Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1471 - 1480 af 3312

      NYT: En fjerdedel af dem under 30 år er lavtlønnede

      8. december 2017, 7,4 pct. af lønmodtagerne på det danske arbejdsmarked er lavtlønnede, ifølge den internationale definition af lavtlønnede som bl.a. , Eurostat, også bruger. Lønmodtagere i denne gruppe tjener mindre end 152,6 kroner pr. time (inklusive pension, genetillæg, personalegoder og bonusudbetalinger), hvilket svarer til to tredjedele af medianen. Medianen er den timeløn, som halvdelen af lønmodtagerne tjener mere end, og den anden halvdel tjener mindre end. 27,3 pct. af lønmodtagerne mellem 18 og 29 år er lavtlønnede, hvilket er en markant større andel end blandt de øvrige aldersgrupper. Til sammenligning findes den næststørste andel lavtlønnede blandt de 30- til 39-årige, hvor den er på ca. 6 pct., Deltidsarbejdende unge med grundskoleuddannelse er ofte lavtlønnede, Opdelt efter uddannelse falder andelen af lavtlønnede, jo højere uddannelsesniveauet er. Den største andel lavtlønnede er således blandt dem, der har grundskole som højest fuldførte uddannelse, hvor den er på 16 pct., mens den kun er på 1,1 pct. blandt dem, der har en lang videregående- eller forskeruddannelse. En markant større andel af dem, der arbejder deltid (26,6 pct.) er lavtlønnede, sammenlignet med lønmodtagere der arbejder heltid (5,2 pct.). Der er en lille forskel mellem mænd og kvinder, idet 8,5 pct. af kvinderne og 6,5 pct. af mændene er lavtlønnede. Den største andel lavtlønnede findes blandt lønmodtagere, der er mellem 18-29 år, arbejder deltid og har grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Inden for denne gruppe er andelen af lavtlønnede hele 75 pct. for kvinderne, imens den tilsvarende andel for mændene er ca. 65 pct. , Også mange lavtlønnede blandt unge som arbejder heltid, Ud af de lønmodtagere, der indgår i lønstatistikken arbejder cirka 47 pct. af de unge i alderen 18-29 år heltid. Blandt dem er omkring 17 pct. lavtlønnede. Næsten 40 pct. af de lavtlønnede unge, som arbejder heltid, har en af følgende fem arbejdsfunktioner: salgsarbejde i butik (21 pct.), børneomsorgs- og hjælpe-lærerarbejde (6 pct.), kasseassistentarbejde og beslægtet kundebetjening (4 pct.), almindeligt kontorarbejde (4 pct.) eller transport- og lagerarbejde (4 pct.). Inden for disse arbejdsfunktioner er andelen af lavtlønnede størst inden for kasseassistentarbejde og beslægtet kundebetjening, hvor ca. syv ud af ti er lavtlønnede., Top-fem arbejdsfunktioner med flest lavtlønnede unge 18-29 år, der arbejder 30 timer pr. uge eller mere. Andel lavtlønnede. Standardberegnet timefortjeneste: gennemsnit, kvartiler og deciler. 2016,  , Andel, lavlønnede, Gns.,  , Nedre , decil, Nedre, kvartil, Median,  , Øvre, kvartil, Øvre, decil,  , pct., kr., Arbejdsfunktion,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Salgsarbejde i butik, 54, 158,32, 126,56, 137,09, 150,33, 170,49, 197,15, Børneomsorgsarbejde og ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , hjælpelærerarbejde, 48, 154,97, 130,20, 138,17, 154,18, 167,99, 182,05, Kasseassistentarbejde og ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , beslægtet kundebetjening, 69, 147,61, 126,03, 133,23, 143,32, 156,69, 174,56, Almindeligt kontorarbejde, 17, 189,99, 140,08, 163,35, 182,05, 208,71, 246,72, Transport- og lagerarbejde, 30, 174,70, 129,85, 148,50, 169,19, 196,21, 224,02, Anm.:Lønmodtagergruppen udgør lønmodtagere 18-29 år, eksklusive elever, der arbejder 30 timer pr. uge eller mere., Flere lavtlønnede i Danmark end i de andre nordiske lande, Den seneste opgørelse over lønstrukturen i EU-landene, samt Norge, Island og Schweiz, er fra 2014, men blev offentliggjort i 2016. Ifølge denne lå andelen af lavtlønnede i Danmark på 8,6 pct., hvilket er den højeste andel blandt de nordiske lande. Sverige havde med 2,6 pct. den laveste andel lavtlønnede blandt alle lande, efterfulgt af Belgien med 3,8 pct. og Finland med 5,3 pct. I den modsatte ende findes primært østeuropæiske lande. Her var det Letland, som med 25,5 pct. havde den største andel lavtlønnede, tæt efterfulgt af Rumænien med 24,4 pct. og Litauen med 24,0 pct. Derudover var andelen af lavtlønnede relativ stor i både Tyskland, Irland og Storbritannien, hvor den lå på mere end 20 pct. Til sammenligning var andelen af lavtlønnede i fx Frankrig og Italien på under 10 pct., Lønstruktur (tema) lavtlønnede 2016, 8. december 2017 - Nr. 477, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Lønstruktur (tema), Kontakt, Bao Chau Do, , , tlf. 30 62 50 74, Kilder og metode, Lønbegrebet inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom bonus. Det lønbegreb, der er præsenteret her, har den tekniske betegnelse standardberegnet månedsfortjeneste og udtrykker den lønindtægt, en lønmodtager modtager for hver time, lønmodtageren har aftalt at arbejde til normal sats, omregnet til månedsløn der svarer til normalt fuldtidsarbejde (37 timer pr. uge)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lønstruktur, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29549

