Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1431 - 1440 af 3271

    NYT: Moderat BNP-fald i første kvartal

    BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, -0,1 %, 4. kvt. 2021 - 1. kvt. 2022, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, +0,9 % , 4. kvt. 2021 - 1. kvt. 2022, Se tabel, 16. maj 2022, BNP-indikatoren peger på en lille tilbagegang på 0,1 pct. i det sæsonkorrigerede reale BNP i årets første kvartal af 2022. På trods af pæn fremgang i brancher som industri, bygge og anlæg samt erhvervsservice, var det ikke nok til at modsvare tilbagegang i det offentlige og i tjenesteydende erhverv rettet mod husholdninger. Det negative bidrag fra tjenesteydede erhverv rettet mod husholdningerne skal bl.a. ses i lyset af COVID-19-relaterede restriktioner og nedlukninger i januar. Herudover har udfasningen af testindsats mv. fra februar af været med til at sænke aktiviteten inden for sundhed. Faldet i BNP skal ses i lyset af et højt niveau i fjerde kvartal 2021 særligt for det offentlige forbrug. Beskæftigelsesindikatoren peger på en stigning på 0,9 pct. i den samlede beskæftigelse i første kvartal. Det er hermed fjerde kvartal i træk med fremgang i beskæftigelsen, og den positive udvikling på arbejdsmarkedet fra 2021 fortsatte dermed ind i 2022. Usikkerheden på BNP-indikatoren er større end sædvanlig især som følge af COVID-19-pandemien. Se mere neden for under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, er fremskrevet med BNP- og beskæftigelsesindikatoren for den seneste periode., Moderat BNP-stigning i EU og fald i USA, I første kvartal af 2022 var der i EU (EU-27 (uden Storbritannien)) afdæmpet økonomisk vækst, mens der var tilbagegang i USA. I USA faldt BNP med 0,4 pct., hvor de tidligste estimater for EU viste en stigning på 0,4 pct. Der var mindre forskelle i væksten på tværs af de største lande i EU med bl.a. et tidligt skøn fra Tyskland på 0,2 pct. BNP-vækst, mens der var nulvækst i Frankrig. Østrig og Portugal var de lande i EU med højest BNP-vækst i første kvartal på hhv. 2,5 og 2,6 pct., når der ses på de tidligste estimater. Sverige havde derimod et fald på 0,4 pct. Opdaterede tal for EU-landenes BNP og beskæftigelse offentliggøres 17. maj kl. 11., Kilde: Danmarks Statistik, , EUROSTAT, og , BEA, . Senest opdateret 16. maj 2022, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Øget usikkerhed ved realvækst i det offentlige, Oplysninger om det offentlige er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. Realvæksten i den offentlige del af økonomien er som normalt ved BNP-indikatoren baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetoden), da der endnu ikke findes oplysninger om mængden af de leverede ydelser for det offentlige individuelle forbrug (outputmetoden). Der er dog en øget usikkerhed knyttet til at benytte inputmetoden til at beregne den offentlige realvækst som følge af de særlige omstændigheder med nedlukning, særlige COVID-19-aktiviteter i sundhedsvæsenet mv., Usikkerhed fra opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, I de første foreløbige kvartalsvise nationalregnskabsberegninger anvendes en tidlig version af , Firmaernes køb og salg, , hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg marts 2022, er af den grund behæftet med større usikkerhed på bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg ved denne samt ved den kommende udgivelse af , Nationalregnskab 1. kvt. 2022, , der offentliggøres 31. maj 2022. Ved udgivelsen af , Nationalregnskab 1. kvt. 2022 revideret,, der offentliggøres 30. juni 2022, vil der blive anvendt en version af , Firmaernes køb og salg, , hvor langt de fleste imputeringer for kvartalsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger. Læs mere om den øgede usikkerhed i , Firmaernes køb og salg marts 2022., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19-pandemien. Det meget irregulære mønster fra kvartal til kvartal siden starten af 2020 udfordrer stærkt estimation af sæsonmønsteret. Det hænger bl.a. sammen med en stor mængde outliere i serierne. Outliere detekteres og behandles som udgangspunkt automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Særlige skøn for forbrug i produktion, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP-indikatoren, således at virksomhedernes forbrug i produktionen er en fast andel af produktionen. Der må dog forventes at have været væsentlige ændringer af disse andele for nogle erhverv pga. COVID-19-følgerne. For de erhverv, der var særligt påvirkede af nedlukninger, blev der foretaget nye skøn for forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tog højde for lav omsætning som følge af nedlukning, hvor omkostningerne i langt mindre omfang kunne reduceres., Generelt om Danmarks Statistiks BNP-indikator og beskæftigelsesindikator, BNP-indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke indgår direkte i beregningerne. Denne metode er valgt, fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator (pdf), . , Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden for BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, ., Beskæftigelsesindikatoren er en fremskrivning af det samlede antal beskæftigede personer, opgjort i det kvartalsvise nationalregnskab vha. foreløbige estimater fra , Arbejdstidsregnskabet, . Det er tilstræbt, at data og metoder ligger så tæt som muligt på opgørelsen i det kvartalsvise nationalregnskab. Fordi der er færre data til rådighed, beregnes der normalt estimater for den tredje måned i kvartalet. Se mere om beskæftigelsesindikatoren i notatet , Dokumentation af Beskæftigelsesindikatoren (pdf), ., BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, -0,1 %, 4. kvt. 2021 - 1. kvt. 2022, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, +0,9 % , 4. kvt. 2021 - 1. kvt. 2022, Se tabel, BNP-indikator 1. kvt. 2022, 16. maj 2022 - Nr. 171, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. august 2022, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40675

    NYT: Lønnen steg samlet set med 2,2 pct.

    28. februar 2020, Den samlede lønudvikling - på tværs af alle sektorer - var 2,2 pct. i fjerde kvartal 2019 i forhold til samme kvartal året forinden. Lønudviklingen er dermed næsten uændret i forhold til tredje kvartal 2019, hvor årsstigningen lå på 2,3 pct. I sektoren , virksomheder og organisationer, var lønstigningen på årsbasis 2,4 pct. i fjerde kvartal, og er dermed faldet en lille smule fra tredje kvartal, hvor den var på 2,5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, og , sblon2, ., Statsansatte med højest lønstigning i de offentlige sektorer, I de offentlige sektorer havde statsansatte den højeste lønstigning på årsbasis med 2,6 pct. i fjerde kvartal. I kommunerne var årsstigningen uændret i forhold til tredje kvartal, og landede således igen på 1,8 pct., mens regionerne havde en årsstigning i fjerde kvartal på 1,5 pct.  , Lønnen stiger markant mere end forbrugerpriserne i samtlige sektorer, I november, som er fjerde kvartals midterste måned, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,7 pct. (se, Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:461, ). Lønnen er dermed, afhængigt af sektor, steget med mellem 0,8 og 1,9 procentpoint mere end forbrugerpriserne i samme per, iode. , Lønstigninger på mere end 2 pct. i alle brancher i den private sektor, På trods af en tilbagegang i den årlige lønudvikling for stort set samtlige hovedbrancher under sektoren virksomheder og organisationer, havde alle hovedbrancher stadig en årsstigning i fjerde kvartal på mere end 2 pct. Lønstigningen var størst inden for , kultur, fritid og anden service, , hvor den lå på 2,9 pct. i årets fjerde kvartal. Mindst var lønstigningen inden for , handel og transport mv., og , erhvervsservice, , hvor den lå på 2,1 pct. på årsbasis. I den største hovedbranche, , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed,, falder årsstigningen fra 2,7 pct. i tredje kvartal til 2,5 pct. i fjerde kvartal, hvilket er en af hovedårsagerne til det samlede fald i virksomheder og organisationer.   , Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks opdelt på sektor og hovedbranche,  , 3. kvt. 2019, 4. kvt. 2019,  , pct., Sektorer i alt, 2,3, 2,2, Virksomheder og organisationer i alt, 2,5, 2,4, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 2,7, 2,5, Bygge og anlæg, 3,5, 2,7, Handel og transport mv., 2,1, 2,1, Information og kommunikation, 2,6, 2,3, Finansiering og forsikring, 2,9, 2,5, Ejendomshandel og udlejning, 1,8, 2,5, Erhvervsservice, 2,5, 2,1, Undervisning og sundhed mv., 2,5, 2,2, Kultur, fritid og anden service, 2,9, 2,9, Stat (inklusiv sociale kasser og fonde), 2,0, 2,6, Regioner, 1,8, 1,5, Kommuner, 1,8, 1,8, Kilde: Beregninger på baggrund af , www.statistikbanken.dk/sblon1, ., Standardberegnet og implicit lønindeks, Alle de refererede tal i artiklen vedrører det standardberegnede lønindeks. For tal vedrørende det implicitte lønindeks, samt mere detaljerede tal for det standardberegnede lønindeks, henvises til Statistikbanken på , www.dst.dk/stattabel/1931, . De væsentligste metodeforskelle er beskrevet på , emnesiden til lønindeksene, og i statistikdokumentationerne på samme side., Lønindeks 4. kvt. 2019, 28. februar 2020 - Nr. 77, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29942

    NYT: Dansk økonomi over niveauet før krisen

    BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, 2,2 %, 1. kvt. 2021-2. kvt. 2021, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, 1,9 % , 1. kvt. 2021-2. kvt. 2021, Se tabel, 16. august 2021, BNP-indikatoren peger i årets andet kvartal på en stigning på 2,2 pct. i det sæsonkorrigerede BNP sammenlignet med første kvartal. Dansk økonomi har med fremgangen nået et niveau, der er højere end fjerde kvartal 2019 og har dermed indhentet det fald, som coronakrisen påførte. Dansk økonomi gik som ventet frem som følge af den gradvise genåbning i andet kvartal. Fremgang inden for blandt andet restauration, kultur og detailhandel bidrog med en stor del af væksten i BNP. Disse brancher var i første kvartal kendetegnet ved en mærkbar tilbagegang. Vækst i den offentlige sektor bidrog også mærkbart til stigningen i BNP, hvilket især var drevet af sundhedsområdet. Beskæftigelsesindikatoren peger også på en fremgang i andet kvartal med en stigning på 1,9 pct. i den samlede beskæftigelse. Usikkerheden på BNP-indikatoren er større end sædvanlig. Se mere nedenfor under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, er fremskrevet med BNP- og beskæftigelsesindikatoren for den seneste periode, Økonomisk fremgang på begge sider af Atlanten, Fremgangen i økonomien i årets andet kvartal var ikke kun at spore i Danmark. I EU-27 (uden Storbritannien) og USA var der ligeledes BNP-vækst på hhv. 1,9 pct. og 1,6 pct. I EU-27 (uden Storbritannien) var væksten præget af forskellig grad af fremgang blandt landene. USA har haft uafbrudt fremgang i BNP siden andet kvartal 2020 i modsætning til Danmark og EU-27 (uden Storbritannien). Nye tal for EU-landenes BNP og beskæftigelse offentliggøres af Eurostat 17. august kl. 11., Kilde: Danmarks Statistik, , EUROSTAT, og , BEA, . Senest opdateret 16. august 2021, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ekstra usikkerhed pga. COVID-19, BNP-indikatoren er påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien., Forbrug i produktion, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP-indikatoren, men det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv pga. COVID-19-følgerne. For de erhverv, der er særligt påvirket af nedlukninger, er der foretaget nye skøn på forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tager højde for lav omsætning som følge af nedlukning, mens omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres., Offentlig produktion, Den reale udvikling i , offentlig forvaltning og service, for første og andet kvartal 2021 er beregnet, som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af kvartalsvise oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode)., Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., COVID-19-hjælpepakker, De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men vurderes generelt ikke at påvirke den direkte opgørelse af BNP. Læs mere herom og andre forhold i forbindelse med COVID-19 i arbejdspapirer på , www.dst.dk/knr, ., Generelt om Danmarks Statistiks BNP-indikator og beskæftigelsesindikator, BNP-indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke indgår direkte i beregningerne. Denne metode er valgt, fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator (pdf), . , Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden for BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, ., Beskæftigelsesindikatoren er en fremskrivning af det samlede antal beskæftigede personer, opgjort i det kvartalsvise nationalregnskab vha. foreløbige estimater fra , Arbejdstidsregnskabet, . Det er tilstræbt, at data og metoder ligger så tæt som muligt på opgørelsen i det kvartalsvise nationalregnskab. Fordi der er færre data til rådighed, beregnes der normalt estimater for den tredje måned i kvartalet. Se mere om beskæftigelsesindikatoren i notatet , Dokumentation af Beskæftigelsesindikatoren (pdf), ., BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, 2,2 %, 1. kvt. 2021-2. kvt. 2021, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, 1,9 % , 1. kvt. 2021-2. kvt. 2021, Se tabel, BNP-indikator 2. kvt. 2021, 16. august 2021 - Nr. 289, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. november 2021, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33169

    NYT: Lønningerne er steget 4,8 pct. det seneste år

    2. juni 2025, Lønningerne er steget med 4,8 pct. i første kvartal 2025 i forhold til første kvartal 2024. År-til-år lønstigningerne har ligget på 4,8 pct. de seneste tre kvartaler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønudvikling opgjort for sektorer, I , regionerne, steg lønningerne med 8,0 pct. fra første kvartal 2024 til første kvartal 2025. I , kommunerne, steg lønningerne med 6,5 pct. og i , staten (inklusiv sociale kasser og fonde), steg lønningerne med 6,2 pct. fra første kvartal 2024 til første kvartal 2025. I sektoren , virksomheder og organisationer, , som primært består af private virksomheder, steg lønningerne med 4,0 pct. i samme periode. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønudvikling opgjort på brancher i den private sektor, I den private sektor havde branchen, undervisning og sundhed mv., den største lønudvikling i første kvartal 2025 med en stigning på 5,5 pct. i forhold til første kvartal 2024. Den mindste årsstigning i den private sektor var i branchen , finansiering og forsikring, , hvor lønningerne steg 3,3 pct. det seneste år., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks for sektorer og brancher,  , 4. kvt. 2024, 1. kvt. 2025,  , pct., Sektorer i alt, 4,8, 4,8, Virksomheder og organisationer i alt, 4,2, 4,0, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 4,5, 3,8, Bygge og anlæg, 4,3, 4,0, Handel og transport mv., 3,7, 3,9, Information og kommunikation, 3,8, 3,8, Finansiering og forsikring, 3,5, 3,3, Ejendomshandel og udlejning, 4,0, 4,4, Erhvervsservice, 4,2, 4,1, Undervisning og sundhed mv., 5,9, 5,5, Kultur, fritid og anden service, 4,8, 4,5, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 6,3, 6,2, Regioner, 7,3, 8,0, Kommuner, 5,8, 6,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Det implicitte lønindeks nedlægges i starten af 2026, Danmarks Statistik har besluttet at nedlægge det implicitte lønindeks i starten af 2026 med udgivelsen af indekset for fjerde kvartal 2025. I stedet skal man benytte sig af det standardberegnede lønindeks, som ligeledes belyser lønudviklingen for lønmodtagere. Det standardberegnede lønindeks offentliggøres i statistikbanktabellerne: , www.statistikbanken.dk/sblon1, (efter branche, sektor og enhed) og , www.statistikbanken.dk/sblon2, (efter arbejdsfunktion, sektor og enhed)., Nedlæggelsen af det implicitte lønindeks kommer ikke til at have betydning for det standardberegnede lønindeks, der fremover vil være det eneste lønindeks fra Danmarks Statistik. De historiske serier af det implicitte lønindeks vil fortsat kunne tilgås i Statistikbanken., For at gøre overgangen til det standardberegnede lønindeks så gnidningsfri som muligt for brugerne, er der udarbejdet en guide til, hvordan man i praksis kan skifte fra det implicitte til det standardberegnede lønindeks. Se: , Guide til skift mellem indeks, ., Lønindeks 1. kvt. 2025, 2. juni 2025 - Nr. 154, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. september 2025, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49537

    NYT: Lønningerne stiger mest i kommunerne

    30. august 2016, I årets andet kvartal havde de ansatte i kommunerne den højeste stigning i gennemsnitslønnen pr. time på 2,0 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. De ansatte i regionerne havde en stigning på 1,6 pct. i samme periode. I virksomheder og organisationer steg den gennemsnitlige timeløn i andet kvartal med 1,8 pct. på årsbasis. Ansatte i staten havde fortsat den laveste lønudvikling i perioden med 1,4 pct. på årsbasis. I både kommuner og regioner er lønudviklingen på årsbasis dermed lavere i årets andet kvartal, end i det foregående kvartal. I regionerne er lønstigningen aftaget mest med 0,5 procentpoint, og de kommunalt ansattes lønstigning aftog i perioden med 0,3 procentpoint. Selvom statsansatte havde den mindste lønstigning i andet kvartal, er årsstigningen dog øget med 0,2 procentpoint i forhold til årets første kvartal. I virksomheder og organisationer er lønstigningen på årsbasis uændret i forhold til kvartalet før., Forbrugerpriserne steg kun 0,1 pct. i samme periode, I andet kvartals midterste måned, maj, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på kun 0,1 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2016:258, ). Lønnen er dermed også i årets andet kvartal steget markant mere på tværs af sektorerne end priserne., Især høj lønvækst i undervisning og sundhed samt finansiering, I virksomheder og organisationer er det de ansatte inden for , undervisning og sundhed mv., , der med 2,6 pct. havde den højeste årlige stigning i gennemsnitstimelønnen i forhold til andet kvartal 2015. De blev efterfulgt af ansatte inden for , finansiering og forsikring, med en årlig stigning på 2,3 pct. i perioden. Ansatte inden for , kultur, fritid og anden service, havde med 1,1 pct. den laveste årlige stigning i gennemsnitslønnen i virksomheder og organisationer., Sociale institutioner steg mest inden for offentlig forvaltning og service, Samlet set steg lønnen i kommuner og regioner mest for ansatte inden for , sociale institutioner, med 2,1 pct. i forhold til andet kvartal sidste år. Den laveste lønstigning i sektoren havde ansatte inden for , kommunal og regional administration, med 1,0 pct. i samme periode., I staten var lønstigningen i andet kvartal højest for de ansatte inden for , statslig administration, forsvar og politi,, som steg med 2,0 pct. Inden for , statslig forskning og udvikling, steg gennemsnitstimelønnen mindst med 0,7 pct. i samme periode. , Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt på sektor og branche,  , 2016, Årlig ændring,  , 1. kvt., 2. kvt., 1. kvt. 2015, 2. kvt. 2015,  ,  ,  , - 1. kvt. 2016, - 2. kvt. 2016,  , 1. kvt. 2005 = 100, pct., Virksomheder og organisationer i alt, 1, 129,4, 130,0, 1,8, 1,8, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 131,8, 132,7, 2,2, 2,1, Bygge og anlæg, 127,6, 128,9, 2,1, 2,0, Handel og transport mv., 126,8, 127,0, 1,4, 1,3, Information og kommunikation, 131,2, 131,6, 1,5, 1,5, Finansiering og forsikring, 139,7, 140,6, 2,5, 2,3, Ejendomshandel og udlejning, 128,2, 128,6, 2,7, 1,9, Erhvervsservice, 130,7, 131,4, 1,7, 1,9, Undervisning og sundhed mv., 125,9, 126,8, 2,1, 2,6, Kultur, fritid og anden service, 123,3, 123,6, 1,2, 1,1, Staten i alt, 129,6, 130,9, 1,2, 1,4, Forskning og udvikling, 130,6, 132,4, 0,4, 0,7, Statslig administration, forsvar og politi, (inklusive sociale kasser og fonde), 128,1, 129,3, 1,7, 2,0, Undervisning, 128,4, 129,9, 1,0, 1,4, Kultur og fritid, 130,1, 131,3, 0,9, 1,5, Kommuner og regioner i alt, 131,9, 132,7, 2,2, 1,9, Rengøring og anden operationel service, 138,8, 137,2, 2,1, 1,4, Kommunal og regional administration, 128,8, 129,1, 1,7, 1,0, Undervisning, 132,7, 133,2, 1,7, 1,7, Sundhedsvæsen, 129,9, 130,9, 2,1, 1,7, Sociale institutioner, 130,9, 132,7, 2,4, 2,1, Kultur og fritid, 135,3, 134,9, 2,0, 1,6, Regioner i alt, 132,2, 133,2, 2,1, 1,6, Kommuner i alt, 131,3, 132,2, 2,3, 2,0, 1, Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret., Lønindeks 2. kvt. 2016, 30. august 2016 - Nr. 363, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. november 2016, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23388

    NYT: Højere lønstigninger i regioner og kommuner

    18. februar 2015, Der var relativt høje lønstigninger på årsbasis for de ansatte i både kommunerne og regionerne i fjerde kvartal sidste år i forhold til det foregående kvartal. I fjerde kvartal var lønstigningen på årsbasis for de regionalt ansatte på 2,2 pct., mens den for de ansatte i kommunerne var på 1,9 pct. Det er en øget stigning i forhold til tredje kvartal, hvor årsstigningerne for de ansatte i regionerne var på 0,8 pct. og 1,1 pct. for de ansatte i kommunerne. Den svageste lønudvikling i fjerde kvartal havde de ansatte i staten med 0,9 pct. Lønudviklingen for denne gruppe er dermed næsten uændret siden tredje kvartal, hvor årsstigningen lå på 0,8 pct. Lønstigningerne er målt som den årlige ændring i gennemsnitslønnen pr. time., Høje lønstigninger for samtlige brancher i regionerne og kommunerne, Med undtagelse af en enkelt branche, , kommunal og regional administration, , lå den årlige lønstigning i alle brancher i regioner og kommuner på 1,9 pct. eller højere i fjerde kvartal. Blandt disse var det ansatte inden for , kultur og fritid, , som med 2,2 pct. havde den højeste lønudvikling. Dernæst kom ansatte inden for , sundhedsvæsen, , hvor lønnen steg med 2,0 pct. I forhold til tredje kvartal var det også inden for , sundhedsvæsen, , hvor stigningen i lønnen på årsbasis i fjerde kvartal var øget mest med 1,4 procentpoint i perioden., I staten var det de ansatte inden for både , forskning og udvikling, og , statslig administration, forsvar og politi, , som med 1,3 pct. i fjerde kvartal havde den højeste lønstigning i forhold til samme kvartal året før. Ansatte inden for , kultur og fritid, havde med 0,2 pct. den laveste vækst i lønnen på årsbasis i staten i forhold til fjerde kvartal 2013. , Lønindeks og årlig stigning for statsansatte fordelt på branche,  , 2014,  , 3. kvt. 2013, - 3. kvt. 2014, 4. kvt. 2013, - 4. kvt. 2014,  , 3. kvt., 4. kvt.,  ,  ,  ,  , 1. kvt. 2005 = 100,  , pct., I alt, 128,6, 128,9,  , 0,8, 0,9, Forskning og udvikling, 131,2, 131,4,  , 0,3, 1,3, Statslig administration, forsvar og politi , (inklusive sociale kasser og fonde), 126,8, 127,5,  , 1,6, 1,3, Undervisning, 127,9, 127,2,  , 0,2, 0,6, Kultur og fritid, 128,5, 128,0,  , 0,3, 0,2, Lønindeks og årlig stigning for ansatte i kommuner og regioner fordelt på branche,  , 2014,  , 3. kvt. 2013, - 3. kvt. 2014, 4. kvt. 2013, - 4. kvt. 2014,  , 3. kvt., 4. kvt.,  ,  ,  ,  , 1. kvt. 2005 = 100,  , pct., I alt, 128,4, 129,3,  , 1,1, 2,0, Rengøring og anden operationel service, 132,4, 135,2,  , 1,4, 1,9, Kommunal og regional administration, 126,0, 126,5,  , 1,2, 1,3, Undervisning, 129,7, 130,1,  , 1,5, 1,9, Sundhedsvæsen, 126,6, 127,2,  , 0,6, 2,0, Sociale institutioner, 128,0, 128,6,  , 0,9, 1,9, Kultur og fritid, 130,6, 132,1,  , 1,2, 2,2, Lønindeks og årlig stigning for ansatte i regioner og kommuner fordelt på sektorer,  , 2014,  , 3. kvt. 2013, - 3. kvt. 2014, 4. kvt. 2013, - 4. kvt. 2014,  , 3. kvt., 4. kvt.,  ,  ,  ,  , 1. kvt. 2005 = 100,  , pct., Regioner, 128,8, 129,4,  , 0,8, 2,2, Kommuner, 127,7, 128,7,  , 1,1, 1,9, Samlet offentliggørelse, Offentliggørelsen af lønindeksene for første kvartal 2015, der udkommer 29. maj, vil i samme , Nyt fra Danmarks Statistik, rumme lønindeks for såvel den offentlige sektor som virksomheder og organisationer., Lønindeks for den offentlige sektor 4. kvt. 2014, 18. februar 2015 - Nr. 79, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Lønindeks for den offentlige sektor, Kontakt, Jesper Moltrup-Nielsen, , , tlf. 24 81 16 97, Kilder og metode, Lønindekset beregnes på basis af en gennemsnitlig timefortjeneste. Fortjenesten indeholder løn, pensionsbidrag samt gene- og overtidstillæg. Feriepenge og andre uregelmæssige betalinger såsom efterreguleringer i forbindelse med overenskomstfornyelse er ikke medregnet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18822

    NYT: Fortsat fremgang i dansk økonomi i tredje kvartal

    BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, +2,0 %, 2. kvt. 2021-3. kvt. 2021, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, +1,7 % , 2. kvt. 2021-3. kvt. 2021, Se tabel, 15. november 2021, Dansk økonomis positive udvikling er fortsat ind i årets tredje kvartal, hvor BNP-indikatoren peger på en stigning på 2,0 pct. i det sæsonkorrigerede BNP sammenlignet med andet kvartal. Fremgangen var især drevet af udviklingen i flere tjenesteydende erhverv, eksempelvis hoteller og restauranter samt rejsebureauer. Genåbning af samfundet har derved haft en tydelig positiv indvirkning på økonomien. Foruden fremgang i serviceerhvervene var der for fjerde kvartal i træk stærk fremgang i industrien. Samtidig er der for andet kvartal i træk kommet flere i beskæftigelse. Beskæftigelsesindikatoren peger på 1,7 pct. yderligere fremgang i den samlede beskæftigelse i tredje kvartal. Usikkerheden på BNP-indikatoren er større end sædvanlig især som følge af COVID-19-pandemien. Derudover er der en usikkerhed knyttet til BNP-indikatoren som følge af usikkerhed ved den foreløbige opgørelse af , Firmaernes køb og salg, september 2021, , der er en central kilde til opgørelsen af serviceerhvervene. Se mere nedenfor under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, er fremskrevet med BNP- og beskæftigelsesindikatoren for den seneste periode., Økonomisk vækst i EU og USA, Der var også økonomisk fremgang internationalt i tredje kvartal. Mens BNP i EU-27 (uden Storbritannien) gik frem med 2,1 pct., havde USA en BNP-vækst på 0,5 pct. USA har dermed haft positiv BNP-vækst i alle årets første tre kvartaler. På trods af den pæne fremgang i EU som helhed i tredje kvartal 2021 var niveauet for BNP stadig 0,2 pct. under niveauet før coronakrisen i fjerde kvartal 2019. Danmark og USA indhentede niveauet fra før coronakrisen i andet kvartal 2021. Nye tal for EU-landenes BNP og beskæftigelse offentliggøres af Eurostat 16. november kl. 11., Kilde: Danmarks Statistik, , EUROSTAT, og , BEA, . Senest opdateret 15. november 2021., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Usikkerhed i opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg september 2021, er behæftet med større usikkerhed på bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg ved denne samt ved den kommende udgivelse af , Nationalregnskab 3. kvt. 2021, , der offentliggøres 30. november 2021. Dette skyldes, at der i de første foreløbige kvartalsvise nationalregnskabsberegninger anvendes en version af , Firmaernes køb og salg, , hvor der er foretaget flere imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en større andel af virksomhederne. Ved udgivelsen af , Nationalregnskab 3. kvt. 2021 revideret, 23. december vil der blive anvendt en version af , Firmaernes køb og salg, , hvor imputeringerne for kvartalsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger. Læs mere om den øgede usikkerhed i , Firmaernes køb og salg september 2021, ., Ekstra usikkerhed pga. COVID-19, BNP-indikatoren er påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien., Særlige skøn for forbrug i produktion, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP-indikatoren, således at virksomhedernes forbrug i produktionen en fast andel af produktionen. Der må dog forventes at have været væsentlige ændringer af disse andele for nogle erhverv pga. COVID-19-følgerne. For de erhverv, der var særligt påvirkede af nedlukninger, blev der foretaget nye skøn for forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tog højde for lav omsætning som følge af nedlukning, hvor omkostningerne i langt mindre omfang kunne reduceres., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Generelt om Danmarks Statistiks BNP-indikator og beskæftigelsesindikator, BNP-indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke indgår direkte i beregningerne. Denne metode er valgt, fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator (pdf), . , Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden for BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, ., Beskæftigelsesindikatoren er en fremskrivning af det samlede antal beskæftigede personer, opgjort i det kvartalsvise nationalregnskab vha. foreløbige estimater fra , Arbejdstidsregnskabet, . Det er tilstræbt, at data og metoder ligger så tæt som muligt på opgørelsen i det kvartalsvise nationalregnskab. Fordi der er færre data til rådighed, beregnes der normalt estimater for den tredje måned i kvartalet. Se mere om beskæftigelsesindikatoren i notatet , Dokumentation af Beskæftigelsesindikatoren (pdf), ., BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, +2,0 %, 2. kvt. 2021-3. kvt. 2021, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, +1,7 % , 2. kvt. 2021-3. kvt. 2021, Se tabel, BNP-indikator 3. kvt. 2021, 15. november 2021 - Nr. 404, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. februar 2022, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33170

    NYT: Afdæmpet BNP-vækst i første kvartal

    BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, +0,3 %, 4. kvt. 2022 - 1. kvt. 2023, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, +0,4 % , 4. kvt. 2022 - 1. kvt. 2023, Se tabel, 15. maj 2023, BNP-indikatoren peger på en afdæmpet stigning i BNP på 0,3 pct. i første kvartal af 2023, når der korrigeres for prisstigninger og sæsonbevægelser. Den positive vækst for kvartalet var bl.a. drevet af fremgang i industrien og forsyningsbrancher, der inkluderer virksomheder beskæftiget inden for el, gas, vand og varme. Modsat bidrog bygge- og anlægsbranchen negativt og var af den grund med til at dæmpe kvartalsvæksten i BNP. Den historiske fremgang, der har været på arbejdsmarkedet de seneste to år, fortsatte ind i 2023, hvor beskæftigelsesindikatoren peger på en stigning på 0,4 pct. i den samlede beskæftigelse i første kvartal. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af BNP-indikatoren under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, er fremskrevet med BNP- og beskæftigelsesindikatoren for den seneste periode., Tidlige estimater peger på fremgang i BNP på begge sider af Atlanten, Der var i første kvartal af 2023 også afdæmpet økonomisk vækst både i USA og EU-27. På begge sider af Atlanten var der stigning i BNP på 0,3 pct. Blandt EU's medlemslande havde Portugal, med en stigning på 1,6 pct., den højeste BNP-vækst blandt de lande, der offentliggør tidlige estimater. Modsat oplevede Litauen et fald på 3,0 pct., og var dermed det land med størst tilbagegang. For Danmarks nabolande var der i Sverige en fremgang på 0,2 pct., mens Tyskland havde nulvækst. Blandt de øvrige store EU-lande var der i Spanien og Italien stigninger på 0,5 pct., mens Frankrig havde en vækst på 0,2 pct. i BNP. Opdaterede tal for EU-landenes BNP og beskæftigelse offentliggøres 16. maj kl. 11, hvor der vil indgå tal for Danmark baseret på ovennævnte BNP- og beskæftigelsesindikator., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, er fremskrevet med BNP-indikatoren for den seneste periode, , Eurostat, og , BEA, . Senest opdateret 12. maj 2023., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Generelt om Danmarks Statistiks BNP-indikator og beskæftigelsesindikator, BNP-indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke indgår direkte i beregningerne. Denne metode er valgt, fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator (pdf), . , Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden for BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, ., Beskæftigelsesindikatoren er en fremskrivning af det samlede antal beskæftigede personer, opgjort i det kvartalsvise nationalregnskab vha. foreløbige estimater fra , Arbejdstidsregnskabet, . Det er tilstræbt, at data og metoder ligger så tæt som muligt på opgørelsen i det kvartalsvise nationalregnskab. Fordi der er færre data til rådighed, beregnes der normalt estimater for den tredje måned i kvartalet. Se mere om beskæftigelsesindikatoren i notatet , Dokumentation af Beskæftigelsesindikatoren (pdf), ., Særligt vedr. første offentliggørelser for første kvartal, Ved offentliggørelsen af BNP-indikatoren samt den første foreløbige nationalregnskabsberegning for første kvartal skal udviklingen fortolkes med en vis påpasselighed. Dette skyldes, at mange kilder løbende opdateres med nye data tilbage i tid - dvs. før 2023, mens nationalregnskabet ikke revideres for tidligere år. Der er generelt forsøgt taget højde for denne udfordring. For industrien betyder dette eksempelvis, at der ved denne beregning er blevet korrigeret særligt for at tilpasse sig udviklingen i , industriens produktionsindeks, offentliggjort 8. maj. De opdaterede kilder for 2020-2022 indarbejdes først i , Nationalregnskab 1. kvt. 2023 revideret,, der offentliggøres 30. juni 2023., Usikkerhed fra opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, I BNP-indikatoren og i den første foreløbige kvartalsvise nationalregnskabsberegning for første kvartal anvendes en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, , hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Af den grund er denne udgivelse behæftet med større usikkerhed på bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg. Dette gælder også ved den kommende udgivelse af , Nationalregnskab 1. kvt. 2023,, der offentliggøres 31. maj 2023. Ved udgivelsen af , Nationalregnskab 1. kvt. 2023 revideret,, der offentliggøres 30. juni 2023, vil der blive anvendt en version af , Firmaernes køb og salg, , hvor langt de fleste imputeringer for kvartalsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen som følge af påvirkning fra COVID-19-pandemien. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) føre til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for den seneste periode i forbindelse med COVID-19-pandemien. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, +0,3 %, 4. kvt. 2022 - 1. kvt. 2023, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, +0,4 % , 4. kvt. 2022 - 1. kvt. 2023, Se tabel, BNP-indikator 1. kvt. 2023, 15. maj 2023 - Nr. 170, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. august 2023, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45971

    NYT: Størst løngab for par med hjemmeboende børn

    27. oktober 2017, Lønmodtagere (eksklusive unge under 18 år og elever) i Danmark havde i 2016 en gennemsnitlig månedsløn på 40.955 kr. For mænd var den på 43.647 kr. og for kvinder på 37.895 kr. Forskellen på mænd og kvinders løn er størst blandt lønmodtagere i parforhold med hjemmeboende børn, og mindst mellem enlige mænd og enlige kvinder uden børn. Kvinder i parforhold med hjemmeboende børn tjener i gennemsnit 82 pct. af, hvad mænd inden for den samme familietype tjener. Kvinder i parforhold uden børn tjener 86 pct., enlige kvinder med hjemmeboende børn 93 pct. og enlige kvinder uden børn 96 pct. af, hvad mænd i de samme familietyper tjener., Mænd i parforhold med hjemmeboende børn tjener mest, Blandt mændene tjener mænd med hjemmeboende børn mest i gennemsnit, og tilsvarende gælder også for kvinderne. En af forklaringerne på, at der er så stor variation i forskellen på mænd og kvinders løn mellem de fire familietyper er, at mens lønforskellen blandt kvinder i de fire familietyper er lille, så er der omvendt store lønforskelle blandt mænd. Mænd i parforhold med hjemmeboende børn tjener fx 24 pct. mere end enlige mænd uden børn. , Flere mænd i par med hjemmeboende børn i topledelse, 9 pct. af mændene i parforhold med hjemmeboende børn har en topledelses-position, en andel der er omkring tre gange så stor som for kvinder i samme familietype. Ledelsesarbejde er generelt forbundet med toplønninger, hvilket kan være med til at forklare, hvorfor mænd i parforhold med hjemmeboende børn i gennemsnit har en markant højere månedsløn., Flere kvinder har en arbejdsfunktion på højeste niveau, En større andel af kvinderne har et arbejde, der består af anvendelse af viden på det højeste niveau inden for et bestemt fagområde ift. mænd. Blandt fx kvinder i par med hjemmeboende børn har omkring halvdelen en arbejdsfunktion på højeste niveau, mens den tilsvarende andel for mændene er ca. en tredjedel. Men også her er mønstret tydeligt - mænds løn er i gennemsnit højere, og forskellen er størst mellem kvinder og mænd blandt par med hjemmeboende børn. , Uddannelsesniveau forklarer ikke løngabsforskellen mellem familietyperne, En større andel blandt kvinderne, end blandt mændene, har enten en mellem- eller lang videregående uddannelse. Kvinder i parforhold med hjemmeboende børn, der har en lang videregående uddannelse, får omkring 80 pct. af den løn, som mænd inden for den samme familietype og med samme uddannelsesniveau får. Lønnen for enlige kvinder uden børn svarer til 90 pct. af mændenes. Forskellen er lidt større mellem familietyperne, blandt dem med en mellemlang videregående uddannelse, og lidt mindre bland dem med en Ph.d.- og forskeruddannelse., Mænd i parforhold med hjemmeboende børn arbejder oftere heltid, Omkring 96 pct. af mændene i parforhold med hjemmeboende børn arbejder heltid (30 timer pr. uge eller mere). Den tilsvarende andel blandt kvinder er 87 pct. og for enlige mænd og kvinder uden børn gælder det hhv. 90 pct. og 83 pct. , Standardberegnet månedsfortjeneste opdelt på køn og familietyperne enlige uden børn og par med hjemmeboende børn, uddannelses- og arbejdsfunktionsniveau samt arbejdstid. 2016,  , Enlige uden børn, Par med hjemmeboende børn,  , Mænd, Kvinder, Mænd, Kvinder,  , kr., Gennemsnit i alt, 38.090, 36.474, 47.415, 39.025, Uddannelse,  ,  ,  , Ph.d.- og forskeruddannelse, 58.374, 56.771, 64.146, 59.155, Lang videregående , 52.391, 47.401, 64.508, 51.954, Mellemlang videregående, 43.912, 38.305, 53.107, 39.523, Anden uddannelse, 35.121, 33.064, 41.488, 34.167, Arbejdsfunktion ,  ,  , Ledelsesarbejde, 68.255, 56.963, 78.097, 61.353, Arbejde på højeste niveau, 1, 47.415, 41.990, 54.433, 43.601, Arbejde på mellemniveau , 2, 43.518, 38.713, 49.982, 39.547, Andet arbejde, 32.223, 30.598, 35.498, 31.356, Arbejdstid,  ,  ,  , Heltid, 39.000, 37.727, 48.126, 39.944, Deltid, 29.954, 30.699, 32.247, 32.766, Anm.: Lønmodtagergruppen udgør alle lønmodtagere eksklusive unge og elever. , 1, Arbejde der forudsætter viden på højeste niveau inden for pågældende område. Fx ingeniører, læger, akademikere, arkitekter, advokater, lærere, pædagoger, sygeplejersker, terapeuter, kommunikationsmedarbejdere og journalister. , 2, Arbejde der forudsætter viden på mellem niveau. Teknikere, assistenter og lignende funktioner inden for videnskab, ingeniørvirksomhed, jura, information og kommunikation, salg, finansiering, forretningsservice, sundhedsområdet og administration., Lønstruktur 2016, 27. oktober 2017 - Nr. 413, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. september 2018, Alle udgivelser i serien: Lønstruktur, Kontakt, Bao Chau Do, , , tlf. 30 62 50 74, Sam Blanch, , , tlf. 23 63 60 44, Kilder og metode, Begrebet løngab angiver forskellen mellem mænds og kvinders løn set i forhold til mænds løn, ud fra den standardberegnede timefortjeneste. Begrebet månedsløn har den tekniske betegnelse standard¬beregnet månedsfortjeneste. Lønbegrebet udledes af den standardberegnede timefortjeneste ved at opregne til månedsfortjeneste på baggrund af en 37 timers arbejdsuge. Den standardberegnede månedsfortjeneste beregnes ved at gange den standardberegnede timefortjeneste med 160,33. Den standardberegnede timefortjeneste inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, feriebetalinger og særlig feriegodtgørelse, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom engangstillæg og bonus. I datagrundlaget i denne artikel indgår unge lønmodtagere under 18 år eller elever ikke. Arbejdsfunktioner i statistikbanken er baseret på Disco-08 klassifikationen, der kan findes på www.dst.dk/disco-08. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lønstruktur, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24968

    NYT: BNP-indikatoren viser fald i første kvartal af 2021

    BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, -1,5 %, 4. kvt2020-1. kvt2021, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, -0,5 % , 4. kvt2020-1. kvt2021, Se tabel, 17. maj 2021, BNP-indikatoren peger i årets første kvartal på et fald på 1,5 pct. i det sæsonkorrigerede BNP sammenlignet med fjerde kvartal 2020. Dansk økonomi gik dermed igen tilbage som følge af de COVID-19-relaterede nedlukninger. Det er især erhverv berørt af nedlukning, fx inden for restauration, kultur og detailhandel, der bidrager til nedgangen. Selvom der blev åbnet op for detailhandel i marts, bidrager branchen stadig negativt til kvartalsvæksten. I industrien er der omvendt fremgang at spore, hvilket er med til at reducere faldet i BNP-udviklingen. Faldet i BNP i første kvartal 2021 er ikke lige som stort som faldet under den mere omfattende nedlukning i andet kvartal 2020. I første kvartal af 2021 var nedlukningen mere centreret på udvalgte områder, og rammer derfor ikke økonomien lige så bredt. Beskæftigelsesindikatoren viser et fald i den samlede beskæftigelse på 0,5 pct. i første kvartal i 2021. Usikkerheden på BNP-indikatoren er større end sædvanlig. Se mere neden for under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, er fremskrevet med BNP- og beskæftigelsesindikatoren for den seneste periode, Dansk BNP-vækst lå i første kvartal under væksten i EU og USA, Hvor der var en betydelig nedgang i den danske økonomi i første kvartal, ses kun et mindre fald i EU som helhed på 0,4 pct. Udviklingen i EU dækker over betydelige forskelle mellem landene. I USA ses en fremgang i BNP på 1,6 pct. Danmark er dermed mere påvirket af omstændighederne omkring COVID-19 og nedlukningerne mellem fjerde kvartal 2020 og første kvartal 2021 end EU som helhed og USA. USA har haft uafbrudt fremgang de seneste tre kvartaler i modsætning til Danmark og EU som helhed. Nye tal for EU-landenes BNP og beskæftigelse offentliggøres af Eurostat 18. maj kl. 11., Kilde: Danmarks Statistik, , EUROSTAT, og , BEA, . Senest opdateret 12. maj 2021, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ekstra usikkerhed pga. COVID-19, BNP-indikatoren er påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring COVID-19 pandemien., Forbrug i produktion, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP-indikatoren, men det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv pga. COVID-19-følgerne. For de erhverv, der er særligt påvirket af nedlukninger, er der foretaget nye skøn på forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tager højde for lav omsætning som følge af nedlukning, mens omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres., Offentlig produktion, Den reale udvikling i , offentlige forvaltning og service, for første kvartal 2021 er beregnet, som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af kvartalsvise oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). I den nuværende situation har den europæiske statistikmyndighed, Eurostat, anbefalet at korrigere den reale udvikling beregnet på inputmetoden for hjemsendte offentlig ansatte, der ikke kan arbejde hjemmefra. Der findes endnu kun relativt usikre data for dette, og de korrektioner, der kan foretages på den baggrund, afspejler ikke de forventninger, der er til outputmetodens resultater. Derfor er der korrigeret på baggrund af nogle grove antagelser baseret på en vurdering af nedlukningens længde og omfang på udvalgte områder. Af samme grund kan der forventes større revisioner i takt med at nyt kildemateriale bliver tilgængeligt., Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Støtteordninger i forbindelse med COVID-19, De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men vurderes generelt ikke at påvirke den direkte opgørelse af BNP. Læs mere herom og andre forhold i forbindelse med COVID-19 i arbejdspapirer på , dst.dk/knr, ., Generelt om Danmarks Statistiks , BNP-indikator, og , beskæftigelsesindikator, BNP-indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke indgår direkte i beregningerne. Denne metode er valgt, fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator (pdf), . , Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden for BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, ., Beskæftigelsesindikatoren er en fremskrivning af det samlede antal beskæftigede personer, opgjort i det kvartalsvise nationalregnskab vha. foreløbige estimater fra , Arbejdstidsregnskabet, . Det er tilstræbt, at data og metoder ligger så tæt som muligt på opgørelsen i det kvartalsvise nationalregnskab. Fordi der er færre data til rådighed, beregnes der normalt estimater for den tredje måned i kvartalet. Se mere om beskæftigelsesindikatoren i notatet , Dokumentation af Beskæftigelsesindikatoren (pdf), ., BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, -1,5 %, 4. kvt2020-1. kvt2021, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, -0,5 % , 4. kvt2020-1. kvt2021, Se tabel, BNP-indikator 1. kvt. 2021, 17. maj 2021 - Nr. 183, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. august 2021, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31818

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation