Søgeresultat

Nøgletal for nationalregnskabet (BNP)

Se Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) og hovedresultaterne for landets økonomisk vækst, forsyningsbalance, import og eksport.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/nationalregnskab/noegletal-for-nationalregnskabet-bnp

Emneside

BIL86: Familiernes bilrådighed (faktiske tal)

bestand, indkomst og rådighedsmønster
2000-2024 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/BIL86

Statistikbanktabel

NYT: Lønnen steg samlet set med 2,2 pct.

28. februar 2020, Den samlede lønudvikling - på tværs af alle sektorer - var 2,2 pct. i fjerde kvartal 2019 i forhold til samme kvartal året forinden. Lønudviklingen er dermed næsten uændret i forhold til tredje kvartal 2019, hvor årsstigningen lå på 2,3 pct. I sektoren , virksomheder og organisationer, var lønstigningen på årsbasis 2,4 pct. i fjerde kvartal, og er dermed faldet en lille smule fra tredje kvartal, hvor den var på 2,5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, og , sblon2, ., Statsansatte med højest lønstigning i de offentlige sektorer, I de offentlige sektorer havde statsansatte den højeste lønstigning på årsbasis med 2,6 pct. i fjerde kvartal. I kommunerne var årsstigningen uændret i forhold til tredje kvartal, og landede således igen på 1,8 pct., mens regionerne havde en årsstigning i fjerde kvartal på 1,5 pct.  , Lønnen stiger markant mere end forbrugerpriserne i samtlige sektorer, I november, som er fjerde kvartals midterste måned, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,7 pct. (se, Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:461, ). Lønnen er dermed, afhængigt af sektor, steget med mellem 0,8 og 1,9 procentpoint mere end forbrugerpriserne i samme per, iode. , Lønstigninger på mere end 2 pct. i alle brancher i den private sektor, På trods af en tilbagegang i den årlige lønudvikling for stort set samtlige hovedbrancher under sektoren virksomheder og organisationer, havde alle hovedbrancher stadig en årsstigning i fjerde kvartal på mere end 2 pct. Lønstigningen var størst inden for , kultur, fritid og anden service, , hvor den lå på 2,9 pct. i årets fjerde kvartal. Mindst var lønstigningen inden for , handel og transport mv., og , erhvervsservice, , hvor den lå på 2,1 pct. på årsbasis. I den største hovedbranche, , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed,, falder årsstigningen fra 2,7 pct. i tredje kvartal til 2,5 pct. i fjerde kvartal, hvilket er en af hovedårsagerne til det samlede fald i virksomheder og organisationer.   , Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks opdelt på sektor og hovedbranche,  , 3. kvt. 2019, 4. kvt. 2019,  , pct., Sektorer i alt, 2,3, 2,2, Virksomheder og organisationer i alt, 2,5, 2,4, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 2,7, 2,5, Bygge og anlæg, 3,5, 2,7, Handel og transport mv., 2,1, 2,1, Information og kommunikation, 2,6, 2,3, Finansiering og forsikring, 2,9, 2,5, Ejendomshandel og udlejning, 1,8, 2,5, Erhvervsservice, 2,5, 2,1, Undervisning og sundhed mv., 2,5, 2,2, Kultur, fritid og anden service, 2,9, 2,9, Stat (inklusiv sociale kasser og fonde), 2,0, 2,6, Regioner, 1,8, 1,5, Kommuner, 1,8, 1,8, Kilde: Beregninger på baggrund af , www.statistikbanken.dk/sblon1, ., Standardberegnet og implicit lønindeks, Alle de refererede tal i artiklen vedrører det standardberegnede lønindeks. For tal vedrørende det implicitte lønindeks, samt mere detaljerede tal for det standardberegnede lønindeks, henvises til Statistikbanken på , www.dst.dk/stattabel/1931, . De væsentligste metodeforskelle er beskrevet på , emnesiden til lønindeksene, og i statistikdokumentationerne på samme side., Lønindeks 4. kvt. 2019, 28. februar 2020 - Nr. 77, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29942

NYT: Fremgang i BNP og beskæftigelse i andet kvartal

BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, +0,7 %, 1. kvt. 2022 - 2. kvt. 2022, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, +0,7 % , 1. kvt. 2022 - 2. kvt. 2022, Se tabel, 15. august 2022, BNP-indikatoren peger på en fremgang på 0,7 pct. i det sæsonkorrigerede reale BNP i andet kvartal af 2022. Fremgangen var specielt drevet af udviklingen i industrien samt hotel- og restaurationsbranchen. Væksten var dog bredt funderet med fremgang for de fleste brancher, inklusive det offentlige. Den positive udvikling for hoteller og restauranter skal bl.a. ses i lyset af, at de var påvirket af COVID-19-relaterede restriktioner og nedlukninger i begyndelsen af året. Beskæftigelsesindikatoren peger på en stigning på 0,7 pct. i den samlede beskæftigelse i andet kvartal. Med beskæftigelsesstigningen i andet kvartal har der dermed været uafbrudt fremgang siden første kvartal 2021. Usikkerheden på BNP-indikatoren er større end sædvanlig især som følge af COVID-19-pandemien. Se mere neden for under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, er fremskrevet med BNP- og beskæftigelsesindikatoren for den seneste periode., Fortsat BNP-stigning i EU mens USA oplevede tilbagegang, EU-27 fortsatte den økonomiske fremgang fra første kvartal ind i andet kvartal med en stigning på 0,6 pct. Omvendt oplevede USA for andet kvartal i træk en moderat tilbagegang med et fald på 0,2 pct. i andet kvartal. De tidligste offentliggjorte estimater for enkelte EU-lande viser fremgang i både nord- og sydeuropæiske lande. I norden så man en markant stigning i Sverige på 1,4 pct. I syden var der i Spanien og Italien fremgang på hhv. 1,1 og 1,0 pct. I Frankrig og Tyskland var der en mere afdæmpet udvikling i BNP på hhv. 0,5 og 0,0 pct. Opdaterede tal for EU-landenes BNP og beskæftigelse offentliggøres af Eurostat 17. august kl. 11, hvor de her nævnte tal for Danmark vil indgå., Kilde: Danmarks Statistik, , EUROSTAT, og , BEA, . Senest opdateret 15. august 2022, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Generelt om Danmarks Statistiks BNP-indikator og beskæftigelsesindikator, BNP-indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke indgår direkte i beregningerne. Denne metode er valgt, fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator (pdf), . , Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden for BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, ., Beskæftigelsesindikatoren er en fremskrivning af det samlede antal beskæftigede personer, opgjort i det kvartalsvise nationalregnskab vha. foreløbige estimater fra , Arbejdstidsregnskabet, . Det er tilstræbt, at data og metoder ligger så tæt som muligt på opgørelsen i det kvartalsvise nationalregnskab. Fordi der er færre data til rådighed, beregnes der normalt estimater for den tredje måned i kvartalet. Se mere om beskæftigelsesindikatoren i notatet , Dokumentation af Beskæftigelsesindikatoren (pdf), ., Usikkerhed fra opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, I BNP-indikatoren og i den første foreløbige kvartalsvise nationalregnskabsberegning for andet kvartal anvendes en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, , hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Statistikken over , Firmaernes køb og salg juni og juli 2022, offentliggøres først 15. september på grund af den senere indberetningsfrist for juni måned. Aktiviteten i bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg er derfor behæftet med større usikkerhed ved denne samt ved den kommende udgivelse af , Nationalregnskab 2. kvt. 2022, , der offentliggøres 31. august 2022. Ved udgivelsen af , Nationalregnskab 2. kvt. 2022 revideret,, der offentliggøres 30. september 2022, vil der blive anvendt en version af , Firmaernes køb og salg, , hvor langt de fleste imputeringer for kvartals- og halvårsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger. , Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19-pandemien. Det meget irregulære mønster fra kvartal til kvartal siden starten af 2020 udfordrer stærkt estimation af sæsonmønsteret. Det hænger bl.a. sammen med en stor mængde outliere i serierne. Outliere detekteres og behandles som udgangspunkt automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Særlige skøn for forbrug i produktion, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP-indikatoren, således at virksomhedernes forbrug i produktionen er en fast andel af produktionen. Der må dog forventes at have været væsentlige ændringer af disse andele for nogle erhverv pga. COVID-19-følgerne. For de erhverv, der var særligt påvirkede af nedlukninger, blev der foretaget nye skøn for forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tog højde for lav omsætning som følge af nedlukning, hvor omkostningerne i langt mindre omfang kunne reduceres., BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, +0,7 %, 1. kvt. 2022 - 2. kvt. 2022, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, +0,7 % , 1. kvt. 2022 - 2. kvt. 2022, Se tabel, BNP-indikator 2. kvt. 2022, 15. august 2022 - Nr. 279, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. november 2022, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40676

NYT: Højere lønstigninger

31. maj 2016, I årets første kvartal havde de ansatte i kommunerne den højeste lønstigning på 2,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. De ansatte i regionerne havde en stigning på 2,1 pct. i samme periode. I virksomheder og organisationer steg den gennemsnitlige timeløn i første kvartal med 1,8 pct. på årsbasis. Ansatte i staten havde fortsat den laveste lønudvikling i perioden med 1,2 pct. på årsbasis. Den årlige lønstigning er i alle sektorer højere end i fjerde kvartal 2015. I både kommuner og regioner er stigningen på årsbasis øget mest med 0,6 procentpoint i forhold til det foregående kvartal. Derefter kom de statsansatte, hvis lønudvikling var 0,4 procentpoint højere i årets første kvartal end kvartalet før. I virksomheder og organisationer øgedes lønstigningen på årsbasis med 0,3 procentpoint i forhold til kvartalet før., Forbrugerpriserne steg 0,3 pct. i samme periode, I første kvartals midterste måned, februar, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,3 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2016:109, ). Lønnen er i årets første kvartal altså steget markant mere på tværs af sektorerne end priserne., Især høj lønvækst i ejendomshandel og finansiering, I virksomheder og organisationer er det de ansatte inden for , ejendomshandel og udlejning, , der med 2,7 pct. havde den højeste årlige stigning i gennemsnitstimelønnen i forhold til første kvartal 2015. De blev efterfulgt af ansatte inden for , finansiering og forsikring, med en årlig stigning på 2,5 pct. i perioden. Ansatte inden for , kultur, fritid og anden service, havde med 1,2 pct. den laveste årlige stigning i gennemsnitslønnen i virksomheder og organisationer. Det lå også lavest i det foregående kvartal., Sociale institutioner steg mest inden for offentlig forvaltning og service, I staten var lønstigningen i første kvartal højest for de ansatte inden for , statslig administration, forsvar og politi,, som steg med 1,7 pct. Inden for statslig , forskning og udvikling, steg gennemsnitstimelønnen mindst med 0,4 pct. i samme periode. Samlet set steg lønnen i kommuner og regioner mest for ansatte inden for , sociale institutioner, med 2,4 pct. i forhold til første kvartal sidste år. Den laveste lønstigning i sektoren havde ansatte inden for , kommunal og regional administration, og inden for , undervisning, med 1,7 pct. i samme periode., Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt på sektor og branche,  , 2015, 2016, Årlig ændring,  , 4. kvt., 1.kvt., 4. kvt. 2014, 1. kvt. 2015,  ,  ,  , - 4. kvt. 2015, - 1. kvt. 2016,  , 1. kvt. 2005 = 100, pct., Virksomheder og organisationer i alt, 1, 128,8, 129,4, 1,5, 1,8, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 130,9, 131,8, 1,9, 2,2, Bygge og anlæg, 126,5, 127,3, 1,8, 2,1, Handel og transport mv., 126,3, 126,8, 1,0, 1,4, Information og kommunikation, 130,9, 131,3, 1,8, 1,5, Finansiering og forsikring, 138,9, 139,7, 2,3, 2,5, Ejendomshandel og udlejning, 128,0, 127,2, 2,3, 2,7, Erhvervsservice, 130,1, 130,7, 1,7, 1,7, Undervisning og sundhed mv., 125,2, 125,8, 1,6, 2,1, Kultur, fritid og anden service, 122,6, 123,3, 0,1, 1,2, Staten i alt, 129,9, 129,6, 0,8, 1,2, Forskning og udvikling, 131,1, 130,6, -0,2, 0,4, Statslig administration, forsvar og politi, (inklusive sociale kasser og fonde), 128,1, 128,1, 0,5, 1,7, Undervisning, 128,2, 128,4, 0,8, 1,0, Kultur og fritid, 129,1, 130,1, 0,9, 0,9, Kommuner og regioner i alt, 131,5, 131,9, 1,6, 2,2, Rengøring og anden operationel service, 137,9, 138,8, 2,0, 2,1, Kommunal og regional administration, 129,0, 128,8, 1,9, 1,7, Undervisning, 132,4, 132,7, 1,8, 1,7, Sundhedsvæsen, 129,1, 129,9, 1,5, 2,1, Sociale institutioner, 130,7, 130,9, 1,7, 2,4, Kultur og fritid, 134,4, 135,3, 1,7, 2,0, Regioner i alt, 131,4, 132,2, 1,5, 2,1, Kommuner i alt, 130,9, 131,3, 1,7, 2,3, 1, Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret., Lønindeks 1. kvt. 2016, 31. maj 2016 - Nr. 243, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. august 2016, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23387

NYT: Lønningerne er steget4,8 pct. det seneste år

29. november 2024, Ændret 12. december 2024 kl. 08:00, Lønindeks 3. kvt. 2024 er rettet, da en mængde data ved en fejl var frasorteret ved beregningen. Fejlen berører det overordnede lønindekstal samt en række delindeks, hovedsageligt i sektoren virksomheder og organisationer og i begrænset omfang i sektorerne kommuner og stat, mens indekstallene for regionerne ikke er berørt af fejlen. Desuden er 3. kvt. 2023 til 2. kvt. 2024 opdaterede for det standardberegnede lønindeks, fordi en tidligere konstateret fejl i form af frasortering af personalekategorien ph.d.-stipendiater har skullet rettes yderligere et kvartal tilbage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Lønningerne i Danmark steg med , 4,8, pct. i tredje kvartal 2024 i forhold til tredje kvartal 2023. Stigningerne i andet og tredje kvartal er de største, der er opgjort i seriens historie, dvs. siden første kvartal 2017. Med denne udgivelse er det standardberegnede lønindeks for , tredje og, fjerde kvartal 2023 samt første og andet kvartal 2024 blevet opdateret i statistikbanken pga. en fejl i behandlingen af datagrundlaget. Se beskrivelse af opdateringen i afsnittet , Særlige forhold, nedenfor., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, (Figuren er ændret i forhold til oprindelig version), Lønstigninger opgjort for sektorer, I staten (inklusiv sociale kasser og fonde) , steg lønningerne med 6,5 pct. fra tredje kvartal 2023 til tredje kvartal 2024 og, i kommunerne steg lønningerne med 5,7 pct. fra tredje kvartal 2023 til tredje kvartal 2024. I sektoren , virksomheder og organisationer, , som primært består af private virksomheder, steg lønningerne med , 4,4, pct. i samme periode. I regionerne steg lønningerne med 4,9 pct. fra tredje kvartal 2023 til tredje kvartal 2024. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, (Figuren er ændret i forhold til oprindelig version), Lønstigninger opgjort på brancher i privat sektor, I den private sektor havde branchen, undervisning og sundhed mv., den største lønudvikling i tredje kvartal 2024 med en stigning på , 5,4, pct. i forhold til tredje kvartal 2023. Den mindste årsstigning i den private sektor var i branchen , finansiering og forsikring, , hvor lønningerne steg , 3,6, pct. det seneste år., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks for sektorer og brancher,  , 2. kvt. 2024, 3. kvt. 2024,  , pct., Sektorer i alt, 5,3, 4,8, Virksomheder og organisationer i alt, 5,3, 4,4, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 5,9, 5,1, Bygge og anlæg, 6,8, 4,2, Handel og transport mv., 5,3, 3,9, Information og kommunikation, 4,7, 4,0, Finansiering og forsikring, 4,4, 3,6, Ejendomshandel og udlejning, 4,5, 4,2, Erhvervsservice, 4,7, 4,6, Undervisning og sundhed mv., 5,3, 5,4, Kultur, fritid og anden service, 5,1, 4,3, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 6,5, 6,5, Regioner, 3,7, 4,9, Kommuner, 5,1, 5,7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ved offentliggørelsen 29. november 2024 blev det standardberegnede lønindeks revideret for fjerde kvartal 2023 samt for første og andet kvartal 2024, fordi personalekategorien ph.d.-stipendiater ved en fejl ikke indgik i beregningsgrundlaget. Denne rettelse er ifm. indeværende rettede offentliggørelse pr. 12. december 2024 ført yderligere et kvartal tilbage, så også tallene for tredje kvartal 2023 er rettet. Desuden har det for tredje kvartal 2024 ifm. indeværende rettede offentliggørelse været nødvendigt at foretage en genberegning, fordi en større datamængde for dette kvartal ved en fejl ikke indgik i det oprindelige beregningsgrundlag., Rettelsen vedr. ph.d.-stipendiater har ikke påvirket det implicitte lønindeks. Derimod påvirkede fejlen den årlige lønstrukturstatistik, der 28. november 2024 blev revideret for årene 2022 og 2023. Rettelsen vedr. tredje kvartal 2024 har både betydning for det standardberegnede og det implicitte lønindeks., Rettelsen vedrørende ph.d.-stipendiater medfører, at årsstigningen i sektoren , stat (inklusiv sociale kasser og fonde), ændres fra 5,7 pct. til 6,5 pct. Derudover ændrer rettelsen af fejlen en række delindeks hovedsageligt inden for , videnservice, , , forskning og udvikling, samt , undervisning, i staten., Rettelsen specifikt vedrørende 3. kvartal 2024 giver en række ændringer, primært i sektoren , virksomheder og organisationer., Årsstigningen i denne sektor ændres med 0,6 procentpoint, fra 5,0 til 4,4 pct. Der er også rettelser i flere af underbrancherne, mest markant i branchen , finansiering og forsikring, , der justeres ned med 4,4 procentpoint fra 8,0 til 3,6 pct., Lønindeks 3. kvt. 2024, 29. november 2024 - Nr. 346, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. februar 2025, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48658

NYT: Lille fald i BNP

BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, -0,3 %, 2. kvt. 2023 - 3. kvt. 2023, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, 0,3 % , 2. kvt. 2023 - 3. kvt. 2023, Se tabel, 14. november 2023, BNP-indikatoren peger på et fald på 0,3 pct. i det sæsonkorrigerede reale BNP i tredje kvartal 2023. Faldet skyldes særligt tilbagegang i industrien, hvor medicinalindustrien går markant tilbage. Omvendt trækker transport væksten op. Beskæftigelsesindikatoren peger på en stigning i beskæftigelsen på 0,3 pct. i tredje kvartal. Dermed fortsætter den historisk lange uafbrudte fremgang på arbejdsmarkedet, der har været de seneste to år. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af BNP-indikatoren under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, er fremskrevet med BNP- og beskæftigelsesindikatoren for den seneste periode., Stilstand i europæisk økonomi, men markant fremgang i USA i 3. kvartal, Der var samlet set stilstand i den europæiske økonomi idet BNP-væksten i EU-27 for tredje kvartal var på 0,0 pct. Omvendt oplevede USA en markant fremgang med en BNP-vækst på 1,2 pct. De tidligste offentliggjorte estimater for enkelte EU-lande viser et blandet billede med både fremgang og tilbagegang på tværs af europæiske lande. Letland havde en vækst på 0,6 pct., mens Irland oplevede et markant fald på 1,8 pct. For de store EU-lande var væksten svag. Tyskland, Italien og Frankrig havde tæt på nulvækst, mens Spanien havde en vækst på 0,3 pct. Opdaterede tal for EU-landenes BNP og beskæftigelse offentliggøres af Eurostat 14. november kl. 11, hvor de her nævnte tal for Danmark vil indgå., Kilde: Danmarks Statistik, , EUROSTAT, og , BEA, . Senest opdateret 13. november 2023, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Generelt om Danmarks Statistiks BNP-indikator og beskæftigelsesindikator, BNP-indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke indgår direkte i beregningerne. Denne metode er valgt, fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator (pdf), . , Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden for BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, ., Beskæftigelsesindikatoren er en fremskrivning af det samlede antal beskæftigede personer, opgjort i det kvartalsvise nationalregnskab vha. foreløbige estimater fra , Arbejdstidsregnskabet, . Det er tilstræbt, at data og metoder ligger så tæt som muligt på opgørelsen i det kvartalsvise nationalregnskab. Fordi der er færre data til rådighed, beregnes der normalt estimater for den tredje måned i kvartalet. Se mere om beskæftigelsesindikatoren i notatet , Dokumentation af Beskæftigelsesindikatoren (pdf), ., Sidste udgivelse af BNP-indikatoren, Dette er den sidste udgivelse af BNP-indikatoren. Fra og med beregningen af 4. kvartal 2023 offentliggøres denne ikke længere. Derimod fremrykkes beregningen af det fulde kvartalsvise nationalregnskab med 10 dage. Det betyder, at der i fremtiden vil udkomme et kvartalsvist nationalregnskab 50 dage efter kvartals afslutning. I dag udkommer dette 60 dage efter kvartalets afslutning. Fremover vil der således være to udgivelser per kvartal, hvor begge vil være baseret på fulde nationalregnskabsberegninger. De kommer henholdsvis 50 og 90 dage efter et kvartals afslutning. , Usikkerhed fra opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, I BNP-indikatoren og i den første foreløbige kvartalsvise nationalregnskabsberegning for tredje kvartal anvendes en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, , hvor der er relativt mange imputationer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Aktiviteten i bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg er derfor behæftet med større usikkerhed ved denne samt ved den kommende udgivelse af , Nationalregnskab 3. kvt. 2023, , der offentliggøres 30.november 2023. Ved udgivelsen af , Nationalregnskab 2. kvt. 2023 revideret,, der offentliggøres 22. december 2023, vil der blive anvendt en version af , Firmaernes køb og salg, , hvor langt de fleste imputationer for kvartalsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger. , Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen som følge af påvirkningerne under perioden med COVID-19-pandemien. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) føre til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for den seneste periode i forbindelse med COVID-19-pandemien. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, -0,3 %, 2. kvt. 2023 - 3. kvt. 2023, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, 0,3 % , 2. kvt. 2023 - 3. kvt. 2023, Se tabel, BNP-indikator 3. kvt. 2023, 14. november 2023 - Nr. 382, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46852

NYT: Reallønnen steg 4,9 pct. i 2024

29. september 2025, I 2024 tjente lønmodtagere på det danske arbejdsmarked i gennemsnit 51.675 kr. om måneden. Det svarer til en stigning på 6,4 pct. i forhold til 2023, hvor den gennemsnitlige månedsløn var 48.572 kr. Korrigeret for inflationen på 1,4 pct. i 2024, jf. , www.statistikbanken.dk/pris8, , steg reallønnen pr. lønmodtager i 2024 med 4,9 pct. i forhold til året før. Reallønsstigningen i 2024 er den højeste i perioden 2013-2024. Det skal bemærkes, at der her , ikke, korrigeres for ændret medarbejdersammensætning i beregningen af de årlige lønudviklinger, og udviklingen derfor ikke direkte kan sammenlignes med det standardberegnede lønindeks, hvor der korrigeres for disse ændringer. Den gennemsnitlige månedsløn er opgjort som den standardberegnede månedsfortjeneste, hvor pensionsbidrag og bonus er inkluderet, mens betalinger for overtid og fravær er fratrukket., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, og , pris8, samt egne beregninger., Størst lønspredning i den private sektor, Lønspredningen, som er forskellen mellem de 25 pct. højest- og lavestlønnede, varierer markant på tværs af sektorer. Den største forskel ses i den private sektor, hvor lønforskellen er 24.550 kr. De 25 pct. lavestlønnede tjente under 38.265 kr., mens de 25 pct. højestlønnede tjente over 62.815 kr. I den anden ende af skalaen ligger kommunerne, der har den mindste lønforskel. Her udgør lønforskellen 12.639 kr. om måneden mellem de 25 pct. lavestlønnede og de 25 pct. højestlønnede. Også medianen, det midterste lønniveau, hvor halvdelen tjener mindre og halvdelen mere, varierer mellem sektorer. Medianen er højest i staten med 49.594 kr. om måneden. Forholdet mellem gennemsnit og median giver et ekstra indblik i, hvordan lønningerne fordeler sig. Når gennemsnittet ligger højere end medianen, skyldes det, at de højeste lønninger trækker gennemsnittet op. Dette ses tydeligst i den private sektor, hvor gennemsnittet er 53.904 kr. og medianen er 47.920 kr. Omvendt er lønfordelingen mere jævn i kommunerne, hvor median (43.210 kr.) og gennemsnit (44.143 kr.) næsten er identiske., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, og egne beregninger., Månedsløn opdelt i underkomponenter fordelt på sektorer, Ser man nærmere på, hvordan lønnen er sammensat, træder der tydelige forskelle frem mellem sektorerne. Pension udgør en større andel i de offentlige sektorer (stat, regioner og kommuner) sammenlignet med den private sektor. Til gengæld spiller personalegoder en større rolle i den private sektor, hvor de udgør omkring 1 pct. af lønnen - svarende til ca. 526 kr. om måneden. I den offentlige sektor er denne lønkomponent stort set fraværende med under 0,1 pct. Når det gælder uregelmæssige betalinger (fx bonusser og jubilæumsgratiale) ligger den private, statslige og regionale sektor tæt med et niveau mellem 2,1-2,6 pct. af lønnen. Her adskiller den kommunale sektor sig med en andel på 1,5 pct. Afslutningsvist viser genetillæg (fx aften- og nattillæg eller weekendtillæg) også forskelle. I staten og det private udgør genetillæg omkring 1 pct. af lønnen. Til sammenligning er andelen markant højere i regionerne med 4,7 pct. og kommunerne med 2,4 pct., Månedsløn opdelt i underkomponenter fordelt på sektorer. 2024,  , Stat, Region, Kommune, Privat,  , kr., Standardberegnet månedsfortjeneste, 51, 832, 50, 466, 44, 142, 53, 902, Genetillæg, 4 95, 2, 350, 1, 044, 566, Personalegoder, 32, 11, 10, 526, Uregelmæssige betalinger, 1, 074, 1, 318, 672, 1, 361, Pension inkl. ATP, 7, 324, 6, 813, 5, 814, 6, 346, Basisfortjenesten, 42, 906, 39, 974, 36, 605, 45, 104,  , pct., Standardberegnet månedsfortjeneste, 100, 100, 100, 100, Genetillæg, 1, 4,7, 2,4, 1, Personalegoder, 0,1, >0,1, >0,1, 1, Uregelmæssige betalinger, 2,1, 2,6, 1,5, 2,5, Pension inkl. ATP, 14,1, 13,5, 13,2, 11,8, Basisfortjenesten, 82,8, 79,2, 82,9, 83,7, Anm.: Datagrundlaget er ekskl. elever og unge lønmodtagere under 18 år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, og egne beregninger., Lønforskel mellem mænd og kvinder er mindst i staten, Forskellen i mænds og kvinders løn er mindst i staten, hvor kvinder i 2024 i gennemsnit tjente 50.669 kr. om måneden, mens mænd tjente 52.915 kr. om måneden, hvilket er en forskel på 2.246 kr. eller 4 pct. Lønforskellen var størst i den regionale sektor, hvor den lå på 15 pct. Forskellige faktorer kan have indflydelse på lønforskellen, herunder at mænd og kvinder varetager forskelligt arbejde., Månedslønninger fordelt efter sektor og køn. 2024,  , I alt, Stat, Region, Kommune, Privat,  , kr., I alt, 51, 675, 51, 832, 50, 466, 44, 142, 53, 902, Mænd, 55, 025, 52, 915, 57, 003, 45, 978, 56, 153, Kvinder, 47, 901, 50, 669, 48, 382, 43, 564, 49, 891,  , pct., Lønforskel, 12,9, 4,2, 15,1, 5,2, 11,2, Anm.: Datagrundlaget er ekskl. elever og unge lønmodtagere under 18 år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, I forbindelse med dataindsamlingen er der indført et nyt indberetningsfelt vedrørende opsparet fritvalgsordning i den private sektor. Ved implementeringen og opgørelsen af lønstrukturstatistikken 2024 har det som følge heraf været nødvendigt at frasortere ca. 2 pct. flere observationer end normalt på grund af problemer med kvaliteten af indberetningerne. Dette berører særligt timelønnede i den private sektor. Tal for den private sektor vedr. timelønnede er derfor behæftet med større usikkerhed end normalt., Lønstruktur 2024, 29. september 2025 - Nr. 279, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2026, Alle udgivelser i serien: Lønstruktur, Kontakt, Bao Chau Do, , , tlf. 30 62 50 74, Sam Blanch, , , tlf. 23 63 60 44, Kilder og metode, Begrebet løngab angiver forskellen mellem mænds og kvinders løn set i forhold til mænds løn, ud fra den standardberegnede timefortjeneste. Begrebet månedsløn har den tekniske betegnelse standard¬beregnet månedsfortjeneste. Lønbegrebet udledes af den standardberegnede timefortjeneste ved at opregne til månedsfortjeneste på baggrund af en 37 timers arbejdsuge. Den standardberegnede månedsfortjeneste beregnes ved at gange den standardberegnede timefortjeneste med 160,33. Den standardberegnede timefortjeneste inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, feriebetalinger og særlig feriegodtgørelse, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom engangstillæg og bonus. I datagrundlaget i denne artikel indgår unge lønmodtagere under 18 år eller elever ikke. Arbejdsfunktioner i statistikbanken er baseret på Disco-08 klassifikationen, der kan findes på www.dst.dk/disco-08. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lønstruktur, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51150

NYT: Moderat BNP-fald i første kvartal

BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, -0,1 %, 4. kvt. 2021 - 1. kvt. 2022, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, +0,9 % , 4. kvt. 2021 - 1. kvt. 2022, Se tabel, 16. maj 2022, BNP-indikatoren peger på en lille tilbagegang på 0,1 pct. i det sæsonkorrigerede reale BNP i årets første kvartal af 2022. På trods af pæn fremgang i brancher som industri, bygge og anlæg samt erhvervsservice, var det ikke nok til at modsvare tilbagegang i det offentlige og i tjenesteydende erhverv rettet mod husholdninger. Det negative bidrag fra tjenesteydede erhverv rettet mod husholdningerne skal bl.a. ses i lyset af COVID-19-relaterede restriktioner og nedlukninger i januar. Herudover har udfasningen af testindsats mv. fra februar af været med til at sænke aktiviteten inden for sundhed. Faldet i BNP skal ses i lyset af et højt niveau i fjerde kvartal 2021 særligt for det offentlige forbrug. Beskæftigelsesindikatoren peger på en stigning på 0,9 pct. i den samlede beskæftigelse i første kvartal. Det er hermed fjerde kvartal i træk med fremgang i beskæftigelsen, og den positive udvikling på arbejdsmarkedet fra 2021 fortsatte dermed ind i 2022. Usikkerheden på BNP-indikatoren er større end sædvanlig især som følge af COVID-19-pandemien. Se mere neden for under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, er fremskrevet med BNP- og beskæftigelsesindikatoren for den seneste periode., Moderat BNP-stigning i EU og fald i USA, I første kvartal af 2022 var der i EU (EU-27 (uden Storbritannien)) afdæmpet økonomisk vækst, mens der var tilbagegang i USA. I USA faldt BNP med 0,4 pct., hvor de tidligste estimater for EU viste en stigning på 0,4 pct. Der var mindre forskelle i væksten på tværs af de største lande i EU med bl.a. et tidligt skøn fra Tyskland på 0,2 pct. BNP-vækst, mens der var nulvækst i Frankrig. Østrig og Portugal var de lande i EU med højest BNP-vækst i første kvartal på hhv. 2,5 og 2,6 pct., når der ses på de tidligste estimater. Sverige havde derimod et fald på 0,4 pct. Opdaterede tal for EU-landenes BNP og beskæftigelse offentliggøres 17. maj kl. 11., Kilde: Danmarks Statistik, , EUROSTAT, og , BEA, . Senest opdateret 16. maj 2022, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Øget usikkerhed ved realvækst i det offentlige, Oplysninger om det offentlige er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. Realvæksten i den offentlige del af økonomien er som normalt ved BNP-indikatoren baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetoden), da der endnu ikke findes oplysninger om mængden af de leverede ydelser for det offentlige individuelle forbrug (outputmetoden). Der er dog en øget usikkerhed knyttet til at benytte inputmetoden til at beregne den offentlige realvækst som følge af de særlige omstændigheder med nedlukning, særlige COVID-19-aktiviteter i sundhedsvæsenet mv., Usikkerhed fra opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, I de første foreløbige kvartalsvise nationalregnskabsberegninger anvendes en tidlig version af , Firmaernes køb og salg, , hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg marts 2022, er af den grund behæftet med større usikkerhed på bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg ved denne samt ved den kommende udgivelse af , Nationalregnskab 1. kvt. 2022, , der offentliggøres 31. maj 2022. Ved udgivelsen af , Nationalregnskab 1. kvt. 2022 revideret,, der offentliggøres 30. juni 2022, vil der blive anvendt en version af , Firmaernes køb og salg, , hvor langt de fleste imputeringer for kvartalsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger. Læs mere om den øgede usikkerhed i , Firmaernes køb og salg marts 2022., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19-pandemien. Det meget irregulære mønster fra kvartal til kvartal siden starten af 2020 udfordrer stærkt estimation af sæsonmønsteret. Det hænger bl.a. sammen med en stor mængde outliere i serierne. Outliere detekteres og behandles som udgangspunkt automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Særlige skøn for forbrug i produktion, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP-indikatoren, således at virksomhedernes forbrug i produktionen er en fast andel af produktionen. Der må dog forventes at have været væsentlige ændringer af disse andele for nogle erhverv pga. COVID-19-følgerne. For de erhverv, der var særligt påvirkede af nedlukninger, blev der foretaget nye skøn for forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tog højde for lav omsætning som følge af nedlukning, hvor omkostningerne i langt mindre omfang kunne reduceres., Generelt om Danmarks Statistiks BNP-indikator og beskæftigelsesindikator, BNP-indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke indgår direkte i beregningerne. Denne metode er valgt, fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator (pdf), . , Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden for BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, ., Beskæftigelsesindikatoren er en fremskrivning af det samlede antal beskæftigede personer, opgjort i det kvartalsvise nationalregnskab vha. foreløbige estimater fra , Arbejdstidsregnskabet, . Det er tilstræbt, at data og metoder ligger så tæt som muligt på opgørelsen i det kvartalsvise nationalregnskab. Fordi der er færre data til rådighed, beregnes der normalt estimater for den tredje måned i kvartalet. Se mere om beskæftigelsesindikatoren i notatet , Dokumentation af Beskæftigelsesindikatoren (pdf), ., BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, -0,1 %, 4. kvt. 2021 - 1. kvt. 2022, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, +0,9 % , 4. kvt. 2021 - 1. kvt. 2022, Se tabel, BNP-indikator 1. kvt. 2022, 16. maj 2022 - Nr. 171, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. august 2022, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40675

NYT: Lønningerne er steget 4,8 pct. det seneste år

2. juni 2025, Lønningerne er steget med 4,8 pct. i første kvartal 2025 i forhold til første kvartal 2024. År-til-år lønstigningerne har ligget på 4,8 pct. de seneste tre kvartaler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønudvikling opgjort for sektorer, I , regionerne, steg lønningerne med 8,0 pct. fra første kvartal 2024 til første kvartal 2025. I , kommunerne, steg lønningerne med 6,5 pct. og i , staten (inklusiv sociale kasser og fonde), steg lønningerne med 6,2 pct. fra første kvartal 2024 til første kvartal 2025. I sektoren , virksomheder og organisationer, , som primært består af private virksomheder, steg lønningerne med 4,0 pct. i samme periode. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønudvikling opgjort på brancher i den private sektor, I den private sektor havde branchen, undervisning og sundhed mv., den største lønudvikling i første kvartal 2025 med en stigning på 5,5 pct. i forhold til første kvartal 2024. Den mindste årsstigning i den private sektor var i branchen , finansiering og forsikring, , hvor lønningerne steg 3,3 pct. det seneste år., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks for sektorer og brancher,  , 4. kvt. 2024, 1. kvt. 2025,  , pct., Sektorer i alt, 4,8, 4,8, Virksomheder og organisationer i alt, 4,2, 4,0, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 4,5, 3,8, Bygge og anlæg, 4,3, 4,0, Handel og transport mv., 3,7, 3,9, Information og kommunikation, 3,8, 3,8, Finansiering og forsikring, 3,5, 3,3, Ejendomshandel og udlejning, 4,0, 4,4, Erhvervsservice, 4,2, 4,1, Undervisning og sundhed mv., 5,9, 5,5, Kultur, fritid og anden service, 4,8, 4,5, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 6,3, 6,2, Regioner, 7,3, 8,0, Kommuner, 5,8, 6,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Det implicitte lønindeks nedlægges i starten af 2026, Danmarks Statistik har besluttet at nedlægge det implicitte lønindeks i starten af 2026 med udgivelsen af indekset for fjerde kvartal 2025. I stedet skal man benytte sig af det standardberegnede lønindeks, som ligeledes belyser lønudviklingen for lønmodtagere. Det standardberegnede lønindeks offentliggøres i statistikbanktabellerne: , www.statistikbanken.dk/sblon1, (efter branche, sektor og enhed) og , www.statistikbanken.dk/sblon2, (efter arbejdsfunktion, sektor og enhed)., Nedlæggelsen af det implicitte lønindeks kommer ikke til at have betydning for det standardberegnede lønindeks, der fremover vil være det eneste lønindeks fra Danmarks Statistik. De historiske serier af det implicitte lønindeks vil fortsat kunne tilgås i Statistikbanken., For at gøre overgangen til det standardberegnede lønindeks så gnidningsfri som muligt for brugerne, er der udarbejdet en guide til, hvordan man i praksis kan skifte fra det implicitte til det standardberegnede lønindeks. Se: , Guide til skift mellem indeks, ., Lønindeks 1. kvt. 2025, 2. juni 2025 - Nr. 154, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. september 2025, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49537