      NYT: Lønningerne steg 3,4 pct. det seneste år

      31. maj 2023, Lønningerne steg med 3,4 pct. i første kvartal 2023 i forhold til første kvartal 2022. Det viser tallene fra det standardberegnede lønindeks, der i dag udgives efter at have gennemgået et serviceeftersyn, jf. "Særlige forhold ved denne offentliggørelse"., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønnen steg mest i den private sektor, Lønningerne steg i første kvartal 2023 mest i den private sektor med 3,6 pct. i forhold til første kvartal 2022. Lønmodtagerne i regionerne havde den laveste lønstigning på 2,5 pct., mens lønmodtagerne i staten og i kommunerne havde lønstigninger på hhv. 2,7 og 3,3 pct. i første kvartal 2023 i forhold til første kvartal 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Største lønstigninger i Bygge og anlæg, Industri mv. og Erhvervsservice, I den private sektor er det brancherne , Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, , , Bygge og anlæg, samt , Erhvervsservice, , som trækker lønudviklingen op med stigninger på hhv. 4,0 pct., 5,2 pct. og 4,1 pct. i forhold til første kvartal 2022. Den mindste årsstigning i den private sektor er i branchen , Finansiering og forsikring, , hvor lønningerne er steget 2,6 pct. det seneste år., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks for sektorer og brancher,  , 4. kvt. 2022, 1. kvt. 2023,  , pct., Sektorer i alt, 3,2, 3,4, Virksomheder og organisationer i alt, 3,3, 3,6, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 3,8, 4,0, Bygge og anlæg, 3,1, 5,2, Handel og transport mv., 2,7, 3,2, Information og kommunikation, 3,3, 3,2, Finansiering og forsikring, 2,2, 2,6, Ejendomshandel og udlejning, 3,3, 3,2, Erhvervsservice, 4,1, 4,1, Undervisning og sundhed mv., 4,4, 2,9, Kultur, fritid og anden service, 3,3, 2,7, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 2,5, 2,7, Regioner, 3,2, 2,5, Kommuner, 3,4, 3,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Danmarks Statistik udgiver efter en pause det standardberegnede lønindeks, I februar 2022 besluttede Danmarks Statistik, at det var nødvendigt at gennemgå produktionssystemet samt de anvendte metoder, der var lagt til grund for det standardberegnede lønindeks. Lønindekset blev derfor sat på pause og har fået et større serviceeftersyn. Som følge af serviceeftersynet er der foretaget ændringer i den bagvedliggende beregningsmetode, og det standardberegnede lønindeks er blevet genberegnet for hele perioden fra 1. kvartal 2016 til 1. kvartal 2023. I det hidtidige standardberegnede lønindeks var der en mindre, systematisk overvurdering af lønudviklingen for den private sektor, som er fjernet i det reviderede indeks. Overvurderingen skyldtes et uhensigtsmæssigt sammenspil mellem de valgte metoder og manglende indberetninger fra en del af de virksomheder i den private sektor, som var udtrukket til stikprøven. Lønudviklingen for de offentlige delsektorer er i det reviderede lønindeks i høj grad sammenlignelig med det tidligere offentliggjorte standardberegnede lønindeks. , Læs mere om metoderne for det standardberegnede lønindeks, ., Det implicitte lønindeks har været udgivet løbende og er ikke påvirket af serviceeftersynet., Lønindeks 4. kvt. 2021 til og med 1. kvt. 2023, 31. maj 2023 - Nr. 187, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. august 2023, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45318

      NYT: Lønnen steg igen mest i kommuner og regioner

      26. februar 2021, For fjerde kvartal i træk havde ansatte i kommuner og regioner den største årlige lønstigning blandt sektorerne. Stigningen var på 2,9 pct. for regionerne og 2,6 pct. for kommunerne i fjerde kvartal 2020 sammenlignet med fjerde kvartal 2019. I virksomheder og organisationer (den private sektor) steg timelønnen på årsbasis 2,4 pct. i samme periode, mens den i staten steg 1,0 pct. Dog er der en aftagende lønudvikling i de offentlige sektorer sammenlignet med forrige kvartal, hvorimod der er en tiltagende lønudvikling i virksomheder og organisationer i samme periode. De ekstraordinære arbejdsmarkedsforhold som følge af COVID-19 betyder fortsat, at denne statistik er behæftet med større usikkerhed end normalt. Se afsnittet om , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, og , sblon2, Bygge og anlæg steg mest i den private sektor, Med en stigning på 3,3 pct. havde ansatte inden for branchen , bygge og anlæg, i virksomheder og organisationer den højeste lønudvikling på årsbasis i fjerde kvartal 2020. Mindst var stigningen inden for , undervisning og sundhed mv., med 1,6 pct. i samme periode. I de to største private hovedbrancher , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, og , handel og transport mv, . var den årlige stigning i gennemsnitstimelønnen på hhv. 2,2 pct. og 2,3 pct. i årets fjerde kvartal., Lønnen stiger samlet set mere end forbrugerpriserne, I november måned, som lønindekset er opgjort på baggrund af, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,5 pct. (se, Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:463, ), . Samtidig var den samlede årlige lønudvikling, på tværs af alle sektorer, på 2,3 pct. i fjerde kvartal 2020. Det betyder, at lønnen samlet set er steget med 1,8 procentpoint mere end forbrugerpriserne i samme periode., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks opdelt på sektor og branche,  , 3. kvt.2020, 4. kvt.2020,  , pct., Sektorer i alt, 2,5, 2,3, Virksomheder og organisationer i alt, 2,3, 2,4, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 2,0, 2,2, Bygge og anlæg, 2,6, 3,3, Handel og transport mv., 2,4, 2,3, Information og kommunikation, 2,4, 2,9, Finansiering og forsikring, 2,5, 2,2, Ejendomshandel og udlejning, 3,8, 3,0, Erhvervsservice, 1,8, 2,4, Undervisning og sundhed mv., 3,2, 1,6, Kultur, fritid og anden service, 3,1, 2,9, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 2,2, 1,0, Regioner, 3,1, 2,9, Kommuner, 3,1, 2,6, Kilde: Beregninger på baggrund af , www.statistikbanken.dk/sblon1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, De strukturelle forhold på arbejdsmarkedet har ændret sig kraftigt fra midten af marts 2020 som følge af COVID-19 og de foranstaltninger, der blev sat i værk. Det betyder fortsat, at der stadig er større usikkerhed knyttet til tallene i denne udgivelse end normalt., I november måned har langt færre medarbejdere været hjemsendt med løn uden at kunne arbejde, end i foråret. Til gengæld har der stadig været mange medarbejdere, som helt eller delvis har arbejdet hjemmefra. Begge disse grupper af medarbejdere indgår i lønindekset med den løn, virksomheden har udbetalt og de timer, som de har arbejdet (dem der har arbejdet hjemmefra) eller skulle have arbejdet (dem der ikke har kunnet arbejde). Således er lønindekset som udgangspunkt ikke påvirket af hjemsendelsen af medarbejdere., Lønindeks 4. kvt. 2020, 26. februar 2021 - Nr. 65, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. maj 2021, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31875

      NYT: Lønnen i den private sektor stiger mest

      30. november 2021, Ændret 24. februar 2022 kl. 10:00, Der er desværre konstateret fejl i beregningen af lønudviklingen i tredje kvartal 2021 for den private sektor, som var angivet til 2,4 pct., der også påvirker den samlede lønudvikling, som var angivet til 2,0 pct. De rettede tal er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Lønstigningen i tredje kvartal er størst i den private sektor, hvor lønnen stiger , 3,1, pct. Alle sektorer oplever stigninger, men lønmodtagere i staten har den laveste stigning på 0,5 pct. i forhold til samme kvartal året før. På tværs af brancher og sektorer steg lønnen 2,, 5, pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Bygge- og anlægsbranchen i front, Lønmodtagerne i branchen , bygge og anlæg, oplever en af de højeste stigninger blandt brancherne i den private sektor, med en stigning på 3,, 8, pct. i timelønnen i forhold til tredje kvartal 2020. Denne stigning ses efter et år med stigende efterspørgsel på arbejdskraft i branchen. Konjunkturbarometeret for bygge- og anlæg (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:303, ) viser, at der fra august 2020 til august 2021 er en fordobling på andelen af virksomheder i branchen, som oplever mangel på arbejdskraft. I august 2020 var andelen 21 pct. og i august 2021 var det 43 pct. af virksomhederne, som oplevede, at de manglede arbejdskraft (se , www.statistikbanken.dk/kbyg33, ).   , Slettet i forhold til oprindelig version:, For den private sektor er det i branchen , finansiering og forsikring, , at lønmodtagerne har oplevet den laveste udvikling. Her er timelønnen uændret i forhold til samme kvartal året før., Lønnen stiger samlet set mere end forbrugerpriserne, I august 2021 var forbrugerpriserne 1,8 pct. højere end samme måned året før (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:322, ). Med en lønstigning på tværs af sektorerne på 2,, 5, pct. steg lønnen således mere end priserne i perioden., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks opdelt på sektor og branche,  , 2. kvt. 2021, 3. kvt. 2021,  , pct., Sektorer i alt, 2,6, 2,5, Virksomheder og organisationer i alt, 3,4, 3,1, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 3,1, 2,9, Bygge og anlæg, 3,4, 3,8, Handel og transport mv., 3,6, 3,1, Information og kommunikation, 4,3, 3,5, Finansiering og forsikring, 2,8, 2,2, Ejendomshandel og udlejning, 4,2, 3,3, Erhvervsservice, 3,6, 4,0, Undervisning og sundhed mv., 2,9, 2,1, Kultur, fritid og anden service, 3,8, 2,8, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 0,6, 0,5, Regioner, 0,3, 1,1, Kommuner, 1,4, 1,5, Kilde: Beregninger på baggrund af , www.statistikbanken.dk/sblon1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 har ændret de strukturelle forhold på arbejdsmarkedet, De strukturelle forhold på arbejdsmarkedet har ændret sig kraftigt fra midten af marts 2020 som følge af COVID-19 og de foranstaltninger, der blev sat i værk. Det betyder fortsat, at der stadig kan være større usikkerhed knyttet til årsstigningerne end normalt, i forhold til arbejdsgivernes indberetninger af medarbejdere, der er påvirket af pandemien. Omfanget af ansættelsesforhold der er omfattet er dette er dog dalende., Nogle medarbejdere har været hjemsendt med løn uden at kunne arbejde, mens der fortsat har været mange medarbejdere, som helt eller delvis har arbejdet hjemmefra. Begge disse grupper af medarbejdere indgår i lønindekset med den løn, virksomheden har udbetalt og de timer, som de har arbejdet (dem der har arbejdet hjemmefra) eller skulle have arbejdet (dem der ikke har kunnet arbejde). Således er lønindekset som udgangspunkt ikke påvirket af hjemsendelsen af medarbejdere., Lønindeks 3. kvt. 2021, 30. november 2021 - Nr. 429, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. maj 2023, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33220

      NYT: Halvdelen af budgettet gik til bolig, mad og tøj

      22. december 2020, Hver gang en husstand brugte 1.000 kr. i 2019, gik der 333 kr. til posten , boligbenyttelse mv., og 175 kr. til posten , fødevarer, beklædning mv., Disse to forbrugsposter udgjorde den største andel og over halvdelen af det samlede forbrug i en dansk husstand i 2019. Det er hovedsageligt husleje, fjernvarme og elektricitet, pengene er gået til under posten , boligbenyttelse mv., Under posten f, ødevarer, beklædning mv., var den største udgift fødevarer med 139 kr., mens de resterende 37 kr. gik til beklædning og sko. På posten , fritid, restauranter mv., blev der brugt 161 kr. i gennemsnit, mens der på posten , andet, blev brugt 166 kr. af de 1.000 kr, ., Det er i overvejende grad udgifter til forsikringer, og personlig pleje, der gør posten andre varer og tjenester til den tungeste post i posten , andet., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/fu07, Store regionale forskelle, Husstande i region Hovedstaden havde i 2019 landets højeste forbrug på 354.500 kr., efterfulgt af husstande i region Sjælland, der havde et forbrug på 336.300 kr. Forbruget i disse to regioner lå begge over landsgennemsnittet på 323.300 kr. Husstande i regionerne Midtjylland, Nordjylland og Syddanmark lå alle under landsgennemsnittet. Det var husstande i region Syddanmark, der havde landets laveste forbrug på 286.900 kr., der dermed lå 36.400 kr. under landsgennemsnittet.   , Husstande i region Hovedstaden brugte flest penge på boligbenyttelse, Husstande i region Hovedstaden var dem, der anvendte flest penge på , boligbenyttelse mv., De brugte 125.500 kr. i gennemsnit mod et landsgennemsnit på 107.700 kr. pr. husstand. Husstande i region Syddanmark brugte 90.300 kr. og var dermed dem, der brugte færrest penge på , boligbenyttelse mv., I region Hovedstaden blev der brugt flest penge på restaurantbesøg og kultur, Husstande i region Sjælland brugte 60.600 kr. på , fritid, restauranter mv.,, hvilket var 8.400 kr. over landsgennemsnittet og landets højeste. Husstande i region Sjælland tog deres kæledyr mere til dyrelægen end husstande i de øvrige regioner. Derudover gik pengene til køb af hovedsageligt varige goder og restaurantbesøg, efterfulgt af udgifter til fritids- og kulturtjenester. Husstande i region Hovedstaden brugte 59.800 kr. på , fritid, restauranter mv.,, og var dem, der anvendte flest penge på især restaurantbesøg og fritids- og kulturtjenester. De to poster alene udgjorde i region Hovedstaden hhv. 33 pct. og 20 pct. af de 59.800 kr., Midtjyderne brugte flest penge på køb af biler, Udgifter til , transport, udgjorde 14 pct. af husstandenes forbrug. Det svarer til 45.000 kr. pr. husstand. Her gik pengene overvejende til køb af bil, brændstof og vedligeholdelse af transportmidler. Husstande i region Sjælland brugte 2.300 kr. mere end landsgennemsnittet og havde landets højeste forbrug. Pengene gik overvejende til brændstof. Husstande i region Midtjylland brugte i gennemsnit 45.700 kr. på posten , transport., Her gik pengene overvejende til køb af nye bil, samt brændstof. , Forbrug fordelt efter regioner nedskaleret til 1.000 kr. 2019,  , Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark, Hovedstaden, Sjælland, Hele landet,  , forbrug af 1.000 kr., Fødevarer, beklædning mv., 187, 174, 172, 173, 181, 175, Boligbenyttelse mv., 314, 339, 315, 354, 309, 333, Transport, 150, 144, 154, 125, 141, 139, Kommunikation, 24, 26, 29, 23, 25, 25, Fritid, restauranter mv., 159, 146, 153, 169, 180, 161, Andet, 166, 171, 178, 157, 163, 166, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/fu07, Forbrug efter regioner, løbende priser. 2019,  , Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark, Hovedstaden, Sjælland, Hele landet,  , kr. pr. husstand, Forbrug i alt, 296, 412, 317, 195, 286, 868, 354, 547, 336, 256, 323, 254, Fødevarer og ikke alkoholiske drikkevarer, 36, 183, 38, 017, 32, 353, 40, 788, 41, 192, 37, 966, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 6, 740, 6, 251, 6, 330, 7, 745, 7, 226, 6, 933, Beklædning og fodtøj, 12, 377, 10, 993, 10, 554, 12, 753, 12, 497, 11, 819, Boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning, 93, 027, 107, 662, 90, 257, 125, 519, 104, 040, 107, 656, Møbler, husholdningsudstyr og -tjenester, 13, 215, 16, 174, 15, 583, 15, 895, 16, 689, 15, 726, Sundhed, 5, 927, 7, 121, 6, 891, 8, 487, 9, 159, 7, 673, Transport, 44, 600, 45, 730, 44, 079, 44, 241, 47, 342, 45, 018, Kommunikation, 7, 159, 8, 169, 8, 384, 8, 104, 8, 371, 8, 117, Fritid og kultur, 30, 303, 28, 687, 29, 077, 33, 584, 42, 493, 32, 453, Uddannelse, 1, 688, 1, 303, 1, 702, 2, 306, 1, 123, 1, 722, Restauranter og hoteller, 16, 942, 17, 492, 14, 766, 26, 257, 18, 141, 19, 749, Andre varer og tjenester, 28, 251, 29, 596, 26, 891, 28, 868, 27, 982, 28, 425,  , antal, Antal personer i husstanden, 2,0, 2,1, 2,1, 2,1, 2,2, 2,1, Antal husstande i undersøgelsen, 270, 495, 635, 500, 266, 2, 166, Antal husstande i Danmark (1.000), 287, 620, 582, 881, 391, 2, 761, Antal personer i Danmark (1.000), 582, 1, 313, 1, 214, 1, 806, 841, 5, 757, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fu07, Forbrugsundersøgelsen 2019, 22. december 2020 - Nr. 488, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. januar 2022, Alle udgivelser i serien: Forbrugsundersøgelsen, Kontakt, Solange Lohmann Rasmussen, , , tlf. 61 15 17 93, Dorthe Jensen, , , tlf. 23 11 15 62, Kilder og metode, For at lette forståelsen er forbruget nedskaleret til 1.000 kr., da man på denne måde kan se forskellene i forbrugsmønstrene på tværs af husstandstyper. Forbrugsundersøgelsen 2023, er baseret på en stikprøveundersøgelse der omfatter 2.326 private husstande. De indsamlede data er blevet omregnet til pris- og mængdeniveauet i 2023. Se mere detaljerede oplysninger om kilder og metoder på , emnesiden Forbrugsundersøgelsen, eller, statistikdokumentationen Forbrugsundersøgelsen, . Her er det også muligt at se på usikkerhedsberegninger for undersøgelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forbrugsundersøgelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32131

      NYT: Det lønner sig at være mand og arbejde med penge

      16. september 2016, Lønmodtagere på det danske arbejdsmarked havde i 2015 en gennemsnitlig timeløn på 252 kr. For kvinder var den 233 kr. og for mænd 269 kr. Mænd tjente således i gennemsnit 36 kr. mere i timen end kvinder, svarende til 15 pct. I to tredjedele af alle arbejdsfunktioner blandt almindelige lønmodtagere uden ledelsesansvar tjente mænd i gennemsnit mindst 5 pct. mere end kvinder. Lønforskellen i mændenes favør var særligt stor inden for arbejdsfunktioner, der er kendetegnet af høje lønninger, fx inden for finans og økonomi, marketing og PR, samt advokater, dommere og læger., Mere ligestilling inden for arbejdsområder hvor flertallet er kvinder, Lønmæssigt var der mest ligestilling inden for arbejdsfunktioner domineret af kvinder. De arbejdsfunktioner, hvor kvinder i gennemsnit tjente mere end mænd, var ligeledes inden for fag, hvor kvinder selv var i flertal, fx omsorgsarbejde. I de jobs, hvor kvinder tjente mere end mænd, var lønforskellen ift. mænds løn dog væsentligt mindre end i de højtlønnede jobs, hvor der var en stor lønforskel i mændenes favør., Størst lønforskel blandt de 35+-årige inden for finans og regnskab, Alder er en faktor, der har en stor betydning for lønnens størrelse, uanset køn. Men alder har ofte også en betydning for størrelsen af lønforskellene mellem kønnene., For , arbejde inden for finans, regnskab og matematik, tjente mænd i aldersgruppen 18-34 år i gennemsnit 15 pct. mere end kvinder. For aldersgrupperne 35-49 og 50+ år er lønforskellen over dobbelt så stor, hhv. 35 og 33 pct. For alle aldersgrupper skyldes tre fjerdedele af lønforskellen en forskel i basisfortjeneste. Udover basisfortjenesten er der stor forskel på størrelsen af personalegoder og uregelmæssige betalinger. Mænd i alderen 35-49 år fik tildelt 2,6 gange mere i uregelmæssige betalinger - såsom bonus - end kvinder og 2,9 gange mere i personalegoder., For , omsorgsarbejde inden for sundhedsområdet, , hvor kvinderne tjente mere end de mænd, der laver det samme type af arbejde, er forskellene betydelig mindre. Der er næsten ingen forskel mellem mænds og kvinders løn blandt 18-34 og 35-49-årige. Men der er en beskeden lønforskel for aldersgruppen 50+ år, hvor kvinder tjente 4 pct. mere end mænd med den samme arbejdsfunktion., Standardiseret timefortjeneste og lønkomponenter, fordelt efter køn og aldersgrup-, peringer,  ,  , Omsorgsarbejde inden, for sundhedsområdet, Arbejde med finans,, regnskab og matematik, Alder,  , Mænd, Kvinder, Forskel, Mænd, Kvinder, Forskel,  ,  , kr., 18-34 år, Standardfortjeneste, 176,23, 177,78, -1,55, 262,03, 228,23, 33,80,  , Genetillæg, 16,52, 15,82, 0,70, 1,20, 0,38, 0,82,  , Personalegoder, 0,03, 0,02, 0,01, 1,60, 0,99, 0,61,  , Uregelmæssige betalinger, 2,71, 2,59, 0,12, 10,29, 4,88, 5,42,  , Pensionsbidrag, 13,37, 15,74, -2,37, 27,37, 25,59, 1,79,  , Basisfortjeneste, 143,61, 143,62, -0,01, 221,56, 196,39, 25,17, 35-49 år , Standardfortjeneste, 195,09, 196,26, -1,18, 343,75, 255,27, 88,47,  , Genetillæg, 18,17, 15,91, 2,26, 1,01, 0,42, 0,59,  , Personalegoder, 0,02, 0,02, 0,00, 4,21, 1,43, 2,78,  , Uregelmæssige betalinger, 3,54, 2,97, 0,57, 10,40, 4,02, 6,38,  , Pensionsbidrag, 18,88, 20,47, -1,59, 43,58, 32,76, 10,82,  , Basisfortjeneste, 154,47, 156,89, -2,42, 284,55, 216,64, 67,91, 50+ år, Standardfortjeneste, 201,57, 208,65, -7,07, 336,87, 252,52, 84,35,  , Genetillæg, 18,21, 19,99, -1,78, 0,94, 0,37, 0,58,  , Personalegoder, 0,03, 0,02, 0,01, 4,21, 1,17, 3,03,  , Uregelmæssige betalinger, 3,63, 3,23, 0,40, 6,60, 3,41, 3,19,  , Pensionsbidrag, 20,64, 21,99, -1,35, 46,90, 34,08, 12,82,  , Basisfortjeneste, 159,07, 163,42, -4,35, 278,22, 213,49, 64,73, Anm.: Almindelige lønmodtagere uden ledelsesansvar (ekskl. unge og elever)., Ved sammenligning af arbejde inden for finans, regnskab og matematik ift. omsorgsarbejde inden for sundhedsområdet er der for det meste tale om en sammenligning på tværs af sektorer, hvor lønniveau og sammensætningen af løn er forskellig. Fx findes personalegoder hovedsageligt i virksomheder og organisationer, mens genetillæg er størst i offentlig forvaltning og service, især i regionerne., Lønstruktur 2015, 16. september 2016 - Nr. 394, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. oktober 2017, Alle udgivelser i serien: Lønstruktur, Kontakt, Bao Chau Do, , , tlf. 30 62 50 74, Sam Blanch, , , tlf. 23 63 60 44, Kilder og metode, Begrebet løngab angiver forskellen mellem mænds og kvinders løn set i forhold til mænds løn, ud fra den standardberegnede timefortjeneste. Begrebet månedsløn har den tekniske betegnelse standard¬beregnet månedsfortjeneste. Lønbegrebet udledes af den standardberegnede timefortjeneste ved at opregne til månedsfortjeneste på baggrund af en 37 timers arbejdsuge. Den standardberegnede månedsfortjeneste beregnes ved at gange den standardberegnede timefortjeneste med 160,33. Den standardberegnede timefortjeneste inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, feriebetalinger og særlig feriegodtgørelse, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom engangstillæg og bonus. I datagrundlaget i denne artikel indgår unge lønmodtagere under 18 år eller elever ikke. Arbejdsfunktioner i statistikbanken er baseret på Disco-08 klassifikationen, der kan findes på www.dst.dk/disco-08. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lønstruktur, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23114

      NYT: BNP har indhentet noget af det tabte

      BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, +4,9 %, 2. kvt. 2020 -3. kvt. 2020, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, +2,3 % , 2. kvt. 2020 -3. kvt. 2020, Se tabel, 13. november 2020, BNP-indikatoren peger på en sæsonkorrigeret realvækst på 4,9 pct. i tredje kvartal 2020 sammenlignet med andet kvartal. Det er i sig selv en rekordhøj kvartalsvækst, men skal ses i lyset af det historisk store BNP-fald i første halvår af 2020. På trods af fremgangen, der indhenter noget af det tabte, er dansk økonomi stadig et stykke under 2019-niveauet. Beskæftigelsesindikatoren peger på en stigning i beskæftigelsen på 2,3 pct. Usikkerheden på BNP-indikatoren er større end sædvanlig. Se mere neden for under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, er fremskrevet med BNP- og beskæftigelsesindikatoren for den seneste periode., Fremgang i størstedelen af økonomien, Der er fremgang at spore i de fleste dele af økonomien som følge af den gradvise genåbning i tredje kvartal. Efter større tilbagefald i andet kvartal bidrager handel, transport og erhvervsservice markant til kvartalsvæksten. Herudover har hoteller og restauranter, information og kommunikation og kultur og fritid haft fremgang. Trods fremgangen i tredje kvartal har servicebrancherne stadig til gode at indhente det tabte fra første halvår., Høj vækst i EU indhenter noget af det tabte, Faldet i dansk BNP i andet kvartal var historisk stort, men stadig langt fra tilbagegangen i de fleste andre europæiske lande. Derfor er BNP stigningen på 12,1 pct. for i EU som helhed i tredje kvartal, ikke overraskende, noget mere end den danske BNP-vækst. Stigningen i EU som helhed er godt trukket op af mange af de sydeuropæiske lande, der har haft tocifrede vækstrater. Væksten i USA var 7,4 pct. i tredje kvartal. BNP- og beskæftigelsesindikatoren for EU-landene opdateres i dag kl. 11. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, , , Bureau of Economic Analysis, og , Eurostat, , pr. 12. november 2020., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ekstra usikkerhed pga. COVID-19, BNP-indikatoren er denne gang påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring COVID-19 pandemien:  , •, Virksomhedernes køb og salg, der er en vigtig kilde bag de markedsmæssige tjenesteerhverv, er mere usikker end normalt, læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:421, , Firmaernes køb og salg september 2020, og tidligere udgaver., •, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP-indikatoren, men det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv pga. COVID-19 følgerne. For de erhverv, der er særligt påvirket af nedlukningen siden marts, er der foretaget nye skøn på forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tager højde for lav omsætning som følge af nedlukning, mens omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres., •, Den reale udvikling i , Offentlige forvaltning og service, er for årets tre første kvartaler beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af kvartalsvise oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). I den nuværende situation har den europæiske statistikmyndighed, Eurostat, anbefalet at korrigere den reale udvikling beregnet på inputmetoden for hjemsendte offentlig ansatte, der ikke kan arbejde hjemmefra. Der findes endnu kun relativt usikre data for dette, og de korrektioner, der kan foretages på den baggrund, afspejler ikke de forventninger, der er til outputmetodens resultater. Derfor er der korrigeret på baggrund af nogle grove antagelser baseret på en vurdering af nedlukningens længde og omfang på udvalgte områder. Af samme grund kan der forventes større revisioner i takt med at nyt kildemateriale bliver tilgængeligt., De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men vurderes generelt ikke at påvirke den direkte opgørelse af BNP. Læs mere herom og andre forhold i forbindelse med COVID-19 i arbejdspapirer på , dst.dk/knr, . , Generelt om Danmarks Statistiks , BNP-indikator og beskæftigelsesindikator, BNP-indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke indgår direkte i beregningerne. Denne metode er valgt, fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, . , Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden for BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, ., Beskæftigelsesindikatoren er en fremskrivning af det samlede antal beskæftigede personer, opgjort i det kvartalsvise nationalregnskab vha. foreløbige estimater fra , Arbejdstidsregnskabet, . Det er tilstræbt, at data og metoder ligger så tæt som muligt på opgørelsen i det kvartalsvise nationalregnskab. Fordi der er færre data til rådighed, beregnes der normalt estimater for den tredje måned i kvartalet. Se mere om beskæftigelsesindikatoren i notatet , Dokumentation af Beskæftigelsesindikatoren, ., BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, +4,9 %, 2. kvt. 2020 -3. kvt. 2020, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, +2,3 % , 2. kvt. 2020 -3. kvt. 2020, Se tabel, BNP-indikator 3. kvt. 2020, 13. november 2020 - Nr. 419, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. februar 2021, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31260

      NYT: Historisk stort fald i BNP

      BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, -7,4 %, 1. kvt. 2020 - 2. kvt. 2020, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, -3,1 % , 1. kvt. 2020 - 2. kvt. 2020, Se tabel, 14. august 2020, BNP-indikatoren peger på et fald i det sæsonkorrigerede reale BNP på hele 7,4 pct. i andet kvartal sammenlignet med første kvartal. Det vil være det klart største fald siden opgørelsen af det kvartalsvise nationalregnskab begyndte i starten af 90'erne. Det er noget større end finanskrisens tidligere rekordfald på 2,4 pct. i fjerde kvartal 2008 og trækker BNP ned på niveau med starten af 2016. Trods det rekordstore fald, er Danmark dog mindre berørt end EU som helhed - se anden figur. Beskæftigelsesindikatoren peger på et fald i beskæftigelsen på 3,1 pct., hvilket også svarer til det største målte fald i nationalregnskabets historie. Generelt set falder beskæftigelsen de samme steder som produktionen. Usikkerheden på BNP-indikatoren er større end sædvanlig. Se mere nedenfor under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, er fremskrevet med BNP- og beskæftigelsesindikatoren for den seneste periode., Markante fald i størstedelen af økonomien, Efter et relativt stærkt første kvartal, er industrien nu blevet ramt af COVID-19 krisen. Derudover er der store negative bidrag at spore i den private produktion af tjenester, hvor især handel, transport, hoteller og restauranter, samt kultur og fritid er ramt af nedlukning og et fald i den globale efterspørgsel. Samtidig har brancherne landbrug, råstofindvinding, finans samt bygge og anlæg i mindre grad været påvirkede af COVID-19. Især starten af andet kvartal er betydeligt påvirket af den partielle nedlukning af samfundet i marts, hvorefter den gradvise genåbning fører til generelt højere produktion henimod slutningen af kvartalet. Dette mønster kan også genfindes i de månedlige statistikker, der hidtil er offentliggjort. , Dansk økonomi i internationalt perspektiv, Selvom faldet i dansk BNP er historisk stort, er det dog ikke så stort som i de fleste af de europæiske lande, vi har data for. BNP faldt med 11,9 pct. i EU som helhed, hvor mange af de sydeuropæiske lande oplevede tocifret negativ vækst. Den mere begrænsede nedlukning af samfundet har haft en mindre negativ effekt på de nordiske og baltiske økonomier, der generelt udviser vækstrater i nærheden af den danske. BNP- og beskæftigelsesindikatoren for EU-landene opdateres i dag kl. 11., Kilde: Danmarks Statistik, , EUROSTAT, , , ONS, , , SSB, , , SCB, og , BEA, ., I dag kl. 11 offentliggøres nye estimater for væksten i EU og i udvalgte EU-lande på , Eurostats nyhedsside, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ekstra usikkerhed pga. COVID-19, BNP-indikatoren er denne gang påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring Covid-19 pandemien:  , •, Virksomhedernes køb og salg, der er en vigtig kilde bag de markedsmæssige tjenesteerhverv, er mere usikker end normalt, læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:276, , Firmaernes køb og salg maj 2020, og tidligere udgaver., •, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP-indikatoren, men det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv pga. COVID-19 følgerne. For de erhverv, der er særligt påvirket af nedlukningen siden marts, er der foretaget nye skøn på forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tager højde for lav omsætning som følge af nedlukning, mens omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres., •, Den reale udvikling i , Offentlige forvaltning og service, for første og andet kvartal 2020 er beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af kvartalsvise oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). I den nuværende situation har den europæiske statistikmyndighed, Eurostat, anbefalet at korrigere den reale udvikling beregnet på inputmetoden for hjemsendte offentlig ansatte, der ikke kan arbejde hjemmefra. Der findes endnu kun relativt usikre data for dette, og de korrektioner, der kan foretages på den baggrund, afspejler ikke de forventninger, der er til outputmetodens resultater. Derfor er der korrigeret på baggrund af nogle grove antagelser baseret på en vurdering af nedlukningens længde og omfang på udvalgte områder. Af samme grund kan der forventes større revisioner i takt med at nyt kildemateriale bliver tilgængeligt., De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men vurderes generelt ikke at påvirke den direkte opgørelse af BNP. Læs mere herom og andre forhold i forbindelse med COVID-19 i arbejdspapirer på , dst.dk/knr, . , Generelt om Danmarks Statistiks , BNP-indikator og beskæftigelsesindikator, BNP-indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke indgår direkte i beregningerne. Denne metode er valgt, fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, . , Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden for BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, ., Beskæftigelsesindikatoren er en fremskrivning af det samlede antal beskæftigede personer, opgjort i det kvartalsvise nationalregnskab vha. foreløbige estimater fra , Arbejdstidsregnskabet, . Det er tilstræbt, at data og metoder ligger så tæt som muligt på opgørelsen i det kvartalsvise nationalregnskab. Fordi der er færre data til rådighed, beregnes der normalt estimater for den tredje måned i kvartalet. Se mere om beskæftigelsesindikatoren i notatet , Dokumentation af Beskæftigelsesindikatoren, ., BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, -7,4 %, 1. kvt. 2020 - 2. kvt. 2020, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, -3,1 % , 1. kvt. 2020 - 2. kvt. 2020, Se tabel, BNP-indikator 2. kvt. 2020, 14. august 2020 - Nr. 307, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. november 2020, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30084

      NYT: Moderat BNP vækst i fjerde kvartal

      BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, +0,6 %, 3. kvt. 2020 - 4. kvt. 2020, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, +0,3 % , 3. kvt. 2020 - 4. kvt. 2020, Se tabel, 15. februar 2021, BNP-indikatoren peger på en stigning i det sæsonkorrigerede reale BNP på 0,6 pct. i fjerde kvartal 2020 sammenlignet med tredje kvartal. Væksten trækkes især op af en fremgang i industriens produktion. Det skal sammenholdes med, at dansk økonomi igen blev ramt af en delvis nedlukning i december. Beskæftigelsesindikatoren peger på en stigning i beskæftigelsen på 0,3 pct. i fjerde kvartal. Usikkerheden på BNP-indikatoren er større end sædvanlig bl.a. som følge af en udsættelse af , Firmaernes køb og salg for december 2020, . Se mere nedenfor og under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, er fremskrevet med BNP- og beskæftigelsesindikatoren for den seneste periode., Ekstraordinær usikkerhed i beregningen af serviceerhverv, Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg december 2020, , som var planlagt til offentliggørelse 12. februar, og som er én af hovedkilderne til BNP-indikatoren, er blevet udsat til 24. februar, se mere på , emnesiden, for, Firmaernes køb og salg, . Opgørelsen af udviklingen inden for de markedsmæssige tjenesteerhverv er derfor mere usikker end normalt, idet det kun har været muligt at anvende en foreløbig intern version af , Firmaernes køb og salg, for december måned, ., Derfor er der i denne version lagt mere vægt på andre indikatorer end normalt. Disse er bl.a. , Detailomsætningsindeks, et, og kreditkortdata, som kan findes i , eksperimentel statistik, ., Tidligt skøn over årsvæksten for 2020, Med offentliggørelsen af BNP-indikatoren for fjerde kvartal kan et tidligt skøn for væksten for hele året 2020 beregnes til minus 3,7 pct. BNP-indikatoren giver alene et bud på BNP-væksten for fjerde kvartal. Reviderede oplysninger for årets første tre kvartaler af 2020 bliver først indarbejdet i næste version af nationalregnskabet, der udkommer 26. februar 2020. , Dansk økonomi i internationalt perspektiv, BNP-indikatorens moderate stigning i fjerde kvartal står i kontrast til et faldende BNP for EU som helhed på 0,5 pct. I USA voksede BNP derimod med 1,0 pct. i fjerde kvartal. Årsvæksten for det danske BNP skønnes på nuværende tidspunkt til minus 3,7 pct. Årsvæksten i EU og USA var på hhv. minus 6,4 pct. og minus 2,3 pct. Nye tal for EU-landenes BNP og beskæftigelse offentliggøres 16. februar kl. 11., Kilde: Danmarks Statistik, , EUROSTAT, og , BEA, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ekstra usikkerhed pga. COVID-19, BNP-indikatoren er denne gang påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring Covid-19 pandemien:  , •, Firmaernes køb og salg for december 2020, , der er en vigtig kilde bag de markedsmæssige tjenesteerhverv, blev ikke offentliggjort som planlagt 12. februar. Derfor er der kun anvendt en intern leverance for december måned i kombination med de seneste offentliggjorte tal for oktober og november. Se evt. mere i afsnittet , Øget usikkerhed i beregningen af serviceerhverv, ., •, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP-indikatoren, men det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv pga. COVID-19 følgerne. For de erhverv, der er særligt påvirket af nedlukninger, er der foretaget nye skøn på forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tager højde for lav omsætning som følge af nedlukning, mens omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres., •, Den reale udvikling i , Offentlige forvaltning og service, for fjerde kvartal 2020 er beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af kvartalsvise oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). I den nuværende situation har den europæiske statistikmyndighed, Eurostat, anbefalet at korrigere den reale udvikling beregnet på inputmetoden for hjemsendte offentlig ansatte, der ikke kan arbejde hjemmefra. Der findes endnu kun relativt usikre data for dette, og de korrektioner, der kan foretages på den baggrund, afspejler ikke de forventninger, der er til outputmetodens resultater. Derfor er der korrigeret på baggrund af nogle grove antagelser baseret på en vurdering af nedlukningens længde og omfang på udvalgte områder. Af samme grund kan der forventes større revisioner i takt med at nyt kildemateriale bliver tilgængeligt., De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men vurderes generelt ikke at påvirke den direkte opgørelse af BNP. Læs mere herom og andre forhold i forbindelse med COVID-19 i arbejdspapirer på , dst.dk/knr, . , Generelt om Danmarks Statistiks , BNP-indikator, og, beskæftigelsesindikator, BNP-indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke indgår direkte i beregningerne. Denne metode er valgt, fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, (pdf), . , Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden for BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, ., Beskæftigelsesindikatoren er en fremskrivning af det samlede antal beskæftigede personer, opgjort i det kvartalsvise nationalregnskab vha. foreløbige estimater fra , Arbejdstidsregnskabet, . Det er tilstræbt, at data og metoder ligger så tæt som muligt på opgørelsen i det kvartalsvise nationalregnskab. Fordi der er færre data til rådighed, beregnes der normalt estimater for den tredje måned i kvartalet. Se mere om beskæftigelsesindikatoren i notatet , Dokumentation af Beskæftigelsesindikatoren, (pdf)., BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, +0,6 %, 3. kvt. 2020 - 4. kvt. 2020, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, +0,3 % , 3. kvt. 2020 - 4. kvt. 2020, Se tabel, BNP-indikator 4. kvt. 2020, 15. februar 2021 - Nr. 47, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. maj 2021, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31817

      NYT: Lille fremgang i BNP og beskæftigelsen

      BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, 0,2 %, 1. kvt. 2023 - 2. kvt. 2023, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, 0,3 % , 1. kvt. 2023 - 2. kvt. 2023, Se tabel, 15. august 2023, BNP-indikatoren peger på en fremgang på 0,2 pct. i det sæsonkorrigerede reale BNP i andet kvartal af 2023. Fremgangen i BNP var hovedsagligt drevet af medicinalindustrien samt den offentlige sektor. Omvendt bidrog særligt søtransport, forsyningsvirksomhed og handel negativt, hvilket har dæmpet BNP-væksten. Beskæftigelsesindikatoren peger på en stigning i beskæftigelsen på 0,3 pct. i andet kvartal. Dermed fortsætter den historisk lange uafbrudte fremgang på arbejdsmarkedet, der har været de seneste to år. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af BNP-indikatoren under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, er fremskrevet med BNP- og beskæftigelsesindikatoren for den seneste periode., Stilstand i EU mens USA oplevede fremgang, Der var samlet set stilstand i økonomien i EU-27 i andet kvartal med en BNP-vækst på 0,0 pct. Omvendt oplevede USA en pæn fremgang med en BNP-vækst på 0,6 pct. i andet kvartal. De tidligste offentliggjorte estimater for enkelte EU-lande viser et blandet billede med både fremgang og tilbagegang på tværs af nord- og sydeuropæiske lande. I Nordeuropa så man en markant stigning i Litauen på 2,8 pct. og et markant fald i Sverige på 1,5 pct. I Sydeuropa havde Spanien en positiv vækst på 0,4 pct., mens Italien oplevede en tilbagegang på 0,3 pct. Irland havde den største fremgang med 3,3 pct. efter et omtrent tilsvarende fald i første kvartal på 2,8 pct. EU's største økonomier, Tyskland og Frankrig, havde en udvikling i BNP på hhv. 0,0 pct. og 0,5 pct. i andet kvartal. Opdaterede tal for EU-landenes BNP og beskæftigelse offentliggøres af Eurostat 16. august kl. 11, hvor de her nævnte tal for Danmark vil indgå., Kilde: Danmarks Statistik, , EUROSTAT, og , BEA, . Senest opdateret 14. august 2023, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Generelt om Danmarks Statistiks BNP-indikator og beskæftigelsesindikator, BNP-indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke indgår direkte i beregningerne. Denne metode er valgt, fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator (pdf), . , Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden for BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, ., Beskæftigelsesindikatoren er en fremskrivning af det samlede antal beskæftigede personer, opgjort i det kvartalsvise nationalregnskab vha. foreløbige estimater fra , Arbejdstidsregnskabet, . Det er tilstræbt, at data og metoder ligger så tæt som muligt på opgørelsen i det kvartalsvise nationalregnskab. Fordi der er færre data til rådighed, beregnes der normalt estimater for den tredje måned i kvartalet. Se mere om beskæftigelsesindikatoren i notatet , Dokumentation af Beskæftigelsesindikatoren (pdf), ., Usikkerhed fra opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, I BNP-indikatoren og i den første foreløbige kvartalsvise nationalregnskabsberegning for andet kvartal anvendes en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, , hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Statistikken over , Firmaernes køb og salg juni og juli 2023, offentliggøres først 15. september på grund af den senere indberetningsfrist for juni måned. Aktiviteten i bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg er derfor behæftet med større usikkerhed ved denne samt ved den kommende udgivelse af , Nationalregnskab 2. kvt. 2023, , der offentliggøres 31. august 2023. Ved udgivelsen af , Nationalregnskab 2. kvt. 2023 revideret,, der offentliggøres 29. september 2023, vil der blive anvendt en version af , Firmaernes køb og salg, , hvor langt de fleste imputeringer for kvartals- og halvårsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger. , Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen som følge af påvirkningerne under perioden med COVID-19-pandemien. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) føre til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for den seneste periode i forbindelse med COVID-19-pandemien. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, 0,2 %, 1. kvt. 2023 - 2. kvt. 2023, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, 0,3 % , 1. kvt. 2023 - 2. kvt. 2023, Se tabel, BNP-indikator 2. kvt. 2023, 15. august 2023 - Nr. 282, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. november 2023, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45972
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation