39,9, 39,6, 36,8, 116,2, , 0,2, Æg , , , , , , , , Samlet produktion, 3, 17,3, …, …, …, 17,6, , 1,6, Buræg, 8,1, …, …, …, 7,7, , -5,5, Æg fra fritgående høns, 0,8, …, …, …, 0,9, , 10,6, Skrabeæg, 3,2, …, …, …, 3,3, , 3,0, Økologiske æg, 3,1, …, …, …, 3,6, , 17,4, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75 mio. kg til foder og 4,3 mio. kg til konsum., 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt., Animalsk produktion (kvt.) 3. kvt. 2015, 30. november 2015 - Nr. 574, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20095

NYT: Flere slagtninger af svin i Danmark

18. november 2020, Slagtningerne af svin steg med 10,1 pct. til 4,7 mio. svin i tredje kvartal 2020 sammenlignet med tredje kvartal 2019, mens antallet af eksporterede levende svin (smågrise) faldt med 3,3 pct. til 3,6 mio. svin. Den totale produktion af svin i tredje kvartal blev 8,3 mio. svin, hvilket kun er overgået af fjerde kvartal 2018. Dog er situationen atypisk lige nu ude i staldene, da de faldende priser på svin og dermed også smågrise til eksport betyder, at der er flere svin, som bliver i Danmark. Ligeledes har slagterierne kapacitetsproblemer pga. COVID-19 hos slagteriarbejderne, som også medvirker til, at der står flere svin i staldene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani51, ., Flere svin i de danske stalde, Den seneste svinetælling 1. oktober 2020 viste en stigning i antallet af svin i Danmark på 6,1 pct. i forhold til 1. oktober 2019 (, www.statistikbanken.dk/svin, ). , Antallet af søer steg med 3,0 pct., hvilket indiker en større produktion af svin i kommende perioder. I tællingen steg antallet af slagtesvin med 9,8 pct., hvilket skyldes flere overgående svin (udskudte slagtninger pga. kapacitetsproblemer på slagterierne), men der var også en stigning i smågrise, som enten skal eksporteres eller fedes op og slagtes herhjemme. Dog er afsætningen af smågrise til Tyskland vigende, hvilket forventes at resultere i både flere svin til opfedning i Danmark samt lavere priser (se , Jordbrugets prisforhold 3. kvt. 2020, ). , Stigning i den animalske produktion, Det samlede mængdeindeks for den animalske produktion steg 6,3 pct. i tredje kvartal 2020 i forhold til samme kvartal i 2019. Det skyldes, en større produktion af svin og kvæg samt mælk og æg i Danmark, mens produktionen af fjerkræ faldt., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2015, 2019, 2020, Ændring, 3. kvt. 2019, , , 3. kvt., Jul., Aug., Sept., 3. kvt., - 3. kvt. 2020, , promille, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 102,0, 111,5, 100,6, 112,4, 108,5, 6,3, Kvæg, 46, 103,9, 101,1, 104,9, 123,6, 109,8, 5,8, Svin, 308, 97,3, 112,8, 94,9, 115,8, 107,8, 10,8, Fjerkræ, 26, 112,8, …, …, …, 110,3, -2,2, Mælk, 2, 195, 107,2, 111,9, 109,3, 103,8, 108,4, 1,1, Æg, 10, 118,2, …, …, …, 122,0, 3,2, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, ., Flere slagtninger af svin og kvæg samt mere mælk, I tredje kvartal 2020 steg slagtningerne af svin og kvæg med hhv. 10,1 pct. og 1,8 pct., mens slagtningerne af fjerkræ faldt 1,5 pct. i forhold til tredje kvartal 2019. Eksporten af levende svin og kvæg faldt med hhv. 3,3 pct. og 5,8 pct. De fleste dyr, der bliver eksporteret, er til opfedning og slagtning i modtagerlandet., Produktionen af mælk steg med 1,1 pct. i tredje kvartal 2020 i forhold til tredje kvartal 2019 og er nu på 1.449 mio. kg mælk, hvoraf 180 mio. kg er økologisk mælk. , Produktionen af æg steg i tredje kvartal 2020 med 3,2 pct. i forhold til tredje kvartal 2019. Stigen skyldes primært større produktionen af skrabeæg. , Animalsk produktion, , 2019, 2020, , Ændring, 3. kvt. 2019, , 3. kvt., Juli, Aug., Sept., 3. kvt., , - 3. kvt. 2020, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 127,1, 38,4, 44,1, 46,0, 128,5, , 1,0, Slagtninger, 1, 114,8, 34,2, 40,3, 42,2, 116,8, , 1,8, Eksport af levende kvæg til slagtning, 12,4, 4,2, 3,8, 3,7, 11,6, , -5,8, Heraf kalve, 11,6, 4,0, 3,6, 3,4, 10,9, , -6,4, , mio. kg, , , Produktion af okse- og kalvekød, 33,6, 10,0, 11,8, 12,4, 34,3, , 2,0, , 1.000 stk., , , Svin, , , , , , , , Samlet produktion, 7, 989,8, 2, 852,4, 2, 566,4, 2, 879,1, 8, 297,9, , 3,9, Slagtninger, 1, 4, 244,1, 1, 659,8, 1, 323,0, 1, 691,9, 4, 674,7, , 10,1, Eksport af levende svin , 3, 745,7, 1, 192,6, 1, 243,4, 1, 187,2, 3, 623,2, , -3,3, Heraf smågrise, 3, 684,1, 1, 192,2, 1, 228,2, 1, 163,6, 3, 584,0, , -2,7, , mio. kg, , , Produktion af svinekød, 469,7, 183,0, 153,0, 188,7, 524,8, , 11,7, , 1.000 stk., , , Fjerkræ , , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 26, 610,0, …, …, …, 26, 220,5, , -1,5, , mio. kg, , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1, 433,6, 498,6, 487,3, 463,3, 1, 449,4, , 1,1, Heraf økologisk, 173,6, 60,9, 60,4, 58,4, 179,7, , 3,5, Æg, , , , , , , , Samlet produktion3, 20,7, …, …, …, 21,4, , 3,2, Buræg, 3,5, …, …, …, 3,2, , -10,5, Æg fra fritgående høns, 1,5, …, …, …, 1,4, , -8,4, Skrabeæg, 8,0, …, …, …, 9,0, , 13,1, Økologiske æg, 5,7, …, …, …, 5,8, , 2,3, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani61, , , ani71, og , ani81, ., Animalsk produktion (kvt.) 3. kvt. 2020, 18. november 2020 - Nr. 425, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. februar 2021, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31272

NYT: COVID-19 trækker svinepriserne ned

13. november 2020, Noteringen på slagtesvin er faldet lidt over 25 pct. siden marts måned 2020, hvor den var rekord høj. Lige siden nedlukningen af Europa pga. COVID-19 er priserne faldet, da efterspørgslen efter svinekød er faldet, blandt andet pga. mindre omsætning i restaurationsbranchen i hele Europa. Derudover har afrikansk svinepest i Tyskland i september måned medført et større udbud af svinekød på det europæiske marked, da flere markeder uden for Europa pt. ikke ønsker tysk svinekød, hvilket også påvirker det danske marked for svinekød og især eksport af levende svin (smågrise)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris10, ., Jordbrugets bytteforhold forringet, I tredje kvartal 2020 blev bytteforholdet forringet 2,6 pct. i forhold til andet kvartal 2020. Det skyldes især lavere priser på svin, mælk og korn. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Landmændenes salgspriser på vegetabilske salgsprodukter faldt 4,4 pct. i tredje kvartal i forhold til andet kvartal 2020, mens de animalske salgsprodukter faldt 3,8 pct. Samlet set faldt prisen på jordbrugets salgsprodukter med 3,1 pct., mens priserne på forbrug og investeringer i produktionen faldt med 0,5 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2015-vægt-, fordeling, 2. kvt. , 2020, 3. kvt. , 2020, 3. kvt. 2019 , - 3. kvt. 2020, 2. kvt. , - 3. kvt. 2020, , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 101, 98, -5,0, -2,6, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 105, 102, -4,8, -3,1, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 110, 105, 0,0, -4,4, Heraf, , , , , , Korn, 131, 107, 100, -3,6, -6,7, Raps , 33, 109, 107, 2,4, -2,1, Grøntsager og prydplanter, 78, 112, 113, 7,1, 0,9, Animalske salgsprodukter, 1, 692, 104, 100, -7,6, -3,8, Heraf, , , , Kvæg , 46, 89, 92, 0,2, 2,9, Svin , 308, 134, 116, -9,1, -13,6, Fjerkræ , 26, 95, 95, -3,9, 0,0, Mælk , 195, 112, 106, -4,7, -5,7, Forbrug og investeringer, 1.000, 104, 104, 0,2, -0,5, Forbrug i produktionen, 876, 104, 104, 0,2, -0,6, Heraf, , , , Energi , 49, 105, 108, -8,3, 2,9, Gødningsstoffer , 37, 86, 84, -4,5, -2,2, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 94, 94, -4,2, -0,2, Foderstoffer, 297, 103, 101, 1,7, -2,0, Vedligeholdelse og reparation, 81, 107, 107, 1,1, 0,0, Investeringsgoder, 124, 105, 105, 0,5, 0,0, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , 1, Inklusive pelsdyr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2020, 13. november 2020 - Nr. 420, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. maj 2021, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31283

NYT: Danmark har 12,3 mio. svin

8. august 2016, Den samlede svinebestand i Danmark var 0,6 pct. lavere 1. juli 2016 end 1. april, når der korrigeres for normale sæsonudsving. I faktiske tal var bestanden 12,3 mio. svin, hvilket er et fald på 2,6 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år, hvor der var 12,6 mio. svin., Færre søer, I faktiske tal var der 998.000 søer 1. juli, hvilket er 3,2 pct. færre end samme tidspunkt sidste år. Der ses et fald i alle kategorier af søer. Der var 186.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 574.000 andre drægtige søer og 204.000 diegivende søer. Bestanden af sopolte (endnu ikke drægtige gylte dvs. kommende søer) var 218.000. , Der var 2.460.000 pattegrise, hvilket er et fald på 5,9 pct. Der var 5.718.000 smågrise - et fald på 1,0 pct., mens der var 2.903.000 slagtesvin, hvilket er et fald på 2,9 pct. , Sammensætningen af svinebestanden er påvirket af den store eksport af levende svin til udlandet. Det er overvejende smågrise (ca. 32 kg), som eksporteres og opfedes til slagtesvin i modtagerlandene. I 2015 blev der eksporteret godt 12 mio. levende svin, hvoraf 97 pct. var smågrise. Til sammenligning blev der slagtet ca. 19 mio. svin i Danmark. Eksporten af smågrise går primært til Tyskland og Polen. Se flere tal på , www.statistikbanken.dk/ani51, . Danmark er den største eksportør af levende svin i EU efterfulgt af Nederlandene og Tyskland., Flere svinebedrifter ramt af konkurs i 2016, Der var 37 konkursramte svinebedrifter i første halvår af 2016 mod 31 i hele 2015 og endnu færre i årene forud. Det er tegn på, at den økonomiske situation er kraftigt forværret for mange svineproducenter. , I 2015 var det bedrifter kun med slagtesvin, som klarede sig økonomisk bedst, mens bedrifter med søer og smågriseproduktion klarede sig dårligst , -, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2016:314, ,, Regnskabsstatistik for landbrug 2015, ., Antal konkursramte bedrifter, , 2013, 2014, 2015, 1. halvår 2016, Bedrifter med avl af smågrise, 5, 9, 23, 27, Bedrifter med produktion af slagtesvin, 8, 11, 8, 10, Anm.: Specialkørsel fra konkursstatistikken., Svinebestanden, , 2015, 2016, Ændring, 1. juli 2015, , 1. juli, 1. okt., 1. jan., 1. april, 1. juli, - 1. juli 2016, , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 645, 12, 856, 12, 702, 12, 418, 12, 313, -332, -2,6, Avlsorner , 11, 11, 11, 11, 10, -1, -9,1, Søer i alt: , 1, 031, 1, 023, 1, 016, 1, 000, 998, -33, -3,2, Gylte , 191, 186, 191, 186, 186, -5, -2,6, Andre drægtige , 593, 594, 586, 573, 574, -19, -3,2, Diegivende , 210, 209, 205, 206, 204, -6, -2,9, Golde , 37, 34, 34, 35, 34, -3, -8,1, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 6, 7, 7, 6, 0, 0,0, Sopolte , 217, 222, 221, 217, 218, 1, 0,5, Pattegrise ved søerne , 2, 613, 2, 589, 2, 474, 2, 474, 2, 460, -153, -5,9, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 777, 5, 871, 5, 826, 5, 700, 5, 718, -59, -1,0, Slagtesvin, 50 kg og derover , 2, 990, 3, 134, 3, 147, 3, 009, 2, 903, -87, -2,9, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 561, 12, 778, 12, 524, 12, 594, 12, 522, •, •, Svinebestanden 1. juli 2016, 8. august 2016 - Nr. 336, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26495

NYT: Lavere energiforbrug i væksthuse i 2020

28. oktober 2021, Forbruget af energi i væksthuse var 12 pct. lavere i 2020 end i 2017. Faldet skyldes til dels, at arealet med væksthus faldt med 6 pct. fra 2017 til 2020, men også at 2017 var et køligt og solfattigt år med kun 1.512 soltimer mod 1.819 timer i 2020. Væksthusarealet benyttes bl.a. til produktion af grøntsager, først og fremmest tomater og agurker. Produktionen af grøntsager i væksthus var 31,5 mio. tons i 2020 mod 35,5 mio. tons i 2017., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vhus2, Forbedret energieffektivitet, Set over et længere tidsrum er der ingen tvivl om, at væksthussektoren har præsteret en forbedring af energieffektiviteten. I 2002 brugte gartnerierne således 1,66 gigajoule pr. m² med væksthus mod kun 1,04 i 2020. Udviklingen hænger sammen med teknologiske landvindinger som fx avanceret klimastyring, isoleringsgardiner og tættere væksthuse, der tager sigte på at minimere forbruget af energi til opvarmning., Forbrug af energi for bedrifter med væksthuse, , 2002, 2005, 2008, 2011, 2014, 2017, 2020, , 1.000 gigajoule, Forbrug af energi i alt, 8, 169, 7, 545, 6, 481, 5, 266, 4, 025, 4, 168, 3, 683, Opvarmning i væksthuse, 7, 370, 6, 648, 5, 678, 4, 468, 3, 217, 3, 369, 2, 966, Elektricitet, 800, 897, 803, 798, 808, 799, 717, , bedrifter, Bedrifter med væksthuse, 933, 759, 803, 663, 545, 436, 411, , 1.000 m², Areal med væksthus, 4, 909, 4, 722, 4, 487, 4, 452, 4, 239, 3, 788, 3, 551, Kilde: , www.Statistikbanken.dk/vhus2, Produktion i væksthuse, , 2014, 2017, 2020, , Bedrifter , Produktion, Bedrifter , Produktion, Bedrifter , Produktion, , antal, ton, antal, ton, antal, ton, Grøntsager i alt , 154, 35, 753, 120, 35, 543, 127, 31, 492, Salat, 21, 1, 345, 16, 1, 682, 17, 1, 128, Tomater i alt, 80, 10, 575, 66, 11, 759, 91, 11, 390, Cherry- og cocktailtomater, 51, 3, 536, 38, 4, 939, 58, 4, 553, Andre tomater, 66, 7, 039, 56, 6, 820, 74, 6, 837, Agurker, 72, 19, 506, 55, 15, 884, 48, 15, 592, Krydderurter, 38, 178, 39, 579, 32, 1, 030, Peber og chili, 39, 234, 28, 185, 16, 109, Andre grøntsager , 54, 3, 915, 32, 5, 454, 24, 2, 243, Jordbær under glas, 13, 484, 19, 491, 16, 706, Kilde: , www.statistikbanken.dk/gartn1, og særkørsel ud fra landbrugs- og gartneritællingen 2021, Beskæftigelsen i gartneriet, Knap 2.000 mennesker har deres levebrød i væksthussektoren. Det er kun en beskeden del af beskæftigelsen i det samlede landbrug og gartneri, nemlig 2,5 pct. De fleste af de beskæftigede er lønmodtagere, hvor det blandt landbrug med marker og husdyr er selvstændige landmænd, der dominerer, ofte sammen med medarbejdende ægtefæller. , Beskæftigelsen i landbrug og gartneri. 2020, , Ejer/, bestyrer, , Med-, arbejdende, ægtefælle , Familie, i øvrigt, , Fremmed , medhjælp, , Beskæftigede, i alt, , , antal personer, Bedriftstype:, , , , , , Landbrug og gartneri i alt, 33, 148, 9, 855, 4, 339, 26, 429, 73, 771, Gartneri i alt, 1, 001, 357, 123, 3, 025, 4, 506, Væksthusgartneri, 194, 58, 19, 1, 586, 1, 857, Gartneri på friland, 252, 98, 34, 558, 942, Frugtplantager , 239, 77, 25, 146, 487, Blandet gartneri og planteskole, 316, 124, 45, 735, 1, 220, Landbrug, 32, 147, 9, 498, 4, 216, 23, 404, 69, 265, , pct., Landbrug og gartneri i alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Gartneri i alt, 3,0, 3,6, 2,8, 11,4, 6,1, Væksthusgartneri, 0,6, 0,6, 0,4, 6,0, 2,5, Gartneri på friland, 0,8, 1,0, 0,8, 2,1, 1,3, Frugtplantager , 0,7, 0,8, 0,6, 0,6, 0,7, Blandet gartneri og planteskole, 1,0, 1,3, 1,0, 2,8, 1,7, Landbrug, 97,0, 96,4, 97,2, 88,6, 93,9, Kilde: Landbrugs- og gartneritællingen 2020, særkørsel, Væksthusproduktion 2020, 28. oktober 2021 - Nr. 385, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. oktober 2024, Alle udgivelser i serien: Væksthusproduktion, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Vækstproduktionen er opgjort som en kombination af oplysninger fra landbrugs- og gartneritællingen og regnskabsstatistikken for jordbrug. Alle bedrifter med væksthuse er omfattet af landbrugs- og gartneritællingen, mens det er en stikprøve af disse, som indgår i regnskabsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31403

NYT: Jordbrugets investeringer steg i 2021

8. november 2022, Jordbrugets investeringer steg med 650 mio. kr. i 2021 til 8,4 mia. kr. i forhold til året før, målt i faste priser, dvs. renset for inflation. Stigningen kan henføres til højere investeringer i bygninger, mens niveauet for investeringer i maskiner og inventar har været på et næsten uændret niveau omkring 5 mia. kr. i årene 2019-2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Større investeringer i svinestalde, Blandt bygningsinvesteringerne steg investeringer i svinestalde for andet år i træk betydeligt. Der blev investeret 1,4 mia. kr. i løbende priser i 2021 mod 0,8 mia. kr. i 2020. Uro på eksportmarkeder og lave priser på eksport af smågrise har, sammen med tilskudsmuligheder og gode driftsresultater for slagtesvineproducenter i 2019-2021, sandsynligvis tilskyndet flere til at investere i staldkapacitet til at opfede smågrise i Danmark. Investeringer i kvægstalde var med 0,5 mia. kr. 14 pct. lavere end i 2020, mens investeringer i andre driftsbygninger (til bl.a. fjerkræ, maskiner, væksthuse, kornopbevaring mv.) steg med 21 pct. til 1,4 mia. kr., Jordbrugets bruttoinvesteringer, , 2010, 2015, 2020, 2021, , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 395, 7, 737, 8, 059, 8, 656, Driftsbygninger i alt, 3, 199, 2, 920, 2, 581, 3, 339, Kvægstalde, 798, 807, 611, 525, Svinestalde, 670, 473, 770, 1, 366, Andre driftsbygninger, 1, 730, 1, 639, 1, 200, 1, 448, Maskiner og inventar, 4, 055, 4, 612, 5, 302, 5, 125, Plantager og grundforbedringer, 142, 205, 175, 193, , mio. kr. i 2015 - priser, Bruttoinvesteringer i alt, 8, 102, 7, 737, 7, 757, 8, 407, Driftsbygninger i alt, 3, 398, 2, 920, 2, 579, 3, 231, Kvægstalde, 848, 807, 610, 508, Svinestalde, 712, 473, 770, 1, 321, Andre driftsbygninger, 1, 838, 1, 639, 1, 199, 1, 401, Maskiner og inventar, 4, 531, 4, 612, 5, 002, 4, 987, Plantager og grundforbedringer, 174, 205, 175, 189, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Nettoinvesteringer tæt på nul, Jordbruget har i en årrække haft negative nettoinvesteringer, som opstår, når afskrivningerne overstiger bruttoinvesteringerne. Afskrivninger kan opfattes som slid på maskiner og bygninger samt økonomisk og teknologisk forældelse. Med større investeringer i 2021 var det tæt på en ligevægt mellem investeringer og afskrivninger., Jordbrugets bruttoinvesteringer, , 2010, 2015, 2020, 2021, , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer, 7, 395, 7, 737, 8, 059, 8, 656, Afskrivninger, 9, 976, 10, 381, 8, 742, 8, 838, Nettoinvesteringer, -2, 581, -2, 643, -683, -182, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Jordbrugets investeringer 2021, 8. november 2022 - Nr. 372, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. oktober 2023, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=41798

NYT: Jordbrugets gæld næsten uændret i 2021

1. november 2022, Den samlede gæld for det danske jordbrug er for 2021 opgjort til 297 mia. kr., hvilket var 3 mia. kr. eller 1 pct. mere end i 2020. Set over de seneste ti år er jordbrugets gæld reduceret med ca. 50 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Stor andel variabelt forrentede realkreditlån, Ved udgangen af 2021 udgjorde realkreditlån med variabel rente 83 pct. af de samlede realkreditlån til jordbruget. Andelen er lavere end i 2010 og 2015, men klart højere end for husholdningernes realkreditlån. For husholdninger udgør variabelt forrentede realkreditlån 48 pct., hvor de samlede realkreditlån udgør 2.052 mia. kr. ved udgangen af 2021, eller ni gange udlånet til jordbruget, se , statistikbanktabel DNRUDDKS, ., Jordbrugets realkreditgæld, oversigtstabel, , 2010, 2015, 2020, 2021, , mia. kr., I alt, 261, 247, 225, 229, , andel, pct., Alm., fast forrentet, 13, 11, 18, 17, Rentetilpasningslån, 1, 87, 89, 82, 83, 1, Inkl. Euro-lån, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Jordbrugets renteudgifter faldt til under 5 mia. kr., Siden 2014 er jordbrugets renteudgifter faldet hvert år. Her spiller både lavere renteniveau og bedre indtjening på bedrifterne ind. Jordbrugenes økonomi i 2021 er belyst i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:250, og , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:353, samt , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:354, . Jordbrugets samlede renteudgifter var for første gang i statistikserien under 5 mia. kr., hvoraf realkreditrenter og bidrag udgjorde 51 pct. Renteudgifterne er dermed mere end halveret i ft. 2010-12, men må forventes at stige allerede i 2022 som følge af højere renteniveau. Den gennemsnitlige rente på jordbrugets gæld blev på 1,7 pct. i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Jordbrugets renter og gæld 2021, 1. november 2022 - Nr. 366, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. oktober 2023, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=41797

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation