Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1441 - 1450 af 3271

    NYT: BNP-indikatoren viser fald i første kvartal af 2021

    BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, -1,5 %, 4. kvt2020-1. kvt2021, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, -0,5 % , 4. kvt2020-1. kvt2021, Se tabel, 17. maj 2021, BNP-indikatoren peger i årets første kvartal på et fald på 1,5 pct. i det sæsonkorrigerede BNP sammenlignet med fjerde kvartal 2020. Dansk økonomi gik dermed igen tilbage som følge af de COVID-19-relaterede nedlukninger. Det er især erhverv berørt af nedlukning, fx inden for restauration, kultur og detailhandel, der bidrager til nedgangen. Selvom der blev åbnet op for detailhandel i marts, bidrager branchen stadig negativt til kvartalsvæksten. I industrien er der omvendt fremgang at spore, hvilket er med til at reducere faldet i BNP-udviklingen. Faldet i BNP i første kvartal 2021 er ikke lige som stort som faldet under den mere omfattende nedlukning i andet kvartal 2020. I første kvartal af 2021 var nedlukningen mere centreret på udvalgte områder, og rammer derfor ikke økonomien lige så bredt. Beskæftigelsesindikatoren viser et fald i den samlede beskæftigelse på 0,5 pct. i første kvartal i 2021. Usikkerheden på BNP-indikatoren er større end sædvanlig. Se mere neden for under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, er fremskrevet med BNP- og beskæftigelsesindikatoren for den seneste periode, Dansk BNP-vækst lå i første kvartal under væksten i EU og USA, Hvor der var en betydelig nedgang i den danske økonomi i første kvartal, ses kun et mindre fald i EU som helhed på 0,4 pct. Udviklingen i EU dækker over betydelige forskelle mellem landene. I USA ses en fremgang i BNP på 1,6 pct. Danmark er dermed mere påvirket af omstændighederne omkring COVID-19 og nedlukningerne mellem fjerde kvartal 2020 og første kvartal 2021 end EU som helhed og USA. USA har haft uafbrudt fremgang de seneste tre kvartaler i modsætning til Danmark og EU som helhed. Nye tal for EU-landenes BNP og beskæftigelse offentliggøres af Eurostat 18. maj kl. 11., Kilde: Danmarks Statistik, , EUROSTAT, og , BEA, . Senest opdateret 12. maj 2021, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ekstra usikkerhed pga. COVID-19, BNP-indikatoren er påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring COVID-19 pandemien., Forbrug i produktion, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP-indikatoren, men det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv pga. COVID-19-følgerne. For de erhverv, der er særligt påvirket af nedlukninger, er der foretaget nye skøn på forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tager højde for lav omsætning som følge af nedlukning, mens omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres., Offentlig produktion, Den reale udvikling i , offentlige forvaltning og service, for første kvartal 2021 er beregnet, som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af kvartalsvise oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). I den nuværende situation har den europæiske statistikmyndighed, Eurostat, anbefalet at korrigere den reale udvikling beregnet på inputmetoden for hjemsendte offentlig ansatte, der ikke kan arbejde hjemmefra. Der findes endnu kun relativt usikre data for dette, og de korrektioner, der kan foretages på den baggrund, afspejler ikke de forventninger, der er til outputmetodens resultater. Derfor er der korrigeret på baggrund af nogle grove antagelser baseret på en vurdering af nedlukningens længde og omfang på udvalgte områder. Af samme grund kan der forventes større revisioner i takt med at nyt kildemateriale bliver tilgængeligt., Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Støtteordninger i forbindelse med COVID-19, De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men vurderes generelt ikke at påvirke den direkte opgørelse af BNP. Læs mere herom og andre forhold i forbindelse med COVID-19 i arbejdspapirer på , dst.dk/knr, ., Generelt om Danmarks Statistiks , BNP-indikator, og , beskæftigelsesindikator, BNP-indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke indgår direkte i beregningerne. Denne metode er valgt, fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator (pdf), . , Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden for BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, ., Beskæftigelsesindikatoren er en fremskrivning af det samlede antal beskæftigede personer, opgjort i det kvartalsvise nationalregnskab vha. foreløbige estimater fra , Arbejdstidsregnskabet, . Det er tilstræbt, at data og metoder ligger så tæt som muligt på opgørelsen i det kvartalsvise nationalregnskab. Fordi der er færre data til rådighed, beregnes der normalt estimater for den tredje måned i kvartalet. Se mere om beskæftigelsesindikatoren i notatet , Dokumentation af Beskæftigelsesindikatoren (pdf), ., BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, -1,5 %, 4. kvt2020-1. kvt2021, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, -0,5 % , 4. kvt2020-1. kvt2021, Se tabel, BNP-indikator 1. kvt. 2021, 17. maj 2021 - Nr. 183, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. august 2021, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31818

    NYT: 1,9 pct. fald i BNP-indikatoren

    BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, -1,9 %, 4. kvt. 2019 - 1. kvt. 2020, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, -0,1 % , 4. kvt. 2019 - 1. kvt. 2020, Se tabel, 15. maj 2020, BNP-indikatoren peger på et fald i det sæsonkorrigerede reale BNP på 1,9 pct. i første kvartal 2020 sammenlignet med fjerde kvartal 2019. Dermed er dansk økonomi tydeligt påvirket af effekterne af Covid-19. Det viser sig især i områder, der er påvirket af nedlukningen i marts, særligt for persontransport, hoteller og restauranter, offentlige tjenester, kultur og fritid. Omvendt ses ingen tydelige tegn på nedgang i de vareproducerende erhverv som landbrug, industri og byggeri. Beskæftigelsesindikatoren viser et fald i den samlede beskæftigelse på 0,1 pct. fra fjerde kvartal 2019 til første kvartal 2020. At faldet er relativt beskedent i forhold til faldet i BNP kan bl.a. skyldes, at personer sendt hjem under lønkompensationsordningen medregnes som beskæftigede. Usikkerheden på BNP-indikatoren er større end sædvanlig. Se mere nedenfor under særlige forhold., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, er fremskrevet med BNP- og beskæftigelsesindikatoren for den seneste periode., Dansk økonomi i internationalt perspektiv, Faldet i dansk BNP er ikke så stort som det første estimat for EU, hvor BNP faldt med 3,5 pct. BNP faldt med 1,2 pct. i USA, og dermed mindre end EU. Det kan bl.a. ses som udtryk for, at den europæiske økonomi blev påvirket tidligere af Covid-19 følgerne end USA. BNP- og beskæftigelsesindikatoren for EU opdateres i dag kl. 11., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, (BNP-indikator), , EUROSTAT, og , Bureau of Economic Analysis, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ekstra usikkerhed pga. COVID-19, BNP-indikatoren er denne gang påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring Covid-19 pandemien:  , •, Virksomhedernes køb og salg, der er en vigtig kilde bag de markedsmæssige tjenesteerhverv, er mere usikker end normalt, læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:18, , Firmaernes køb og salg marts 2020, ., •, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP-indikatoren, men det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv pga. Covid-19 følgerne. For de erhverv, der er særligt påvirket af nedlukningen siden marts, er der foretaget nye skøn på forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tager højde for lav omsætning som følge af nedlukning, mens omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres., •, Den reale udvikling i , offentlige forvaltning og service, er beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af kvartalsvise oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). I den nuværende situation har den europæiske statistikmyndighed, Eurostat, anbefalet at korrigere den reale udvikling beregnet på inputmetoden for hjemsendte offentlig ansatte, der ikke kan arbejde hjemmefra. Der findes ikke kildemateriale til sådan en korrektion, og derfor er der korrigeret på baggrund af nogle grove antagelser. Af samme grund kan der forventes større revisioner i takt med at nyt kildemateriale bliver tilgængeligt., De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med med Covid-19, fylder beløbsmæssigt meget, men vurderes generelt ikke at påvirke den direkte opgørelse af BNP. Læs mere herom og andre forhold i forbindelse med Covid-19 i arbejdspapirer på , dst.dk/knr, . , Generelt om Danmarks Statistiks , BNP-indikator og beskæftigelsesindikator, BNP-indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke indgår direkte i beregningerne. Denne metode er valgt, fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, . , Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden for BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, ., Beskæftigelsesindikatoren er en fremskrivning af det samlede antal beskæftigede personer, opgjort i det kvartalsvise nationalregnskab vha. foreløbige estimater fra , Arbejdstidsregnskabet, . Det er tilstræbt, at data og metoder ligger så tæt som muligt på opgørelsen i det kvartalsvise nationalregnskab. Fordi der er færre data til rådighed, beregnes der normalt estimater for den tredje måned i kvartalet. Se mere om beskæftigelsesindikatoren i notatet , Dokumentation af Beskæftigelsesindikatoren, ., BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, -1,9 %, 4. kvt. 2019 - 1. kvt. 2020, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, -0,1 % , 4. kvt. 2019 - 1. kvt. 2020, Se tabel, BNP-indikator 1. kvt. 2020, 15. maj 2020 - Nr. 189, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. august 2020, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30083

    NYT: BNP steg med 0,4 pct. i tredje kvartal

    20. december 2019, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,4 pct. i tredje kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. BNP-væksten er dermed revideret op med 0,1 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse. Det er især en højere vækst i de finansielle brancher og i mindre grad i bygge og anlæg, der medfører en opjustering i tredje kvartal. I forhold til tredje kvartal 2018 er BNP vokset med 2,3 pct. Beskæftigelsen steg med 0,3 pct. i tredje kvartal og er steget med 1,1 pct. siden tredje kvartal 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Væksten holdt oppe af eksporten, Den samlede eksport steg med 1,3 pct. i tredje kvartal med en fremgang i både vare- og tjenesteeksporten. Importen steg med 1,0 pct. Udviklingen sker på baggrund af en stigning i importen af varer og et fald i importen af tjenester. , Stigning i privatforbrug, Husholdningernes forbrugsudgift steg med 0,4 pct. i tredje kvartal, trukket af en stigning i forbruget af varer. Det offentlige forbrug var uændret i tredje kvartal i forhold til perioden før., Tilbagegang i investeringerne, De faste bruttoinvesteringer faldt med 2,2 pct. i tredje kvartal. Der var især tilbagegang i boliginvesteringerne efter stærk vækst i de forudgående kvartaler. Investeringer i maskiner, transportmidler mv. faldt også i tredje kvartal. Samtidig var der et negativt vækstbidrag fra lagerforøgelser mv. på 0,6 pct., Stigning i beskæftigelse og timer, Beskæftigelsen steg med 0,3 pct. i tredje kvartal, mens de præsterede timer steg med 0,5 pct., Danmarks nationalregnskab,  , 2019,  , 3. kvt. , 3. kvt. , 1.-3. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 576,2, 2,3 , 2,2 , 0,0 , 1,0 , 0,4, Import af varer og tjenester, 287,1, 2,0 , -0,7, -0,5, 1,6 , 1,0, Import af varer, 171,7, 5,4 , 1,7 , 2,2 , -0,1, 2,0, Import af tjenester, 115,4, -3,3, -4,4, -4,8, 4,6 , -0,5, Forsyning i alt, 863,4, 2,2 , 1,3 , -0,2, 1,2 , 0,6, Eksport af varer og tjenester, 342,7, 4,5 , 3,0 , -2,1, 4,8 , 1,3, Eksport af varer, 210,0, 11,5, 9,8 , 0,7 , 5,1 , 1,7, Eksport af tjenester, 132,7, -6,0, -7,2, -6,6, 4,2 , 0,8, Privatforbrug, 260,1, 1,8 , 1,2 , 0,7 , 0,3 , 0,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, 252,4, 1,8 , 1,2 , 0,7 , 0,3 , 0,4, Køb af køretøjer, 9,7 , 6,6 , 0,5 , 17,1, -14,9, 9,1, Andre varer, 98,6, 0,1 , 0,0 , -0,5, 0,2 , 0,2, Tjenester i alt inkl. turisme, 144,1, 2,7 , 2,3 , 0,4 , 1,6 , 0,0, Tjenester i alt, 153,0, 2,3 , 2,1 , 0,5 , 0,9 , 0,1, Turistindtægter (-), 22,5, 0,3 , 1,0 , -0,7, -0,6, 0,2, Turistudgifter (+), 13,6, 5,4 , 2,9 , -0,8, 9,5 , -1,5, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,6 , 1,3 , 1,1 , 0,2 , 0,0 , -0,2, Offentlige forbrugsudgifter, 138,7, 0,3 , -0,1, -0,1, 0,0 , 0,0, Bruttoinvesteringer, 121,8, -1,0, -1,0, 5,6 , -0,7, -4,8, Faste bruttoinvesteringer, 119,7, 1,4 , -1,0, 5,1 , -0,6, -2,2, Boliger, 29,0, 3,2 , 11,0, 5,8 , 3,1 , -7,1, Andet byggeri og anlæg, 31,3, 2,1 , 4,6 , 0,4 , 0,8 , -0,9, Maskiner, transportmidler mv., 30,6, 1,3 , -14,5, 9,8 , -5,6, -1,8, Intellektuelle rettigheder , 28,8, -0,8, -0,6, 4,1 , 0,0 , 1,0, Lagerforøgelser mv., 3, 2,1 , -0,6, 0,1 , 0,2 , 0,0 , -0,6, Lagerforøgelser, 3, 1,5 , -0,6, 0,1 , 0,2 , -0,1, -0,6, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,6 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 520,6, 0,7 , 0,3 , 1,6 , -0,1, -1,0, Endelig anvendelse i alt, 4, 863,4, 2,1 , 1,3 , 0,2 , 1,7 , -0,1, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 052, 1,5 , 1,4 , 0,3 , 0,1 , 0,5, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3, 019, 1,1 , 1,3 , 0,3 , 0,2 , 0,3, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Se mere detaljerede tal i Statistisk Efterretninger, Flere detaljer og oversigtstabeller er gratis tilgængelige som pdf-filer: Kvartalvise tabeller i offentliggørelsen , Nationalregnskab og offentlige finanser 2019:14, (Statistiske Efterretninger)., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2019, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for årets tre første kvartaler. I forhold til den seneste offentliggørelse, , Kvartalsvist nationalregnskab, 3. kvt 2019, ,, er BNP-væksten revideret ned med 0,1 procentpoint i andet kvartal og op med 0,1 pct. i tredje kvartal. Revisionerne skyldes primært nye oplysninger for 2019 vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, de finansielle brancher, byggeriet og offentlig forvaltning og service. De nye tal kan desuden give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2017. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet 3. kvt. 2019, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. Som omtalt i , Beskæftigelse for lønmodtagere marts 2019, , er der i arbejdsmarkedsstatistikkerne fra og med 2019 indført ændrede brancheplaceringer for visse dele af de største virksomheder i Danmark. Disse ændringer er neutraliseret i nationalregnskabets branchefordeling, for at fastholde sammenligneligheden med brancheplaceringerne i resten af nationalregnskabet., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på , Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2019, , der blev offentliggjort 19. december. I 2019 er realvæksten i det offentlige forbrug udelukkende baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på baggrund af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 9. december i , Betalingsbalancen over for udlandet oktober 2019, . Bemærk at oplysninger om betalingsbalancen i de senere år har været genstand for større revisioner relateret til virksomheders udenlandske aktiviteter og arbejdet med at få registreret disse korrekt. Senest i offentliggørelsen 9. oktober i , Betalingsbalancen over for udlandet august 2019, , som blev indarbejdet i nationalregnskabet i november. , Ny offentliggørelsesrytme i nationalregnskabet, I 2020 vil nationalregnskabet overgå til en ny offentliggørelsesrytme for de årlige tal. De nuværende fire års-versioner, der blev offentliggjort i februar, marts, juni og november, bliver reduceret til tre, nemlig februar, marts og juni. Dermed fremrykkes den årlige offentliggørelse af et nyt endeligt år og genberegningen af de to foreløbige år fra november til juni, og der offentliggøres derfor ikke nye årlige tal i november. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet , Nationalregnskabet fremrykkes fra og med 2020, .  , Kvartalsvist nationalregnskab 3. kvt. 2019 revideret, 20. december 2019 - Nr. 482, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29017

    NYT: Højeste lønudvikling for de statsansatte i fire år

    31. august 2017, I årets andet kvartal steg gennemsnitslønnen pr. time for de statsligt ansatte med 1,7 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Det er den højeste årlige udvikling i gennemsnitstimelønnen for de statsligt ansatte siden første kvartal 2013. På tværs af alle sektorer er det dog de regionalt ansatte, som med 2,7 pct. havde den højeste udvikling i timelønnen i årets andet kvartal, tæt efterfulgt af de kommunalt ansatte som havde en udvikling på 2,5 pct. i samme periode. I virksomheder og organisationer (i den private sektor) steg gennemsnitslønnen pr. time 1,8 pct. i andet kvartal., Højere stigning i gennemsnitslønnen i tre ud af fire sektorer, Sammenlignet med første kvartal 2017 steg lønstigningstakten i både virksomheder og organisationer, staten og regionerne i årets andet kvartal. I den statslige sektor øgedes stigningen på årsbasis mest med 0,6 procentpoint mellem første og andet kvartal. I kommunerne aftog udviklingen i den gennemsnitlige timeløn på årsbasis med 0,4 procentpoint imellem de to kvartaler., Forbrugerpriserne steg 0,8 pct. i samme periode, I maj, som er andet kvartals midterste måned, viste , Forbruger- og nettoprisindekset maj 2017, en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,8 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik 2017:244, ). På tværs af alle sektorer er gennemsnitstimelønnen dermed steget betydeligt mere end priserne i årets andet kvartal., Højest lønvækst igen i sociale institutioner, For andet kvartal i træk var det de ansatte inden for , sociale institutioner, i kommuner og regioner, som havde den højeste stigning i den gennemsnitlige timeløn. Her steg lønnen med 3,2 pct. i andet kvartal, hvilket dog er en nedgang på 0,2 pct. i forhold til det foregående kvartal., Den laveste udvikling i timelønnen i andet kvartal havde ansatte inden for , kultur og fritid, i staten med 0,4 pct. i forhold til samme kvartal sidste år., Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt på sektor og branche,  , 2017, Årlig ændring,  , 1. kvt., 2.kvt., 1. kvt. 2016, 2. kvt. 2016,  ,  ,  , - 1. kvt. 2017, - 2. kvt. 2017,  , 1. kvt. 2005 = 100, pct., Virksomheder og organisationer i alt, 1, 131,5, 132,2, 1,6, 1,8, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 134,7, 135,3, 2,1, 2,0, Bygge og anlæg, 130,2, 130,9, 2,1, 1,9, Handel og transport mv., 128,3, 128,9, 1,2, 1,5, Information og kommunikation, 133,3, 133,4, 1,6, 1,3, Finansiering og forsikring, 142,8, 143,6, 2,2, 2,3, Ejendomshandel og udlejning, 130,5, 130,0, 1,8, 1,2, Erhvervsservice, 132,2, 133,9, 1,0, 2,0, Undervisning og sundhed mv., 127,9, 128,5, 1,6, 1,6, Kultur, fritid og anden service, 125,4, 125,7, 1,8, 1,7, Staten i alt, 131,1, 133,2, 1,1, 1,7, Forskning og udvikling, 134,0, 136,3, 2,6, 3,0, Statslig administration, forsvar og politi, (inklusive sociale kasser og fonde), 129,4, 131,5, 1,1, 1,8, Undervisning, 130,2, 132,3, 1,4, 1,8, Kultur og fritid, 132,5, 131,7, 1,9, 0,4, Kommuner og regioner i alt, 135,6, 136,2, 2,8, 2,6, Rengøring og anden operationel service, 142,1, 140,0, 2,3, 2,1, Kommunal og regional administration, 132,4, 132,4, 2,8, 2,6, Undervisning, 135,4, 135,3, 2,0, 1,5, Sundhedsvæsen, 133,0, 134,1, 2,4, 2,5, Sociale institutioner, 135,4, 137,0, 3,4, 3,2, Kultur og fritid, 139,8, 138,5, 3,3, 2,7, Regioner i alt, 135,7, 136,8, 2,6, 2,7, Kommuner i alt, 135,2, 135,6, 2,9, 2,5, 1, Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret., Lønindeks 2. kvt. 2017, 31. august 2017 - Nr. 341, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2017, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23463

    NYT: Aftagende lønudvikling i kommuner og regioner

    27. november 2017, I årets tredje kvartal steg gennemsnitslønnen pr. time for de kommunalt og de regionalt ansatte med hhv. 2,4 pct. og 2,2 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. For de kommunalt ansatte aftog stigningen på årsbasis dermed med 0,1 procentpoint i forhold til andet kvartal, mens den for de regionalt ansatte aftog med 0,5 procentpoint. I virksomheder og organisationer (den private sektor) steg gennemsnitslønnen pr. time med 1,9 pct., hvilket er 0,1 procentpoint højere end ved sidste kvartal. For de statsansatte var udviklingen i timelønnen i årets tredje kvartal uændret i forhold til sidste kvartal på 1,7 pct., Forbrugerpriserne steg 1,5 pct. i samme periode, For tredje kvartals midterste måned, august, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 1,5 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:356, ). Lønnen er i årets tredje kvartal altså steget mere end priserne på tværs af alle sektorer., Højest stigning i kommunal kultur og fritid og på socialområdet, I kommunale institutioner inden for , kultur og fritid, steg gennemsnitstimelønnen mest i årets tredje kvartal med 3,2 pct. på årsbasis, efterfulgt af , sociale institutioner, i kommuner og regioner, der havde en stigning på 3,0 pct. i forhold til samme kvartal 2016. Lavest var stigningen i gennemsnitstimelønnen i perioden inden for statslig , kultur og fritid, med 0,6 pct., Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt på sektor og branche,  , 2017, Årlig ændring,  , 2. kvt., 3.kvt., 2. kvt. 2016, 3. kvt. 2016,  ,  ,  , - 2. kvt. 2017, - 3. kvt. 2017,  , 1. kvt. 2005 = 100, pct., Virksomheder og organisationer i alt, 1, 132,3, 132,9, 1,8, 1,9, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 135,4, 136,4, 2,0, 2,4, Bygge og anlæg, 131,0, 131,8, 1,9, 2,5, Handel og transport mv., 128,9, 129,3, 1,5, 1,4, Information og kommunikation, 133,5, 134,7, 1,3, 1,8, Finansiering og forsikring, 143,6, 144,5, 2,3, 2,3, Ejendomshandel og udlejning, 130,1, 130,9, 1,2, 1,9, Erhvervsservice, 133,9, 134,2, 2,0, 1,9, Undervisning og sundhed mv., 128,6, 129,1, 1,6, 1,8, Kultur, fritid og anden service, 125,7, 125,9, 1,7, 1,7, Staten i alt, 133,2, 133,6, 1,7, 1,7, Forskning og udvikling, 136,3, 137,0, 3,0, 2,9, Statslig administration, forsvar og politi, (inklusive sociale kasser og fonde), 131,5, 132,6, 1,8, 1,7, Undervisning, 132,3, 132,7, 1,8, 1,9, Kultur og fritid, 131,7, 132,2, 0,4, 0,6, Kommuner og regioner i alt, 136,2, 136,7, 2,6, 2,4, Rengøring og anden operationel service, 140,0, 140,0, 2,1, 1,8, Kommunal og regional administration, 132,4, 133,6, 2,6, 2,6, Undervisning, 135,3, 136,4, 1,5, 1,5, Sundhedsvæsen, 134,1, 134,5, 2,5, 2,0, Sociale institutioner, 137,0, 137,0, 3,2, 3,0, Kultur og fritid, 138,5, 139,6, 2,7, 3,2, Regioner i alt, 136,8, 137,2, 2,7, 2,2, Kommuner i alt, 135,6, 135,9, 2,5, 2,4, 1, Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret., Lønindeks 3. kvt. 2017, 27. november 2017 - Nr. 457, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. februar 2018, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24579

    NYT: Boligbenyttelse udgør den største forbrugspost

    11. december 2019, Hver gang en husstand bruger 1.000 kr., går de 329 kr. til , boligbenyttelse mv.,, dermed udgør det en tredjedel af det samlede forbrug. Blandt de tungeste poster i , boligbenyttelse mv. er, husleje, ejendomsskat for ejerbolig samt udgifter til elektricitet og varme. , Fødevarer, beklædning mv., udgør den næsttungeste post i de danske husstande. For hver 1.000 kr. anvendte en gennemsnitshusstand 178 kr. i denne kategori, hvor udgiften til fødevarer alene udgjorde 120 kr. På posten , fritid, restauranter mv., blev der brugt 159 kr. i gennemsnit. Husstande med enlige med eller uden børn bruger relativt flere penge på boligbenyttelse, hvorimod husstande med flere voksne bruger relativt flere penge på transport., Kilde: Baseret på egen tabel., Enlige på 60 år og derover uden børn brugte flest penge på boligbenyttelse, Enlige på 60 år og derover uden børn brugte i gennemsnit 429 kr. ud af de 1.000 kr. på , boligbenyttelse mv., , mens enlige med børn i gennemsnit brugte 340 kr. Husstande med to voksne med børn anvendte i gennemsnit 289 kr. af 1.000 kr. på , boligbenyttelse mv., Husstande med mindst tre voksne brugte flest penge på transport, Husstande med mindst tre voksne brugte i gennemsnit 164 kr. ud af de 1.000 kr. på transport og dermed brugte de 27 kr. mere end landsgennemsnittet. Husstande med to voksne uden børn har det næsthøjeste transportforbrug på 155 kr. af de 1.000 kr., mens husstande med to voksne med børn i gennemsnit brugte 150 kr. ud af de 1.000 kr. på , transport, . Kigger man på de detaljerede tal, viser det sig, at det var grupperne af husstande med to voksne med børn samt husstande med mindst tre voksne, som i 2018 anvendte flest penge på køb af nye biler., Husstande uden børn bruger pengene på fornøjelser, Husstande med to voksne under 60 år uden børn anvendte 184 kr. af de 1.000 kr. og dermed 25 kr. mere end landsgennemsnittet på fritid, kultur og restaurantbesøg mv. Det er overvejende restaurant-, cafe- og kantinebesøg pengene anvendes til efterfulgt af sportslig og kulturelle aktiviteter. Husstande med enlige under 60 år uden børn anvendte i gennemsnit 9 kr. mere på , fritid, restauranter mv., end gennemsnitshusstanden. , Husstande med enlige under 60 år har det laveste forbrug, Samlet havde husstande med mindst tre voksne ikke overraskende landets højeste forbrug på 545.600 kr. pr. husstand. Landets mindste forbrug på 197.900 kr. havde gruppen af husstande med enlige under 60 år uden børn. Det var 123.900 kr. under landsgennemsnittet., Forbrug fordelt efter husstandstyper nedskaleret til 1.000 kr. 2018,  , Enlige, < 60 år uden børn, Enlig, ? 60 år uden børn, Enlige , med, børn, 2 voksne, , hp< 60 år , uden børn, 2 voksne,, hp ? 60 år, uden børn, 2 voksne, med , børn, Husstande , med mindst, 3 voksne, Hele , landet,  ,  , forbrug af 1.000 kr., Fødevarer, beklædning mv., 173, 173, 191, 166, 170, 190, 190, 178, Boligbenyttelse mv., 364, 429, 340, 308, 338, 289, 285, 329, Transport, 124, 82, 98, 155, 138, 150, 164, 137, Kommunikation, 29, 26, 29, 27, 22, 24, 29, 26, Fritid, restauranter mv., 168, 138, 163, 184, 159, 142, 167, 159, Andet, 142, 153, 179, 160, 172, 205, 165, 170, Kilde: Egen tabel på baggrund af -FU03, Forbrug efter husstandstyper. 2018. Løbende priser,  , Enlige , < 60 år, uden, børn, Enlig , ? 60 år , uden, børn, Enlige , med , børn,  , 2 voksne, , hp< 60 år , uden, børn, 2 voksne,, hp ?60 år, uden, børn, 2 voksne , med, børn,  , Husstande, med , mindst , 3 voksne, Hele landet,  , kr. pr. husstand, Forbrug i alt, 197, 882, 198, 786, 281, 455, 334, 503, 377, 673, 446, 021, 545, 632, 321, 737, Fødevarer og ikke alkoholiske drikkevarer, 21, 120, 23, 750, 36, 861, 37, 957, 43, 370, 59, 162, 67, 144, 38, 606, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 5, 761, 5, 031, 4, 027, 7, 373, 9, 306, 5, 802, 9, 616, 6, 706, Beklædning og fodtøj, 7, 345, 5, 533, 12, 879, 10, 128, 11, 588, 19, 895, 27, 178, 12, 114, Boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning, 71, 933, 85, 251, 95, 784, 103, 084, 127, 797, 129, 057, 155, 524, 105, 833, Møbler, husholdningsudstyr og -tjenester, 8, 476, 8, 289, 14, 089, 17, 903, 20, 166, 21, 341, 26, 458, 15, 633, Sundhed, 4, 269, 6, 396, 4, 852, 5, 993, 15, 718, 7, 685, 12, 181, 8, 073, Transport, 24, 636, 16, 254, 27, 661, 51, 774, 52, 251, 66, 829, 89, 490, 44, 136, Kommunikation, 5, 811, 5, 247, 8, 094, 9, 157, 8, 406, 10, 537, 15, 812, 8, 367, Fritid og kultur, 19, 378, 20, 210, 32, 075, 35, 729, 39, 168, 35, 929, 51, 940, 31, 280, Uddannelse, 161, 37, 4, 100, 638, 29, 5, 754, 6, 342, 1, 807, Restauranter og hoteller, 13, 893, 7, 167, 13, 685, 25, 940, 20, 873, 27, 422, 39, 168, 19, 895, Andre varer og tjenester, 15, 099, 15, 620, 27, 350, 28, 829, 28, 998, 56, 609, 44, 779, 29, 287,  , antal, Antal personer i husstanden, 1,0, 1,0, 2,5, 2,0, 2,0, 3,8, 3,9, 2,1, Antal husstande i undersøgelsen, 377, 341, 106, 361, 449, 414, 153, 2, 201, Antal husstande i Danmark (1.000), 554, 537, 123, 404, 444, 436, 247, 2, 745, Antal personer i Danmark (1.000), 554, 537, 307, 807, 889, 1, 675, 968, 5, 736, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FU03, ., Forbrugsundersøgelsen 2018, 11. december 2019 - Nr. 465, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. december 2020, Alle udgivelser i serien: Forbrugsundersøgelsen, Kontakt, Solange Lohmann Rasmussen, , , tlf. 61 15 17 93, Dorthe Jensen, , , tlf. 23 11 15 62, Kilder og metode, For at lette forståelsen er forbruget nedskaleret til 1.000 kr., da man på denne måde kan se forskellene i forbrugsmønstrene på tværs af husstandstyper. Forbrugsundersøgelsen 2023, er baseret på en stikprøveundersøgelse der omfatter 2.326 private husstande. De indsamlede data er blevet omregnet til pris- og mængdeniveauet i 2023. Se mere detaljerede oplysninger om kilder og metoder på , emnesiden Forbrugsundersøgelsen, eller, statistikdokumentationen Forbrugsundersøgelsen, . Her er det også muligt at se på usikkerhedsberegninger for undersøgelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forbrugsundersøgelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30292

    NYT: Aftagende lønudvikling i første kvartal 2021

    31. maj 2021, Ændret 26. august 2021 kl. 11:20, Efterudgivelsen er der konstateret fejl i tabellen. Rettelsen påvirker ikke hovedhistorien eller teksten, og tallene i Statistikbanken er heller ikke påvirket. Rettelsen er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Der var i første kvartal 2021 en aftagende lønudvikling sammenlignet med det forudgående kvartal. Den samlede lønudvikling var 2,0 pct. sammenlignet med samme kvartal i 2020. Lønudviklingen var dog stigende i virksomheder og organisationer (den private sektor), hvor timelønnen steg 2,5 pct., hvilket var højere end forudgående kvartal. Omvendt var der i den statslige sektor en lønudvikling på 0,5 pct. i samme periode. I kommuner og regioner steg timelønnen henholdsvis 1,0 og 1,9 pct. på årsbasis. De ekstraordinære arbejdsmarkedsforhold som følge af COVID-19 betyder fortsat, at denne statistik er behæftet med større usikkerhed end normalt. Se afsnittet om , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, og , sblon2, Bygge og anlæg steg mest i den private sektor, Med en stigning på 3,5 pct. havde ansatte inden for branchen , bygge og anlæg, den højeste lønudvikling på årsbasis i første kvartal 2021 i den private sektor. Mindst var stigningen inden for , undervisning og sundhed mv., med 1,9 pct. i samme periode. I de to største private hovedbrancher , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, og , handel og transport mv, . var den årlige stigning i gennemsnitstimelønnen på hhv. 2,2 pct. og 2,4 pct. i årets første kvartal., Lønnen stiger samlet set mere end forbrugerpriserne, I februar måned, som lønindekset er opgjort på baggrund af, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,6 pct. (se, Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:79, ), . Samtidig var den samlede årlige lønudvikling, på tværs af alle sektorer, på 2,0 pct. i første kvartal 2021. Det betyder, at lønnen samlet set er steget med 1,1 procentpoint mere end forbrugerpriserne i samme periode., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks opdelt på sektor og branche,  , 4. kvt. 2020, 1. kvt. 2021,  , pct., Sektorer i alt, 2,3, 2,0, Virksomheder og organisationer i alt, 2,4, 2,5, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 2,2, 2,3, Bygge og anlæg, 3,3, 3,5, Handel og transport mv., 2,3, 2,4, Information og kommunikation, 2,9, 3,2, Finansiering og forsikring, 2,2, 2,6, Ejendomshandel og udlejning, 3,0, 3,1, Erhvervsservice, 2,4, 2,5, Undervisning og sundhed mv., 1,6, 1,9, Kultur, fritid og anden service, 2,9, 2,5, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 1,0, 0,5, Regioner, 2,9, 1,9, Kommuner, 2,6, 1,0, Kilde: Beregninger på baggrund af , www.statistikbanken.dk/sblon1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 har ændret de strukturelle forhold på arbejdsmarkedet, De strukturelle forhold på arbejdsmarkedet har ændret sig kraftigt fra midten af marts 2020 som følge af COVID-19 og de foranstaltninger, der blev sat i værk. Det betyder fortsat, at der stadig er større usikkerhed knyttet til tallene end normalt, i forhold til arbejdsgivernes indberetninger af medarbejdere, der er påvirket af pandemien., Nogle medarbejdere har været hjemsendt med løn uden at kunne arbejde, mens der fortsat har været mange medarbejdere, som helt eller delvis har arbejdet hjemmefra. Begge disse grupper af medarbejdere indgår i lønindekset med den løn, virksomheden har udbetalt og de timer, som de har arbejdet (dem der har arbejdet hjemmefra) eller skulle have arbejdet (dem der ikke har kunnet arbejde). Således er lønindekset som udgangspunkt ikke påvirket af hjemsendelsen af medarbejdere., Lønindeks 1. kvt. 2021, 31. maj 2021 - Nr. 205, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. august 2021, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31876

    NYT: Lavere lønstigninger i første kvartal

    29. maj 2015, I årets første kvartal steg lønnen på årsbasis med 1,4 pct. for både ansatte i virksomheder og organisationer og de ansatte i regionerne, mens stigningen var på 1,0 pct. for de ansatte i kommunerne Den laveste lønudvikling i perioden havde de ansatte i staten med 0,4 pct. I forhold til fjerde kvartal 2014 er lønudviklingen på årsbasis dermed samlet set aftaget inden for hver af sektorerne. Lønstigningerne er målt som den årlige ændring i gennemsnitslønnen pr. time., Lavere stigning i forbrugerpriser, Til sammenligning med lønudviklingen viste forbruger- og nettoprisindekset for første kvartals midterste måned, februar, en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,2 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:114 , ). Lønnen i alle sektorer er dermed steget mere end priserne., Lønstigning højest i virksomheder inden for erhvervsservice, I virksomheder og organisationer steg lønnen mest for ansatte inden for , erhvervsservice, med 2,4 pct. i forhold til første kvartal 2014, efterfulgt af ansatte i , bygge og anlæg, , hvor gennemsnitslønnen pr. time steg med 1,8 pct. i samme periode. Ansatte inden for , undervisning og sundhed mv., og inden for , kultur, fritid og anden service, havde i første kvartal derimod beskedne lønstigninger på 0,6 og 0,5 pct. på årsbasis., Størst lønstigning blandt de offentligt ansatte inden for kultur og fritid, Blandt alle brancher i den offentlige sektor var det kun , kultur og fritid, i staten, der havde en højere årlig stigning i gennemsnitslønnen i årets første kvartal end sidste kvartal i 2014. Det var også de ansatte inden for , kultur og fritid,, som med 0,8 pct. havde den højeste lønstigning af de statsansatte. Den laveste lønstigning i staten havde de ansatte inden for , forskning og udvikling,, hvor gennemsnitslønnen pr. time faktisk var uændret i forhold til første kvartal 2014, efterfulgt af ansatte inden for , undervisning, , der havde en årlig stigning på 0,2 pct., I kommuner og regioner var det ligeledes de ansatte inden for , kultur og fritid,, som med 2,1 pct. havde den højeste vækst i lønnen på årsbasis, efterfulgt af ansatte inden for , rengøring og anden operationel service, med en årsstigning på 1,3 pct. Ansatte inden for både , sundhedsvæsen, og , undervisning, endte i årets første kvartal med en årlig stigning i løn på 1,2 pct. Den laveste stigning i gennemsnitlønnen for de kommunalt og regionalt ansatte var inden for , kommunal og regional administration., Her var lønstigningen på årsbasis i første kvartal 0,6 pct. , Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt på sektor og branche,  , 2014, 2015, Årlig ændring,  , 4. kvt., 1.kvt., 4. kvt. 2013, 1. kvt. 2014,  ,  ,  , - 4. kvt. 2014, - 1. kvt. 2015,  , 1. kvt. 2005 = 100, pct., Virksomheder og organisationer i alt, 1, 126,8, 127,2, 1,5, 1,4, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 128,4, 128,9, 1,1, 1,3, Bygge og anlæg, 124,4, 124,8, 1,5, 1,8, Handel og transport mv., 125,1, 125,1, 1,3, 1,0, Information og kommunikation, 128,6, 129,3, 1,0, 1,3, Finansiering og forsikring, 135,5, 136,1, 1,8, 1,7, Ejendomshandel og udlejning, 124,5, 124,7, 2,3, 1,7, Erhvervsservice, 127,9, 128,6, 2,5, 2,4, Undervisning og sundhed mv., 123,2, 123,2, 0,8, 0,6, Kultur, fritid og anden service, 122,4, 122,0, 1,3, 0,5, Staten i alt, 128,9, 128,1, 0,9, 0,4, Forskning og udvikling, 131,4, 130,1, 1,3, 0,0, Statslig administration, forsvar og politi, (inklusive sociale kasser og fonde), 127,5, 125,9, 1,3, 0,4, Undervisning, 127,2, 127,1, 0,6, 0,2, Kultur og fritid, 128,0, 128,9, 0,2, 0,8, Kommuner og regioner i alt, 129,3, 129,0, 2,0, 1,1, Rengøring og anden operationel service, 135,2, 135,9, 1,9, 1,3, Kommunal og regional administration, 126,5, 126,6, 1,3, 0,6, Undervisning, 130,1, 130,6, 1,9, 1,2, Sundhedsvæsen, 127,2, 127,2, 2,0, 1,2, Sociale institutioner, 128,6, 127,9, 1,9, 0,8, Kultur og fritid, 132,1, 132,6, 2,2, 2,1, Regioner i alt, 129,4, 129,5, 2,2, 1,4, Kommuner i alt, 128,7, 128,4, 1,9, 1,0, 1, Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret., Lønindeks 1. kvt. 2015, 29. maj 2015 - Nr. 264, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. august 2015, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19049

    NYT: Højeste lønstigninger i kommuner og regioner

    31. august 2015, I årets andet kvartal steg lønnen på årsbasis med 1,8 pct. både for ansatte i kommuner og de ansatte i regionerne. I virksomheder og organisationer steg lønnen i samme periode med 1,5 pct. Den laveste lønudvikling i andet kvartal havde de ansatte i staten med 0,4 pct. I forhold til første kvartal er lønudviklingen på årsbasis samlet set tiltaget især i kommuner med 0,8 procentpoint og i regioner med 0,4 procentpoint. I virksomheder og organisationer øgedes lønstigningen på årsbasis i gennemsnit med 0,1 procentpoint i forhold til det foregående kvartal. For de statsansatte er lønudviklingen på årsbasis uændret i forhold til første kvartal. Lønstigningerne er målt som den årlige ændring i gennemsnitslønnen pr. time., Stigning i forbrugerpriser på 0,6 pct. i samme periode, For andet kvartals midterste måned, maj, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,6 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik 2015:285, ). Lønnen er i perioden altså steget mere end priserne i alle sektorer med undtagelse af staten, hvor lønstigningen på årsbasis kun var på 0,4 pct. i årets andet kvartal., Stor spredning i lønudviklingen i virksomheder og organisationer, I virksomheder og organisationer var det de ansatte inden for , ejendomshandel og udlejning, , der med 3,1 pct. havde den højeste årlige stigning i gennemsnitstimelønnen i forhold til andet kvartal sidste år. Dernæst kom ansatte inden for , bygge og anlæg, , som i samme periode havde en lønstigning på 2,7 pct. Ansatte inden for , undervisning og sundhed mv, . og inden for , kultur, fritid og anden service, , havde med 0,6 pct. den laveste vækst i lønnen i virksomheder og organisationer i forhold til andet kvartal 2014., Lave lønstigninger for samtlige brancher i staten, Samtlige brancher under den statslige sektor havde i årets andet kvartal en årlig lønstigning på 0,6 pct. eller mindre. Højest var lønstigningen for de statslige ansatte inden for , forskning og udvikling, med 0,6 pct., mens ansatte inden for , kultur og fritid, havde den mindste lønudvikling på kun 0,2 pct., I kommuner og regioner samlet set steg lønnen mest for ansatte inden for , kultur og fritid, med 2,5 pct. i forhold til andet kvartal 2014. Den laveste lønstigning i sektoren havde ansatte inden for , sociale institutioner, med 1,5 pct., Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt på sektor og branche,  , 2015, Årlig ændring,  , 1. kvt., 2.kvt., 1. kvt. 2014, 2. kvt. 2014,  ,  ,  , - 1. kvt. 2015, - 2. kvt. 2015,  , 1. kvt. 2005 = 100, pct., Virksomheder og organisationer i alt, 1, 127,2, 127,8, 1,4, 1,5, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 129,0, 130,0, 1,3, 1,9, Bygge og anlæg, 125,0, 126,7, 1,8, 2,7, Handel og transport mv., 125,1, 125,3, 1,0, 0,9, Information og kommunikation, 129,3, 129,5, 1,3, 1,3, Finansiering og forsikring, 136,2, 137,3, 1,7, 2,2, Ejendomshandel og udlejning, 124,8, 126,0, 1,7, 3,1, Erhvervsservice, 128,5, 128,8, 2,4, 1,7, Undervisning og sundhed mv., 123,2, 123,5, 0,6, 0,6, Kultur, fritid og anden service, 122,0, 122,3, 0,5, 0,6, Staten i alt, 128,1, 129,1, 0,4, 0,4, Forskning og udvikling, 130,1, 131,4, 0,0, 0,6, Statslig administration, forsvar og politi, (inklusive sociale kasser og fonde), 125,9, 126,7, 0,4, 0,3, Undervisning, 127,1, 128,1, 0,2, 0,3, Kultur og fritid, 128,9, 129,3, 0,8, 0,2, Kommuner og regioner i alt, 129,0, 130,3, 1,1, 1,8, Rengøring og anden operationel service, 135,9, 135,3, 1,3, 1,9, Kommunal og regional administration, 126,6, 127,8, 0,6, 1,9, Undervisning, 130,6, 131,0, 1,2, 2,1, Sundhedsvæsen, 127,2, 128,7, 1,2, 1,8, Sociale institutioner, 127,9, 129,9, 0,8, 1,5, Kultur og fritid, 132,6, 132,8, 2,1, 2,5, Regioner i alt, 129,5, 131,0, 1,4, 1,8, Kommuner i alt, 128,4, 129,7, 1,0, 1,8, 1, Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret., Lønindeks 2. kvt. 2015, 31. august 2015 - Nr. 413, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2015, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19332

    NYT: Lønnen i regionerne stiger mindst

    31. august 2021, Lønningerne i andet kvartal 2021 var 2,6 pct. højere end i andet kvartal 2020. Lønmodtagerne i regionerne oplevede den mindste lønstigning det seneste år med 0,3 pct. I 2020 var årsstigningerne i regionerne relativt høje sammenlignet med de øvrige sektorer, mens de nu ligger lavest. Den private sektor oplevede den højeste lønstigning. Her har lønmodtagerne oplevet en fremgang på 3,4 pct. siden andet kvartal 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Generelt høje lønstigninger i den private sektor, Branchen , finansiering og forsikring, har den mindste stigning i andet kvartal på 2,8 pct. I den anden ende ligger brancherne , information og kommunikation, og , ejendomshandel og udlejning, , som er steget mest med hhv. 4,3 pct. og 4,2 pct. det seneste år. , Lønnen stiger samlet set mere end forbrugerpriserne, I maj måned, som lønindekset er opgjort på baggrund af, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 1,9 pct., se , Nyt fra Danmarks Statistik 2021:239, . Samtidig var den samlede årlige lønudvikling, på tværs af alle sektorer, på 2,6 pct. i andet kvartal 2021. Det betyder, at lønnen samlet set er steget med 0,7 procentpoint mere end forbrugerpriserne i samme periode., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks opdelt på sektor og branche,  , 1. kvt. 2021, 2. kvt. 2021,  , pct., Sektorer i alt, 2,0, 2,6, Virksomheder og organisationer i alt, 2,5, 3,4, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 2,3, 3,1, Bygge og anlæg, 3,5, 3,4, Handel og transport mv., 2,4, 3,6, Information og kommunikation, 3,2, 4,3, Finansiering og forsikring, 2,6, 2,8, Ejendomshandel og udlejning, 3,1, 4,2, Erhvervsservice, 2,5, 3,6, Undervisning og sundhed mv., 1,9, 2,9, Kultur, fritid og anden service, 2,5, 3,8, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 0,5, 0,6, Regioner, 1,9, 0,3, Kommuner, 1,0, 1,4, Kilde: Beregninger på baggrund af , www.statistikbanken.dk/sblon1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 har ændret de strukturelle forhold på arbejdsmarkedet, De strukturelle forhold på arbejdsmarkedet har ændret sig kraftigt fra midten af marts 2020 som følge af COVID-19 og de foranstaltninger, der blev sat i værk. Det betyder fortsat, at der stadig kan være større usikkerhed knyttet til tallene end normalt, i forhold til arbejdsgivernes indberetninger af medarbejdere, der er påvirket af pandemien. Omfanget af ansættelsesforhold, der er omfattet er dette, er dog dalende., Nogle medarbejdere har været hjemsendt med løn uden at kunne arbejde, mens der fortsat har været mange medarbejdere, som helt eller delvis har arbejdet hjemmefra. Begge disse grupper af medarbejdere indgår i lønindekset med den løn, virksomheden har udbetalt og de timer, som de har arbejdet (dem der har arbejdet hjemmefra) eller skulle have arbejdet (dem der ikke har kunnet arbejde). Således er lønindekset som udgangspunkt ikke påvirket af hjemsendelsen af medarbejdere., Lønindeks 2. kvt. 2021, 31. august 2021 - Nr. 308, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2021, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33219

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation