Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1151 - 1160 af 3297

NYT: En fjerdedel af dem under 30 år er lavtlønnede

8. december 2017, 7,4 pct. af lønmodtagerne på det danske arbejdsmarked er lavtlønnede, ifølge den internationale definition af lavtlønnede som bl.a. , Eurostat, også bruger. Lønmodtagere i denne gruppe tjener mindre end 152,6 kroner pr. time (inklusive pension, genetillæg, personalegoder og bonusudbetalinger), hvilket svarer til to tredjedele af medianen. Medianen er den timeløn, som halvdelen af lønmodtagerne tjener mere end, og den anden halvdel tjener mindre end. 27,3 pct. af lønmodtagerne mellem 18 og 29 år er lavtlønnede, hvilket er en markant større andel end blandt de øvrige aldersgrupper. Til sammenligning findes den næststørste andel lavtlønnede blandt de 30- til 39-årige, hvor den er på ca. 6 pct., Deltidsarbejdende unge med grundskoleuddannelse er ofte lavtlønnede, Opdelt efter uddannelse falder andelen af lavtlønnede, jo højere uddannelsesniveauet er. Den største andel lavtlønnede er således blandt dem, der har grundskole som højest fuldførte uddannelse, hvor den er på 16 pct., mens den kun er på 1,1 pct. blandt dem, der har en lang videregående- eller forskeruddannelse. En markant større andel af dem, der arbejder deltid (26,6 pct.) er lavtlønnede, sammenlignet med lønmodtagere der arbejder heltid (5,2 pct.). Der er en lille forskel mellem mænd og kvinder, idet 8,5 pct. af kvinderne og 6,5 pct. af mændene er lavtlønnede. Den største andel lavtlønnede findes blandt lønmodtagere, der er mellem 18-29 år, arbejder deltid og har grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Inden for denne gruppe er andelen af lavtlønnede hele 75 pct. for kvinderne, imens den tilsvarende andel for mændene er ca. 65 pct. , Også mange lavtlønnede blandt unge som arbejder heltid, Ud af de lønmodtagere, der indgår i lønstatistikken arbejder cirka 47 pct. af de unge i alderen 18-29 år heltid. Blandt dem er omkring 17 pct. lavtlønnede. Næsten 40 pct. af de lavtlønnede unge, som arbejder heltid, har en af følgende fem arbejdsfunktioner: salgsarbejde i butik (21 pct.), børneomsorgs- og hjælpe-lærerarbejde (6 pct.), kasseassistentarbejde og beslægtet kundebetjening (4 pct.), almindeligt kontorarbejde (4 pct.) eller transport- og lagerarbejde (4 pct.). Inden for disse arbejdsfunktioner er andelen af lavtlønnede størst inden for kasseassistentarbejde og beslægtet kundebetjening, hvor ca. syv ud af ti er lavtlønnede., Top-fem arbejdsfunktioner med flest lavtlønnede unge 18-29 år, der arbejder 30 timer pr. uge eller mere. Andel lavtlønnede. Standardberegnet timefortjeneste: gennemsnit, kvartiler og deciler. 2016, , Andel, lavlønnede, Gns., , Nedre , decil, Nedre, kvartil, Median, , Øvre, kvartil, Øvre, decil, , pct., kr., Arbejdsfunktion, , , , , , , , Salgsarbejde i butik, 54, 158,32, 126,56, 137,09, 150,33, 170,49, 197,15, Børneomsorgsarbejde og , , , , , , , , hjælpelærerarbejde, 48, 154,97, 130,20, 138,17, 154,18, 167,99, 182,05, Kasseassistentarbejde og , , , , , , , , beslægtet kundebetjening, 69, 147,61, 126,03, 133,23, 143,32, 156,69, 174,56, Almindeligt kontorarbejde, 17, 189,99, 140,08, 163,35, 182,05, 208,71, 246,72, Transport- og lagerarbejde, 30, 174,70, 129,85, 148,50, 169,19, 196,21, 224,02, Anm.:Lønmodtagergruppen udgør lønmodtagere 18-29 år, eksklusive elever, der arbejder 30 timer pr. uge eller mere., Flere lavtlønnede i Danmark end i de andre nordiske lande, Den seneste opgørelse over lønstrukturen i EU-landene, samt Norge, Island og Schweiz, er fra 2014, men blev offentliggjort i 2016. Ifølge denne lå andelen af lavtlønnede i Danmark på 8,6 pct., hvilket er den højeste andel blandt de nordiske lande. Sverige havde med 2,6 pct. den laveste andel lavtlønnede blandt alle lande, efterfulgt af Belgien med 3,8 pct. og Finland med 5,3 pct. I den modsatte ende findes primært østeuropæiske lande. Her var det Letland, som med 25,5 pct. havde den største andel lavtlønnede, tæt efterfulgt af Rumænien med 24,4 pct. og Litauen med 24,0 pct. Derudover var andelen af lavtlønnede relativ stor i både Tyskland, Irland og Storbritannien, hvor den lå på mere end 20 pct. Til sammenligning var andelen af lavtlønnede i fx Frankrig og Italien på under 10 pct., Lønstruktur (tema) lavtlønnede 2016, 8. december 2017 - Nr. 477, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Lønstruktur (tema), Kontakt, Bao Chau Do, , , tlf. 30 62 50 74, Kilder og metode, Lønbegrebet inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom bonus. Det lønbegreb, der er præsenteret her, har den tekniske betegnelse standardberegnet månedsfortjeneste og udtrykker den lønindtægt, en lønmodtager modtager for hver time, lønmodtageren har aftalt at arbejde til normal sats, omregnet til månedsløn der svarer til normalt fuldtidsarbejde (37 timer pr. uge)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Lønstruktur, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29549

NYT: Lønningerne steg 3,4 pct. det seneste år

31. maj 2023, Lønningerne steg med 3,4 pct. i første kvartal 2023 i forhold til første kvartal 2022. Det viser tallene fra det standardberegnede lønindeks, der i dag udgives efter at have gennemgået et serviceeftersyn, jf. "Særlige forhold ved denne offentliggørelse"., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønnen steg mest i den private sektor, Lønningerne steg i første kvartal 2023 mest i den private sektor med 3,6 pct. i forhold til første kvartal 2022. Lønmodtagerne i regionerne havde den laveste lønstigning på 2,5 pct., mens lønmodtagerne i staten og i kommunerne havde lønstigninger på hhv. 2,7 og 3,3 pct. i første kvartal 2023 i forhold til første kvartal 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Største lønstigninger i Bygge og anlæg, Industri mv. og Erhvervsservice, I den private sektor er det brancherne , Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, , , Bygge og anlæg, samt , Erhvervsservice, , som trækker lønudviklingen op med stigninger på hhv. 4,0 pct., 5,2 pct. og 4,1 pct. i forhold til første kvartal 2022. Den mindste årsstigning i den private sektor er i branchen , Finansiering og forsikring, , hvor lønningerne er steget 2,6 pct. det seneste år., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks for sektorer og brancher, , 4. kvt. 2022, 1. kvt. 2023, , pct., Sektorer i alt, 3,2, 3,4, Virksomheder og organisationer i alt, 3,3, 3,6, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 3,8, 4,0, Bygge og anlæg, 3,1, 5,2, Handel og transport mv., 2,7, 3,2, Information og kommunikation, 3,3, 3,2, Finansiering og forsikring, 2,2, 2,6, Ejendomshandel og udlejning, 3,3, 3,2, Erhvervsservice, 4,1, 4,1, Undervisning og sundhed mv., 4,4, 2,9, Kultur, fritid og anden service, 3,3, 2,7, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 2,5, 2,7, Regioner, 3,2, 2,5, Kommuner, 3,4, 3,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Danmarks Statistik udgiver efter en pause det standardberegnede lønindeks, I februar 2022 besluttede Danmarks Statistik, at det var nødvendigt at gennemgå produktionssystemet samt de anvendte metoder, der var lagt til grund for det standardberegnede lønindeks. Lønindekset blev derfor sat på pause og har fået et større serviceeftersyn. Som følge af serviceeftersynet er der foretaget ændringer i den bagvedliggende beregningsmetode, og det standardberegnede lønindeks er blevet genberegnet for hele perioden fra 1. kvartal 2016 til 1. kvartal 2023. I det hidtidige standardberegnede lønindeks var der en mindre, systematisk overvurdering af lønudviklingen for den private sektor, som er fjernet i det reviderede indeks. Overvurderingen skyldtes et uhensigtsmæssigt sammenspil mellem de valgte metoder og manglende indberetninger fra en del af de virksomheder i den private sektor, som var udtrukket til stikprøven. Lønudviklingen for de offentlige delsektorer er i det reviderede lønindeks i høj grad sammenlignelig med det tidligere offentliggjorte standardberegnede lønindeks. , Læs mere om metoderne for det standardberegnede lønindeks, ., Det implicitte lønindeks har været udgivet løbende og er ikke påvirket af serviceeftersynet., Lønindeks 4. kvt. 2021 til og med 1. kvt. 2023, 31. maj 2023 - Nr. 187, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. august 2023, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45318

NYT: BNP har indhentet noget af det tabte

BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, +4,9 %, 2. kvt. 2020 -3. kvt. 2020, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, +2,3 % , 2. kvt. 2020 -3. kvt. 2020, Se tabel, 13. november 2020, BNP-indikatoren peger på en sæsonkorrigeret realvækst på 4,9 pct. i tredje kvartal 2020 sammenlignet med andet kvartal. Det er i sig selv en rekordhøj kvartalsvækst, men skal ses i lyset af det historisk store BNP-fald i første halvår af 2020. På trods af fremgangen, der indhenter noget af det tabte, er dansk økonomi stadig et stykke under 2019-niveauet. Beskæftigelsesindikatoren peger på en stigning i beskæftigelsen på 2,3 pct. Usikkerheden på BNP-indikatoren er større end sædvanlig. Se mere neden for under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, er fremskrevet med BNP- og beskæftigelsesindikatoren for den seneste periode., Fremgang i størstedelen af økonomien, Der er fremgang at spore i de fleste dele af økonomien som følge af den gradvise genåbning i tredje kvartal. Efter større tilbagefald i andet kvartal bidrager handel, transport og erhvervsservice markant til kvartalsvæksten. Herudover har hoteller og restauranter, information og kommunikation og kultur og fritid haft fremgang. Trods fremgangen i tredje kvartal har servicebrancherne stadig til gode at indhente det tabte fra første halvår., Høj vækst i EU indhenter noget af det tabte, Faldet i dansk BNP i andet kvartal var historisk stort, men stadig langt fra tilbagegangen i de fleste andre europæiske lande. Derfor er BNP stigningen på 12,1 pct. for i EU som helhed i tredje kvartal, ikke overraskende, noget mere end den danske BNP-vækst. Stigningen i EU som helhed er godt trukket op af mange af de sydeuropæiske lande, der har haft tocifrede vækstrater. Væksten i USA var 7,4 pct. i tredje kvartal. BNP- og beskæftigelsesindikatoren for EU-landene opdateres i dag kl. 11. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, , , Bureau of Economic Analysis, og , Eurostat, , pr. 12. november 2020., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ekstra usikkerhed pga. COVID-19, BNP-indikatoren er denne gang påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring COVID-19 pandemien: , •, Virksomhedernes køb og salg, der er en vigtig kilde bag de markedsmæssige tjenesteerhverv, er mere usikker end normalt, læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:421, , Firmaernes køb og salg september 2020, og tidligere udgaver., •, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP-indikatoren, men det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv pga. COVID-19 følgerne. For de erhverv, der er særligt påvirket af nedlukningen siden marts, er der foretaget nye skøn på forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tager højde for lav omsætning som følge af nedlukning, mens omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres., •, Den reale udvikling i , Offentlige forvaltning og service, er for årets tre første kvartaler beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af kvartalsvise oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). I den nuværende situation har den europæiske statistikmyndighed, Eurostat, anbefalet at korrigere den reale udvikling beregnet på inputmetoden for hjemsendte offentlig ansatte, der ikke kan arbejde hjemmefra. Der findes endnu kun relativt usikre data for dette, og de korrektioner, der kan foretages på den baggrund, afspejler ikke de forventninger, der er til outputmetodens resultater. Derfor er der korrigeret på baggrund af nogle grove antagelser baseret på en vurdering af nedlukningens længde og omfang på udvalgte områder. Af samme grund kan der forventes større revisioner i takt med at nyt kildemateriale bliver tilgængeligt., De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men vurderes generelt ikke at påvirke den direkte opgørelse af BNP. Læs mere herom og andre forhold i forbindelse med COVID-19 i arbejdspapirer på , dst.dk/knr, . , Generelt om Danmarks Statistiks , BNP-indikator og beskæftigelsesindikator, BNP-indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke indgår direkte i beregningerne. Denne metode er valgt, fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, . , Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden for BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, ., Beskæftigelsesindikatoren er en fremskrivning af det samlede antal beskæftigede personer, opgjort i det kvartalsvise nationalregnskab vha. foreløbige estimater fra , Arbejdstidsregnskabet, . Det er tilstræbt, at data og metoder ligger så tæt som muligt på opgørelsen i det kvartalsvise nationalregnskab. Fordi der er færre data til rådighed, beregnes der normalt estimater for den tredje måned i kvartalet. Se mere om beskæftigelsesindikatoren i notatet , Dokumentation af Beskæftigelsesindikatoren, ., BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, +4,9 %, 2. kvt. 2020 -3. kvt. 2020, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, +2,3 % , 2. kvt. 2020 -3. kvt. 2020, Se tabel, BNP-indikator 3. kvt. 2020, 13. november 2020 - Nr. 419, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. februar 2021, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31260

NYT: Moderat BNP vækst i fjerde kvartal

BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, +0,6 %, 3. kvt. 2020 - 4. kvt. 2020, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, +0,3 % , 3. kvt. 2020 - 4. kvt. 2020, Se tabel, 15. februar 2021, BNP-indikatoren peger på en stigning i det sæsonkorrigerede reale BNP på 0,6 pct. i fjerde kvartal 2020 sammenlignet med tredje kvartal. Væksten trækkes især op af en fremgang i industriens produktion. Det skal sammenholdes med, at dansk økonomi igen blev ramt af en delvis nedlukning i december. Beskæftigelsesindikatoren peger på en stigning i beskæftigelsen på 0,3 pct. i fjerde kvartal. Usikkerheden på BNP-indikatoren er større end sædvanlig bl.a. som følge af en udsættelse af , Firmaernes køb og salg for december 2020, . Se mere nedenfor og under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, er fremskrevet med BNP- og beskæftigelsesindikatoren for den seneste periode., Ekstraordinær usikkerhed i beregningen af serviceerhverv, Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg december 2020, , som var planlagt til offentliggørelse 12. februar, og som er én af hovedkilderne til BNP-indikatoren, er blevet udsat til 24. februar, se mere på , emnesiden, for, Firmaernes køb og salg, . Opgørelsen af udviklingen inden for de markedsmæssige tjenesteerhverv er derfor mere usikker end normalt, idet det kun har været muligt at anvende en foreløbig intern version af , Firmaernes køb og salg, for december måned, ., Derfor er der i denne version lagt mere vægt på andre indikatorer end normalt. Disse er bl.a. , Detailomsætningsindeks, et, og kreditkortdata, som kan findes i , eksperimentel statistik, ., Tidligt skøn over årsvæksten for 2020, Med offentliggørelsen af BNP-indikatoren for fjerde kvartal kan et tidligt skøn for væksten for hele året 2020 beregnes til minus 3,7 pct. BNP-indikatoren giver alene et bud på BNP-væksten for fjerde kvartal. Reviderede oplysninger for årets første tre kvartaler af 2020 bliver først indarbejdet i næste version af nationalregnskabet, der udkommer 26. februar 2020. , Dansk økonomi i internationalt perspektiv, BNP-indikatorens moderate stigning i fjerde kvartal står i kontrast til et faldende BNP for EU som helhed på 0,5 pct. I USA voksede BNP derimod med 1,0 pct. i fjerde kvartal. Årsvæksten for det danske BNP skønnes på nuværende tidspunkt til minus 3,7 pct. Årsvæksten i EU og USA var på hhv. minus 6,4 pct. og minus 2,3 pct. Nye tal for EU-landenes BNP og beskæftigelse offentliggøres 16. februar kl. 11., Kilde: Danmarks Statistik, , EUROSTAT, og , BEA, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ekstra usikkerhed pga. COVID-19, BNP-indikatoren er denne gang påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring Covid-19 pandemien: , •, Firmaernes køb og salg for december 2020, , der er en vigtig kilde bag de markedsmæssige tjenesteerhverv, blev ikke offentliggjort som planlagt 12. februar. Derfor er der kun anvendt en intern leverance for december måned i kombination med de seneste offentliggjorte tal for oktober og november. Se evt. mere i afsnittet , Øget usikkerhed i beregningen af serviceerhverv, ., •, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP-indikatoren, men det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv pga. COVID-19 følgerne. For de erhverv, der er særligt påvirket af nedlukninger, er der foretaget nye skøn på forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tager højde for lav omsætning som følge af nedlukning, mens omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres., •, Den reale udvikling i , Offentlige forvaltning og service, for fjerde kvartal 2020 er beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af kvartalsvise oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). I den nuværende situation har den europæiske statistikmyndighed, Eurostat, anbefalet at korrigere den reale udvikling beregnet på inputmetoden for hjemsendte offentlig ansatte, der ikke kan arbejde hjemmefra. Der findes endnu kun relativt usikre data for dette, og de korrektioner, der kan foretages på den baggrund, afspejler ikke de forventninger, der er til outputmetodens resultater. Derfor er der korrigeret på baggrund af nogle grove antagelser baseret på en vurdering af nedlukningens længde og omfang på udvalgte områder. Af samme grund kan der forventes større revisioner i takt med at nyt kildemateriale bliver tilgængeligt., De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men vurderes generelt ikke at påvirke den direkte opgørelse af BNP. Læs mere herom og andre forhold i forbindelse med COVID-19 i arbejdspapirer på , dst.dk/knr, . , Generelt om Danmarks Statistiks , BNP-indikator, og, beskæftigelsesindikator, BNP-indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke indgår direkte i beregningerne. Denne metode er valgt, fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, (pdf), . , Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden for BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, ., Beskæftigelsesindikatoren er en fremskrivning af det samlede antal beskæftigede personer, opgjort i det kvartalsvise nationalregnskab vha. foreløbige estimater fra , Arbejdstidsregnskabet, . Det er tilstræbt, at data og metoder ligger så tæt som muligt på opgørelsen i det kvartalsvise nationalregnskab. Fordi der er færre data til rådighed, beregnes der normalt estimater for den tredje måned i kvartalet. Se mere om beskæftigelsesindikatoren i notatet , Dokumentation af Beskæftigelsesindikatoren, (pdf)., BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, +0,6 %, 3. kvt. 2020 - 4. kvt. 2020, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, +0,3 % , 3. kvt. 2020 - 4. kvt. 2020, Se tabel, BNP-indikator 4. kvt. 2020, 15. februar 2021 - Nr. 47, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. maj 2021, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31817

NYT: Historisk stort fald i BNP

BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, -7,4 %, 1. kvt. 2020 - 2. kvt. 2020, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, -3,1 % , 1. kvt. 2020 - 2. kvt. 2020, Se tabel, 14. august 2020, BNP-indikatoren peger på et fald i det sæsonkorrigerede reale BNP på hele 7,4 pct. i andet kvartal sammenlignet med første kvartal. Det vil være det klart største fald siden opgørelsen af det kvartalsvise nationalregnskab begyndte i starten af 90'erne. Det er noget større end finanskrisens tidligere rekordfald på 2,4 pct. i fjerde kvartal 2008 og trækker BNP ned på niveau med starten af 2016. Trods det rekordstore fald, er Danmark dog mindre berørt end EU som helhed - se anden figur. Beskæftigelsesindikatoren peger på et fald i beskæftigelsen på 3,1 pct., hvilket også svarer til det største målte fald i nationalregnskabets historie. Generelt set falder beskæftigelsen de samme steder som produktionen. Usikkerheden på BNP-indikatoren er større end sædvanlig. Se mere nedenfor under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, er fremskrevet med BNP- og beskæftigelsesindikatoren for den seneste periode., Markante fald i størstedelen af økonomien, Efter et relativt stærkt første kvartal, er industrien nu blevet ramt af COVID-19 krisen. Derudover er der store negative bidrag at spore i den private produktion af tjenester, hvor især handel, transport, hoteller og restauranter, samt kultur og fritid er ramt af nedlukning og et fald i den globale efterspørgsel. Samtidig har brancherne landbrug, råstofindvinding, finans samt bygge og anlæg i mindre grad været påvirkede af COVID-19. Især starten af andet kvartal er betydeligt påvirket af den partielle nedlukning af samfundet i marts, hvorefter den gradvise genåbning fører til generelt højere produktion henimod slutningen af kvartalet. Dette mønster kan også genfindes i de månedlige statistikker, der hidtil er offentliggjort. , Dansk økonomi i internationalt perspektiv, Selvom faldet i dansk BNP er historisk stort, er det dog ikke så stort som i de fleste af de europæiske lande, vi har data for. BNP faldt med 11,9 pct. i EU som helhed, hvor mange af de sydeuropæiske lande oplevede tocifret negativ vækst. Den mere begrænsede nedlukning af samfundet har haft en mindre negativ effekt på de nordiske og baltiske økonomier, der generelt udviser vækstrater i nærheden af den danske. BNP- og beskæftigelsesindikatoren for EU-landene opdateres i dag kl. 11., Kilde: Danmarks Statistik, , EUROSTAT, , , ONS, , , SSB, , , SCB, og , BEA, ., I dag kl. 11 offentliggøres nye estimater for væksten i EU og i udvalgte EU-lande på , Eurostats nyhedsside, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ekstra usikkerhed pga. COVID-19, BNP-indikatoren er denne gang påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring Covid-19 pandemien: , •, Virksomhedernes køb og salg, der er en vigtig kilde bag de markedsmæssige tjenesteerhverv, er mere usikker end normalt, læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:276, , Firmaernes køb og salg maj 2020, og tidligere udgaver., •, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP-indikatoren, men det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv pga. COVID-19 følgerne. For de erhverv, der er særligt påvirket af nedlukningen siden marts, er der foretaget nye skøn på forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tager højde for lav omsætning som følge af nedlukning, mens omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres., •, Den reale udvikling i , Offentlige forvaltning og service, for første og andet kvartal 2020 er beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af kvartalsvise oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). I den nuværende situation har den europæiske statistikmyndighed, Eurostat, anbefalet at korrigere den reale udvikling beregnet på inputmetoden for hjemsendte offentlig ansatte, der ikke kan arbejde hjemmefra. Der findes endnu kun relativt usikre data for dette, og de korrektioner, der kan foretages på den baggrund, afspejler ikke de forventninger, der er til outputmetodens resultater. Derfor er der korrigeret på baggrund af nogle grove antagelser baseret på en vurdering af nedlukningens længde og omfang på udvalgte områder. Af samme grund kan der forventes større revisioner i takt med at nyt kildemateriale bliver tilgængeligt., De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men vurderes generelt ikke at påvirke den direkte opgørelse af BNP. Læs mere herom og andre forhold i forbindelse med COVID-19 i arbejdspapirer på , dst.dk/knr, . , Generelt om Danmarks Statistiks , BNP-indikator og beskæftigelsesindikator, BNP-indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke indgår direkte i beregningerne. Denne metode er valgt, fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, . , Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden for BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, ., Beskæftigelsesindikatoren er en fremskrivning af det samlede antal beskæftigede personer, opgjort i det kvartalsvise nationalregnskab vha. foreløbige estimater fra , Arbejdstidsregnskabet, . Det er tilstræbt, at data og metoder ligger så tæt som muligt på opgørelsen i det kvartalsvise nationalregnskab. Fordi der er færre data til rådighed, beregnes der normalt estimater for den tredje måned i kvartalet. Se mere om beskæftigelsesindikatoren i notatet , Dokumentation af Beskæftigelsesindikatoren, ., BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, -7,4 %, 1. kvt. 2020 - 2. kvt. 2020, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, -3,1 % , 1. kvt. 2020 - 2. kvt. 2020, Se tabel, BNP-indikator 2. kvt. 2020, 14. august 2020 - Nr. 307, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. november 2020, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30084