Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1141 - 1150 af 3297

    NYT: Lønningerne er steget 4,8 pct. det seneste år

    2. juni 2025, Lønningerne er steget med 4,8 pct. i første kvartal 2025 i forhold til første kvartal 2024. År-til-år lønstigningerne har ligget på 4,8 pct. de seneste tre kvartaler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønudvikling opgjort for sektorer, I , regionerne, steg lønningerne med 8,0 pct. fra første kvartal 2024 til første kvartal 2025. I , kommunerne, steg lønningerne med 6,5 pct. og i , staten (inklusiv sociale kasser og fonde), steg lønningerne med 6,2 pct. fra første kvartal 2024 til første kvartal 2025. I sektoren , virksomheder og organisationer, , som primært består af private virksomheder, steg lønningerne med 4,0 pct. i samme periode. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønudvikling opgjort på brancher i den private sektor, I den private sektor havde branchen, undervisning og sundhed mv., den største lønudvikling i første kvartal 2025 med en stigning på 5,5 pct. i forhold til første kvartal 2024. Den mindste årsstigning i den private sektor var i branchen , finansiering og forsikring, , hvor lønningerne steg 3,3 pct. det seneste år., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks for sektorer og brancher,  , 4. kvt. 2024, 1. kvt. 2025,  , pct., Sektorer i alt, 4,8, 4,8, Virksomheder og organisationer i alt, 4,2, 4,0, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 4,5, 3,8, Bygge og anlæg, 4,3, 4,0, Handel og transport mv., 3,7, 3,9, Information og kommunikation, 3,8, 3,8, Finansiering og forsikring, 3,5, 3,3, Ejendomshandel og udlejning, 4,0, 4,4, Erhvervsservice, 4,2, 4,1, Undervisning og sundhed mv., 5,9, 5,5, Kultur, fritid og anden service, 4,8, 4,5, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 6,3, 6,2, Regioner, 7,3, 8,0, Kommuner, 5,8, 6,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Det implicitte lønindeks nedlægges i starten af 2026, Danmarks Statistik har besluttet at nedlægge det implicitte lønindeks i starten af 2026 med udgivelsen af indekset for fjerde kvartal 2025. I stedet skal man benytte sig af det standardberegnede lønindeks, som ligeledes belyser lønudviklingen for lønmodtagere. Det standardberegnede lønindeks offentliggøres i statistikbanktabellerne: , www.statistikbanken.dk/sblon1, (efter branche, sektor og enhed) og , www.statistikbanken.dk/sblon2, (efter arbejdsfunktion, sektor og enhed)., Nedlæggelsen af det implicitte lønindeks kommer ikke til at have betydning for det standardberegnede lønindeks, der fremover vil være det eneste lønindeks fra Danmarks Statistik. De historiske serier af det implicitte lønindeks vil fortsat kunne tilgås i Statistikbanken., For at gøre overgangen til det standardberegnede lønindeks så gnidningsfri som muligt for brugerne, er der udarbejdet en guide til, hvordan man i praksis kan skifte fra det implicitte til det standardberegnede lønindeks. Se: , Guide til skift mellem indeks, ., Lønindeks 1. kvt. 2025, 2. juni 2025 - Nr. 154, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. september 2025, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49537

    NYT: BNP-indikatoren viser fald i første kvartal af 2021

    BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, -1,5 %, 4. kvt2020-1. kvt2021, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, -0,5 % , 4. kvt2020-1. kvt2021, Se tabel, 17. maj 2021, BNP-indikatoren peger i årets første kvartal på et fald på 1,5 pct. i det sæsonkorrigerede BNP sammenlignet med fjerde kvartal 2020. Dansk økonomi gik dermed igen tilbage som følge af de COVID-19-relaterede nedlukninger. Det er især erhverv berørt af nedlukning, fx inden for restauration, kultur og detailhandel, der bidrager til nedgangen. Selvom der blev åbnet op for detailhandel i marts, bidrager branchen stadig negativt til kvartalsvæksten. I industrien er der omvendt fremgang at spore, hvilket er med til at reducere faldet i BNP-udviklingen. Faldet i BNP i første kvartal 2021 er ikke lige som stort som faldet under den mere omfattende nedlukning i andet kvartal 2020. I første kvartal af 2021 var nedlukningen mere centreret på udvalgte områder, og rammer derfor ikke økonomien lige så bredt. Beskæftigelsesindikatoren viser et fald i den samlede beskæftigelse på 0,5 pct. i første kvartal i 2021. Usikkerheden på BNP-indikatoren er større end sædvanlig. Se mere neden for under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, er fremskrevet med BNP- og beskæftigelsesindikatoren for den seneste periode, Dansk BNP-vækst lå i første kvartal under væksten i EU og USA, Hvor der var en betydelig nedgang i den danske økonomi i første kvartal, ses kun et mindre fald i EU som helhed på 0,4 pct. Udviklingen i EU dækker over betydelige forskelle mellem landene. I USA ses en fremgang i BNP på 1,6 pct. Danmark er dermed mere påvirket af omstændighederne omkring COVID-19 og nedlukningerne mellem fjerde kvartal 2020 og første kvartal 2021 end EU som helhed og USA. USA har haft uafbrudt fremgang de seneste tre kvartaler i modsætning til Danmark og EU som helhed. Nye tal for EU-landenes BNP og beskæftigelse offentliggøres af Eurostat 18. maj kl. 11., Kilde: Danmarks Statistik, , EUROSTAT, og , BEA, . Senest opdateret 12. maj 2021, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ekstra usikkerhed pga. COVID-19, BNP-indikatoren er påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring COVID-19 pandemien., Forbrug i produktion, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP-indikatoren, men det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv pga. COVID-19-følgerne. For de erhverv, der er særligt påvirket af nedlukninger, er der foretaget nye skøn på forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tager højde for lav omsætning som følge af nedlukning, mens omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres., Offentlig produktion, Den reale udvikling i , offentlige forvaltning og service, for første kvartal 2021 er beregnet, som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af kvartalsvise oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). I den nuværende situation har den europæiske statistikmyndighed, Eurostat, anbefalet at korrigere den reale udvikling beregnet på inputmetoden for hjemsendte offentlig ansatte, der ikke kan arbejde hjemmefra. Der findes endnu kun relativt usikre data for dette, og de korrektioner, der kan foretages på den baggrund, afspejler ikke de forventninger, der er til outputmetodens resultater. Derfor er der korrigeret på baggrund af nogle grove antagelser baseret på en vurdering af nedlukningens længde og omfang på udvalgte områder. Af samme grund kan der forventes større revisioner i takt med at nyt kildemateriale bliver tilgængeligt., Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Støtteordninger i forbindelse med COVID-19, De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men vurderes generelt ikke at påvirke den direkte opgørelse af BNP. Læs mere herom og andre forhold i forbindelse med COVID-19 i arbejdspapirer på , dst.dk/knr, ., Generelt om Danmarks Statistiks , BNP-indikator, og , beskæftigelsesindikator, BNP-indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke indgår direkte i beregningerne. Denne metode er valgt, fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator (pdf), . , Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden for BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, ., Beskæftigelsesindikatoren er en fremskrivning af det samlede antal beskæftigede personer, opgjort i det kvartalsvise nationalregnskab vha. foreløbige estimater fra , Arbejdstidsregnskabet, . Det er tilstræbt, at data og metoder ligger så tæt som muligt på opgørelsen i det kvartalsvise nationalregnskab. Fordi der er færre data til rådighed, beregnes der normalt estimater for den tredje måned i kvartalet. Se mere om beskæftigelsesindikatoren i notatet , Dokumentation af Beskæftigelsesindikatoren (pdf), ., BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, -1,5 %, 4. kvt2020-1. kvt2021, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, -0,5 % , 4. kvt2020-1. kvt2021, Se tabel, BNP-indikator 1. kvt. 2021, 17. maj 2021 - Nr. 183, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. august 2021, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31818

    NYT: Dansk økonomi over niveauet før krisen

    BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, 2,2 %, 1. kvt. 2021-2. kvt. 2021, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, 1,9 % , 1. kvt. 2021-2. kvt. 2021, Se tabel, 16. august 2021, BNP-indikatoren peger i årets andet kvartal på en stigning på 2,2 pct. i det sæsonkorrigerede BNP sammenlignet med første kvartal. Dansk økonomi har med fremgangen nået et niveau, der er højere end fjerde kvartal 2019 og har dermed indhentet det fald, som coronakrisen påførte. Dansk økonomi gik som ventet frem som følge af den gradvise genåbning i andet kvartal. Fremgang inden for blandt andet restauration, kultur og detailhandel bidrog med en stor del af væksten i BNP. Disse brancher var i første kvartal kendetegnet ved en mærkbar tilbagegang. Vækst i den offentlige sektor bidrog også mærkbart til stigningen i BNP, hvilket især var drevet af sundhedsområdet. Beskæftigelsesindikatoren peger også på en fremgang i andet kvartal med en stigning på 1,9 pct. i den samlede beskæftigelse. Usikkerheden på BNP-indikatoren er større end sædvanlig. Se mere nedenfor under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, er fremskrevet med BNP- og beskæftigelsesindikatoren for den seneste periode, Økonomisk fremgang på begge sider af Atlanten, Fremgangen i økonomien i årets andet kvartal var ikke kun at spore i Danmark. I EU-27 (uden Storbritannien) og USA var der ligeledes BNP-vækst på hhv. 1,9 pct. og 1,6 pct. I EU-27 (uden Storbritannien) var væksten præget af forskellig grad af fremgang blandt landene. USA har haft uafbrudt fremgang i BNP siden andet kvartal 2020 i modsætning til Danmark og EU-27 (uden Storbritannien). Nye tal for EU-landenes BNP og beskæftigelse offentliggøres af Eurostat 17. august kl. 11., Kilde: Danmarks Statistik, , EUROSTAT, og , BEA, . Senest opdateret 16. august 2021, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ekstra usikkerhed pga. COVID-19, BNP-indikatoren er påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien., Forbrug i produktion, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP-indikatoren, men det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv pga. COVID-19-følgerne. For de erhverv, der er særligt påvirket af nedlukninger, er der foretaget nye skøn på forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tager højde for lav omsætning som følge af nedlukning, mens omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres., Offentlig produktion, Den reale udvikling i , offentlig forvaltning og service, for første og andet kvartal 2021 er beregnet, som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af kvartalsvise oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode)., Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., COVID-19-hjælpepakker, De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men vurderes generelt ikke at påvirke den direkte opgørelse af BNP. Læs mere herom og andre forhold i forbindelse med COVID-19 i arbejdspapirer på , www.dst.dk/knr, ., Generelt om Danmarks Statistiks BNP-indikator og beskæftigelsesindikator, BNP-indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke indgår direkte i beregningerne. Denne metode er valgt, fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator (pdf), . , Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden for BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, ., Beskæftigelsesindikatoren er en fremskrivning af det samlede antal beskæftigede personer, opgjort i det kvartalsvise nationalregnskab vha. foreløbige estimater fra , Arbejdstidsregnskabet, . Det er tilstræbt, at data og metoder ligger så tæt som muligt på opgørelsen i det kvartalsvise nationalregnskab. Fordi der er færre data til rådighed, beregnes der normalt estimater for den tredje måned i kvartalet. Se mere om beskæftigelsesindikatoren i notatet , Dokumentation af Beskæftigelsesindikatoren (pdf), ., BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, 2,2 %, 1. kvt. 2021-2. kvt. 2021, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, 1,9 % , 1. kvt. 2021-2. kvt. 2021, Se tabel, BNP-indikator 2. kvt. 2021, 16. august 2021 - Nr. 289, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. november 2021, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33169

    NYT: Lønningerne er steget 4,8 pct. det seneste år

    28. februar 2025, Lønningerne er steget med 4,8 pct. i fjerde kvartal 2024 i forhold til fjerde kvartal 2023. År-til-år lønstigningerne har ligget over 4 pct. de seneste tre kvartaler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønudvikling opgjort for sektorer, I , regionerne, steg lønningerne med 7,3 pct. fra fjerde kvartal 2023 til fjerde kvartal 2024. Den relativt høje lønudvikling på det regionale område i fjerde kvartal er især drevet af udmøntningen af trepartsmidler fra trepartsaftalen 2023. I , staten (inklusiv sociale kasser og fonde), steg lønningerne med 6,3 pct., og i , kommunerne, steg lønningerne med 5,8 pct. fra fjerde kvartal 2023 til fjerde kvartal 2024. I sektoren , virksomheder og organisationer, , som primært består af private virksomheder, steg lønningerne med 4,2 pct. i samme periode. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønudvikling opgjort på brancher i den private sektor, I den private sektor havde branchen, undervisning og sundhed mv., den største lønudvikling i fjerde kvartal 2024 med en stigning på 5,9 pct. i forhold til fjerde kvartal 2023. Den mindste årsstigning i den private sektor var i branchen , finansiering og forsikring, , hvor lønningerne steg 3,5 pct. det seneste år., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks for sektorer og brancher,  , 3. kvt. 2024, 4. kvt. 2024,  , pct., Sektorer i alt, 4,8, 4,8, Virksomheder og organisationer i alt, 4,4, 4,2, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 5,1, 4,5, Bygge og anlæg, 4,2, 4,3, Handel og transport mv., 3,9, 3,7, Information og kommunikation, 4,0, 3,8, Finansiering og forsikring, 3,6, 3,5, Ejendomshandel og udlejning, 4,2, 4,0, Erhvervsservice, 4,6, 4,2, Undervisning og sundhed mv., 5,4, 5,9, Kultur, fritid og anden service, 4,3, 4,8, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 6,5, 6,3, Regioner, 4,9, 7,3, Kommuner, 5,7, 5,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, I forbindelse med offentliggørelsen af lønindeks udgives både det standardberegnede og det implicitte lønindeks. Tallene i denne artikel er skrevet med udgangspunkt i det standardberegnede lønindeks. Ved offentliggørelsen af lønudviklingen for tredje kvartal 2024 blev den sæsonkorrigerede serie for det implicitte lønindeks, , ILON12:Implicit lønindeks for virksomheder og organisationer, ændret mere, end sæsonkorrektionen alene ville kunne forklare. Det skyldes, at seriens nulpunkt fejlagtigt ikke blev startet med indeks 100 i første kvartal 2005. Dette er nu rettet, så serien igen starter korrekt. Indekset har derfor ligget 0,5-0,8 indekspoint højere end sædvanligt. Det er helt normalt, at hele den sæsonkorrigerede serie offentliggøres med ændringer ved hver offentliggørelse, idet sæsonkorrektionen er en matematisk model, der genberegnes ved hvert nyt offentliggjort kvartal. De ikke-sæsonkorrigerede serier af hhv. det implicitte lønindeks og det standardberegnede lønindeks, som er de serier, Danmarks Statistik anbefaler til regulering af kontrakter, er ikke berørt af rettelsen. Desuden bemærkes det, at idet der alene er tale om, at serien som følge af et forkert tidspunkt for indeks=100 har været forskudt, har en beregning af årsstigninger på baggrund af de sæsonkorrigerede serier været korrekte. , Lønindeks 4. kvt. 2024, 28. februar 2025 - Nr. 52, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48659

    NYT: 2021 afsluttes med høj BNP-vækst

    BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, +1,1 %, 3. kvt. 2021 - 4. kvt. 2021, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, +1,2 % , 3. kvt. 2021 - 4. kvt. 2021, Se tabel, 15. februar 2022, BNP-indikatoren peger på en stigning på 1,1 pct. i det sæsonkorrigerede reale BNP i årets sidste kvartal af 2021. Fremgangen er især drevet af positiv udvikling i industrien og det offentlige forbrug. Stigningen i det offentlige forbrug skyldes især udviklingen i sundhedsvæsenet samt i kommunerne. Beskæftigelsesindikatoren peger på en stigning på 1,2 pct. i den samlede beskæftigelse i fjerde kvartal. Dermed er det tredje kvartal i træk med fremgang i både BNP og beskæftigelsen. Usikkerheden på BNP-indikatoren er større end sædvanlig især som følge af COVID-19 pandemien. Se mere nedenfor under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, er fremskrevet med BNP- og beskæftigelsesindikatoren for den seneste periode., Tidligt skøn for årsvæksten 2021, Med denne offentliggørelse af BNP-indikatoren kan et tidligt og foreløbigt vækstskøn for hele 2021 beregnes til 3,9 pct. Dette tidlige skøn for årsvæksten skal tages med forbehold, da BNP-indikatoren alene giver et bud på BNP-væksten for fjerde kvartal. Der bliver først indarbejdet reviderede oplysninger for årets tre første kvartaler af 2021 i den egentlige opgørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal, der udkommer 28. februar. Årsvæksten i beskæftigelsen kan skønnes til 2,6 pct. i 2021 på baggrund af beskæftigelsesindikatoren for fjerde kvartal., Bred økonomisk fremgang internationalt, Ligesom i Danmark var der også økonomisk fremgang i USA og EU som helhed (EU-27 (uden Storbritannien)) i fjerde kvartal 2021. EU som helhed havde en BNP-vækst på 0,4 pct. i fjerde kvartal, hvorimod USA afsluttede året med en stigning på 1,7 pct. Dermed har USA gennem hele 2021 haft økonomisk fremgang, mens EU som helhed startede 2021 med nulvækst, hvorefter der ligeledes har været fremgang i resten af 2021. Efter den økonomiske fremgang gennem 2021 lå USA og EU som helhed hhv. 3,1 pct. og 0,6 pct. over niveauet fra før coronakrisen i fjerde kvartal 2019. Dansk økonomi lå i fjerde kvartal 3,3 pct. over niveauet før coronakrisen. For 2021 var årsvæksten hhv. 5,7 pct. og 5,2 pct. for USA og EU som helhed. Nye tal for EU-landenes BNP og beskæftigelse offentliggøres 15. februar kl. 11., Kilde: Danmarks Statistik, , EUROSTAT, og , BEA, . Senest opdateret 14. februar 2022, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Usikkerhed fra opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, I de første foreløbige kvartalsvise nationalregnskabsberegninger anvendes en tidlig version af , Firmaernes køb og salg, , hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg december 2021, er af den grund behæftet med større usikkerhed på bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg ved denne samt ved den kommende udgivelse af , Nationalregnskab 4. kvt. 2021, , der offentliggøres 28. februar 2022. Ved udgivelsen af , Nationalregnskab 4. kvt. 2021 revideret,, der offentliggøres 31. marts 2022, vil der blive anvendt en version af , Firmaernes køb og salg, , hvor langt de fleste imputeringer for kvartals- og halvårsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger. Læs mere om den øgede usikkerhed i , Firmaernes køb og salg december 2021., Særlige skøn for forbrug i produktion, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP-indikatoren, således at virksomhedernes forbrug i produktionen er en fast andel af produktionen. Der må dog forventes at have været væsentlige ændringer af disse andele for nogle erhverv pga. COVID-19-følgerne. For de erhverv, der var særligt påvirkede af nedlukninger, blev der foretaget nye skøn for forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tog højde for lav omsætning som følge af nedlukning, hvor omkostningerne i langt mindre omfang kunne reduceres., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Generelt om Danmarks Statistiks BNP-indikator og beskæftigelsesindikator, BNP-indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke indgår direkte i beregningerne. Denne metode er valgt, fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator (pdf), . , Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden for BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, ., Beskæftigelsesindikatoren er en fremskrivning af det samlede antal beskæftigede personer, opgjort i det kvartalsvise nationalregnskab vha. foreløbige estimater fra , Arbejdstidsregnskabet, . Det er tilstræbt, at data og metoder ligger så tæt som muligt på opgørelsen i det kvartalsvise nationalregnskab. Fordi der er færre data til rådighed, beregnes der normalt estimater for den tredje måned i kvartalet. Se mere om beskæftigelsesindikatoren i notatet , Dokumentation af Beskæftigelsesindikatoren (pdf), ., BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, +1,1 %, 3. kvt. 2021 - 4. kvt. 2021, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, +1,2 % , 3. kvt. 2021 - 4. kvt. 2021, Se tabel, BNP-indikator 4. kvt. 2021, 15. februar 2022 - Nr. 47, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. maj 2022, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33171

    NYT: 1,9 pct. fald i BNP-indikatoren

    BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, -1,9 %, 4. kvt. 2019 - 1. kvt. 2020, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, -0,1 % , 4. kvt. 2019 - 1. kvt. 2020, Se tabel, 15. maj 2020, BNP-indikatoren peger på et fald i det sæsonkorrigerede reale BNP på 1,9 pct. i første kvartal 2020 sammenlignet med fjerde kvartal 2019. Dermed er dansk økonomi tydeligt påvirket af effekterne af Covid-19. Det viser sig især i områder, der er påvirket af nedlukningen i marts, særligt for persontransport, hoteller og restauranter, offentlige tjenester, kultur og fritid. Omvendt ses ingen tydelige tegn på nedgang i de vareproducerende erhverv som landbrug, industri og byggeri. Beskæftigelsesindikatoren viser et fald i den samlede beskæftigelse på 0,1 pct. fra fjerde kvartal 2019 til første kvartal 2020. At faldet er relativt beskedent i forhold til faldet i BNP kan bl.a. skyldes, at personer sendt hjem under lønkompensationsordningen medregnes som beskæftigede. Usikkerheden på BNP-indikatoren er større end sædvanlig. Se mere nedenfor under særlige forhold., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, er fremskrevet med BNP- og beskæftigelsesindikatoren for den seneste periode., Dansk økonomi i internationalt perspektiv, Faldet i dansk BNP er ikke så stort som det første estimat for EU, hvor BNP faldt med 3,5 pct. BNP faldt med 1,2 pct. i USA, og dermed mindre end EU. Det kan bl.a. ses som udtryk for, at den europæiske økonomi blev påvirket tidligere af Covid-19 følgerne end USA. BNP- og beskæftigelsesindikatoren for EU opdateres i dag kl. 11., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, (BNP-indikator), , EUROSTAT, og , Bureau of Economic Analysis, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ekstra usikkerhed pga. COVID-19, BNP-indikatoren er denne gang påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring Covid-19 pandemien:  , •, Virksomhedernes køb og salg, der er en vigtig kilde bag de markedsmæssige tjenesteerhverv, er mere usikker end normalt, læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:18, , Firmaernes køb og salg marts 2020, ., •, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP-indikatoren, men det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv pga. Covid-19 følgerne. For de erhverv, der er særligt påvirket af nedlukningen siden marts, er der foretaget nye skøn på forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tager højde for lav omsætning som følge af nedlukning, mens omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres., •, Den reale udvikling i , offentlige forvaltning og service, er beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af kvartalsvise oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). I den nuværende situation har den europæiske statistikmyndighed, Eurostat, anbefalet at korrigere den reale udvikling beregnet på inputmetoden for hjemsendte offentlig ansatte, der ikke kan arbejde hjemmefra. Der findes ikke kildemateriale til sådan en korrektion, og derfor er der korrigeret på baggrund af nogle grove antagelser. Af samme grund kan der forventes større revisioner i takt med at nyt kildemateriale bliver tilgængeligt., De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med med Covid-19, fylder beløbsmæssigt meget, men vurderes generelt ikke at påvirke den direkte opgørelse af BNP. Læs mere herom og andre forhold i forbindelse med Covid-19 i arbejdspapirer på , dst.dk/knr, . , Generelt om Danmarks Statistiks , BNP-indikator og beskæftigelsesindikator, BNP-indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke indgår direkte i beregningerne. Denne metode er valgt, fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, . , Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden for BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, ., Beskæftigelsesindikatoren er en fremskrivning af det samlede antal beskæftigede personer, opgjort i det kvartalsvise nationalregnskab vha. foreløbige estimater fra , Arbejdstidsregnskabet, . Det er tilstræbt, at data og metoder ligger så tæt som muligt på opgørelsen i det kvartalsvise nationalregnskab. Fordi der er færre data til rådighed, beregnes der normalt estimater for den tredje måned i kvartalet. Se mere om beskæftigelsesindikatoren i notatet , Dokumentation af Beskæftigelsesindikatoren, ., BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, -1,9 %, 4. kvt. 2019 - 1. kvt. 2020, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, -0,1 % , 4. kvt. 2019 - 1. kvt. 2020, Se tabel, BNP-indikator 1. kvt. 2020, 15. maj 2020 - Nr. 189, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. august 2020, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30083

    NYT: BNP steg med 0,4 pct. i tredje kvartal

    20. december 2019, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,4 pct. i tredje kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. BNP-væksten er dermed revideret op med 0,1 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse. Det er især en højere vækst i de finansielle brancher og i mindre grad i bygge og anlæg, der medfører en opjustering i tredje kvartal. I forhold til tredje kvartal 2018 er BNP vokset med 2,3 pct. Beskæftigelsen steg med 0,3 pct. i tredje kvartal og er steget med 1,1 pct. siden tredje kvartal 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Væksten holdt oppe af eksporten, Den samlede eksport steg med 1,3 pct. i tredje kvartal med en fremgang i både vare- og tjenesteeksporten. Importen steg med 1,0 pct. Udviklingen sker på baggrund af en stigning i importen af varer og et fald i importen af tjenester. , Stigning i privatforbrug, Husholdningernes forbrugsudgift steg med 0,4 pct. i tredje kvartal, trukket af en stigning i forbruget af varer. Det offentlige forbrug var uændret i tredje kvartal i forhold til perioden før., Tilbagegang i investeringerne, De faste bruttoinvesteringer faldt med 2,2 pct. i tredje kvartal. Der var især tilbagegang i boliginvesteringerne efter stærk vækst i de forudgående kvartaler. Investeringer i maskiner, transportmidler mv. faldt også i tredje kvartal. Samtidig var der et negativt vækstbidrag fra lagerforøgelser mv. på 0,6 pct., Stigning i beskæftigelse og timer, Beskæftigelsen steg med 0,3 pct. i tredje kvartal, mens de præsterede timer steg med 0,5 pct., Danmarks nationalregnskab,  , 2019,  , 3. kvt. , 3. kvt. , 1.-3. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 576,2, 2,3 , 2,2 , 0,0 , 1,0 , 0,4, Import af varer og tjenester, 287,1, 2,0 , -0,7, -0,5, 1,6 , 1,0, Import af varer, 171,7, 5,4 , 1,7 , 2,2 , -0,1, 2,0, Import af tjenester, 115,4, -3,3, -4,4, -4,8, 4,6 , -0,5, Forsyning i alt, 863,4, 2,2 , 1,3 , -0,2, 1,2 , 0,6, Eksport af varer og tjenester, 342,7, 4,5 , 3,0 , -2,1, 4,8 , 1,3, Eksport af varer, 210,0, 11,5, 9,8 , 0,7 , 5,1 , 1,7, Eksport af tjenester, 132,7, -6,0, -7,2, -6,6, 4,2 , 0,8, Privatforbrug, 260,1, 1,8 , 1,2 , 0,7 , 0,3 , 0,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, 252,4, 1,8 , 1,2 , 0,7 , 0,3 , 0,4, Køb af køretøjer, 9,7 , 6,6 , 0,5 , 17,1, -14,9, 9,1, Andre varer, 98,6, 0,1 , 0,0 , -0,5, 0,2 , 0,2, Tjenester i alt inkl. turisme, 144,1, 2,7 , 2,3 , 0,4 , 1,6 , 0,0, Tjenester i alt, 153,0, 2,3 , 2,1 , 0,5 , 0,9 , 0,1, Turistindtægter (-), 22,5, 0,3 , 1,0 , -0,7, -0,6, 0,2, Turistudgifter (+), 13,6, 5,4 , 2,9 , -0,8, 9,5 , -1,5, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,6 , 1,3 , 1,1 , 0,2 , 0,0 , -0,2, Offentlige forbrugsudgifter, 138,7, 0,3 , -0,1, -0,1, 0,0 , 0,0, Bruttoinvesteringer, 121,8, -1,0, -1,0, 5,6 , -0,7, -4,8, Faste bruttoinvesteringer, 119,7, 1,4 , -1,0, 5,1 , -0,6, -2,2, Boliger, 29,0, 3,2 , 11,0, 5,8 , 3,1 , -7,1, Andet byggeri og anlæg, 31,3, 2,1 , 4,6 , 0,4 , 0,8 , -0,9, Maskiner, transportmidler mv., 30,6, 1,3 , -14,5, 9,8 , -5,6, -1,8, Intellektuelle rettigheder , 28,8, -0,8, -0,6, 4,1 , 0,0 , 1,0, Lagerforøgelser mv., 3, 2,1 , -0,6, 0,1 , 0,2 , 0,0 , -0,6, Lagerforøgelser, 3, 1,5 , -0,6, 0,1 , 0,2 , -0,1, -0,6, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,6 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 520,6, 0,7 , 0,3 , 1,6 , -0,1, -1,0, Endelig anvendelse i alt, 4, 863,4, 2,1 , 1,3 , 0,2 , 1,7 , -0,1, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 052, 1,5 , 1,4 , 0,3 , 0,1 , 0,5, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3, 019, 1,1 , 1,3 , 0,3 , 0,2 , 0,3, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Se mere detaljerede tal i Statistisk Efterretninger, Flere detaljer og oversigtstabeller er gratis tilgængelige som pdf-filer: Kvartalvise tabeller i offentliggørelsen , Nationalregnskab og offentlige finanser 2019:14, (Statistiske Efterretninger)., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2019, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for årets tre første kvartaler. I forhold til den seneste offentliggørelse, , Kvartalsvist nationalregnskab, 3. kvt 2019, ,, er BNP-væksten revideret ned med 0,1 procentpoint i andet kvartal og op med 0,1 pct. i tredje kvartal. Revisionerne skyldes primært nye oplysninger for 2019 vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, de finansielle brancher, byggeriet og offentlig forvaltning og service. De nye tal kan desuden give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2017. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet 3. kvt. 2019, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. Som omtalt i , Beskæftigelse for lønmodtagere marts 2019, , er der i arbejdsmarkedsstatistikkerne fra og med 2019 indført ændrede brancheplaceringer for visse dele af de største virksomheder i Danmark. Disse ændringer er neutraliseret i nationalregnskabets branchefordeling, for at fastholde sammenligneligheden med brancheplaceringerne i resten af nationalregnskabet., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på , Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2019, , der blev offentliggjort 19. december. I 2019 er realvæksten i det offentlige forbrug udelukkende baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på baggrund af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 9. december i , Betalingsbalancen over for udlandet oktober 2019, . Bemærk at oplysninger om betalingsbalancen i de senere år har været genstand for større revisioner relateret til virksomheders udenlandske aktiviteter og arbejdet med at få registreret disse korrekt. Senest i offentliggørelsen 9. oktober i , Betalingsbalancen over for udlandet august 2019, , som blev indarbejdet i nationalregnskabet i november. , Ny offentliggørelsesrytme i nationalregnskabet, I 2020 vil nationalregnskabet overgå til en ny offentliggørelsesrytme for de årlige tal. De nuværende fire års-versioner, der blev offentliggjort i februar, marts, juni og november, bliver reduceret til tre, nemlig februar, marts og juni. Dermed fremrykkes den årlige offentliggørelse af et nyt endeligt år og genberegningen af de to foreløbige år fra november til juni, og der offentliggøres derfor ikke nye årlige tal i november. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet , Nationalregnskabet fremrykkes fra og med 2020, .  , Kvartalsvist nationalregnskab 3. kvt. 2019 revideret, 20. december 2019 - Nr. 482, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29017

    NYT: Lønnen i den private sektor stiger mest

    30. november 2021, Ændret 24. februar 2022 kl. 10:00, Der er desværre konstateret fejl i beregningen af lønudviklingen i tredje kvartal 2021 for den private sektor, som var angivet til 2,4 pct., der også påvirker den samlede lønudvikling, som var angivet til 2,0 pct. De rettede tal er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Lønstigningen i tredje kvartal er størst i den private sektor, hvor lønnen stiger , 3,1, pct. Alle sektorer oplever stigninger, men lønmodtagere i staten har den laveste stigning på 0,5 pct. i forhold til samme kvartal året før. På tværs af brancher og sektorer steg lønnen 2,, 5, pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Bygge- og anlægsbranchen i front, Lønmodtagerne i branchen , bygge og anlæg, oplever en af de højeste stigninger blandt brancherne i den private sektor, med en stigning på 3,, 8, pct. i timelønnen i forhold til tredje kvartal 2020. Denne stigning ses efter et år med stigende efterspørgsel på arbejdskraft i branchen. Konjunkturbarometeret for bygge- og anlæg (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:303, ) viser, at der fra august 2020 til august 2021 er en fordobling på andelen af virksomheder i branchen, som oplever mangel på arbejdskraft. I august 2020 var andelen 21 pct. og i august 2021 var det 43 pct. af virksomhederne, som oplevede, at de manglede arbejdskraft (se , www.statistikbanken.dk/kbyg33, ).   , Slettet i forhold til oprindelig version:, For den private sektor er det i branchen , finansiering og forsikring, , at lønmodtagerne har oplevet den laveste udvikling. Her er timelønnen uændret i forhold til samme kvartal året før., Lønnen stiger samlet set mere end forbrugerpriserne, I august 2021 var forbrugerpriserne 1,8 pct. højere end samme måned året før (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:322, ). Med en lønstigning på tværs af sektorerne på 2,, 5, pct. steg lønnen således mere end priserne i perioden., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks opdelt på sektor og branche,  , 2. kvt. 2021, 3. kvt. 2021,  , pct., Sektorer i alt, 2,6, 2,5, Virksomheder og organisationer i alt, 3,4, 3,1, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 3,1, 2,9, Bygge og anlæg, 3,4, 3,8, Handel og transport mv., 3,6, 3,1, Information og kommunikation, 4,3, 3,5, Finansiering og forsikring, 2,8, 2,2, Ejendomshandel og udlejning, 4,2, 3,3, Erhvervsservice, 3,6, 4,0, Undervisning og sundhed mv., 2,9, 2,1, Kultur, fritid og anden service, 3,8, 2,8, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 0,6, 0,5, Regioner, 0,3, 1,1, Kommuner, 1,4, 1,5, Kilde: Beregninger på baggrund af , www.statistikbanken.dk/sblon1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 har ændret de strukturelle forhold på arbejdsmarkedet, De strukturelle forhold på arbejdsmarkedet har ændret sig kraftigt fra midten af marts 2020 som følge af COVID-19 og de foranstaltninger, der blev sat i værk. Det betyder fortsat, at der stadig kan være større usikkerhed knyttet til årsstigningerne end normalt, i forhold til arbejdsgivernes indberetninger af medarbejdere, der er påvirket af pandemien. Omfanget af ansættelsesforhold der er omfattet er dette er dog dalende., Nogle medarbejdere har været hjemsendt med løn uden at kunne arbejde, mens der fortsat har været mange medarbejdere, som helt eller delvis har arbejdet hjemmefra. Begge disse grupper af medarbejdere indgår i lønindekset med den løn, virksomheden har udbetalt og de timer, som de har arbejdet (dem der har arbejdet hjemmefra) eller skulle have arbejdet (dem der ikke har kunnet arbejde). Således er lønindekset som udgangspunkt ikke påvirket af hjemsendelsen af medarbejdere., Lønindeks 3. kvt. 2021, 30. november 2021 - Nr. 429, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. maj 2023, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33220

    NYT: Lønnen steg igen mest i kommuner og regioner

    26. februar 2021, For fjerde kvartal i træk havde ansatte i kommuner og regioner den største årlige lønstigning blandt sektorerne. Stigningen var på 2,9 pct. for regionerne og 2,6 pct. for kommunerne i fjerde kvartal 2020 sammenlignet med fjerde kvartal 2019. I virksomheder og organisationer (den private sektor) steg timelønnen på årsbasis 2,4 pct. i samme periode, mens den i staten steg 1,0 pct. Dog er der en aftagende lønudvikling i de offentlige sektorer sammenlignet med forrige kvartal, hvorimod der er en tiltagende lønudvikling i virksomheder og organisationer i samme periode. De ekstraordinære arbejdsmarkedsforhold som følge af COVID-19 betyder fortsat, at denne statistik er behæftet med større usikkerhed end normalt. Se afsnittet om , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, og , sblon2, Bygge og anlæg steg mest i den private sektor, Med en stigning på 3,3 pct. havde ansatte inden for branchen , bygge og anlæg, i virksomheder og organisationer den højeste lønudvikling på årsbasis i fjerde kvartal 2020. Mindst var stigningen inden for , undervisning og sundhed mv., med 1,6 pct. i samme periode. I de to største private hovedbrancher , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, og , handel og transport mv, . var den årlige stigning i gennemsnitstimelønnen på hhv. 2,2 pct. og 2,3 pct. i årets fjerde kvartal., Lønnen stiger samlet set mere end forbrugerpriserne, I november måned, som lønindekset er opgjort på baggrund af, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,5 pct. (se, Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:463, ), . Samtidig var den samlede årlige lønudvikling, på tværs af alle sektorer, på 2,3 pct. i fjerde kvartal 2020. Det betyder, at lønnen samlet set er steget med 1,8 procentpoint mere end forbrugerpriserne i samme periode., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks opdelt på sektor og branche,  , 3. kvt.2020, 4. kvt.2020,  , pct., Sektorer i alt, 2,5, 2,3, Virksomheder og organisationer i alt, 2,3, 2,4, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 2,0, 2,2, Bygge og anlæg, 2,6, 3,3, Handel og transport mv., 2,4, 2,3, Information og kommunikation, 2,4, 2,9, Finansiering og forsikring, 2,5, 2,2, Ejendomshandel og udlejning, 3,8, 3,0, Erhvervsservice, 1,8, 2,4, Undervisning og sundhed mv., 3,2, 1,6, Kultur, fritid og anden service, 3,1, 2,9, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 2,2, 1,0, Regioner, 3,1, 2,9, Kommuner, 3,1, 2,6, Kilde: Beregninger på baggrund af , www.statistikbanken.dk/sblon1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, De strukturelle forhold på arbejdsmarkedet har ændret sig kraftigt fra midten af marts 2020 som følge af COVID-19 og de foranstaltninger, der blev sat i værk. Det betyder fortsat, at der stadig er større usikkerhed knyttet til tallene i denne udgivelse end normalt., I november måned har langt færre medarbejdere været hjemsendt med løn uden at kunne arbejde, end i foråret. Til gengæld har der stadig været mange medarbejdere, som helt eller delvis har arbejdet hjemmefra. Begge disse grupper af medarbejdere indgår i lønindekset med den løn, virksomheden har udbetalt og de timer, som de har arbejdet (dem der har arbejdet hjemmefra) eller skulle have arbejdet (dem der ikke har kunnet arbejde). Således er lønindekset som udgangspunkt ikke påvirket af hjemsendelsen af medarbejdere., Lønindeks 4. kvt. 2020, 26. februar 2021 - Nr. 65, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. maj 2021, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31875

    NYT: Det lønner sig at være mand og arbejde med penge

    16. september 2016, Lønmodtagere på det danske arbejdsmarked havde i 2015 en gennemsnitlig timeløn på 252 kr. For kvinder var den 233 kr. og for mænd 269 kr. Mænd tjente således i gennemsnit 36 kr. mere i timen end kvinder, svarende til 15 pct. I to tredjedele af alle arbejdsfunktioner blandt almindelige lønmodtagere uden ledelsesansvar tjente mænd i gennemsnit mindst 5 pct. mere end kvinder. Lønforskellen i mændenes favør var særligt stor inden for arbejdsfunktioner, der er kendetegnet af høje lønninger, fx inden for finans og økonomi, marketing og PR, samt advokater, dommere og læger., Mere ligestilling inden for arbejdsområder hvor flertallet er kvinder, Lønmæssigt var der mest ligestilling inden for arbejdsfunktioner domineret af kvinder. De arbejdsfunktioner, hvor kvinder i gennemsnit tjente mere end mænd, var ligeledes inden for fag, hvor kvinder selv var i flertal, fx omsorgsarbejde. I de jobs, hvor kvinder tjente mere end mænd, var lønforskellen ift. mænds løn dog væsentligt mindre end i de højtlønnede jobs, hvor der var en stor lønforskel i mændenes favør., Størst lønforskel blandt de 35+-årige inden for finans og regnskab, Alder er en faktor, der har en stor betydning for lønnens størrelse, uanset køn. Men alder har ofte også en betydning for størrelsen af lønforskellene mellem kønnene., For , arbejde inden for finans, regnskab og matematik, tjente mænd i aldersgruppen 18-34 år i gennemsnit 15 pct. mere end kvinder. For aldersgrupperne 35-49 og 50+ år er lønforskellen over dobbelt så stor, hhv. 35 og 33 pct. For alle aldersgrupper skyldes tre fjerdedele af lønforskellen en forskel i basisfortjeneste. Udover basisfortjenesten er der stor forskel på størrelsen af personalegoder og uregelmæssige betalinger. Mænd i alderen 35-49 år fik tildelt 2,6 gange mere i uregelmæssige betalinger - såsom bonus - end kvinder og 2,9 gange mere i personalegoder., For , omsorgsarbejde inden for sundhedsområdet, , hvor kvinderne tjente mere end de mænd, der laver det samme type af arbejde, er forskellene betydelig mindre. Der er næsten ingen forskel mellem mænds og kvinders løn blandt 18-34 og 35-49-årige. Men der er en beskeden lønforskel for aldersgruppen 50+ år, hvor kvinder tjente 4 pct. mere end mænd med den samme arbejdsfunktion., Standardiseret timefortjeneste og lønkomponenter, fordelt efter køn og aldersgrup-, peringer,  ,  , Omsorgsarbejde inden, for sundhedsområdet, Arbejde med finans,, regnskab og matematik, Alder,  , Mænd, Kvinder, Forskel, Mænd, Kvinder, Forskel,  ,  , kr., 18-34 år, Standardfortjeneste, 176,23, 177,78, -1,55, 262,03, 228,23, 33,80,  , Genetillæg, 16,52, 15,82, 0,70, 1,20, 0,38, 0,82,  , Personalegoder, 0,03, 0,02, 0,01, 1,60, 0,99, 0,61,  , Uregelmæssige betalinger, 2,71, 2,59, 0,12, 10,29, 4,88, 5,42,  , Pensionsbidrag, 13,37, 15,74, -2,37, 27,37, 25,59, 1,79,  , Basisfortjeneste, 143,61, 143,62, -0,01, 221,56, 196,39, 25,17, 35-49 år , Standardfortjeneste, 195,09, 196,26, -1,18, 343,75, 255,27, 88,47,  , Genetillæg, 18,17, 15,91, 2,26, 1,01, 0,42, 0,59,  , Personalegoder, 0,02, 0,02, 0,00, 4,21, 1,43, 2,78,  , Uregelmæssige betalinger, 3,54, 2,97, 0,57, 10,40, 4,02, 6,38,  , Pensionsbidrag, 18,88, 20,47, -1,59, 43,58, 32,76, 10,82,  , Basisfortjeneste, 154,47, 156,89, -2,42, 284,55, 216,64, 67,91, 50+ år, Standardfortjeneste, 201,57, 208,65, -7,07, 336,87, 252,52, 84,35,  , Genetillæg, 18,21, 19,99, -1,78, 0,94, 0,37, 0,58,  , Personalegoder, 0,03, 0,02, 0,01, 4,21, 1,17, 3,03,  , Uregelmæssige betalinger, 3,63, 3,23, 0,40, 6,60, 3,41, 3,19,  , Pensionsbidrag, 20,64, 21,99, -1,35, 46,90, 34,08, 12,82,  , Basisfortjeneste, 159,07, 163,42, -4,35, 278,22, 213,49, 64,73, Anm.: Almindelige lønmodtagere uden ledelsesansvar (ekskl. unge og elever)., Ved sammenligning af arbejde inden for finans, regnskab og matematik ift. omsorgsarbejde inden for sundhedsområdet er der for det meste tale om en sammenligning på tværs af sektorer, hvor lønniveau og sammensætningen af løn er forskellig. Fx findes personalegoder hovedsageligt i virksomheder og organisationer, mens genetillæg er størst i offentlig forvaltning og service, især i regionerne., Lønstruktur 2015, 16. september 2016 - Nr. 394, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. oktober 2017, Alle udgivelser i serien: Lønstruktur, Kontakt, Bao Chau Do, , , tlf. 30 62 50 74, Sam Blanch, , , tlf. 23 63 60 44, Kilder og metode, Begrebet løngab angiver forskellen mellem mænds og kvinders løn set i forhold til mænds løn, ud fra den standardberegnede timefortjeneste. Begrebet månedsløn har den tekniske betegnelse standard¬beregnet månedsfortjeneste. Lønbegrebet udledes af den standardberegnede timefortjeneste ved at opregne til månedsfortjeneste på baggrund af en 37 timers arbejdsuge. Den standardberegnede månedsfortjeneste beregnes ved at gange den standardberegnede timefortjeneste med 160,33. Den standardberegnede timefortjeneste inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, feriebetalinger og særlig feriegodtgørelse, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom engangstillæg og bonus. I datagrundlaget i denne artikel indgår unge lønmodtagere under 18 år eller elever ikke. Arbejdsfunktioner i statistikbanken er baseret på Disco-08 klassifikationen, der kan findes på www.dst.dk/disco-08. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lønstruktur, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23114

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation