Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1421 - 1430 af 3271

    NYT: Dansk økonomi over niveauet før krisen

    BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, 2,2 %, 1. kvt. 2021-2. kvt. 2021, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, 1,9 % , 1. kvt. 2021-2. kvt. 2021, Se tabel, 16. august 2021, BNP-indikatoren peger i årets andet kvartal på en stigning på 2,2 pct. i det sæsonkorrigerede BNP sammenlignet med første kvartal. Dansk økonomi har med fremgangen nået et niveau, der er højere end fjerde kvartal 2019 og har dermed indhentet det fald, som coronakrisen påførte. Dansk økonomi gik som ventet frem som følge af den gradvise genåbning i andet kvartal. Fremgang inden for blandt andet restauration, kultur og detailhandel bidrog med en stor del af væksten i BNP. Disse brancher var i første kvartal kendetegnet ved en mærkbar tilbagegang. Vækst i den offentlige sektor bidrog også mærkbart til stigningen i BNP, hvilket især var drevet af sundhedsområdet. Beskæftigelsesindikatoren peger også på en fremgang i andet kvartal med en stigning på 1,9 pct. i den samlede beskæftigelse. Usikkerheden på BNP-indikatoren er større end sædvanlig. Se mere nedenfor under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, er fremskrevet med BNP- og beskæftigelsesindikatoren for den seneste periode, Økonomisk fremgang på begge sider af Atlanten, Fremgangen i økonomien i årets andet kvartal var ikke kun at spore i Danmark. I EU-27 (uden Storbritannien) og USA var der ligeledes BNP-vækst på hhv. 1,9 pct. og 1,6 pct. I EU-27 (uden Storbritannien) var væksten præget af forskellig grad af fremgang blandt landene. USA har haft uafbrudt fremgang i BNP siden andet kvartal 2020 i modsætning til Danmark og EU-27 (uden Storbritannien). Nye tal for EU-landenes BNP og beskæftigelse offentliggøres af Eurostat 17. august kl. 11., Kilde: Danmarks Statistik, , EUROSTAT, og , BEA, . Senest opdateret 16. august 2021, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ekstra usikkerhed pga. COVID-19, BNP-indikatoren er påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien., Forbrug i produktion, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP-indikatoren, men det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv pga. COVID-19-følgerne. For de erhverv, der er særligt påvirket af nedlukninger, er der foretaget nye skøn på forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tager højde for lav omsætning som følge af nedlukning, mens omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres., Offentlig produktion, Den reale udvikling i , offentlig forvaltning og service, for første og andet kvartal 2021 er beregnet, som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af kvartalsvise oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode)., Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., COVID-19-hjælpepakker, De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men vurderes generelt ikke at påvirke den direkte opgørelse af BNP. Læs mere herom og andre forhold i forbindelse med COVID-19 i arbejdspapirer på , www.dst.dk/knr, ., Generelt om Danmarks Statistiks BNP-indikator og beskæftigelsesindikator, BNP-indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke indgår direkte i beregningerne. Denne metode er valgt, fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator (pdf), . , Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden for BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, ., Beskæftigelsesindikatoren er en fremskrivning af det samlede antal beskæftigede personer, opgjort i det kvartalsvise nationalregnskab vha. foreløbige estimater fra , Arbejdstidsregnskabet, . Det er tilstræbt, at data og metoder ligger så tæt som muligt på opgørelsen i det kvartalsvise nationalregnskab. Fordi der er færre data til rådighed, beregnes der normalt estimater for den tredje måned i kvartalet. Se mere om beskæftigelsesindikatoren i notatet , Dokumentation af Beskæftigelsesindikatoren (pdf), ., BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, 2,2 %, 1. kvt. 2021-2. kvt. 2021, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, 1,9 % , 1. kvt. 2021-2. kvt. 2021, Se tabel, BNP-indikator 2. kvt. 2021, 16. august 2021 - Nr. 289, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. november 2021, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33169

    NYT: BNP-indikatoren viser fald i første kvartal af 2021

    BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, -1,5 %, 4. kvt2020-1. kvt2021, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, -0,5 % , 4. kvt2020-1. kvt2021, Se tabel, 17. maj 2021, BNP-indikatoren peger i årets første kvartal på et fald på 1,5 pct. i det sæsonkorrigerede BNP sammenlignet med fjerde kvartal 2020. Dansk økonomi gik dermed igen tilbage som følge af de COVID-19-relaterede nedlukninger. Det er især erhverv berørt af nedlukning, fx inden for restauration, kultur og detailhandel, der bidrager til nedgangen. Selvom der blev åbnet op for detailhandel i marts, bidrager branchen stadig negativt til kvartalsvæksten. I industrien er der omvendt fremgang at spore, hvilket er med til at reducere faldet i BNP-udviklingen. Faldet i BNP i første kvartal 2021 er ikke lige som stort som faldet under den mere omfattende nedlukning i andet kvartal 2020. I første kvartal af 2021 var nedlukningen mere centreret på udvalgte områder, og rammer derfor ikke økonomien lige så bredt. Beskæftigelsesindikatoren viser et fald i den samlede beskæftigelse på 0,5 pct. i første kvartal i 2021. Usikkerheden på BNP-indikatoren er større end sædvanlig. Se mere neden for under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, er fremskrevet med BNP- og beskæftigelsesindikatoren for den seneste periode, Dansk BNP-vækst lå i første kvartal under væksten i EU og USA, Hvor der var en betydelig nedgang i den danske økonomi i første kvartal, ses kun et mindre fald i EU som helhed på 0,4 pct. Udviklingen i EU dækker over betydelige forskelle mellem landene. I USA ses en fremgang i BNP på 1,6 pct. Danmark er dermed mere påvirket af omstændighederne omkring COVID-19 og nedlukningerne mellem fjerde kvartal 2020 og første kvartal 2021 end EU som helhed og USA. USA har haft uafbrudt fremgang de seneste tre kvartaler i modsætning til Danmark og EU som helhed. Nye tal for EU-landenes BNP og beskæftigelse offentliggøres af Eurostat 18. maj kl. 11., Kilde: Danmarks Statistik, , EUROSTAT, og , BEA, . Senest opdateret 12. maj 2021, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ekstra usikkerhed pga. COVID-19, BNP-indikatoren er påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring COVID-19 pandemien., Forbrug i produktion, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP-indikatoren, men det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv pga. COVID-19-følgerne. For de erhverv, der er særligt påvirket af nedlukninger, er der foretaget nye skøn på forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tager højde for lav omsætning som følge af nedlukning, mens omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres., Offentlig produktion, Den reale udvikling i , offentlige forvaltning og service, for første kvartal 2021 er beregnet, som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af kvartalsvise oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). I den nuværende situation har den europæiske statistikmyndighed, Eurostat, anbefalet at korrigere den reale udvikling beregnet på inputmetoden for hjemsendte offentlig ansatte, der ikke kan arbejde hjemmefra. Der findes endnu kun relativt usikre data for dette, og de korrektioner, der kan foretages på den baggrund, afspejler ikke de forventninger, der er til outputmetodens resultater. Derfor er der korrigeret på baggrund af nogle grove antagelser baseret på en vurdering af nedlukningens længde og omfang på udvalgte områder. Af samme grund kan der forventes større revisioner i takt med at nyt kildemateriale bliver tilgængeligt., Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Støtteordninger i forbindelse med COVID-19, De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men vurderes generelt ikke at påvirke den direkte opgørelse af BNP. Læs mere herom og andre forhold i forbindelse med COVID-19 i arbejdspapirer på , dst.dk/knr, ., Generelt om Danmarks Statistiks , BNP-indikator, og , beskæftigelsesindikator, BNP-indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke indgår direkte i beregningerne. Denne metode er valgt, fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator (pdf), . , Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden for BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, ., Beskæftigelsesindikatoren er en fremskrivning af det samlede antal beskæftigede personer, opgjort i det kvartalsvise nationalregnskab vha. foreløbige estimater fra , Arbejdstidsregnskabet, . Det er tilstræbt, at data og metoder ligger så tæt som muligt på opgørelsen i det kvartalsvise nationalregnskab. Fordi der er færre data til rådighed, beregnes der normalt estimater for den tredje måned i kvartalet. Se mere om beskæftigelsesindikatoren i notatet , Dokumentation af Beskæftigelsesindikatoren (pdf), ., BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, -1,5 %, 4. kvt2020-1. kvt2021, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, -0,5 % , 4. kvt2020-1. kvt2021, Se tabel, BNP-indikator 1. kvt. 2021, 17. maj 2021 - Nr. 183, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. august 2021, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31818

    NYT: Lønningerne er steget 4,8 pct. det seneste år

    2. juni 2025, Lønningerne er steget med 4,8 pct. i første kvartal 2025 i forhold til første kvartal 2024. År-til-år lønstigningerne har ligget på 4,8 pct. de seneste tre kvartaler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønudvikling opgjort for sektorer, I , regionerne, steg lønningerne med 8,0 pct. fra første kvartal 2024 til første kvartal 2025. I , kommunerne, steg lønningerne med 6,5 pct. og i , staten (inklusiv sociale kasser og fonde), steg lønningerne med 6,2 pct. fra første kvartal 2024 til første kvartal 2025. I sektoren , virksomheder og organisationer, , som primært består af private virksomheder, steg lønningerne med 4,0 pct. i samme periode. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønudvikling opgjort på brancher i den private sektor, I den private sektor havde branchen, undervisning og sundhed mv., den største lønudvikling i første kvartal 2025 med en stigning på 5,5 pct. i forhold til første kvartal 2024. Den mindste årsstigning i den private sektor var i branchen , finansiering og forsikring, , hvor lønningerne steg 3,3 pct. det seneste år., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks for sektorer og brancher,  , 4. kvt. 2024, 1. kvt. 2025,  , pct., Sektorer i alt, 4,8, 4,8, Virksomheder og organisationer i alt, 4,2, 4,0, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 4,5, 3,8, Bygge og anlæg, 4,3, 4,0, Handel og transport mv., 3,7, 3,9, Information og kommunikation, 3,8, 3,8, Finansiering og forsikring, 3,5, 3,3, Ejendomshandel og udlejning, 4,0, 4,4, Erhvervsservice, 4,2, 4,1, Undervisning og sundhed mv., 5,9, 5,5, Kultur, fritid og anden service, 4,8, 4,5, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 6,3, 6,2, Regioner, 7,3, 8,0, Kommuner, 5,8, 6,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Det implicitte lønindeks nedlægges i starten af 2026, Danmarks Statistik har besluttet at nedlægge det implicitte lønindeks i starten af 2026 med udgivelsen af indekset for fjerde kvartal 2025. I stedet skal man benytte sig af det standardberegnede lønindeks, som ligeledes belyser lønudviklingen for lønmodtagere. Det standardberegnede lønindeks offentliggøres i statistikbanktabellerne: , www.statistikbanken.dk/sblon1, (efter branche, sektor og enhed) og , www.statistikbanken.dk/sblon2, (efter arbejdsfunktion, sektor og enhed)., Nedlæggelsen af det implicitte lønindeks kommer ikke til at have betydning for det standardberegnede lønindeks, der fremover vil være det eneste lønindeks fra Danmarks Statistik. De historiske serier af det implicitte lønindeks vil fortsat kunne tilgås i Statistikbanken., For at gøre overgangen til det standardberegnede lønindeks så gnidningsfri som muligt for brugerne, er der udarbejdet en guide til, hvordan man i praksis kan skifte fra det implicitte til det standardberegnede lønindeks. Se: , Guide til skift mellem indeks, ., Lønindeks 1. kvt. 2025, 2. juni 2025 - Nr. 154, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. september 2025, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49537

    NYT: Lønningerne er steget4,8 pct. det seneste år

    29. november 2024, Ændret 12. december 2024 kl. 08:00, Lønindeks 3. kvt. 2024 er rettet, da en mængde data ved en fejl var frasorteret ved beregningen. Fejlen berører det overordnede lønindekstal samt en række delindeks, hovedsageligt i sektoren virksomheder og organisationer og i begrænset omfang i sektorerne kommuner og stat, mens indekstallene for regionerne ikke er berørt af fejlen. Desuden er 3. kvt. 2023 til 2. kvt. 2024 opdaterede for det standardberegnede lønindeks, fordi en tidligere konstateret fejl i form af frasortering af personalekategorien ph.d.-stipendiater har skullet rettes yderligere et kvartal tilbage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Lønningerne i Danmark steg med , 4,8, pct. i tredje kvartal 2024 i forhold til tredje kvartal 2023. Stigningerne i andet og tredje kvartal er de største, der er opgjort i seriens historie, dvs. siden første kvartal 2017. Med denne udgivelse er det standardberegnede lønindeks for , tredje og, fjerde kvartal 2023 samt første og andet kvartal 2024 blevet opdateret i statistikbanken pga. en fejl i behandlingen af datagrundlaget. Se beskrivelse af opdateringen i afsnittet , Særlige forhold, nedenfor., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, (Figuren er ændret i forhold til oprindelig version), Lønstigninger opgjort for sektorer, I staten (inklusiv sociale kasser og fonde) , steg lønningerne med 6,5 pct. fra tredje kvartal 2023 til tredje kvartal 2024 og, i kommunerne steg lønningerne med 5,7 pct. fra tredje kvartal 2023 til tredje kvartal 2024. I sektoren , virksomheder og organisationer, , som primært består af private virksomheder, steg lønningerne med , 4,4, pct. i samme periode. I regionerne steg lønningerne med 4,9 pct. fra tredje kvartal 2023 til tredje kvartal 2024. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, (Figuren er ændret i forhold til oprindelig version), Lønstigninger opgjort på brancher i privat sektor, I den private sektor havde branchen, undervisning og sundhed mv., den største lønudvikling i tredje kvartal 2024 med en stigning på , 5,4, pct. i forhold til tredje kvartal 2023. Den mindste årsstigning i den private sektor var i branchen , finansiering og forsikring, , hvor lønningerne steg , 3,6, pct. det seneste år., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks for sektorer og brancher,  , 2. kvt. 2024, 3. kvt. 2024,  , pct., Sektorer i alt, 5,3, 4,8, Virksomheder og organisationer i alt, 5,3, 4,4, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 5,9, 5,1, Bygge og anlæg, 6,8, 4,2, Handel og transport mv., 5,3, 3,9, Information og kommunikation, 4,7, 4,0, Finansiering og forsikring, 4,4, 3,6, Ejendomshandel og udlejning, 4,5, 4,2, Erhvervsservice, 4,7, 4,6, Undervisning og sundhed mv., 5,3, 5,4, Kultur, fritid og anden service, 5,1, 4,3, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 6,5, 6,5, Regioner, 3,7, 4,9, Kommuner, 5,1, 5,7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ved offentliggørelsen 29. november 2024 blev det standardberegnede lønindeks revideret for fjerde kvartal 2023 samt for første og andet kvartal 2024, fordi personalekategorien ph.d.-stipendiater ved en fejl ikke indgik i beregningsgrundlaget. Denne rettelse er ifm. indeværende rettede offentliggørelse pr. 12. december 2024 ført yderligere et kvartal tilbage, så også tallene for tredje kvartal 2023 er rettet. Desuden har det for tredje kvartal 2024 ifm. indeværende rettede offentliggørelse været nødvendigt at foretage en genberegning, fordi en større datamængde for dette kvartal ved en fejl ikke indgik i det oprindelige beregningsgrundlag., Rettelsen vedr. ph.d.-stipendiater har ikke påvirket det implicitte lønindeks. Derimod påvirkede fejlen den årlige lønstrukturstatistik, der 28. november 2024 blev revideret for årene 2022 og 2023. Rettelsen vedr. tredje kvartal 2024 har både betydning for det standardberegnede og det implicitte lønindeks., Rettelsen vedrørende ph.d.-stipendiater medfører, at årsstigningen i sektoren , stat (inklusiv sociale kasser og fonde), ændres fra 5,7 pct. til 6,5 pct. Derudover ændrer rettelsen af fejlen en række delindeks hovedsageligt inden for , videnservice, , , forskning og udvikling, samt , undervisning, i staten., Rettelsen specifikt vedrørende 3. kvartal 2024 giver en række ændringer, primært i sektoren , virksomheder og organisationer., Årsstigningen i denne sektor ændres med 0,6 procentpoint, fra 5,0 til 4,4 pct. Der er også rettelser i flere af underbrancherne, mest markant i branchen , finansiering og forsikring, , der justeres ned med 4,4 procentpoint fra 8,0 til 3,6 pct., Lønindeks 3. kvt. 2024, 29. november 2024 - Nr. 346, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. februar 2025, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48658

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation