Forside

Søgeresultat

Viser resultat 971 - 980 af 1663

NYT: Hvert andet æg er et skrabeæg

1. marts 2024, I fjerde kvartal 2023 udgjorde skrabeæg halvdelen af ægproduktionen, mens 31 pct. var økologiske æg. Der blev i alt produceret 21,3 mio. kg. æg. Den totale produktion af æg faldt lidt i fjerde kvartal 2023 i forhold til fjerde kvartal 2022. Totalt blev der indvejet 71,5 mio. kg. æg i 2023, mens der i 2022 blev indvejet 76,4 mio. kg. æg, hvilket er et fald på 6,4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani81, Fald i den animalske produktion, I fjerde kvartal 2023 faldt produktionen af kvæg, svin, mælk og æg, mens produktionen af slagtefjerkræ steg i Danmark. Antallet af slagtede dyr på slagterierne var i fjerde kvartal 2023 på 115.700 stk. kvæg, 3,6 mio. stk. svin og 26,3 mio. stk. fjerkræ, primært kyllinger. , I fjerde kvartal 2023 steg eksporten af smågrise med 12,0 pct. til 3,65 mio. stk., men samlet set faldt produktionen af svin i perioden med 250.000 stk. De fleste smågrise eksporteres til opfedning og efterfølgende slagtning i Tyskland og Polen. Den faldende produktion af svinekød og oksekød hænger sammen med en faldende husdyrbestand i Danmark se , Kvægbestanden falder fortsat i Danmark, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:21), og , Fald i svinebestanden, men lidt flere søer , (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:29), . , Lille reduktion i mælkeproduktionen og mindre økologisk mælk, Den samlede produktion af mælk faldt med 1,0 pct. i fjerde kvartal 2023 i forhold til fjerde kvartal 2022 - den økologiske produktion af mælk faldt med 7,6 pct. Når man ser på antal malkekøer, så var der lidt færre malkekøer pr. 31. december 2023 end på samme tidspunkt i 2022, se , Kvægbestanden falder fortsat i Danmark, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:21)., Samlet set faldt mængdeindekset for den animalske produktion i fjerde kvartal 2023 med 5,2 pct. i forhold til samme kvartal i 2022, mens indekset lå 4,4 pct. lavere end i 2015. Det er især svin, der trækker indekset for produktionen ned. , Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2015, 2022, 2023, Ændring, 4. kvt. 2022, , , 4. kvt., Okt. , Nov., Dec., 4. kvt., - 4. kvt. 2023, , promille, 3, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 100,8, 100,1, 92,5, 89,8, 95,6, -5,2, Kvæg, 46, 109,5, 109,6, 120,1, 96,0, 108,6, -0,9, Svin, 308, 96,0, 95,7, 83,7, 80,2, 86,5, -9,9, Fjerkræ, 26, 103,0, …, …, …, 108,7, 5,6, Mælk, 2, 195, 104,7, 105,1, 100,7, 104,8, 103,5, -1,1, Æg, 10, 122,7, …, …, …, 121,2, -1,2, 1, Nedenfor er kun de største salgsprodukter nævnt., 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , 3, Promille angiver andelen i den totale landsproduktion i 2015. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, Animalsk produktion, , 2022, 2023, , Ændring, 4. kvt. 2022, , 4. kvt., Okt., Nov., Dec., 4. kvt., , - 4. kvt. 2023, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 133,7, 43,9, 47,4, 37,8, 129,1, , -3,4, Slagtninger, 1, 119,8, 39,7, 42,1, 33,9, 115,7, , -3,4, Eksport af levende kvæg til slagtning, 13,9, 4,2, 5,3, 3,9, 13,4, , -3,4, Heraf kalve, 12,9, 3,8, 4,9, 3,6, 12,2, , -5,0, , 1.000 stk., , , Svin, , , , , , , , Samlet produktion, 7, 574,0, 2, 610,5, 2, 432,9, 2, 280,6, 7, 323,9, , -3,3, Slagtninger, 1, 4, 267,1, 1, 364,8, 1, 109,9, 1, 140,2, 3, 614,9, , -15,3, Eksport af levende svin, 3, 306,9, 1, 245,7, 1, 323,0, 1, 140,3, 3, 709,0, , 12,2, Heraf smågrise, 3, 259,5, 1, 223,4, 1, 302,6, 1, 125,2, 3, 651,3, , 12,0, , 1.000 stk., , , Fjerkræ, , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 24, 648,3, …, …, …, 26, 265,7, , 6,6, , mio. kg., , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1, 400,5, 468,7, 449,4, 467,6, 1, 385,9, , -1,0, Indvejet på mejerierne, 1, 381,0, 462,3, 442,9, 461,2, 1, 366,4, , -1,1, Heraf konventionel, 1, 203,1, 407,2, 389,8, 405,0, 1, 202,0, , -0,1, Heraf økologisk, 177,9, 55,1, 53,1, 56,2, 164,4, , -, 7,6, , mio. kg, , , Æg, , , , , , , , Samlet produktion, 3, 21,5, …, …, …, 21,3, , -1,2, Buræg, 1,8, …, …, …, 2,1, , 12,2, Æg fra fritgående høns, 1,5, …, …, …, 1,5, , -1,0, Skrabeæg, 9,5, …, …, …, 9,1, , -3,4, Økologiske æg, 5,7, …, …, …, 5,6, , -2,7, 1, Inkl. slagtninger hos producenter. , 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,0 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum. , 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt. , 4, Eksport af avlsvin indgår ikke i opgørelsen. Den samlede eksport er foreløbigt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani71, og , ani81, Animalsk produktion (kvt.) 4. kvt. 2023, 1. marts 2024 - Nr. 56, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47026

NYT: Færre slagtninger af kvæg

24. maj 2016, Der blev slagtet 2,4 pct. færre kvæg i første kvartal end det samme kvartal sidste år. Det skyldtes udelukkende et fald i slagtningerne af handyr, da slagtningerne af kvier og køer steg. Faldet i slagtningerne af tyre og stude skyldtes primært en eksport af tyrekalve til opfedning i ulandet. I alt blev der slagtet 114.000 kvæg i Danmark, hvor tyre og stude udgjorde 44 pct., køer 43 pct. og kvier 12 pct. Den samlede produktion af okse- og kalvekød i Danmark faldt 4,2 pct. i første kvartal i forhold til samme kvartal sidste år., Stigning i den samlede animalske produktion, Mængdeindekset for den animalske produktion steg med 1,0 pct. i første kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Det skyldes, at produktionen af mælk steg med 8,7 pct. Produktionen af animalske produkter lå på et højere niveau end i 2010, som er basisår i indekset. Dette gælder næsten alle salgsprodukterne. Kun kvæg lå under og faldt 6,4 pct., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2015, 2016, Ændring, 1. kvt. 2015, , 2010, 1. kvt., Januar, Februar, Marts, 1. kvt., - 1. kvt. 2016, , promille, 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 634, 104,9, 106,2, 100,5, 111,4, 105,9, 1,0, Kvæg, 42, 99,7, 90,1, 94,1, 96,4, 93,6, -6,2, Svin, 340, 106,8, 104,3, 97,4, 111,0, 104,2, -2,4, Fjerkræ, 25, 103,8, …, …, …, …, …, Mælk, 2, 213, 102,8, 112,9, 107,3, 115,1, 111,8, 8,7, Æg, 11, 108,0, …, …, …, …, …, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. 2 Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset., Mælkeproduktionen stiger forsat, Den totale produktion af mælk er steget med 8,6 pct., mens den økologiske mælkeproduktion er steget med 14,4 pct. i første kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Den økologiske mælk udgør 9,2 pct. af den totale produktion. Den øgede mælkeproduktion skyldtes mælkekvotens ophør 1. april 2015 (læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:623, ). Landmændene har bl.a. øget mælkeproduktionen ved at slagte færre køer i 2015 end året før., Animalsk produktion, , 2015, 2016, , Ændring, 1. kvt. 2015, , 1. kvt., Januar, Februar, Marts, 1. kvt., , - 1. kvt. 2016, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 128,5, 39,9, 40,4, 42,9, 123,2, , -4,2, Slagtninger, 1, 116,5, 37,2, 37,5, 39,1, 113,7, , -2,4, Eksport af levende kvæg til slagtning, 12,0, 2,7, 3,0, 3,8, 9,5, , -21,2, Heraf kalve, 8,2, 2,7, 2,5, 3,2, 8,3, , 1,6, , mio. kg, , , Produktion af okse- og kalvekød, 33,9, 10,5, 10,7, 11,2, 32,5, , -4,2, , 1.000 stk., , , Svin, , , , , , , , Samlet produktion, 7, 923,0, 2, 688,8, 2, 450,8, 2, 549,4, 7, 689,0, , -3,0, Slagtninger, 1, 4, 917,5, 1, 527,7, 1, 473,5, 1, 394,7, 4, 396,0, , -10,6, Eksport af levende svin , 3, 005,5, 1, 161,0, 977,3, 1, 154,6, 3, 293,0, , 9,6, Heraf smågrise, 2, 902,5, 1, 140,7, 951,9, 1, 130,8, 3, 223,4, , 11,1, , mio. kg, , , Produktion af svinekød, 516,4, 165,2, 154,4, 176,7, 496,3, , -3,9, , 1.000 stk., , , Fjerkræ , , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 25, 087, …, …, …, …, , …, , mio. kg, , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1, 261,4, 461,1, 438,6, 470,1, 1, 369,8, , 8,6, Heraf økologisk, 110,5, 42,8, 40,6, 43,0, 126,4, , 14,4, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., Animalsk produktion (kvt.) 1. kvt. 2016, 24. maj 2016 - Nr. 232, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. september 2016, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20967

NYT: Mere økologisk mælk og flere økologiske æg

25. maj 2022, I 2021 var 30,6 pct. af æggene økologiske, mens 13,2 pct. af mælken var økologisk. Når der ses på udviklingen over tid, så er produktionen af økologiske æg steget 5,4 pct. det seneste år og 51,2 pct. de seneste ti år. Produktionen af økologisk mælk er steget 2,5 pct. det seneste år og 57,4 pct. de seneste ti år., Kilde:, www.statistikbanken.dk/ani7, og , ani, 8, Færre slagtninger af kvæg, svin og fjerkræ, Slagtningerne af kvæg, svin og fjerkræ faldt i første kvartal 2022 i forhold til første kvartal 2021. I samme periode steg eksporten af levende kvæg, mens eksporten af levende svin faldt. Eksporten af levende svin er primært smågrise, som sælges til opfedning i Tyskland og Polen. De høje priser på foder, og de knap så høje priser på svinekød, har medført mindre efterspørgsel på de danske smågrise. Den samlede bestand af svin er samtidig faldende i Europa, se , eurostat, , dog med undtagelse af Spanien, hvor bestanden er stigende. Spanien har 24 pct. af alle svin i Europa. Dårligere økonomi i svineproduktionen har også medført, at antallet af svin i Danmark er mindre. De seneste tal for 1. april 2022 viste en bestand på 12,5 mio. svin, hvilket er et fald på 5,2 pct., i forhold samme tidspunkt i 2021, se statistikbanken , www.statistikbanken.dk/svin, . Det vil betyde en mindre produktion af svinekød ikke kun i Danmark, men i hele Europa i 2022., Færre bedrifter med svin i Danmark, Antallet af bedrifter med svin er næsten halveret (44,5 pct.) de seneste ti år, mens det gennemsnitlige antal svin på den enkelte bedrift er steget lidt over 80 pct. (83,5 pct.), se , www.statistikbanken.dk/husdyrbestanden, ., Stigende produktion af mælk, men mindre produktion af æg, Produktionen af mælk steg 0,9 pct. til 1.419,5 mio. kg mælk i første kvartal 2022 i forhold til første kvartal 2021. Produktionen af konventionel mælk steg 1,8 pct. mens produktionen af økologisk mælk faldt 5,0 pct. Der blev produceret 8,7 pct. færre æg i første kvartal, hvilket skyldes et fald for buræg, skrabeæg og økologiske æg, mens produktionen af æg fra frigående høns steg. , Den animalske produktion i første kvartal 2022 faldt med 5,0 pct. i forhold til samme kvartal i 2021, mens produktionen samlet set var 5,8 pct. højere end i 2015., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2015, 2021, 2022, Ændring, 1. kvt. 2021, , , 1. kvt., Jan., Feb., Marts, 1. kvt., - 1. kvt. 2022, , promille, 3, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 111,4, 111,5, 99,6, 111,5, 105,8, -5,0, Kvæg, 46, 100,7, 99,3, 84,8, 111,6, 98,6, -2,1, Svin, 308, 117,0, 115,2, 102,0, 112,4, 109,8, -6,1, Fjerkræ, 26, 102,7, …, …, …, 105,0, 2,2, Mælk, 2, 195, 105,2, 108,4, 99,6, 110,2, 106,1, 0,9, Æg, 10, 130,6, …, …, …, 119,2, -8,7, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , 3, Promile angiver andelen i den totale landsproduktion i 2015. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, Animalsk produktion, , 2021, 2022, , Ændring, 1. kvt. 2021, , 1. kvt., Jan., Feb., Marts, 1. kvt., , - 1. kvt. 2022, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 122,6, 40,9, 36,1, 44,5, 121,5, , -0,9, Slagtninger, 1, 109,7, 36,5, 31,9, 39,2, 107,6, , -1,9, Eksport af levende kvæg til slagtning, 12,9, 4,5, 4,2, 5,3, 13,9, , 7,8, Heraf kalve, 11,5, 3,9, 3,7, 4,7, 12,3, , 7,1, , mio. kg, , , Produktion af okse- og kalvekød, 32,4, 10,8, 9,3, 11,5, 31,6, , -2,7, , 1.000 stk., , , Svin, , , , , , , , Samlet produktion, 8, 793,2, 2, 975,2, 2, 694,7, 2, 954,6, 8, 624,5, , -1,9, Slagtninger, 1, 5, 070,2, 1, 724,6, 1, 544,0, 1, 720,5, 4, 989,1, , -1,6, Eksport af levende svin , 3, 723,1, 1 250,7, 4, 1 150,7, 4, 1 234,1, 4, 3 635,4, 4, , -2,4, Heraf smågrise, 3, 655,3, 1 210,2, 4, 1 208,9, 4, 1 208,9, 4, 3 628,0, 4, , -0,7, , mio. kg, , , Produktion af svinekød, 574,5, 190,5, 168,4, 185,6, 544,4, , -5,2, , 1.000 stk., , , Fjerkræ, , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 24, 367,3, …, …, …, 24, 129,5, , -1,0, , mio. kg, , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1, 407,7, 483,5, 435,7, 491,4, 1, 419,5, , 0,8, Indvejet på mejerierne, 1, 388,2, 477,1, 438,0, 485,0, 1, 400,0, , 0,9, Heraf konventionel, 1, 197,8, 415,0, 381,5, 422,7, 1, 219,1, , 1,8, Heraf økologisk, 177,9, 62,1, 56,5, 62,3, 180,9, , -5,0, Æg, , , , , , , , Samlet produktion, 3, 22,9, …, …, …, 20,9, , -8,7, Buræg, 3,0, …, …, …, 2,2, , -26,0, Æg fra fritgående høns, 0,7, …, …, …, 1,4, , 85,6, Skrabeæg, 10,2, …, …, …, 9,3, , -9,1, Økologiske æg, 6,0, …, …, …, 5,0, , -15,5, 1, Inklusive slagtninger hos producenter. , 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum. , 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 12,0 mio. kg. årligt, hvoraf det fleste foregår i hobby- og racehønsehold. , 4, Estimeret eksport, da oplysninger om eksport ikke foreligger endnu. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani71, og , ani81, Animalsk produktion (kvt.) 1. kvt. 2022, 25. maj 2022 - Nr. 188, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. september 2022, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36314

NYT: Stigende foderpriser sender landbrugets BFI i bund

24. maj 2022, Ændret 28. november 2022 kl. 13:28, Desværre har der været en fejl i værdiberegningen af blandingsfoderstoffer i den foreløbige 2021 opgørelse. Derfor er tallene for bruttofaktorindkomsten, forbrug i produktionen i alt, foderstoffer samt figur rettet og markeret med rødt. Ved samme lejlighed er bruttofaktorindkomsten 2020 opdateret., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Landbrugets bruttofaktorindkomst, (BFI) tog et dyk i 2021 med et fald på , 11,4, pct. Den foreløbige opgørelse landede på 2, 8,9, mia. kr., hvor bruttofaktorindkomsten i 2020 var på 3, 2,6, mia. kr. Dykket skyldes ikke en nedgang i erhvervets aktivitet, men bl.a. stigende foderpriser, som har forøget landbrugets foderudgifter med godt , 2,5, mia. kr., svarende til en stigning på , 9,3, pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Landbrugets produktion, Landbrugets produktion består først og fremmest af animalske og vegetabilske salgsprodukter, hvortil kommer et mindre bidrag fra de landbrugsmæssige tjenester og sekundære aktiviteter, samt lager- og besætningsforskydninger. Landbrugsmæssige tjenester dækker over landbrugets indtægter ved udlejning af maskinstation, mens de sekundære tjenester er andre indtægter end landbrug, som en landmand kan have i tilknytning til sin landbrugsbedrift. De animalske produkter udgør 57 pct. af produktionen, vegetabilske produkter 37 pct., mens de sekundære aktiviteter udgør 5 pct. Fra 2020 til 2021 steg de vegetabilske salgsprodukter med 7 pct., mens de animalske salgsprodukter faldt med tilsvarende 7 pct. , Svin og mælk er de største enkeltaktiviteter, Svin fylder meget i det danske landbrug med en årlig produktion på i omegnen af 30 mio. dyr, der leveres til både danske slagterier og til eksport. Som andel af landbrugets samlede produktionsværdi udgør svin knap 30 pct., og er dermed den største enkeltaktivitet. Mælk indtager andenpladsen med 20 pct. De lavere svinepriser i 2021 har dog betydet, at værdien af svin er faldet med 3,3 mia. - fra 27,5 mia. kr. i 2020 til 24,2 mia. kr. i 2021. Se mere om husdyr i landbruget i statistikbanktabellen , www.statistikbanken.dk/hdyr07, og priser for landbrugsprodukter i publikationen , Jordbrugets prisforhold 2021, ., Minkaflivningens betydning for , Landbrugets bruttofaktorindkomst, Indtil aflivningen af de danske mink i november 2020 var bedrifter med pelsdyr ikke uden betydning for landbrugets økonomi. Produktionen af pelsskind toppede i 2012 med 11 pct. af landbrugets produktionsværdi, kun overgået af svin og mælk. I årene herefter har minkerhvervet dog været ramt af faldende priser på skind. Siden januar 2021 har de enkelte minkvirksomheder modtaget erstatning for bl.a. tabt indtjening. Disse udbetalinger indgår ikke i Landbrugets bruttofaktorindkomst., Landbrugets andel af samfundsøkonomien, Landbrugets bidrag til samfundsøkonomien målt som andel af hele Danmarks bruttofaktorindkomst er på 1,3 pct. For 50 år siden var denne andel omkring 5 pct. Landbruget er dog større end de øvrige primære erhverv, der er skovbrug, fiskeri og udvinding af råstoffer. Se mere om Danmarks økonomi fordelt på brancher, i , www.statistikbanken.dk/nabp117, . , Landbrugets bruttofaktorindkomst, , , 2019, , 2020*, , 2021*, , Ændring, 2020-2021, , , mia. kr., pct., , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 28,6, 32,6, 28,9, -11,4, A, Bruttoproduktion (B+C+D), 82,8, 85,6, 84,9, -0,7, B, Salgsprodukter , 78,3, 81,8, 79,9, -2,3, , Vegetabilske produkter i alt, 29,0, 29,7, 31,7, 6,9, , Korn, 11,4, 11,5, 12,9, 11,6, , Animalske produkter i alt, 49,9, 52,1, 48,2, -7,5, , Kvæg, 3,1, 2,9, 3,3, 13,2, , Svin, 25,3, 27,5, 24,2, -12,2, , Mælk, 15,6, 16,1, 17,3, 7,4, , Pelsskind, 1,9, 2,3, 0,0, -100,0, C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester , , , , , , og sekundære aktiviteter, 5,0, 4,4, 4,5, 1,4, D, Lager- og besætningsforskydninger, -0,5, -0,7, 0,5, , E, Forbrug i produktionen i alt, 59,8, 59,9, 63,4, 5,8, , Energi , 3,0, 2,6, 3,7, 42,5, , Gødningsstoffer, 2,2, 2,2, 2,5, 15,7, , Bekæmpelsesmidler, 2,0, 2,0, 2,0, 0,8, , Foderstoffer, 25,3, 26,7, 29,2, 9,3, F, Direkte tilskud, 6,7, 7,2, 7,0, -1,5, G, Skatter og afgifter , 1,1, 1,1, 1,1, -0,1, * Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Landbrugets bruttofaktorindkomst 2021, 24. maj 2022 - Nr. 183, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. maj 2023, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=38292

NYT: Færre slagtninger af kvæg

20. november 2019, Der var et fald i slagtningerne af kvæg på 8,5 pct. i tredje kvartal, når der sammenlignes med samme kvartal sidste år. Slagtningerne faldt for alle typer af kvæg. Handyr udgjorde 48 pct. af slagtningerne, mens tallet var 37 pct. for køer og 15 pct. for kvier. Den samlede produktion af okse- og kalvekød i Danmark faldt 5,6 pct. i tredje kvartal i forhold til samme kvartal sidste år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, ., Eksport og størrelsen på bestanden påvirker slagtningerne, Faldet i slagtningerne af kvæg skyldes et fald i bestanden af kvæg i Danmark i 2019 i forhold til 2018 - se mere på , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, . Faldet i slagtninger af tyre og stude kan desuden henføres til en stigning i eksporten af tyrekalve til opfedning i udlandet. Antallet af malkekøer er faldet i samme periode, men på grund af en højere mælkeydelse pr. ko er den totale mælkeproduktion faldet minimalt., Fald i produktion af animalske salgsprodukter, Det samlede mængdeindeks for den animalske produktion faldt 2,2 pct. i tredje kvartal 2019 i forhold til samme kvartal i 2018. , Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2015, 2018, 2019, Ændring, 3. kvt. 2018, , , 3. kvt., Juli, Aug., Sept., 3. kvt., - 3. kvt. 2019, , promille, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 104,2, 100,0, 105,7, 97,7, 101,9, -2,2, Kvæg, 46, 110,6, 88,9, 113,1, 109,9, 103,9, -6,0, Svin, 308, 100,4, 95,6, 103,1, 93,1, 97,3, -3,1, Fjerkræ, 26, 106,6, …, …, …, 107,8, 1,1, Mælk, 2, 195, 108,2, 110,6, 108,4, 102,6, 107,2, -0,9, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, ., Færre slagtninger og større eksport af svin, Slagtningerne af svin faldt 4,5 pct. i tredje kvartal 2019 i forhold til tredje kvartal 2018, mens eksporten af levende svin steg 5,4 pct. Samlet set faldt produktionen af svinekød minimalt. Eksport af levende dyr er primært smågrise til opfedning til slagtning i udlandet. Slagtningerne af fjerkræ var uændret. , I samme periode var der et lille fald i den samlede mælkeproduktion, hvilket udelukkende skyldes mindre produktion af konventionel mælk, mens den økologiske produktion steg. Den økologiske mælk udgør 12 pct. af den totale mælkeproduktion., Animalsk produktion, , 2018, 2019, , Ændring, 3. kvt. 2018, , 3. kvt., Jul., Aug., Sept., 3. kvt., , - 3. kvt. 2019, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 135,7, 37,1, 45,7, 44,4, 127,2, , -6,3, Slagtninger, 1, 125,5, 33,0, 41,0, 40,7, 114,8, , -8,5, Eksport af levende kvæg til slagtning, 10,2, 4,1, 4,7, 3,6, 12,4, , 21,3, Heraf kalve, 9,3, 3,7, 4,5, 3,4, 11,6, , 25,4, , mio. kg, , , Produktion af okse- og kalvekød, 35,6, 9,8, 12,0, 11,8, 33,6, , -5,6, , 1.000 stk., , , Svin, , , , , , , , Samlet produktion, 7, 997,9, 2, 643,2, 2, 804,4, 2, 542,3, 7, 990,0, , -0,1, Slagtninger, 1, 4, 444,2, 1, 350,7, 1, 501,1, 1, 392,4, 4, 244,1, , -4,5, Eksport af levende svin , 3, 553,6, 1, 292,5, 1, 303,3, 1, 150,0, 3, 745,8, , 5,4, Heraf smågrise, 3, 476,5, 1, 274,5, 1, 284,1, 1, 125,8, 3, 684,4, , 6,0, , mio. kg, , , Produktion af svinekød, 485,5, 153,0, 165,7, 150,8, 469,5, , -3,3, , 1.000 stk., , , Fjerkræ , , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 26, 618,6, …, …, …, 26, 610,0, , 0,0, , mio. kg, , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1, 446,8, 493,0, 483,3, 457,8, 1, 434,1, , -0,9, Heraf økologisk, 172,2, 59,7, 58,4, 55,5, 173,6, , 0,8, 1, Inkl. slagtninger hos producenter. , 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum. , 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani61, , , ani71, og , ani81, ., Animalsk produktion (kvt.) 3. kvt. 2019, 20. november 2019 - Nr. 426, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29173

NYT: Fremgang for økologiske svinebedrifter

30. september 2016, I 2015 blev driftsresultatet for økologiske svinebedrifter på 2,5 mio. kr., hvilket er en stigning på 2,0 mio. kr. i forhold til 2014. Især prisstigninger på økologisk svinekød har bidraget til det positive resultat. På trods af det gode resultat er den økologiske svineproduktion i Danmark begrænset. Der var i 2015 kun 30 økologiske heltidsbedrifter, mens der var 2.520 konventionelle bedrifter, som havde et gennemsnitligt driftsresultatet på minus 385.000 kr. Driftsresultatet er før aflønning af landmandens eget arbejde., Lille fremgang for mælkeproducenter, For de økologiske mælkeproducenter var der en fremgang i driftsresultatet i 2015. Driftsresultatet steg fra 708.000 kr. i 2014 til 738.000 kr., og efter ejeraflønning lå driftsresultatet på 222.000 kr. De konventionelle mælkeproducenter kom derimod ud af 2015 med et driftsresultat på minus 58.000 kr. Både for de økologiske og konventionelle producenter faldt afregningsprisen på mælk. Faldet var dog langt større for de konventionelle. Økologisk mælk blev afregnet 87 øre højere end konventionel mælk., Lavere driftsresultat for planteavlere, For de økologiske planteavlere så det anderledes ud: Her faldt driftsresultatet med 156.000 kr. til 83.000 i 2015. Konventionelle planteavlere opnåede derimod et resultat på 450.000 kr. , Samlet fremgang for økologiske bedrifter, Samlet var der fremgang for de økologiske heltidsbedrifter. Driftsresultatet steg fra 523.000 kr. i 2014 til 622.000 kr. i 2015. Modsat faldt driftsresultatet for de konventionelle bedrifter fra 373.000 kr. i 2014 til 155.000 kr. i 2015. , Mælk udgør den klart største andel af økologisk landbrug, Målt på bruttoudbytte udgør økologisk mælk 44 pct. af det samlede økologiske landbrug. Set i forhold til den samlede mælkeproduktion udgør økologisk mælk 11 pct. Bruttoudbyttet af økologisk planteproduktion udgør 25 pct. af det samlede økologiske landbrug. Økologisk svineproduktion er som allerede nævnt en begrænset produktion og udgør kun 1 pct. af det samlede bruttoudbytte for svin og 8 pct. af økologisk landbrug. , Hovedtal for økologiske heltidslandbrug, , Malkekvæg, Svin, Planteavl, Alle, , 2013, 2014, 2015, 2013, 2014, 2015, 2013, 2014, 2015, 2013, 2014, 2015, , antal, Bedrifter, 372, 347, 326, 29, 29, 30, 87, 94, 97, 633, 618, 613, , pr. bedrift, Arealanvendelse, ha, 209, 208, 198, 183, 190, 154, 223, 197, 271, 194, 182, 183, Dyreenheder, antal, 278, 298, 282, 160, 176, 157, 10, 9, 13, 184, 190, 176, , 1.000 kr. pr. bedrift, Bruttoudbytte, 6, 845, 7, 417, 6, 924, 7, 813, 8, 904, 10, 176, 2, 969, 2, 567, 3, 141, 5, 390, 5, 577, 5, 380, - Heraf miljøtilskud, 150, 170, 128, 158, 167, 121, 155, 157, 333, 143, 151, 151, Driftsomkostninger, 6, 010, 6, 184, 5, 689, 7, 486, 7, 942, 7, 153, 2, 236, 2, 013, 2, 500, 4, 723, 4, 665, 4, 345, - Heraf foder, 2, 818, 2, 819, 2, 612, 4, 547, 4, 578, 3, 831, 170, 182, 250, 2, 127, 2, 067, 1, 866, - Heraf arbejdskraft, 528, 600, 558, 644, 792, 813, 237, 195, 333, 413, 432, 453, Resultat af primær drift, 835, 1, 233, 1, 235, 327, 961, 3, 022, 733, 553, 640, 667, 912, 1, 035, Finansieringsomkostninger, 1, 013, 1, 173, 1, 058, 948, 1, 018, 901, 981, 828, 1, 211, 899, 933, 909, Generelle driftstilskud, 622, 648, 562, 422, 514, 372, 482, 514, 654, 528, 544, 497, Driftsresultat, 445, 708, 738, -199, 457, 2, 493, 234, 239, 83, 295, 523, 622, - Bedste fjerdedel, 1, 445, 1, 660, 1, 573, .., .., .., 1, 294, 779, .., 1, 279, 1, 426, 1, 697, - Dårligste fjerdedel, -468, -138, 15, .., .., .., -697, -504, .., -625, -217, -175, Driftsresultat efter ejeraflønning, -25, 201, 222, -740, -38, 2, 029, -175, -185, -252, -143, 57, 191, Balance, ultimo, , , , , , , , , , , , , Aktiver, 47, 850, 48, 397, 45, 739, 40, 432, 42, 922, 40, 689, 49, 924, 38, 557, 53, 337, 43, 850, 40, 538, 40, 695, - Heraf landbrugsaktiver, 42, 019, 42, 716, 40, 515, 36, 744, 39, 101, 36, 424, 38, 812, 34, 068, 47, 464, 37, 707, 35, 653, 36, 062, Gæld, 27, 623, 28, 723, 26, 233, 24, 829, 26, 481, 23, 594, 19, 036, 14, 401, 21, 445, 22, 359, 21, 675, 20, 837, Hensatte forpligtelser, 3, 349, 2, 851, 2, 821, 3, 860, 4, 120, 4, 041, 4, 050, 4, 051, 3, 246, 3, 542, 2, 993, 2, 796, Forpagtningsværdi, 9, 881, 10, 970, 10, 280, 8, 018, 7, 982, 7, 014, 14, 419, 14, 528, 22, 801, 10, 455, 10, 156, 11, 184, Egenkapital, 6, 996, 5, 852, 6, 405, 3, 726, 4, 339, 6, 039, 12, 420, 5, 578, 5, 846, 7, 494, 5, 714, 5, 878, , pct. pr. bedrift, Afkastningsgrad, 2,4, 3,2, 3,2, 0,6, 2,5, 8,0, 2,1, 1,9, 2,0, 2,0, 2,8, 3,1, Soliditetsgrad efter hensættelser, 18,4, 15,6, 18,1, 11,5, 12,4, 17,9, 35,0, 23,2, 19,1, 22,4, 18,8, 19,9, Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2015, 30. september 2016 - Nr. 416, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. oktober 2017, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug, Kontakt, Charlotte Filt Slothuus, , , tlf. 24 26 05 58, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve på 167 ud af en population på 1.464 fuldt omlagte økologiske landbrugsbedrifter med en minimumsomsætning (Standard Output) på 25.000 euro. I , statistikdokumentation om Regnskabsstatistik for jordbrug, findes mere information om kilder og metoder. Data indsendes til EUs informationsnet for landøkonomisk bogføring (FADN), der sammenstiller landenes data i FADN databasen., Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. , Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsind¬sats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med 223,50 kr. i timen. , Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct. , Soliditetsgrad viser egenkapital efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=22629

NYT: Stigning i areal med præcisionslandbrug

27. september 2022, Landbrug med præcisionsteknologi dyrkede 76 pct. af det danske landbrugsareal i 2022 mod 73 pct. i 2021. Det er især de store landbrug, som har taget teknologien til sig, da brugerne havde et gennemsnitsareal på 179 hektar mod 87 hektar blandt alle landbrug i 2022. Stigningen i arealet med præcisionslandbrug må antages at hænge sammen med det fortsatte bortfald af mindre bedrifter i landbruget, se , www.statistikbanken.dk/bdf11, . Præcisionslandbrug indebærer brug af data fra satellitter, sensorer mv. til mere nøjagtig kørsel og målrettet tildeling af gødning m.m., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Bedrifter med præcisionskørsel dækker nu 2/3 af landbrugsarealet, Udbredelsen af præcisionslandbrug efter areal øges for alle teknologier. Fx steg arealet hos bedrifter med RTK-GPS fra 61 pct. af det samlede areal i 2021 til 66 pct. i 2022 og brug af fotos fra satellitter eller droner steg fra 19 pct. i 2021 til 26 pct. i 2022. Fotos fra satellitter eller droner bruges i kombination med GPS-data til at danne mere præcise kort til at tildele gødning, sprøjtemidler og såsæd., Mange små bedrifter bruger ikke præcisionsteknologi, Ser man på antallet af landbrug i stedet for areal, steg andelen med præcisionsteknologi lidt, fra 36 pct. i 2021 til 37 pct. i 2022. Et flertal af alle bedrifter, 63 pct., bruger dog fortsat ikke præcisionslandbrug. Disse har ofte små arealer - 32 hektar i gennemsnit - mod 87 hektar hos alle landmænd. , Uddannelse har betydning for anvendelsen af præcisionsteknologi, 57 pct. af landmændene med driftsleder- eller jordbrugsvidenskabelig uddannelse anvendte præcisionsteknologi i 2022 mod 21 pct. af landmænd med praktisk erfaring alene. Tilsvarende brugte 58 pct. af landmænd med nylig efteruddannelse (seneste 12 mdr.) præcisionsteknologi mod 29 pct. blandt landmænd uden nylig efteruddannelse., Præcisionslandbrug mere udbredt blandt yngre landmænd, 55 pct. af landmænd under 40 år brugte præcisionsteknologi i 2022 mod 37 pct. af alle landmænd. Forspringet omfatter alle former for præcisionsteknologi, hvilket kan ses i lyset af, at de yngre landmænd typisk har længere og nyere uddannelse end de ældre. Andre faktorer spiller også ind for de yngstes anvendelse, fx ejerskab af større bedrifter i gennemsnit og en nyere maskinpark, se også analysen , Portræt af den danske landmand, ., Præcisionslandbrug for dyrt for nogle landmænd, Blandt de landmænd, der ikke bruger præcisionsteknologi, nævner 48 pct. "for store omkostninger" som en barriere. 34 pct. mener, at variationen i markerne er for lille, og 24 pct. nævner "manglende kompetence og viden". Kun 11 pct. mener, at det er svært at få teknologien til at virke, og 15 pct. nævner "andre årsager". , Kilde: Særudtræk fra Danmarks Statistik, Anvendelse af præcisionsteknologi, , Bedrifter, Areal, , 2020, 2021, 2022, 2020, 2021, 2022, , pct., Bedrifter i alt med dyrket areal, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Anvender fotos fra satelitter/droner, 4, 7, 8, 12, 19, 26, Type af fotos, , , , , , , Fra satelitter , 3, 5, 7, 10, 15, 22, Fra droner , 1, 2, 1, 3, 5, 5, Ved ikke satelitter/droner, 0, 1, 1, 0, 1, 1, Formål med brug af fotos fra satelitter/droner, , , , , , , Gradueret gødskning, 1, 2, 4, 6, 9, 17, Gradueret planteværn , 1, 1, 1, 3, 5, 6, Udsæd/såsæd, 1, 1, 2, 2, 4, 7, Overvågning af afgrødernes tilstand, 3, 4, 5, 9, 14, 17, Udarbejde dræningplaner, 1, 2, 3, 5, 7, 9, Til andre formål, 2, 3, 3, 4, 7, 8, Traktor/mejetærsker med RTK GPS, 23, 24, 26, 58, 61, 66, Software til planlægning af og dokumentation af varieret kvælstofbehov, 8, 9, 10, 21, 22, 26, Sektionsstyring til spredning af planteværn eller handelsgødning, 20, 23, 25, 48, 53, 57, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner, 2, 2, 2, 5, 4, 5, I alt med præcisionsteknologi, 32, 36, 37, 68, 73, 76, Bedrifter i alt med dyrket areal, 1, 31, 952, 31, 236, 30, 329, 2, 619, 987, 2, 633, 437, 2, 628, 539, Anm.: Præcisionsteknologien anvendes ikke nødvendigvis på alle marker hos den enkelte landmand. , 1, Endelige tal for bedrifter og arealer, kan ses i , www.statistikbanken.dk/bdf11, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Præcisionslandbrug 2022, 27. september 2022 - Nr. 327, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. oktober 2023, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=42525

NYT: Høsten tilbage på højt niveau efter tørken i 2018

26. november 2019, Den danske høst 2019 rettede sig efter tørkeåret 2018 og blev et udbytterigt år for landmændene. Den samlede produktion nåede op på 9,7 mio. tons korn - lidt under årene 2009, 2015 og 2017, hvor høsten rundede 10 mio. tons. Produktionen i 2019 lå 38 pct. over produktionen i 2018, som lå på 7,0 mio. tons., Kilde: www.statistikbanken.dk/hst77, ., Mindre areal men stigende udbytte, Det samlede areal med korn faldt 3 pct. fra 1.416.000 ha i 2018 til 1.371.000 ha i 2019. Vinterhvede erobrede atter førertrøjen som den arealmæssigt mest betydende afgrøde med 41 pct. af det samlede kornareal, fulgt af vårbyg, som dækkede 35 pct. , De fleste kornafgrøder havde hektarudbytter, som lå 10-15 pct. højere end normalt (gennemsnit af 2009-2018). Vejret hjalp til, da foråret 2019 var lunt og med god nedbør. Sommeren var varmere end normalt og med gennemsnitlig nedbør (se , www.dmi.dk, ). Vinterhvede gav 83 hkg/ha i 2019 mod 74 hkg/ha normalt. Vårbyg havde et hektarudbytte på 62 hkg/ha mod normalt 54 hkg/ha. , Vinterafgrøder tilbage i varmen, Udover bedre hektarudbytter kunne landmændene i 2019 også nyde gavn af et større areal med vinterafgrøder. En del bedrifter måtte i 2018 opgive vinterafgrøder, til fordel for de lavere ydende vårafgrøder, grundet et vådt efterår 2017. Efteråret 2018 var mere gunstigt, og mange vendte derfor tilbage til fx vinterhvede og rug (se mere i , Afgrøder i dansk landbrug 2019, ). , Den langsigtede udvikling i hektarudbytter påvirkes af sortsudvikling men også af landbrug, som lægger om til økologiske kornproduktion. Økologisk korn udgjorde 4,1 pct. af de samlede kornarealer i 2018 mod 2,6 pct. i 2009 (se , www.statistikbanken.dk/oeko11, ). , Stor stigning i produktion af raps, Produktionen af raps steg med 49 pct. - fra 489.000 tons i 2018 til 730.000 tons i 2019. Arealet steg med 16 pct. til 166.000 hektar og vendte dermed stort set tilbage til niveauet i 2017. Hektarudbyttet bidrog også til produktionen med en stigning fra 34 til 44 hkg/ha. Det er et stykke over gennemsnittet 2019-2018 på 38 hkg/ha. , Arealet med bælgsæd (foderærter og hestebønner mv.) faldt fra 32.000 hektar i 2018 til 22.000 hektar i 2019 og fylder meget lidt i den samlede høst. Produktionen faldt mere beskedent, fra 89.000 tons i 2018 til 85.000 tons i 2019, da hektarudbyttet samtidig steg fra 28 hk/ha i 2018 til 38 hkg/ha i 2019. , Det danske korn anvendes til foder og eksport, 68 pct. af den danske kornhøst blev anvendt til foder i driftsåret 2017/2018. Yderligere 17 pct. af kornhøsten gik til eksport, og resten fordelte sig på udsæd, mel og gryn, industriforbrug (herunder øl) samt til oplagring (se , www.statistikbanken.dk/korn, ), . Danmark er nettoeksportør af korn. Salgsværdien af det danske korn udgjorde 9,5 mia. kr. i 2018, hvilket svarer til 13 pct. af landbrugets samlede salgsproduktion (se , www.statistikbanken.dk/lbfI1, ). 22.000 landbrug dyrkede korn i 2017, hvor 13.000 havde vinterhvede og 18.000 havde vårbyg. , Høsten af korn, raps og bælgsæd, , Areal, Hektarudbytte, Produktion, , 2017, , 2018, , 2019*, , Æn-, dring , 2018, -2019, 2017, , 2018, , 2019*, , Gns., 2018, -2019, , 2017, , 2018, , 2019*, , Æn-, dring , 2018, -2019, , 1.000 ha, hkg/ha, 1.000 tons, Korn i alt, 1, 443, 1, 416, 1, 371, -45, 69, 50, 71, 63, 9, 999, 7, 005, 9, 685, 2, 680, Vinterhvede, 572, 393, 557, 164, 83, 64, 83, 74, 4, 761, 2, 524, 4, 635, 2, 111, Vårhvede, 15, 33, 14, -19, 50, 40, 54, 47, 73, 131, 74, -57, Rug, 111, 93, 147, 54, 65, 52, 62, 58, 723, 482, 908, 426, Triticale, 9, 6, 9, 2, 66, 59, 61, 55, 61, 38, 53, 15, Vinterbyg, 125, 84, 100, 16, 68, 53, 71, 62, 846, 438, 709, 271, Vårbyg, 541, 712, 484, -228, 58, 43, 62, 54, 3, 146, 3, 048, 2, 991, -57, Havre og blandsæd, 65, 90, 57, -33, 54, 34, 49, 48, 350, 309, 279, -30, Majs til modenhed, 1, 5, 6, 5, -1, 76, 57, 69, 64, 39, 36, 37, 1, Raps i alt, 2, 178, 143, 166, 23, 42, 34, 44, 38, 742, 489, 730, 240, Bælgsæd, 21, 32, 22, -10, 43, 28, 38, 36, 89, 89, 85, -4, Anm.: Hkg/ha står for hektokilo pr. hektar (kerneudbytte). 1 hkg er lig 100 kg. Rug og triticale er overvejende vinterafgrøder. Havre er en vårafgrøde. , * Foreløbige tal., 1, Majs til modenhed høstes sent. Derfor er produktion og udbytte i den foreløbige opgørelse baseret på et gennemsnit af de seneste fem års hektarudbytte., 2, Stort set al produktion af raps de senere år udgøres af vinterraps., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, ., Høsten af korn, raps og bælgsæd 2019, 26. november 2019 - Nr. 437, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. december 2020, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30117

NYT: De højeste svinepriser i over 20 år

22. november 2019, Noteringen på slagtesvin er steget til 13,60 kr. pr. kg i uge 46 - 49 fra 8,30 kr. i januar måned 2019. Vi skal 22 år tilbage til maj 1997 for at finde en højere pris. Den meget kraftige prisstigning skyldes stor efterspørgsel på svinekød fra især Kina. Afrikansk svinepest er årsagen til efterspørgslen, idet svinepesten har bredt sig til det meste af Asien og har medført kraftige nedgange i svinebestandene. De høje danske priser på slagtesvin i 1997 og 2001 var også forårsaget af problemer med husdyrsygdomme i andre lande, fx svinepest i Nederlandene i 1997. Samtidig med de stigende priser er den samlede mængdemæssige produktion af svin i Danmark faldet i tredje kvartal 2019 (se , Nyt for Danmarks Statistik, 2019:426, ), og bestanden af svin opgjort 1. oktober viser ligeledes et fald - se mere på , www.statistikbanken.dk/svin, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani51, ., Bedre bytteforhold i tredje kvartal 2019, Bytteforholdet er forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. De store prisstigninger på svin var den væsentligste årsag til, at jordbrugets bytteforhold (2015 = 100) i tredje kvartal 2019 blev forbedret, og nu ligger over bytteforholdet i 2018. Landmændenes økonomi var presset i 2018 bl.a. pga. sommerens tørke og lave priser på svin, ., Landmændenes salgspriser på vegetabilske salgsprodukter faldt 9,7 pct. i tredje kvartal i forhold til andet kvartal 2019, mens de animalske salgsprodukter steg 8,5 pct. Samlet set steg jordbrugets salgsprodukter 4,1 pct. Samtidig faldt priserne på forbruget i produktionen med 1,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2015-vægt-, fordeling, 2. kvt. , 2019, 3. kvt. , 2019, 3. kvt. 2018 , - 3. kvt. 2019, 2. kvt. 2019, - 3. kvt. 2019, , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 98, 103, 7,0, 5,7, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 103, 108, 6,9, 4,1, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 117, 106, -4,3, -9,7, Heraf, , , , , , Korn, 131, 126, 105, -8,8, -17,2, Raps , 33, 105, 104, 1,5, -1,2, Grøntsager og prydplanter, 78, 115, 105, -1,4, -8,4, Animalske salgsprodukter, 692, 100, 109, 14,9, 8,5, Heraf, , , , Kvæg , 46, 91, 92, -4,8, 0,9, Svin , 308, 120, 128, 38,1, 6,8, Fjerkræ , 26, 99, 99, 1,0, -0,2, Mælk , 195, 112, 111, -4,5, -0,3, Forbrug og investeringer, 1.000, 106, 104, -0,1, -1,5, Forbrug i produktionen, 876, 106, 104, -0,3, -1,6, Heraf, , , , Energi , 49, 119, 119, 0,6, -0,3, Gødningsstoffer , 37, 93, 88, -2,5, -5,4, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 98, 98, -1,8, 0,0, Foderstoffer, 297, 104, 100, 0,0, -3,8, Vedligeholdelse og reparation, 81, 106, 105, 0,8, -0,4, Investeringsgoder, 124, 106, 105, 1,0, -0,6, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2019, 22. november 2019 - Nr. 434, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29161

NYT: Mælkeproduktionen stiger trods lavere pris

14. september 2016, Efter mælkekvotens ophør 1. april 2015 er mælkeproduktionen øget i Danmark, men i samme periode er mælkeprisen faldet. Den samlede mælkeproduktion steg 0,9 pct. i 2. kvartal i forhold til samme kvartal sidste år, mens den økologiske mælkeproduktion steg med 9,7 pct. I andet kvartal var 9,3 pct. af mælken økologisk., Tegn på lavere produktion fremadrettet, Prisfaldet har medført, at der nu slagtes flere køer i Danmark. Samtidig ønsker EU at forbedre mælkeproducenternes økonomi. Derfor har mælkeproducenterne nu mulighed for at søge støtte til at reducere deres mælkeproduktion. , Lille stigning i den samlede animalske produktion, Mængdeindekset for den animalske produktion steg med 0,5 pct. i andet kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Det skyldes, at produktionen af oksekød og mælk steg. Produktionen af animalske produkter lå på et højere niveau end i 2010, som er basisår i indekset. Dette gælder alle salgsprodukter undtagen svin., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2010, 2015, 2016, Ændring, 2. kvt. 2015, , , 2. kvt., April, Maj, Juni, 2. kvt., - 2. kvt. 2016, , promille, 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 634, 102,5, 100,8, 96,9, 111,4, 103,0, 0,5, Kvæg, 42, 96,7, 102,5, 106,0, 115,8, 108,1, 11,8, Svin, 340, 97,1, 95,4, 85,8, 109,6, 96,9, -0,2, Fjerkræ, 25, 106,0, …, …, …, …, …, Mælk, 2, 213, 111,5, 109,8, 114,1, 113,7, 112,6, 0,9, Æg, 11, 111,4, …, …, …, …, …, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset., Eksport af smågrise stiger forsat - slagtninger af svin i Danmark falder, Den totale produktion af svin steg i andet kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Produktionen af svinekød i Danmark faldt imidlertid med 2,7 pct., hvilket skyldes, at antallet af slagtninger af svin faldt, mens eksporten af smågrise steg. Smågrisene bliver opfedet primært i Tyskland og Polen. , Animalsk produktion, , 2015, 2016, , Ændring, 2. kvt. 2015, , 2. kvt., April, Maj, Juni, 2. kvt., , - 2. kvt. 2016, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 121,1, 43,9, 45,2, 51,1, 140,2, , 15,8, Slagtninger, 1, 109,6, 41,2, 42,0, 47,2, 130,5, , 19,1, Eksport af levende kvæg til slagtning, 11,5, 2,6, 3,2, 3,9, 9,7, , -15,7, Heraf kalve, 8,5, 2,5, 2,6, 3,6, 8,7, , 1,8, , mio. kg, , , Produktion af okse- og kalvekød, 32,0, 11,8, 12,1, 13,4, 37,2, , 16,3, , 1.000 stk., , , Svin, , , , , , , , Samlet produktion, 7, 418,0, 2, 493,4, 2, 307,6, 2, 747,5, 7, 548,5, , 1,8, Slagtninger, 1, 4, 421,6, 1, 378,6, 1, 184,1, 1, 642,6, 4, 205,4, , -4,9, Eksport af levende svin , 2, 996,4, 1, 114,7, 1, 123,4, 1, 104,9, 3, 343,1, , 11,6, Heraf smågrise, 2, 914,7, 1, 088,3, 1, 103,3, 1, 065,1, 3, 256,7, , 11,7, , mio. kg, , , Produktion af svinekød, 465,4, 148,9, 132,8, 171,3, 453,1, , -2,7, , 1.000 stk., , , Fjerkræ , , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 25, 087, …, …, …, …, , …, , mio. kg, , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1, 366,7, 448,8, 465,9, 464,5, 1, 379,2, , 0,9, Heraf økologisk, 117,1, 42,6, 42,6, 43,2, 128,4, , 9,7, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., Animalsk produktion (kvt.) 2. kvt. 2016, 14. september 2016 - Nr. 388, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2016, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20973

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation