Søgeresultat

NYT: Danmark havde den laveste årlige stigning i HICP

EU-harmoniseret forbrugerprisindeks august 2023

Årlig ændring i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks i Danmark, (Inflation opgjort efter HICP), +2,3 %, aug. 2022 - aug. 2023, Se tabel, Årlig ændring i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer i Danmark, (Kerneinflation opgjort efter HICP), +4,6 %, aug. 2022 - aug. 2023, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks august 2023, Den EU-harmoniserede inflation i Danmark faldt i august til 2,3 pct. fra 3,2 pct. i juli 2023, mens den EU-harmoniserede inflation samlet for de 27 EU-lande og for euroområdet ligeledes faldt. For de 27 EU-lande faldt den til 5,9 pct. fra 6,1 pct., og i euroområdet faldt den til 5,2 pct. fra 5,3 pct. I Danmark er det i høj grad prisændringer på gas og sommerhusleje, der trækker ned i den EU-harmoniserede inflation i august i forhold til juli, hvor det i de 27 EU-lande samlet set især skyldes prisfald på fødevarer. Den EU-harmoniserede inflation opgøres efter HICP (, Harmonised Index of Consumer Prices, ), der sikrer, at landene opgør inflationen på en sammenlignelig måde., Kilde: , Eurostat, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, Kerneinflationen opgjort efter HICP faldt i Danmark, I Danmark faldt det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflation opgjort efter HICP) til 4,6 pct. i august fra 5,7 pct. i juli 2023. I samme periode i EU-27 faldt kerneinflationen opgjort efter HICP til 6,9 pct. fra 7,4 pct., og i euroområdet faldt den til 6,2 pct. fra 6,6 pct., Fødevarer holder fortsat årsstigningen i HICP oppe, I 23 ud af 27 EU-lande er det i august fortsat fødevarer, der trækker mest op i årsstigningen i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP)., Ungarn og Danmark har yderpunkterne i EU, Ungarn havde den største årlige stigning i HICP i EU i august på 14,2 pct., mens Danmark havde den laveste årlige stigning i HICP i EU på 2,3 pct. Kerneinflationen opgjort efter HICP var også højest i Ungarn og lå på 14,6 pct., mens den var lavest i Cypern med 3,7 pct. , Kilde: , Eurostat, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP), årlig ændring i pct.,  ,  ,  , Produktgruppe med største vækstbidrag til den årlige ændring i HICP, i de enkelte lande, august 2023, 1,  , Årsændring,  ,  , Vægte 2023,  , Største positive vækstbidrag,  , Største negative vækstbidrag,  ,  , Juli , 2023, Aug. , 2023 ,  ,  ,  ,  ,  ,  , pct., EU-27, 2, 1.000,0,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 6,1, 5,9, Euroområdet, 796,7,  , Fødevarer , El, gas og andet brændsel,  , 5,3, 5,2, Euro-lande:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Belgien, 31,7,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 1,7, 2,4, Cypern, 2,0,  , Fødevarer, Drift af transportmidler,  , 2,4, 3,1, Estland, 2,2,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 6,2, 4,3, Finland, 14,9,  , Fødevarer, Drift af transportmidler,  , 4,2, 3,1, Frankrig, 156,0,  , Fødevarer, Teletjenester,  , 5,1, 5,7, Grækenland, 18,2,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 3,5, 3,5, Irland, 11,9,  , El, gas og andet brændsel, Drift af transportmidler ,  , 4,6, 4,9, Italien, 132,3,  , Fødevarer, Transporttjenester,  , 6,3, 5,5, Kroatien, 6,2,  , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere ,  , 8,0, 8,4, Letland, 2,7,  , Fødevarer, Drift af transportmidler,  , 6,6, 5,6, Litauen, 4,9,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 7,2, 6,4, Luxembourg, 2,8,  , Fødevarer, Drift af transportmidler,  , 2,0, 3,5, Malta, 1,0,  , Fødevarer, Teletjenester,  , 5,6, 5,0, Nederlandene, 44,7,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 5,3, 3,4, Portugal, 19,5,  , Overnatning, hoteller og camping, El, gas og andet brændsel,  , 4,3, 5,3, Slovakiet, 7,0,  , Fødevarer, Tjenester i forbindelse med kultur,  , 10,3, 9,6, Slovenien, 3,7,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 5,7, 6,1, Spanien, 87,3,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 2,1, 2,4, Tyskland, 220,6,  , Fødevarer, Teleudstyr,  , 6,5, 6,4, Østrig, 27,4,  , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Teletjenester,  , 7,0, 7,5, Andre EU-lande:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bulgarien, 12,0,  , Fødevarer, Drift af transportmidler,  , 7,8, 7,5, Danmark, 13,1,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 3,2, 2,3, Polen, 82,5,  , Fødevarer, Drift af transportmidler,  , 10,3, 9,5, Rumænien, 36,3,  , Fødevarer, Drift af transportmidler,  , 8,9, 9,3, Sverige , 24,2,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 6,3, 4,5, Tjekkiet, 18,2,  , El, gas og andet brændsel, Drift af transportmidler,  , 10,2, 10,1, Ungarn, 17,2,  , Fødevarer , El, gas og andet brændsel,  , 17,5, 14,2, Europa uden, for EU,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Island, •,  , Fødevarer, Teletjenester,  , 7,5, 8,3, Norge, •,  , Fødevarer, El, gas og andet brændsel,  , 5,6, 4,9, Schweiz, •,  , El, gas og andet brændsel, Drift af transportmidler,  , 2,1, 1,9, 1, Beregnet af Danmarks Statistik på baggrund af offentliggjorte indeks og vægte hos Eurostat. Produktgrupper er vist på trecifret COICOP-niveau (Classification of individual consumption by purpose)., 2, EU-27 (uden Storbritannien)., Kilde: , Eurostat, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, Årlig ændring i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks i Danmark, (Inflation opgjort efter HICP), +2,3 %, aug. 2022 - aug. 2023, Se tabel, Årlig ændring i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer i Danmark, (Kerneinflation opgjort efter HICP), +4,6 %, aug. 2022 - aug. 2023, Nyt fra Danmarks Statistik, 22. september 2023 - Nr. 329, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/46386

Nyt

NYT: 3.600 flere lønmodtagere i august

Beskæftigelse for lønmodtagere (md) august 2025

Beskæftigelse for lønmodtagere (md) august 2025, Lønmodtagerbeskæftigelsen steg i august med 3.600 personer. Det svarer til en stigning på 0,1 pct. I august havde 3.064.000 personer et lønmodtagerjob. I sektoren , virksomheder og organisationer, , som primært består af private virksomheder, var antallet af lønmodtagere 2.300 personer højere end i juli, svarende til en stigning på 0,1 pct. I sektoren , offentlig forvaltning og service, steg antallet af lønmodtagere i august med 1.300 personer, hvilket er en stigning på 0,1 pct. Tallene i denne offentliggørelse er foreløbige og korrigeret for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk03, 39.100 flere lønmodtagere på et år, I august var der 39.100 flere lønmodtagere sammenlignet med 12 måneder tidligere. Det svarer til en stigning på 1,3 pct. I sektoren , virksomheder og organisationer, var der 32.200 flere lønmodtagere, svarende til en stigning på 1,5 pct. I sektoren , offentlig forvaltning og service, var antallet af lønmodtagere i august 7.300 højere sammenlignet med 12 måneder tidligere, hvilket svarer til en stigning på 0,8 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk04, Størst stigning i offentlig administration, forsvar og politi, I august var der i branchen , offentlig administration, forsvar og politi, en stigning på 900 lønmodtagere i forhold til måneden før. Det svarer til en stigning på 0,5 pct. I , rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, steg antallet af lønmodtagere med 800 personer i august, svarende til 0,5 pct. , Personer med lønmodtagerjob efter sektor, sæsonkorrigeret,  , August, 2024,  , Juli, 2025*,  , August 2025*,  , Udvikling , august 2024, - august 2025*,  , antal, udvikling, i pct. ift. md. før, antal, pct., I alt, 3, 024, 887, 3, 060, 427, 3, 064, 026, 0,1, 39, 139, 1,3, Offentlig forvaltning og service, 882, 489, 888, 520, 889, 773, 0,1, 7, 284, 0,8, Virksomheder og organisationer, 1, 2, 142, 031, 2, 171, 907, 2, 174, 253, 0,1, 32, 222, 1,5, Uoplyst sektor, 368, 0, 0, -368,  , *Foreløbige tal. , 1, Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virksomheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk04, Personer med lønmodtagerjob efter branche, sæsonkorrigeret,  , August, 2024,  , Juli, 2025*,  , August 2025*,  , Udvikling , august 2024, - august 2025*,  , antal, udvikling, i pct. ift. md. før, antal, pct., I alt, 3, 024, 887, 3, 060, 427, 3, 064, 026, 0,1, 39, 139, 1,3, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 43, 224, 43, 478, 43, 434, -0,1, 210, 0,5, Råstofindvinding, 3, 980, 3, 849, 3, 827, -0,6, -153, -3,8, Industri, 336, 316, 341, 404, 341, 921, 0,2, 5, 605, 1,7, Energiforsyning, 16, 316, 17, 226, 17, 314, 0,5, 998, 6,1, Vandforsyning og renovation, 14, 648, 14, 757, 14, 828, 0,5, 180, 1,2, Bygge og anlæg, 187, 059, 189, 744, 190, 127, 0,2, 3, 068, 1,6, Handel, 457, 565, 458, 897, 458, 819, 0,0, 1, 254, 0,3, Transport, 146, 968, 149, 318, 149, 180, -0,1, 2, 212, 1,5, Hoteller og restauranter, 133, 495, 138, 225, 138, 151, -0,1, 4, 656, 3,5, Information og kommunikation, 123, 375, 122, 306, 122, 301, 0,0, -1, 074, -0,9, Finansiering og forsikring, 91, 488, 93, 502, 93, 586, 0,1, 2, 098, 2,3, Ejendomshandel og udlejning, 44, 318, 45, 664, 45, 844, 0,4, 1, 526, 3,4, Videnservice, 186, 140, 189, 135, 189, 307, 0,1, 3, 167, 1,7, Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, 162, 979, 166, 937, 167, 734, 0,5, 4, 755, 2,9, Offentlig administration, forsvar og politi, 164, 629, 169, 037, 169, 918, 0,5, 5, 289, 3,2, Undervisning, 230, 494, 232, 016, 232, 283, 0,1, 1, 789, 0,8, Sundhed og socialvæsen, 552, 512, 554, 425, 554, 626, 0,0, 2, 114, 0,4, Kultur og fritid, 63, 481, 64, 247, 64, 409, 0,3, 928, 1,5, Andre serviceydelser mv., 65, 534, 66, 259, 66, 417, 0,2, 883, 1,3, Uoplyst aktivitet, 368, 0, 0, -368, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk03, Revision i forhold til seneste offentliggørelse, I forhold til seneste offentliggørelse er antallet af lønmodtagere planmæssigt revideret for juli 2025. Antallet af lønmodtagere er inden sæsonkorrektion nedjusteret med 1.300 personer i juli. Revisionen er normal for statistikken og skyldes, at datagrundlaget er blevet mere fuldstændigt., Nyt fra Danmarks Statistik, 21. oktober 2025 - Nr. 301, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. november 2025, Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50132

Nyt

NYT: Tættest befolkning på landet på Sjælland og Fyn

Byopgørelsen (tillæg) befolkningstæthed 1. januar 2017

Byopgørelsen (tillæg) befolkningstæthed 1. januar 2017, Landdistrikternes befolkningstæthed er generelt højest i de sjællandske og fynske kommuner. Landdistriktet i Egedal er tættest befolket med mellem 29-35 indbyggere pr. km², fulgt af Fredensborg, Solrød, Odsherred, Roskilde og Aarhus. Befolkningstætheden er lidt lavere på Fyn - i alle de fynske kommuners landdistrikter er den mellem 22 til 28 indbyggere pr. km². Det samme gælder for de fleste landdistrikter på Sjælland samt i Odder, Skanderborg og Hedensted i Jylland., Mest plads i vest- og sønderjyske landdistrikter, I de fleste østjyske kommuners landdistrikter - på nær Norddjurs og Mariagerfjord - ligger befolkningstætheden mellem 15 til 21 indbyggere pr. km² eller højere. Alle kommuner langs den jyske vestkyst og nabokommunerne har en befolkningstæthed i landdistriktet mellem 8 til 14 indbyggere pr. km², dog med undtagelse af Skive, Struer, Morsø og Vejen. Det samme gælder for de sønderjyske kommuner, undtagen Sønderborg. Landdistrikterne på Fanø og Læsø har den laveste befolkningstæthed., En del kommuner i Hovedstadsområdet har enten ingen eller kun en meget lille landdistriktsbefolkning, og har af den grund en lav landdistriktsbefolkningstæthed, som ligger mellem 0 og 7 indbyggere pr. km²., Hovedstadsområdet tre gange så stort som Aarhus, Med sine knap 300 km² er Hovedstadsområdets areal tre gange så stort som Aarhus by. Aarhus by er en femtedel større end Odense og dobbelt så stor som Aalborg. Arealet for byerne Esbjerg, Kolding og Vejle dækker hhv. 44 pct., 38 pct. og 35 pct. af arealet for Aarhus by. Størrelsen på de øvrige byer med mindst 40.000 indbyggere spænder fra Herning med 33 pct. af Aarhus bys areal til Helsingør med 18 pct., Frederiksberg tættest befolket, Med en befolkningstæthed på 12.064 pr. km² er Frederiksberg den tættest befolkede af byerne med mindst 40.000 indbyggere. I København ligger befolkningstætheden noget lavere nemlig på 7.855. I Hovedstadsområdet i øvrigt falder den til 2.839 tæt fulgt af Aarhus by med 2.744 og Helsingør by med 2.628., Nyt fra Danmarks Statistik, 11. juni 2018 - Nr. 226, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Henning Christiansen, , , tlf. , Statistik­dokumentation, Byopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30696

Nyt

NYT: Befolkningen i Danmark runder 6 mio. indbyggere

Befolkningens udvikling (år) 1. maj 2025

Befolkningens udvikling (år) 1. maj 2025, Befolkningen i Danmark har rundet endnu en milepæl. Den 1. maj 2025 rundede den danske befolkning, med 6.001.008 indbyggere, for første gang 6 mio. indbyggere. Sidste gang den danske befolkning rundede en lignende milepæl var i 1973, hvor befolkningen passerede 5 mio. indbyggere., Befolkningen rundede den første million i 1811, Første gang den danske befolkning rundede 1 mio. indbyggere var i 1811. Herefter gik der 71 år før befolkningen i 1882 var fordoblet til 2 mio. indbyggere. Den hurtigste vækst i befolkningen var fra 3 til 4 mio. indbyggere fra 1919 til 1945, hvor det tog 26 år for befolkningen at blive yderligere 1 mio. indbyggere. Væksten fra 4 til 5 mio. indbyggere i perioden fra 1945 til 1973 tog 28 år, mens væksten i befolkningen fra 5 til 6 mio. indbyggere fra 1973 til frem til i år har taget 52 år., Stort set positiv befolkningsvækst fra år 1800 og frem, Danmark har i stort set hele perioden fra 1800 og frem haft en positiv befolkningsvækst. Dvs. at antallet af fødte har oversteget antallet af døde. Det er først i slutningen af perioden, at nettoindvandringen, dvs. forskellen mellem indvandrede og udvandrede også får positiv indflydelse på befolkningsvæksten. Befolkningsvæksten har kun været negativ i starten af 1980'erne, hvilket primært skyldtes nogle år med meget lave fødselstal. I den resterende periode har væksten i befolkningen været positiv. , Fødselsoverskud har over tid stået for den største vækst i befolkningen, Befolkningsvæksten er i langt det meste af perioden drevet af, at antallet af fødsler har oversteget antallet af dødsfald, det såkaldte fødselsoverskud. Det har været den overordnede forklaring på væksten frem til 5 mio. indbyggere, som vi nåede i 1973. I perioden hvor befolkningen gik fra 5 til 6 mio. indbyggere, ses indvandringen at have en stigende indflydelse på befolkningsvæksten. Det gælder særligt fra 1980 og frem, hvor der har været en relativt stor nettoindvandring., Nyt fra Danmarks Statistik, 10. juni 2025 - Nr. 168, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. februar 2026, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/55902

Nyt

NYT: Lille tilbagegang i forbrugertilliden

Forbrugerforventninger oktober 2025

Forbrugertillidsindikatoren, -19,5, oktober 2025, -0,8, fra september til oktober 2025, Se tabel, Forbrugerforventninger oktober 2025, Forbrugertillidsindikatoren er i oktober på minus 19,5, hvilket er en yderligere lille tilbagegang i forhold til sidste måned, hvor den var minus 18,7. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 17,4. Tre ud af fem indikatorer, der tilsammen danner forbrugertilliden, er gået tilbage siden sidste måned. Indikatoren om forbrugernes vurdering af deres egen nuværende økonomiske situation er gået frem, mens indikatoren om forbrugernes forventninger til deres egen økonomiske situation kun er gået en smule frem. Forbrugertilliden belyser befolkningens syn på den nuværende og fremtidige økonomiske situation., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Vurderingen af familiens økonomiske situation forbedres, dog fortsat negativ, Forbrugerne vurderer, at familiens egen økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden. Indikatoren er dog gået frem siden sidste måned og ligger i oktober på minus 14,3. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 13,7. Forbrugerne vurderer ligeledes, at Danmarks økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden. I oktober var indikatoren på minus 32,9. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 27,4., Forbrugerne forventer, at Danmarks økonomi bliver dårligere det næste år, Forbrugerne forventer, at Danmarks økonomiske situation om et år vil være dårligere end i dag. Indikatoren ligger på minus 25,0. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 24,5. Forbrugerne forventer ligeledes, at familiens egen økonomiske situation om et år vil være dårligere end i dag. Indikatoren ligger i oktober på minus 6,0. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 5,7. , Forbrugerne holder fortsat igen med køb af større forbrugsgoder, Forbrugerne vurderer fortsat, at det ikke er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder i øjeblikket. Indikatoren ligger nu på minus 19,5. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 16,0., Forbrugerne oplever stadig højere priser, Forbrugerne oplever, at priserne i dag er noget højere end for et år siden. Indikatoren ligger i oktober på 56,3. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er 51,7., Indikatoren om, hvordan priserne vil udvikle sig i løbet af de næste 12 måneder, er 29,6. Det indikerer, at forbrugerne forventer, at priserne kommer til at stige i nogenlunde samme tempo i løbet af det næste år, som de gør på nuværende tidspunkt. Gennemsnittet for de sidste seks måneder ligger på 34,7., I statistikbanken kan den faktiske prisudvikling i forbrugerprisindekset ses og følges hver måned på , statistikbanken.dk/pris111, og i seneste Forbruger- og nettoprisindeks , Stigning i inflationen, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:295)., Forbrugerne forventer fortsat stigende arbejdsløshed, Forbrugerne forventer fortsat, at arbejdsløsheden vil være steget om et år sammenlignet med i dag. Indikatoren ligger på 15,4, mens gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på 14,0., Udvikling i forbrugertillidsindikatoren,  , 2022, 2023, 2024, 2025,  ,  ,  ,  , Maj, Juni, Juli, Aug., Sep., Okt.,  , nettotal, Forbrugertillidsindikatoren, -22,2, -15,6, -7,8, -18,4, -15,1, -15,7, -17,2, -18,7, -19,5, Hvordan er familiens økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden?, -17,8, -20,5, -8,4, -12,7, -11,9, -11,1, -13,0, -19,3, -14,3, Hvordan tror du, familiens økonomiske situation vil være om et år sammenlignet med i dag? , -5,0, 2,0, 2,8, -5,5, -4,7, -5,8, -5,4, -6,7, -6,0, Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for et år siden?, -39,1, -25,8, -8,6, -32,0, -22,1, -21,9, -26,3, -29,1, -32,9, Hvordan tror du, at den økonomiske situation for Danmark vil være om et år sammenlignet med i dag?, -17,1, -1,5, -7,4, -28,6, -22,8, -23,5, -25,5, -21,7, -25,0, Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente?, -32,1, -32,3, -17,5, -13,4, -14,2, -16,0, -15,9, -16,8, -19,5, Anm. 1: Forbrugertillidsindikatoren er et simpelt gennemsnit af nettotallene for de fem spørgsmål i denne tabel. , Anm: 2: Nettotallene tildeles svaret meget bedre værdien 100, lidt bedre værdien 50, uændret værdien 0, lidt dårligere værdien -50 og meget dårligere værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antallet af afgivne svar. Svarmulighederne kan dog variere i forhold til spørgsmålets formulering, men princippet er det samme., Læs mere på , emnesiden Forbrugerforventninger, Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Udviklingen i øvrige forbrugerforventninger,  , 2022, 2023, 2024, 2025,  ,  ,  ,  , Maj, Juni, Juli, Aug., Sep., Okt.,  , nettotal, Hvordan synes du, priserne er i dag sammenlignet med for et år siden?, 1, 58,3, 44,8, 23,9, 44,0, 47,3, 52,6, 51,8, 58,1, 56,3, Sammenlignet med den nuværende situation hvordan tror du, priserne vil udvikle sig i løbet de kommende 12 måneder?, 2, 25,0, -9,0, 14,5, 40,8, 36,7, 36,1, 35,4, 29,6, 29,6, Hvordan tror du, arbejdsløsheden vil være om et år, sammenlignet med i dag?, 3, 14,1, 15,2, 9,4, 19,1, 12,9, 11,0, 11,9, 13,9, 15,4, Hvor meget vil familien i de kommende 12 måneder bruge til større forbrugsgoder sammenlignet med de sidste 12 måneder? , -16,1, -11,4, -6,0, -7,1, -9,7, -7,2, -10,5, -11,3, -9,6, Regner du med i de kommende 12 måneder at kunne spare noget op (ud over opsparing i form af afdrag på prioritetslån og andre lån)?, 26,4, 25,6, 27,7, 26,3, 24,6, 22,9, 23,5, 20,0, 21,7, Hvordan er familiens økonomiske situation for øjeblikket? Med andre ord: Kan du/I lægge noget til side, slår pengene lige til, eller bruger du/I mere, end du/I tjener?, 24,2, 21,4, 25,2, 23,7, 26,5, 23,9, 23,9, 21,5, 27,3, 1, I nettotallene tildeles svaret meget højere værdien 100, noget højere værdien 50, lidt højere værdien 0, uændret værdien -50 og lidt lavere værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar., 2, I nettotallene tildeles svaret stige hurtigere end nu værdien 100, stige i samme tempo som nu værdien 50, stige langsommere end nu værdien 0, forblive uændret værdien -50 og falde lidt værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar., 3, Ved spørgsmålet om arbejdsløshed betyder et positivt nettotal, at forbrugerne forventer en stigning. Et negativt tal betyder fald., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Forbrugertillidsindikatoren, -19,5, oktober 2025, -0,8, fra september til oktober 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 23. oktober 2025 - Nr. 303, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. november 2025, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Theis Michaelsen, , , tlf. 24 48 80 75, Kilder og metode, Undersøgelsen gennemføres i første halvdel af hver måned via telefoninterviews og internetbesvarelser med et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. En ændring i en indikator fra en måned til en anden skal normalt være over 5 for at være statistisk sikker. Der er ikke basis for at sæsonkorrigere forbrugertillidsindikatoren. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forbrugerforventninger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50292

Nyt

Historien om statistik

Herfra faldt bestanden af grise indtil 1956, hvor den igen overgik befolkningstallet.

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/historien-om-statistik

NYT: Kvinder visiteres oftere til hjemmehjælp end mænd

Hjemmehjælp 2018

Alle befolkningstal i artiklen er for ultimo det pågældende år.

https://www.dst.dk/nyt/28911

Nyt

NYT: Hjemmearbejde stabiliseret på højt niveau

Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 2. kvt. 2025

Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 2. kvt. 2025, Fire ud af ti beskæftigede havde arbejdet hjemme inden for de seneste fire uger i andet kvartal 2025. Andelen har været stort set uændret over det seneste halvandet år og har dermed stabiliseret sig efter de store udsving under og efter COVID-19. Omkring 8 pct. af de beskæftigede arbejder , hyppigt, hjemme (mindst halvdelen af arbejdstiden), mens ca. 33 pct. arbejder hjemme , af og til, . Før COVID-19 arbejdede omkring hver femte hjemme , af og til, , mens det nu er hver tredje. Den samlede stigning i hjemmearbejde skyldes således især, at flere arbejder hjemme af og til, mens andelen, der arbejder hyppigt hjemmefra, er på omtrent samme niveau som før COVID-19., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Store forskelle i hjemmearbejde mellem brancher, Selvom hjemmearbejde generelt er udbredt, er der store forskelle mellem brancher. Hjemmearbejde er mest udbredt i brancherne , information, og, kommunikation og finansiering og forsikring, , hvor 79 pct. af de beskæftigede i andet kvartal havde arbejdet hjemme i den seneste måned. I begge brancher er andelen steget markant de seneste syv år. Brancherne , handel og transport mv., samt , bygge og anlæg, har de laveste andele, da job i disse brancher ofte kræver fysisk tilstedeværelse., Andel med hjemmearbejde fordelt på brancher, 15-64 år,  , 2. kvt.,  , 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, 2025,  , pct., I alt, 28, 40, 36, 33, 36, 41, 41, Industri, råstofudvinding og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , forsyningsvirksomhed, 23, 34, 30, 30, 34, 39, 39, Bygge og anlæg, 21, 25, 18, 17, 23, 23, 26, Handel og transport mv., 18, 21, 22, 20, 20, 26, 24, Information og kommunikation, 52, 75, 76, 70, 78, 77, 79, Finansiering og forsikring, 38, 69, 72, 60, 74, 79, 79, Ejendomshandel, udlejning og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , erhvervsservice, 40, 53, 51, 45, 49, 57, 57, Offentlig administration og undervisning, 46, 69, 61, 52, 59, 63, 62, Sundhed, 18, 28, 21, 20, 23, 26, 26, Kultur, fritid og anden service, 30, 42, 42, 38, 38, 44, 44, Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Højtlønnede arbejder oftere hjemme end lavtlønnede, De forskellige mønstre i hjemmearbejdet afspejles også i forskellige lønindkomstgrupper blandt lønmodtagere. Andelen af lønmodtagere ansat på fuldtid, der arbejder hjemme , hyppigt, eller , af og til, , er stigende, jo højere lønnen er i hovedjobbet. Lige under halvdelen af lønmodtagerne i 6. lønindkomstgruppe havde hjemmearbejde, mens det samme gjorde sig gældende for over 70 pct. af de bedst betalte. Kun 10 pct. af de lavest lønnede havde arbejdet hjemme i andet kvartal., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, , herunder de tilknyttede registeroplysninger om lønindkomst, der stammer fra eIndkomstregisteret., Nyt fra Danmarks Statistik, 20. august 2025 - Nr. 237, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. november 2025, Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51119

Nyt

NYT: Detailsalget uændret i september

Detailomsætningsindeks september 2025

Udvikling i detailsalget, Pris- og sæsonkorrigeret, +0,0 %, august 2025 - september 2025, Se tabel, Detailomsætningsindeks september 2025, Det samlede detailsalg steg en smule (0,04 pct.) fra august til september, når der korrigeres for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Fremgang i detailsalget med , andre forbrugsvarer, på 0,9 pct. opvejede tilbagegang i salget af , fødevarer og andre dagligvarer, samt , beklædning mv., , som faldt hhv. 1,1 pct. og 0,1 pct. Detailsalget i alt for tredje kvartal var 0,5 pct. større end i andet kvartal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta212, , sæsonkorrigeret mængdeindeks., Detailsalget steg pænt i årets første tre kvartaler, Hvis man ser på udviklingen for året indtil videre, så var detailsalget 3,1 pct. højere i januar-september 2025 sammenlignet med samme periode for 2024, når man korrigerer for prisudvikling og sæsonudsving. I årets første tre kvartaler var der fremgang i varegrupperne , andre forbrugsvarer, samt , beklædning mv.,, som steg hhv. 6,1 og 2,6 pct. Samtidig var salget af , fødevarer og andre dagligvarer, 0,4 pct. lavere i januar-september 2025 end i samme periode i 2024., Kilde: Særkørsel af værdiindeks - , www.statistikbanken.dk/deta212, ., Revisioner siden seneste offentliggørelse, I seneste offentliggørelse steg det sæsonkorrigerede detailomsætningsindeks med 0,3 pct. fra juli til august. Den samlede udvikling er uændret i denne offentliggørelse. Stigningen på 0,5 pct. fra juni til juli revideres til en stigning på 0,6 pct. Denne revision skyldes primært, at tilføjelsen af en ny periode har ændret sæsonkorrektionen tilbage i tid., Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving,  , 2025,  , 2025,  , Apr.,  , Maj,  , Jun.,  , Jul.,  , Aug.*,  , Sep.*,  ,  , Apr., -jun., Jul., -sep.*,  , indeks, 2021 = 100, Detailhandel i alt, 97,2, 98,0, 97,2, 97,7, 98,0, 98,1,  , 97,5, 97,9, Fødevarer og andre dagligvarer, 90,9, 91,1, 90,2, 90,1, 90,9, 89,9,  , 90,7, 90,3, Beklædning mv., 98,2, 103,5, 98,7, 101,0, 102,9, 102,8,  , 100,1, 102,2, Andre forbrugsvarer, 102,6, 103,3, 103,1, 103,9, 103,6, 104,6,  , 103,0, 104,0,  , procentvis ændring i forhold til foregående måned / tre måneder, Detailhandel i alt, 0,4, 0,8, -0,8, 0,6, 0,3, 0,0,  , 0,9, 0,5, Fødevarer og andre dagligvarer, -0,3, 0,2, -1,0, -0,1, 0,9, -1,1,  , -0,8, -0,5, Beklædning mv., -2,5, 5,4, -4,6, 2,3, 1,8, -0,1,  , 0,3, 2,1, Andre forbrugsvarer, 1,4, 0,7, -0,2, 0,8, -0,3, 0,9,  , 2,3, 1,0, Anm.: *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta212, , sæsonkorrigeret mængdeindeks., Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling,  , 2024, 2025,  , 2024, 2025,  , Jul.,  , Aug.,  , Sep.,  , Jul.,  , Aug.*,  , Sep.*,  ,  , Jul., -sep., Jul., -sep.*,  , indeks, 2021 = 100, Detailhandel i alt, 92,9, 97,1, 90,2, 95,3, 99,7, 93,4,  , 93,4, 96,1, Fødevarer og andre dagligvarer, 89,8, 95,4, 87,8, 88,7, 95,0, 85,9,  , 91,0, 89,8, Beklædning mv., 102,7, 98,1, 94,1, 104,9, 102,1, 99,3,  , 98,3, 102,1, Andre forbrugsvarer, 94,3, 98,4, 91,8, 99,7, 103,4, 99,1,  , 94,9, 100,7,  , procentvis ændring i forhold til samme måned / tre måneder året før, Detailhandel i alt, 3,4, 2,7, 0,7, 2,5, 2,6, 3,5,  , 2,3, 2,9, Fødevarer og andre dagligvarer, -1,4, 0,8, -1,8, -1,3, -0,4, -2,2,  , -0,7, -1,3, Beklædning mv., 2,3, 3,6, 1,3, 2,1, 4,1, 5,5,  , 2,4, 3,9, Andre forbrugsvarer, 7,9, 4,1, 2,8, 5,8, 5,0, 7,9,  , 4,9, 6,2, Anm.: *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta212, , mængdeindeks., Udvikling i detailsalget, Pris- og sæsonkorrigeret, +0,0 %, august 2025 - september 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 27. oktober 2025 - Nr. 306, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2025, Kontakt, Kari Anne Janisse, , , tlf. 40 43 38 12, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Kilder og metode, Detailsalget er et mængdeindeks korrigeret for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Varegruppernes vægt i indekset var i 2021: fødevarer og andre dagligvarer 43,4 pct., beklædning mv. 6,8 pct., andre forbrugsvarer 49,8 pct. Stikprøve, beregningsmetoder m.m. er beskrevet i , statistikdokumentationen om detailomsætningsindeks, . Se også , emnesiden Detailomsætningsindeks, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Detailomsætningsindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50168

Nyt

NYT: Stigende boligpriser i årets første måned

Ejendomssalg (md.) januar 2022

Ejendomssalg (md.) januar 2022, På landsplan steg priserne på enfamiliehuse i årets første måned med 12,3 pct. fra januar 2021, hvilket er den største prisstigning for en januar måned siden statistikkens start i 2006. I samme periode steg priserne på ejerlejligheder med 6,0 pct., hvilket er det halve af prisstigningen på samme tidspunkt sidste år (fra januar 2020 til januar 2021)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej14, Salget af enfamiliehuse er det næsthøjeste for en januar måned siden 2006, Handelsaktiviteten for enfamiliehuse lå på 4.125 i årets første måned. Det er et højt niveau årstiden taget i betragtning. For en januar måned er det kun sket en enkelt gang tidligere, at der er blevet handlet flere enfamiliehuse end i år. Det var sidste år i januar 2021, hvor der blev sat rekord med 5.318 handlede enfamiliehuse. Det gennemsnitlige salg for januar for perioden 2015 - 2020 ligger på 3.338, svarende til godt 800 færre hushandler end for januar 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej13, Salget af ejerlejligheder i den høje ende for årstiden historisk set, Handelsaktiviteten for ejerlejligheder lå på 1.710 i årets første måned, . Det er det tredje højeste niveau for en januar måned siden statistikkens start i 2006, kun overgået af januar 2021 med 2.172 handler og januar 2006 med 1.795 handler. , Det gennemsnitlige salg for januar for perioden 2015 - 2020 ligger på 1.504, svarende til godt 200 færre end for januar 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej13, Revisioner i forhold til seneste offentliggørelse, I forhold til den seneste offentliggørelse den 28. marts 2022, er den månedlige prisudvikling for enfamiliehuse på landsplan revideret op for september, oktober, november og december 2021. Den største revision er for november 2021, hvor den månedlige prisudvikling er blevet revideret op med 1 procentpoint fra -1,7 til -0,7 pct. For ejerlejligheder er den månedlige prisudvikling på landsplan revideret op for november og december. Den største revision er for december 2021, hvor den månedlige prisudvikling er blevet revideret op med 0,9 procentpoint fra 1,0 til 1,9 pct. De forskellige versioner kan findes i versionstabellen , www.Statistikbanken.dk/versej14, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 31. marts 2022 - Nr. 113, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Annette Nielsen, , , tlf. 20 37 79 11, Jakob Holmgaard, , , tlf. 24 87 64 56, Kilder og metode, Prisudviklingen er beregnet ud fra forholdet mellem den officielle ejendomsvurdering og den faktiske købesum. Metoden er nærmere beskrevet i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Danmarks Statistik vil i løbet af 2022 igangsætte en undersøgelse, der har til formål at undersøge om den nuværende særlige beregningsmetode for de foreløbige prisudviklinger er den mest optimale at anvende ved at undersøge alternative metoder. I juli 2021 udgav Danmarks Statistik en analyse: , Pålideligheden af de foreløbige tal for boligprisudviklingen, . Af analysens hovedkonklusioner fremgik det blandt andet, hvilke størrelsesordener statistikkens revisioner kan forventes at have., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejendomssalg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/35899

Nyt